{"id":1255,"date":"2018-12-07T11:02:58","date_gmt":"2018-12-07T10:02:58","guid":{"rendered":"http:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=1255"},"modified":"2025-01-01T19:24:19","modified_gmt":"2025-01-01T18:24:19","slug":"stjernehimlen-i-januar-2019","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=1255","title":{"rendered":"Stjernehimlen i januar 2019"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i januar 2019<\/span><\/strong><\/p>\n

\u00c5rets f\u00f8rste m\u00e5ned har navn efter den romerske gud Janus, som havde to ansigter. Det ene s\u00e5 fremad mod det nye \u00e5r, og det andet s\u00e5 tilbage mod det forgangne. I det antikke Rom blev januar gjort til \u00e5rets f\u00f8rste m\u00e5ned fra \u00e5r 153 f.Kr. Indtil da havde marts m\u00e5ned indledt \u00e5ret til \u00e6re for krigsguden Mars. I Danmark blev januar fra begyndelsen af det 14. \u00e5rhund-rede gjort til \u00e5rets f\u00f8rste m\u00e5ned, men i mange europ\u00e6iske lande begyndte \u00e5ret indtil det 17. eller 18. \u00e5rhundrede fortsat i marts m\u00e5ned. Derfor kan \u00e6ldre \u00e5rstalsangivelser afvige med et \u00e5r. Januars gamle danske navn, glugm\u00e5ned<\/em>, stammer fra glug<\/em>, som betyder kikhul. Det, der kikkes ind i, er naturligvis det nye \u00e5r.<\/span><\/p>\n

\"\"Janus. Romersk m\u00f8nt fra ca. \u00e5r 200 f.Kr.<\/strong><\/span><\/h5>\n

I sin \u00e5rlige ellipseformede bane er Jorden t\u00e6ttest p\u00e5 Solen den 3. januar 2019 kl. 05:19 UT (svarende til kl. 06:19 dansk normaltid). Afstanden er p\u00e5 dette tidspunkt 147.099.755 kilo-meter, medens den i det fjerneste punkt, som n\u00e5s den 4. juli 2019 kl. 22:11 UT (den 5. juli kl. 00:11 dansk sommertid<\/a><\/strong>) er 152.104.291 kilometer. Afstanden er s\u00e5ledes 5 millioner kilometer mindre end om sommeren, hvilket m\u00e5ske umiddelbart lyder paradoksalt, for det burde jo v\u00e6re varmest, n\u00e5r Jorden er t\u00e6ttest p\u00e5 Solen.<\/span><\/p>\n

Grunden til \u00e5rstidernes skiften er imidlertid, at Jordens akse h\u00e6lder 23,5\u00b0 i forhold til baneplanet omkring Solen, og da h\u00e6ldningen er fast i forhold til rummet, er det skiftevis den nordlige og den sydlige halvkugle, som vender ind mod Solen i l\u00f8bet af \u00e5ret. N\u00e5r Jorden befinder sig i den del af sin bane, hvor den nordlige halvkugle vender mod Solen, falder solstr\u00e5lerne mere lodrette p\u00e5 vore breddegrader, og den ekstra solenergi varmer havet, landjorden og luften op. Dette er tilf\u00e6ldet i sommerm\u00e5nederne, og n\u00e5r Jorden et halvt \u00e5r senere er n\u00e5et om p\u00e5 den anden side af Solen, er det den sydlige halvkugle, som vender mod den livgivende varmekilde. Derfor er det for\u00e5r og sommer i Australien, mens vi har efter\u00e5r og vinter i Danmark. <\/span><\/p>\n

\"\"Jordaksens h\u00e6ldning i forhold til retningen mod Solen p\u00e5 de forskellige \u00e5rstider.<\/strong><\/span><\/h5>\n

 <\/p>\n

\"\"Himlen mod nord ved midnat midt i januar.<\/strong><\/span><\/h5>\n

Et blik p\u00e5 himlen mod nord omkring midnat bekr\u00e6fter, at vi befinder os midt i vinteren og s\u00e5 langt fra sommeren som n\u00e6sten muligt. Lavt over horisonten kan man se de to cirkum-polare stjerner Deneb og Vega. Vega er den klareste, medens den noget svagere Deneb kan v\u00e6re lidt vanskeligere at se, fordi lyset bliver sv\u00e6kket, n\u00e5r det bev\u00e6ger sig gennem Jordens atmosf\u00e6re t\u00e6t p\u00e5 horisonten<\/a><\/strong>. De fleste kender Deneb og Vega som to af Sommertrekan-tens stjerner h\u00f8jt p\u00e5 himlen om sommeren. Sommertrekantens tredje stjerne, Altair, er ikke cirkumpolar og befinder sig langt under horisonten p\u00e5 denne tid af \u00e5ret og natten.<\/span><\/p>\n

Med en lysstyrke p\u00e5 mag. 0,03 k\u00e6mper Vega sammen med Capella i Kusken p\u00e5 mag 0,08 og Arcturus i Bootes p\u00e5 mag. \u00f70,04 om at v\u00e6re nordhimlens klareste stjerne. Arcturus er<\/em> den klareste, men de fleste vil have sv\u00e6rt ved at se forskel. Den st\u00f8rste forskel er stjerner-nes farve. Vega er bl\u00e5-hvid, Capella er gul-hvid, medens Arcturus har en udpr\u00e6get r\u00f8dlig nuance.<\/span><\/p>\n

Arcturus er et godt eksempel p\u00e5, at betegnelsen \u201dfiksstjerne\u201d ikke lever fuldt op til sit navn. Ganske vist kan et menneske i l\u00f8bet af sin levetid ikke kan se nogen som helst \u00e6ndring i stjernebilledernes udseende. \u00c5r efter \u00e5r danner stjernerne pr\u00e6cist de samme faste figurer<\/a><\/strong>, som har v\u00e6ret u\u00e6ndret, siden babylonierne og gr\u00e6kerne navngav dem for tusinder af \u00e5r siden. Trods det opdagede Edmond Halley i 1718, at de tre klare stjerner Sirius, Aldebaran og Arcturus ikke stod pr\u00e6cist samme sted, som Ptolem\u00e6us og Hipparch havde angivet. Han sammenlignede sin egen m\u00e5ling af stjernernes positioner med de antikke gr\u00e6ske astronomers positioner, og i alle tre tilf\u00e6lde havde stjernerne flyttet sig mere en halv grad i l\u00f8bet af de par tusinde \u00e5r, der var g\u00e5et. Halley konkluderede, at det ikke kunne bero p\u00e5 en fejl fra de gr\u00e6ske astronomers side, men at stjernerne virkelig havde flyttet sig. <\/span><\/p>\n

I dag ved vi, at Halley havde ret. Alle stjernerne inklusive Solen kredser omkring M\u00e6lke-vejens centrum. I Solsystemets afstand p\u00e5 26000 lys\u00e5r fra centrum tager det omkring 225 millioner \u00e5r for \u00e9n omkredsning. Dette kaldes et galaktisk \u00e5r. Stjernerne kredser imidlertid i individuelle baner og \u00e6ndrer derfor ganske langsomt position i forhold til hinanden. Sirius, Aldebaran og Arcturus er nogle af Solen n\u00e6rmeste nabostjerner, s\u00e5 deres bev\u00e6gelse ses meget tydeligere end hos de mere fjerntliggende stjerner.<\/span><\/p>\n

I denne sammenh\u00e6ng er Arcturus lidt speciel. Hovedparten af stjernerne ligger i en stor flad skive, som omgiver M\u00e6lkevejens centrum. Imidlertid findes der ogs\u00e5 et stort antal i M\u00e6lkevejens halo, som er en kugleformet “glorie” af kuglehobe og enkeltstjerner, som omgiver hele galaksen. B\u00e5de stjernerne i skiven og haloen kredser om M\u00e6lkevejens centrum, men medens banerne for stjernerne i skiven er mere eller mindre cirkelformede, har halostjernerne langstrakte elliptiske baner, der f\u00f8rer dem langt udenfor skiven. N\u00e5r en s\u00e5dan stjerne bev\u00e6ger sig gennem skiven og samtidig passerer i n\u00e6rheden af Solen, ser den ud til at bev\u00e6ge sig relativt hurtigt i forhold til de \u00f8vrige stjerner, is\u00e6r fordi den bev\u00e6ger sig i en anden retning end stjernerne i skiven. Arcturus er netop en s\u00e5dan halostjerne, som i \u00f8jeblikket passerer t\u00e6t forbi Solen.<\/span><\/p>\n

\"\"Banerne for stjerner i henholdsvis M\u00e6lkevejens halo og skive.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Bootes \u00e6ndrede udseende i l\u00f8bet af 8000 \u00e5r.<\/strong><\/span><\/h5>\n

Arcturus\u2019 hurtige bev\u00e6gelse \u00e6ndrer gennem tiden markant Bootes udseende. Figuren minder om en leget\u00f8jsdrage, som bliver mere og mere langstrakt. Om nogle millioner har Arcturus fjernet sig s\u00e5 meget, at den ikke l\u00e6ngere er synlig fra Jorden. Som det fremg\u00e5r, bibeholder de \u00f8vrige stjerner stort set deres indbyrdes position. De ligger s\u00e5 meget l\u00e6ngere v\u00e6k, at egenbev\u00e6gelsen vanskeligt kan registreres med det blotte \u00f8je p\u00e5 et s\u00e5 kort tidsrum som 8000 \u00e5r. <\/span><\/p>\n

\"\"<\/span><\/strong><\/p>\n

Himlen mod syd ved midnat midt i januar.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Vinterstjernehimlen mod syd er domineret af det letgenkendelige stjernebillede Orion og himlens klareste stjerne Sirius. Orion st\u00e5r op ved m\u00f8rkets frembrud og st\u00e5r h\u00f8jest p\u00e5 himlen mod syd ved 22-tiden. Orion har et meget markant udseende, der i nogen grad minder om den figur, det repr\u00e6senterer, nemlig en j\u00e6ger eller kriger med l\u00f8ftet skjold og k\u00f8lle, samt de tre klare stjerner, som danner Orions B\u00e6lte, hvorfra Sv\u00e6rdet h\u00e6nger klar til brug.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"Orion.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Det menneskelige \u00f8je kan kun i ringe grad se farver ved svag belysning. De fleste stjerner ser derfor hvide ud, men nogle enkelte har s\u00e5 stor lysstyrke, at stjernens farve tr\u00e6der frem. Dette g\u00e6lder i s\u00e6rlig grad for et par af Orions klareste stjerner. Betelgeuze har en tydelig r\u00f8d nuance, hvilket st\u00e5r i kontrast til den bl\u00e5-hvide Rigel. Farveindtrykket forst\u00e6rkes ved brug af en prismekikkert, og n\u00e5r samme kikkert bliver rettet mod de tre stjerner i Orions B\u00e6lte, bliver synsfeltet fyldt med et utal af svagere stjerner, som er usynlige for det blotte \u00f8je.<\/span><\/p>\n

Under gode observationsforhold kan man se, at den midterste af stjernerne i Orions Sv\u00e6rd har et uldent udseende. Med en prismekikkert er det endnu tydeligere, for det er i virkelig-heden ikke en stjerne. Det er Oriont\u00e5gen M42, som bliver oplyst af en firedobbelt stjerne kaldet Trapezet. Trapezet kan opl\u00f8ses med en god prismekikkert, men er naturligvis bedst gennem et teleskop.<\/span><\/p>\n

Den \u00f8verste stjerne i Orions B\u00e6lte ligger p\u00e5 himlens \u00c6kvator. En t\u00e6nkt linje gennem b\u00e6ltestjernerne viser vej til himlens klareste stjerne, Sirius i Store Hund. I modsatte retning peger linjen mod Aldebaran, Tyrens r\u00f8de \u00f8je. Tvillingerne st\u00e5r h\u00f8jt p\u00e5 himlen til venstre for Orion, og i det tilsyneladende tomme omr\u00e5de mellem Tvillingerne og L\u00f8ven kan man under en m\u00f8rk himmel skimte en h\u00e5ndfuld svage stjerner, som tilsammen udg\u00f8r Ekliptikas svageste stjernebillede Krebsen.<\/span><\/p>\n


\nAftenhimlen er kun beriget med \u00e9n enkelt klar planet. Det er Mars, som befinder sig i Fiskene. Lysstyrken er mag. 0,5 i begyndelsen af januar, og i l\u00f8bet af m\u00e5neden falder den til mag. 1, men det er stadig v\u00e6sentligt klarere end selv de klareste stjerner i Fiskene. Mars kan desuden genkendes p\u00e5 sin r\u00f8de farve, selv om det gradvist bliver sv\u00e6rere og sv\u00e6rere at skelne farven i takt med den faldende lysstyrke.<\/span><\/p>\n

\"\"Mars\u2019 bane i januar 2019.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Mars bev\u00e6ger sig hurtigt mod \u00f8st gennem Fiskene, men alligevel synes den have den samme vinkelafstand fra Solen gennem hele m\u00e5neden. \u00c5rsagen hertil er baneforholdene mellem Jorden og Mars. De kredser omkring Solen med forskellig hastighed, hvor Jorden bev\u00e6ger sig med en hastighed p\u00e5 omkring 29,5 km\/sek, medens Mars\u2019 banehastighed varierer mellem 26,5 km\/sek og 22 km\/sek p\u00e5 grund af planeten meget excentriske bane. N\u00e5r Mars befinder sig indenfor et bestemt afstandsinterval fra Jorden, holder de to planeter imidlertid n\u00e6sten trit med hinanden, s\u00e5 vinklen mellem Solen, Jorden og Mars forbliver stort set den samme i adskillige m\u00e5neder.<\/span><\/p>\n

\"\"Jordens og Mars\u2019 position og vinklen i forhold til Solen i januar 2019.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Med lidt omhu kan man se yderligere to planeter p\u00e5 aftenhimlen, idet Uranus og Neptun befinder sig i henholdsvis Fiskene og Vandmanden.<\/span><\/p>\n

\"\"Uranus befinder sig i n\u00e6rheden af Omikron Psc og Neptun i omr\u00e5det mellem Lambda og Phi Aqr.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Det er ved at v\u00e6re slut med Neptun i denne omgang. Solsystemets yderste planet befinder sig i Vandmanden midtvejs mellem Lambda og Phi og g\u00e5r ned l\u00e6nge inden midnat. Plane-ten bev\u00e6ger sig langsomt mod \u00f8st i forhold til baggrundsstjernerne, men da lysstyrken kun er mag. 8, er det n\u00f8dvendigt som minimum at bruge en prismekikkert. Gennem en prismekikkert ligner Neptun en svag stjerne, som dog afsl\u00f8rer sin sande identitet, n\u00e5r man retter kikkerten mod samme omr\u00e5de et par n\u00e6tter senere. Ved at se n\u00f8je efter, kan man konstatere, at Neptun har \u00e6ndret sin position ganske lidt i den mellemliggende tid.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/span><\/strong>Neptuns bane i de to f\u00f8rste m\u00e5neder af 2019.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Uranus er v\u00e6sentligt klarere end Neptun. Lysstyrken p\u00e5 mag. 5,8 ligger lige p\u00e5 gr\u00e6nsen for det blotte \u00f8je \u2013 og s\u00e5 skal himlen tilmed v\u00e6re fuldst\u00e6ndig m\u00f8rk. Uranus kan dog uden problemer ses med selv en lille prismekikkert. Den befinder sig p\u00e5 gr\u00e6nsen mellem Fiskene og V\u00e6dderen, men bev\u00e6ger sig dog f\u00f8rst ind i V\u00e6dderen i begyndelsen af februar. Uranus har netop overst\u00e5et sin oppositionssl\u00f8jfe og bev\u00e6ger sig kun ganske langsomt i den f\u00f8rste halvdel af januar. Planeten findes nemmest ved at rette prismekikkerten mod Omikron i Fiskene. Omikron har en lysstyrke p\u00e5 mag. 4, og Uranus er det klareste objekt i umiddelbar n\u00e6rhed. Planeten st\u00e5r godt \u00e9n grad nord for Omikron og n\u00e5r i m\u00e5nedens l\u00f8b kun at flytte sig omkring \u00bc\u00b0 mod \u00f8st.
\n<\/span><\/p>\n

\"\"
\nUranus\u2019 bane i de f\u00f8rste to m\u00e5neder af 2019.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Ved m\u00e5nedens udgang g\u00e5r Uranus ned lige efter midnat. Herefter m\u00e5 man vente til umid-delbart f\u00f8r daggry, inden de n\u00e6ste planeter dukker op. Dette indbefatter dog ikke Saturn, som er i konjunktion med Solen den 2. januar. Set fra Jorden st\u00e5r Saturn \u00bd\u00b0 nord for Solen, hvilket naturligvis g\u00f8r den fuldst\u00e6ndig usynlig. P\u00e5 samme tidspunkt er afstanden fra Jorden til Saturn ogs\u00e5 st\u00f8rst mulig, da de to planeter ligger p\u00e5 hver sin side af Solen. Hvis Saturn kunne ses under konjunktionen, vil den p\u00e5 grund af den store afstand ses under en vinkel p\u00e5 15 buesekunder. N\u00e5r den er t\u00e6ttest p\u00e5 Jorden, er vinklen omkring 3\u00bd buesekund st\u00f8rre. I l\u00f8bet af en m\u00e5nedstid bliver Saturn efterh\u00e5nden synlig lavt p\u00e5 himlen mod syd\u00f8st f\u00f8r solopgang, og efter et halvt \u00e5rs tid kommer den i opposition og vil v\u00e6re synlig hele natten. Saturn har i de senere \u00e5r befundet sig i Skytten, dvs. i den allerlaveste del af Ekliptika. Det er ved at vende nu, idet ringplaneten gradvist bev\u00e6ger sig videre langs Ekliptika og dermed kommer til at st\u00e5 mere gunstigt fra vore breddegrader.<\/span><\/p>\n

\"\"Saturns sl\u00f8jfeformede bane gennem Skytten og Stenbukken i de kommende tre \u00e5r.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Den 1. januar st\u00e5r det smalle segl p\u00e5 den aftagende m\u00e5ne op kl. 03:35. M\u00e5nen befinder sig midtvejs mellem V\u00e6gtens to klareste stjerner, \u03b1 eller Zubenelgenubi og \u03b2 kaldet Zuben-eschamali. kl. 04:38 bliver M\u00e5nen fulgt af Venus, Jupiter dukker op over horisonten kl. 06:36, og til slut st\u00e5r Merkur op kl. 07:44. De fire himmellegemer ligger n\u00e6sten p\u00e5 linje med hinanden, men Merkur bliver dog vanskelig at se trods en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f70.5, idet det borgerlige tusm\u00f8rke<\/a><\/strong> s\u00e5 sm\u00e5t er begyndt, n\u00e5r den st\u00e5r op. Til sammenligning har Venus en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f74,6 og Jupiters er mag. \u00f71,8.<\/span><\/p>\n

\"\"Morgenhimlen l. januar kl. 07. P\u00e5 dette tidspunkt er Merkur ikke st\u00e5et op endnu.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Venus opn\u00e5r st\u00f8rste vestlige elongation den 6. januar med en vinkelafstand til Solen p\u00e5 47\u00b0. Gennem et teleskop vil man p\u00e5 dette tidspunkt se Venus halvt belyst. Efter st\u00f8rste elongation bliver vinkelafstanden til Solen gradvist mindre, s\u00e5 opgangen falder senere og senere. Samtidig bev\u00e6ger Jupiter sig den anden vej. Den st\u00e5r tidligere og tidligere op, s\u00e5 p\u00e5 et tidspunkt passerer de to mest lysst\u00e6rke planeter hinanden. T\u00e6tteste m\u00f8de bliver den 21. januar, hvor Venus st\u00e5r 2\u00b0 nord for Jupiter. Inden m\u00e5nedens udgang er afstanden for\u00f8get til n\u00e6sten 9\u00b0. P\u00e5 januars sidste morgener gentages sceneriet fra m\u00e5nedens begyndelse. M\u00e5nen har i den mellemliggende tid v\u00e6ret en tur rundt om Jorden, s\u00e5 den 30. st\u00e5r M\u00e5nen, Jupiter og Venus igen t\u00e6t sammen med M\u00e5nen \u00f8verst. Den f\u00f8lgende morgen st\u00e5r M\u00e5nen midt mellem Jupiter og Venus.<\/span><\/p>\n

\"\"Morgenhimlen den 31. januar 2019.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Der sker altid mange interessante astronomiske begivenheder. Mange mennesker g\u00e5r glip af en stor del af disse \u2013 enten p\u00e5 grund af vejret eller p\u00e5 grund af tidspunktet p\u00e5 d\u00f8gnet. Det f\u00f8rste kan man ikke g\u00f8re noget ved. Det kan man derimod ved det andet. F.eks. bliver man n\u00f8dt til at st\u00e5 tidligt op, hvis man vil iagttage den eneste totale m\u00e5neform\u00f8rkelse i 2019. Form\u00f8rkelsen finder sted om morgenen den 21. januar, og som det er tilf\u00e6ldet med alle m\u00e5neform\u00f8rkelser, begynder den teknisk set med den penumbrale fase. Dette sker kl. 03:36, men det er en fase, som ikke p\u00e5 nogen m\u00e5de g\u00f8r sig bem\u00e6rket. M\u00e5nen befinder sig nemlig kun i Jordens halvskygge, hvor hele dens skive fortsat bliver oplyst af Solen. Man vil f\u00f8rst bem\u00e6rke en sv\u00e6kkelse af belysningen langs M\u00e5nens venstre rand nogle minutter f\u00f8r den partielle fase begynder kl. 04:33. I de f\u00f8lgende 68 minutter bliver mere og mere af M\u00e5nen form\u00f8rket, men f\u00f8rst n\u00e5r omkring halvdelen af dens skive er d\u00e6kket, begynder man at kunne se den karakteristiske orange farve. Selve totaliteten begynder kl. 05:41. I de f\u00f8lgende 62 minutter er M\u00e5nen helt inde i Jordens kerneskygge. Totaliteten er p\u00e5 sit h\u00f8jeste kl. 06:12, og den slutter kl. 06:43. Herefter g\u00e5r det i modsat r\u00e6kkef\u00f8lge, hvor den partielle fase er slut kl. 07:50. P\u00e5 det tidspunkt st\u00e5r M\u00e5nen t\u00e6t p\u00e5 horisonten, og daggryet er i anmarch. M\u00e5nen g\u00e5r ned kl. 08:42, hvilket er 6 minutter f\u00f8r den penumbrale fase er slut. Solen st\u00e5r op kl. 08:29.<\/span><\/p>\n

\"\"
\n<\/span>M\u00e5neform\u00f8rkelsen den 21. januar 2019.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Desv\u00e6rre m\u00e5 vi nok forberede os p\u00e5, at diverse medier omtaler m\u00e5neform\u00f8rkelsen som Blodm\u00e5ne<\/em>. Seri\u00f8se astronomer kalder ikke en total m\u00e5neform\u00f8rkelse for ‘blodm\u00e5ne’. De har aldrig brugt dette udtryk. M\u00e5nen bliver ikke blodr\u00f8d under en total m\u00e5neform\u00f8rkelse. Lige siden Arrilds tid er farven i den astronomiske litteratur blevet beskrevet som orange eller kobberfarvet.<\/span><\/p>\n

Betegnelsen blodr\u00f8d bruges til at beskrive en farve, som er dyb- eller h\u00f8jr\u00f8d. Farven stammer fra h\u00e6moglobinet i de r\u00f8de blodlegemer. H\u00e6moglobinet indeholder jernatomer, som antager den r\u00f8de farve, n\u00e5r blodet bliver iltet i lungerne. Hvis man ser den totalt form\u00f8rkede orange m\u00e5ne om morgenen den 21. januar og synes, at den har samme farve som sit blod, m\u00e5 man lide af en alvorlig blodsygdom, s\u00e5 det er p\u00e5 h\u00f8je tid at konsultere en specialist i h\u00e6matologi.<\/span><\/p>\n

Blodm\u00e5nen er et nyere udtryk, som via en svovlpr\u00e6dikants dommedagsprofeti fandt vej til verdenspressen i 2013. Svovlpr\u00e6dikanten forudsagde, at Biblens profeti om Jordens undergang ville blive fuldbragt under en total m\u00e5neform\u00f8rkelse i 2015, og for at g\u00f8re det uhyggelige scenarie endnu mere uhyggeligt, betegnede han form\u00f8rkelsen som blodm\u00e5ne.<\/span><\/p>\n

Jorden gik som bekendt ikke under i 2015, men pressen tog udtrykket til sig, og lige siden er alle efterf\u00f8lgende m\u00e5neform\u00f8rkelser omtalt som blodm\u00e5ne og det uanset, om de er totale, partielle eller endog penumbrale. Sidste \u00e5r gik det helt galt: Bl\u00e5 superblodm\u00e5ne \u2013 sikke et udtryk! Kan det n\u00e6sten blive v\u00e6rre?<\/span><\/p>\n

En tilbagevendende reprise er nemlig p\u00e5 samme vis historien om superm\u00e5nen. M\u00e5nens bane omkring Jorden er ellipseformet, og n\u00e5r den er t\u00e6ttest p\u00e5 Jorden, ser den nogle ganske f\u00e5 bueminutter st\u00f8rre ud, end n\u00e5r den er l\u00e6ngst v\u00e6k. Pressen f\u00e5r det til at lyde, som om M\u00e5nen er langt st\u00f8rre end normalt, men det er i virkeligheden stort set umuligt at se forskel med det blotte \u00f8je. Dette slipper vi formodentlig heller ikke for denne gang. M\u00e5nen er t\u00e6ttest p\u00e5 Jorden 14 timer efter form\u00f8rkelsen, nemlig den 21. januar kl. 20:59 med en afstand p\u00e5 357344 km. Den f\u00f8lgende fuldm\u00e5ne den 19. februar er dog endnu t\u00e6ttere p\u00e5. Her er afstanden 356761 km kl. 10:07 \u2013 7 timer f\u00f8r det pr\u00e6cise tidspunkt for fuldm\u00e5ne kl. 16:54.<\/span><\/p>\n

M\u00e5nen har dog ikke samme orange farvenuance under hver form\u00f8rkelse. I 1921 indf\u00f8rte den franske astronom Andr\u00e9-Louis Danjon en skala til bed\u00f8mmelse af den form\u00f8rkede m\u00e5nes farve, fordi han mente, at den var afh\u00e6ngig af solpletcyklen. Det er fortsat uklart, om Danjon havde ret eller ej, men derimod er der ingen tvivl om, at forholdene i Jordens atmosf\u00e6re har betydning. I \u00e5rene umiddelbart efter Mount Pinatubo vulkanudbruddet p\u00e5 Filippinerne i 1991 var et par m\u00e5neform\u00f8rkelser langt m\u00f8rkere end normalt. Danjon ville have klassificeret dem som nr. 0 p\u00e5 sin skala.<\/span><\/p>\n

\"\"Danjonskalaen.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Den f\u00f8rste meteorsv\u00e6rm i 2019 er Kvadrantiderne \u2013 nogle gange ben\u00e6vnt som Quadrantiderne. Meteorsv\u00e6rmen har maksimum natten mellem den 3. og 4. januar, hvilket er et favorabelt tidspunkt, idet det er f\u00e5 dage f\u00f8r nym\u00e5ne. Kvadrantidernes ZHR<\/a><\/strong> angives som regel til 100-120, men et s\u00e6rligt forhold er, at maksimum er ganske kortvarigt. I mods\u00e6tning hertil kan andre meteorsv\u00e6rme, som f.eks. Perseiderne eller Geminiderne iagttages over flere n\u00e6tter. Kvadrantidernes maksimum varer kun et par timer, hvilket betyder, at man g\u00e5r glip af det, s\u00e5fremt man befinder sig p\u00e5 det forkerte sted af Jorden. Den Internationale Meteororganisation angiver maksimum i 2019 til 4. januar kl. 02 UT (kl. 03 dansk tid). Hvis denne forudsigelse holder, ligger Danmark p\u00e5 den bedst t\u00e6nkelige placering. Kvadrantidernes radiant ligger t\u00e6t p\u00e5 den nordlige horisont indtil sidst p\u00e5 aftenen, hvorefter den stiger h\u00f8jere p\u00e5 himlen. Ved 3-tiden er den kommet mere end en trediedel af vejen op mod zenith og st\u00e5r i \u00f8stlig retning.<\/span><\/p>\n

\"\"Himlen mod \u00f8st ved 03 tiden den 4. januar. Radianten ligger mellem Bootes og Dragen, og navnet Kvadrantidernes stammer fra et gammelt stjernebillede, Murkvadranten, som ikke l\u00e6ngere bruges.
\n<\/span><\/strong><\/h5>\n

Asteroiden 433 Eros blev opdaget fotografisk den 13. august 1898. En beregning viste, at Eros bruger 643 dage (1\u00be \u00e5r) til et kredsl\u00f8b om Solen, og at den elliptiske bane f\u00f8rer den s\u00e5 langt inden for Mars\u2019 bane, at den n\u00e6sten n\u00e5r ind til Jordens bane. Aphel og perihel ligger i henholdsvis 1,7825 AU og 1,1334 AU, hvilket gjorde 433 Eros til den f\u00f8rste kendte n\u00e6r-jords asteroide.<\/span><\/p>\n

433 Eros blev ogs\u00e5 den f\u00f8rste asteroide, som blev fotograferet p\u00e5 n\u00e6rt hold af en omkred-sende rumsonde. NEAR (Near Earth Asteroid Rendezvous) fl\u00f8j forbi 433 Eros den 23. december 1998 i en afstand p\u00e5 3800 km, og efter flere banejusteringer gik rumsonden i kredsl\u00f8b om asteroiden den 14. februar 2000. Efter n\u00e6sten et \u00e5rs i oml\u00f8b, hvorunder rumsonden blev omd\u00f8bt til NEAR Shoemaker til \u00e6re for afd\u00f8de Eugene Shoemaker, foretog den en bl\u00f8d landing p\u00e5 asteroiden den 12. februar 2001. NEAR Shoemaker var ikke konstrueret til en s\u00e5dan landing, men trods det blev dets instrumenter ved med at fungere, indtil transmission endelig gik tabt den 1. marts 2001.<\/span><\/p>\n

\"\"433 Eros. Seks forskellige optagelser i naturlige farver optaget af NEAR Shoemaker i februar 2000.<\/span><\/strong><\/h5>\n

433 Eros\u2019 bane f\u00f8rer den s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 Jordens bane, at pertubationer p\u00e5 et tidspunkt langt ude i fremtiden med stor sandsynlighed vil for\u00e5rsage et sammenst\u00f8d med Jorden. Tidsrammen er dog millioner \u2013 m\u00e5ske endda milliarder af \u00e5r. 433 Eros er mere end 5 gange st\u00f8rre end asteroiden, som for\u00e5rsagede dinosaurernes udd\u00f8en for 65 millioner \u00e5r siden.<\/span><\/p>\n

Med en oml\u00f8bstid p\u00e5 under 2 \u00e5r passerer 433 Eros j\u00e6vnligt forbi Jordens bane. Det er dog langt fra passager, som er lige gunstige. I januar 2012 passerede 433 Eros Jorden i en afstand p\u00e5 27 millioner kilometer – omkring 70 gange afstanden til M\u00e5nen. Den visuelle st\u00f8rrelsesklasse var mag. 8,1. Hvert 81. \u00e5r er passagerne s\u00e6rlige gunstige, og st\u00f8rrelses-klassen kan n\u00e5 mag. 7,5. Det var senest tilf\u00e6ldet i 1975 og forekommer igen i 2056.<\/span><\/p>\n

1 2019 passerer 433 Eros t\u00e6ttest forbi Jorden den 15. januar i en afstand af 31 millioner kilometer. Med en lystyrke p\u00e5 mag. 9 er asteroiden lige netop inden for r\u00e6kkevidde af en god prismekikkert, n\u00e5r den bev\u00e6ger sig langs gr\u00e6nsen mellem Perseus og Kusken. Et dagligt opdateret s\u00f8gekort kan findes p\u00e5 The Sky Live<\/a><\/strong> eller p\u00e5 Heavens-above<\/a><\/strong>. N\u00e6ste gang den opn\u00e5r en lysstyrke klarere end mag. 9 bliver i 2056.<\/span><\/p>\n

\"\"Banen for 433Eros i januar 2019.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Komet 46P\/Wirtanen forts\u00e6tter sin tur gennem nordhimlens stjernebilleder. I januar bev\u00e6ger den sig fra Lossen ind i Store Bj\u00f8rn. 46P\/Wirtanen passerer 1\u00b0 syd for Omikron UMa den 10. januar. Omikron g\u00e5r ogs\u00e5 under navnet Muscida og er bedst kendt som bj\u00f8rnens snude. Omikron er den klareste stjerne i omr\u00e5det. Den har en lysstyrke p\u00e5 mag. 3,4 og befinder sig i en afstand p\u00e5 179 lys\u00e5r. I 2012 blev der fundet en exoplanet med en masse p\u00e5 omkring 4 gange Jupiters i kredsl\u00f8b om stjernen.<\/span><\/p>\n

46P\/Wirtanen passerede t\u00e6ttest p\u00e5 Jorden midt i december. Kometens lysstyrke er derfor for nedadg\u00e5ende og forventes at falde til omkring mag. 9 inden udgangen af januar. Under n\u00e6ste passage af Jorden i 2024 er afstanden mellem Jorden og kometen langt st\u00f8rre end passagen her i 2018\/19, som var den n\u00e6rmeste forbi Jorden siden opdagelsen for 70 \u00e5r siden og den n\u00e6rmeste i hele det 21. \u00e5rhundrede. I lighed med 433 Eros kan der ogs\u00e5 i 46P\/Wirtanens tilf\u00e6lde findes et opdateret s\u00f8gekort p\u00e5 The Sky Live<\/a><\/strong> eller p\u00e5 Heavens-above<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

\"\"46P\/Wirtanens bane i januar og februar 2019.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Ofte betyder geometrien i de indbyrdes baneforhold mellem Jorden, M\u00e5nen og Solen, at der indtr\u00e6ffer en solform\u00f8rkelse enten 14 dage f\u00f8r eller efter en m\u00e5neform\u00f8rkelse. Det er ogs\u00e5 tilf\u00e6ldet her i januar, for ved nym\u00e5ne den 6. januar forekommer en partiel sol-form\u00f8rkelse, som dog ikke kan ses fra vore breddegrader. Form\u00f8rkelsen er kun synlig i den nordlige del af Stillehavet og et mindre omr\u00e5de i det nord\u00f8stlige Asien, inklusive Nord\u00f8st-rusland, hvor st\u00f8rste form\u00f8rkelse p\u00e5 71,5% finder sted ved det lille afsideslig-gende sibiriske udsted Srednekolymsk<\/a><\/strong>, som ligger helt oppe ved Polarcirklen p\u00e5 67\u00b028’N 153\u00b043’\u00d8. Her n\u00e5r Solen kun lige at kigge op over horisonten en times tid omkring middagstid p\u00e5 denne \u00e5rstid, og det har den pudsige konsekvens, at form\u00f8rkelsen varer hele dagen.<\/span><\/p>\n

\"\"Solform\u00f8rkelse i Srednekolymsk.<\/span><\/strong><\/h5>\n

 <\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Se M\u00e5nens aktuelle fase via dette link<\/a>.<\/b><\/span><\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i januar 2019 \u00c5rets f\u00f8rste m\u00e5ned har navn efter den romerske gud Janus, som havde to ansigter. Det ene s\u00e5 fremad mod det nye \u00e5r, og det andet s\u00e5 tilbage mod det forgangne. I det antikke Rom blev januar … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":1901,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-1255","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1255","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1255"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1255\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2901,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1255\/revisions\/2901"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1255"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}