{"id":1065,"date":"2018-01-29T06:54:20","date_gmt":"2018-01-29T05:54:20","guid":{"rendered":"http:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=1065"},"modified":"2025-01-01T19:16:57","modified_gmt":"2025-01-01T18:16:57","slug":"stjernehimlen-i-marts-2018","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=1065","title":{"rendered":"Stjernehimlen i marts 2018"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i marts 2018<\/span><\/strong><\/p>\n

I astronomisk forstand begynder for\u00e5ret, n\u00e5r Solen passerer himlens \u00c6kvator i nord-g\u00e5ende retning. I 2018 sker det den 20. marts kl. 17:15, og eftersom Solen f\u00f8rst g\u00e5r ned kl. 18:32, n\u00e5r vi at f\u00e5 lidt mere end \u00e9n times for\u00e5rssol p\u00e5 dagen for for\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn. Den f\u00f8lgende dag bliver det endnu bedre, for den 21. marts st\u00e5r Solen op kl. 06:18 og g\u00e5r ned kl. 18:34. Vi har s\u00e5ledes en dagsl\u00e6ngde p\u00e5 12 timer og 16 minutter, og der g\u00e5r indtil sidst i september, f\u00f8r natten igen bliver l\u00e6ngere end dagen. Hvis tusm\u00f8rket<\/a> <\/strong>og de lyse n\u00e6tter om sommeren ogs\u00e5 regnes med, er der gennem hele \u00e5ret langt f\u00e6rre timer med nattem\u00f8rke, end der er med dagslys.<\/span><\/p>\n

Den 25. marts bliver det endnu mere sommerligt, for kl. 02 natten mellem l\u00f8rdag den 24. marts og s\u00f8ndag den 25. marts skal vi huske at stille urene \u00e9n time frem. Sommertiden<\/a><\/strong> i 2018 varer indtil kl. 03 natten mellem l\u00f8rdag den 27. oktober og s\u00f8ndag den 28. oktober, hvor urene skal stilles \u00e9n time tilbage.<\/span><\/p>\n

\"\"Himlen mod nord ved midnat midt i marts.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Omkring midnat st\u00e5r Karlsvognen i Zenit, dvs. lodret over hovedet. Karlsvognen viser vej til Nordstjernen, og hvis man vender sig med front mod nord, vil man umiddelbart under Nordstjernen se de fem stjerner, som tilsammen danner konturen af Cepheus. Stjernerne er forholdsvis svage, men stjernebilledet er alligevel nemt at genkende, for Cepheus ligner en stiliseret tegning af et hus med h\u00f8jt tag. I l\u00f8bet af natten stiger Cepheus h\u00f8jere p\u00e5 himlen og bliver nemmere at se. Vest for Cepheus ses et endnu lettere genkendeligt stjernebillede, nemlig Cassiopeia, som umiskendeligt ligner et W. Cepheus ligger t\u00e6t p\u00e5 M\u00e6lkevejens plan, hvilket betyder, at is\u00e6r den nederste del af stjernebilledet er t\u00e6t besat med svage stjerner, som bliver synlige gennem en prismekikkert. Her skiller en enkelt stjerne sig ud fra de \u00f8vrige, nemlig \u03bc (Mu) Cephei, som g\u00e5r under navnet The Garnet Star<\/em> (Granatstjernen) p\u00e5 grund af sin st\u00e6rkt r\u00f8de farve.<\/span><\/p>\n

\"\"Granat\u00e6bler.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Det var William Herschel, som i 1783 observerede stjernen gennem sit teleskop og sammenlignede dens farve med et granat\u00e6ble. \u03bc Cephei har en lysstyrke p\u00e5 mag. 4 og kan derfor ses med det blotte \u00f8je, og betegnelsen \u03bc stammer da ogs\u00e5 fra f\u00f8r kikkertens opfin-delse. I 1603 udgav den tyske astronom Johannes Bayer det revolutionerende stjernekort Uranometria, i hvilket stjernerne blev tildelt gr\u00e6ske bogstaver. Han kaldte den klareste stjerne i en konstellation \u03b1, den n\u00e6stklareste \u03b2 og s\u00e5 fremdeles. Det gr\u00e6ske bogstav efter-f\u00f8lges af den p\u00e5g\u00e6ldende konstellations latinske genitivform, s\u00e5ledes at f.eks. Sirius hed-der \u03b1 Canis Majoris, Vega hedder \u03b1 Lyrae osv. Ofte benyttes den latinske forkortelse, s\u00e5 de to n\u00e6vnte stjerner ses for det meste omtalt som \u03b1CMa og \u03b1Lyr. Johannes Bayer kunne kun observere med det blotte \u00f8je og vurderede den r\u00f8de stjerne i Cepheus som den 12. klareste, hvorfor den fik tildelt det 12. gr\u00e6ske bogstav. Den r\u00f8de farve er dog meget vanskelig at se med det blotte \u00f8je. Gennem en prismekikkert er der imidlertid ingen tvivl. \u03bc Cephei er den r\u00f8deste stjerne p\u00e5 hele himlen.<\/span><\/p>\n

Den st\u00e6rkt r\u00f8de farve skyldes, at \u03bc Cephei er en r\u00f8d superk\u00e6mpe. Det en af de st\u00f8rste kendte stjerner i M\u00e6lkevejen, og dens diameter er s\u00e5 stor, at den anbragt p\u00e5 Solens plads ville n\u00e5 ud i n\u00e6rheden af Saturns bane. P\u00e5 trods af den store diameter er massen ikke mere end godt 20\u00d7 Solens. Bortset fra omr\u00e5det omkring stjernens centrum er t\u00e6theden dermed s\u00e5 lille, at vi ville kalde det vakuum her p\u00e5 Jorden.<\/span><\/p>\n

Afstanden til \u03bc Cephei kendes ikke med 100% sikkerhed. Den ansl\u00e5ede v\u00e6rdi p\u00e5 5930 lys\u00e5r er baseret p\u00e5 Hipparcos satellittens m\u00e5linger i 1990\u2019erne, og det g\u00f8r \u03bc Cepheus til en af de fjerneste stjerner, som kan ses med det blotte \u00f8je. Som det er tilf\u00e6ldet med de fleste r\u00f8de k\u00e6mper varierer \u03bc Cephei i lysstyrke. Perioden er uregelm\u00e6ssig, og der er rapporte-ret om variationer mellem mag. 3,4 og mag. 5,1 med perioder p\u00e5 mellem 860 og 4400 dage.<\/span><\/p>\n

I mytologien var Cepheus konge af Etiopien. Han blev anset for v\u00e6rdig til en plads p\u00e5 himlen, fordi han var fjerde led i stamtr\u00e6et fra nymfen Io, en af Zeus\u2019 elskerinder – og at have Zeus som sl\u00e6gtning var altid en fordel, n\u00e5r det kom til at blive anbragt blandt stjernebillederne. Cepheus\u2019 rige var ikke det Etiopien, vi kender i dag. Det strakte sig fra den syd\u00f8stlige side af Middelhavet mod syd til det R\u00f8de Hav, et omr\u00e5de, som indeholder dele af det moderne Israel, Jordan og Egypten.<\/span><\/p>\n


\n<\/span>\"\"<\/span><\/strong>Cepheus ikl\u00e6dt en persisk konges dragt, afbildet i Atlas Coelestis af John Flamsteed 1729.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Cepheus var gift med den forf\u00e6ngelige Cassiopeia, hvis praleri om sin og datteren Andromedas sk\u00f8nhed for\u00e5rsagede havguden Poseidon til at sende uhyret Cetus for at h\u00e6rge kysten langs Cepheus\u2019 rige. Cepheus blev r\u00e5df\u00f8rt af oraklet i Ammon til at l\u00e6nke Andromeda til klipperne som offer til uhyret. Hun blev reddet af helten Perseus, der dr\u00e6bte uhyret og kr\u00e6vede Andromeda til sin brud. Kong Cepheus fejrede brylluppet med en overd\u00e5dig banket i sit palads. Men Andromeda var allerede blevet lovet bort til Phineus, Cepheus\u2019 bror. Mens festlighederne var i gang, brast Phineus og hans tilh\u00e6ngere ind og kr\u00e6vede, at Andromeda skulle udleveres, hvilket Cepheus n\u00e6gtede at g\u00f8re. En blodig kamp fulgte, men Cepheus trak sig tilbage fra scenen og sagde, at han havde gjort sit bedste og efterlod Perseus til at forsvare sig selv og sin brud. Perseus slog mange af angribere ned og forvandlede resten til sten ved at vise dem Medusas hoved.<\/span><\/p>\n

Cepheus\u2019 mest ber\u00f8mte stjerne er dog ikke \u03bc men \u03b4 (Delta) Cephei, en pulserende super-k\u00e6mpe, der varierer i lysstyrke hver 5,4 dage. Lysstyrkevariationen blev opdaget af den engelske amat\u00f8rastronom John Goodricke i 1784. Delta Cephei er blevet prototypen p\u00e5 en s\u00e6rlig type variable stjerner, Cepheider, som pulserer p\u00e5 en meget regelm\u00e6ssig m\u00e5de, idet de udvider sig og tr\u00e6kker sig sammen, hvilket f\u00e5r lysstyrken til at variere. I 1912 fandt Henrietta Leavitt en metode til at bestemme afstanden til Cepheiderne. Denne metode benyttede Edwin Hubble i 1923 til at bestemme afstanden til Andromedagalaksen, og nogle \u00e5r senere kunne han med samme metode konstatere, at Universet udvider sig.<\/span><\/p>\n

\"\"
\nHimlen mod syd ved midnat midt i marts.<\/span><\/strong><\/h5>\n

L\u00f8ven st\u00e5r lige i syd ved midnat midt p\u00e5 m\u00e5neden. Orion er n\u00e6sten forsvundet under horisonten mod vest, Jomfruen er st\u00e5et op mod \u00f8st, og V\u00e6gtens to klareste stjerner, Zubenelgenubi og Zubeneschamali er netop kommet fri af horisonten. Langs horisonten skimtes S\u00f8slangen Hydra, som str\u00e6kker sig fra Krebsen, forbi L\u00f8ven og Jomfruen og ender ved V\u00e6gten. Hydras lange r\u00e6kke af svage stjerner str\u00e6kker sig n\u00e6sten tv\u00e6rs over himlen fra sydvest til syd\u00f8st.<\/span><\/p>\n

Planeterne i marts<\/strong>.<\/span><\/p>\n

Merkur er som regel vanskelig at se fra vore breddegrader, fordi den aldrig fjerner sig langt fra Solen og derfor altid ses i tusm\u00f8rke. Merkur er nemmest at se, n\u00e5r den viser sig p\u00e5 aftenhimlen i for\u00e5rsm\u00e5nederne eller p\u00e5 morgenhimlen i efter\u00e5rsm\u00e5nederne fordi Ekliptika p\u00e5 disse tidspunkter har en stejl h\u00e6ldning i forhold til horisonten. Denne m\u00e5ned bliver den bedste mulighed i 2018, idet Merkur midt p\u00e5 m\u00e5neden vil st\u00e5 i en h\u00f8jde af 9\u00bd\u00b0 tre kvarter efter solnedgang.<\/span><\/p>\n

Som en ekstra bonus st\u00e5r Venus ogs\u00e5 p\u00e5 aftenhimlen i samme periode og tilmed forholdsvis t\u00e6t p\u00e5 Merkur, s\u00e5 Venus fungerer med sin lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f73,9 som en \u2019ledestjerne\u2019 til at finde Merkur. Den 1. marts st\u00e5r Venus omkring 5\u00b0 over horisonten \u00bd time efter solnedgang. Merkur er noget vanskeligere at se, fordi den med sin lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f71,3 st\u00e5r 2\u00b0 n\u00e6rmere horisonten. Merkur er klarest<\/a><\/strong>, n\u00e5r den efter konjunktionen dukker frem p\u00e5 aftenhimlen, hvilket jo netop er tilf\u00e6ldet ved den aktuelle tilsynekomst. Merkur bev\u00e6ger sig hurtigst, og den 3. passerer den Venus. P\u00e5 dette tidspunkt er lysstyrken allerede faldet til mag. \u00f71,2.<\/span><\/p>\n

Den 15. opn\u00e5r Merkur st\u00f8rste \u00f8stlige elongation med en vinkelafstand til Solen p\u00e5 18\u00b0 og en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f70,2. Herefter n\u00e6rmer den sig igen hurtigt Solen, s\u00e5 den 22. passerer den endnu engang Venus, og i l\u00f8bet af de kommende aftener forsvinder den ud af syne \u2013 is\u00e6r fordi lysstyrken efterh\u00e5nden er faldet til mag. 1,5.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus og Merkur i marts 2018. De anf\u00f8rte tidspunkter er \u00bd time efter solnedgang, hvor him<\/span>len fortsat er oplyst. Stjernerne p\u00e5 kortet vil derfor ikke v\u00e6re synlige p\u00e5 dette tidspunkt. Himlen n\u00e5r imidlertid at blive forholdsvis m\u00f8rk, inden de to planeter forsvinder under horisonten.\u00a0<\/span>Bem\u00e6rk hvordan Solen g\u00e5r ned l\u00e6ngere og l\u00e6ngere mod vest, fordi det er omkring j\u00e6vnd\u00f8gn.\u00a0<\/strong><\/h5>\n

Gennem et teleskop vil Merkur og Venus have meget forskelligt udseende. Merkur befin-der sig t\u00e6ttere p\u00e5 Jorden end Venus og ser derfor forholdsm\u00e6ssigt stor ud. I virkeligheden er Merkur under halvt s\u00e5 stor som Venus. Derudover er vinklen mellem Solen, Merkur og Jorden omkring st\u00f8rste elongation 90\u00b0. Merkur ses derfor kun halvt belyst, medens Venus n\u00e6sten er fuldt belyst. <\/span><\/p>\n

\"\"Venstre side viser den indbyrdes position mellem Merkur, Venus og Jorden den 19. marts. H\u00f8jre side hvordan denne position giver den meget forskellige belysningsgrad.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Medens Merkur forsvinder i Solens str\u00e5ler, forts\u00e6tter Venus med at \u00f8ge vinkelafstanden til Solen. Den 28. passerer den t\u00e6t forbi Uranus i en afstand p\u00e5 under halvdelen af M\u00e5nens diameter. Det bliver dog meget vanskeligt at skelne Uranus, fordi den kun har en lystyrke p\u00e5 mag. 6. Et teleskop vil g\u00f8re underv\u00e6rker. Det er sidste chance for at se Uranus inden konjunktionen med Solen den 18. april. N\u00e5r Uranus igen dukker op p\u00e5 morgenhimlen, har den krydset gr\u00e6nsen mellem Fiskene og V\u00e6dderen. Den opholder sig i V\u00e6dderen resten af \u00e5ret, indtil den i december og januar tager en kort afstikker ind i Fiskene, inden den igen vender tilbage til V\u00e6dderen.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus og Uranus den 28. marts. Synsfeltet er 1\u00bd\u00b0.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Neptun er i konjunktion med Solen den 4. marts og kan derfor ikke ses i denne m\u00e5ned. P\u00e5 den modsatte himmelhalvdel n\u00e6rmer Jupiter sig derimod sin bedste synlighedsperiode i 2018, idet den store gasplanet kommer i opposition i begyndelsen af maj. Indtil 9. marts bev\u00e6ger den sig progradt, dvs. mod \u00f8st i forhold til baggrundsstjernerne. Den 9. er Jupiter station\u00e6r og begynder derefter sin oppositionsl\u00f8jfe, som f\u00f8rst afsluttes den 11. juli.<\/span><\/p>\n

\"\"Jupiters oppositionssl\u00f8jfe i 2018. Den klareste stjerne er \u03b1 Libra, Zubenelgenubi. Synsfeltet d\u00e6kker 10\u00b0 i bredden.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Jupiter st\u00e5r op kort tid f\u00f8r kl. 01 i begyndelsen af marts. Sidst p\u00e5 m\u00e5neden finder opgan-gen sted et par timer tidligere, men da der i mellemtiden er indf\u00f8rt sommertid<\/a><\/strong>, sker det f\u00f8rst umiddelbart f\u00f8r midnat. Jupiter har en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f72,2. Dette stiger til mag. \u00f72,4 i l\u00f8bet af m\u00e5neden, hvilket er langt det klareste objekt i omr\u00e5det, dvs. i stjernebilledet V\u00e6gten. Da det er et omr\u00e5de, som st\u00e5r lavt p\u00e5 himlen, kommer Jupiter ikke h\u00f8jere op end godt 17\u00b0, n\u00e5r den kulminerer mod syd sidst p\u00e5 natten. Dette har stor betydning for, hvor skarpt et billede, der kan opn\u00e5s gennem et teleskop, idet lyset skal passere gennem en stor del af Jordens atmosf\u00e6re<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

Medmindre luften er helt rolig, kan det derfor v\u00e6re vanskeligt at skelne detaljer i Jupiters skyb\u00e6lter. De to m\u00f8rke \u00e6kvatoriale b\u00e6lter kan dog nemt ses p\u00e5 den store skive, som for\u00f8ges fra 39\u201d til 43\u201d i l\u00f8bet af marts. V\u00e6gten befinder et p\u00e6nt stykke under himlens \u00c6kvator. Solen st\u00e5r i dette omr\u00e5de midt november, og da alle ved, at den blege novembersol ikke er p\u00e5 himlen i s\u00e6rlig mange timer, g\u00e6lder det samme naturligvis for Jupiter.<\/span><\/p>\n

De f\u00e5 timer til r\u00e5dighed er dog tilstr\u00e6kkelig til, at den store r\u00f8de plet med j\u00e6vne mellem-rum kan ses, n\u00e5r den p\u00e5 grund Jupiters hurtige rotation omkring sin akse p\u00e5 blot 10 timer vender i retning mod Jorden. Det g\u00e6lder blot om at finde ud af p\u00e5 forh\u00e5nd, hvorn\u00e5r det sker<\/a>.<\/strong><\/span><\/p>\n

Den samme kalkulator<\/a><\/strong> kan ogs\u00e5 beregne position og f\u00e6nomener for de fire store m\u00e5ner. De bev\u00e6ger sig s\u00e5 hurtigt omkring planeten, at de konstant \u00e6ndrer stilling i forhold til hinanden. Den inderste m\u00e5ne, Io, bruger kun 1,8 d\u00f8gn til en omkredsning, og for de \u00f8vriges vedkommende tager det 3,6 d\u00f8gn (Europa), 7,2 d\u00f8gn (Ganymede) og 16,7 d\u00f8gn (Callisto). Med undtagelse af Europa er de fire m\u00e5ner st\u00f8rre end Jordens m\u00e5ne. P\u00e5 trods af de lidt d\u00e5rlige observationsbetingelser i disse \u00e5r er de alle s\u00e5 lysst\u00e6rke, at de kan ses som sm\u00e5 lysprikker gennem selv et meget beskedent teleskop. Under gode forhold er en prismekikkert med en forst\u00f8rrelse p\u00e5 8\u00d7-10\u00d7 endda tilstr\u00e6kkelig.<\/span><\/p>\n

\"\"Jupiters fire store m\u00e5ner sammenlignet med Jorden og dens m\u00e5ne.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Et par timer efter midnat stiger Mars op over horisonten mod syd\u00f8st. Den befinder sig i begyndelsen af marts i Ophiuchus, og med en lysstyrke p\u00e5 mag. 0,8 er det kun Antares\u00a0 i det tilst\u00f8dende stjernebillede Skorpionen, som er lige s\u00e5 klar p\u00e5 dette omr\u00e5de af himlen. Mars er stadig adskillige m\u00e5neder fra sin opposition sidst i juli, men det er v\u00e6rd allerede nu at holde \u00f8je med den r\u00f8de planet. Oppositionen bliver den bedste i de seneste 15 \u00e5r, og man vil is\u00e6r l\u00e6gge m\u00e6rke til, hvordan Mars\u2019 lysstyrke efterh\u00e5nden stiger i takt med, at afstanden mellem Jorden og Mars bliver mindre. Inden m\u00e5nedens udgang er lysstyrken steget til mag. 0,3. Mars vil dermed overg\u00e5 Saturn, som befinder sig i samme omr\u00e5de. Mars kredser meget n\u00e6rmere omkring Solen end Saturn og bev\u00e6ger sig derfor ogs\u00e5 hurtigst. Den sidste dag i marts st\u00e5r to planeter i en afstand af knap 2\u00b0 fra hinanden. Mars har som n\u00e6vnt en lysstyrke p\u00e5 mag. 0,3 p\u00e5 dette tidspunkt, medens Saturns ligger p\u00e5 mag. 0,5.<\/span><\/p>\n

\"\"Himlen mod syd den 31. marts kl. 06 \u2013 en times tid f\u00f8r solopgang.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Der er fortsat mulighed for at finde en af Solsystemets dv\u00e6rgplaneter p\u00e5 nattehimlen i marts. Der kendes efterh\u00e5nden en h\u00e5ndfuld dv\u00e6rgplaneter, men 1 Ceres er den eneste, som er let tilg\u00e6ngelig. Den befinder sig i astroideb\u00e6ltet mellem Mars og Jupiter, og skal i marts findes i den \u00f8verste del af stjernebilledet Krebsen. Lysstyrken ligger mellem mag. 7\u00bd og mag. 8 hvilket lige netop bringer den indenfor r\u00e6kkevidde af en god prismekikkert.<\/span><\/p>\n

Det var den italienske astronom Giuseppe Piazzi som i 1801 opdagede et svagt objekt i stjernebilledet Tyren, medens han var i f\u00e6rd med at revidere et stjernekatalog p\u00e5 Palermo Observatoriet p\u00e5 Sicilien I f\u00f8rste omgang troede han, det var en komet, men opf\u00f8lgende observationer og baneberegninger viste, at det var en lille planet, som kredser mellem Mars og Jupiter. Det var den f\u00f8rst fundne asteroide, og den fik navnet Ceres efter Siciliens skytsgudinde.<\/span><\/p>\n

De to nedenst\u00e5ende kort viser 1 Ceres\u2019 position, og desuden kan der findes et s\u00f8gekort p\u00e5 Heavens-above<\/a>. <\/strong><\/span><\/p>\n

\"\"1 Ceres\u2019 bane i den \u00f8verste del af Krebsen.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"\u03b9 (Iota) Cancri har en lysstyrke p\u00e5 mag. 4. Det er en dobbeltstjerne med en adskillelse p\u00e5 30\u201d mellem komponenterne. 46 Cancri har mag. 6. 1 Ceres\u2019 lysstyrke falder i l\u00f8bet af m\u00e5neden fra mag. 7,4 til mag. 8.<\/span><\/strong><\/h5>\n

M\u00e5nen spiller en stor rolle i denne m\u00e5ned. Der er fuldm\u00e5ne to gange i marts. Den 2. og den 31. Det er der for s\u00e5 vidt intet us\u00e6dvanligt i. Der er 29\u00bd d\u00f8gn mellem hver fuldm\u00e5ne. Hvis fuldm\u00e5nen falder en af de f\u00f8rste dage i m\u00e5neden, vil den have fuldendt sin cyklus, inden m\u00e5neden er slut. Der var ogs\u00e5 fuldm\u00e5ne to gange i januar, men til geng\u00e6ld var der ingen i februar, fordi fuldm\u00e5nen i januar faldt den 31. Med sine 28 dage var februar derfor for kort til en hel m\u00e5necyklus.<\/span><\/p>\n

Fuldm\u00e5nen l\u00f8rdag den 31. marts har en s\u00e6rlig vigtig betydning. Den fastl\u00e6gger nemlig, hvorn\u00e5r der er P\u00e5ske, og if\u00f8lge den gamle huskeregel: P\u00e5skedag falder p\u00e5 f\u00f8rste s\u00f8ndag efter f\u00f8rste fuldm\u00e5ne efter for\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn<\/em>, kan man hurtigt regne ud, at P\u00e5skedag i 2018 falder s\u00f8ndag den 1. april.<\/span><\/p>\n

De forskydelige helligdage fasts\u00e6ttes efter P\u00e5sken, som har den uvane med at falde p\u00e5 alle mulige datoer fra slutningen af marts og det meste af april. P\u00e5skedag kan tidligst falde 22. marts og senest 25. april, hvilket i alt er 35 forskellige datoer. I virkeligheden er beregnin-gen af p\u00e5skedag en uhyre kompliceret aff\u00e6re, og man kan ikke altid regne 100% med den gamle huskeregel.<\/span><\/p>\n

J\u00f8derne, fra hvem kristendommen i sin tid overtog P\u00e5sken, havde en ret simpel regel, idet de fejrede “Jom alef shel Pesach” p\u00e5 selve fuldm\u00e5nedagen. Dette medf\u00f8rte, at det j\u00f8diske \u00e5rs begyndelse ikke fik en fast beliggenhed i sol\u00e5ret, idet P\u00e5skedag altid skulle falde den 15. i den j\u00f8diske m\u00e5ned Nisan. Den j\u00f8diske kalender blev s\u00e5ledes baseret p\u00e5 M\u00e5nen og ikke p\u00e5 Solen, og P\u00e5sken blev derfor astronomisk bestemt efter hvorn\u00e5r det var fuldm\u00e5ne.<\/span><\/p>\n

Hvorn\u00e5r de kristne begyndte at fejre p\u00e5skefesten vides ikke bestemt, men der opstod formodentlig ret hurtigt et \u00f8nske om at fjerne sig lidt fra j\u00f8derne. P\u00e5skedag skulle, vel v\u00e6sentligt af symbolske grunde, fejres p\u00e5 en s\u00f8ndag. Der gik dog lang tid, f\u00f8r forholdene blev afklaret. F\u00f8rst i \u00e5r 325 blev den regel, der benyttes i dag, vedtaget p\u00e5 et kirkem\u00f8de i Nik\u00e6a. Man beholdt s\u00e5ledes traditionen med fuldm\u00e5nen, men indf\u00f8rte et nyt element, nemlig ugedagen. Desuden vedtog man i Nik\u00e6a, at for\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn altid skulle fasts\u00e6ttes som 21. marts, sk\u00f8nt det astronomisk ikke altid er pr\u00e6cis denne dato.<\/span><\/p>\n

Fra fuldm\u00e5ne til fuldm\u00e5ne g\u00e5r der ca. 29\u00bd d\u00f8gn. Efter \u00e9t \u00e5r er det derfor ikke fuldm\u00e5ne p\u00e5 samme dato, men omkring 11 dage tidligere. Efter 19 \u00e5r falder m\u00e5nefaserne igen p\u00e5 de samme dage i \u00e5ret – omtrent da. Efter denne cyklus skulle P\u00e5sken derfor falde samme dato som 19 \u00e5r tidligere, men her spiller ugedagen en rolle. Det blev jo i Nik\u00e6a bestemt, at P\u00e5skedag skulle v\u00e6re en s\u00f8ndag, og da \u00e9t \u00e5r best\u00e5r af 52 uger og \u00e9n dag – i skud\u00e5r to dage, skaber det en yderligere komplikation, fordi ugedagene efter 19 \u00e5r ikke falder p\u00e5 samme dato.<\/span><\/p>\n

Endnu v\u00e6rre bliver det, n\u00e5r den astronomiske fuldm\u00e5nedato skal bestemmes. Eftersom Jorden er inddelt i 24 tidszoner, kan p\u00e5skefuldm\u00e5nen falde p\u00e5 to forskellige datoer, afh\u00e6ngigt af hvor p\u00e5 kloden man bor, og i ekstreme tilf\u00e6lde skulle den ene halvdel af Jorden holde P\u00e5ske en m\u00e5ned senere end den anden halvdel.<\/span><\/p>\n

P\u00e5skedag fasts\u00e6ttes derfor af historiske grunde ud fra en fuldm\u00e5nedato, der g\u00e6lder for hele Jorden, og som kan afvige 1-2 dage fra den astronomiske fuldm\u00e5nedato. P\u00e5sken skal s\u00e5ledes indrettes efter en fuldm\u00e5ne, som ikke altid er fuld, et for\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn, som ikke altid er for\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn, og en ugedag, som falder p\u00e5 forskellige datoer i forskellige \u00e5r. Vi m\u00e5 derfor acceptere kalenderroderiet.<\/span><\/p>\n

I dag er det ikke noget problem at finde frem til de forskydelige helligdages placering mange \u00e5r ud i fremtiden. Et tabelopslag eller et simpelt regneprogram giver svaret i l\u00f8bet af sekunder, men de, som har mod p\u00e5 at afpr\u00f8ve den gamle manuelle metode, skal blot f\u00f8lge nedenst\u00e5ende vejledning, der g\u00e6lder for den Gregorianske kalender, som blev indf\u00f8rt fredag den 5. oktober 1582. Der blev sprunget 10 dage over, s\u00e5 datoen blev \u00e6ndret til den 15. oktober. I Danmark indf\u00f8rtes den Gregorianske kalender f\u00f8rst i \u00e5r 1700, hvor man ligeledes sprang de 10 dage over og gik fra den 18. februar til den 1. marts.<\/span><\/p>\n

Metoden blev oprindelig udviklet af Gauss og senere forbedret, s\u00e5 den g\u00e6lder for alle \u00e5r i den Gregorianske kalender. Fidusen ved Gauss\u2019 metode er, at den kun anvender de fire almindelige regningsarter samt hele tal, s\u00e5 den kan l\u00f8ses blot ved hj\u00e6lp af en blyant og et stykke papir. God forn\u00f8jelse.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Den 23. marts bliver stjernen 119 Tauri okkulteret af M\u00e5nen, hvilket n\u00e6rmere bestemt vil sige, at M\u00e5nen passerer ind foran stjernen og blokerer for dens lys i en times tid. S\u00e5danne okkultationer er interessante at iagttage, for p\u00e5 grund af M\u00e5nens manglende atmosf\u00e6re kan man se stjernen up\u00e5virket indtil dens lys pludselig forsvinder. S\u00e6rlig dramatisk er det, s\u00e5fremt der er tale om en lysst\u00e6rk stjerne som f.eks. Aldebaran eller Regulus. 119 Tauri er en forholdsvis svag stjerne p\u00e5 mag. 4, men den fortjener alligevel s\u00e6rlig opm\u00e6rksomhed.<\/span><\/p>\n

Der blev tidligere fortalt om Granatstjernen \u03bc Cephei \u2013 himlens r\u00f8deste stjerne. 119 Tauri er himlens n\u00e6str\u00f8deste. Den g\u00e5r ogs\u00e5 under navnet The Ruby Star<\/em><\/a><\/strong><\/span>, og er ligesom \u03bc Cephei en r\u00f8d k\u00e6mpestjerne med en diameter p\u00e5 600 gange Solens. Med sin position 4,6\u00b0 fra Ekliptika bliver 119 Tauri j\u00e6vnligt okkulteret af M\u00e5nen, og det er netop s\u00e5danne okkultationer, som har gjort astronomerne i stand til at bestemme stjernens diameter. 119 Tauri befinder sig i en afstand af omkring 1800 lys\u00e5r, men dens enorme diameter g\u00f8r, at den ikke ses som punktformet. Dens lys forsvinder derfor gradvist i stedet for \u00f8jeblikkelig. Ganske vist skal der m\u00e5les i millisekunder, men dette er uproblematisk for astronomerne.<\/span><\/p>\n

\"\"I Odense finder okkultationen sted den 23. marts kl. 23:36:38. Den foreg\u00e5r ved M\u00e5nens ubelyste rand og er derfor nem at iagttage. P\u00e5 billedet er M\u00e5nens ubelyste del fremh\u00e6vet for overskuelighedens skyld. I virkeligheden kan den ikke ses under denne fase.<\/span><\/strong><\/h5>\n

\"\"<\/p>\n

M\u00e5nens aktuelle fase kan ses p\u00e5\u00a0http:\/\/aa.usno.navy.mil\/imagery\/moon<\/a>\u00a0<\/strong><\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i marts 2018 I astronomisk forstand begynder for\u00e5ret, n\u00e5r Solen passerer himlens \u00c6kvator i nord-g\u00e5ende retning. I 2018 sker det den 20. marts kl. 17:15, og eftersom Solen f\u00f8rst g\u00e5r ned kl. 18:32, n\u00e5r vi at f\u00e5 lidt mere … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":1803,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-1065","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1065","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1065"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1065\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1066,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1065\/revisions\/1066"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1065"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}