{"id":1162,"date":"2018-08-01T19:47:36","date_gmt":"2018-08-01T18:47:36","guid":{"rendered":"http:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=1162"},"modified":"2025-01-01T19:21:06","modified_gmt":"2025-01-01T18:21:06","slug":"stjernehimlen-i-september-2018","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=1162","title":{"rendered":"Stjernehimlen i september 2018"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i september 2018<\/span><\/strong><\/p>\n

Kalender\u00e5ret inddeles i fire \u00e5rstider, og if\u00f8lge denne opdeling er september den f\u00f8rste efter\u00e5rsm\u00e5ned. Astronomisk set begynder efter\u00e5ret dog f\u00f8rst ved efter\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn, n\u00e5r Solen st\u00e5r lodret over Jordens \u00c6kvator. Siden for\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn har Solen befundet sig nord for \u00c6kvator, men den 23. september kl. 03:54 krydser den \u00c6kvator for sydg\u00e5ende, og da for\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn faldt den 20. marts kl. 17:15, kan man hurtigt regne ud, at \u00e5rstiderne ikke er lige lange. Jorden bruger som bekendt \u00e9t \u00e5r til et oml\u00f8b om Solen, men da dens bane er ellipseformet, bev\u00e6ger den sig ikke med konstant hastighed. Den bev\u00e6ger sig langsomst, n\u00e5r den er l\u00e6ngst fra Solen, og som banen er i \u00f8jeblikket, er afstanden st\u00f8rst i begyndelsen af juli og mindst i begyndelsen af januar. Jorden bruger derfor l\u00e6ngere tid om at bev\u00e6ge sig fra for\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn til efter\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn end fra efter\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn til for\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn. P\u00e5 den nordlige halvkugle varer sommerhalv\u00e5ret s\u00e5ledes omkring en uge l\u00e6ngere end vinterhalv\u00e5ret.<\/span><\/p>\n

\"\"Jordens bane om Solen i 2018. Ellipseformen er st\u00e6rkt overdrevet.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Med septembers komme er det tydeligt, at sommeren g\u00e5r p\u00e5 h\u00e6ld, og at dagene er blevet kortere. Den 1. september er dagen dog fortsat l\u00e6ngere end natten, idet Solen denne dag er over horisonten i 13 timer og 48 minutter, men n\u00e5r vi n\u00e5r slutningen af m\u00e5neden, er det modsat. Den 30. september er Solen kun oppe i 11 timer og 38 minutter, fordi vi da har passeret efter\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn.<\/span><\/p>\n

Nattem\u00f8rket falder s\u00e5ledes tidligt p\u00e5. Vi har dog fortsat sommertid<\/a><\/strong>, s\u00e5 Solen g\u00e5r f\u00f8rst ned kl. 20:12 den 1. september og kl. 18:57 den 30. september. Efter solnedgang bem\u00e6rker den opm\u00e6rksomme iagttager et interessant forhold ved aftenhimlen: Den ser n\u00e6sten ens ud fra den ene aften til den n\u00e6ste.<\/span><\/p>\n

Hvis man g\u00e5r ud tre kvarter efter solnedgang, dvs. n\u00e5r tusm\u00f8rket nogenlunde er overst\u00e5et, vil man bem\u00e6rke, at stjernerne<\/a><\/strong> stort set st\u00e5r i samme kompasretning og h\u00f8jde, n\u00e5r de begynder at dukke frem. Under normale omst\u00e6ndigheder st\u00e5r stjernerne omkring 1\u00b0 l\u00e6ngere mod vest og g\u00e5r ned 4 minutter tidligere end aftenen i forvejen. Det er naturligvis ikke stjernerne, som bev\u00e6ger sig, men \u00e5rsagen er Jordens kredsl\u00f8b omkring Solen. I l\u00f8bet af \u00e9t \u00e5r tager den en omgang p\u00e5 360\u00b0, svarende til 1\u00b0 pr. d\u00f8gn. Her i den f\u00f8rste efter\u00e5rs-m\u00e5ned g\u00e5r Solen ned omkring 2\u00bd minut tidligere hver aften. Man skal derfor g\u00e5 udenfor tidligere end aftenen i forvejen, og den tidligere solnedgang udligner n\u00e6sten stjernernes bev\u00e6gelse mod vest, hvilket forklarer aftenhimlens uforanderlighed fra aften til aften.<\/span><\/p>\n

\"\"Aftenhimlen tre kvarter efter solnedgang henholdsvis 1. september og 30. september.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Et andet interessant f\u00e6nomen i september er fuldm\u00e5nen, den s\u00e5kaldte H\u00f8stm\u00e5ne<\/em>. M\u00e5nen ser dog ikke anderledes ud i september end i andre m\u00e5neder, men dens optr\u00e6den p\u00e5 aftenhimlen er anderledes. M\u00e5nen bruger ca. 4 uger til en omkredsning af Jorden, og p\u00e5 grund af dens \u00f8stg\u00e5ende bev\u00e6gelse st\u00e5r den gennemsnitlig op 50 minutter senere hver dag. Men gennemsnitlig betyder, at der er store variationer i \u00e5rets l\u00f8b.<\/span><\/p>\n

Om efter\u00e5ret ligger Ekliptika n\u00e6sten vandret mod horisonten om aftenen. N\u00e5r det er fuldm\u00e5ne, st\u00e5r M\u00e5nen (naturligvis) op ved solnedgang, og i dagene efter er opgangstids-punktet kun forskudt nogle f\u00e5 minutter. Man har derfor en klart lysende m\u00e5ne p\u00e5 \u00f8sthimlen lige efter solnedgang mange aftener i tr\u00e6k. I \u00e5r m\u00e5tte landmanden p\u00e5 grund af den langvarige t\u00f8rke h\u00f8ste sit udbyttefattige korn allerede i juli, men f\u00f8r selvbinderens og mejet\u00e6rskerens opfindelse faldt h\u00f8sten som regel f\u00f8rst i september, og da bonden kun havde en le eller et segl, kunne han knap nok n\u00e5 at blive f\u00e6rdig, f\u00f8r det tidlige efter\u00e5rs-m\u00f8rke faldt p\u00e5. H\u00f8stm\u00e5nen lyste derfor meget bekvemt den ene aften efter den anden og tillod h\u00f8stfolkene at forts\u00e6tte arbejdet lang tid efter solnedgang. I dag tager det kun f\u00e5 timer at f\u00e5 h\u00f8sten i hus, men M\u00e5nen forts\u00e6tter uanf\u00e6gtet sin vante gang og minder om svundne tider<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Der er fuldm\u00e5ne den 25., og tabellen viser M\u00e5nens opgangs-tidspunkt i dagene f\u00f8r og efter. Under normale omst\u00e6n-digheder ville der have v\u00e6ret omkring 5 timers forskel p\u00e5 opgangstidspunktet i det p\u00e5g\u00e6ldende tidsrum. S\u00e5fremt fuldm\u00e5nen falder endnu t\u00e6ttere p\u00e5 j\u00e6vnd\u00f8gn, er virkningen st\u00f8rre, og en yderligere forst\u00e6rkning opst\u00e5r periodevis, dels fordi M\u00e5nens bane h\u00e6lder 5,1\u00b0 i forhold til Ekliptika, og dels fordi dens knudepunkter foretager en tur hele vejen rundt p\u00e5 18,6 \u00e5r. To gange i denne periode vil dens bane derfor ligge endnu mere vandret i forhold til horisonten end p\u00e5 de \u00f8vrige tidspunkter.<\/span><\/p>\n

Ofte er der mange stjerneklare n\u00e6tter i september, og stjernehimlen p\u00e5 denne \u00e5rstid har meget at byde p\u00e5, og det g\u00e6lder b\u00e5de for himlen mod nord og for himlen mod syd.<\/span><\/p>\n

\"\"Stjernehimlen mod nord ved midnat midt i september.<\/span><\/strong><\/h5>\n

N\u00e5r man vender ansigtet i nordlig retning, fanges blikket f\u00f8rst og fremmest af de syv klare stjerner, som danner den karakteristiske figur, der p\u00e5 vore breddegrader g\u00e5r under navnet Karlsvognen. Karlsvognen er imidlertid ikke et \u2019rigtigt\u2019 stjernebillede, idet den er en del af Store Bj\u00f8rn. Dette navn antyder, at der ogs\u00e5 m\u00e5 v\u00e6re en Lille Bj\u00f8rn, og dette er ganske korrekt, idet Nordstjernen, der som bekendt findes ved at tr\u00e6kke en linje gennem de to bagerste stjerner i Karlsvognen, sidder i halespidsen af Lille Bj\u00f8rn. Lidt vanskeligere er det at finde Dragen, hvis hale begynder midt mellem Store og Lille Bj\u00f8rn. Herfra vrider uhyret sig i en bue omkring Lille Bj\u00f8rn og ender med hovedet i n\u00e6rheden af Herkules. I mytolo-gien blev Herkules Dragens overmand, og p\u00e5 gamle stjernekort er han afbildet med den ene fod p\u00e5 den slagne drages hoved.<\/span><\/p>\n

En anden klar stjerne i omr\u00e5det er Arcturus i Bootes \u2013 eller Bj\u00f8rnevogteren, som stjerne-billedet kaldes p\u00e5 dansk. Arcturus findes ved at f\u00f8lge buen p\u00e5 Karlsvognens vognstang. Arcturus g\u00e5r ned inden midnat, og omkring samme tidspunkt kan man s\u00e5 sm\u00e5t begynde at se vinterstjernebilledet Tvillingerne. Den f\u00f8rste stjerne, som bliver synlig i Tvillingerne, er Castor, som har en s\u00e5 h\u00f8j deklination, at den kun befinder sig under nordhorisonten i nogle f\u00e5 timer. Ligeledes bliver vinterstjernebilledet Tyren med hovedstjernen Aldebaran og den \u00e5bne stjernehob Plejaderne (Syvstjernen) synlig p\u00e5 \u00f8sthimlen l\u00e6nge inden midnat.<\/span><\/p>\n

Mod nord\u00f8st ses den cirkumpolare Capella i Kusken, medens Cepheus og Cassiopeia fra sagnet om Andromeda st\u00e5r i Zenith.<\/span><\/p>\n

\"\"Stjernehimlen mod syd ved midnat midt i september.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Sommertrekanten st\u00e5r trods navnet stadig h\u00f8jt p\u00e5 himlen mod sydvest, og dens f\u00e6tter, Pegasusfirkanten, st\u00e5r mod syd\u00f8st. Under Pegasus ses tre af de mindre fremtr\u00e6dende stjernebilleder p\u00e5 Ekliptika. Stenbukken ser lidt anderledes ud i \u00e5r, idet den r\u00f8de planet Mars er langt klarere end de forholdsvis svage stjerner, som udg\u00f8r Stenbukken.<\/span><\/p>\n

Vandmandens stjerner er ligeledes forholdsvis svage, og stjernebilledet genkendes bedst p\u00e5 fire stjerner, som danner en figur, der minder om Mercedes\u2019 logo. Figuren kaldes Vandkrukken, og p\u00e5 gamle stjernekort l\u00f8ber der vand ned i munden p\u00e5 Fomalhaut, som er den klareste stjerne i Sydlige Fisk.<\/span><\/p>\n

Det tredje af de n\u00e6vnte stjernebillede er Fiskene, hvis tydeligst genkendelige m\u00f8nster udg\u00f8res af den vestligste af fiskene umiddelbart under Pegasusfirkanten. Resten af stjernebilledet best\u00e5r af en r\u00e6kke stjerner, der symboliserer den snor, som i mytologien er bundet til fiskenes haler og forhindrer, at de bliver v\u00e6k for hinanden.<\/span><\/p>\n

\"\"Fiskene. Uranias Mirror 1824.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Sommertrekanten mellem Svanen og \u00d8rnen er hjemsted for en r\u00e6kke sm\u00e5 stjernebilleder og adskillige interessante objekter. En af historiens bedst kendte pile er den, som Wilhelm Tell afsk\u00f8d i 1307 mod et \u00e6ble placeret p\u00e5 sin s\u00f8ns hoved. Der er dog tale om en myte, og den pil, vi kan finde p\u00e5 himlen, stammer ogs\u00e5 fra en myte. If\u00f8lge en af de gr\u00e6ske myter afsk\u00f8d Herakles (Herkules) pilen for at dr\u00e6be \u00d8rnen, som Zeus havde sendt til Jorden for at straffe Prometheus som geng\u00e6ldelse for at have stj\u00e5let ilden fra guderne. Andre gr\u00e6ske sagn till\u00e6gger Skytten, Kentauren eller endda Cupido \u00e6ren som afsender af Pilen.<\/span><\/p>\n

\"\"Sommertrekanten.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Pilen er dannet af fem svage stjerner midtvejs mellem Altair og Deneb langs den \u00f8stvendte side af Sommertrekanten. Det lille stjernebillede kan lige netop v\u00e6re indenfor synsfeltet p\u00e5 en prismekikkert, hvilket giver mulighed for at sammenligne stjernernes lysstyrker og farver. To af stjernerne langs Pilens skaft, \u03b4 og \u03b3, er r\u00f8de k\u00e6mper, medens pilespidsen \u03b7 er en orange k\u00e6mpe. De to stjerner, som repr\u00e6senterer fjerene i Pilen, \u03b1 og \u03b2, er gule k\u00e6mper. Hvis man indstiller kikkerten en lille smule ude af focus, bliver lyset spredt ganske let ud, s\u00e5 farverne tydeligere tr\u00e6der frem. Pilen kan ogs\u00e5 byde p\u00e5 en stjernehob mellem \u03b4 og \u03b3. Den \u00e5bne stjernehob M71 kan med en lysstyrke p\u00e5 omkring mag. 9 v\u00e6re vanskelig at se, med mindre himlen er helt m\u00f8rk.<\/span><\/p>\n

Pilen viser vej til to interessante objekter, der befinder sig i det svage nabostjernebillede R\u00e6ven, der blev \u2019opfundet\u2019 i 1687 af den polske astronom Johannes Hevelius, der frem-stillede det som en r\u00e6v, Vulpecula, der b\u00e6rer en g\u00e5s i gabet. R\u00e6ven er en lille uanseelig konstellation og best\u00e5r af meget svage stjerner, som ikke danner et tydeligt m\u00f8nster, men stjernebilledet kom dog i astronomernes fokus og n\u00e5ede nyhedsspalterne i 1967, da den unge engelske astronomistuderende Jocelyn Bell opdagede den f\u00f8rste pulsar i netop dette stjernebillede. R\u00e6ven har et areal, der g\u00f8r den til nr. 55 i st\u00f8rrelse af de i alt 88 stjerne-billeder, og den har kun \u00e9t Messierobjekt, M27 eller H\u00e5ndv\u00e6gtt\u00e5gen. <\/span><\/p>\n

\"\"Pilen som vejviser.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Omkring et kikkertsynsfelt nord for pilespidsen, \u03b7, ses M27 som en firkantet sl\u00f8ret plet. Det er den f\u00f8rst fundne planetariske t\u00e5ge, og p\u00e5 fotografier minder den netop om en h\u00e5ndv\u00e6gt, eller m\u00e5ske om det afgnavede \u00e6bleskrog fra Wilhelm Tells ber\u00f8mte \u00e6ble. Eftersom R\u00e6ven befinder sig i et af M\u00e6lkevejens stjernerige omr\u00e5der, ses H\u00e5ndv\u00e6gtt\u00e5gen omgivet af s\u00e5 mange stjerner, at den n\u00e6sten forekommer at v\u00e6re tredimensionel.<\/span><\/p>\n

\"\"H\u00e5ndv\u00e6gtt\u00e5gen.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Normalt er der ingen problemer med at finde H\u00e5ndv\u00e6gtt\u00e5gen, fordi den har en samlet lysstyrke p\u00e5 mag. 7,4 og samtidig er forholdsvis stor i udstr\u00e6kning. Den m\u00e5ler 8′ \u00d7 6′, hvilket er omkring \u00bc af M\u00e5nens tilsyneladende st\u00f8rrelse.<\/span><\/p>\n

M27 tilh\u00f8rer en s\u00e6rlig gruppe objekter kaldet planetariske t\u00e5ger. Dette navn kan synes misvisende, idet de intet har med planeter eller planetdannelse at g\u00f8re. Navnet stammer fra William Herschel, der som bekendt opdagede Uranus den 13. marts 1781. Denne opdagelse skaffede ham straks ber\u00f8mmelse, og den efterf\u00f8lgende velstand bet\u00f8d, at han kunne bruge al sin tid p\u00e5 at konstruere teleskoper og observere nattehimlen. I sin beskrivelse af M27 noterede han, at dens gr\u00f8nne farve og runde form mindede om Uranus ved den opdagelse. Han indf\u00f8rte derfor ben\u00e6vnelsen planetarisk t\u00e5ge for disse objekter.<\/span><\/p>\n

Ved afslutningen af sin livscyklus vil en stjerne med masse omtrent som Solens svulme op til en r\u00f8d k\u00e6mpe mange gange den oprindelige diameter. Herefter begynder den endelige og afsluttende fase, hvor der dannes kulstof og ilt i stjernens centrum, hvorefter dens energikilde oph\u00f8rer med at tilf\u00f8re nyt br\u00e6ndstof, og stjernen vil falde sammen. Efter kort tid bliver kollapset efterfulgt af et udadrettet tilbageslag, som kaster op mod halvdelen af stjernens oprindelige masse ud i det omgivende rum. Det er denne proces, som danner en planetarisk t\u00e5ge med resterne af stjernen som en hvid dv\u00e6rg i centrum af den udkastede gasskal. Om 5 milliarder \u00e5r vil Solen gennemg\u00e5 samme fase som stjernen, der skabte M27, og den vil p\u00e5 lignende vis ende som en hvid dv\u00e6rg.<\/span><\/p>\n

Det andet interessante objekt i R\u00e6ven er The Coathanger, dvs. B\u00f8jlen, der ogs\u00e5 er kendt som Brocchi’s Cluster og mere formelt som Collinder 399. Fra Pilens fjer, \u03b1 og \u03b2, skal man ca. et kikkertsynsfelt opad og til h\u00f8jre. B\u00f8jlen kan ses med det blotte \u00f8je men g\u00f8r sig bedst gennem en prismekikkert, og det er et overraskende syn, n\u00e5r man f\u00e5r den i synsfeltet. Seks stjerner i en n\u00e6sten lige r\u00e6kke, og under dem fire andre i en halvcirkel, hvor sidstn\u00e6vnte er krogen p\u00e5 b\u00f8jlen. Udseendet svarer ganske godt til navnet p\u00e5 denne lille samling stjer-ner, som allerede blev omtalt af den persiske astronom Al Sufi i 964, og tre af stjernerne har endda senere f\u00e5et Flamsteed numre. Der er dog ikke tale om en stjernehob men en r\u00e6kke stjerner, som tilf\u00e6ldigvis ses i samme retning.<\/span><\/p>\n

\"\"The Coathanger.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Den tidlige aftenhimmel i september er prydet af ikke mindre end fire planeter, og hvis man g\u00f8r sig lidt umage, kan der tilf\u00f8jes endnu en og senere p\u00e5 natten en mere. Det hele fuldendes med en syvende planet p\u00e5 morgenhimlen i begyndelsen af m\u00e5neden.<\/span><\/p>\n

Den f\u00f8rste man f\u00e5r \u00f8je p\u00e5 efter solnedgang, er Venus. P\u00e5 trods af Venus\u2019 store lysstyrke skal man imidlertid se godt efter, for selv om vinkelafstanden mellem Venus og Solen er omkring 40\u00b0, befinder den lysst\u00e6rke planet sig meget lavt p\u00e5 himlen og g\u00e5r i begyndelsen af m\u00e5neden ned tre kvarter efter Solen. For hver dag der g\u00e5r, st\u00e5r Venus lavere og lavere efter solnedgang. Den lave h\u00f8jde bliver delvist kompenseret af, at lysstyrken stiger en smule, indtil den n\u00e5r sin h\u00f8jeste v\u00e6rdi p\u00e5 mag. \u00f74\u00bd midt p\u00e5 m\u00e5neden.<\/span><\/p>\n

\u00c5rsagen hertil er, at Venus n\u00e6rmer sig nedre konjunktion, hvilket n\u00e6rmere bestemt vil sige, at den passerer mellem Jorden og Solen den 26. oktober. Venus er klarest, jo t\u00e6ttere den er p\u00e5 Jorden, hvilket jo egentligt er logisk, idet dens skive da ser st\u00f8rst ud. N\u00e5r Venus imidlertid er allert\u00e6ttest p\u00e5 Jorden, ser vi den i samme retning som Solen, og vi kan derfor enten slet ikke se den eller i bedste fald kun se et meget smalt segl p\u00e5 samme m\u00e5de, som n\u00e5r M\u00e5nen er ny og befinder sig mellem Jorden og Solen. For Venus\u2019 vedkommende er den mest optimale fase, n\u00e5r dens skive er 26% belyst. Denne stilling forekommer ca. 35 dage f\u00f8r og efter nedre konjunktion, og Venus befinder sig da i en afstand fra Jorden, hvor dens skive ses under en diameter p\u00e5 41\u201d.<\/span><\/p>\n

\"\"
\nVenus. Elongationer, konjunktioner og st\u00f8rste lysstyrke.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Venus\u2019 skive og dermed fase kan ikke ses med det blotte \u00f8je. Der skal bruges et teleskop, og gennem et s\u00e5dant vil man vil kunne se, at Venus den 1. september har en udstr\u00e6kning p\u00e5 30\u201d og er 40% belyst. I tiden op til konjunktionen sker der en hurtig forandring, og allerede den 15. er udstr\u00e6kningen vokset til 36\u201d med en belysningsgrad p\u00e5 30%. F\u00e5 dage efter indtr\u00e6ffer tidspunktet for st\u00f8rste lysstyrke, og ved m\u00e5nedens udgang sp\u00e6nder Venus over 46\u201d og er 17% belyst.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus\u2019 udseende den 1., 15. og 30. september<\/strong>.<\/span><\/h5>\n

Fra vore breddegrader forsvinder Venus desv\u00e6rre ud af syne i l\u00f8bet af september, fordi dens nedgang falder tidligere og tidligere. \u00c5rsagen hertil er den f\u00f8rn\u00e6vnte lave h\u00f8jde over horisonten, og dette har naturligvis ogs\u00e5 sin forklaring. I \u00f8jeblikket befinder Venus sig lavere p\u00e5 Ekliptika end Solen, og som det fremg\u00e5r af nedenst\u00e5ende illustration, betyder det en meget tidlig nedgang p\u00e5 trods af den forholdsvis store vinkelafstand mellem Solen og Venus. <\/span><\/p>\n

\"\"Solnedgang den 23. september 2018. Den gule linje er Ekliptika, og som det ses, g\u00e5r Venus ned n\u00e6sten samtidig med Solen, fordi den befinder sig 13\u00b0 under Ekliptika. L\u00e6g ogs\u00e5 m\u00e6rke til, at Solen g\u00e5r ned pr\u00e6cist i vest. Der er jo efter\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn netop denne dag.<\/span><\/strong><\/p>\n

\"\"Dette diagram illustrerer, hvor meget Venus\u2019 deklination i \u00f8jeblikket er mindre end Solens. Den vandrette orange linje er himlens \u00c6kvator, og Ekliptika er den bl\u00e5 kurve.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Det skal tilf\u00f8jes, at Solen ligger pr\u00e6cist p\u00e5 Ekliptika, idet denne linje er defineret som den bane, Solen tilsyneladende f\u00f8lger blandt stjernerne i \u00e5rets l\u00f8b. I virkeligheden er det jo Jorden, som bev\u00e6ger sig rundt om Solen, men set fra vores perspektiv ser det ud som om, det er Solen som bev\u00e6ger sig.<\/span><\/p>\n

Venus h\u00f8je lysstyrke og den store vinkelafstand fra Solen betyder, at den under gunstige omst\u00e6ndigheder kan ses i dagslys, s\u00e6rligt s\u00e5fremt man anvender en prismekikkert. Det kr\u00e6ver naturligvis, at man ved pr\u00e6cist, hvor p\u00e5 himlen man skal lede, og det kr\u00e6ver ogs\u00e5, at himlen er fuldst\u00e6ndig klar, dvs. den m\u00f8rkebl\u00e5 himmel, man kan opleve p\u00e5 t\u00f8rre og k\u00f8lige septemberdage. Det st\u00f8rste problem er, at Venus st\u00e5r s\u00e5 lavt, som tilf\u00e6ldet er, for jo t\u00e6ttere et himmellegeme st\u00e5r p\u00e5 horisonten, jo st\u00f8rre del af Jordens atmosf\u00e6re<\/a><\/strong> skal dets lys passere, f\u00f8r det n\u00e5r vores \u00f8jne. Det bedste tidspunkt at fors\u00f8ge at finde det lille lysende punkt er, n\u00e5r Venus kulminerer, dvs. st\u00e5r h\u00f8jest p\u00e5 himlen mod syd. P\u00e5 Heavens-above<\/a><\/strong> kan man for hver dag se, hvorn\u00e5r Venus (og de \u00f8vrige planeter for den sags skyld) kulminerer, og i hvilken h\u00f8jde de st\u00e5r det p\u00e5g\u00e6ldende tidspunkt. Som eksempel passerer Venus meridianen den 23. september kl. 15:23 i en h\u00f8jde af 14,8\u00b0, og den har en vinkelafstand til Solen p\u00e5 38,1\u00b0.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus og Jupiters baner i september. Det fremg\u00e5r tydeligt, at Venus bev\u00e6ger sig l\u00e6ngere og l\u00e6ngere v\u00e6k fra Ekliptika.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Med en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f71,9 er Jupiter v\u00e6sentligt svagere end Venus, men Solsystemets st\u00f8rste planet kan alligevel nemt ses, is\u00e6r fordi den st\u00e5r h\u00f8jere p\u00e5 himlen efter solnedgang. Jupiter befinder sig i V\u00e6gten, og ved m\u00e5nedens begyndelse befinder den sig 23\u00b0 l\u00e6ngere mod \u00f8st end Venus. Jupiters oppositionssl\u00f8jfe er for l\u00e6ngst overst\u00e5et, s\u00e5 den bev\u00e6ger sig i \u00f8stlig retning, men da Venus ogs\u00e5 bev\u00e6ger sig mod \u00f8st og endda med st\u00f8rre hastighed, er afstanden mellem de to planeter reduceret til 14\u00b0 ved m\u00e5nedens udgang. Jupiter er kun synlig i kort tid. Den 1. september g\u00e5r den ned 1\u00be time efter Solen, og ved m\u00e5nedens udgang g\u00e5r den ned 1\u00bc time efter.<\/span><\/p>\n

Saturn er endnu svagere end Jupiter, idet ringplanetens lysstyrke ligger p\u00e5 mag. 0,4. Alligevel er den forholdsvis nem at finde, idet den befinder sig i Skytten, som hovedsagelig best\u00e5r af lyssvage stjerner, og samtidig ligger s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 horisonten, at flertallet af stjernebilledets stjerner kun kan ses fra helt m\u00f8rke steder. Saturn st\u00e5r mod syd en times tid efter solnedgang, men med en kulminationsh\u00f8jde p\u00e5 knap 12\u00b0 har den en lige s\u00e5 kort dagbue, som Solen har ved juletid og forsvinder ud af syne allerede nogle f\u00e5 timer senere.<\/span><\/p>\n

\"\"Himlen mod syd den 23.september en times tid efter solnedgang.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Fra vore breddegrader er observationsforholdene ikke s\u00e6rlige gunstige i \u00f8jeblikket for de to store ydre gasplaneter. I l\u00f8bet af de kommende \u00e5r f\u00e5r Saturn efterh\u00e5nden en h\u00f8jere deklination. Det g\u00e5r imidlertid langsomt, idet den bruger knap 30 \u00e5r til et oml\u00f8b om Solen. I 2025 n\u00e5r den frem til Fiskene og passerer dermed himlens \u00c6kvator, og i de n\u00e6ste mange \u00e5r herefter er den nordlige halvkugle begunstiget med et godt udsyn til ringplaneten.<\/span><\/p>\n

Den fjerde af septemberaftenhimlens planeter er den r\u00f8de planet Mars. Mars er fortsat et markant objekt, selv om lysstyrken er faldet en del siden oppositionen i slutningen af juli. I begyndelsen af september er Mars med en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f72,1 ganske vist klarere end Jupiter, men lysstyrken aftager hurtigt, og efter f\u00e5 uger er Jupiter igen den klareste. Den aftagende lysstyrke skyldes, at afstanden mellem Jorden og Mars igen bliver st\u00f8rre, efter-h\u00e5nden som de bev\u00e6ger sig i deres respektive baner omkring Solen. Den st\u00f8rre afstand ses ogs\u00e5 tydeligt, hvis man ser p\u00e5 Mars gennem et teleskop. Den tilsyneladende diameter svinder i l\u00f8bet af september fra 21\u201d til 16\u201d. Mars\u2019 meget lave h\u00f8jde<\/a><\/strong> over horisonten her i Danmark bevirker imidlertid, at det er n\u00e6sten umuligt at se detaljer p\u00e5 dens overflade.<\/span><\/p>\n

\"\"Billedet her er optaget af Luca Savorani fra det nordlige Italien den 29. juli med et 8 tommers spejlteleskop. Den sydligere breddegrad gav langt bedre betingelser end fra vore breddegrader.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Vi kan derfor se frem til n\u00e6ste marsopposition i oktober 2020. Til den tid befinder Mars sig i Fiskene. Lysstyrken og den tilsyneladende diameter er knap s\u00e5 stor som end her i 2018. Dens diameter vil v\u00e6re 22,6\u201d, hvilket kun er 1,7\u201d mindre end i 2018, men da h\u00f8jden over horisonten bliver langt st\u00f8rre, vil det alt andet lige betyde meget bedre observations-betingelser.<\/span><\/p>\n

De to planeter, som kr\u00e6ver lidt forberedelse og umage, er Uranus og Neptun. De tages her under \u00e9t. De befinder sig begge udenfor Saturns bane, de kan ikke ses med det blotte \u00f8je, og de er ul\u00f8seligt forbundet i astronomiens historie.<\/span><\/p>\n

William Herschel opdagede ved et tilf\u00e6lde Uranus den 13. marts 1781, medens han var i f\u00e6rd med at kortl\u00e6gge M\u00e6lkevejen. Den nye planets bane blev hurtigt beregnet, men efter nogle f\u00e5 \u00e5r viste det sig, at Uranus\u2019 position afveg fra det beregnede, og det blev v\u00e6rre, jo l\u00e6ngere tid der gik. Formodningen var, at en ukendt planet endnu l\u00e6ngere ude i Solsystemet p\u00e5virkede Uranus med sin tyngdekraft. To astronomer, engl\u00e6nderen John Couch Adams og franskmanden Urban LeVerrier beregnede uafh\u00e6ngigt af hinanden en position for den ukendte planet. Den 23. september 1846 modtog Johan Gottfried Galle et brev, som var blevet sendt med postdiligencen fra Paris til Berlin, og samme aften rettede han sit teleskop mod den udpegede position og fandt straks den planet, vi i dag kender som Neptun.<\/span><\/p>\n

Neptun befinder sig i Vandmanden. Den kommer i opposition den 7. september og kulminerer derfor mod syd ved astronomisk midnat. Husk at astronomisk midnat er \u00e9n time senere end borgerlig midnat p\u00e5 grund af sommertiden. Neptuns lysstyrke p\u00e5 mag. 7,8 betyder, at der som minimum skal anvendes en prismekikkert. Neptun bev\u00e6ger sig retro-gradt, men p\u00e5 grund af den store afstand er den daglige bev\u00e6gelse meget lille. Planeten st\u00e5r ved m\u00e5nedens begyndelse 2\u00bc\u00b0 vest for \u03c6 (Phi) Aqr, som har en lysstyrke p\u00e5 mag. 4. I l\u00f8bet af m\u00e5neden bliver afstanden for\u00f8get til 3\u00b0.<\/span><\/p>\n

Uranus befinder sig i V\u00e6dderen og med en lystyrke p\u00e5 mag 5,7 er den teoretisk synlig for det blotte \u00f8je, hvilket dog kr\u00e6ver en fuldst\u00e6ndig m\u00f8rk himmel og et godt syn, s\u00e5 ogs\u00e5 i dette tilf\u00e6lde er en prismekikkert uundv\u00e6rlig. Uranus st\u00e5r i begyndelsen af september op omkring kl. 21:30 og 2 timer tidligere ved m\u00e5nedens udgang. Det er dog n\u00f8dvendig at vente nogle timer, indtil omr\u00e5det er kommet h\u00f8jere op p\u00e5 himlen.<\/span><\/p>\n

For begge planeters vedkommende g\u00e6lder, at deres position kun \u00e6ndres ganske lidt i m\u00e5nedens l\u00f8b. Se yderligere bem\u00e6rkninger og stjernekort over de p\u00e5g\u00e6ldende omr\u00e5der under omtalen af stjernehimlen i august 2018<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

Den syvende og sidste af septembers planeter er Merkur. Den kan ses p\u00e5 morgenhimlen i den f\u00f8rste uges tid af m\u00e5neden. Den 1. st\u00e5r den op 1\u00bd time f\u00f8r Solen og vil befinde sig i en h\u00f8jde af 7\u00bd\u00b0 tre kvarter f\u00f8r solopgang. P\u00e5 dette tidspunkt er tusm\u00f8rket<\/a><\/strong> ikke mere fremskreden, end den lille planet med en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f70,8 tydeligt kan ses med det blotte \u00f8je. Merkur n\u00e6rmer sig hurtigt Solen, og dens h\u00f8jde over horisonten bliver mindre for hver morgen. Til geng\u00e6ld stiger lysstyrken, hvilket kompenserer for den lavere h\u00f8jde. <\/span>
\nDen 6. september passerer Merkur 1\u00b0 fra Regulus i L\u00f8ven. Regulus har en lysstyrke p\u00e5 mag. 1,4 og kan derfor v\u00e6re vanskelig at se. En prismekikkert for\u00f8ger muligheden. L\u00e6g ogs\u00e5 m\u00e6rke til den aftagende m\u00e5ne. Dette er et godt tidspunkt til at iagttage \u201dden gamle m\u00e5ne i den nye m\u00e5nes arme<\/a><\/strong>\u201d.\u00a0<\/span><\/p>\n

\"\"Morgenhimlen den 6. september.<\/span><\/strong><\/h5>\n

 <\/p>\n

\"\"<\/span><\/p>\n

M\u00e5nens aktuelle fase:\u00a0http:\/\/aa.usno.navy.mil\/imagery\/moon<\/strong><\/a><\/span><\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i september 2018 Kalender\u00e5ret inddeles i fire \u00e5rstider, og if\u00f8lge denne opdeling er september den f\u00f8rste efter\u00e5rsm\u00e5ned. Astronomisk set begynder efter\u00e5ret dog f\u00f8rst ved efter\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn, n\u00e5r Solen st\u00e5r lodret over Jordens \u00c6kvator. Siden for\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn har Solen befundet sig nord … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":1809,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-1162","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1162","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1162"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1162\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2900,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1162\/revisions\/2900"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1162"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}