{"id":1210,"date":"2018-10-02T11:13:22","date_gmt":"2018-10-02T10:13:22","guid":{"rendered":"http:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=1210"},"modified":"2025-01-01T19:22:11","modified_gmt":"2025-01-01T18:22:11","slug":"stjernehimlen-i-november-2018","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=1210","title":{"rendered":"Stjernehimlen i november 2018"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i november 2018<\/span><\/strong><\/p>\n

November er if\u00f8lge kalenderen \u00e5rets sidste efter\u00e5rsm\u00e5ned. Det kan da ogs\u00e5 tydeligt ses, at de tre vinterm\u00e5neder st\u00e5r for d\u00f8ren, for efter at have stillet urene om fra sommertid til normaltid<\/a><\/strong> den sidste s\u00f8ndag i oktober, kan vi konstatere, at nattem\u00f8rket allerede s\u00e6nker sig sidst p\u00e5 eftermiddagen. Solen g\u00e5r ned kl. 16:40 den 1. november, og den st\u00e5r f\u00f8rst op igen kl. 07:25 den f\u00f8lgende morgen. Nattem\u00f8rket varer derfor mange timer, men Solen er trods alt p\u00e5 himlen s\u00e5 l\u00e6nge, at der stadig er mulighed for at se, hvad der inspirerede Grundtvig til at skrive Nu falmer skoven trindt om land i 1844.<\/span><\/p>\n

J.H. Nebelong<\/a><\/strong> satte melodi p\u00e5 teksten i 1889, men m\u00e5ske burde vi \u00e6ndre lidt p\u00e5 Grundtvigs originale tekst og i stedet for \u2019falmer<\/em>\u2019 skrive \u2019flammer<\/em>\u2019. Siden bladene foldede sig ud i for\u00e5ret, har skoven haft \u00e9n farve: gr\u00f8n. Om efter\u00e5ret forsvinder den gr\u00f8nne farve gradvist, og i stedet f\u00e5r skoven et v\u00e6ld af farver, der n\u00e6sten d\u00e6kker hele \"\", s\u00e5 skoven er faktisk ikke smukkere end om efter\u00e5ret.<\/span><\/p>\n

\"\"Nu flammer skoven trindt om land.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Efter\u00e5ret er en god s\u00e6son til at l\u00e6re stjernehimlen<\/a><\/strong> at kende. Om aftenen st\u00e5r sommerens stjernebilleder fortsat h\u00f8jt p\u00e5 himlen, i l\u00f8bet af natten kommer vinterstjernebillederne op over horisonten, og inden daggry begynder for\u00e5rets stjernebilleder s\u00e5 sm\u00e5t at melde deres ankomst.<\/span><\/p>\n

\"\"Himlen mod nord ved midnat midt i november. R\u00e6vens gr\u00e6nser er fremh\u00e6vet.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Hvis man retter blikket mod nord ved midnat, vil man m\u00e5ske synes, at himlen ser lidt tom ud. Det tydeligste stjernem\u00f8nster er Karlsvognen, hvis syv stjerner st\u00e5r mod NN\u00d8 med vognstangen pegende ned mod horisonten. Karlsvognen er som bekendt en del af Store Bj\u00f8rn, og vognstangen er i virkeligheden bj\u00f8rnens hale. Store Bj\u00f8rns mindre navnef\u00e6lle, Lille Bj\u00f8rn, st\u00e5r mod nord, og p\u00e5 denne tid af natten og \u00e5ret synes den at h\u00e6nge i halespidsen med hovedet ned mod horisonten. Selve halespidsen flytter sig ikke i l\u00f8bet af natten, idet den udg\u00f8res af Nordstjernen, som altid st\u00e5r pr\u00e6cist mod nord p\u00e5 det samme sted af himlen. Mod \u00f8st er L\u00f8ven p\u00e5 vej op over horisonten, medens Sommertrekantens nederste stjerne, Altair i \u00d8rnen, til geng\u00e6ld er forsvundet under horisonten mod vest. De sm\u00e5 stjernebilleder, hvoraf et par stykker blev n\u00e6rmere omtalt under stjernehimlen i september, er ligeledes g\u00e5et ned. Det st\u00f8rste af dem, R\u00e6ven, er dog fortsat over horison-ten, men dets stjerner er alle meget svage, og ingen af dem kan ses s\u00e5 lavt p\u00e5 himlen.<\/span><\/p>\n

R\u00e6ven fortjener dog alligevel omtale i denne m\u00e5ned. Den 28. november 1967 bem\u00e6rkede Jocelyn Bell, en kandidatstuderende ved University of Cambridge i England, et us\u00e6dvanligt signal i de data, som var blevet indsamlet tidligere p\u00e5 \u00e5ret af et specielt radioteleskop, som hun havde v\u00e6ret med til at konstrueret for at s\u00f8ge efter kompakte radiokilder. Signalet varede 0,04 sekunder og blev gentaget hvert 1,337 sekund.<\/span><\/p>\n

\"\"Jocelyn Bell med en udskrift af radiosignalet.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Signalet var s\u00e5 us\u00e6dvanligt, at radioastronomerne i f\u00f8rste omgang sp\u00f8gefuldt kaldte det LGM-1, hvilket stod for \u201dLittle Green Man-1\u201d, dvs. det f\u00f8rste signal som mennesket havde opfanget fra andre civilisationer i Universet. Ret hurtigt opdagede Jocelyn Bell dog tilsva-rende signaler fra andre omr\u00e5de af himlen, hvilket tydede p\u00e5, at kilden var et naturligt forekommende kosmisk objekt. Betegnelsen blev derfor \u00e6ndret til CP 1919, som st\u00e5r for Cambridge Pulsar p\u00e5 koordinaterne RA 19h 19m. Denne position ligger i stjernebilledet R\u00e6ven. I dag bruges betegnelsen PSR 1919+21 eller PSR J1921+2153.<\/span><\/p>\n

\"\"Stjernebilledet R\u00e6ven. PSR 1919+21 ligger umiddelbart under stjernebilledets klareste stjerne \u03b1 p\u00e5 mag 4,4. \u03b1 ligger tilsvarende umiddelbart under den kendte dobbeltstjerne Albireo i Svanen.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Forskere konkluderede til sidst, at signalerne stammer fra hurtigt roterende neutron-stjerner, som er det utroligt t\u00e6tte restprodukt af massive stjerner, som eksploderede som supernovaer. Neutronstjerner har meget kraftige magnetfelter, hvor ladede partikler l\u00f8srives og spirallerer i baner langs magnetfeltet under udsendelse af str\u00e5ling. Str\u00e5lingen udsendes is\u00e6r i to kegler ved stjernens magnetiske poler. Hvis disse kegler peger i retning af Jorden, n\u00e5r stjernen roterer, kan str\u00e5lingen registreres p\u00e5 samme m\u00e5de som lyskeglen fra et fyrt\u00e5rn. Objekterne blev kendt som pulsarer \u2013 en kombination af pulserende og kvasar.<\/span><\/p>\n

En kvasar er en aktiv galakse, som udsender meget store energim\u00e6ngder, som opst\u00e5r, n\u00e5r stof opsluges af et massivt sort hul i centrum af galaksen. De f\u00f8rste kvasarer blev opdaget i de tidlige 1960’ere som radiokilder uden et tilsvarende synligt objekt. Hundreder af disse objekter blev opdaget i 1960’erne, og omsider fandt man et synligt objekt, da astronomer-ne opdagede, hvad der s\u00e5 ud til at v\u00e6re en fjern stjerne p\u00e5 pr\u00e6cist samme position som en af radiokilderne.<\/span><\/p>\n

Det var netop kvasarer, som var m\u00e5let for det radioteleskop, som Jocelyn Bell brugte. Kvasarerne befinder sig i milliarder af lys\u00e5rs afstand. Nu fandt Jocelyn Bell i stedet et objekt med tilsvarende kraftig radiostr\u00e5ling i M\u00e6lkevejen. Indtil Bells opdagelse havde astronomerne ingen ide om, hvordan neutronstjerner kunne observeres, hvis de i det i det hele taget eksisterede. Neutronstjerner blev introduceret i den teoretiske astrofysik i 1934, og der gik s\u00e5ledes helt indtil 1967, f\u00f8r den f\u00f8rste med sikkerhed blev observeret.<\/span><\/p>\n

I 1974 fik Jocelyn Bells vejleder, Antony Hewish, Nobelprisen i fysik for opdagelsen. Han delte prisen med Martin Ryle, som var direkt\u00f8r for radioobservatoriet. Jocelyn Bell blev end ikke n\u00e6vnt i takketalen.<\/span><\/p>\n

Nu f\u00e5r Jocelyn Bell endelig efter 51 \u00e5r \u00e6resoprejsning, idet hun har f\u00e5et tildelt Special Breakthrough Prize in Fundamental Physics<\/em>. Prisen er p\u00e5 3 millioner US$ og tildeles b\u00e5de p\u00e5 grund af opdagelsen i 1967 og p\u00e5 grund af Jocelyn Bells videnskabelige arbejde siden da. Prisen bliver officielt overrakt den 4. november 2018. Kun tre andre har indtil videre modtaget den specielle fysikpris, som blev oprettet i 2012 af den russiske fysiker og internetmilliard\u00e6r Yuri Milner. En af de \u00f8vrige tidligere modtagere er Stephen Hawking.<\/span><\/p>\n

L\u00f8ven er som n\u00e6vnt p\u00e5 vej op over horisonten i \u00f8stlig retning ved midnat midt i november. I l\u00f8bet af natten stiger den h\u00f8jere p\u00e5 himlen, hvilket giver radianten for en af alle tiders mest omtalte meteorsv\u00e6rme en gunstig placering.<\/span><\/p>\n

I l\u00f8bet af natten til den 12. november 1833 blev der observeret et s\u00e5 overv\u00e6ldende antal stjerneskud (i dag kalder astronomerne dem for meteorer), at mange mennesker troede, at verdens undergang var n\u00e6rt forest\u00e5ende. I dag gribes vi ikke af panik ved en s\u00e5dan spektakul\u00e6r begivenhed, tv\u00e6rtimod. Nu ved vi, hvad der for\u00e5rsager de mange meteorer, s\u00e5 det himmelske fyrv\u00e6rkeri betragtes derimod som en af naturens smukkeste oplevelser. I 1833 blev begivenheden dog startskuddet p\u00e5 en ny videnskabsgren indenfor astronomien: meteorvidenskab og forudsigelsen af kommende sv\u00e6rme.<\/span><\/p>\n

Datidens astronomer havde i begyndelsen af 1800-tallet bem\u00e6rket, at mange meteorer syntes at komme fra samme retning. N\u00e5r deres spor blev forl\u00e6nget bagud, skar de alle hinanden i et punkt, og for stjerneskudssv\u00e6rmen i november 1833 var det i n\u00e6rheden af stjernebilledet L\u00f8ven. Dette punkt kaldes for radianten, og meteorsv\u00e6rme er opkaldt efter det stjernebillede, hvori radianten ligger, dvs. i dette tilf\u00e6lde hedder meteorsv\u00e6rmen Leoniderne efter L\u00f8vens latinske navn Leo.<\/span><\/p>\n

\"\"To tr\u00e6snit som viser Leoniderne i 1833<\/strong>.<\/span><\/h5>\n

Leoniderne fortsatte med at forbl\u00f8ffe folk. I 1866 og igen i 1867 observerede man p\u00e5 ny adskillige tusinde meteorer i timen. P\u00e5 grund af dette \u00e6refrygtindgydende skuespil s\u00e5 man frem til et nyt udbrud, n\u00e5r der igen var g\u00e5et 33 \u00e5r.<\/span><\/p>\n

P\u00e5 nogenlunde samme tidspunkt bem\u00e6rkede astronomerne, at meteorsv\u00e6rmenes baner er sammenfaldende med kometbaner. Denne lighed antydede, at meteorer er l\u00f8srevne sm\u00e5fragmenter udkastet fra kometerne, n\u00e5r disse passerer forbi Solen. Leoniderne blev hurtigt identificeret som stammende fra kometen Temple-Tuttle. Denne komet blev opdaget af William Temple i december 1865 og uafh\u00e6ngigt heraf af Horace Tuttle i januar 1866.<\/span><\/p>\n

Med stor sp\u00e6nding ventede man s\u00e5ledes p\u00e5 et udbrud i 1899, men desv\u00e6rre viste der sig kun relativt f\u00e5 meteorer ved sv\u00e6rmens beregnede maximum. Forudsigelsen var omtalt i alle aviser, og den udeblevne begivenhed blev en alvorlig tilbagegang for folks tillid til astronomerne. Skuffelsen fik folk til at miste interessen for Leoniderne, som kun kunne fremvise et antal p\u00e5 15-20 meteorer i timen i de f\u00f8rste par \u00e5rti af 1900-tallet. Et moderat udbrud p\u00e5 omkring 240 pr. time i 1932 blev ikke bem\u00e6rket af s\u00e6rlig mange. En sv\u00e6rm, som tidligere havde skabt frygt for dommedag, var stort set glemt og blev kun observeret af nogle f\u00e5 entusiaster.<\/span><\/p>\n

Da Leoniderne vendte tilbage med et storsl\u00e5et skue i 1966, var der s\u00e5ledes kun meget f\u00e5 mennesker udend\u00f8rs, da begivenheden fandt sted kort f\u00f8r daggry over det sydvestlige USA. Et lille dusin meteorobservat\u00f8rer havde bem\u00e6rket en svag stigning i aktiviteten mellem kl. 02.30 og 03.30. Dette steg til n\u00e6sten 200 meteorer pr. time i den f\u00f8lgende time, og ved 5-tiden om morgenen var aktiviteten kommet op p\u00e5 2 meteorer i sekundet. Aktiviteten fortsatte med at stige, og maximum forekom nogle f\u00e5 minutter f\u00f8r klokken seks, da der blev observeret 40 meteorer pr. sekund – svarende til 144.000 i timen.<\/span><\/p>\n

\"\"Leoniderne i 1966 fra det vestlige USA. Det er f\u00f8r den digitale tidsalder, hvor lignende billeder kan fremstilles ved hj\u00e6lp af en lang r\u00e6kke enkeltoptagelser. Billedet her er en 12-minutters eksponering med en 50 mm f\/1,9 linse p\u00e5 Kodak Tri-X (ISO 400) film, og det viser s\u00e5ledes det store antal meteorer, der rent faktisk forekom i l\u00f8bet af disse 12 minutter.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Leonidesv\u00e6rmen havde igen vist sin fordums storhed, og praktisk talt ingen bem\u00e6rkede det. Da nyheden blev spredt, voksede interessen atter. Ville der komme et lignende udbrud i 1999. Det gjorde der ikke. Der blev set flere meteorer end normalt, men nogen storm blev det ikke.<\/span><\/p>\n

I 2002 forekom et mindre udbrud, hvor der i under maksimum tidligt om morgenen blev observeret adskillige hundrede meteorer i l\u00f8bet af \u00bd time. Det kortvarige maksimum forekom omkring kl. 05:30 dansk tid, s\u00e5 for en gangs skyld blev Danmark favoriseret. Siden da er sv\u00e6rmen vendt tilbage til normalt niveau med en ZHR<\/a><\/strong> p\u00e5 10-20, og samtidig viser computermodeller, at Jupiters tyngdep\u00e5virkning f\u00e5r den t\u00e6tteste del af Leonide-str\u00f8mmen til at passere forbi Jordens bane indtil i hvert fald indtil 2098. I 2018 forventes Leoniderne derfor ikke at blive s\u00e6rlig spektakul\u00e6r. Sv\u00e6rmen kan ses mellem den 6. og 30. november, dog med meget f\u00e5 meteorer udenfor maksimum. I \u00e5r er forholdene nogenlunde gode, fordi maksimum falder, medens M\u00e5nen er midt mellem 1. kvarter og fuldm\u00e5ne. Maksimum forventes natten mellem l\u00f8rdag den 17. og s\u00f8ndag den 18. Denne morgen g\u00e5r M\u00e5nen ned kl. 01:26.<\/span><\/p>\n

\"\"Leonidernes radiant ligger midt \u2019Seglet\u2019, den karakteristiske figur i form af et omvendt sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn, som udg\u00f8r L\u00f8vens hoved og manke. L\u00f8ven st\u00e5r op lige efter midnat, og de bedste forhold er timerne f\u00f8r daggry.<\/span><\/strong><\/h5>\n

En mindre meteorsv\u00e6rm har maksimum omkring den 11.\/12. november. De Nordlige Taurider udspringer som navnet antyder fra Tyren. Ophavskometen er 2P\/Encke, som kredser omkring Solen p\u00e5 3,3 \u00e5r, hvilket g\u00f8r den til den periodiske komet med korteste omkredsningsperiode. Den tilh\u00f8rende meteorsv\u00e6rm giver kun ganske f\u00e5 meteorer, idet ZHR normalt ikke overstiger 5, hvilket skal sammenlignes med, at man ofte kan se samme antal sporadiske meteorer under en m\u00f8rk himmel. I mods\u00e6tning til meteorerne fra en sv\u00e6rm kommer sporadiske meteorer fra alle mulige retninger. Mange sporadiske meteorer er m\u00e5ske i virkeligheden rester af gamle meteorsv\u00e6rme, som ikke l\u00e6ngere er aktive.<\/span><\/p>\n

\"\"Himlen mod syd ved midnat midt i november.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Som det fremg\u00e5r af stjernekortet, befinder Tyren med den r\u00f8de k\u00e6mpe Aldebaran, de to stjernehobe Plejaderne og Hyaderne og De Nordlige Tauriders radiant sig h\u00f8jt p\u00e5 himlen i sydlig retning.<\/span><\/p>\n

Andre bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige stjernebilleder p\u00e5 denne del af himlen er Kusken. Is\u00e6r l\u00e6gger man m\u00e6rke til himlens sjetteklareste stjerne Capella og tre svagere, som danner en trekant lige under Capella. I mytologien repr\u00e6senterer Capella en ged, medens de tre stjerner er gedens kid. Inden der i 1930 blev enighed om en n\u00f8jagtig afgr\u00e6nsning af stjernebillederne var en stjerne delt mellem Kusken og Tyren. Den vises p\u00e5 gamle stjernekort som b\u00e5de Kuskens h\u00f8jre fod og spidsen af Tyrens venstre horn. Da Johann Bayer i 1603 som den f\u00f8rste benyttede latinske bogstaver til at identificere stjernerne indenfor hvert enkelt stjernebillede, fik den p\u00e5g\u00e6ldende stjerne to ben\u00e6vnelser: \u03b2 Tauri og \u03b3 Aurigae. Nutidens astronomer katalogiserer den udelukkende som tilh\u00f8rende Tyren.<\/span><\/p>\n

Til venstre for Kusken ses de to klare stjerner, Castor og Pollux i Tvillingerne, medens Perseus befinder sig i zenith til h\u00f8jre for Kusken. Andromeda og Pegasus (som i lighed med Tyren og Kusken er f\u00e6lles om en stjerne) st\u00e5r h\u00f8jt p\u00e5 himlen mod vest, og umiddelbart herunder ses de mindre stjernebilleder Trekanten og V\u00e6dderen samt Fiskene med sine fortrinsvist svage stjerner. Helt nede ved sydvesthorisonten sv\u00f8mmer s\u00f8uhyret fra sagnet om Andromeda. P\u00e5 dansk har det dog et mere fredeligt navn, nemlig Hvalen.<\/span><\/p>\n

Orion er kommet helt fri af horisonten, og det samme er himlens klareste stjerne, Sirius. Sammen med den r\u00f8de Betelgeuze i Orion og Procyon i Lille Hund danner Sirius en n\u00e6sten ligesidet trekant, som g\u00e5r under navnet Vintertrekanten. Geometrilektionen kan udvides yderligere, idet Castor\/Pollux, Capella, Aldebaran, Rigel, Sirius og Procyon tilsammen danner en meget stor sekskant, Vintersekskanten.<\/span><\/p>\n

I overensstemmelse med indledningen, som fortalte, at for\u00e5rets stjernebilleder s\u00e5 sm\u00e5t begynder at melde deres ankomst allerede i november, bliver Jomfruens klareste stjerne Spica synlig umiddelbart f\u00f8r solopgang. Udover at v\u00e6re Jomfruens klareste stjerne er Spica samtidig himlens 16. klareste. Den kan nemt findes ved at f\u00f8lge kurven p\u00e5 Karlsvognens vognstang (Store Bj\u00f8rns hale) ned til Arcturus og forts\u00e6tte et lige s\u00e5 stort stykke som afstanden mellem vognstangen og Arcturus.<\/span><\/p>\n

\"\"Morgenhimlen midt i november kl. 06.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Jomfruen er et stort stjernebillede. Det er himlens 2. st\u00f8rste i areal, og er kun overg\u00e5et af S\u00f8slangen. Det 3. st\u00f8rste er meget apropos Store Bj\u00f8rn. Alligevel er Jomfruen ikke s\u00e6rlig fremtr\u00e6dende, fordi den bortset fra Spica best\u00e5r af forholdsvis svage stjerner, som ligger meget spredte i det store stjernebillede. Spica ligger omkring 10 grader syd for himlens \u00e6kvator og praktisk talt p\u00e5 Ekliptika. Det betyder, at den regelm\u00e6ssigt bliver okkulteret, dvs. d\u00e6kket, af M\u00e5nen. Solen st\u00e5r i samme retning som Spica i efter\u00e5ret, hvilket har gjort stjernen til symbol for h\u00f8sten. Dette ses i dens navn, idet Spica er latin for kornaks.<\/span><\/p>\n

\"\"Jomfruen.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Gr\u00e6kerne kaldte Jomfruen for Parthenos, og hun bliver normalt identificeret med Dike, retf\u00e6rdighedens gudinde, som var datter af Zeus og Themis, men hun er ogs\u00e5 kendt som Astraeia, som var datter af Astraeus, der var far til stjernerne. Moderen var Eos, daggryets gudinde. P\u00e5 Uranias Mirror er Jomfruen afbildet med vinger, s\u00e5 hun minder om en engel, og hun holder et hvedeaks i sin venstre h\u00e5nd, symboliseret af Spica.<\/span><\/p>\n

Afstanden til Spica er 262 lys\u00e5r, og da den set fra Jorden har en lysstyrke p\u00e5 mag. 1.04, betyder det, at den i virkeligheden er 1900 gange mere lysst\u00e6rk end Solen. Den tilsyne-ladende lysstyrke er dog lidt misvisende, fordi Spica best\u00e5r faktisk af to stjerner i et meget t\u00e6t kredsl\u00f8b. Afstanden mellem de to komponenter er 0,12 astronomiske enheder, svarende til 18 millioner kilometer. Stjernerne kredser om hinanden p\u00e5 kun 4,0145 fire dage, og de er s\u00e5 t\u00e6t sammen, at det er sv\u00e6rt at unders\u00f8ge dem individuelt. Begge er bl\u00e5 stjerner af spektralklasse B, og den klareste n\u00e6rmer sig afslutningen p\u00e5 sin stabile tilv\u00e6relse. Dens masse er 10,5 gange Solens og diameteren 7 gange s\u00e5 stor som Solens. Den store masse betyder, at den engang i fremtiden kan eksplodere som en supernova.<\/span><\/p>\n

Selv om Jomfruen s\u00e5ledes h\u00f8rer til for\u00e5rshimlen, f\u00e5r den alligevel denne ekstra opm\u00e6rk-somhed, for her i november befinder planeten Venus sig t\u00e6t p\u00e5 Spica hele m\u00e5neden. Morgenhimlen vil derfor se lidt anderledes ud i 2018, end ovenst\u00e5ende stjernekort over dens udseende i november viser.<\/span><\/p>\n

Venus var i nedre konjunktion den 26. oktober. Ved nedre konjunktion passerer en indre planet mellem Jorden og Solen og kan derfor ikke ses. For Venus\u2019 vedkommende kan den dog ofte ses p\u00e5 aftenhimlen indtil nogle f\u00e5 dage f\u00f8r konjunktionen og dukker ligeledes op p\u00e5 morgenhimlen igen nogle f\u00e5 dage efter konjunktionen. Allerede oldtidens astronomer i b\u00e5de Den Gamle og Den Nye Verden havde bem\u00e6rket, at Venus med regelm\u00e6ssige mel-lemrum gentog sin optr\u00e6den blandt stjernerne. De bem\u00e6rkede, at Venus gennemsnitlig var synlig i 263 dage som aftenstjerne. S\u00e5 gik der 8 dage, hvor den ikke kunne ses. Derefter kunne den ses som morgenstjerne i 263 dage, hvorefter den var ude af syne i 50 dage, f\u00f8r den atter kunne iagttages om aftenen. Selvom den specielle synlighedsperiode som b\u00e5de morgen- og aftenstjerne var kendt, troede de fleste kulturer dog l\u00e6nge, at der var tale om to forskellige objekter. Synlighedsperioderne er som n\u00e6vnt gennemsnitlige, og her i 2018 var det ikke muligt at se Venus i det meste af oktober forud for konjunktionen p\u00e5 grund af de specielle baneforhold, som blev omtalt under stjernehimlen i oktober<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

Nogle f\u00e5 dage inde i november dukker Venus imidlertid op p\u00e5 morgenhimlen kort tid f\u00f8r solopgang. Planeten vinder hurtig h\u00f8jde og vinkelafstand fra Solen. Den 1. st\u00e5r den op \u00bd time f\u00f8r Solen, og allerede den 10. finder opgangen sted 2 timer f\u00f8r. Den 20. er der lagt yderligere \u00e9n time til, s\u00e5 Venus er p\u00e5 himlen tre timer f\u00f8r solopgang. Venus bliver s\u00e5ledes nemmere og nemmere at se, hvilket forst\u00e6rkes af dens lysstyrke, for i l\u00f8bet af m\u00e5neden stiger den fra mag. \u00f74,2 til mag. \u00f74,9.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus i november 2018. Venus passerer Spica den 13.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Gennem et teleskop er Venus\u2019 forandring endnu mere dramatisk. Den begynder m\u00e5neden som et meget smalt segl med en udstr\u00e6kning p\u00e5 et bueminut. Udstr\u00e6kningen halveres inden m\u00e5nedens udgang og ender p\u00e5 45 buesekunder.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus\u2019 fase den 1., 15. og 30. Den 1. er belysningsgraden 1,5%, den 15. er den 11,5% og den 30. 25%.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Venus er n\u00e6st efter Solen og M\u00e5nen det klareste objekt p\u00e5 himlen. Af den grund har mange kulturer overalt p\u00e5 Jorden tillagt dette himmellegeme en speciel rolle, fordi ingen andre \u2019stjerner\u2019 lyser med s\u00e5 smukt og klart hvidt lys. Hos Mayaerne var Venus den fjerkl\u00e6dte slangegud Quetzalcoatl, og dens str\u00e5ler var de spyd, som guden slyngede mod sine fjender. I Mesopotamiens mytologi hed den Ishtar, og som n\u00e6vnt gik der l\u00e6nge, f\u00f8r det stod klart, at \u2019morgenstjernen\u2019 og \u2019aftenstjernen\u2019 er \u00e9t og samme objekt. Ishtar var en mand, n\u00e5r den var p\u00e5 himlen om morgenen og en kvinde, n\u00e5r den kunne ses om aftenen.<\/span><\/p>\n

Senere videref\u00f8rte gr\u00e6kerne myterne og kaldte den klare planet for Afrodite. Afrodite var gudinde for k\u00e6rlighed, sk\u00f8nhed og frugtbarhed og var datter af Jupiter og en jordisk kvinde ved navn Dione. Afrodite blev ikke f\u00f8dt p\u00e5 normal vis, men opstod af havets skumtoppede b\u00f8lger \u2013 den skumf\u00f8dte Venus<\/em> – og var den smukkeste af alle gudinderne. I dag kendes planeterne under deres romerske navne. Afrodite blev i romernes mytologi til Venus. I den nordiske mytologi hed frugtbarhedsguinden Freja.<\/span><\/p>\n

\"\"Sandro Botticelli 1485.Venus\u2019 f\u00f8dsel.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Venus\u2019 f\u00e6drene ophav, Jupiter, er himlens n\u00e6stklareste stjerneformede objekt. I denne m\u00e5ned st\u00e5r Jupiter for t\u00e6t p\u00e5 Solen til at kunne ses. Den er i konjunktion den 26. novem-ber og dukker op p\u00e5 morgenhimlen allersidst p\u00e5 \u00e5ret.<\/span><\/p>\n

Merkur opn\u00e5r st\u00f8rste \u00f8stlige elongation den 6. november med en vinkelafstand til Solen p\u00e5 23\u00b0 og med en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f70,2. Umiddelbart skulle man derfor tro, at Merkur vil v\u00e6re nem at se, fordi den observeres bedst, n\u00e5r vinkelafstanden til Solen er st\u00f8rst. Den ak-tuelle elongation er desv\u00e6rre meget ugunstig, fordi Merkur befinder et godt stykke under Ekliptika og derfor g\u00e5r ned s\u00e5 kort tid efter Solen, at himlen ikke n\u00e5r at blive tilstr\u00e6kkelig m\u00f8rk.<\/span><\/p>\n

\"\"Solnedgang 6. november. Jupiter og Merkur st\u00e5r for lavt til at kunne ses fra vore breddegrader.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Det st\u00e5r v\u00e6sentligt bedre til for Mars og Saturn. Ganske vist st\u00e5r disse to planeter meget lavt over horisonten. Saturn bliver synlig mod sydvest en lille times tid efter solnedgang. Med en lysstyrke p\u00e5 mag. 0,5 er ringplaneten det klareste objekt i omr\u00e5det. Den lave h\u00f8jde i Skytten betyder dog, at planeten kun er p\u00e5 himlen i kort tid. Den 1. november g\u00e5r den ned knap 3 timer efter Solen, og dette er svundet til \u00e9n time den 30. november.<\/span><\/p>\n

Mars st\u00e5r l\u00e6ngere mod \u00f8st. Den st\u00e5r b\u00e5de h\u00f8jere og er l\u00e6ngere tid p\u00e5 himlen end Saturn. Ligesom Saturn er den det klareste objekt p\u00e5 den del af himlen, hvor den befinder sig, hvilket vil sige i omr\u00e5det mellem Stenbukken og Vandmanden. Mars har en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f70,6 i begyndelsen af m\u00e5neden, men inden udgangen af november er den faldet til mag \u00f70,1. Oppositionssl\u00f8jfen er for l\u00e6ngst overst\u00e5et, s\u00e5 Mars bev\u00e6ger sig i \u00f8stlig retning i forhold til baggrundsstjernerne. Den bev\u00e6ger sig fra Stenbukken ind i Vandmanden, hvis gr\u00e6nse passeres den 5. november. Planetens hurtige bev\u00e6gelse f\u00f8rer den i m\u00e5nedens l\u00f8b mere end 15\u00b0 l\u00e6ngere mod \u00f8st.<\/span><\/p>\n

Mars\u2019 lysstyrke og i s\u00e6rdeleshed dens tilsyneladende diameter er svundet meget siden oppositionen den 27. juli. Midt i november er afstanden mellem Jorden og Mars 133 millioner kilometer, hvilket betyder, at diameteren kun er 10\u00bd\u201d. Dette skal sammenlignes med de 24,3\u201d, som var tilf\u00e6ldet under oppositionen. Det er dog intet at regne med i forhold til den st\u00f8rrelse, som vil v\u00e6re g\u00e6ldende, n\u00e5r Mars kommer i konjunktion med Solen den 2. september 2019. P\u00e5 dette tidspunkt kan planeten ganske vist ikke ses, fordi den st\u00e5r i samme retning som Solen. Mars og Jorden befinder sig p\u00e5 hver side af Solen, s\u00e5 afstanden mellem planeterne er 400 millioner kilometer. Mars diameter vil p\u00e5 grund af planetens beskedne st\u00f8rrelse og den store afstand kun v\u00e6re 3\u00bd\u201d.<\/span><\/p>\n

\"\"Mars\u2019 tilsyneladende st\u00f8rrelse under henholdsvis oppositionen den 27. juli 2018, den 15. november 2018 og under konjunktionen den 2. september 2019.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Uranus og Neptun bev\u00e6ger sig s\u00e5 langsomt i forhold til baggrundsstjernerne, at der kun forekommer en beskeden positions\u00e6ndring i l\u00f8bet af \u00e9n m\u00e5ned. Bem\u00e6rkningerne og s\u00f8gekortene fra september<\/a><\/strong> og oktober<\/a><\/strong> kan derfor fortsat benyttes i denne m\u00e5ned. <\/span><\/p>\n

Uranus befinder sig i V\u00e6dderen. Den klareste stjerne i umiddelbar n\u00e6rhed er dog Omikron i Fiskene p\u00e5 mag. 4. I l\u00f8bet af m\u00e5neden bliver afstanden mellem Uranus og \u03bf Psc reduceret fra 2\u00bd\u00b0 til 1\u00bd\u00b0. Uranus har en lysstyrke p\u00e5 mag. 5,7. N\u00e6sten det samme har en baggrundsstjerne, HIP 8588 p\u00e5 mag. 5,9. Uranus passerer t\u00e6ttest forbi denne stjerne i n\u00e6tterne omkring 10. november. Mindsteafstanden bliver 14\u2019.<\/span><\/p>\n

For Neptuns vedkommende g\u00e6lder, at den hele m\u00e5neden befinder sig minde end 2\u00b0 fra \u03bb i Vandmanden. Neptun bev\u00e6ger sig retrogradt indtil 25. november, hvor oppositionssl\u00f8jfen afsluttes, og den langsomme prograde \u00f8stg\u00e5ende bev\u00e6gelse begynder. En detalje er, at Mars\u2019 \u00f8stg\u00e5ende bev\u00e6gelse er meget hurtigere end Neptuns. I l\u00f8bet af november n\u00e6rmer Mars sig \u03bb Aqr og dermed Neptun. I begyndelsen af december passerer de to planeter t\u00e6t forbi hinanden.<\/span><\/p>\n

Neptun har en lysstyrke p\u00e5 mag. 7,9 og kan ikke ses med det blotte \u00f8je men dog med en god prismekikkert. Hvis man kan se Neptun, kan man derfor ogs\u00e5 relativt nemt finde en af de f\u00f8rst fundne asteroider, 3 Juno, som kommer i opposition den 17. november med en lysstyrke p\u00e5 mag. 7,4. Juno befinder sig i den nordlige del af Floden Eridanus, som ligger under Tyren og til h\u00f8jre for Orion. Det er et omr\u00e5de med kun f\u00e5 klare stjerner, s\u00e5 et godt s\u00f8gekort er n\u00f8dvendigt. Kortene herunder giver et overordnet indtryk af omr\u00e5det, medens et detaljeret og dagligt opdateret kort kan findes p\u00e5 Heavens-above<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

\"\"Oversigtskort over 3 Junos bane i november\/december.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"3 Juno, detailkort. Midt i november, dvs. omkring tidspunktet for oppositionen, passerer 3 Juno t\u00e6t forbi 32 Eridani, hvis lysstyrke er mag. 4,7.<\/span><\/strong><\/h5>\n

3 Juno blev som nummeret antyder fundet som den 3. asteroide i begyndelsen af 1800-tallet. I det f\u00f8rste 10-\u00e5r af dette \u00e5rhundrede blev der fundet 4 asteroider, hvoraf 3 Juno er den mindste. Den har en diameter p\u00e5 omkring 240 kilometer, og ligesom de fleste \u00f8vrige asteroider kredser den i asteroideb\u00e6ltet mellem Mars og Jupiter. 3 Juno bruger 4,7 \u00e5r til et kredsl\u00f8b om Solen og er i opposition med ca. 15-16 m\u00e5neders mellemrum. P\u00e5 grund af den meget ellipseformede bane er det imidlertid kun f\u00e5 af oppositionerne, som er gunstige. Typisk topper lysstyrken under oppositionerne mellem mag. 9 og mag. 10. De mest gunstige oppositioner indtr\u00e6ffer med 13 \u00e5rs mellemrum, hvilket netop er tilf\u00e6ldet i 2018.<\/span><\/p>\n

32 Eridanus, som passeres i n\u00e6tterne omkring oppositionen, er for \u00f8vrigt en dobbel-tstjerne, som ligger i en afstand af 290 lys\u00e5r fra Jorden. Prim\u00e6rstjernen er en gullig stjerne p\u00e5 mag 4,8 med nogenlunde samme spektralklasse som Solen. Den sekund\u00e6re p\u00e5 mag. 6 har en bl\u00e5gr\u00f8n nuance, og afstanden mellem de to komponenter er 7\u201d.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

M\u00e5nens aktuelle udseende kan ses via dette link<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i november 2018 November er if\u00f8lge kalenderen \u00e5rets sidste efter\u00e5rsm\u00e5ned. Det kan da ogs\u00e5 tydeligt ses, at de tre vinterm\u00e5neder st\u00e5r for d\u00f8ren, for efter at have stillet urene om fra sommertid til normaltid den sidste s\u00f8ndag i oktober, … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":1811,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-1210","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1210","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1210"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1210\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1230,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1210\/revisions\/1230"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1210"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}