{"id":1124,"date":"2018-05-31T19:27:40","date_gmt":"2018-05-31T18:27:40","guid":{"rendered":"http:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=1124"},"modified":"2025-01-01T19:19:32","modified_gmt":"2025-01-01T18:19:32","slug":"stjernehimlen-i-juli-2018","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=1124","title":{"rendered":"Stjernehimlen i juli 2018"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i juli 2018<\/span><\/strong><\/p>\n

Hundedagene varer fra 23. juli til 23. august – alts\u00e5 30 dage – og hvis man skal tro de mange varsler, der har fulgt dagene lige siden oldtiden, er der i denne periode stor risiko for liv og levned. Hundedagenes navn knytter sig til Sirius, som ikke alene er den klareste stjerne i stjernebilledet Store Hund, men ogs\u00e5 den klareste stjerne p\u00e5 hele himlen. Da Sirius befinder sig i Store Hund, kaldes den ogs\u00e5 Hundestjernen, og romerne kaldte dagene caniculares dies<\/em>. De mente, at dagene fik havene til at koge, vinen til at blive sur, hundene til at blive bidske og mennesker til at blive febersyge og hysteriske. Derfor pr\u00f8vede de at mildne Sirius ved at ofre en hund, n\u00e5r Hundedagene begyndte. Hunde-dagene begyndte, n\u00e5r Solen gik ind i stjernebilledet L\u00f8ven og derfor stod i n\u00e6rheden af Sirius. Solen st\u00e5r ganske vist fortsat i samme omr\u00e5de som Sirius p\u00e5 denne \u00e5rstid, men pr\u00e6cessionen bevirker, at den i vore dage befinder sig mellem Tvillingerne og Krebsen den 23. juli. Det er kun astrologerne<\/a><\/strong>, som tror, at den st\u00e5r i L\u00f8ven.<\/span><\/p>\n

\"\"Solens position ved Hundedagenes begyndelse den 23. juli.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Sirius er p\u00e5 grund af sin position i n\u00e6rheden af Solen ikke synlig om sommeren. Store Hund er et vinterstjernebillede, men ogs\u00e5 en stor del af sommerstjernebilledernes stjerner<\/a><\/strong> er ikke synlige fra vore breddegrader. Det skyldes imidlertid de lyse n\u00e6tter<\/a><\/strong>, for da det den 1. juli kun er 11 dage siden midsommer, n\u00e5r nattem\u00f8rket ikke at s\u00e6nke sig selv midt p\u00e5 natten. I l\u00f8bet af m\u00e5neden kan man imidlertid tydelige se, hvordan det gradvist bliver m\u00f8rkere og m\u00f8rkere omkring astronomisk midnat. Vi skal dog hen til begyndelsen af august, f\u00f8r de lyse n\u00e6tter officielt er slut p\u00e5 vore breddegrader.<\/span><\/p>\n

P\u00e5 samme m\u00e5de som i juni er himlen i nordlig retning det meste af m\u00e5neden s\u00e5ledes oplyst af Solen, som kun kommer et begr\u00e6nset antal grader under horisonten. I mangel af stjerner byder den lyse nordhimmel imidlertid p\u00e5 et s\u00e6rligt f\u00e6nomen, som er et s\u00e6rkende for netop Skandinavien og tilsvarende breddegrader som f.eks. Canada, England og Sibirien. Det drejer sig om lysende natskyer, som er Jordens h\u00f8jest beliggende skyer. Skyerne dannes, n\u00e5r vanddamp stiger op og krystalliserer omkring mikroskopiske partikler i en h\u00f8jde af mere end ca. 80 kilometer. Disse partikler stammer fra meteorider, som er br\u00e6ndt op ved m\u00f8det med Jordens atmosf\u00e6re.<\/span><\/p>\n

S\u00e6sonen for lysende natskyer starter normalt i slutningen af maj eller i begyndelsen af juni og varer ved i et par m\u00e5neder med h\u00f8js\u00e6son i ugerne omkring sommersolhverv. NASA har flere satellitter, som er specielt beregnet til at holde \u00f8je med trykforhold, temperatur o.l. i Jordens \u00f8verste atmosf\u00e6re. De f\u00f8rste registreringer af lysende natskyer i 2018 blev foretaget den 27. maj, og disse m\u00e5linger kan f\u00f8lges dagligt p\u00e5 Spaceweather<\/a><\/strong>, men det bedste er naturligvis selv at holde \u00f8je med himlen. Se mere om lysende natskyer p\u00e5 https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=651<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

\"\"Lysende natskyer fotograferet fra ISS den 13. juli 2012.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Himlen mod nord ved astronomisk midnat midt i juli.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Som det fremg\u00e5r af ovenst\u00e5ende kort over nordhimlen, er den klareste stjerne i dette omr\u00e5de Capella i Kusken. Mellem Karlsvognen og Kusken er der et tilsyneladende tomt omr\u00e5de, som udg\u00f8res af stjernebillederne Giraffen og Lossen, hvis stjerner alle er s\u00e5 lyssvage, at de forsvinder p\u00e5 den lyse himmelbaggrund. N\u00e5r de lyse n\u00e6tter sidst p\u00e5 m\u00e5neden n\u00e6rmer sig deres afslutning, begynder Perseus, Cassiopeia, Andromeda og Pegasus s\u00e5 sm\u00e5t at vise deres kontur p\u00e5 \u00f8sthimlen.<\/span><\/p>\n

\"\"Himlen mod syd ved astronomisk midnat midt i juli.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Medens det s\u00e5ledes is\u00e6r er lysende natskyer, som tiltr\u00e6kker opm\u00e6rksomheden p\u00e5 himlen mod nord, har himlen mod syd ikke mindre end tre planeter at byde p\u00e5. Alle tre planeter st\u00e5r t\u00e6t p\u00e5 horisonten. Jupiter st\u00e5r i V\u00e6gten, Saturn i Skytten og Mars i Stenbukken, og eftersom alle tre stjernebilleder best\u00e5r af svage stjerner, er planeterne langt de klareste objekter p\u00e5 denne del af himlen. Den eneste klare stjerne er den r\u00f8de k\u00e6mpe Antares i Skorpionen, som imidlertid g\u00e5r ned kort tid efter midnat. H\u00f8jere p\u00e5 himlen og n\u00e6rmere Zenith st\u00e5r to klare stjerner, Vega i Lyren og Deneb i Svanen. Sammen med den ligeledes klare Altair i \u00d8rnen danner de tilsammen Sommertrekanten.<\/span><\/p>\n

Juli forbindes traditionelt med ferie, men s\u00e5dan har det ikke altid v\u00e6ret. For blot et par hundrede \u00e5r siden var ferie kun noget, som kendtes i de velhavendes kredse, og der skulle g\u00e5 helt til 1938, f\u00f8r den f\u00f8rste danske ferielov sikrede alle samfundets klasser to ugers ferie om \u00e5ret. I dag har vi mere end dobbelt s\u00e5 lang ferie, og mange tilbringer m\u00e5ske en eller flere af disse uger under sydlige himmelstr\u00f8g. S\u00e5fremt dette er tilf\u00e6ldet, b\u00f8r man unde sig selv den oplevelse at finde et m\u00f8rkt sted uden for hotellets eller campingpladsens lyshav og rette blikket mod den m\u00f8rke nattehimmel.<\/span><\/p>\n

Fra Middelhavsomr\u00e5det har man bedre observationsforhold end i Danmark. Der er ingen lyse n\u00e6tter, og objekter p\u00e5 den sydlige stjernehimmel vil st\u00e5 lige s\u00e5 mange grader h\u00f8jere, som man befinder sig mod syd i forhold til Danmark. Nedenst\u00e5ende kort viser, hvordan stjernehimlen ser ud fra De gr\u00e6ske \u00d8er og tilsvarende breddegrader. Som det fremg\u00e5r, st\u00e5r de tre planeter langt h\u00f8jere p\u00e5 himlen, og derudover kan man se hele Skorpionen, hvis hale aldrig kommer over horisonten i Danmark.<\/span><\/p>\n

\"\"Himlen mod syd ved astronomisk midnat midt i juli fra 40\u00b0 nordlig bredde<\/strong>.<\/span><\/h5>\n

I juli forekommer et astronomisk forhold, som ikke kan ses med det blotte \u00f8je: Afstanden mellem Jorden og Solen opn\u00e5r sin st\u00f8rste v\u00e6rdi. Dette kaldes aphel (eller alternativt aphelium). De fleste ved, at Jordens bane omkring Solen er ellipseformet, og at afstanden derfor varierer gennem \u00e5ret. Mange tror dog fejlagtigt, at vi er t\u00e6ttest p\u00e5 Solen om sommeren. Det er imidlertid lige pr\u00e6cist modsat, for grunden til \u00e5rstidernes skiften er i virkeligheden, at Jordens akse h\u00e6lder 23,5\u00b0 i forhold til baneplanet omkring Solen, og da denne h\u00e6ldning er fast i forhold til rummet, er det skiftevis den nordlige og den sydlige halvkugle, som vender ind mod Solen i l\u00f8bet af \u00e5ret. N\u00e5r Jorden befinder sig i den del af sin bane, hvor den nordlige halvkugle vender mod Solen, falder solstr\u00e5lerne mere lodrette p\u00e5 vore breddegrader, og den ekstra solenergi varmer landjorden, havet og luften op. I 2018 passeres aphel den 6. juli, og afstanden er 152.095.575 kilometer. Under perihel den 3. januar var afstanden 147.097.192 kilometer.<\/span><\/p>\n

\"\"
\nJordens ellipseformede bane. St\u00f8rrelsesforholdene er ikke korrekte.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Merkur er i begyndelsen af juli teoretisk synlig p\u00e5 aftenhimlen en times tid efter solned-gang, men da dens h\u00f8jde over horisonten kun er nogle f\u00e5 grader, er den stort set umulig at se den p\u00e5 den lyse aftenhimmel. N\u00e5r Merkur er \u2019aftenstjerne \u2019 p\u00e5 denne \u00e5rstid, er den altid vanskelig at se fra vore breddegrader, fordi Ekliptikas h\u00e6ldning mod horisonten er lille. Her er chancerne som netop omtalt bedre fra mere synlige himmelstr\u00f8g. Man skal dog v\u00e6re hurtig, for allerede efter en uges tid er Merkur kommet s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 Solen, at den forsvinder i Solens str\u00e5ler.<\/span><\/p>\n

Derimod kan man ikke undg\u00e5 at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 Venus. Den i forvejen lysst\u00e6rke planet stiger fra mag. \u00f74 til mag. \u00f74,3 i l\u00f8bet af juli. Den for\u00f8gede lysstyrke kompenserer for, at planetens h\u00f8jde over horisonten bliver mindre og mindre, og at nedgangen finder sted tidligere og tidligere. Den 1. juli st\u00e5r Venus i en h\u00f8jde af 7\u00b0 \u00e9n time efter solnedgang. Den 31. juli er h\u00f8jden kun godt 1\u00b0 p\u00e5 samme tidspunkt, dvs. en time efter solnedgang, og Venus forsvin-der selv under horisonten ganske kort tid efter. Den 15. juli st\u00e5r det tynde segl p\u00e5 nym\u00e5nen 4\u00bd\u00b0 til venstre for Venus, og med en prismekikkert kan man under gode forhold skimte Regulus i L\u00f8ven under og til venstre for M\u00e5nen.<\/span><\/p>\n

\"\"
\nVenus, M\u00e5nen og Regulus den 15. juli.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Som det fremgik af stjernekortene, er Mars, Jupiter og Saturn de tre dominerende himmellegemer p\u00e5 den sydlige del af himlen i denne m\u00e5ned. Jupiter st\u00e5r op f\u00f8rst og endda l\u00e6nge f\u00f8r solnedgang, s\u00e5 den kan ses, s\u00e5 snart der bliver tilstr\u00e6kkelig m\u00f8rkt. N\u00e6st efter Venus er Jupiter den klareste planet, selv om den f\u00e5r h\u00e5rd konkurrence fra Mars i denne m\u00e5ned. Med sin lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f72,2 overstr\u00e5ler Jupiter mangefold stjernerne i V\u00e6gten, og den st\u00f8rste ulempe set med danske \u00f8jne er den lave h\u00f8jde over horisonten. En times tid efter solnedgang i begyndelsen af juli st\u00e5r Jupiter mod SSV i en h\u00f8jde af omkring 15\u00b0, og den g\u00e5r ned umiddelbart f\u00f8r kl. 02. Inden m\u00e5nedens udgang finder nedgangen sted to timer tidligere. Det giver kun kort tid til at rette et teleskop mod gask\u00e6mpen for at iagttage dens store skive p\u00e5 40\u201d og de fire store m\u00e5ner<\/a><\/strong>, som uoph\u00f8rligt kredser omkring planeten og derved skifter indbyrdes position i l\u00f8bet af f\u00e5 timer.<\/span><\/p>\n

Saturn befinder sig et par stjernebilleder l\u00e6ngere mod \u00f8st, nemlig i Skytten, som er det lavest beliggende stjernebillede p\u00e5 Ekliptika, hvilket indeb\u00e6rer, at Saturn maksimalt kommer 12\u00b0 over horisonten under kulminationen. Saturn var i opposition den 27. juni og st\u00e5r i juli derfor op f\u00f8r solnedgang. Den meget lave stilling p\u00e5 himlen kombineret med de lyse n\u00e6tter g\u00f8r observationsforholdene meget vanskelige<\/a><\/strong> fra danske breddegrader. I det hele taget er forholdene for b\u00e5de Jupiter og Saturn d\u00e5rlige i \u00f8jeblikket. For Jupiters vedkommende g\u00e5r der endnu et par \u00e5r, f\u00f8r den passerer Ekliptikas laveste punkt, men da Jupiter kun bruger 12 \u00e5r til et oml\u00f8b om Solen, varer det ikke l\u00e6nge, f\u00f8r den igen st\u00e5r h\u00f8jt p\u00e5 himlen. For Saturns vedkommende g\u00e5r det lidt langsommere, idet ringplaneten bruger knap 30 \u00e5r til et oml\u00f8b.<\/span><\/p>\n

Eftersom Saturns opposition som n\u00e6vnt fandt sted den 27. juni, sker der ikke de store forandringer med lysstyrken i denne m\u00e5ned. Hvis man trods den lave h\u00f8jde retter et teleskop mod planeten, kan man se dens 18\u201d store skive omgivet af den ber\u00f8mte ring p\u00e5 41\u201d. Ringene er i \u00f8jeblikket t\u00e6t p\u00e5 den maksimale h\u00e6ldning i forhold til synsretningen mod Jorden. L\u00e6s mere om Saturn under omtalen af stjernehimlen i juni<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

Saturns lave h\u00f8jde over horisonten bliver dog overg\u00e5et af Mars, som st\u00e5r endnu lavere og det p\u00e5 trods af, at Mars befinder sig i Stenbukken, som faktisk har en h\u00f8jere deklination end Skytten. Medens Saturns h\u00f8jde over horisonten er 12\u00b0, st\u00e5r Mars kun i en h\u00f8jde af 9\u00b0 under den kommende opposition. \u00c5rsagen hertil er, at Mars\u2019 bane har en h\u00e6ldning p\u00e5 1,85\u00b0 i forhold til Ekliptika. Ganske vist har Saturns bane en h\u00e6ldning p\u00e5 2,5\u00b0, men da afstanden til ringplaneten er meget st\u00f8rre end afstanden til Mars, vil den altid ses forholdsvis t\u00e6t p\u00e5 Ekliptika. Som baneforholdene mellem Jorden og Mars er lige i \u00f8jeblikket, befinder Mars sig et p\u00e6nt stykke under Ekliptika, og dens oppositionssl\u00f8jfe i den vestlige del af Stenbukken f\u00f8rer den endnu l\u00e6ngere under.<\/span><\/p>\n

\"\"Mars\u2019 banebev\u00e6gelse 15. maj \u2013 31. oktober 2018. Den gule linje er Ekliptika.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Det betyder imidlertid ikke, at man skal ignorere Mars i sommeren 2018 \u2013 tv\u00e6rtimod. Den 27. juli er Mars i opposition, og det er ikke hvilken som helst opposition. Overordnet set er det den mest gunstige siden 2003, og den bliver ikke bedre igen f\u00f8r i 2035.<\/span><\/p>\n

Normalt har Mars en beskeden lysstyrke, idet den kun n\u00e5r negative v\u00e6rdier i et par m\u00e5neder omkring oppositionen, og eftersom marsoppositioner kun forekommer med 26 m\u00e5neders mellemrum, er det kun hvert andet \u00e5r, den r\u00f8de planet g\u00f8r sig virkelig bem\u00e6rket. Ved de mest gunstige oppositioner er afstanden ca. 55 millioner kilometer. I konjunktionen kan afstanden blive helt op til ca. 380 millioner kilometer, og den tilsyneladende lysstyrke varierer mellem mag. \u00f72,8 og mag. 1,6. Under de gunstige oppositioner overstr\u00e5les Mars kun af Venus, medens den i de lyssvage konjunktioner lyser omtrent som Karlsvognens stjerner.<\/span><\/p>\n

P\u00e5 grund af det kraftige r\u00f8de lys har Mars tiltrukket sig opm\u00e6rksomhed blandt alle folkeslag siden oldtiden. Desuden lagde de m\u00e6rke til, at Mars syntes at f\u00f8lge sine egne veje p\u00e5 himlen. Ligesom de \u00f8vrige ydre planeter bev\u00e6ger Mars sig mellem stjernerne fra vest mod \u00f8st. Bev\u00e6gelsen er dog ikke j\u00e6vn fremad efter en ret linie. En gang imellem synes planeten at st\u00e5 stille nogle dage, hvorefter den i en periode bev\u00e6ger sig i modsatte retning for derefter atter at genoptage den \u00f8stg\u00e5ende bev\u00e6gelse, og for Mars\u2019 vedkommende var denne bev\u00e6gelse mere udpr\u00e6get end hos de \u00f8vrige planeter, og i samme tidsrum skete der en stor forandring af lysstyrken. Alle himmellegemer bev\u00e6ger sig ganske vist altid fra \u00f8st mod vest i l\u00f8bet af natten. Det skyldes imidlertid Jordens rotation omkring sin akse. Stjernerne f\u00f8lges altid ad og beholder samme indbyrdes position gennem \u00e5rtusinder. Hvis de ikke gjorde det, ville vi ikke have de velkendte stjernebilleder, som stort set har v\u00e6ret uforandrede siden oldtiden. Planeterne f\u00f8lges tilsyneladende med stjernerne, men hvis man ser n\u00f8je efter med nogle dage eller ugers mellemrum, bem\u00e6rker man, at de har bev\u00e6get sig mod \u00f8st i forhold til baggrundsstjernerne.<\/span><\/p>\n

Denne bev\u00e6gelse skyldes, at planeterne inklusive Jorden kredser om Solen, hvorfor syns-retningen hele tiden \u00e6ndres. Jorden kredser imidlertid hurtigere omkring Solen end de ydre planeter og overhaler dem s\u00e5 at sige indenom. Under overhalingen ser ud, som om den ydre planet bev\u00e6ger sig bagl\u00e6ns. Det svarer til, at man overhaler en bil p\u00e5 motorvejen \u2013 den p\u00e5g\u00e6ldende bil sakker bagud i forhold til \u00e9n selv. I Solsystemet er forholdene lidt anderledes, og efter kortere eller l\u00e6ngere tid genoptager den ydre planet igen sin normale prograde bev\u00e6gelse. Planeternes retrograde bev\u00e6gelser var en stor g\u00e5de for oldtidens gr\u00e6ske astronomer, og den var \u00e5rsagen til de mange fors\u00f8g p\u00e5 at konstruere et trov\u00e6rdigt Verdensbillede.<\/span><\/p>\n

\"\"
\nMellem position 2 og 4 bliver Mars<\/span> overhalet af Jorden<\/span> og synes derfor at bev\u00e6ge sig bagl\u00e6ns i forhold til de fjerne baggrundsstjerner.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Mars har spillet en stor rolle i forst\u00e5elsen af Solsystemets opbygning. De gr\u00e6ske astrono-mer unders\u00f8gte banebev\u00e6gelserne hos Solsystemets medlemmer og is\u00e6r hos Mars, og de kom frem til, at Jorden befinder sig i Universets centrum, og at det hele roterer omkring den stillest\u00e5ende Jord. Planetbanerne voldte dog stort besv\u00e6r. Man antog, at al bev\u00e6gelse foregik i cirkelformede baner, idet en cirkel betragtedes som en fuldkommen kurve, og p\u00e5 himlen m\u00e5tte alt naturligvis v\u00e6re harmonisk og fuldkomment.<\/span><\/p>\n

For at f\u00e5 observationerne til at stemme overens med teorien opfandt Ptolem\u00e6us et system, hvor hver planet l\u00f8b rundt p\u00e5 en lille cirkel, epicyklen, hvis centrum igen bev\u00e6gede sig omkring Jorden i den fuldkomne cirkelbane. Selv dette hjalp ikke nok, og der m\u00e5tte derfor indf\u00f8res flere og flere epicykler, indtil hele systemet blev h\u00e5bl\u00f8st uoverskueligt.<\/span><\/p>\n

\"\"Ptolem\u00e6us\u2019 verdensbillede.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Uanset det Ptolem\u00e6iske verdenssystems klodsethed holdt teorien i n\u00e6sten 1500 \u00e5r, indtil Kopernikus i 1543 helt forandrede vores syn p\u00e5 Universet. Kopernikus var meget skeptisk overfor Ptolem\u00e6us’ system, s\u00e5 han s\u00f8gte en udvej for at undg\u00e5 de komplikationer, som Ptolem\u00e6us var blevet n\u00f8dt til at anvende. Til sidst inds\u00e5 han, at den eneste udvej var at flytte Jorden fra Universets centrum. Han postulerede, at Jorden sammen med de andre planeter kredser om Solen og kunne s\u00e5ledes med et slag fjerne mange af vanskelighederne. Det skal dog retf\u00e6rdigvis indf\u00f8res, at allerede Aristarch omkring \u00e5r 250 f.Kr. havde fremsat samme ide, men en s\u00e5dan tanke faldt ikke i god jord p\u00e5 den tid.<\/span><\/p>\n

Senere i 1500-tallet iagttog Tycho Brahe Mars’ tilsyneladende bev\u00e6gelser gennem 20 \u00e5r fra sit observatorium p\u00e5 Hven i \u00d8resund, og efter Tycho Brahes d\u00f8d i 1601 overtog Johannes Kepler resultaterne af observationerne, hvilket satte ham i stand til at udarbejde sine tre love for planetbev\u00e6gelserne, s\u00e5 nu var g\u00e5den om Mars\u2019 mystiske opf\u00f8rsel langt om l\u00e6nge l\u00f8st. Dette skete p\u00e5 samme tid, som teleskopet blev opfundet, og i 1659 var de blevet s\u00e5 gode, at den hollandske astronom Christiaan Huygens opdagede den markante aftegning, der senere fik navnet Syrtis Major, og derved kunne han bestemme Mars’ rotationstid til lidt over et jordisk d\u00f8gn. F\u00e5 \u00e5r senere opdagede Giovanni Cassini, at der ved marspolerne fandtes hvide masser, der mindede om Jordens polarkalotter.<\/span><\/p>\n

Med et godt teleskop kan man pr\u00f8ve at efterg\u00f8re nogle af disse opdagelser. Nutidens astronomer har det dog noget nemmere end 1600-tallets pionere. Under Stjernehimlen i juni<\/a><\/strong> kan du l\u00e6se mere om, hvad man selv kan observere p\u00e5 Mars under denne opposition.<\/span><\/p>\n

Oppositionen finder sted den 27. juli kl. 05:13 UT, svarende til 07:13 dansk sommertid. P\u00e5 grund af banernes ellipseform indtr\u00e6ffer den korteste afstand dog f\u00f8rst fire dage senere, n\u00e6rmere bestemt den 31. juli. I begyndelsen af juli st\u00e5r Mars op omkring midnat og st\u00e5r h\u00f8jest p\u00e5 himlen ved 03:30-tiden. Lysstyrken p\u00e5 dette tidspunkt ligger p\u00e5 mag. \u00f72,2. Efterh\u00e5nden som oppositionen n\u00e6rmer sig, st\u00e5r Mars tidligere og tidligere op, og lys-styrken stiger, indtil den topper p\u00e5 mag. \u00f72,8. Det er klarere end b\u00e5de Jupiter og Venus.\u00a0<\/span><\/p>\n

Ved et tilf\u00e6lde forekommer der en total m\u00e5neform\u00f8rkelse samtidig med marsopposi-tionen. Form\u00f8rkelsen den 27. juli kan ses fra Australien, Asien, Afrika og Europa og begynder teknisk set med den penumbrale fase kl. 19:14. Den penumbrale fase kan normalt ikke ses, idet det kun er Jordens halvskygge, som rammer M\u00e5nen. Den partielle fase, hvor Jordens kerneskygge langsomt d\u00e6kker mere og mere af M\u00e5nen, begynder kl. 20:24. P\u00e5 dette tidspunkt er M\u00e5nen imidlertid ikke st\u00e5et op i Danmark endnu. I Odense st\u00e5r den op<\/a><\/strong> kl. 21:24, og da totaliteten begynder ganske f\u00e5 minutter senere, n\u00e6rmere bestemt kl. 21:30, vil det med andre ord sige, at M\u00e5nen st\u00e5r form\u00f8rket op. Form\u00f8rkelsen er maksimal kl. 22:21, og selve totaliteten er slut kl. 23:13.<\/span><\/p>\n

Eftersom Solen f\u00f8rst g\u00e5r ned kl. 21:33, kan det v\u00e6re vanskeligt at se M\u00e5nen under opgangen. Brug en prismekikkert og se efter M\u00e5nen mod syd\u00f8st \u2013 pr\u00e6cist i modsatte retning af den nedg\u00e5ende sol. Under den maksimale fase st\u00e5r M\u00e5nen i en h\u00f8jde af 5\u00b0 over horisonten, og den n\u00e5r at komme op i en h\u00f8jde af 10\u00b0, inden totaliteten er slut. Den partielle fase slutter kl. 00:19, og den penumbrale kl. 01:28.<\/span><\/p>\n

Form\u00f8rkelsen er t\u00e6t p\u00e5 at v\u00e6re central, hvilket er \u00e5rsagen til, at totaliteten varer 1 time og 43 minutter, hvilket er den l\u00e6ngstvarende m\u00e5neform\u00f8rkelse i de seneste 18 \u00e5r. Eftersom M\u00e5nen kommer s\u00e5 langt ind i Jordens skygge, bliver den m\u00f8rkere end ved de lejligheder, hvor den passerer n\u00e6rmere skyggens kant.<\/span><\/p>\n

Hvis M\u00e5nen er synlig under opgangen, kan man ved samme lejlighed iagttage det pudsige f\u00e6nomen, som bevirker, at M\u00e5nen ser st\u00f8rre ud end normalt. Der er tale om den s\u00e5kaldte m\u00e5neillusion<\/a><\/strong>, og i dette tilf\u00e6lde er der virkelig kun tale om en illusion, idet M\u00e5nen p\u00e5 tidspunktet for form\u00f8rkelsen er i apog\u00e6um, dvs. den befinder sig i det fjerneste punkt af sin elliptiske bane og derfor ser mindst mulig ud. Afstanden er 406222 kilometer, hvilket er den st\u00f8rste afstand for fuldm\u00e5nen i 2018.<\/span><\/p>\n

\"\"
\nTotal m\u00e5neform\u00f8rkelse den 27. juli.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Desv\u00e6rre m\u00e5 vi nok forberede os p\u00e5, at diverse medier omtaler m\u00e5neform\u00f8rkelsen som Blodm\u00e5ne<\/em>. Seri\u00f8se astronomer kalder ikke en total m\u00e5neform\u00f8rkelse for ‘blodm\u00e5ne’. De har aldrig brugt dette udtryk.<\/span><\/p>\n

Udtrykket er af nyere dato. Det stammer fra en vis pastor John Hagee (naturligvis fra USA), som l\u00e6ste i Joels Bog kapitel 3, vers 4 at: Solen forvandles til m\u00f8rke og M\u00e5nen til blod, f\u00f8r Herrens store og frygtelige dag kommer<\/em>. Nogenlunde den samme ordlyd fandt pastor Hagee bl.a. ogs\u00e5 i Apostlenes Gerninger og i Johannes \u00c5benbaring. I 2013 proklamerede han, at 2015’s totale m\u00e5neform\u00f8rkelse, som han kaldte blodm\u00e5ne, ville betyde, at Biblens profeti om Jordens undergang ville blive fuldbragt.<\/span><\/p>\n

Har vi ikke ligesom h\u00f8rt om Jordens undergang mange gange tidligere. Den gik da som bekendt heller ikke under i 2015, men udtrykket blodm\u00e5ne hang fast og er lige siden blevet misbrugt af den popul\u00e6re presse, hver gang der er total m\u00e5neform\u00f8rkelse.<\/span><\/p>\n

En \u00e5rligt tilbagevendende reprise er p\u00e5 samme vis historien om superm\u00e5nen. N\u00e5r M\u00e5nen er t\u00e6ttest p\u00e5 Jorden, ser den kun nogle ganske f\u00e5 bueminutter st\u00f8rre ud, end n\u00e5r den er l\u00e6ngst v\u00e6k. Det er stort set umuligt at se forskel med det blotte \u00f8je. Dette slipper vi heldigvis for denne gang. Som netop fortalt befinder M\u00e5nen under form\u00f8rkelsen i sin st\u00f8rste afstand og ser derfor mindst ud, og det er ikke s\u00e5 interessant for pressen.<\/span><\/p>\n

Som tidligere n\u00e6vnt kan man i slutningen af juli tydeligt fornemme, at de lyse n\u00e6tter er ved at n\u00e6rme sig deres afslutning. Himlen er m\u00e6rkbart m\u00f8rkere midt p\u00e5 natten, og det varer l\u00e6ngere, inden der bliver lyst om morgenen. Det giver mulighed for at se efter meteorer – eller stjerneskud som er den mere popul\u00e6re betegnelse. Meteorer kan ses hver klar nat, og de forekommer over hele himlen. Imidlertid er der stor chance for, at nogle f\u00e5 stykker sidst i juli stammer fra en af \u00e5rets mindre meteorsv\u00e6rme, nemlig De Sydlige Delta Aquarider. Denne sv\u00e6rms radiant ligger som navnet antyder i n\u00e6rheden af stjernen Delta i den sydlige del af Vandmanden, som n\u00e5r at komme relativt h\u00f8jt p\u00e5 himlen inden daggry.<\/span><\/p>\n

Delta Aquariderne er en meget spredt meteorsv\u00e6rm, som kan ses fra midt i juli til midt i august. Maksimum forekommer omkring den 30. juli, men ZHR<\/a><\/strong> n\u00e5r sj\u00e6ldent op p\u00e5 mere end omkring 10 p\u00e5 vore breddegrader. Delta Aquaridernes maksimum finder i \u00e5r sted ved en ugunstig m\u00e5nefase, idet M\u00e5nen st\u00e5r t\u00e6t p\u00e5 radianten p\u00e5 maksimumsnatten, men der er jo m\u00e5neform\u00f8rkelse den 27., og da Delta Aquaraiderne er aktiv n\u00e6sten en hel m\u00e5ned, kan man benytte lejligheden til at se efter meteorer, medens M\u00e5nen er skjult af Jordens skygge. Radianten befinder sig dog under horisonten p\u00e5 dette tidspunkt, hvilket i sig selv reducerer antal meteorer. M\u00e5ske ser man ogs\u00e5 meteorer fra en anden retning, for i slutningen af juli begynder de f\u00f8rste Perseider at vise sig. Perseiderne er en af \u00e5rets bedste sv\u00e6rme, og den har maksimum omkring 12. august.<\/span><\/p>\n

\"\"Vandmanden den 30. juli kl. 03. Delta Aquaridernes radiant ligger umiddelbart nord for \u03b4.
\n<\/span><\/strong><\/h5>\n

Neptun befinder sig i Vandmanden, som st\u00e5r op omkring midnat, s\u00e5 den eneste forhind-ring for at kunne se Solsystemets yderste planet er dens lystyrke p\u00e5 mag. 7,8 kombineret med de lyse n\u00e6tter. I begyndelsen af juli st\u00e5r Neptun 1\u00b0 vest for \u03c6 (Phi) Aquarii. \u03c6 er markeret p\u00e5 ovenst\u00e5ende kort, og stjernen har en lysstyrke p\u00e5 mag 4, og det samme har\u00a0\u03bb. Neptuns retrograde bev\u00e6gelse f\u00f8rer den i l\u00f8bet af m\u00e5neden yderligere \u00bd\u00b0 i vestlig retning. Neptun er ikke synlig for det blotte \u00f8je, idet der som minimum kr\u00e6ves en prismekikkert.<\/span><\/p>\n

Uranus har en lysstyrke p\u00e5 mag. 5,8 og er derfor v\u00e6sentligt klarere end Neptun. Den ligger dog lige p\u00e5 gr\u00e6nsen til at kunne ses med det blotte \u00f8je selv fra et helt m\u00f8rkt sted, s\u00e5 ogs\u00e5 i dette tilf\u00e6lde vil en prismekikkert eller et teleskop v\u00e6re uundv\u00e6rlig. Uranus befinder sig i V\u00e6dderen og st\u00e5r op lige f\u00f8r daggry.<\/span><\/p>\n

Hvis det lykkes at finde Neptun p\u00e5 mag. 8, kan det ogs\u00e5 lade sig g\u00f8re at finde Solsystemets n\u00e6stst\u00f8rste asteroide, 4 Vesta p\u00e5 mag. 6. P\u00e5 trods af sin 2. plads i fysisk st\u00f8rrelse er 4 Vesta klarere end 1 Ceres, dels p\u00e5 grund af en st\u00f8rre albedo, og dels fordi dens bane ligger t\u00e6ttere p\u00e5 Jorden end Ceres\u2019 bane. 4 Vesta var i opposition i Skytten den 20. juni, n\u00f8jagtig p\u00e5 midsommerdag. I juli har den bev\u00e6get sig ind Ophiuchus, og lysstyrken aftager i l\u00f8bet af m\u00e5neden fra mag. 5,6 til mag. 6,3. Det st\u00f8rste problem er, at omr\u00e5det st\u00e5r meget lavt p\u00e5 himlen, s\u00e5 ogs\u00e5 i dette tilf\u00e6lde er forholdene bedre l\u00e6ngere mod syd i Europa. Brug s\u00f8gekortet p\u00e5 Heavens-above<\/a><\/strong>, som\u00a0<\/span>\u00a0<\/span>dagligt\u00a0<\/span>bliver opdateret med den aktuelle position.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

M\u00e5nens aktuelle fase kan ses\u00a0her<\/a><\/strong>.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i juli 2018 Hundedagene varer fra 23. juli til 23. august – alts\u00e5 30 dage – og hvis man skal tro de mange varsler, der har fulgt dagene lige siden oldtiden, er der i denne periode stor risiko for … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":1807,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-1124","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1124","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1124"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1124\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1138,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1124\/revisions\/1138"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1124"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}