{"id":1090,"date":"2018-03-30T08:14:25","date_gmt":"2018-03-30T07:14:25","guid":{"rendered":"http:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=1090"},"modified":"2025-01-01T19:18:21","modified_gmt":"2025-01-01T18:18:21","slug":"stjernehimlen-i-maj-2018","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=1090","title":{"rendered":"Stjernehimlen i maj 2018"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i maj 2018<\/span><\/strong><\/p>\n

\"\"Himlen mod nord midt i maj ved astronomisk midnat.<\/strong><\/span><\/h5>\n

Ovenst\u00e5ende stjernekort viser himlen mod nord ved midnat midt i maj. Bem\u00e6rk at midnat i denne forbindelse skal forst\u00e5s som astronomisk midnat, som falder \u00e9n time senere end borgerlig midnat p\u00e5 grund af sommertiden<\/a><\/strong>. Kortet har nord nedad og \u00f8st til h\u00f8jre, idet man st\u00e5r med front mod nord.<\/span><\/p>\n

Let genkendelig er Cassiopeias W<\/strong> mod NN\u00d8. Cassiopeia er ligesom de \u00f8vrige stjernebille-der omkring himlens nordpol cirkumpolare og er derfor altid over horisonten her i Danmark. Det samme er tilf\u00e6ldet for den \u00f8verste del af Kusken, hvor stjernen Capella st\u00e5r som den klareste stjerne p\u00e5 nordhimlen gennem det meste af sommeren. Det er noget vanskeligere at se de v\u00e6sentligt svagere stjerner i Perseus, som st\u00e5r direkte mod nord p\u00e5 dette tidspunkt af natten. Ogs\u00e5 Andromedas stjerner lader sig vanskeligt finde, fordi de st\u00e5r meget lavt over horisonten mod N\u00d8. I l\u00f8bet af natten kommer de h\u00f8jere p\u00e5 himlen. Mod nordvest er det fortsat muligt at se de to klare stjerner Castor og Pollux i Tvillingerne. Dette stjernebillede er det nordligste beliggende p\u00e5 Ekliptika, og faktisk har Castor en s\u00e5 h\u00f8j nordlig deklination, at den kun er under horisonten i knap 4 timer.<\/span><\/p>\n

Den eneste stjerne, som ikke flytter sig i hverken natten eller \u00e5rets l\u00f8b, er Nordstjernen. Ligesom Galilei hviskede Eppur si muove<\/em> (den [Jorden] bev\u00e6ger sig alligevel), da han afsv\u00e6rgede sit k\u00e6tterske verdensbillede foran inkvisitionen i Rom, kan man sige det samme om Polaris. Den befinder sig nemlig ikke pr\u00e6cist over Jordens omdrejningsakse men knap 40\u2019 derfra. Den foretager derfor en meget lille cirkelbev\u00e6gelse omkring himlens nordpol i l\u00f8bet af \u00e9t d\u00f8gn. I l\u00f8bet af de kommende \u00e5r bliver afstanden imidlertid mindre, og den vil v\u00e6re mindst i \u00e5r 2100, hvor afstanden kommer ned p\u00e5 27\u2019.<\/span><\/p>\n

\"\"Himlen mod syd midt i maj ved astronomisk midnat.<\/strong><\/span><\/h5>\n

Mod syd er vinterstjernebillederne forsvundet fra nattehimlen. For\u00e5rsstjernebilledet L\u00f8ven er p\u00e5 vej under horisonten mod vest, og Ekliptikas st\u00f8rste stjernebillede, Jomfruen, st\u00e5r lavt i sydvestlig retning. Jupiter st\u00e5r mod syd i stjernebilledet V\u00e6gten, som kun har f\u00e5 klare stjerner. Sommerstjernebilledet Skorpionen f\u00f8lger umiddelbart efter, men kan ikke ses i sin helhed fra vore breddegrader. For at se den markante bue af stjerner, som udg\u00f8r Skorpionens hale, skal man til Middelhavsomr\u00e5det eller endnu sydligere. Her fra Danmark m\u00e5 vi n\u00f8jes med Skorpionens klareste stjerne, den r\u00f8de k\u00e6mpe Antares.<\/span><\/p>\n

Det er ogs\u00e5 p\u00e5 denne \u00e5rstid, Ekliptikas 13. stjernebillede er synlig. Ophiuchus befinder sig mellem Skorpionen og Skytten. Det er et stort og vanskeligt stjernebillede at overskue. Stjernerne er forholdsvis svage og danner ikke et s\u00e6rlig markant m\u00f8nster. Den klareste stjerne \u03b1 Ophiuchus, ogs\u00e5 kaldet Rasalhague, har en lysstyrke p\u00e5 mag. 2,1. Det er samtidig stjernebilledets nordligst beliggende stjerne. Kun 6\u00b0 skiller den fra den klareste stjerne i Herkules. P\u00e5 grund af beliggenheden i n\u00e6rheden af M\u00e6lkevejens centrum i Skytten er en stor del af de kugleformede hobe koncentreret i dette omr\u00e5de. Omtrent halvdelen af M\u00e6lkevejens over 200 kugleformede hobe findes i Skorpionen, Skytten og Ophiuchus.<\/span><\/p>\n

Endelig m\u00e5 Barnards stjerne ikke udelades. Denne r\u00f8de dv\u00e6rg har ganske vist kun en lysstyrke p\u00e5 mag. 9\u00bd, men den er interessant, fordi det er den n\u00e6rmeste stjerne n\u00e6st efter Alfa Centauri systemet og alts\u00e5 dermed Solens n\u00e6rmeste nabo p\u00e5 nordhimlen. Afstanden er 6 lys\u00e5r, og det er den stjerne, som har den st\u00f8rste egenbev\u00e6gelse. Den flytter sig mere end 10\u201d \u00e5rligt, hvilket bliver til M\u00e5nens tilsyneladende diameter i l\u00f8bet af omtrent 200 \u00e5r.<\/span><\/p>\n

Mod \u00f8st kan Sommertrekanten ses i sin helhed. De to \u00f8verste stjerner i trekanten, Vega i Lyren og Deneb i Svanen, kan altid ses, idet de er cirkumpolare. Sommertrekantens spids, Altair i \u00d8rnen, befinder sig derimod s\u00e5 langt fra himlens nordpol, at den kun kan ses en del af \u00e5ret.<\/span><\/p>\n

I det meste af Danmark begynder de lyse n\u00e6tter i maj. Himlen bliver ikke m\u00f8rk om natten, og det har naturligvis stor betydning for, hvor mange stjerner, man kan se. En nat uden m\u00e5nelys og fra et m\u00f8rkt sted langt fra gadelys og andre kunstige lyskilder kan man med normalt syn se stjerner ned til omkring 6. st\u00f8rrelsesklasse. Om sommeren er himlen, is\u00e6r mod nord, oplyst af Solen, som p\u00e5 denne \u00e5rstid ikke kommer ret langt ned under horisonten. Lyset fra de svageste stjerner falder derfor sammen med himmelbaggrunden.<\/span><\/p>\n

De lyse n\u00e6tter indtr\u00e6ffer pr. definition, n\u00e5r Solens centrum ved midnat er mindre end 18\u00b0 under horisonten. Efter solnedgang er der som bekendt en vis overgang, inden der bliver m\u00f8rkt. Dette kaldes tusm\u00f8rke<\/a><\/strong>, og \u00e5rsagen er, at Solens lys efter solnedgang fortsat rammer den \u00f8verste del af Jordens atmosf\u00e6re, hvorfra det bliver reflekteret, og jo l\u00e6ngere Solen er under horisonten, jo h\u00f8jere oppe i atmosf\u00e6ren sker reflektionen fra. Atmosf\u00e6ren bliver tyndere med h\u00f8jden, og dermed bliver refleksionen ogs\u00e5 svagere. Til sidst kommer Solen s\u00e5 langt ned under horisonten, at den ikke l\u00e6ngere kan belyse atmosf\u00e6ren over et givet sted.<\/span><\/p>\n

Rent matematisk kan tidspunktet for de lyse n\u00e6tters begyndelse fasts\u00e6ttes helt pr\u00e6cis. For at beregne, hvor langt Solen kommer under horisonten ved midnat for et bestemt sted, skal man benytte ligningen 90\u00b0-\u03c6-\u03b4, hvor \u03c6 er stedets breddegrad, og \u03b4 er Solens deklination.<\/span><\/p>\n

Normalt siger man, at de lyse n\u00e6tter begynder den 5. maj. Denne dato er traditionelt angivet i kalenderen, fordi de lyse n\u00e6tter begynder i K\u00f8benhavn denne dato. Tidsbereg-ningen blev foretaget af K\u00f8benhavns Universitets Observatorium p\u00e5 \u00d8stervold, som havde monopol p\u00e5 udgivelsen af kalendere. Fra 1860 og indtil 1976 var alle kalendere forsynet med et stempel, som var en afgift (indt\u00e6gt) til K\u00f8benhavns Universitet.<\/span><\/p>\n

\"\"
\nAlmanak fra 1895 med billede af Observatoriet p\u00e5 \u00d8stervold. Usolgte, fuldst\u00e6ndig ubeska-
\ndigede almanakker kunne ombyttes med fradrag af stempelafgiften p\u00e5 10 \u00f8re.<\/strong><\/span><\/h5>\n

Fyn ligger p\u00e5 n\u00e6sten samme breddegrad som K\u00f8benhavn, s\u00e5 her passer kalenderens angivelse af de lyse n\u00e6tter i store tr\u00e6k. Jo l\u00e6ngere man bor nordp\u00e5, jo st\u00f8rre er v\u00e6rdien \u03c6, s\u00e5 for Danmarks nordligste punkt ved Grenen g\u00e6lder s\u00e5ledes, at de lyse n\u00e6tter allerede begynder omkring den 28. april. I den modsatte ende af landet, ved Gedser, begynder de lyse n\u00e6tter f\u00f8rst omkring 9. maj. S\u00e5fremt vi tager l\u00e6nger sydp\u00e5 end Paris, eksisterer f\u00e6nomenet slet ikke. Her er der altid m\u00f8rkt om natten hele \u00e5ret rundt. Modsat er der som bekendt midnatssol i Nordskandinavien.<\/span><\/p>\n

Den solbelyse nattehimmel begynder dog ikke pludselig fra den ene nat til den n\u00e6ste. I praksis er der naturligvis en vis overgangsperiode, hvor n\u00e6tterne gradvist bliver lysere og lysere, indtil det kulminerer ved midsommer. I begyndelsen af maj er nattehimlen derfor fortsat m\u00f8rk ved midnat. Ganske vist er der fuldm\u00e5ne den 30. april, s\u00e5 dens tilstedev\u00e6-relse p\u00e5 natte- og morgenhimlen i tiden omkring de lyse n\u00e6tters start g\u00f8r overgangen lidt mere flydende i \u00e5r.<\/span><\/p>\n

Manglen p\u00e5 svage stjerner bliver opvejet af de fire lysst\u00e6rkeste planeter, som alle er s\u00e5 klare, at de kan ses gennem alle sommerm\u00e5nederne. Den f\u00f8rste, som bliver synlig, er Venus. Den st\u00e5r p\u00e5 aftenhimlen, og med en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f74 er den s\u00e5 klar, at den bliver synlig f\u00e5 minutter efter solnedgang. Baggrundsstjernerne kan ikke ses p\u00e5 dette tidspunkt, men n\u00e5r der bliver lidt m\u00f8rkere, kan man se, at Venus befinder sig i Tyren over stjernehoben Hyaderne og Tyrens klareste stjerne, Aldebaran. I l\u00f8bet af m\u00e5neden bev\u00e6ger Venus sig gennem Tyren og passerer ind i Tvillingerne den 19. Afstanden mellem Jorden og Venus ligger i n\u00e6rheden af 200 millioner kilometer, fordi Venus i \u00f8jeblikket befinder sig p\u00e5 den modsatte side af Solen. Gennem et teleskop ses Venus derfor n\u00e6sten fuldt belyst, og dens skive sp\u00e6nder ikke over mere end 12\u201d.<\/span><\/p>\n

Venus lyser s\u00e5 st\u00e6rk, at den kan ses i dagslys, s\u00e5fremt himlen er helt klar, og man ellers ved pr\u00e6cist, hvor den st\u00e5r i forhold til Solen. I maj er vinkelafstanden mellem Solen og Venus lidt mere end 30\u00b0, svarende til 3\u00d7 den vinkel, som en knyttet h\u00e5nd sp\u00e6nder over i arml\u00e6ngdes afstand.<\/span><\/p>\n

\"\"Vinkelm\u00e5ling ved hj\u00e6lp af h\u00e5nden, som skal holdes i arml\u00e6ngdes afstand.<\/strong><\/span><\/h5>\n

Den 17. vil M\u00e5nen fungere som vejviser. Ved 15-tiden st\u00e5r M\u00e5nen og Venus mod syd. Det er f\u00e5 dage efter nym\u00e5ne, og Venus vil st\u00e5 6\u00b0 over det tynde m\u00e5nesegl. Synsfeltet i en prismekikkert ligger normalt p\u00e5 omkring 6\u00b0-7\u00b0, s\u00e5 det er en god ide at benytte en s\u00e5dan i f\u00f8rste omgang. Herefter kan man fors\u00f8ge med det blotte \u00f8je.<\/span><\/p>\n

\"\"M\u00e5nen og Venus i dagslys den 17. maj omkring kl. 15:00. Resten af dagen bev\u00e6ger M\u00e5nen sig mod venstre i forhold til Venus med en hastighed svarende til sin egen diameter pr. time.<\/strong><\/span><\/h5>\n

Efter solnedgang bliver det naturligvis endnu nemmere at se de to himmellegemer. Det er tilmed muligt at se hele M\u00e5nen. Dens ellers ubelyste del kan nemlig ses i en svag gr\u00e5lig belysning. Det er et f\u00e6nomen, som opst\u00e5r, fordi M\u00e5nen ligger badet i tilbagekastet sollys<\/a> <\/strong>fra Jorden.<\/span><\/p>\n

Hvis man vender sig om og retter blikket i syd\u00f8stlig retning, ses endnu en planet. Det er Jupiter, som ved m\u00e5nedens begyndelse st\u00e5r op umiddelbart efter solnedgang. Den 8. maj finder opgangen sted samtidig med solnedgang, hvilket skyldes, at Jupiter er i opposition denne dag og dermed befinder sig 180\u00b0 fra Solen med Jorden i midten. Det er samtidig det tidspunkt, hvor Jupiters lysstyrke er st\u00f8rst. Lysstyrken p\u00e5 den i forvejen klare planet varierer dog ikke meget i \u00e5rets l\u00f8b, og i hele maj ligger den p\u00e5 mag. \u00f72,5.<\/span><\/p>\n

Jupiter er is\u00e6r kendt for sine fire store m\u00e5ner, som er synlige gennem stort set ethvert teleskop og endda er synlige gennem en god prismekikkert. M\u00e5nerne kredser s\u00e5 hurtigt omkring Jupiter, at de skrifter indbyrdes position fra aften til aften og endda fra time til time. Det bedste syn f\u00e5s dog med et st\u00f8rre teleskop og en forst\u00f8rrelse p\u00e5 minimum 75\u00d7-100\u00d7. Herved er det muligt at iagttage yderligere et interessant f\u00e6nomen. M\u00e5nerne lyser ved tilbagekastet sollys, og p\u00e5 samme m\u00e5de som Jordens m\u00e5ne af og til d\u00e6kker for Solen og for\u00e5rsager en solform\u00f8rkelse, n\u00e5r dens skygge rammer Jorden, kaster Jupiters m\u00e5ner ogs\u00e5 en lang skygge, som kan n\u00e5 ned til Jupiters \u00f8verste skytoppe.<\/span><\/p>\n

Skyggen ses som en sort plet, som langsomt bev\u00e6ger sig hen over Jupiters skive. F\u00f8r oppositionen rammer den p\u00e5g\u00e6ldende m\u00e5nes skygge Jupiter, f\u00f8r m\u00e5nen selv passerer ind foran Jupiter (set fra Jorden). Efter oppositionen kommer Solens lys fra den anden side, s\u00e5 skyggen rammer senere end m\u00e5nens passage. Under selve oppositionen kan det v\u00e6re vanskeligt at se skyggen, fordi Solens lys da falder i n\u00e6sten samme retning, som synsretningen fra Jorden.<\/span><\/p>\n

\"\"Den inderste m\u00e5ne Io med sin skygge henholdsvis f\u00f8r og efter Jupiters opposition. Dette billede er retvendt, s\u00e5 m\u00e5nen og skyggen bev\u00e6ger sig fra venstre mod h\u00f8jre.<\/strong><\/span><\/h5>\n

Den st\u00f8rste ulempe set med danske \u00f8jne er, at Jupiter befinder sig i V\u00e6gten. Det er et stjernebillede, som ligger syd for himlens \u00c6kvator. Jupiter kommer derfor maksimalt 18\u00b0 over horisonten, n\u00e5r den kulminerer mod syd. Den befinder sig samme sted, som Solen g\u00f8r i midt i november. Den lave h\u00f8jde betyder ogs\u00e5, at Jupiter kun er over horisonten i knap 9 timer. Det klareste billede gennem teleskopet opn\u00e5s, n\u00e5r Jupiter st\u00e5r s\u00e5 h\u00f8jt som muligt. I hele maj undg\u00e5r man s\u00e5ledes bedst jordatmosf\u00e6rens turbulens<\/a><\/strong> ved at vente til efter midnat.<\/span><\/p>\n

Under oppositionen sp\u00e6nder Jupiters skive over 45\u201d, og hvis betingelserne er til stede, kan man udover de fire m\u00e5ner ogs\u00e5 se Jupiters skysystemer, hvor is\u00e6r to m\u00f8rke \u00e6kvatoriale b\u00e6lter tr\u00e6der tydeligt frem. Det begr\u00e6nsede antal timer til r\u00e5dighed er ikke nok til at f\u00f8lge, hvordan Jupiter foretager en hel rotation omkring sin akse p\u00e5 10 timer. Det vil derfor ikke v\u00e6re hver nat, den store r\u00f8de plet befinder sig midt p\u00e5 den side, som vender ned mod Jorden. Det hele kan dog planl\u00e6gges i forvejen, for b\u00e5de m\u00e5nernes og den store r\u00f8de plets position kan findes vej hj\u00e6lp af et enkelt tabelopslag<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

N\u00e6ste planet i r\u00e6kke, b\u00e5de i Solsystemet og til at st\u00e5 op i maj 2018, er Saturn. I begyndel-sen af maj viser ringplaneten sig over horisonten mod syd\u00f8st umiddelbart f\u00f8r kl. 02, og sidst p\u00e5 m\u00e5neden st\u00e5r den op lige f\u00f8r midnat. P\u00e5 samme m\u00e5de som Jupiter befinder den sig lavt p\u00e5 himlen, og endda endnu lavere, fordi den befinder sig i Skytten. De samme observationsforhold, som var g\u00e6ldende for Jupiter, g\u00e6lder derfor ogs\u00e5 for Saturn. Saturn kulminerer mod syd omkring kl. 05 i begyndelsen af m\u00e5neden og kl. 03 ved m\u00e5nedens udgang. Planetens lysstyrke stiger ganske lidt fra mag. 0,3 til mag. 0,2 i l\u00f8bet af maj. I samme tidsrum bliver de lyse n\u00e6tter endnu lysere, s\u00e5 gevinsten for den for\u00f8gede lysstyrke er minimal. N\u00e5r Saturn kommer i opposition sidst i juni, er lysstyrken steget yderligere til mag. 0. P\u00e5 trods af de forringede forhold er det alligevel muligt at se Saturns skive p\u00e5 18\u201d og dens ringsystem p\u00e5 40\u201d. Sidstn\u00e6vnte har i \u00f8jeblikket en h\u00e6ldning p\u00e5 26\u00b0 i forhold til synsretningen fra Jorden, hvilket f\u00e5r dem til at fremst\u00e5 forholdsvis tydeligt.<\/span><\/p>\n

\"\"De to korte r\u00f8de streger i henholdsvis Skytten og V\u00e6gten er Saturns og Jupiters retrograde baner i l\u00f8bet af maj. En retrograd bev\u00e6gelse g\u00e5r mod vest, dvs. mod h\u00f8jre p\u00e5 kortet.<\/strong><\/span><\/h5>\n

N\u00e5r man lige ser bort fra deres retrograde bev\u00e6gelse, \u00e6ndrer Jupiter og Saturn sig kun meget lidt i l\u00f8bet af m\u00e5neden, idet lystyrken stort set forbliver u\u00e6ndret. Det samme kan ikke siges om Mars, som viser sig p\u00e5 himlen kort tid efter Saturn. Mars stiger i lysstyrke fra mag. \u00f70,4 til mag. \u00f71,2. I samme tidsrum vokser dens tilsyneladende diameter fra 11\u201d til 15\u201d. Dette skydes, at Mars n\u00e6rmer sig sin opposition, som ganske vist f\u00f8rste finder sted den 27. juli. Ligesom Saturn befinder Mars sig i Skytten. Den bev\u00e6ger sig imidlertid fortsat progradt og krydser gr\u00e6nsen til Stenbukken midt p\u00e5 m\u00e5neden. Her forbliver den r\u00f8de planet indtil sidst i august. P\u00e5 grund af den for\u00f8gede lysstyrke kommer Mars til at leve op til sit navn, idet den r\u00f8de nuance bliver ekstra tydelig, efterh\u00e5nden som lysstyrken stiger.<\/span><\/p>\n

Lysstyrken og den tilsyneladende diameter bliver st\u00f8rre, fordi afstanden mellem Jorden og Mars hastigt bliver mindre. Den kommende opposition bliver den mest gunstige siden 2003, men som de fleste hurtigt kan regne ud, er observationsforholdene fra vore breddegrader ikke s\u00e6rlig gode, fordi Mars ligesom Jupiter og Saturn st\u00e5r lavt p\u00e5 himlen.<\/span><\/p>\n

\"\"De tre omtalte planeters indbyrdes st\u00f8rrelse i maj. Jupiter og Saturn \u00e6ndrer sig kun lidt, medens Mars vokser fra 11\u201d til 15\u201d. De to billeder af Mars er udseendet henholdsvis den 1. og den 31. Under oppositio-nen i juli er st\u00f8rrelsen yderligere vokset til 24\u201d, dvs. st\u00f8rre end Saturn og lidt mere end halvdelen af Jupiter.<\/strong><\/span><\/h5>\n

Uranus, Neptun og Merkur kan teoretisk ses p\u00e5 morgenhimlen kort tid f\u00f8r solopgang. For de to ydre planeter med lysstyrker p\u00e5 mag. 6 og mag. 8 er det vanskeligt p\u00e5 grund af de lyse n\u00e6tter, og Merkur har en af sine ugunstige tilsynekomster, hvor den kun kommer ganske f\u00e5 grader over horisonten inden solopgang.<\/span><\/p>\n

Stjerneskudssv\u00e6rmen Eta Aquariderne bliver ofte omtalt som en af \u00e5rets store meteor-sv\u00e6rme. Fra danske breddegrader er den imidlertid mere eller mindre ukendt, is\u00e6r fordi den optr\u00e6der p\u00e5 samme tidspunkt, som de lyse n\u00e6tter begynder, og fordi radianten – som navnet antyder – ligger i Vandmanden, som p\u00e5 denne \u00e5rstid ikke n\u00e5r at komme s\u00e6rlig h\u00f8jt op p\u00e5 himlen inden daggry.<\/span><\/p>\n

\"\"Aquaridernes radiant st\u00e5r lavt, s\u00e5 s\u00f8rg for en fri horisont i \u00f8stlig retning.<\/strong><\/span><\/h5>\n

Det s\u00e6rlige ved Eta Aquariderne er, at de stammer fra Halleys komet, hvis bane krydser Jordens to gange i l\u00f8bet af \u00e5ret: i begyndelsen af maj og i slutningen af oktober, hvor forholdene i sidstn\u00e6vnte m\u00e5ned er bedre her i Danmark, idet oktobermeteorerne er de velkendte Orionider.<\/span><\/p>\n

Eta Aquaridernes maksimum falder om morgenen den 6. maj, hvor radianten stiger op over horisonten omkring kl. 03. Det er derfor begr\u00e6nset, hvor l\u00e6nge det er muligt at observere, inden det bliver for lyst. Samtidig er M\u00e5nen i aftagende. Den st\u00e5r i Skytten og vil med sin n\u00e6rhed genere i det korte tidsrum indtil daggry. Eta Aquariderne ses bedst fra den sydlige halvkugle. Her kan ZHR<\/a><\/strong> komme op p\u00e5 50, medens der under de mest gunstige forhold kun kan forventes en rate p\u00e5 omkring 10 fra vore breddegrader.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Se M\u00e5nens aktuelle fase her<\/a>.<\/span><\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i maj 2018 Himlen mod nord midt i maj ved astronomisk midnat. Ovenst\u00e5ende stjernekort viser himlen mod nord ved midnat midt i maj. Bem\u00e6rk at midnat i denne forbindelse skal forst\u00e5s som astronomisk midnat, som falder \u00e9n time senere … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":1805,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-1090","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1090","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1090"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1090\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1101,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1090\/revisions\/1101"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1090"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}