{"id":1159,"date":"2018-06-24T18:52:45","date_gmt":"2018-06-24T17:52:45","guid":{"rendered":"http:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=1159"},"modified":"2025-01-01T19:20:13","modified_gmt":"2025-01-01T18:20:13","slug":"stjernehimlen-i-august-2018-2","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=1159","title":{"rendered":"Stjernehimlen i august 2018"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i august 2018<\/strong><\/p>\n

De lyse n\u00e6tter begyndte p\u00e5 danske breddegrader omkring den 5. maj. Her i Danmark varer de ca. 3 m\u00e5neder og slutter derfor i begyndelsen af august. Den officielle dato er den 8. Der er dog stor forskel p\u00e5 begyndelses- og sluttidspunktet afh\u00e6ngigt af, hvor i landet man bor. Se mere herom under omtalen af\u00a0stjernehimlen i maj<\/a><\/strong>. I starten af august begynder det s\u00e5ledes igen at blive m\u00f8rkt om natten, men i praksis er der naturligvis ligesom ved de lyse n\u00e6tters begyndelse en vis\u00a0overgangsperiode<\/a><\/strong>, hvor der kun er m\u00f8rkt lige omkring midnat. Bem\u00e6rk at midnat i denne forbindelse skal forst\u00e5s som astronomisk midnat, som falder \u00e9n time senere end borgerlig midnat p\u00e5 grund af\u00a0sommertiden<\/a><\/strong>.<\/p>\n

\"\"Himlen mod nord ved astronomisk midnat (i Odense kl. 01:23) midt i august. Store Bj\u00f8rns kontur er fremh\u00e6vet med gule forbindelseslinjer mellem de svagere stjerner.<\/strong><\/h5>\n

Karlsvognen st\u00e5r lavt p\u00e5 himlen mod nordvest. Som det er de fleste bekendt, er Karls-vognen ikke et officielt stjernebillede, idet de syv stjerner er en del af Store Bj\u00f8rn. Bortset fra Karlsvognens syv stjerner er Store Bj\u00f8rns \u00f8vrige stjerner forholdsvis lyssvage, og det kan derfor v\u00e6re vanskeligt at overskue det store stjernebillede, som for \u00f8vrigt er himlens 3. st\u00f8rste, som kun er overg\u00e5et af S\u00f8slangen og Jomfruen. Netop her i sensommeren og i de f\u00f8rste efter\u00e5rsm\u00e5neder vender Store Bj\u00f8rn \u201drigtigt\u201d, og p\u00e5 en m\u00f8rk nat kan man se, hvordan bj\u00f8rnen synes at g\u00e5 langs nordhorisonten. Det er formodentlig netop dette, som gjorde, at ogs\u00e5 indianerne i Nordamerika opfattede stjernerne som en bj\u00f8rn. I deres myter blev bj\u00f8rnen forfulgt af syv j\u00e6gere gennem hele sommeren, indtil det lykkedes dem at fange den om efter\u00e5ret.<\/p>\n

Den orange Arcturus i Bootes st\u00e5r lavt over horisonten mod vest, medens Capella i Kusken st\u00e5r p\u00e5 \u00f8sthimlen p\u00e5 den modsatte side af Karlsvognen. Arcturus findes ved at forl\u00e6nge \u2019vognstangens bue\u2019 og Capella ved at forl\u00e6nge linjen mellem de to \u00f8verste stjerner i \u2019vognkasssen\u2019. L\u00e6ngere mod \u00f8st er Tyren med den \u00e5bne stjernehob Plejaderne p\u00e5 vej op over horisonten.<\/p>\n

\"\"Himlen mod syd ved astronomisk midnat midt i august.<\/strong><\/h5>\n

M\u00e6lkevejen er tydeligst fra vore breddegrader p\u00e5 denne \u00e5rstid. Det svagt lysende b\u00e5nd, som stammer fra det samlede lys fra millionvis af svage stjerner, str\u00e6kker sig fra den sydlige til den nordlige horisont og passerer undervejs n\u00e6sten gennem Zenith. M\u00e6lke-vejen bliver f\u00f8rst tydelig 10\u00b0-15\u00b0 over horisonten i omr\u00e5det omkring \u00d8rnen, hvorfra den forts\u00e6tter gennem Svanen med den klareste del p\u00e5 den nordlige halvkugle langs Svanens l\u00e6ngdeakse. M\u00e6lkevejen forts\u00e6tter gennem Cassiopeia og Perseus og forsvinder efterh\u00e5nden ud af syne i Kusken, som ligger t\u00e6t p\u00e5 den nordlige horisont.<\/p>\n

Det er ogs\u00e5 p\u00e5 denne \u00e5rstid, de sm\u00e5 stjernebilleder omkring Sommertrekanten er nemmest at se. Her har is\u00e6r Delfinen og Pilen et tydeligt omrids, medens R\u00e6ven og F\u00f8llet er mere diffuse. Under Vandmanden stikker stjernebilledet Sydlige Fisk lige netop op over horisonten. Med undtagelse af Fomalhaut best\u00e5r det af svage stjerner. Fomalhaut er himlens 18. klareste stjerne og den sydligst beliggende stjerne af 1. st\u00f8rrelse synlig fra vore breddegrader, og man tager ikke fejl af den, for der er som n\u00e6vnt ingen andre klare stjerner i omr\u00e5det, men eftersom stjernens lys passerer en meget stor del af\u00a0Jordens atmosf\u00e6re<\/a><\/strong>, bliver det sv\u00e6kket s\u00e5 meget, at Fomalhaut ser v\u00e6sentligt svagere ud end dens st\u00f8rrelsesklasse umiddelbart indikerer.<\/p>\n

Hele \u00f8sthimlen er domineret af de stjernebilleder, som er kendt fra myten om Andromeda. Cassioipeia er med sin W-form det lettest genkendelige. Den mytologiske dronning er omgivet af kong Cepheus, datteren Andromeda og helten Perseus med sin hest Pegasus. Det onde s\u00f8uhyre er vanskeligt at se, medens det sv\u00f8mmer helt nede ved horisonten. P\u00e5 dansk er det kendt under det mere fredelige navn Hvalen. Den bedst kendte stjerne i Hvalen er Omikron Ceti (efter hvalens latinske navn Cetus). Omikron Ceti er en r\u00f8d k\u00e6mpe, som har tilnavnet Mira, hvilket ligeledes kommer fra latin, Stella Mira, \u201cden forunderlige stjerne\u201d. Det var holl\u00e6nderen David Fabricius, som i 1596 opdagede, at stjernen varierer i lysstyrke. Den varierer s\u00e5 meget, at lysstyrken over en periode p\u00e5 omtrent 331 dage g\u00e5r fra mag. 3 til at v\u00e6re helt usynlig for det blotte \u00f8je. B\u00e5de perioden og lysstyrkevariationen er uregelm\u00e6ssig. N\u00e6ste maksimum forventes i november 2018.<\/p>\n

De m\u00f8rke n\u00e6tters tilbagevenden falder sammen med \u00e5rets bedste og mest kendte meteor-sv\u00e6rm. Der er sommer p\u00e5 den nordlige halvkugle, hvilket betyder, at Perseiderne er langt mere tillokkende end de sv\u00e6rme, som forekommer i vinterhalv\u00e5ret.<\/p>\n

Perseiderne begynder s\u00e5 sm\u00e5t i slutningen af juli, og antallet af meteorer stiger ganske langsomt, indtil det topper ved maksimum omkring den 12.\/13. august. Herefter aftager antallet igen, og aktiviteten oph\u00f8rer helt i slutningen af august. Der forekommer ofte mange lysst\u00e6rke Perseider, som efterlader et lysende spor, som forbliver synligt i flere sekunder. Meteorerne bev\u00e6ger sig hurtigt hen over himlen, is\u00e6r fordi meteorstr\u00f8mmens relative hastighed i forhold til Jorden er meget h\u00f8j. Jorden og meteorstr\u00f8mmen bev\u00e6ger sig mod hinanden og m\u00f8des med en hastighed p\u00e5 omkring 200000 kilometer i timen.<\/p>\n

\"\"Perseidernes aktivitet. Denne graf stammer fra 2016, hvor der var us\u00e6dvanlig stor aktivitet under maksimum.<\/strong><\/h5>\n

En meteorsv\u00e6rm er en astronomisk begivenhed, hvor\u00a0alle kan deltage<\/a><\/strong>, og hvor delta-gerne f\u00e5r en f\u00e6lles oplevelse, hvilket tydeligt lader sig h\u00f8re af spontane udbrud, n\u00e5r en meteor er s\u00e6rlig kraftig eller langvarig. Der kr\u00e6ves intet udstyr udover \u00f8jnene og eventuelt en liggestol eller et t\u00e6ppe, for i tilbagel\u00e6net eller liggende stilling kan man overskue en meget stor del af himlen. Et teleskop er uundv\u00e6rligt til at forst\u00f8rre astronomiske objekter, men det kan ikke bruges til iagttagelse af meteorer, ganske enkelt fordi synsfeltet er alt for lille.<\/p>\n

En prismekikkert har ogs\u00e5 et begr\u00e6nset synsfelt, men det er dog langt st\u00f8rre end det tilsvarende hos et teleskop, s\u00e5 en prismekikkert er god at have i beredskab, s\u00e5 man kan n\u00e5 at rette den mod det lysende st\u00f8vspor, som st\u00e5r tilbage i sekunderne efter et s\u00e6rligt kraftigt meteor.<\/p>\n

\"\"Undg\u00e5 lyskilder fra is\u00e6r mobiltelefoner. Lyset \u00f8del\u00e6gger ikke kun nattesynet hos dig selv men ogs\u00e5 hos alle \u00f8vrige i n\u00e6rheden. Hold i stedet blikket og opm\u00e6rksomheden rettet mod himlen.<\/strong><\/h5>\n

Meteorer er ikke stjerner, som falder ned. Det er sm\u00e5 st\u00f8vpartikler, som rammer Jordens atmosf\u00e6re. S\u00e5 l\u00e6nge de befinder sig i kredsl\u00f8b om Solen i det interplanetariske rum, kalder astronomerne s\u00e5danne partikler for meteorider. Det er strengt taget det samme som en asteroide, blot er meteoriderne meget mindre. De er s\u00e5 sm\u00e5, at de under normale omst\u00e6ndigheder ikke kan ses fra Jorden.<\/p>\n

Hvis en s\u00e5dan meteoride rammer Jordens atmosf\u00e6re, bliver den opbremset og fordamper p\u00e5 grund af gnidningsmodstanden. Meteoridens bev\u00e6gelsesenergi bliver dermed omsat til varmenergi, og denne energi bliver overf\u00f8rt til luftens atomer og molekyler, som afgiver energien igen i form af et lyskvant. Det, man ser som et lysende spor, er derfor ikke selve partiklen men luftarterne, som lyser op efter partiklens passage. Vi ser med andre ord ikke selve meteoriden, men derimod et lysende spor, som bedst kendes under den popul\u00e6re betegnelse stjerneskud, medens astronomerne kalder dem meteorer. De klareste meteorer kaldes ildkugler eller bolider.<\/p>\n

Hvis meteoriden er s\u00e5 stor, at den ikke fordamper fuldst\u00e6ndig, kan en del af den overleve turen gennem atmosf\u00e6ren og lande p\u00e5 jordoverfladen. Hvis man efterf\u00f8lgende er s\u00e5 heldig at finde den, kaldes det en meteorit. Der er dog aldrig fundet meteoritter i forbindelse med en meteorsv\u00e6rm. St\u00f8vpartiklerne er ganske enkelt for sm\u00e5 til at kunne tr\u00e6nge helt ned til jordoverfladen.Meteorsv\u00e6rme stammer nemlig fra kometer, som best\u00e5r af en blanding af st\u00f8v og frosne gasser. (En undtagelse fra dette er Geminiderne i december. De stammer fra asteroiden 3200 Phaethon).<\/p>\n

En komet bliver kun synlig, n\u00e5r dens bane bringer den i n\u00e6rheden af Solen, s\u00e5 dens frosne overflade bliver varm nok til at fordampe. Den resulterende sky af frigivne gasser f\u00f8rer det faste stof, der oprindeligt var blandet med isen, med sig bort fra kometen. Ved hver passage t\u00e6t forbi Solen frigiver kometen en str\u00f8m af materiale, som i begyndelsen er koncentreret i n\u00e6rheden af kometen, men efterh\u00e5nden som \u00e5rtusinderne g\u00e5r, bliver det fordelt i et tyndt b\u00e5nd langs hele kometens bane, fordi de enkelte partikler bliver udsat for sm\u00e5 p\u00e5virkninger fra solvinden og tyngdekraften fra Solsystemets legemer. En meteor-sv\u00e6rm finder derfor sted p\u00e5 samme tidspunkt hvert \u00e5r, n\u00e5r Jorden passerer n\u00e6rmest st\u00f8vb\u00e5ndet.<\/p>\n

\"\"Kometens bane og Jordens bane ligger ikke i samme plan. Banerne krydser kun hinanden et bestemt sted, som ligger fast i forhold til retningen mod Solen, dvs. p\u00e5 samme tidspunkt hvert \u00e5r.<\/strong><\/h5>\n

Perseidernes ophavskomet er 109P\/Swift-Tuttle. Betegnelsen 109P betyder, at det er den 109. periodiske komet, som astronomerne har beregnet en bane for. De to navne henviser til opdagerne, nemlig Lewis Swift og Horace Tuttle, som uafh\u00e6ngigt af hinanden opdagede kometen i juli 1862. P\u00e5 opdagelsestidspunktet havde den en lysstyrke p\u00e5 mag. 7\u00bd. Lys-styrken steg hurtigt og n\u00e5ede mag. 2 i begyndelsen af september, hvor kometen udviklede en hale med en l\u00e6ngde p\u00e5 n\u00e6sten 30\u00b0. 109P\/Swift-Tuttle passerede igen gennem det indre Solsystem i 1992 men n\u00e5ede kun en maksimal lysstyrke p\u00e5 mag. 5. N\u00e5r den passerer forbi igen i 2126, kommer den t\u00e6ttere p\u00e5 Jorden, s\u00e5 lysstyrken forventes at toppe p\u00e5 mag. 1. L\u00e6s mere om Perseidernes historie under\u00a0stjernehimlen i august 2017<\/a><\/strong>.<\/p>\n

If\u00f8lge IMO, The International Meteor Organization, falder Perseiderne maksimum i 2018 natten mellem den 12. og 13. august. Det er et ideelt tidspunkt, idet der er nym\u00e5ne den 11. august. En st\u00f8rre ulempe er, at det er natten mellem s\u00f8ndag og mandag. Perseiderne er imidlertid en forholdsvis bred sv\u00e6rm, s\u00e5 der er ogs\u00e5 en del aktivitet i n\u00e6tterne f\u00f8r og efter maksimum. Generelt g\u00e6lder, at man ser f\u00e6rre meteorer, jo l\u00e6ngere det er fra maksimum, jvf. den tidligere viste graf. Under maksimum forventes en\u00a0ZHR<\/a><\/strong>\u00a0p\u00e5 80-100.<\/p>\n

Perseiderne udstr\u00e5ler som navnet antyder fra stjernebilledet Perseus. Meteorerne viser sig dog overalt p\u00e5\u00a0himlen<\/a><\/strong>, men en Perseide kan kendes ved, at sporet kan f\u00f8res tilbage til et omr\u00e5de i n\u00e6rheden af Dobbelthoben mellem Cassiopeia og Perseus.<\/p>\n

\"\"Himlen mod nord\u00f8st et par timer efter solnedgang den 11. august.<\/strong><\/h5>\n

Man kan begynde at se efter Perseiderne, s\u00e5 snart der bliver m\u00f8rkt nok, dvs. ved 22-tiden, selv om der normalt er st\u00f8rst aktivitet efter midnat. Tidligt p\u00e5 aftenen befinder radianten sig lavt over horisonten i nord\u00f8stlig retning. Efterh\u00e5nden som natten g\u00e5r, f\u00f8lger den himlens bev\u00e6gelse, og n\u00e5r daggryet begynder, st\u00e5r den t\u00e6t p\u00e5 zenith i syd\u00f8stlig retning. P\u00e5 dette tidspunkt er Tyren med Plejaderne for l\u00e6ngst st\u00e5et op, og den \u00f8verste del af Orion med den r\u00f8de k\u00e6mpe Betelgeuze begynder s\u00e5 sm\u00e5t at vise sig over horisonten.<\/p>\n

\"\"
\nTo Perseider. De tre klareste stjerner p\u00e5 billedet er Vega, Deneb og Altair, som tilsammen udg\u00f8r Sommertrekanten.<\/strong><\/h5>\n

Den 11. august g\u00e5r Solen ned kl. 21:03, og som n\u00e6vnt begynder de f\u00f8rste Perseider at vise sig en god times tid senere. Et godt stykke tid inden kan man ikke undg\u00e5 at se en meget klar \u2019stjerne\u2019 lavt over den vestlige horisont. Det er planeten Venus, som bliver synlig kort tid efter solnedgang. Venus\u2019 i forvejen h\u00f8je lystyrke stiger fra mag. \u00f74,3 til mag. \u00f74,7 i l\u00f8bet af m\u00e5neden, og planeten opn\u00e5r st\u00f8rste \u00f8stlige elongation (st\u00f8rste vinkelafstand fra Solen) den 17. P\u00e5 grund af den store vinkelafstand skulle man umiddelbart tro, at planeten vil st\u00e5 gunstigt, men s\u00e5dan forholder det sig desv\u00e6rre ikke. P\u00e5 denne \u00e5rstid har Ekliptika en lille h\u00e6ldning i forhold til horisonten om aftenen, og da Venus i august tilmed befinder sig under Ekliptika, st\u00e5r den kun i en h\u00f8jde af omkring 5\u00b0, n\u00e5r den bliver synlig, og den g\u00e5r ned en times tid efter Solen.<\/p>\n

\"\"Himlen mod vest ved solnedgang den 17. august. Den r\u00f8de linje er Ekliptika. Himmellegemernes st\u00f8rrelse er overdrevet.<\/strong><\/h5>\n

Stjernen umiddelbart til venstre for Solen er Regulus i L\u00f8ven. Den st\u00e5r naturligvis for t\u00e6t p\u00e5 Solen til at kunne ses, men dens position er interessant i sig selv. Af alle 1. klasses stjerner er Regulus den, som st\u00e5r t\u00e6ttest p\u00e5 Ekliptika. Den st\u00e5r 0,47\u00b0 nord for Ekliptika og bliver derfor j\u00e6vnligt okkulteret af M\u00e5nen og meget sj\u00e6ldent af Merkur og Venus. Seneste okkultation var af Venus den 7. juli 1959, og n\u00e6ste gang bliver den 1. oktober 2044 \u2013 igen af Venus. Okkultationen finder sted ved midnat dansk tid og kan derfor ikke ses fra vore breddegrader. Bortset fra Merkur ligger de \u00f8vrige planeters baner i \u00f8jeblikket p\u00e5 en m\u00e5de, s\u00e5 de ikke krydser Ekliptika i n\u00e6rheden af Regulus indenfor de n\u00e6rmeste par tusinde \u00e5r.<\/p>\n

Den begr\u00e6nsede tid til at se p\u00e5 Venus b\u00f8r dog udnyttes, for hvis man retter et teleskop mod den klare planet, hver gang muligheden foreligger, kan man i l\u00f8bet af m\u00e5neden iagttage en markant forandring af Venus\u2019 udseende. I l\u00f8bet af m\u00e5neden vokser dens tilsyneladende diameter fra 21\u201d til 29\u201d, og samtidig med st\u00f8rrelsesfor\u00f8gelsen svinder den belyste og dermed synlige del fra 57% belyst til 40% belyst. Ligesom M\u00e5nen har Venus faser, og p\u00e5 lignende vis er fasen afh\u00e6ngig af vinklen mellem Solen, Jorden og Venus. Venus er \u201dfuld\u201d, n\u00e5r den er i \u00f8vre konjunktion og st\u00e5r p\u00e5 den modsatte side af Solen. P\u00e5 dette tidspunkt er afstanden mere end 250 millioner kilometer, og den tilsyneladende diameter er omkring 10\u201d. N\u00e5r Venus og Jorden er t\u00e6ttest p\u00e5 hinanden omkring nedre konjunktion, ses den under en vinkel p\u00e5 n\u00e6sten \u00e9t bueminut, men samtidig kan vi kun se planeten som et meget smalt segl. Nedre konjunktion finder sted den 26. oktober, s\u00e5 den fase- og st\u00f8rrelses\u00e6ndring, der sker i august, bliver endnu mere udpr\u00e6get i l\u00f8bet af september.<\/p>\n

\"\"Venus\u2019 udseende den 1., 15. og 31. august 2018.<\/strong><\/h5>\n

P\u00e5 ovenst\u00e5ende kort over aftenhimlen den 17. august ses, at ogs\u00e5 Jupiter st\u00e5r p\u00e5 vest-himlen. Den store gasplanet befinder sig i V\u00e6gten, hvor den i l\u00f8bet af m\u00e5neden bev\u00e6ger sig t\u00e6t forbi \u03b1 Libra, som ogs\u00e5 kendes under navnet Zubenelgenubi. Jupiter har en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f72 og er dermed langt klarere end V\u00e6gtens stjerner. I begyndelsen af m\u00e5neden g\u00e5r Jupiter ned 2\u00bd time efter Solen, og dette bliver reduceret til kun 1\u00be time ved m\u00e5nedens udgang. Det er s\u00e5ledes kun kort tid til at rette teleskopet mod Jupiter og\u00a0dens m\u00e5ner<\/a><\/strong>, inden den kommer for t\u00e6t p\u00e5 Solen.<\/p>\n

Det st\u00e5r lidt bedre til med Saturn, som med en lysstyrke p\u00e5 mag. 0,3 st\u00e5r i sydlig retning ved m\u00f8rkets frembrud. Saturn befinder sig i Skytten og st\u00e5r derfor meget lavt p\u00e5 himlen, idet den st\u00e5r omtrent samme sted, som Solen g\u00f8r ved juletid. Trods den lave h\u00f8jde g\u00f8r Saturn sig bem\u00e6rket, fordi den er langt klarere end de \u00f8vrige objekter i Skytten. Ring-planeten g\u00f8r sig dog bedst gennem et teleskop, men den lave h\u00f8jde s\u00e6tter en begr\u00e6nsning for, hvor mange detaljer, det kan lade sig g\u00f8re at se. Saturns skive har en diameter p\u00e5 18\u201d, og ringene sp\u00e6nder over 40\u201d, s\u00e5 hele systemet kan sammenlignes med Jupiters 36\u201d.<\/p>\n

Saturn bliver imidlertid sl\u00e5et p\u00e5 m\u00e5lstregen af Mars, hvis skive hele m\u00e5neden sp\u00e6nder over mere end 21\u201d.<\/p>\n

\"\"Mars, Jupiter og Saturn den 15. august.<\/strong><\/h5>\n

\u00c5rsagen til Mars\u2019 us\u00e6dvanlige st\u00f8rrelse er, at den r\u00f8de planet var i opposition den 27. juli og t\u00e6ttest p\u00e5 Jorden et par dage senere. Se mere om oppositionen under\u00a0stjernehimlen i juli<\/a><\/strong>. Den 1. august sp\u00e6nder Mars over 24\u201d, og dette svinder kun ganske lidt inden m\u00e5ne-dens udgang, hvor st\u00f8rrelsen ender p\u00e5 21\u201d. Samtidig falder lysstyrken fra mag. \u00f72,8 til mag. \u00f72,1. Mars har ikke v\u00e6ret st\u00f8rre og klarere siden 2003, men set med danske \u00f8jne er den gunstige opposition knap s\u00e5 gunstig. Mars befinder sig i Stenbukken, som er Skyttens nabostjernebillede, og da Mars i tiden omkring oppositionen bev\u00e6ger sig retrogradt, n\u00e5r den lige netop at passere gr\u00e6nsen til Skytten den 24. august, inden den retrograde bev\u00e6gelse ender den 28. Herefter begynder planeten igen at bev\u00e6ge sig mod \u00f8st blandt baggrundsstjernerne, og allerede 2 dage senere har den atter bev\u00e6get sig ind i Stenbuk-ken. Mars befinder sig i et omr\u00e5de, som st\u00e5r meget lavt p\u00e5 himlen, men den er dog synlig det meste af natten. I begyndelsen af august st\u00e5r den mod syd kl. 01 og sidst p\u00e5 m\u00e5neden omkring kl. 22:45. Under n\u00e6ste opposition om 2 \u00e5r befinder Mars sig i Fiskene. Lysstyr-ken og den tilsyneladende st\u00f8rrelse bliver lidt mindre end her i 2018, men stillingen bliver langt h\u00f8jere p\u00e5 himlen.<\/p>\n

\"\"Mars mod syd ved midnat midt i august 2018 i en h\u00f8jde af 8\u00b0.<\/strong><\/h5>\n
\"\"Marsopposition 13. oktober 2020 i en h\u00f8jde af 40\u00b0.<\/strong><\/h5>\n

I de m\u00f8rke augustn\u00e6tter er det igen muligt at finde Solsystemets yderste planet Neptun, som kun har en lysstyrke p\u00e5 mag 7,8, og som derfor er meget vanskelig at se midt p\u00e5 sommeren. Det kr\u00e6ver dog trods nattem\u00f8rket som minimum en prismekikkert, og i august m\u00e5 man v\u00e6bne sig med t\u00e5lmodighed og vente til et godt stykke efter midnat. Neptun befinder sig i Vandmanden, og i starten af august st\u00e5r den op omkring kl. 22:30. Som det g\u00e6lder for de \u00f8vrige planeter, er det bedst at vente, til den st\u00e5r h\u00f8jt p\u00e5 himlen mod syd, og is\u00e6r for Neptuns vedkommende er den nemmere at se, n\u00e5r M\u00e5nen ikke st\u00e5r i n\u00e6rheden, hvilket er tilf\u00e6ldet midt p\u00e5 m\u00e5neden. F\u00f8rst og sidst p\u00e5 m\u00e5neden st\u00e5r den n\u00e6sten fulde m\u00e5ne t\u00e6t p\u00e5 omr\u00e5det. Neptun bev\u00e6ger sig retrogradt, og p\u00e5 grund af den store afstand er den daglige bev\u00e6gelse meget lille. Planeten st\u00e5r godt 1\u00bd\u00b0 vest for \u03c6 (Phi) Aqr, som har en lysstyrke p\u00e5 mag. 4. I l\u00f8bet af august bev\u00e6ger den sig yderligere \u00be\u00b0 l\u00e6ngere mod vest.<\/p>\n

\"\"Neptuns retrograde bev\u00e6gelse fra august 2018 til januar 2019. Oppositionssl\u00f8jfen afsluttes i december, hvorefter Neptun igen bev\u00e6ger sig progradt. \u03c6 og \u03bb (Lambda) kan begge v\u00e6re indenfor synsfeltet i en prismekikkert og fungerer derfor som ideelle ledestjerner.<\/strong><\/h5>\n

Det er ogs\u00e5 muligt at se Uranus i denne m\u00e5ned. Den st\u00e5r ganske vist f\u00f8rst op efter midnat og st\u00e5r f\u00f8rst h\u00f8jest p\u00e5 himlen lige f\u00f8r daggry, men med en lysstyrke p\u00e5 mag. 5,8 er den v\u00e6sentligt nemmere at finde. Uranus befinder sig i V\u00e6dderen, og ligesom Neptun bev\u00e6ger den sig retrogradt i forhold til baggrundsstjernerne. Teoretisk er Uranus synlig for det blotte \u00f8je, men lysstyrken ligger s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 den nedre gr\u00e6nse, at der skal v\u00e6re fuldst\u00e6ndig m\u00f8rkt, og iagttagerens \u00f8jne skal v\u00e6re fuldt m\u00f8rkeadapterede. Det tilr\u00e5des derfor at anvende en prismekikkert, og Uranus kan identificeres som den \u2019stjerne\u2019, der flytter sig ganske lidt i forhold til de \u00f8vrige stjerner i synsfeltet fra den ene nat til den n\u00e6ste. Gennem et godt teleskop er der ingen tvivl, idet Uranus har en udstr\u00e6kning p\u00e5 3\u00bd\u201d og har et bl\u00e5ligt sk\u00e6r.<\/p>\n

\"\"Uranus\u2019 retrograde bev\u00e6gelse fra august 2018 til januar 2019.<\/strong><\/h5>\n
\"\"Uranus og Neptun befinder sig resten af \u00e5ret i omr\u00e5det omkring de to r\u00f8de cirkler. P\u00e5\u00a0Cartes du Ciel<\/a>\u00a0kan man se et detaljeret s\u00f8gekort, som kan tilg\u00e5s ved at indstille p\u00e5 det aktuelle observationstidspunkt og klikke p\u00e5 det p\u00e5g\u00e6ldende omr\u00e5de.<\/strong><\/h5>\n

Endelig bliver der ogs\u00e5 mulighed for et gensyn med Merkur. Det skal i givet fald foreg\u00e5 p\u00e5 morgenhimlen, idet Solsystemets inderste planet opn\u00e5r st\u00f8rste vestlige elongation p\u00e5 18\u00b0 den 26. august med en lysstyrke p\u00e5 mag. 0, og her g\u00e6lder det modsatte af de forhold, som blev ber\u00f8rt under omtalen af Venus. I sensommeren og efter\u00e5ret st\u00e5r Ekliptika nemlig stejlt mod horisonten om morgenen. Det betyder, at Merkur st\u00e5r op 1 time og 45 minutter f\u00f8r Solen og vil st\u00e5 i en h\u00f8jde af 8\u00b0 tre kvarter f\u00f8r solopgang. I den f\u00f8lgende uge stiger lysstyrken, men samtidig bliver vinkelafstanden til Solen mindre, og som s\u00e6dvanlig g\u00e5r der ikke l\u00e6nge, f\u00f8r planeten forsvinder i daggryet. Merkur er opkaldt efter gudernes rapfodede sendebud og b\u00e6rer sit navn med rette.<\/p>\n

\"\"Merkur p\u00e5 morgenhimlen den 26. august \u00e9n time f\u00f8r solopgang. Merkur st\u00e5r i Krebsen, hvis stjerner er for svage til at kunne ses p\u00e5 denne tid af morgenen. Derimod kan Castor og Pollux i Tvillingerne og Procyon i Lille Hund ses p\u00e5 en klar himmel. Mod syd\u00f8st og uden for billedet er vinterstjernebilledet Orion kommet op over horisonten.<\/strong><\/h5>\n

Som omtalt under Perseiderne er der nym\u00e5ne den 11. august. Der var total m\u00e5neform\u00f8r-kelse 14 dage tidligere, og ofte bliver en s\u00e5dan form\u00f8rkelse efterfulgt af en solform\u00f8rkelse. Det er ogs\u00e5 tilf\u00e6ldet denne gang. Der er tale om en partiel form\u00f8rkelse, som ikke kan ses fra Danmark. Den kan dog ses fra Nordskandinavien, hvor M\u00e5nen i f.eks. Troms\u00f8 vil d\u00e6kke knap 20% af Solen ved middagstid. N\u00e6ste form\u00f8rkelse p\u00e5 vore breddegrader bliver igen en total m\u00e5neform\u00f8rkelse tidligt om morgenen den 21. januar 2019. N\u00e6ste (partielle) solform\u00f8rkelse i Danmark bliver ved middagstid den 10. juni 2021, og vi m\u00e5 vente indtil den 25. maj 2142, f\u00f8r der forekommer en total solform\u00f8rkelse. Den kan imidlertid kun ses fra Bornholm.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

M\u00e5nens aktuelle fase kan ses her.<\/b><\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i august 2018 De lyse n\u00e6tter begyndte p\u00e5 danske breddegrader omkring den 5. maj. Her i Danmark varer de ca. 3 m\u00e5neder og slutter derfor i begyndelsen af august. Den officielle dato er den 8. Der er dog stor … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":1808,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-1159","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1159","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1159"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1159\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1160,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1159\/revisions\/1160"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1159"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}