{"id":1232,"date":"2018-11-04T19:22:11","date_gmt":"2018-11-04T18:22:11","guid":{"rendered":"http:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=1232"},"modified":"2025-01-01T19:22:45","modified_gmt":"2025-01-01T18:22:45","slug":"stjernehimlen-i-december-2018","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=1232","title":{"rendered":"Stjernehimlen i december 2018"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i december 2018<\/span><\/strong><\/p>\n

Dagene er korte i december og n\u00e6tterne derfor tilsvarende lange. Den 1. st\u00e5r Solen op kl. 08:22 og g\u00e5r ned igen kl. 15:53. Det giver en dagsl\u00e6ngde p\u00e5 7 timer og 31 minutter, og den 31. er de tilsvarende tider henholdsvis kl. 08:46 og kl. 15:57, hvilket vil sige 7 timer og 11 minutters dagslys, s\u00e5 selv n\u00e5r tusm\u00f8rket<\/a><\/strong> tr\u00e6kkes fra, bliver det til mange m\u00f8rke timer. P\u00e5 \u00e5rets korteste dag er dagens l\u00e6ngde 7 timer og 5 minutter. Det er n\u00e6sten 10\u00bd time kortere end ved midsommer.<\/span><\/p>\n

I 2018 falder \u00e5rets korteste dag den 21. december. Helt pr\u00e6cis n\u00e5r Solen sin sydligste position p\u00e5 Ekliptika kl. 23:22. P\u00e5 dette tidspunkt kan den naturligvis ikke ses fra vore breddegrader, idet den gik ned allerede kl. 15:49. Da Solen kulminerede tidligere p\u00e5 dagen, dvs. stod h\u00f8jest p\u00e5 himlen mod syd kl. 12:17, befandt den sig kun godt 11\u00b0 over horisonten. Skyggerne er derfor ekstra lange selv ved middagstid. I mods\u00e6tning hertil st\u00e5r Solen 58\u00b0 over horisonten ved midsommer. Bem\u00e6rk at tiderne og kulminationsh\u00f8jden g\u00e6lder for Odense. Andre steder i Danmark vil der forekomme en mindre afvigelse pga. en anden geografisk placering. Skagen ligger godt 3\u00b0 l\u00e6ngere mod nord end Gedser, s\u00e5 Solens h\u00f8jde ved middagstid vil afvige et lige s\u00e5 stort antal grader fra den ene ende af landet til den anden.<\/span><\/p>\n

\"\"Vintersolhverv, lange skygger.<\/span><\/strong><\/h5>\n

\u00c5rets 12 m\u00e5neder inddeles i fire \u00e5rstider, hvor hver \u00e5rstid varer tre m\u00e5neder. Den traditionelle inddeling f\u00f8lger kalenderm\u00e5nederne. Denne inddeling benyttes f.eks. af meteorologerne, fordi det g\u00f8r det nemmere at udarbejde m\u00e5nedsvise klimatologiske beregninger og statistikker. For meteorologerne begynder vinteren s\u00e5ledes den 1. december, medens den astronomisk set f\u00f8rst begynder ved vintersolhverv.<\/span><\/p>\n

\"\"Himlen mod nord ved midnat midt i december.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Karlsvognen har efterh\u00e5nden bev\u00e6get sig s\u00e5 h\u00f8jt op p\u00e5 himlen mod nord\u00f8st p\u00e5 denne tid af natten, at de svagere stjerner i Store Bj\u00f8rns ben og hoved bliver synlige. P\u00e5 ovenst\u00e5ende kort er der trukket forbindelseslinjer for at fremh\u00e6ve Store Bj\u00f8rns kontur. P\u00e5 mange stjernekort ser man ofte kun forbindelseslinjer mellem de syv klare stjerner i Karlsvognen, og lige s\u00e5 ofte er forbindelseslinjerne mellem stjernerne i b\u00e5de Store Bj\u00f8rn og himlens \u00f8vrige stjernebilleder forskellig fra kort til kort. Selve konturerne er temmelig flydende, medens astronomerne har fastsat langt mere pr\u00e6cise gr\u00e6nser mellem stjernebillederne.<\/span><\/p>\n

P\u00e5 sin f\u00f8rste generalforsamling i 1922 vedtog IAU en liste over 88 stjernebilleder, som d\u00e6kker hele himlen. P\u00e5 vegne af IAU udarbejdede en belgisk astronom, Eug\u00e8ne Delporte, derefter en endelig liste over gr\u00e6nserne for de 88 stjernebilleder. Delportes arbejde blev godkendt af\u00a0 IAU p\u00e5 et m\u00f8de i 1928 og offentliggjort i 1930 i en bog med titlen D\u00e9limitation Scientifique des Constellations<\/a><\/strong><\/em> (Videnskabelig afgr\u00e6nsning af stjernebillederne). Denne afgr\u00e6nsning har astronomerne i hele verden fulgt lige siden, og stjernebillederne betragtes ikke l\u00e6ngere som figurer, men som pr\u00e6cist definerede omr\u00e5der af himlen. I denne videnskabelige skildring g\u00e5r gr\u00e6nserne i zigzag langs rektascension- og deklinationslinjerne for at sikre, at alle stjerner holder sig inden for de stjernebilleder, de allerede var tildelt.<\/span><\/p>\n

\"\"Store Bj\u00f8rns afgr\u00e6nsning iflg. D\u00e9limitation Scientifique des Constellations.<\/strong>
\n<\/span><\/h5>\n

Himlens anden bj\u00f8rn, Lille Bj\u00f8rn, har naturligvis ogs\u00e5 sin veldefinerede gr\u00e6nse, og derudover har den trods sin lidenhed en s\u00e6rlig vigtig betydning, idet dens hale udg\u00f8res af Nordstjernen, som st\u00e5r s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 himlens nordpol, at den altid st\u00e5r i samme retning og h\u00f8jde over horisonten.<\/span><\/p>\n

Omr\u00e5det mellem Nordstjernen og Capella ser temmelig tomt ud. Det udg\u00f8res af stjerne-billedet Giraffen, som ikke er s\u00e6rlig kendt, idet dets stjerner alle er meget svage. I Giraffen kan man imidlertid finde en meget interessant r\u00e6kke stjerner, som g\u00e5r under navnet Kembles Cascade. Stjernerne i Kembles Cascade har bortset fra beliggenheden ikke noget med hinanden at g\u00f8re men ligger tilf\u00e6ldigvis blot i samme retning. Navnet stammer fra en amerikansk franciskanermunk, Lucian Kemble, som indtil sin d\u00f8d i 1999 brugte megen af sin fritid til at studere stjernehimlen gennem en lille prismekikkert og et lille teleskop. Stjernerne i Kembles Casacade var naturligvis kendte i forvejen, men havde ikke f\u00e5et et egentligt navn p\u00e5 stjernekortene, f\u00f8r Kemble gjorde opm\u00e6rksom p\u00e5 dem.<\/span><\/p>\n

For at finde Kembles Cascade skal prismekikkerten rettet mod et punkt cirka midtvejs mellem Nordstjernen og Capella. Her finder man to stjerner af 4. st\u00f8rrelse, \u03b1 og \u03b2 Camelopardalis. Lige ved siden af \u03b2 befinder der sig en dobbeltstjerne med en adskillelse p\u00e5 3′. Disse to stjerner kaldes 11 og 12 Camelopardalis. Omkring 6\u00b0 vest for \u03b1 og \u03b2, dvs. ca. \u00e9t kikkertsynsfelt, findes Kembles Cascade som 14 svage stjerner mellem 7. og 9. st\u00f8rrelsesklasse, der ligger i en lang r\u00e6kke. Midt i r\u00e6kken ses en enkelt klarere stjerne af 5. st\u00f8rrelse. Kembles Cascade fylder ca. 2\u00bd\u00b0, og under gode observationsforhold er det muligt at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 en \u00e5ben stjernehob, NGC 1502, i den sydlige ende af r\u00e6kken. NGC 1502’s 45 stjerner har en samlet lysstyrke p\u00e5 omkring 6. st\u00f8rrelse.<\/span><\/p>\n

\"\"Giraffen mellem Nordstjernen og Capella. Kembles Cascade er markeret med et X. P\u00e5 detailkortet er det markerede synsfelt 5\u00b0, og mindste stjernest\u00f8rrelse er mag. 9\u00bd.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Mod nordvest er Lyren og Svanen n\u00e6sten forsvundet under horisonten. De to stjerne-billeders hovedstjerner, Vega og Deneb, er dog cirkumpolare fra danske breddegrader og g\u00e5r derfor aldrig ned.<\/span><\/p>\n

\"\"Himlen mod syd ved midnat midt i december.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Vinterens velkendte stjernebilleder med Orion som den bedst kendte dominerer himlen i sydlig retning. Til h\u00f8jre for Orion og h\u00f8jere p\u00e5 himlen tiltr\u00e6kker Tyren med sit r\u00f8de \u00f8je Aldebaran opm\u00e6rksomheden. Aldebaran ligger midt i den \u00e5bne stjernehob Hyaderne uden dog at tilh\u00f8re hoben. Fra Jorden ses den blot i samme retning, og i virkelighedens univers ligger Hyaderne dobbelt s\u00e5 langt v\u00e6k som Aldebaran, hvis afstand er 65 lys\u00e5r. Tyrens anden \u00e5bne stjernehob, Plejaderne, ligger endnu l\u00e6ngere v\u00e6k, nemlig omkring 450 lys\u00e5r, og som dens danske navn Syvstjernen<\/em> antyder, kan man under gode observations-forhold se syv stjerner i hoben.<\/span><\/p>\n

Galilei var den f\u00f8rste astronom, som s\u00e5 p\u00e5 Plejaderne gennem et teleskop, og han kunne konstatere, at der er mere end syv stjerner. Hans skitse af stjernehoben indeholder 36 stjerner, hvilket dog langt fra er det reelle antal, idet det ansl\u00e5s, at Plejaderne i alt indeholder omkring 3000 stjerner. Det h\u00e6vdes, at nogle mennesker med s\u00e6rligt godt syn og under gode observationsforhold kan se op til 12-14 stjerner. De gamle gr\u00e6kere navngav 9 af stjernerne: Sterope, Merope, Electra, Maia, Taygete, Celano og Alcyone samt de syv s\u00f8stres for\u00e6ldre Atlas og Pleione.<\/span><\/p>\n

Mod sydsyd\u00f8st ses himlens klareste stjerne Sirius, som sammen med Betelgeuze i Orion og Procyon i Lille Hund danner Vintertrekanten. H\u00f8jere p\u00e5 himlen mod syd\u00f8st st\u00e5r de to Tvillinger Castor og Pollux, og direkte mod \u00f8st er L\u00f8ven st\u00e5et op, og de skarpsynede kan under en m\u00f8rk himmel skelne Ekliptikas svageste stjernebillede Krebsen mellem Tvillingerne og L\u00f8ven. I den modsatte retning er Pegasusfirkanten p\u00e5 vej ned under horisonten mod vest. Lodret over hovedet ses Capella i Kusken og det tomme omr\u00e5de med Giraffen, som blev omtalt tidligere. Perseus, Andromeda, Trekanten og V\u00e6dderen st\u00e5r fortsat h\u00f8jt p\u00e5 himlen, medens Fiskene og Hvalfisken efterh\u00e5nden forsvinder ud af syne.<\/span><\/p>\n

De to ovenst\u00e5ende stjernekort g\u00e6lder for timerne omkring midnat, s\u00e5 hvis man er ude under \u00e5ben himmel tidligere p\u00e5 aftenen, l\u00e6gger man m\u00e6rke til, at mange af sommerens stjernebilleder trods vinterens begyndelse fortsat st\u00e5r p\u00e5 vesthimlen umiddelbart efter solnedgang. Is\u00e6r l\u00e6gger man m\u00e6rke til Svanen, hvis klareste stjerne, Deneb, udg\u00f8r det ene hj\u00f8rne af Sommertrekanten. Omkring juletid st\u00e5r Svanen som et stort kors p\u00e5 vesthimlen efter m\u00f8rkets frembrud, og netop denne placering og de seks klareste stjerners indbyrdes position har givet anledning til det alternative navn Nordkorset<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

\"\"Himlen mod vest den 24. december 2018 kl. 20.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Juleaften og pebern\u00f8dder er faste traditioner, og en anden fast tradition i december er genoptagelsen af sp\u00f8rgsm\u00e5let om Betlehemsstjernen. Der er skrevet tykke b\u00f8ger og utallige artikler om det astronomiske f\u00e6nomen, som if\u00f8lge legenden fandt sted for et par tusinde \u00e5r siden. Trods alle spekulationerne st\u00e5r det stadig ikke klart, hvad det egentlig var, som de vise m\u00e6nd angiveligt s\u00e5<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

Normalt anses Perseiderne for \u00e5rets bedste meteorsv\u00e6rm. Det skyldes prim\u00e6rt, at den forekommer i august, hvor vejrforholdene \u2013 og specielt nattetemperaturen \u2013 er velegnet til udend\u00f8rs ophold. Decembers meteorsv\u00e6rm, Geminiderne, er dog ogs\u00e5 v\u00e6rd at holde \u00f8je med. P\u00e5kl\u00e6dningen skal s\u00e5 blot indrettes efter \u00e5rstiden, og netop i \u00e5r er forholdene gode, idet den tiltagende m\u00e5ne p\u00e5 maksimumsnatten mellem den 13. og 14. december g\u00e5r ned kl. 22.<\/span><\/p>\n

ZHR<\/a><\/strong>, dvs. det teoretisk beregnede antal meteorer, s\u00e6ttes normalt til omkring 100-120. Det er v\u00e6sentligt mere end Perseidernes ZHR p\u00e5 60-80, og derudover bev\u00e6ger meteorerne sig forholdsvis langsomt, idet st\u00f8vpartiklerne rammer Jordens atmosf\u00e6re med en hastighed p\u00e5 ‘kun’ 35 kilometer i sekundet. Geminiderne kan stort set ses hele natten, idet radianten st\u00e5r op umiddelbart efter solnedgang, men forholdene bliver bedre senere p\u00e5 aftenen, n\u00e5r M\u00e5nen er g\u00e5et ned, og radianten er kommet h\u00f8jere p\u00e5 himlen.<\/span><\/p>\n

De fleste velkendte meteorsv\u00e6rme som f.eks. Perseiderne og Orioniderne er gamle. De er blevet observeret i hundreder eller endda tusinder af \u00e5r. De tidligste beskrivelser stammer fra kineserne, men det var f\u00f8rst i sidste halvdel af 1800-tallet, at astronomerne fandt ud af, at de store \u00e5rligt tilbagevendende meteorsv\u00e6rme skyldes st\u00f8vpartikler fra kometer, hvis bane krydser eller passerer t\u00e6t forbi Jordens bane.<\/span><\/p>\n

En enkelt meteorsv\u00e6rm forblev imidlertid en g\u00e5de. Geminiderne dukkede pludselig op midt i 1800-tallet. I begyndelsen var sv\u00e6rmen ikke s\u00e6rlig bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdig og kom h\u00f8jst op p\u00e5 10-20 meteorer i timen. Siden da er antallet imidlertid steget, og er i dag en af de mere spektakul\u00e6re meteorsv\u00e6rme, hvor ZHR som tidligere n\u00e6vnt kan komme op p\u00e5 120 meteorer i timen under optimale forhold.<\/span><\/p>\n

Da Geminiderne blev opdaget i 1862, begyndte astronomerne i de f\u00f8lgende \u00e5r at lede efter ophavskometen. Medens meteorernes antal steg st\u00f8t, forblev kometen ukendt, men langt om l\u00e6nge skete der noget. I 1983 opdagede astronomerne ved hj\u00e6lp af NASA’s Infrared Astronomical Satellite (IRAS) et objekt, som kredser i samme bane som geminide-str\u00f8mmen. Sammenfaldet var s\u00e5 godt, at det m\u00e5tte v\u00e6re kilden til meteorsv\u00e6rmen. Objektet fik navnet 3200 Phaethon, og det kredser omkring Solen i en ellipseformet bane i l\u00f8bet af 1,43 \u00e5r p\u00e5 samme m\u00e5de som andre kortperiodiske kometer.<\/span><\/p>\n

\"\"3200 Phaethons bane.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Til stor forbavselse havde objektet imidlertid ingen komethale. Og endnu mere forbav-sende var, at der ikke var tegn p\u00e5 aktivitet, som kunne redeg\u00f8re for de mange l\u00f8srevne partikler, som er n\u00f8dvendige, for at Geminiderne fortsat kan best\u00e5 som meteorsv\u00e6rm. I stedet var der tale om en asteroide.<\/span><\/p>\n

3200 Phaethon klassificeres i dag som en stenkomet. I mods\u00e6tning til almindelige kometer best\u00e5r den som navnet antyder prim\u00e6rt af sten, og sj\u00e6ldenheden skyldes, at den skal passere meget t\u00e6t p\u00e5 Solen for at blive aktiv. Almindelige kometer afgasser prim\u00e6rt is, hvilket skaber den udbredte koma og lange hale, medens en stenkomet skal s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 Solen, at der er varmt nok til, at der udgasses fast stof direkte fra dens overflade. Dette kunne i givet fald danne en form for hale.<\/span><\/p>\n

\"\"Geminidernes radiant.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Saturn er i konjunktion med Solen den 2. januar 2019. Gennem det meste af december g\u00e5r ringplaneten ned s\u00e5 kort tid efter solnedgang, at den ikke er synlig p\u00e5 tusm\u00f8rkehimlen. N\u00e6sten det samme er tilf\u00e6ldet for Jupiter \u2013 blot med den forskel, at den var i konjunktion den 26. november og derfor har bev\u00e6get sig om p\u00e5 morgenhimlen og st\u00e5r op kort tid f\u00f8r Solen. Omkring juletid er vinkelafstanden til Solen efterh\u00e5nden blevet s\u00e5 stor, at Jupiter med en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f71,8 begynder at kunne ses mod syd\u00f8st kort tid f\u00f8r solopgang. S\u00e6rligt den 21. og 22. december er det v\u00e6rd at holde \u00f8je med morgenhimlen, hvor et t\u00e6t m\u00f8de finder sted mellem Jupiter og Merkur.<\/span><\/p>\n

Merkur, Solsystemets inderste planet, bliver synlig lavt p\u00e5 himlen i daggryet en uges tid ind i december og opn\u00e5r st\u00f8rste vestlige elongation den 15. december med en vinkel-afstand til Solen p\u00e5 21\u00b0. Efter st\u00f8rste elongation mister den hurtigt h\u00f8jde, men med en lystyrke p\u00e5 omkring mag. \u00f70,5 er det muligt at f\u00f8lge den en uges tid mere. Samtidig med at Merkur n\u00e6rmer sig Solen, bev\u00e6ger Jupiter sig den modsatte vej, og p\u00e5 de to oven-n\u00e6vnte morgener passerer de hinanden i en afstand af omkring 1\u00b0. Den 21. st\u00e5r Merkur over Jupiter, og n\u00e6ste morgen st\u00e5r de to planeter side om side. En prismekikkert vil v\u00e6re en god hj\u00e6lp til at ops\u00f8ge planeterne p\u00e5 den gryende morgenhimmel. Den meget lave h\u00f8jde over horisonten vil dog give en del lufturo<\/a><\/strong> og sv\u00e6kkelse af lyset. <\/span><\/p>\n

\"\"Morgenhimlen den 21. december 2018 kl. 07:30.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Den klareste stjerne p\u00e5 ovenst\u00e5ende billede af morgenhimlen er i virkeligheden ikke en stjerne. Det er planeten Venus, som st\u00e5r i stjernebilledet Jomfruen, hvis klareste stjerne Spica netop kan skimtes mod syd. Venus opn\u00e5r st\u00f8rste lystyrke p\u00e5 mag. \u00f74,9 den 1. december, og selv om lysstyrken svinder til mag. \u00f74,6 i l\u00f8bet af m\u00e5neden, vil de f\u00e6rreste bem\u00e6rke nogen forskel. Den st\u00f8rste lysstyrke forekommer altid ca. 35 dage f\u00f8r og efter nedre konjunktion, hvor skiven ses under en diameter p\u00e5 ca. 41\u201d.<\/span><\/p>\n

Det er derimod nemt at se en \u00e6ndring af planetens udseende, s\u00e5fremt man anvender et teleskop. I begyndelsen af m\u00e5neden ses Venus som et segl med en tilsyneladende diameter p\u00e5 de f\u00f8rn\u00e6vnte 41\u201d. Ved m\u00e5nedens afslutning er diameteren svundet til 26\u201d med omtrent halvdelen af skiven belyst. <\/span><\/p>\n

Den 3. december danner det smalle segl p\u00e5 den aftagende m\u00e5ne sammen med Spica og Venus en ligesidet trekant, hvilket giver anledning til en sammenligning. P\u00e5 det tidspunkt ligner de to medlemmer af Solsystemet ved et overfladisk blik mere eller mindre hinanden; naturligvis bortset fra st\u00f8rrelsen \u2013 og overfladen.<\/span><\/p>\n

\"\"M\u00e5nen og Venus den 3. december. M\u00e5nen 31\u2019 og 17% belyst. Venus 39\u201d og 27% belyst.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Umiddelbart efter solnedgang i begyndelsen af december er der s\u00e5ledes kun en enkelt planet, som g\u00f8r sig bem\u00e6rket. Det er Mars, som med en lysstyrke p\u00e5 mag. 0 befinder sig i Vandmanden. Mars var i opposition sidst i juli og i den mellemliggende tid er oppositions-sl\u00f8jfen afsluttet, s\u00e5 Mars bev\u00e6ger sig igen mod \u00f8st i forhold til baggrundsstjernerne. Den r\u00f8de planet passerer t\u00e6t forbi \u03bb (Lambda) Aqr p\u00e5 mag. 4 den 4. og t\u00e6t forbi\u00a0 \u03c6 (Phi) Aqr ligeledes p\u00e5 mag. 4 den 12. Den 21. bev\u00e6ger Mars sig ind i Fiskene. P\u00e5 dette tidspunkt er lysstyrken faldet, og den r\u00f8de planet, som dominerede sommerhimlen med sin store lysstyrke, er nu reduceret til en n\u00e6sten normalt udseende \u2019stjerne\u2019 p\u00e5 mag. 0,5.<\/span><\/p>\n

Den n\u00e6re passage mellem Mars og de to stjerner bliver dog overg\u00e5et af en endnu t\u00e6ttere passage af planeten Neptun den 7. december. Ganske vist har Neptun kun en lysstyrke p\u00e5 mag. 7,9 og kan derfor kun ses gennem en god prismekikkert eller et teleskop, men konjunktionen er en god anledning til selv at finde Solsystemets yderste planet, som var ukendt, indtil den efter en omfattende matematisk beregning blev fundet i 1846.<\/span><\/p>\n

N\u00e5r de to planeter er t\u00e6ttest p\u00e5 hinanden kl. 15, er afstanden kun godt 2\u2019. Man m\u00e5 derfor vente indtil himlen bliver m\u00f8rk et par timer senere, hvor afstanden kun vil v\u00e6re for\u00f8get ganske lidt. Hvis vejret ikke er gunstigt den 7., er muligheden der ogs\u00e5 om aftenen f\u00f8r eller efter. N\u00e6ste gang Mars og Neptun passerer s\u00e5 t\u00e6t forbi hinanden set fra Jorden bliver i oktober 2210!<\/span><\/p>\n

Mars bev\u00e6ger sig hurtige videre mod \u00f8st og krydser som n\u00e6vnt gr\u00e6nsen mellem Vand-manden og Fiskene den 21. december, medens den meget langsommere Neptun forbliver p\u00e5 n\u00e6sten samme position resten af m\u00e5neden.<\/span><\/p>\n

Skitsen herunder viser konjunktionen den 7. dec. kl. 17:15 set gennem et teleskop med 80\u00d7 forst\u00f8rrelse. Synsfeltet er 1\u00b0, og de to stjerner i nederste h\u00f8jre hj\u00f8rne er henholdsvis 81 Aqr p\u00e5 mag. 6,2 og HD 217572 p\u00e5 mag. 7,7. Med et godt teleskop kan man m\u00e5ske lige netop ane, at Neptun har en udstr\u00e6kning p\u00e5 2,3\u201d, og at Mars str\u00e6kker sig over 9\u201d. Samtidig kan man t\u00e6nke over, at afstanden til Mars er 159 millioner km, medens afstanden til Neptun er 4,48 milliarder kilometer. Det er dog ikke noget i sammenligning med afstanden til 81 Aqr p\u00e5 420 lys\u00e5r og til HD 217572 p\u00e5 680 lys\u00e5r.<\/span><\/p>\n

\"\"Mars og Neptun, 7. december 2018 kl. 17:15.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Uranus befinder sig lige p\u00e5 gr\u00e6nsen mellem V\u00e6dderen og Fiskene, og den befinder sig lige p\u00e5 gr\u00e6nsen til at v\u00e6re synlig for det blotte \u00f8je. Med en lysstyrke p\u00e5 mag. 5,7 er det dog en meget vanskelig udfordring, medmindre man befinder sig et helt m\u00f8rkt sted og ved pr\u00e6cist, hvor man skal rette blikket. En prismekikkert er derfor n\u00e6sten uundv\u00e6rlig, men udfordringen er fortsat at finde det rette sted p\u00e5 himlen. Uranus befinder sig i et omr\u00e5de uden klare stjerner. De klareste stjerner i umiddelbar n\u00e6rhed fremg\u00e5r af nedenst\u00e5ende kort, som d\u00e6kker over godt 15\u00b0 i bredden. Uranus kan kendes p\u00e5, at den flytter sig ganske lidt i forhold til baggrundsstjernerne fra den ene nat til den n\u00e6ste, og at man gennem et godt teleskop kan skelne dens bl\u00e5lige skive p\u00e5 3,7\u201d. Uranus har 27 m\u00e5ner, som alle ligger under mag. 14. I juledagene synes den dog at have f\u00e5et en ny m\u00e5ne, idet planeten passerer meget t\u00e6t forbi en stjerne p\u00e5 mag. 9.<\/span><\/p>\n

\"\"Uranus i december 2018.<\/span><\/strong><\/h5>\n

\u00c5ret rundes af med en komet, som if\u00f8lge optimistiske forudsigelser bliver synlig for det blotte \u00f8je. Komet 46P\/Wirtanen blev opdaget fotografisk af den amerikanske astronom Carl Wirtanen fra Lick Observatory den 17. januar 1948, mens han var i gang med at unders\u00f8ge en r\u00e6kke stjerners egenbev\u00e6gelse. P\u00e5 grund af et begr\u00e6nset antal observa-tioner tog det mere end et \u00e5r, f\u00f8r en endelig baneberegning gjorde det klart, at der er tale om en kortperiodisk komet, som kun bruger 5,4 \u00e5r til \u00e9n omkredsning af Solen. Aphel (fjerneste punkt fra Solen) blev bestemt til at ligge i en afstand p\u00e5 5,1 astronomiske enheder, dvs. lige indenfor Jupiters bane. Perihel ligger tilsvarende i en afstand p\u00e5 1,06 astronomiske enheder, hvilket lige netop er uden for Jordens bane. Banen h\u00e6lder 11,7\u00b0 i forhold til Ekliptikas plan, og siden opdagelsen har den to gange passeret s\u00e5 t\u00e6t forbi Jupiter, at dens bane er blevet perturberet, dvs. den har f\u00e5et et lidt anderledes forl\u00f8b. Kometen tilh\u00f8rer den s\u00e5kaldte Jupiterfamilie, som alle har aphel mellem 5 og 6 astronomiske enheder. Dens diameter er ansl\u00e5et til omkring 1,2 kilometer.<\/span><\/p>\n

46P\/Wirtanen var oprindelig udset som m\u00e5l for Den Europ\u00e6iske Rumorganisations Rosettamission, men forsinkelser bet\u00f8d, at rumsonden ikke kunne opsendes til det planlagte tidspunkt, s\u00e5 i sidste ende endte det med, at Rosetta blev sendt til 67P\/Churyumov-Gerasimenko.<\/span><\/p>\n

Selv om kometens perihel ligger t\u00e6t p\u00e5 Jordens bane, er det ikke alle passager, som er lige gunstige. En gunstig passage kan kun finde sted, n\u00e5r kometen passerer perihel samtidig med, at Jorden befinder sig i n\u00e6rheden, s\u00e5 afstanden mellem de to himmellegemer dermed er lille. Seneste perihelpassage i 2013 var f.eks. ugunstig, idet Jorden befandt sig p\u00e5 den modsatte side af Solen, s\u00e5 kometen n\u00e5ede kun en st\u00f8rrelse p\u00e5 mag.14,7.<\/span><\/p>\n

Passagen i 2018 er den n\u00e6rmeste forbi Jorden siden opdagelsen for 70 \u00e5r siden og den n\u00e6rmeste i hele det 21. \u00e5rhundrede. I november befandt 46P Wirtanen sig p\u00e5 den sydlige himmelhalvkugle<\/a><\/strong> og kunne derfor ikke ses fra vore breddegrader. Her i december er kometen kommet s\u00e5 langt mod nord, at det bliver vores tur til at f\u00e5 gl\u00e6de af den, n\u00e5r den bev\u00e6ger sig gennem Eridanus, Tyren og Kusken. T\u00e6tteste m\u00f8de med Jorden bliver den 16. december i en afstand af 11,7 millioner kilometer, svarende til 30 gange afstanden mellem Jorden og M\u00e5nen. Under n\u00e6rmeste passage bev\u00e6ger kometen sig 4\u00b0 pr. d\u00f8gn eller hvad der svarer til M\u00e5nens diameter p\u00e5 tre timer. Kometen passerer p\u00e5 dette tidspunkt gennem Tyren midt mellem Plejaderne og Hyaderne, hvor det stjernerige omr\u00e5de giver god mulighed for at konstatere bev\u00e6gelsen. Lillejuleaften passer kometen mindre end 1\u00b0 fra Capella i Kusken.<\/span><\/p>\n

Hvor nemt det bliver, afh\u00e6nger dog af, hvor stor lysstyrken bliver. Konservative beregnin-ger siger mag. 7, medens de mest optimistiske lander p\u00e5 mag. 4. Kometens hale vil under alle omst\u00e6ndigheder kun ses som forholdsvis kort, idet Jorden passerer gennem kometens baneplan natten mellem 15. og 16. december, hvilket betyder, at halen kommer til at ligge parallelt med synsretningen.<\/span><\/p>\n

\"\"46P\/Wirtanens bane.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Der er mulighed for at f\u00f8lge kometens daglige position p\u00e5 The Sky Live, som b\u00e5de har et overordnet s\u00f8gekort<\/a><\/strong> og et meget detaljeret<\/a><\/strong>. Desuden er der en side med relevante oplysninger<\/a><\/strong> om afstand, baneforhold m.v.<\/span><\/p>\n

M\u00e5nens aktuelle udseende kan ses via dette link<\/a><\/strong>\u00a0til US Naval Observatory, og herunder ses en oversigt over dens faser i december 2018.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i december 2018 Dagene er korte i december og n\u00e6tterne derfor tilsvarende lange. Den 1. st\u00e5r Solen op kl. 08:22 og g\u00e5r ned igen kl. 15:53. Det giver en dagsl\u00e6ngde p\u00e5 7 timer og 31 minutter, og den 31. … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":1812,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-1232","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1232","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1232"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1232\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1249,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1232\/revisions\/1249"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1232"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}