{"id":1023,"date":"2017-12-26T13:43:52","date_gmt":"2017-12-26T12:43:52","guid":{"rendered":"http:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=1023"},"modified":"2025-01-01T19:14:56","modified_gmt":"2025-01-01T18:14:56","slug":"stjernehimlen-i-februar-2018","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=1023","title":{"rendered":"Stjernehimlen i februar 2018"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i februar 2018<\/span><\/strong><\/p>\n

I februar er det fortsat Orion, som dominerer aftenhimlen<\/a><\/strong>. Orion st\u00e5r mod syd ved 20-tiden midt p\u00e5 m\u00e5neden, og en linje gennem de tre stjerner i B\u00e6ltet rammer Sirius i Store Hund. Sirius kan dog nemt findes uden hj\u00e6lp af b\u00e6ltestjernerne, for det er himlens klareste stjerne med en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f71,4. Sammen med Betelgeuze i Orion og Procyon i Lille Hund danner Sirius en ligesidet trekant, som meget passende kaldes Vintertrekanten.<\/span><\/p>\n

\"\"Stjernehimlen kl. 20 midt i februar.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Et andet markant stjernebillede p\u00e5 denne \u00e5rstid er Tvillingerne med de to klare stjerner Castor og Pollux. Det er nemt at udpege hver enkelt, idet C<\/em><\/strong>astor er t\u00e6ttest p\u00e5 C<\/em><\/strong>apella og P<\/em><\/strong>ollux er t\u00e6ttest p\u00e5 P<\/em><\/strong>rocyon. \u00d8st for Tvillingerne og n\u00e6rmere horisonten stikker det st\u00f8rste af himlens 88 stjernebillede hovedet op. Det er S\u00f8slangen Hydra, som str\u00e6kker sig fra Krebsen, forbi L\u00f8ven og Jomfruen og ender ved V\u00e6gten. Hydra kan f\u00f8rst ses i hele sin udstr\u00e6kning med 03-tiden midt p\u00e5 m\u00e5neden.<\/span><\/p>\n

I det tilsyneladende tomme omr\u00e5de mellem Kusken og Store Bj\u00f8rn kan man finde et af himlens svageste stjernebilleder. Det er Lossen, som blev \u2019opfundet\u2019 af Johannes Hevelius i 1687. Hevelius navngav omr\u00e5det med den begrundelse, at det kr\u00e6ver \u00f8je som en los for at kunne skelne stjernebilledet. Bortset fra \u00e9n tredjedelst\u00f8rrelsesklasse stjerne, Alpha Lyncis, indeholder det ingen stjerner klarere end fjerde st\u00f8rrelse. M\u00e5ske havde Hevelius den mytologiske Lynceus i tankerne. Lynceus havde det skarpeste syn i verden, og han havde endda ogs\u00e5 evnen til at se tingene under jorden.<\/span><\/p>\n

Da Galilei som den f\u00f8rste rettede sit teleskop mod himlen i 1609, blev han forbl\u00f8ffet over det store antal hidtil ukendte stjerner, der viste sig gennem instrumentet. I Sidereus Nuncius<\/em>, Budskabet fra Stjernerne, udgivet i 1610 skrev han: \u201dUdover stjernerne af sjette st\u00f8rrelse kan en m\u00e6ngde andre, som skjuler sig for det blotte \u00f8je, ses gennem teleskopet\u201d. Galilei inds\u00e5, at de i antal langt overgik antallet af synlige for det blotte \u00f8je.<\/span><\/p>\n

Galilei besluttede at bevise dette ved at tegne et kort over stjernebilledet Orion. Stillet overfor den overv\u00e6ldende m\u00e6ngde stjerner indskr\u00e6nkede han hurtigt sin opm\u00e6rksomhed til Orions B\u00e6lte og Sv\u00e6rd, og til de allerede kendte stjerner tilf\u00f8jede han yderligere 80.<\/span><\/p>\n

\"\"Orions B\u00e6lte og Sv\u00e6rd gengivet i Sidereus Nuncius. Til h\u00f8jre ses Galileis kort over Plejaderne.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Galileis kort d\u00e6kker 5\u00bd\u00b0 \u00d7 7\u00b0 og viser stjerner til omkring 9 st\u00f8rrelsesklasse. Sammen-lignet med moderne kort passer positionerne \u2013 bortset fra de tre i B\u00e6ltet \u2013 ikke s\u00e6rlig godt, men det skyldes prim\u00e6rt teleskopets sn\u00e6vre synsfelt p\u00e5 omkring \u00bc\u00b0.<\/span><\/p>\n

Udover un\u00f8jagtigheden af Galileis kort bem\u00e6rker den opm\u00e6rksomme l\u00e6ser en v\u00e6sentlig mangel. Oriont\u00e5gen er ikke med! Det er meget t\u00e6nkeligt, at medens han skannede stjernerne i Sv\u00e6rdet, opdagede han slet ikke t\u00e5gen gennem det sn\u00e6vre synsfelt i det primitive teleskop. Hans mission var jo at bevise eksistensen af ukendte stjerner og ikke af deep-sky objekter. Det er ogs\u00e5 t\u00e6nkeligt, at han s\u00e5 t\u00e5gen, men ans\u00e5 den for en fejl i teleskopets optik. Der var b\u00e5de kromatisk og sf\u00e6risk aberration i det usammensatte objektiv, s\u00e5 der forekom et t\u00e5gesl\u00f8r omkring alle stjerner, men uanset hvor un\u00f8jagtig hans kort end var, var det et klart bevis p\u00e5, at det var meget mere, som ventede p\u00e5 at blive opdaget gennem astronomernes nye v\u00e6rkt\u00f8j.<\/span><\/p>\n

\"\"Orions B\u00e6lte og Sv\u00e6rd.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Gennem moderne teleskoper, som er Galileis overlegen, kan vi i dag nyde synet af, hvad mange anser for nattehimlens pr\u00e6gtigste deep-sky objekt. Synlig for det blotte \u00f8je som en lidt ulden stjerne i midten af Orions Sv\u00e6rd afsl\u00f8rer M42 sig gennem en prismekikkert eller et lille teleskop som en udbredt t\u00e5ge omkring Theta\u00b9 og Theta\u00b2 Orionis. Gennem et stort teleskop er synet endnu mere overv\u00e6ldende. Svagt gr\u00f8nlige buer af gas breder sig ud som vinger og d\u00e6kker et omr\u00e5de adskillige gange st\u00f8rre end fuldm\u00e5nen. Jo m\u00f8rkere himlen er, og jo st\u00f8rre teleskopet er, jo flere detaljer viser der sig i det kaotiske men alligevel enest\u00e5ende himmelske skuespil. <\/span><\/p>\n

\"\"Oriont\u00e5gen.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Midt i det hele overser man n\u00e6sten en lille firkant af stjerner fra 5. til 8. st\u00f8rrelse. Det er Theta\u00b9, Trapezet, hvis fire stjerner d\u00e6kker over et omr\u00e5de af samme tilsyneladende st\u00f8rrelse som Saturn. Det er disse fire unge stjerner, som oplyser den omgivende t\u00e5ge, de er skabt af, og de tre klareste blev set af Galilei i 1610, s\u00e5 selv om han ikke s\u00e5 selve t\u00e5gen, s\u00e5 han dens hjerte.<\/span><\/p>\n

\"\"Theta\u00b9 Orionis.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Til venstre for Orion ses de to n\u00e6sten lige klare stjerner, Castor og Pollux, som repr\u00e6senterer Tvillingernes hoveder. En let genkendelig r\u00e6kke stjerner af 2. til 4. st\u00f8rrelse: Kappa, Delta, Zeta og Gamma udg\u00f8r Pollux\u2019 krop, medens en anden r\u00e6kke, der l\u00f8ber parallelt med den, g\u00e5r fra Castor gennem Rho, Tau, Epsilon, My og Eta og udg\u00f8r Castors krop.<\/span><\/p>\n

\"\"Tvillingerne. Bem\u00e6rk Lossen i \u00f8verste venstre hj\u00f8rne.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Pollux har en lysstyrke p\u00e5 mag. 1,2 og er den klareste af de to Tvillinger, idet Castor har en lysstyrke p\u00e5 mag. 1,6. Alligevel er det Castor, som har betegnelsen Alfa. Pollux er en orange k\u00e6mpestjerne af type K og befinder sig kun 34 lys\u00e5r fra Solen, hvilket g\u00f8r den til den n\u00e6r-meste k\u00e6mpestjerne. Pollux er omkring 70% tungere end Solen og 46 gange s\u00e5 lysst\u00e6rk. Pollux er himlens 17. klareste stjerne.<\/span><\/p>\n

Castor ser for det blotte \u00f8je ud som \u00e9n enkelt stjerne, men et mindre teleskop afsl\u00f8rer den som en visuel dobbeltstjerne best\u00e5ende af to bl\u00e5hvide stjerner, A og B, p\u00e5 mag. 1,9 og mag. 2,9. Parret kredser om hinanden i l\u00f8bet af 400 \u00e5r og er i \u00f8jeblikket s\u00e5 t\u00e6t sammen, at det kan v\u00e6re sv\u00e6rt at se dem adskilt. Analyse af deres spektre viser, at hver enkelt selv er dobbelt. Castor A best\u00e5r af to identiske stjerner p\u00e5 2 solmasser, som kredser om hinanden hver 9,2 dage, mens de stjerner, der udg\u00f8r Castor B, kredser endnu hurtigere, idet det kun tager 2,9 dage at fuldf\u00f8re et oml\u00f8b. Et bueminut mod syd kan man med et st\u00f8rre teleskop skimte en svag stjerne af 9. st\u00f8rrelsesklasse. Den tilh\u00f8rer ligeledes Castorsystemet, og spektroskopet afsl\u00f8rer, at ogs\u00e5 den er dobbelt og best\u00e5r af to r\u00f8de M dv\u00e6rgstjerner p\u00e5 omkring 0,6 solmasser. De er s\u00e5 t\u00e6t sammen, at afstanden kun er to gange Solens diameter, og en omkredsning varer ikke mere end 2 timer. Castor er dermed faktisk et seksdobbelt system og ikke den enlige stjerne, man ser med det blotte \u00f8je.<\/span><\/p>\n

P\u00e5 en m\u00f8rk aften kan man med det blotte \u00f8je se en svag t\u00e5get plet ved foden af Tvillinger-ne umiddelbart over Eta. Det er den \u00e5bne stjernehob M35, som i en prismekikkert eller et lille teleskop opl\u00f8ses i snesevis af stjerner spredt over et omr\u00e5de p\u00e5 st\u00f8rrelse med M\u00e5nen.<\/span><\/p>\n

Februar er if\u00f8lge kalenderen den sidste vinterm\u00e5ned. Herefter f\u00f8lger som bekendt de tre for\u00e5rsm\u00e5neder, men allerede nu kan man f\u00e5 den f\u00f8rste fornemmelse af sommer. I timerne f\u00f8r daggry kan man nemlig se et af sommerhimlens kendte stjernebilleder, og faktisk er det nemmere at se p\u00e5 her sidst p\u00e5 vinteren og i begyndelsen af for\u00e5ret, fordi n\u00e6tterne jo ikke bliver m\u00f8rke i sommerm\u00e5nederne. Stjernebilledet kan kun ses i sin fulde udstr\u00e6k-ning, n\u00e5r man er p\u00e5 sommerferie i Middelhavsomr\u00e5det. Det drejer sig om Skorpionen, hvis karakteristiske svungne hale ikke kan ses fra vore breddegrader. Det kan til geng\u00e6ld stjernebilledets klareste stjerne, den r\u00f8de k\u00e6mpe Antares, som st\u00e5r lavt p\u00e5 himlen mod syd\u00f8st f\u00f8r daggry. Et andet tegn p\u00e5 den varme \u00e5rstids komme er Sommertrekanten. To af Sommertrekantens stjerner, Vega i Lyren og Deneb i Svanen, er cirkumpolare og kan ses hele \u00e5ret. I februar st\u00e5r de lavt over horisonten mod nord om aftenen. I l\u00f8bet af natten kommer de h\u00f8jere p\u00e5 himlen, og inden daggry viser Sommertrekantens tredje stjerne, Altair i \u00d8rnen, sig over horisonten mod \u00f8st og fuldender trekanten.<\/span><\/p>\n

Det er ved at v\u00e6re et par m\u00e5neder siden, man har kunnet se planeter p\u00e5 aftenhimlen. Sidst i februar begynder muligheden igen at v\u00e6re til stede, idet Venus siden konjunktionen i begyndelsen af januar efterh\u00e5nden har bev\u00e6get sig s\u00e5 langt fra Solen, at den bliver synlig lavt over horisonten, s\u00e5 snart himlen bliver m\u00f8rk nok. P\u00e5 den sidste aften i februar st\u00e5r Venus 12\u00b0 \u00f8st for Solen og har en h\u00f8jde over horisonten p\u00e5 4\u00bd\u00b0 en halv time efter solnedgang. Venus har en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f73,9 og kan derfor ses p\u00e5 dette tidspunkt p\u00e5 trods af, at der fortsat er tusm\u00f8rke<\/a><\/strong>. Lidt vanskeligere er det at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 Merkur, som st\u00e5r et par grader lavere. Merkur har en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f71,4. Det er lige s\u00e5 klar som Sirius, men den lave h\u00f8jde over horisonten kr\u00e6ver en prismekikkert. De kommende par uger fjerner Merkur sig gradvist fra Solen og vil midt i marts f\u00e5 sin bedste aftenoptr\u00e6den i 2018.<\/span><\/p>\n

\"\"Aftenhimlen 28. februar. De fire markerede stjerner er Pegasusfirkanten<\/strong>.<\/span><\/h5>\n

Merkur og Venus befinder sig i Fiskene. Det samme g\u00f8r Neptun, men Solsystemets yderste planet st\u00e5r for t\u00e6t p\u00e5 Solen til at kunne ses. Derimod er der bedre mulighed for at se den n\u00e6styderste. Uranus befinder sig i Fiskene, hvor den kan findes med hj\u00e6lp af et par ledestjerner og en god prismekikkert. I l\u00f8bet af m\u00e5neden bev\u00e6ger Uranus sig omkring \u00be\u00b0 mod \u00f8st i forhold til baggrundsstjernerne. Den starter m\u00e5neden 3\u00b0 vest for Omikron Piscium og slutter s\u00e5ledes godt 2\u00b0 vest for ved m\u00e5nedens afslutning. Et kort over omr\u00e5det kan ses under omtalen af stjernehimlen i januar 2018<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

Uranus g\u00e5r ned inden midnat og efterlader en nattehimmel uden planeter. Det varer dog ikke mere end et par timer, f\u00f8r Jupiter viser sig over horisonten mod syd\u00f8st. Jupiter befinder sig i V\u00e6gten, og med en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f72,2 dominerer den denne del af himlen. Efterh\u00e5nden som den store gasplanet kommer h\u00f8jere op p\u00e5 himlen, kan det svare sig at rette et teleskop mod den. Man vil da blive bel\u00f8nnet af synet af dens 37\u201d store skive og de fire store m\u00e5ner, som uoph\u00f8rligt kredser omkring planeten og konstant skifter position i forhold til hinanden. Desv\u00e6rre er den korte tid inden daggry en hindring for at f\u00f8lge m\u00e5nernes dans gennem l\u00e6ngere tid. Imidlertid er det muligt at danne sig et overblik over de forskellige f\u00e6nomener i forvejen<\/a><\/strong>, s\u00e5 man ved, hvilke tidspunkter, der er mest optimale.<\/span><\/p>\n

Jupiter er ikke alene. Den 1. februar befinder Mars sig 12\u00b0 l\u00e6ngere mod \u00f8st og st\u00e5r op en times tid senere end Jupiter. Mars befinder sig i Skorpionen godt \u00bd\u00b0 syd for stjernebille-dets andenklareste stjerne, \u03b2 Scorpii p\u00e5 mag. 2,6. Mars har selv en lystyrke p\u00e5 mag. 1,2 og er derfor langt klarere end \u03b2. Det er dog den r\u00f8de farve, som afsl\u00f8rer planeten, selv om man i f\u00f8rste omgang m\u00e5ske forveksler den med et andet r\u00f8dt objekt i Skorpionen. Skorpionens klareste stjerne, Antares, er faktisk opkaldt efter Mars, idet navnet betyder Mars\u2019 rival, med henvisning til, at den praktisk talt har samme r\u00f8de nuance som planeten. Mars bev\u00e6ger sig hurtigt i \u00f8stlig retning og passerer 5\u00b0 nord for Antares den 10. februar.<\/span><\/p>\n

Endelig kan man ogs\u00e5 f\u00e5 Saturn at se p\u00e5 morgenhimlen i februar. Ringplaneten befinder sig yderligere et stjernebillede mod \u00f8st p\u00e5 Ekliptika, nemlig Skytten. Omr\u00e5det st\u00e5r desv\u00e6rre meget lavt p\u00e5 himlen, hvilket betyder, at planetens ringsystem ikke kommer til sin fulde ret, n\u00e5r man ser p\u00e5 den gennem et teleskop. P\u00e5 trods af, at Jordens atmosf\u00e6re<\/a><\/strong> absorberer en del af lyset og samtidig sl\u00f8rer billedet, kan man alligevel f\u00e5 et indtryk af planeten skive p\u00e5 16\u201d og ringsystemets udstr\u00e6kning p\u00e5 36\u201d.<\/span><\/p>\n

\"\"Indbyrdes st\u00f8rrelsesforhold mellem Mars, Jupiter og Saturn som de vil se ud ved samme forst\u00f8rrelse gennem et teleskop i februar. N\u00e5r Mars kommer i opposition i juli, vil dens diameter blive 24,3\u201d, dvs. v\u00e6sentlig st\u00f8rre end Saturn og lidt mere end halvdelen af Jupiter.<\/span><\/strong><\/h5>\n

\"\"Jupiter, Mars og Saturn bev\u00e6ger sig alle mod \u00f8st (mod venstre p\u00e5 kortet) i l\u00f8bet af februar. Den gule linje er Ekliptika.<\/span><\/strong><\/p>\n

Listen over \u00e5rligt tilbagevendende meteorsv\u00e6rme er lang, men flertallet af sv\u00e6rmene er stort set ukendte, fordi de er meget lidet spektakul\u00e6re. I februar er ingen af de store sv\u00e6rme aktive, og de f\u00e5 mindre producerer under de mest gunstige omst\u00e6ndigheder h\u00f8jst \u00e9n meteor i timen, og s\u00e5 skal man endda v\u00e6re heldig. I februar er der s\u00e5ledes langt st\u00f8rre chance for at se en sporadisk meteor, dvs. en meteor, som ikke umiddelbart kan henf\u00f8res til en kendt sv\u00e6rm, men som viser sig p\u00e5 et tilf\u00e6ldigt tidspunkt og et tilf\u00e6ldigt sted p\u00e5 himlen. Astronomerne mener dog, at mange af disse sporadiske meteorer stammer fra gamle periodiske kometer, hvis efterladte st\u00f8vpartikler er spredt og fortyndet for l\u00e6nge siden.<\/span><\/p>\n

Dv\u00e6rgplaneten 1 Ceres var i opposition den 31. januar. Gennem hele februar har den st\u00f8rste asteroide en lystyrke p\u00e5 mag. 7 og kan ses gennem en prismekikkert, som i givet fald skal rettes mod Krebsen mellem Tvillingerne og L\u00f8ven. Krebsen best\u00e5r kun af forholdsvis lyssvage stjerner, og kan findes ved hj\u00e6lp af nedenst\u00e5ende oversigtskort. Den klareste stjerne i omr\u00e5det omkring Ceres er Iota Cancri p\u00e5 mag. 4. Ceres\u2019 bane f\u00f8rer den nogle f\u00e5 grader nord for Iota. Iota Cancri er en dobbeltstjerne i en afstand af 300 lys\u00e5r. De to komponenter p\u00e5 henholdsvis mag. 4,1 og mag. 6,5 er adskilt af 30\u201d og kan derfor nemt opl\u00f8ses i et mindre teleskop. P\u00e5 det detaljerede kort er de omgivende stjerner markeret med deres lysstyrke. Ceres kan enten identificeres direkte ved at sammenligne med kortet eller ved at observere med en eller to n\u00e6tters mellemrum. Den \u2019stjerne\u2019, som har flyttet sig, er Ceres. Et dagligt opdateret kort over omr\u00e5det kan findes p\u00e5 Heavens-above<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

\"\"Oversigtskortet d\u00e6kker over 60\u00b0 i bredden.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Det detaljerede kort d\u00e6kker over 6\u00b0 – svarende nogenlunde til synsfeltet i en prismekikkert.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Vi gik glip af den totale m\u00e5neform\u00f8rkelse den 31. januar, idet den foregik, medens M\u00e5nen var under horisonten fra vore breddegrader. Til geng\u00e6ld g\u00e5r vi kun glip af en form\u00f8rkelse af L\u00f8vens klareste stjerne, Regulus, s\u00e5fremt der er overskyet om aftenen den 1. februar. En s\u00e5dan form\u00f8rkelse kaldes en okkultation og opst\u00e5r, fordi M\u00e5nen passer ind foran stjernen, s\u00e5 den bliver d\u00e6kket et kortere eller l\u00e6ngere tidsrum. M\u00e5nen bev\u00e6ger sig omtrent sin egen diameter i l\u00f8bet af en time, s\u00e5 en okkultations varighed afh\u00e6nger af, om den foreg\u00e5r centralt p\u00e5 M\u00e5nen eller i n\u00e6rheden af dens poler. I det aktuelle tilf\u00e6lde sker okkultationen ved M\u00e5nens sydpol, og faktisk kan okkultationen ikke ses fra den sydligste del af Danmark. Nord for den gr\u00f8nne linje p\u00e5 nedenst\u00e5ende kort bliver Regulus okkulteret, medens man syd for linjen vil se, at M\u00e5nen passerer over Regulus. Odense ligger lige netop nord for linjen. Her begynder okkultationen kl. 18:53:24, og allerede kl. 19:00:23 dukker Regulus op igen. Under hele okkultationen st\u00e5r M\u00e5nen meget t\u00e6t p\u00e5 horisonten, idet den f\u00f8rst st\u00e5r op kl. 18:20. Regulus bliver okkulteret 5 gange i 2018. Denne er den eneste, som kan ses fra Danmark.<\/span><\/p>\n

\"\"Centerlinjen for okkultationen af Regulus den 1. februar.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Hvis man befinder sig lige netop p\u00e5 centerlinjen, kan man v\u00e6re heldig at opleve, at Regulus forsvinder og kommer til syne adskillige gange. Det sker, n\u00e5r den bliver skjult af bjerge langs M\u00e5nens rand eller kan ses gennem kl\u00f8fter og dale mellem bjergene. En s\u00e5dan form for okkultation kaldes en strejfokkultation. Med meget omhyggelig iagttagelse og tidstagning kan en observat\u00f8r p\u00e5 den m\u00e5de f\u00e5 et sk\u00f8n over den p\u00e5g\u00e6ldende m\u00e5neegns profil.<\/span><\/p>\n

\"\"Strejfokkultation.<\/span><\/strong><\/h5>\n

M\u00e5neokkultationer er d\u00e9n astronomiske begivenhed, som foreg\u00e5r hurtigst. Observat\u00f8ren iagttager gennem sit teleskop, hvordan M\u00e5nens rand n\u00e6rmer sig stjernen, som pludselig forsvinder. Frav\u00e6ret af en atmosf\u00e6re om M\u00e5nen betyder, at den punktformede stjerne forsvinder \u00f8jeblikkelig. Hvis man blinker med \u00f8jnene p\u00e5 det forkerte tidspunkt, g\u00e5r man glip af okkultationen.<\/span><\/p>\n

\"\"
\nM\u00e5nens aktuelle udseende kan ses p\u00e5 denne side: http:\/\/aa.usno.navy.mil\/imagery\/moon.<\/a><\/span><\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i februar 2018 I februar er det fortsat Orion, som dominerer aftenhimlen. Orion st\u00e5r mod syd ved 20-tiden midt p\u00e5 m\u00e5neden, og en linje gennem de tre stjerner i B\u00e6ltet rammer Sirius i Store Hund. Sirius kan dog nemt … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":1802,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-1023","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1023","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1023"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1023\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2899,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1023\/revisions\/2899"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1023"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}