{"id":1184,"date":"2018-08-29T20:07:20","date_gmt":"2018-08-29T19:07:20","guid":{"rendered":"http:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=1184"},"modified":"2025-01-01T19:52:57","modified_gmt":"2025-01-01T18:52:57","slug":"stjernehimlen-i-oktober-2018","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=1184","title":{"rendered":"Stjernehimlen i oktober 2018"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i oktober 2018<\/span><\/strong><\/p>\n

\"\"Himlen mod nord ved midnat midt i oktober.<\/strong><\/span><\/h5>\n

Karlsvognen (Store Bj\u00f8rn) st\u00e5r lavt over horisonten direkte mod nord p\u00e5 denne tid af natten. De to bagerste stjerner i \u201dvognkassen\u201d peger mod Nordstjernen, som altid st\u00e5r i samme retning og h\u00f8jde. Som bekendt roterer Jorden omkring sin akse, som g\u00e5r i en lige linje gennem de to poler og Jordens centrum. Aksens t\u00e6nkte forts\u00e6ttelse fra Nordpolen og opefter peger p\u00e5 det punkt p\u00e5 himlen, som kaldes Himlens nordpol. Her befinder der sig tilf\u00e6ldigvis en forholdsvis klar stjerne, Nordstjernen eller Polaris. N\u00e5r Jorden roterer omkring sin akse, ser stjernerne i l\u00f8bet af natten ud til at foretage en cirkelbev\u00e6gelse med Nordstjernen som centrum \u2013 eller n\u00e6sten da. I \u00f8jeblikket ligger Nordstjernen cirka \u00e9n grad fra himlens nordpol. Men da retningen af Jordens rotationsakse forskyder sig med en periode p\u00e5 26000 \u00e5r p\u00e5 grund af den s\u00e5kaldte pr\u00e6cession, \u00e6ndres forholdene ganske langsomt. Om 100 \u00e5r vil afstanden mellem Nordstjernen og himlens nordpol kun v\u00e6re \u00bd grad, og om 13000 \u00e5r vil aksen have flyttet sig s\u00e5 meget, at Vega overtager rollen som nordstjerne. P\u00e5 grund af sin unikke placering er Nordstjernen blevet brugt til at navigere efter lige siden vikingetiden. Den mulighed har man ikke haft p\u00e5 den sydlige halvkugle, hvor der ikke er en klar stjerne n\u00e6r himlens sydpol.<\/span><\/p>\n

Cassiopeias W st\u00e5r lodret over hovedet og er flankeret af Perseus mod \u00f8st og Svanen mod vest. Eftersom M\u00e6lkevejen g\u00e5r gennem Perseus, Cassiopeia og Svanen, vil vores hjemgalakse p\u00e5 denne \u00e5rstid og denne tid af natten str\u00e6kke sig fra horisonten mod \u00f8st til horisonten mod vest og undervejs passere gennem zenith.<\/span><\/p>\n

I Perseus kan man finde et eksempel p\u00e5, at stjernerne ikke er evige og uforanderlige. Tidligere kaldte man stjernerne for fixstjerner med henvisning til, at de altid ser ens ud og ikke flytter sig i forhold til hinanden. Nogle stjerner varierer imidlertid i lysstyrke, og den bedst kendte er Algol i Perseus. Algols navn stammer fra det arabiske Ra’s al-Ghul<\/em>, hvilket oversat til dansk betyder D\u00e6monens hoved. Foranderligheden blev opdaget i 1669 af den italienske astronom Geminiano Montanari, men der er spekuleret over, om navnet Ra’s al-Ghul opstod, fordi araberne kendte til dens variation. Som en sidebem\u00e6rkning er al-Ghul ogs\u00e5 oprindelsen til ordet alkohol – i bogstaveligste forstand \u2019den dj\u00e6velske drik\u2019.<\/span><\/p>\n

Algol er en s\u00e5kaldt form\u00f8rkelsesvariabel, og dens variation er pr\u00e6cis som et urv\u00e6rk, idet den bliver svagere hver 2 d\u00f8gn 20 timer og 49 minutter. \u00c6ndringerne er tydelige for det blotte \u00f8je, for n\u00e5r den er svagest, er lysstyrken kun mag. 3,4 i stedet for den normale mag. 2,1. Minimum varer omkring 2 timer, og selve faldet og den efterf\u00f8lgende stigning varer i alt omkring 10 timer. Nedenst\u00e5ende tabel viser, p\u00e5 hvilke tidspunkter Algol har sin mindste lysstyrke i oktober 2018, og ved at sammenligne med de omkringliggende stjerner, er det meget tydeligt, at Algol er svagere end normalt p\u00e5 de anf\u00f8rte tidspunkter.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/span><\/p>\n

Bem\u00e6rk at tiderne i venstre kolonne er angivet i UT<\/a><\/strong>. I h\u00f8jre kolonne er de konverteret til dansk sommertid. AM (ante meridiem) betyder mellem midnat og middag, og PM (post meridiem) mellem middag og midnat. Den 29. er vi g\u00e5et over til normaltid, s\u00e5 her er UT kun \u00e9n time foran dansk tid.<\/span><\/p>\n

Eftersom form\u00f8rkelsesforl\u00f8bet varer 10 timer og selve minimummet omkring 2 timer, kan man begynde at observere nogle timer f\u00f8r de anf\u00f8rte tidspunkter for at f\u00e5 s\u00e5 meget af forl\u00f8bet med som muligt. Bem\u00e6rk at mange af tidspunkterne falder, medens det er dagslys, hvorved Algol naturligvis ikke kan ses. Observationerne m\u00e5 derfor planl\u00e6gges efter de datoer, hvor form\u00f8rkelsen finder sted om natten.<\/span><\/p>\n

Mellem Nordstjernen og Karlsvognen ses en r\u00e6kke svage stjerner, som repr\u00e6senterer stjernebilledet Dragen. Dragen snor sig i en bue omkring Lille Bj\u00f8rn og afsluttes med Dragens hoved nord for Herkules.<\/span><\/p>\n

Dragen er et eksempel p\u00e5, at Johannes Bayer ikke var konsekvent, da han i 1603 udgav et stjerneatlas, hvor der for f\u00f8rste gang blev anvendt gr\u00e6ske bogstaver til at identificere de enkelte stjerner inden for hvert stjernebillede. Den klareste stjerne skulle efter dette system kaldes \u03b1, den n\u00e6stklareste \u03b2, den tredjeklareste \u03b3 osv.<\/span><\/p>\n

Dragens klareste stjerne er \u03b3 med en lysstyrke p\u00e5 mag. 2,25. Derefter f\u00f8lger \u03b7 med en lysstyrke p\u00e5 mag 2,7 og \u03b2 p\u00e5 mag. 2,8. F\u00f8rst p\u00e5 en 8. plads kommer \u03b1 med en lystyrke p\u00e5 mag. 3,7. \u03b1 eller Thuban, som er det gamle gr\u00e6ske navn, var p\u00e5 grund af f\u00f8rn\u00e6vnte pr\u00e6cession nordstjerne, da egypterne opf\u00f8rte de store pyramider. Thuban var t\u00e6ttest p\u00e5 himlens nordpol i 2830 f.v.t., hvor afstanden var mindre end 10 bueminutter. Thuban bliver nordstjerne igen i 20346.<\/span><\/p>\n

Trods sin status som det ottendest\u00f8rste stjernebillede er Dragen p\u00e5 grund af sine svage stjerner ikke s\u00e6rligt fremtr\u00e6dende. Stjernebilledet kommer imidlertid i fokus hvert \u00e5r i begyndelsen af oktober, idet radianten for et af \u00e5rets mindre meteorsv\u00e6rme ligger t\u00e6t p\u00e5 Dragens hoved.<\/span><\/p>\n

Den mindre meteorsv\u00e6rm i oktober er Draconiderne, som ogs\u00e5 er kendt som Giacobini-derne p\u00e5 grund af deres ophavskomet 21P\/Giacobini-Zinner. I 1933 og 1946 var der en reel meteorstorm, og der var st\u00e6rk aktivitet i 1985, 1998 og 2011. De fleste \u00e5r er aktiviteten dog meget lille, hvilket ogs\u00e5 forventes at blive tilf\u00e6ldet i 2018. De store udbrud synes at forekomme, n\u00e5r Jorden passerer lige indenfor ophavskometens bane umiddelbart efter, at kometen har passeret t\u00e6t forbi Jorden. 21P\/Giacobini-Zinner har en oml\u00f8bstid p\u00e5 6,6 \u00e5r. Den var i perihel den 10. september 2018, men trods det forventes som n\u00e6vnt ikke st\u00f8rre aktivitet i \u00e5r. Normalt forekommer en ZHR<\/a><\/strong> p\u00e5 mindre end 10, dvs. man m\u00e5 regne med at se lige s\u00e5 mange sporadiske meteorer som Draconider. Draconidernes radiant ligger lige ved siden af Dragens hoved, og eftersom meteorerne er langsomme, er det let at skelne dem fra de sporadiske meteorer. Fra Danmark er radianten over horisonten hele natten og er h\u00f8jest p\u00e5 himlen i de tidlige aftentimer. Modsat mange andre meteorsv\u00e6rme iagttages Draconiderne s\u00e5ledes bedst fra vore breddegrader f\u00f8r midnat. Maksimum er natten mellem den 8. og 9., og en fordel i 2018 er, at der er nym\u00e5ne den 9. oktober.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/span><\/strong><\/h5>\n
Seneste store udbrud forekom i 2011, hvor der i de tidlige aftentimer kunne iagttages flere hundrede Draconider. Is\u00e6r i Europa og dermed i Danmark var der s\u00e6rligt gunstige forhold. Ganske vist var det t\u00e6t p\u00e5 fuldm\u00e5ne, men den stod mod syd, og Draconidernes radiant ligger mod nord.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Himlen mod syd ved midnat midt i oktober.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Pegasusfirkanten st\u00e5r h\u00f8jt p\u00e5 himlen i sydlig retning, og \u00f8st herfor ligger Andromeda. Bem\u00e6rk stjernen \u03b1 Andromeda. Den tilh\u00f8rer som navnet antyder Andromeda, men udg\u00f8r samtidig det ene hj\u00f8rne af Pegasufirkanten. Andromedagalaksen M31, M\u00e6lkevejens store nabogalakse, st\u00e5r n\u00e6sten lodret over hovedet. M31 kan ses som en svag t\u00e5get plet med det blotte \u00f8je og g\u00f8r sig bedst i en prismekikkert med stort synsfelt, idet hele galaksens udstr\u00e6kning n\u00e6sten er 5\u00b0. Med det blotte \u00f8je kan man dog kun se galaksens centrale omr\u00e5de.<\/span><\/p>\n

\"\"Andromedagalaksen. De to klare stjerner i nederste h\u00f8jre del er \u03b2 og \u03b4 Andromeda.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Under Pegasusfirkanten st\u00e5r det forholdsvis svage stjernebillede Fiskene, og endnu t\u00e6ttere p\u00e5 horisonten ses Hvalen i hele sin udstr\u00e6kning. Mod vest er Sommertrekanten ved at g\u00e5 ned. Det er dog kun Altair, som forsvinder under horisonten, idet Deneb og Vega er cirkumpolare. Mod \u00f8st st\u00e5r vinterstjernebilledet Tyren med Plejaderne og Hyaderne allerede h\u00f8jt p\u00e5 himlen, og det bedst kendte af alle vinterstjernebillederne, Orion, er kommet fri af horisonten. Det samme er tilf\u00e6ldet for Tvillingerne, som er det h\u00f8jest beliggende stjernebillede p\u00e5 Ekliptika. Det st\u00e5r op langt mod nord\u00f8st, og skal derfor findes p\u00e5 kortet over nordhimlen.<\/span><\/p>\n

Ogs\u00e5 denne del af himlen er hjemsted for en meteorsv\u00e6rm i oktober. Det drejer sig om Orioniderne, som i mods\u00e6tning til Draconiderne klassificeres om en af \u00e5rets store sv\u00e6rme. Orionidernes ophavskomet er Halleys komet, som understreger sin status som den bedst kendte af alle kometer ved at v\u00e6re ophavskomet til to meteorsv\u00e6rme. Eta Aquariderne i maj stammer nemlig ogs\u00e5 fra den ber\u00f8mte komet, hvis fulde ben\u00e6vnelse er 1P\/Halley. N\u00e6rmere bestemt angiver 1P, at Halleys komet var den f\u00f8rste komet, som blev forudsagt til at vende regelm\u00e6ssigt tilbage, dvs. en periodisk med en kendt bane og oml\u00f8bstid.<\/span><\/p>\n

\"\"Halleys komet. Jorden krydser banen to gange. I begyndelsen af i maj p\u00e5 den udg\u00e5ende del af Halleys oml\u00f8b og igen sidst i oktober p\u00e5 den indg\u00e5ende del.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Jorden passerer t\u00e6ttest p\u00e5 1P\/Halleys bane i maj. Orioniderne er derfor knap s\u00e5 talrige som Eta Aquariderne, men p\u00e5 vore breddegrader vil vi imidlertid opleve Orioniderne som bedst, fordi radianten st\u00e5r meget lavt p\u00e5 himlen i de tidlige morgentimer i maj, medens den st\u00e5r mere gunstigt i oktober. Radianten ligger i den nordlige del af Orion over den r\u00f8de Betelgeuze og kommer s\u00e5ledes til syne omkring midnat, men det er bedst at vente endnu et par timer, til den er kommet h\u00f8jere op p\u00e5 himlen. S\u00e5fremt der er overskyet p\u00e5 maksimumsnatten, er der ikke grund til at fortvivle. I n\u00e6tterne f\u00f8r og efter maksimum er raten ofte n\u00e6sten lige s\u00e5 h\u00f8j som under selve maksimum, idet Orioniderne er en bred sv\u00e6rm, som har for\u00f8get aktivitet i en uges tid omkring maksimum.<\/span><\/p>\n

Meteorerne fra Orioniderne (og Eta Aquariderne) bev\u00e6ger sig meget hurtigt, og mange er forholdsvis klare og efterlader et lysende spor, som bliver st\u00e5ende i adskillige sekunder. I 2018 falder Orionidernes maksimum natten mellem den 21. og 22 oktober. ZHR<\/a><\/strong> under maksimum ligger normalt p\u00e5 omkring 20. Observationsforholdene bliver desv\u00e6rre forringet i \u00e5r, idet der er fuldm\u00e5ne den 24. oktober.<\/span><\/p>\n

De to meteorsv\u00e6rme i oktober, Draconiderne og Orioniderne, har hver deres ophavs-komet, og disse to kometer er p\u00e5 en m\u00e5de forbundet i astronomi- og rumfartshistorien. Ganske vist kan selve opdagelsen af Halleys komet ikke dateres, idet den har v\u00e6ret kendt siden oldtiden. De f\u00f8rste skriftlige optegnelser kan f\u00f8res tilbage til 240 f.v.t, og gennem \u00e5rtusinder havde den forf\u00e6rdet menneskeheden, n\u00e5r den med regelm\u00e6ssige mellemrum dukkede op p\u00e5 himlen, men det var f\u00f8rst efter mange tilsynekomster, at Edmond Halley i begyndelsen af 1700-tallet konkluderede, at det var den samme komet, som kom igen og igen. Halleys beregninger holdt stik; kometen returnerede som den skulle i 1758 og igen i 1835. To gange siden er den atter kommet forbi Jorden og Solen, nemlig i 1910 og i 1986.<\/span><\/p>\n

21P\/Giacobini-Zinner blev opdaget af Michel Giacobini den 20. december 1900 og blev genopdaget af Ernst Zinner i 1913. I mellemtiden havde den foretaget 2 oml\u00f8b om Solen men var ikke blevet observeret under det f\u00f8rste, idet det var en ugunstig passage. Den 2 kilometer store komet blev i 1985 den f\u00f8rste komet, som fik bes\u00f8g af en rumsonde.<\/span><\/p>\n

Rumsonden var et samarbejde mellem ESA og NASA og var blevet opsendt i 1978 under navnet International Sun-Earth Explorer-3 <\/em>(ISSE-3). Den havde ingen kameraer, idet form\u00e5let var at studere solvinden i n\u00e6rheden af Jorden. Efter afslutningen af den oprindelige mission blev ISEE-3 i 1982 omdirigeret til en ny bane og samtidig omd\u00f8bt til International Cometary Explorer<\/em> (ICE). Den nye bane f\u00f8rte den t\u00e6t forbi 21\/P Giacobini-Zinner i september 1985, hvilket gjorde den i stand til at indsamle oplysninger om sammens\u00e6tningen af kometens plasmahale. Herefter fortsatte ICE i en bane, som f\u00f8rte den mellem Solen og 1P\/Halley, s\u00e5 den passerede gennem dennes hale i en afstand af 28 millioner kilometer fra selve kometen i slutningen af marts 1986. P\u00e5 samme tidspunkt passerede en st\u00f8rre armada af rumsonder ogs\u00e5 Halleys komet: Den europ\u00e6iske Giotto, de russiske Vega 1 og 2 samt de japanske Suisei og Sakigake.<\/span><\/p>\n

\"\"Den komplicerede bane, som ISEE-3\/ICE fulgte for at komme t\u00e6t p\u00e5 b\u00e5de 21\/P Giacobini-Zinner og 1P\/Halley. Rumsonden fungerede mange \u00e5r herefter og kontakten gik f\u00f8rst tabt i 2014.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Halleys komet er ikke synlig i \u00f8jeblikket. Som det fremg\u00e5r af ovenst\u00e5ende diagram over dens baneforl\u00f8b, er den meget t\u00e6t p\u00e5 at passere det fjerneste punkt i sin bane mellem Neptun og Pluto. Den runder f\u00f8rst Solen igen i 2061. Faktisk er det meget sj\u00e6ldent, at en komet er synlig p\u00e5 samme tidspunkt som dens afledte meteorstr\u00f8m. F.eks. bruger Halleys komet 76 \u00e5r til en omkredsning af Solen, og C\/1861 G1 (Thatcher), som er Lyridernes ophavskomet, bruger 415. Derimod er der st\u00f8rre chance for at se 21\/P Giacobini-Zinner, som kun bruger 6\u00bd \u00e5r til et oml\u00f8b om Solen. 21\/P Giacobini-Zinner er en forholdsvis lille og lyssvag komet, og da det ikke er hver perihel, som er lige gunstig, gik astronomerne glip af et gensyn under tre af passagerne i \u00e5rene umiddelbart efter dens opdagelse i 1900.<\/span><\/p>\n

I 2018 kommer 21\/P Giacobini-Zinner i perihel den 10. september. Den f\u00f8lgende dag er den t\u00e6ttest p\u00e5 Jorden med en afstand p\u00e5 58 millioner kilometer. Den bev\u00e6ger sig n\u00e6sten 2\u00b0 pr. dag i tiden omkring perihel og forts\u00e6tter hurtigt mod sydhimlen, hvor den passerer forbi Sirius i Store Hund den 9. oktober. Det er omkring dette tidspunkt, Draconiderne opn\u00e5r deres maksimum, s\u00e5 muligheden for at se b\u00e5de kometen og dens efterladte st\u00f8v-partikler p\u00e5 samme tid er tilstede. Kometen er ikke synlig for det blotte \u00f8je, idet lysstyrken ligger omkring mag. 8., s\u00e5 der skal som minimum anvendes en god prismekikkert. Kometens position i forhold til Jorden og Solen betyder, at halen ikke er mere end omkring 1\u00b0 lang. Se et opdateret kort p\u00e5 The Sky Live<\/a><\/strong> eller p\u00e5 Heavens-Above<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

\"\"21\/P Giacobini-Zinners bane i september og oktober 2018.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"21\/P Giacobini-Zinner den 9. oktober.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I oktober har vi passeret j\u00e6vnd\u00f8gn. N\u00e6tterne er l\u00e6ngere end dagen, men da vi fortsat har sommertid, f\u00f8lger Solens op- og nedgang ikke de beregnede astronomiske tidspunkter, idet den borgerlige tid er \u00e9n time foran den astronomiske. I oktober er det dog slut for denne gang. Sommertiden<\/a><\/strong> varer fra kl. 01:00 verdenstid (UTC) den sidste s\u00f8ndag i marts til kl. 01:00 om morgenen (UTC) den sidste s\u00f8ndag i oktober. I \u00e5r slutter sommer-tiden s\u00e5ledes s\u00f8ndag den 28. oktober. Hvis man ikke kan huske, om viserne skal den ene eller den anden vej, kan man altid bruge den nemme huskeregel: Uret skal stilles frem fra klokken 02:00 til klokken 03:00, n\u00e5r det er tid til at tage havem\u00f8blerne frem om for\u00e5ret. N\u00e5r det er tid til at stille m\u00f8blerne tilbage i haveskuret igen om efter\u00e5ret, skal uret stilles en time tilbage fra klokken 03:00 til klokken 02:00.<\/span><\/p>\n

Venus er i nedre konjunktion med Solen den 26. oktober. Ved nedre konjunktion befinder en indre planet sig mellem Jorden og Solen og kan derfor normalt ikke ses. Dette g\u00e6lder s\u00e5ledes ogs\u00e5 for Venus, som ikke er synlig i oktober. Imidlertid kredser Jorden og Venus ikke om Solen i samme plan, idet Venus\u2019 baneplan h\u00e6lder 3\u00b0,39 mod Ekliptika, og n\u00e5r nedre konjunktion finder sted mellem de to knudepunkter, vil Venus passere helt op til 9\u00b0 nord eller syd for Solen. Dens dagbue bliver derfor v\u00e6sentlig l\u00e6ngere, og tiden under horizonten tilsvarende kortere, hvilket har den konsekvens, at Venus g\u00e5r ned efter Solen, men alligevel st\u00e5r f\u00f8rst op den f\u00f8lgende morgen. Venus kan derfor ved disse lejligheder ses som b\u00e5de morgen- og aftenstjerne p\u00e5 samme dag. Venus og Jorden kredser omkring Solen i en gensidig regelm\u00e6ssig cyklus, som gentages hvert 8. \u00e5r, og senest Venus kunne ses b\u00e5de morgen og aften p\u00e5 samme dag fra Danmark, var under forrige nedre konjunktion i 2017, hvilket er n\u00e6rmere beskrevet under omtalen af stjernehimlen i marts 2017<\/a><\/strong>. I 2017 passerede Venus nord for Solen, og under den aktuelle nedre konjunktion passerer den syd for. Dette er ogs\u00e5 \u00e5rsagen til, at Venus stort set forsvandt fra aftenhimlen allerede i september, idet den stod meget lavt p\u00e5 himlen efter solnedgang.<\/span><\/p>\n

Eftersom Venus passerer syd for Solen, bliver det denne gang den sydlige halvkugle, som kan opleve Venus som morgen- og aftenstjerne samme dag, og forholdene er bedre, jo l\u00e6ngere mod syd, man bor. Der bor ikke s\u00e5 mange mennesker p\u00e5 denne del af Jorden, da det udover nogle mindre \u00f8er kun er den sydligste del af Sydamerika og den forholdsvis tyndtbefolkede South Island (den sydligste af New Zealand to st\u00f8rste \u00f8er), som ligger p\u00e5 tilsvarende breddegrader som Danmark. Antarktis er endnu tyndere befolket, og der er ingen fastboende. Der er omkring 66 videnskabelige baser, hvoraf godt halvdelen er bemandet \u00e5ret rundt, medens resten kun er \u00e5ben om sommeren. Der er ca. 4000 forskere i sommerm\u00e5nederne og ca. 1000 om vinteren. Mange af disse forskere er astronomer<\/a><\/strong>. Hertil kommer 35-40000 turister, som hovedsagelig er p\u00e5 kortvarigt bes\u00f8g i sommer-m\u00e5nederne.<\/span><\/p>\n

Endnu sj\u00e6ldnere passerer Venus under nedre konjunktion direkte foran Solen. Vi f\u00e5r da en venuspassage, hvor Venus ses som en lille sort plet, der langsomt bev\u00e6ger sig hen over solskiven. Senest dette forekom var i 2012<\/a><\/strong>, og n\u00e6ste gang bliver i 2117.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus i nedre konjunktion i 2017 og 2018. I 2017 var det f\u00e5 dage efter for\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn, hvor Solen netop havde passeret himlens \u00e6kvator.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Jupiter er kun synlig i kort tid i begyndelsen af m\u00e5neden. Solsystemets st\u00f8rste planet st\u00e5r lavt over horisonten mod sydvest lige efter solnedgang. Den 1. oktober er vinkelafstanden fra Solen kun 14\u00b0, og planeten g\u00e5r ned 1\u00bc time efter Solen. Det skyldes udelukkende dens store lysstyrke p\u00e5 mag \u00f71,8 at den kan ses p\u00e5 den lyse aftenhimmel<\/a><\/strong>. I forhold til (de ikke synlige) baggrundsstjerner bev\u00e6ger Jupiter sig mod \u00f8st, men det samme g\u00f8r Solen, og da Solen bev\u00e6ger sig hurtigst, varer det ikke l\u00e6nge, f\u00f8r afstanden er reduceret s\u00e5 meget, at planeten forsvinder under horisonten, inden det bliver tilstr\u00e6kkelig m\u00f8rkt.<\/span><\/p>\n

\"\"Solens bane langs Ekliptika i Jomfruen og Jupiters tilsvarende bane gennem V\u00e6gten i l\u00f8bet af oktober.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Saturn er ikke s\u00e5 lysst\u00e6rk som Jupiter, idet ringplanetens lysstyrke ligger p\u00e5 mag. 0,5. Alligevel er den meget nemmere at finde efter solnedgang, fordi den st\u00e5r v\u00e6sentligt l\u00e6ngere fra Solen. Samtidig befinder den sig i et omr\u00e5de, hvor ingen af de forholdsvis svage stjerner kan konkurrere med planeten, s\u00e5 man kan ikke tage fejl. En time efter solnedgang st\u00e5r ringplaneten ved m\u00e5nedens begyndelse knap 11\u00b0 over horisonten mod SSV. P\u00e5 dette tidspunkt er Jupiter stort set forsvundet under horisonten, og der g\u00e5r endnu et par timer, f\u00f8r det bliver Saturns tur, idet den f\u00f8rst g\u00e5r ned kl. 22:25. Ved udgangen af oktober g\u00e5r Saturn ned kl. 19:30. I mellemtiden er vi jo g\u00e5et over til normaltid, s\u00e5 den ene af de tre times tidligere nedgang skyldes omstillingen. S\u00f8ndag den 28. sker Solens nedgang naturligvis tilsvarende pludselig en time tidligere end aftenen i forvejen. I oktober er der s\u00e5ledes muligt ganske kortvarigt at rette et teleskop mod ringplaneten. Med det blotte \u00f8je ligner den en almindelig stjerne, og kun gennem et teleskop er det muligt at se dens ringsystem, som i \u00f8jeblikket sp\u00e6nder over 37\u201d og h\u00e6lder 27\u00b0 i forhold til synsretningen fra Jorden. Saturns skive sp\u00e6nder over 16\u201d.<\/span><\/p>\n

Ved m\u00f8rkets frembrud f\u00e5r man \u00f8je p\u00e5 endnu en planet. Det er Mars, som ganske vist har mistet meget af sin lysstyrke siden oppositionen sidst i juli. Lysstyrken p\u00e5 mag. \u00f71,3 overstiger dog fortsat alle \u00f8vrige objekter i Stenbukken, og selv om den ved m\u00e5nedens udgang er faldet yderligere til mag. \u00f70.6, er den stadigv\u00e6k klarere end de omgivende stjerner. Lysstyrken falder, fordi afstanden mellem Mars og Jorden igen bliver st\u00f8rre. Dette afspejler sig ogs\u00e5 tydelige i planetens tilsyneladende st\u00f8rrelse, n\u00e5r den iagttages gennem et teleskop. Fra at sp\u00e6nde over 24\u201d under oppositionen er st\u00f8rrelsen skrumpet til 16\u201d, og i l\u00f8bet af oktober sk\u00e6res der yderligere 4\u201d v\u00e6k, s\u00e5 Mars ender med en st\u00f8rrelse p\u00e5 12\u201d, men trods den reducerede st\u00f8rrelse og lysstyrke er den r\u00f8de farve fortsat markant.<\/span><\/p>\n

\"\"I l\u00f8bet af oktober bev\u00e6ger Mars sig p\u00e5 tv\u00e6rs af Stenbukken.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I november forts\u00e6tter Mars turen mod \u00f8st og bev\u00e6ger sig ind i Vandmanden. S\u00e5 l\u00e6nge beh\u00f8ver vi dog ikke at vente for at finde en planet i Stenbukkens nabostjernebillede. Solsystemets yderste planet, Neptun, tager 165 \u00e5r om en tur omkring Solen. Den opholder sig derfor gennemsnitlig 13-14 \u00e5r i hvert stjernebillede, og den har allerede tilbragt 8 af disse i Vandmanden. Neptun har en lysstyrke p\u00e5 mag. 7,8 og kan derfor ikke ses med det blotte \u00f8je. Under en m\u00f8rk himmel kan den dog relativt nemt findes blot ved hj\u00e6lp af en god prismekikkert. Kikkerten skal i givet fald rettes mod et punkt midtvejs mellem \u03bb Lambda) og \u03c6 (Phi) Aqr. Neptun bev\u00e6ger sig ganske langsomt retrograd i l\u00f8bet af oktober, s\u00e5 den kommer efterh\u00e5nden t\u00e6ttere p\u00e5 \u03bb. Gennem prismekikkerten ligner Neptun de omgivne baggrundsstjerner. For at skelne dens 2,3\u201d store skive er det n\u00f8dvendigt at bruge et teleskop med en forst\u00f8rrelse p\u00e5 omkring 100\u00d7.<\/span><\/p>\n

\"\"Neptuns banebev\u00e6gelse i oktober. Svageste stjerne er mag. 8,5.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Uranus kommer i opposition den 23. oktober. Den st\u00e5r derfor op ved solnedgang og kulminerer mod syd ved astronomisk midnat. P\u00e5 samme m\u00e5de som med Neptun kan den ikke ses med det blotte \u00f8je. Ganske burde folk med et godt syn og us\u00e6dvanligt gode observationsforhold kunne skelne den uden optiske hj\u00e6lpemidler, idet lysstyrken ligger p\u00e5 mag. 5,7. Eftersom gr\u00e6nsen for svagest synlige stjerne med det blotte \u00f8je normalt define-res som mag. 6, er det dog en yderst vanskelig \u00f8velse \u2013 is\u00e6r fra danske breddegrader.<\/span><\/p>\n

Uranus befinder sig p\u00e5 gr\u00e6nsen mellem V\u00e6dderen og Fiskene. Der er desv\u00e6rre ingen lysst\u00e6rke stjerner i umiddelbar n\u00e6rhed bortset fra \u03bf (Omikron) Psc, som har en lysstyrke p\u00e5 mag. 4,3. De \u00f8vrige stjerner i omr\u00e5det er alle svagere end Uranus, hvilket g\u00f8r det lidt nemmere at identificere planeten. Hvis det kniber ved f\u00f8rste blik, kan Uranus identificeres som den \u2019stjerne\u2019, der flytter sig ganske lidt i vestlig retning fra den ene nat til den n\u00e6ste i forhold til de \u00f8vrige stjerner i synsfeltet. Gennem et godt teleskop er der ingen tvivl, idet Uranus har en udstr\u00e6kning p\u00e5 3\u00bd\u201d og har et bl\u00e5ligt sk\u00e6r.<\/span><\/p>\n

\"\"Uranus\u2019 banebev\u00e6gelse i oktober. Svageste stjerne er mag. 7.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Oversigtskort til ops\u00f8gning af \u03bb Aqr og \u03bf Psc.<\/strong> <\/span><\/h5>\n


\n\"\"<\/span>
\n
\nM\u00e5nens aktuelle fase kan ses p\u00e5: http:\/\/aa.usno.navy.mil\/imagery\/moon<\/a><\/strong><\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i oktober 2018 Himlen mod nord ved midnat midt i oktober. Karlsvognen (Store Bj\u00f8rn) st\u00e5r lavt over horisonten direkte mod nord p\u00e5 denne tid af natten. De to bagerste stjerner i \u201dvognkassen\u201d peger mod Nordstjernen, som altid st\u00e5r i … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":1810,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-1184","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1184","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1184"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1184\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1201,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1184\/revisions\/1201"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1184"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}