{"id":1087,"date":"2018-02-26T09:09:28","date_gmt":"2018-02-26T08:09:28","guid":{"rendered":"http:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=1087"},"modified":"2025-01-01T19:17:48","modified_gmt":"2025-01-01T18:17:48","slug":"stjernehimlen-i-april-2018-2","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=1087","title":{"rendered":"Stjernehimlen i april 2018"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i april 2018<\/strong><\/p>\n

\n

April er den sidste m\u00e5ned p\u00e5 denne side af sommer, hvor himlen er m\u00f8rk midt p\u00e5 natten. I maj begynder de lyse n\u00e6tter, og de er f\u00f8rst slut her i Danmark i begyndelsen af august. P\u00e5 grund af sommertiden<\/a><\/strong> g\u00e5r Solen f\u00f8rst ned ved 20-tiden ved m\u00e5nedens begyndelse, og sidst p\u00e5 m\u00e5neden bliver den p\u00e5 himlen til kl. 21. Det betyder naturligvis, at man m\u00e5 vente til et godt stykke ud p\u00e5 aftenen, f\u00f8r nattem\u00f8rket s\u00e6nker sig.<\/p>\n

Inden det bliver helt m\u00f8rkt, er der tusm\u00f8rke eller skumring, som er betegnelsen for det tidsrum, hvor Solen er g\u00e5et ned, men stadig befinder sig et begr\u00e6nset antal grader under horisonten. Det er is\u00e6r himlen i nordlig retning, som ikke rigtig bliver m\u00f8rk, fordi den forbliver belyst af Solen. Der er defineret 3 former for tusm\u00f8rke<\/a><\/strong>: borgerligt, nautisk og astronomisk tusm\u00f8rke.<\/p>\n

I april er der dog som n\u00e6vnt fortsat m\u00f8rkt midt p\u00e5 natten. Bem\u00e6rk i denne forbindelse, at midt p\u00e5 natten<\/span><\/em> ikke er midnat, men \u00e9n time senere, fordi det borgerlige ur er stillet \u00e9n time frem.<\/p>\n

\"\"<\/strong><\/h5>\n
Himlen mod nord ved astronomisk midnat midt i april. Retningen til Capella er angivet med den stiplede linje.<\/strong><\/h5>\n

Den klare stjerne Vega i sommerstjernebilledet Lyren er cirkumpolar fra vore breddegra-der. Den udg\u00f8r det ene af Sommertrekantens \u00f8verste hj\u00f8rner, og ved astronomisk midnat midt i april st\u00e5r den omkring 35\u00b0 over horisonten i \u00f8stlig retning. Det andet hj\u00f8rne, Deneb i Svanen, er ligeledes cirkumpolar og st\u00e5r lidt lavere p\u00e5 himlen mod nord\u00f8st. Spidsen af trekanten udg\u00f8res af Altair i \u00d8rnen, og den viser sig lige netop over horisonten p\u00e5 dette tidspunkt. H\u00f8jere p\u00e5 himlen og stik \u00f8st ses det lidt svagere stjernebillede Herkules, som is\u00e6r er kendt for nordhimlens klareste kugleformede stjernehob M13, som lige netop kan skimtes som en lidt sl\u00f8ret udseende stjerne med det blotte \u00f8je under en helt m\u00f8rk himmel. Gennem et teleskop bliver synet helt anderledes, idet mange af dens mere end 300000 stjerner \u2013 is\u00e6r dem i yderomr\u00e5derne \u2013 kan ses enkeltvis.<\/p>\n

\"\"M 13.<\/strong><\/h5>\n

Cassiopeias W st\u00e5r lige mod nord, medens Karlsvognen st\u00e5r n\u00e6sten lodret over hovedet, og ligesom man kan finde Nordstjernen ved hj\u00e6lp af de to bagerste stjerner i \u201dvognkas-sen\u201d, kan man ved at tr\u00e6kke en t\u00e6nkt linje gennem de to \u00f8verste finde en af nordhimlens klareste stjerner, Capella i Kusken. Capella st\u00e5r lavt mod nordvest, men set fra Danmark forsvinder den aldrig under horisonten, idet den p\u00e5 samme m\u00e5de som Vega og Deneb er cirkumpolar.<\/p>\n

Det er ogs\u00e5 muligt at finde to galakser ved hj\u00e6lp af Karlsvognen og en god prismekikkert. M81 og M82 h\u00f8rer til blandt de klareste galakser p\u00e5 himlen, og at finde dem er n\u00e6sten lige s\u00e5 nemt som at finde Nordstjernen og Capella. Start med \u03b3 Uma og tr\u00e6k derefter en linie gennem \u03b1UMa og forts\u00e6t lige s\u00e5 langt som afstanden mellem \u03b3 og \u03b1. Her findes to udviskede pletter, den ene rund og den anden cigarformet. M81 og M82 ligger mindre end 1\u00b0 fra hinanden; svarende til to m\u00e5nediametre og vil derfor nemt kunne ses i samme synsfelt i en god prismekikkert eller gennem et teleskop med lav forst\u00f8rrelse.<\/p>\n

\"\"S\u00f8gekort til M81 og M82.<\/strong><\/h5>\n

M81 er en spiralgalakse meget lig M\u00e6lkevejen. Gennem en prismekikkert eller et lille teleskop fremst\u00e5r den som en oval, udvisker lysplet. Det er galaksens lysst\u00e6rke kerne, medens der skal et st\u00f8rre instrument til for at se spiralstrukturen. Udstr\u00e6kningen er 18\u2032 \u00d7 10\u2032, hvoraf kernen udg\u00f8r halvdelen. Til sammenligning har M\u00e5nen en udstr\u00e6kning p\u00e5 ca. 30\u2032. Lysstyrken angives til mag. 7.9, men her skal huskes p\u00e5, at der er tale om et udstrakt diffust objekt, som ser svagere ud, fordi lysstyrken er spredt over et st\u00f8rre omr\u00e5de. Et udstrakt objekts lysstyrke angives altid, som om al det udsendte lys kommer fra \u00e9t punkt.<\/p>\n

M82 er en helt anderledes galakse. Den er lidt sv\u00e6rere at se end M81, fordi den er mindre og lyssvagere. M82 er tenformet med en udstr\u00e6kning p\u00e5 ca. 8\u2032 \u00d7 3\u2032 og med en samlet\u00a0lys-styrke p\u00e5 mag. 9,3. Et teleskop tilf\u00f8jer kun lidt til dens struktur, men p\u00e5 fotografier frem-tr\u00e6der den meget kaotisk, som om en gigantisk eksplosion har revet dens kerne i stykker. I virkeligheden skyldes det, at M81 og M82 er under gensidig p\u00e5virkning af deres indbyrdes tyngdekraft med det resultat, at M82 er omdannet til en sand stjernefabrik. Dens center udsender 100 gange s\u00e5 meget lys og energi som M\u00e6lkevejens center. M81 er ikke blevet p\u00e5virket i samme grad og har beholdt sin perfekte spiralform.<\/p>\n

\"\"M81 og M82.<\/strong><\/h5>\n

\n\"\"<\/strong><\/h5>\n
Himlen mod syd ved astronomisk midnat midt i april. Retningen fra Karlsvognen til Arcturus og Regulus i L\u00f8ven er angivet. Hvis den kurvede linje til Arcturus forts\u00e6ttes, rammer den Spica i Jomfruen. Den orange \u2019stjerne\u2019, som er p\u00e5 vej op over horisonten mod syd\u00f8st, er planeten Jupiter.<\/strong><\/h5>\n

N\u00e5r blikket vendes i sydlig retning, er L\u00f8ven det dominerende stjernebillede p\u00e5 denne del af himlen. L\u00f8ven ligger under Karlsvognen, og ogs\u00e5 i dette tilf\u00e6lde fungerer de syv kendte stjerner som vejviser. I stedet for at forl\u00e6nge vognkassens bagerste stjerner i retning mod Nordstjernen skal linjen tr\u00e6kkes den anden vej. Her passerer den en figur, som ligner et omvendt sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn. Det udg\u00f8r L\u00f8vens manke og hoved, medens prikken under sp\u00f8rgsm\u00e5lstegnet er L\u00f8vens hjerte, Regulus. En forl\u00e6ngelse af vognstangens bue rammer den r\u00f8de stjerne Arcturus i Bootes eller Bj\u00f8rnevogteren, og en yderligere forl\u00e6ngelse f\u00f8rer frem til Spica i Jomfruen. Jomfruen er det st\u00f8rste af Ekliptikas 13 stjernebilleder, men p\u00e5 trods af st\u00f8rrelsen er det ret undseelig, idet det bortset fra Spica best\u00e5r af forholdsvis svage stjerner. Mod vest er Castor og Pollux i Tvillingerne ved at forsvinde under horisonten, og mod \u00f8st begynder sommerstjernebilledet Skorpionen s\u00e5 sm\u00e5t at vise sine to klosakse. Senere p\u00e5 natten stiger Skorpionens klareste stjerne Antares op mod syd\u00f8st.<\/p>\n

L\u00e6nge inden midnat og et godt stykke tid f\u00f8r de f\u00f8rste stjerner bliver synlige i tusm\u00f8rket, f\u00e5r man \u00f8je p\u00e5 et klart lyspunkt p\u00e5 vesthimlen. Det er Venus, som med en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f74 allerede bliver synlig f\u00e5 minutter efter solnedgang. Venus bev\u00e6ger sig hurtigt mod \u00f8st i forhold til baggrundsstjernerne. Den begynder m\u00e5neden i V\u00e6dderen og passerer 4\u00b0 syd for Plejaderne i Tyren, inden den sidst p\u00e5 m\u00e5neden passerer en tilsvarende afstand nord for Tyrens anden \u00e5bne stjernehob, Hyaderne.<\/p>\n

\"\"Venus\u2019 bane forbi Plejaderne.<\/strong><\/h5>\n

Den n\u00e6ste planet, som bliver synlig er Jupiter. Den st\u00e5r op en times tid f\u00f8r midnat i be-gyndelsen af april og kort tid efter solnedgang sidst p\u00e5 m\u00e5neden. Jupiter kommer i oppo-sition i begyndelsen af maj og har derfor indledt sin oppositionssl\u00f8jfe, hvilket vil sige, at den bev\u00e6ger som mod vest i forhold til baggrundsstjernerne. Det g\u00e5r ganske vist langsomt men kan dog tydeligt ses, idet afstanden mellem Jupiter og V\u00e6gtens klareste stjerne, Zubenelgenubi, formindskes fra 7\u00b0 til 4\u00b0 i l\u00f8bet af m\u00e5neden. Langt vanskeligere er det at se, at lysstyrken stiger, efterh\u00e5nden som oppositionen n\u00e6rmer sig. Den i forvejen lysst\u00e6r-ke planets lysstyrke stiger fra mag. \u00f72,4 til mag. \u00f72.5, og samtidig kan man gennem et teleskop se, hvordan dens tilsyneladende diameter vokser fra 43\u201d til 45\u201d.<\/p>\n

V\u00e6gten og dermed Jupiter befinder sig lavt p\u00e5 himlen. Atmosf\u00e6ren er sj\u00e6ldent helt gen-nemsigtig t\u00e6t p\u00e5 horisonten<\/a><\/strong>, s\u00e5 det mest optimale er at rette sit teleskop mod den store gasplanet, n\u00e5r den st\u00e5r lige mod syd og dermed s\u00e5 h\u00f8jt som muligt. Selv med en forholds-vis lav forst\u00f8rrelse tr\u00e6der planetens to m\u00f8rke \u00e6kvatoriale b\u00e6lter tydeligt frem. De \u00f8vrige skyb\u00e6lter n\u00e6rmere polerne er meget vanskeligere at se under de observationsforhold, som hersker i \u00f8jeblikket. Derimod er det intet problem at se de fire store m\u00e5ner, og selv om Jupiter kun er synlig i et begr\u00e6nset antal timer, vil man alligevel j\u00e6vnligt kunne iagttage de forskellige f\u00e6nomener, s\u00e5som transitter og okkultationer<\/a><\/strong>. Den 30. april synes Jupiter at have f\u00e5et en ekstra m\u00e5ne. Det er stjernen \u03bd (nu) Libra p\u00e5 mag. 5, som tilf\u00e6ldig-vis ses i samme retning. Den 30. st\u00e5r fuldm\u00e5nen t\u00e6t p\u00e5 Jupiter, s\u00e5 dens lys kan genere lidt. De f\u00f8rste dage af maj passerer Jupiter imidlertid endnu t\u00e6ttere forbi stjernen med M\u00e5nen v\u00e6k fra omr\u00e5det, s\u00e5 muligheden er ikke forpasset. I den virkelige verden er afstanden naturligvis mange gange st\u00f8rre end den ser ud til. \u03bd Libra ligger i en afstand p\u00e5 765 lys\u00e5r. Afstanden til Jupiter og dens m\u00e5ner er 37 lysminutter.<\/p>\n

\"\"<\/strong>Jupiter 30. april. I r\u00e6kkef\u00f8lge fra venstre ses Europa, Io, Jupiter, Ganymede, Callisto og \u03bd Libra.<\/strong><\/h5>\n

I stedet for at \u00e6rgre sig over M\u00e5nen, kunne man i stedet drage fordel af dens tilstede-v\u00e6relse og rette sit teleskop mod Jordens n\u00e6rmeste nabo<\/a><\/strong>. Under fuldm\u00e5ne er det ganske vist ikke muligt at f\u00e5 et indtryk af dens mange kratere og bjerge, fordi de p\u00e5 dette tidspunkt ikke kaster skygge og derfor fremtr\u00e6der konturl\u00f8se. Et enkelt krater st\u00e5r dog trods dette tydeligt frem. Det er Tycho, som ligger i M\u00e5nens sydlige h\u00f8jland. Med det blotte \u00f8je kan man se den m\u00f8rke ring, som omgiver krateret. Tycho er et forholdsvist ungt krater, og ringen er opst\u00e5et under dannelsen, da den intense varme fra meteornedslaget smeltede det omgivende klippemateriale. Lige s\u00e5 tydelige fremst\u00e5r de lange lyse str\u00e5ler, som best\u00e5r af udkastet materiale.<\/p>\n

\"\"Fuldm\u00e5nen med Tychos tydelige m\u00f8rke ring og lyse str\u00e5ler.<\/strong><\/h5>\n

Tycho bliver synlig f\u00e5 dage efter 1. kvarter, og det samme g\u00f8r det n\u00e6rliggende Clavius. Clavius er et godt eksempel p\u00e5, hvordan M\u00e5nen gennem tiden har v\u00e6ret udsat for et kraftigt bombardement. Clavius er med sine mere end 4 milliarder \u00e5r et af M\u00e5nens \u00e6ldste kratere, hvilket har resulteret i, at bunden og randen p\u00e5 det 225 kilometer store krater er fyldt med mindre kratere, som er opst\u00e5et p\u00e5 et senere tidspunkt.<\/p>\n

\"\"M\u00e5nen nogle dage efter 1. kvarter. Tycho og Clavius er markante p\u00e5 dette tidspunkt, og det samme er nogle af de \u00f8vrige navngivne strukturer.<\/strong><\/h5>\n
\"\"Morgenhimlen den 7. april kl. 05:00.<\/strong><\/h5>\n

Jupiter kulminer mod syd ved 04-tiden i begyndelsen af april. P\u00e5 dette tidspunkt er to andre planeter st\u00e5et op. Det er Mars og Saturn, som p\u00e5 m\u00e5nedens f\u00f8rste dag st\u00e5r mindre end 1\u00bd\u00b0 fra hinanden. Med en lysstyrke p\u00e5 mag. 0,3 er den r\u00f8de Mars en anelse klarere end den gullige Saturn p\u00e5 mag. 0,5. Saturn bev\u00e6ger sig kun meget lidt i forhold til baggrundsstjernerne i Skytten, medens Mars har langt mere fart p\u00e5. N\u00e5r den aftagende halvm\u00e5ne passerer t\u00e6t forbi de to planeter den 7. april, er afstanden \u00f8get til 3\u00b0, og inden m\u00e5nedens udgang er den yderligere for\u00f8get til 14\u00b0.<\/p>\n

For det blotte \u00f8je ser Saturn ud som en almindelig stjerne. Den lave h\u00f8jde betyder desv\u00e6rre, at ringplaneten ikke kommer til sin fulde ret, n\u00e5r man zoomer ind p\u00e5 den med et teleskop. Jordens turbulente atmosf\u00e6re s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 horisonten generer en del, men alligevel kan man nogenlunde probleml\u00f8st se Saturns 17\u201d store skive og dens 39\u201d store ringsystem.<\/p>\n

\"\"Mars\u2019 og Saturns bane i Skytten i april 2018.<\/strong><\/h5>\n

Saturn \u00e6ndrer sig ikke meget i l\u00f8bet af m\u00e5neden \u2013 hverken med hensyn til position, st\u00f8r-relse eller lysstyrke. Det samme kan ikke siges om Mars. Som n\u00e6vnt har den en lysstyrke p\u00e5 mag. 0,3 den 1. april. I l\u00f8bet af m\u00e5neden stiger det til mag. \u00f70,3. \u00c5rsagen er, at Mars n\u00e6rmer sig oppositionen, som dog f\u00f8rst finder sted den 27. juli. Det betyder imidlertid, at afstanden mellem den og Jorden hastigt bliver mindre, hvilket ogs\u00e5 viser sig i dens tilsyne-ladende st\u00f8rrelse. Diameteren vokser fra 8\u00bd\u201d til 11\u201d. Det er stadig en forholdsvis lille skive, men er trods alt langt st\u00f8rre, end n\u00e5r Mars er l\u00e6ngst fra Jorden og kun har en skive p\u00e5 4\u201d. I de kommende m\u00e5neder g\u00e5r det endnu hurtigere, indtil det kulminerer under oppositionen i juli. Det er 15 \u00e5r siden, en s\u00e5 gunstig opposition er indtruffet. Den d\u00e5rlige nyhed er, at Mars altid st\u00e5r meget lavt p\u00e5 himlen fra vore breddegrader under de gunstige oppositioner, fordi de altid finder sted i sommerm\u00e5nederne. N\u00e6rmere omtale herom f\u00f8lger i de kommende m\u00e5neder.<\/p>\n

\"\"Billedet viser, hvordan Mars\u2019 st\u00f8rrelse \u00e6ndrer sig gennem 2018.<\/strong><\/h5>\n

Uranus kan ikke ses. Planeten, som f\u00f8rst blev opdaget i 1781, er i konjunktion med Solen den 18. april. Uranus har en lysstyrke i n\u00e6rheden af mag. 6, s\u00e5 n\u00e5r den igen teoretisk bli-ver synlig i slutningen af maj, har vi de lyse n\u00e6tter, hvilket g\u00f8r det yderst vanskeligt at se s\u00e5 svage objekter. F\u00f8rst i slutningen af juli eller begyndelsen af august bliver det igen mu-ligt. I mellemtiden har Uranus krydset gr\u00e6nsen mellem Fiskene og V\u00e6dderen. P\u00e5 et m\u00f8de i 1928 godkendte IAU (Den Internationale Astronomiske Union) et forslag om en pr\u00e6cis afgr\u00e6nsning af himlen. Tidligere havde gr\u00e6nserne mellem de forskellige stjernebilleder v\u00e6ret flydende, s\u00e5 man ikke vidste, om en bestemt stjerne h\u00f8rte til det ene eller det andet stjernebillede. Det gav naturligvis problemer i moderne tid, hvor stjernebillederne ikke l\u00e6ngere blev betragtet som figurer, men som pr\u00e6cist definerede omr\u00e5der, n\u00e6rmest som lande p\u00e5 Jorden. De nye gr\u00e6nser blev offentliggjort i 1930 i en bog med titlen D\u00e9limitation Scientifique des Constellations<\/span><\/em> (Videnskabelig afgr\u00e6nsning af stjernebillederne). Denne afgr\u00e6nsning af himlen har astronomerne i hele verden efterkommet lige siden.<\/p>\n

\"\"Uranus p\u00e5 gr\u00e6nsen mellem Fiskene og V\u00e6dderen.<\/strong><\/h5>\n

Uranus krydser gr\u00e6nsen mellem Fiskene og V\u00e6dderen den 27. april kl. 18. Oppositions-sl\u00f8jfen sidst p\u00e5 \u00e5ret f\u00f8rer den dog kortvarigt tilbage til Fiskene i december 2018 og januar 2019. Uranus bruger 84 \u00e5r til et oml\u00f8b om Solen og er den planet, som har den mindste h\u00e6ldning i forhold til Ekliptika. Jordens h\u00e6ldning er 0\u00b0, hvilket naturligvis skyldes, at Ekliptika er defineret som Jordens baneplan.<\/p>\n

Uranus\u2019 h\u00e6ldning er 0,77\u00b0. P\u00e5 grund af den langsomme bev\u00e6gelse tilbringer den mange \u00e5r i hvert stjernebillede. N\u00e5r den bev\u00e6ger sig ind i V\u00e6dderen, har den tilbragt de seneste 8 \u00e5r i Fiskene. Den befinder sig endnu l\u00e6ngere tid i Jomfruen, som er det st\u00f8rste stjernebillede langs Ekliptika. Til geng\u00e6ld er den gennemsnitlig kun i Skytten i knap 1\u00bd \u00e5r, medens Ekliptikas 13. stjernebillede, Ophiuchus, l\u00e6gger baggrundsstjerner til den i lidt over 4 \u00e5r. Ydermere passerer Uranus\u2019 bane hvert 84. \u00e5r kortvarigt gennem den nordligste del af Hvalfisken. Sidste gang var i 2012\/13. Alt dette skyldes de gr\u00e6nser, som IAU fastlagde for snart 100 \u00e5r siden, og det har naturligvis ingen som helst betydning for hverken Jordens eller menneskenes sk\u00e6bne<\/a><\/strong>.<\/p>\n

Neptun er heller ikke synlig i april. Solsystemets yderste planet befinder sig i Vandman-den, som ganske vist begynder at vise sig over horisonten lige f\u00f8r solopgang. Neptun har imidlertid en lysstyrke p\u00e5 mag. 7,9 og kan derfor som minimum kun ses gennem en pris-mekikkert p\u00e5 en m\u00f8rk himmel. P\u00e5 samme m\u00e5de som for Uranus\u2019 vedkommende bliver det f\u00f8rst muligt i slutningen af juli eller begyndelsen af august \u2013 medmindre man rejser sydp\u00e5, hvor der ikke er lyse n\u00e6tter.<\/p>\n

Stjerneskudssv\u00e6rmen Lyriderne har maksimum natten mellem den 21. og 22. april. ZHR<\/a><\/strong> ligger normalt p\u00e5 15-20, men kortvarige st\u00f8rre udbrud er af og til observeret. Meteorerne fra Lyriderne bev\u00e6ger sig typisk forholdsvis hurtigt, og udstr\u00e5ler som navnet antyder i n\u00e6rheden af stjernebilledet Lyren, n\u00e6rmere bestemt p\u00e5 gr\u00e6nsen mellem Lyren og Herkules. De bedste observationsbetingelser er mellem midnat og daggry den 22. april, prim\u00e6rt fordi radianten ved m\u00f8rkets frembrud st\u00e5r lavt i nord\u00f8stlig retning og f\u00f8rst kommer h\u00f8jt p\u00e5 himlen efter midnat. Den tiltagende m\u00e5ne g\u00e5r ned omkring kl. 02, og inden da vil den st\u00e5 p\u00e5 vesthimlen, s\u00e5 den vil kun genere i begr\u00e6nset omfang.<\/p>\n

Lyriderne kan ses p\u00e5 hele himlen, men det er nemt at skelne dem fra sporadiske meteorer, idet deres spor peger tilbage i n\u00e6rheden af den klare bl\u00e5hvide stjerne Vega i Lyren, medens eventuelle sporadiske meteorer har alle mulige andre retninger. De f\u00f8rste Lyrider plejer at vise sig allerede ved m\u00f8rkets frembrud, dvs. ved 22 tiden, hvor man skal finde sig et m\u00f8rkt sted s\u00e5 langt v\u00e6k fra byens lys som muligt. De tidlige morgentimer er dog under alle omst\u00e6ndigheder bedst til meteoriagttagelse, fordi man da befinder sig p\u00e5 den halvdel af Jorden, som vender fremad i bev\u00e6gelsesretningen og derfor m\u00f8der flere af de sand-korn store partikler, der er \u00e5rsag til meteorerne.<\/p>\n

\"\"Himlen mod \u00f8st 22. april kl. 03. Lyridernes radiant ligger mellem Lyren og Herkules. De tre klareste stjerner i henholdsvis Lyren, Svanen og \u00d8rnen udg\u00f8r Sommertrekanten.<\/strong><\/h5>\n
\"\"M\u00e5nens faser.<\/strong><\/h5>\n

M\u00e5nens aktuelle fase lige nu kan ses med dette link til U.S. Naval Observatory<\/a><\/strong>.<\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i april 2018 April er den sidste m\u00e5ned p\u00e5 denne side af sommer, hvor himlen er m\u00f8rk midt p\u00e5 natten. I maj begynder de lyse n\u00e6tter, og de er f\u00f8rst slut her i Danmark i begyndelsen af august. P\u00e5 … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":1804,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-1087","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1087","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1087"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1087\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1088,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1087\/revisions\/1088"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1087"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}