{"id":1280,"date":"2018-12-07T11:09:02","date_gmt":"2018-12-07T10:09:02","guid":{"rendered":"http:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=1280"},"modified":"2025-01-01T19:23:41","modified_gmt":"2025-01-01T18:23:41","slug":"stjernehimlen-og-astronomiske-begivenheder-i-2019","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=1280","title":{"rendered":"Stjernehimlen og astronomiske begivenheder i 2019"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen og astronomiske begivenheder i 2019<\/span><\/strong><\/p>\n

\u00c5rsoversigten indledes med en generel orientering om astronomiske begreber og stjerne-himlens udseende. Herefter f\u00f8lger en oversigt over, hvilke astronomiske f\u00e6nomener man is\u00e6r skal holde \u00f8je med i 2019, herunder form\u00f8rkelser, planeternes stilling, meteorsv\u00e6rme mm. I 2019 kan vi bl.a. se frem til en total m\u00e5neform\u00f8rkelse, en partiel m\u00e5neform\u00f8rkelse og en Merkurpassage. Oversigten over astronomiske begivenheder bliver i \u00e5rets l\u00f8b suppleret af en uddybende m\u00e5nedsvis gennemgang i god tid f\u00f8r den p\u00e5g\u00e6ldende m\u00e5ned begynder.<\/span><\/p>\n

Stjernehimlens udseende varierer i \u00e5rets l\u00f8b, og det samme g\u00f8r observationsbetingelserne. En v\u00e6sentlig faktor for sidstn\u00e6vnte er naturligvis vejrforholdene, men p\u00e5 vore bredde-grader spiller \u00e5rstiden ogs\u00e5 en stor rolle. I de lyse n\u00e6tter om sommeren varer tusm\u00f8rket hele natten, hvilket g\u00f8r det stort set umuligt at se de svageste stjerner. Tusm\u00f8rket<\/a><\/strong> inddeles i tre faser afh\u00e6ngigt af, hvor langt Solen er under horisonten.<\/span><\/p>\n

\"\"Tusm\u00f8rkets faser.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Under borgerligt tusm\u00f8rke er himlen s\u00e5 lys, at stjernerne ikke kan ses. Venus, Jupiter og is\u00e6r M\u00e5nen, kan dog som regel ses, n\u00e5r de st\u00e5r gunstigt, og himlen er helt klar. Under nautisk tusm\u00f8rke dukker de klareste stjerner gradvist frem, og under astronomisk tusm\u00f8rke kan man se de svageste stjerner lodret over hovedet, medens de vanskeligt lader sig se t\u00e6ttere p\u00e5 horisonten<\/a><\/strong>. F\u00f8rst n\u00e5r det astronomiske tusm\u00f8rke er slut, indfinder nattem\u00f8rket sig, og hvor m\u00f8rk himlen bliver p\u00e5 dette tidspunkt afh\u00e6nger af, hvor langt man befinder sig fra bym\u00e6ssig bebyggelse og kunstige lyskilder.<\/span><\/p>\n

En anden faktor er M\u00e5nen. N\u00e5r der er fuldm\u00e5ne, forsvinder de svageste stjerner i dens lys, og selv under til- eller aftagende faser lyser den s\u00e5 meget, at det har indflydelse p\u00e5 synlig-heden af objekterne i dens umiddelbare n\u00e6rhed.<\/span><\/p>\n

Det kan v\u00e6re nyttigt at kende nogle af de begreber, som astronomerne anvender for at stedf\u00e6ste de forskellige punkter p\u00e5 himmelhv\u00e6lvingen. Set fra et sted p\u00e5 jordoverfladen er halvdelen af stjernehimlen p\u00e5 ethvert tidspunkt usynlig, idet den ligger under horisonten. Punktet lodret over hovedet kaldes Zenith og det tilsvarende (og usynlige) under f\u00f8dderne kaldes Nadir. Linjen fra horisontens nordpunkt, gennem Zenith og ned til horisontens sydpunkt kaldes Meridianen. Dette er en vigtig linje at kende, fordi stjernerne og planeterne st\u00e5r h\u00f8jest p\u00e5 himlen og derfor ses bedst muligt, n\u00e5r de under deres daglige bev\u00e6gelse krydser meridianen mod syd. Tilsvarende st\u00e5r de cirkumpolare stjerner lavest over horisonten, n\u00e5r de krydser meridianen mod nord.<\/span><\/p>\n

\"\"\u00c6kvatorialsystemet.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Astronomerne benytter et koordinatsystem, som i bund og grund er en kopi af det koordi-natsystem, vi kender fra Jordens l\u00e6ngde- og breddegrader. Himlens \u00c6kvator deler himlen i en nordlig og sydlig halvdel, og den ligger lodret over Jordens \u00c6kvator. Tilsvarende ligger himlens nord- og sydpol lodret over Jordens poler.<\/span><\/p>\n

Problemet er blot, at stjernerne synes at flytte sig hen over himlen p\u00e5 grund af Jordens rotation omkring sin akse. For at kunne angive en stjernes plads er det derfor n\u00f8dvendigt at have et koordinatsystem, som er uafh\u00e6ngig af Jordens daglige rotation. Det g\u00f8res ved at benytte et punkt, som selv deltager i den daglige bev\u00e6gelse, og som derfor ligger stille i forhold til stjernerne. Man har valgt et punkt p\u00e5 himlens \u00c6kvator i stjernebilledet Fiskene, og der er naturligvis en grund til, at netop dette punkt er valgt. Det kaldes for\u00e5rspunktet, og er det punkt, hvor Solen st\u00e5r ved for\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn, dvs. sk\u00e6ringspunktet mellem Ekliptika og himlens \u00c6kvator. Den bue p\u00e5 himlens \u00c6kvator, som g\u00e5r fra for\u00e5rspunktet i modsat retning af den daglige bev\u00e6gelse til en stjernes deklinationscirkel, kaldes stjernens Rektascension. Den angives i timer, minutter og sekunder, hvor \u00e9n time svarer til 15\u00b0, \u00e9t minut til 15 bueminutter og \u00e9t sekund til 15 buesekunder. Rektascension svarer s\u00e5ledes til Jordens l\u00e6ngdegrader \u2013 blot angivet i timer, minutter og sekunder i stedet for i grader. Den anden koordinat er stjernens h\u00f8jde over eller under himlens \u00c6kvator, hvilket svarer til breddegraderne p\u00e5 Jorden. Astronomerne bruger betegnelsen Deklination og angiver h\u00f8jden i grader , minutter og sekunder. F.eks. er Betelgeuzes koordinater 05h 55m 10.3053s, +07\u00b0 24′ 25.426″.<\/span><\/p>\n

For astronomerne er dette uundv\u00e6rlig, men det er imidlertid ikke n\u00f8dvendig for \u2019almindelige\u2019 mennesker at have kendskab til dette system for at kunne finde de forskellige himmellegemer. I den m\u00e5nedlige oversigt over stjernehimlens udseende her p\u00e5 Stjernehimlen. info benyttes i stedet et meget enklere koordinatsystem, som er baseret p\u00e5 observat\u00f8rens horisont. Dette er horisontsystemet eller Alt-Az koordinatsystemet, hvor de to koordinater kaldes h\u00f8jde (engelsk: altitude) og azimut.<\/span><\/p>\n

\"\"Alt-Az koordinatsystemet.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Alt-Az koordinatsystemet er bundet til Jorden, ikke stjernerne. Derfor \u00e6ndrer et objekts h\u00f8jde og azimut sig i l\u00f8bet af natten, efterh\u00e5nden som objektet ser ud til at bev\u00e6ge sig hen over himlen, og eftersom systemet tager udgangspunkt i observat\u00f8rens lokale horisont, vil det samme objekt observeret p\u00e5 samme tid fra et andet sted p\u00e5 Jorden have andre v\u00e6rdier af h\u00f8jde og azimut. Astronomerne kan derfor ikke benytte det til indstilling af deres teleskoper, hvilket er \u00e5rsagen til, at de anvender \u00e6kvatorialsystemet, som er bundet til stjernerne.<\/span><\/p>\n

Positionen af en stjerne eller planet angives i Alt-Az koordinatsystemet med to v\u00e6rdier: Dens h\u00f8jde over horisonten m\u00e5lt i grader og dens azimuth, som er vinklen m\u00e5lt i grader langs horisonten fra nord mod \u00f8st. Mere forenklet anvendes som regel i stedet kompas-retningen. Da h\u00f8jde og azimut \u00e6ndrer sig i l\u00f8bet af natten, angives ogs\u00e5 altid tidspunktet.<\/span><\/p>\n


\n\"\"\u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0<\/span><\/strong>Kompas med indgraverede verdenshj\u00f8rner og azimuthgrader.<\/span><\/strong><\/h5>\n


\nDe fleste ved, at Solen, planeterne og stjernerne st\u00e5r op i \u00f8stlig retning og g\u00e5r ned mod vest. Imidlertid findes der stjerner, som ligger s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 himlens nordpol, at de ligesom Nordstjernen altid er p\u00e5 himlen, selv om de naturligvis ikke kan ses om dagen.<\/span><\/p>\n

S\u00e5danne stjerner kaldes cirkumpolare stjerner, og hvilke der er tale om, afh\u00e6nger af observat\u00f8rens breddegrad. Danmark ligger p\u00e5 ca. 55\u00b0 nordlig bredde, og en stjerne, som ligger mindre end 55\u00b0 fra himlens nordpol vil aldrig komme under horisonten mod nord.<\/span><\/p>\n

Ved en hvilken som helst anden breddegrad g\u00e6lder det samme. I f.eks. Rom p\u00e5 42\u00b0 nord er stjerner indenfor 42\u00b0 fra himlens nordpol cirkumpolare. Ved Jordens \u00e6kvator (breddegrad 0) er ingen stjerner cirkumpolare, og p\u00e5 Nord- eller Sydpolen er alle stjerner cirkumpolare. Et stjernebillede, der udelukkende best\u00e5r af cirkumpolare stjerner kaldes ogs\u00e5 cirkumpolar. Fra Danmark er Store Bj\u00f8rn (Karlsvognen) og Cassiopeia de bedst kendte. Vega og Deneb, kendt fra Sommertrekanten, er eksempler p\u00e5 cirkumpolare stjerner.<\/span><\/p>\n

\"\"Himlen den 1. januar kl. 00. P\u00e5 dette tidspunkt st\u00e5r vinterhimlens kendte stjernebilleder mod syd. De kan ikke ses om sommeren, hvor Solen befinder sig i Tyren, Tvillingerne og Krebsen. Alle stjerner i den lille cirkel med centrum i himlens nordpol er cirkumpolare og kan ses hele \u00e5ret.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Planeternes bane omkring Solen ligger t\u00e6t p\u00e5 Ekliptikas plan, dvs. den tilsyneladende bane, som Solen f\u00f8lger blandt stjernerne. P\u00e5 stjernekortene er Ekliptika indtegnet som en linie, der st\u00e5r skr\u00e5 i forhold til himlens \u00c6kvator. M\u00e5nen og planeterne kan altid findes i n\u00e6rheden af denne linie og fjerner sig med f\u00e5 undtagelser aldrig mere end omkring 7\u00b0 derfra.<\/span><\/p>\n

\"\"Stjernekort med \u00c6kvator (r\u00f8d) og Ekliptika (gul). Af de 13 stjernebilleder langs Ekliptika er Ophiuchus fremh\u00e6vet med bl\u00e5t, idet dette stjernebillede ikke anerkendes af en vis gruppe<\/a>, selv om dets gr\u00e6nser str\u00e6kker sig over en langt st\u00f8rre del af Ekliptika end Skorpionen<\/span><\/strong><\/h5>\n

Planeterne er derfor nemmest at observere, n\u00e5r Ekliptika st\u00e5r gunstigt, dvs. n\u00e5r den st\u00e5r s\u00e5 h\u00f8jt p\u00e5 himlen som muligt. Derved undg\u00e5r man at skulle finde en fri horisont og undg\u00e5r ogs\u00e5 de problemer, som den atmosf\u00e6riske absorption<\/a><\/strong> ud\u00f8ver. Absorptionen reducerer det lys, som vi modtager, og en stjerne eller planet i en h\u00f8jde af 10\u00b0 over horizonten mister omkring 60%, hvilket svarer til \u00e9n st\u00f8rrelsesklasse. Endnu lavere bliver absorptionen endnu mere tydelig. I en h\u00f8jde af 4\u00b0-5\u00b0 bliver tabet omkring 2 st\u00f8rrelsesklasser.<\/span><\/p>\n

Ekliptikas stilling er s\u00e5ledes af stor vigtighed, og eftersom den h\u00e6lder 23\u00bd\u00b0 i forhold til \u00c6kvator, er der kun bestemte tidspunkter af dagen eller \u00e5ret, hvor den st\u00e5r gunstigt. Det er velkendt at Solen (og dermed Ekliptika) st\u00e5r h\u00f8jest om sommeren ved middagstid, og at den st\u00e5r lavest om vinteren. N\u00e5r der tages hensyn til himlens daglige bev\u00e6gelse (eller rettere sagt det er jo Jorden, som roterer), kan man hurtigt regne ud, at Ekliptika st\u00e5r h\u00f8jest mod syd ved midnat om vinteren, ved solnedgang om for\u00e5ret, ved middagstid om sommeren og ved solopgang om efter\u00e5ret. Dette er derfor de tidspunkter, hvor ogs\u00e5 planeterne st\u00e5r bedst.<\/span><\/p>\n

Hvis f.eks. Venus er fremme om aftenen, dvs. p\u00e5 vesthimlen efter solnedgang, st\u00e5r den mest gunstigt om for\u00e5ret, n\u00e5r Ekliptika st\u00e5r h\u00f8jest og mest lodret mod horizonten. Dette betyder, at planeten ikke alene er h\u00f8jt placeret, men ogs\u00e5 at den vil v\u00e6re synlig i lang tid. Af samme \u00e5rsager vil en planet p\u00e5 morgenhimlen v\u00e6re mest gunstig placeret i efter\u00e5rs-m\u00e5nedene f\u00f8r solopgang, hvor Ekliptika st\u00e5r h\u00f8jest og stejlest mod \u00f8st.<\/span><\/p>\n

De ydre planeter, dvs. Mars, Jupiter og Saturn, kan komme i opposition og st\u00e5 modsat Solen. De ses derfor bedst, n\u00e5r oppositionen indtr\u00e6ffer i vinterm\u00e5nederne, hvor Ekliptika st\u00e5r h\u00f8jt midt p\u00e5 natten.<\/span><\/p>\n

Sammen med himlens daglige rotation fra \u00f8st mod vest (igen er det jo Jorden, der roterer mod \u00f8st), har planeterne deres egne bev\u00e6gelser blandt stjernerne. Den tilsyneladende bev\u00e6gelse er normalt direkte, dvs. mod \u00f8st, men i bestemte perioder, som er afh\u00e6ngig af planetens afstand, bliver denne bev\u00e6gelse modsat eller retrograd. For de ydre planeter foreg\u00e5r denne retrograde bev\u00e6gelse omkring oppositionen og som en konsekvens af de forskellige planeters baneh\u00e6ldning i forhold til Jordens, bliver baneforl\u00f8bet enten en sl\u00f8jfe eller sommetider en S-formet kurve. Den samme effekt er tilstede hos de to indre planeter Venus og Merkur, men den er ikke s\u00e5 tydelig, fordi den foreg\u00e5r omkring tidspunktet for nedre konjunktion.<\/span><\/p>\n

\"\"Mars\u2019 oppositionssl\u00f8jfe og retrograde bev\u00e6gelse som den s\u00e5 ud i 2014 og 2016.<\/span><\/strong><\/h5>\n

De indre planeter bev\u00e6ger sig i baner, der er n\u00e6rmere Solen end Jordens, og de ses s\u00e5ledes altid i n\u00e6rheden af Solen. De er mest markante, n\u00e5r vinkelafstanden til Solen er st\u00f8rst. Denne vinkel kan blive op til 28\u00b0 for Merkur og 47\u00b0 for Venus. De ses som aften-stjerner efter solnedgang ved \u00f8stlig elongation og som morgenstjerner f\u00f8r solopgang ved vestlig elongation.<\/span><\/p>\n

R\u00e6kkef\u00f8lgen af de forskellige f\u00e6nomener, konjunktioner og elongationer f\u00f8lger altid det samme m\u00f8nster, men varigheden er ikke ens. N\u00e5r en af de indre planeter st\u00e5r p\u00e5 den modsatte side af Solen, det som kaldes \u00f8vre konjunktion, bev\u00e6ger den sig i samme retning i sin bane, som Solen tilsyneladende g\u00f8r. Det tager den derfor meget l\u00e6ngere tid at komme fri af Solens n\u00e6rhed, end n\u00e5r den st\u00e5r i nedre konjunktion, hvor den bev\u00e6ger sig i modsatte retning af Solen bev\u00e6gelse.<\/span><\/p>\n

Venus opn\u00e5r altid sin st\u00f8rste lysstyrke omkring 36 dage f\u00f8r eller efter nedre konjunktion.\u00a0 Der kan ikke gives en tilsvarende regel for Merkur, fordi dens afstand fra Solen og Jorden varierer meget mere.<\/span><\/p>\n

Merkur kan normalt ikke ses, hvis man ikke har en fri horizont. Den ses sj\u00e6ldent mere end 10\u00b0 over horizonten i tusm\u00f8rket p\u00e5 de nordlige breddegrader, medens forholdene er noget bedre p\u00e5 den sydlige halvkugle. Det skyldes, at Merkurs maksimale elongation p\u00e5 28\u00b0 kun opst\u00e5r, n\u00e5r Merkur er i aphelion, dvs. l\u00e6ngst fra Solen, og dette finder kun sted, n\u00e5r Merkur st\u00e5r syd for \u00c6kvator. Nordlige iagttagere m\u00e5 v\u00e6re tilfredse med mindre elongatio-ner, som kan v\u00e6re s\u00e5 sm\u00e5 som 18\u00b0 ved perihelion. De bedste tidspunkter for at se Merkur er om aftenen i for\u00e5ret nogle dage inden st\u00f8rste \u00f8stlige elongation og om morgenen i efter\u00e5ret nogle dage efter st\u00f8rste vestlige elongation.<\/span><\/p>\n

\"\"Merkur og Venus p\u00e5 morgenhimlen.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Venus er den mest lysst\u00e6rke af alle planeter og kan endda ses i s\u00e6rlige tilf\u00e6lde i dagslys. Ligesom Merkur er den skiftevis morgenstjerne og aftenstjerne, og den vil st\u00e5 h\u00f8jest p\u00e5 himlen om morgenen i efter\u00e5ret og om aftenen i for\u00e5ret. Venus ses mest favorabelt som et aftenobjekt fra de nordlige breddegrader, n\u00e5r \u00f8stlig elongation forekommer i juni. Plane-ten st\u00e5r da forholdsvis h\u00f8jt nord for Solen i de foreg\u00e5ende for\u00e5rsm\u00e5neder og vil v\u00e6re en str\u00e5lende stjerne p\u00e5 aftenhimlen i en lang periode. P\u00e5 den sydlige halvkugle er en elonga-tion i november mest favorabel. Af samme \u00e5rsager vil Venus v\u00e6re mest fremtr\u00e6dende om morgenen, n\u00e5r den vestlige elongation finder sted i november p\u00e5 den nordlige halvkugle eller i juni p\u00e5 den sydlige.<\/span><\/p>\n

De ydre planeter, som bev\u00e6ger sig i baner l\u00e6ngere fra Solen end Jorden, kan i mods\u00e6tning til de indre planeter komme i opposition til Solen. De st\u00e5r p\u00e5 morgenhimlen umiddelbart efter konjunktionen, og st\u00e5r tidligere og tidligere op for hver dag indtil oppositionen. De vil da p\u00e5 dette tidspunkt v\u00e6re t\u00e6ttest p\u00e5 Jorden, og derfor mest lysst\u00e6rke. Samtidig st\u00e5r de h\u00f8jest p\u00e5 meridianen mod syd ved midnat (p\u00e5 den sydlige halvkugle st\u00e5r de mod nord). Efter oppositionen bliver de aftenobjekter og g\u00e5r tidligere og tidligere ned, indtil de g\u00e5r ned samtidig med Solen i vest ved n\u00e6ste konjunktion.<\/span><\/p>\n

\u00c6ndringen i lysstyrken omkring oppositionen er mest markant for Mars, hvis afstand fra Jorden varierer meget og hurtigt. De \u00f8vrige ydre planeter er s\u00e5 meget l\u00e6ngere borte, at der kun er en minimal \u00e6ndring i lysstyrken fra den ene opposition til den n\u00e6ste. Forholdene er bedst ved oppositioner om vinteren, fordi de ydre planeter da st\u00e5r h\u00f8jt p\u00e5 himlen i Tyren, Tvillingerne eller Krebsen, medens de ved sommeroppositionerne befinder sig i de lavtliggende konstellationer s\u00e5som Skorpionen og Skytten. Dette er g\u00e6ldende for b\u00e5de Jupiter og Saturn i disse \u00e5r. Igen er forholdene naturligvis modsat p\u00e5 den sydlige halvkugle.<\/span><\/p>\n

Mars, hvis bane er meget elliptisk, kommer n\u00e6rmest Jorden, n\u00e5r oppositionen forekom-mer i august. Den kan da blive mere lysst\u00e6rk end Jupiter, men desv\u00e6rre st\u00e5r den for os nordboere da ret lavt p\u00e5 himlen i Vandmanden. Disse gunstige oppositioner forekommer med 15 eller 17 \u00e5rs mellemrum. Sidste gang var den 27. juli 2018, men oftest vil Mars v\u00e6re mest gunstig fra den nordlige halvkugle, n\u00e5r oppositionen forekommer i oktober eller november, hvilket bliver tilf\u00e6ldet i 2020. Den er da stadig forholdsvis t\u00e6t p\u00e5 Jorden, og st\u00e5r betydeligt h\u00f8jere end i august. Fra den ene opposition til den n\u00e6ste g\u00e5r der gennem-snitlig 780 dage, svarende til 2 \u00e5r og 2 m\u00e5neder, og i det tidsrum foretager Mars lidt mere end en hel omgang p\u00e5 stjernehimlen.<\/span><\/p>\n

Jupiter er altid en klar planet, og da den bruger 12 \u00e5r til et oml\u00f8b om Solen, vil dens oppo-sitioner ske ca. en m\u00e5ned senere for hvert \u00e5r. Den vil s\u00e5ledes st\u00e5 i hvert af Dyrekredsens stjernebilleder omkring et \u00e5r af gangen.<\/span><\/p>\n

Saturn bev\u00e6ger sig langsommere end Jupiter og st\u00e5r i samme stjernebillede to-tre \u00e5r af gangen. Dens lysstyrke er afh\u00e6ngig af, hvilken vinkel dens ringe har i forhold til Jorden, samt naturligvis dens afstand fra Solen og Jorden. N\u00e5r ringene ses mest \u00e5bne, er lysstyr- ken en del h\u00f8jere, end n\u00e5r de ses fra kanten.<\/span><\/p>\n

Uranus og Neptun er langt sv\u00e6rere at se. Der kr\u00e6ves som minimum en prismekikkert og et godt s\u00f8gekort for at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 disse fjerne planeter, selv om Uranus teoretisk kan ses med det blotte \u00f8je p\u00e5 en helt m\u00f8rk himmel. P\u00e5 den nordlige halvkugle vil de n\u00e6ste mange \u00e5r v\u00e6re gunstige, idet begge planeter er p\u00e5 vej mod de h\u00f8jere beliggende dele af Ekliptika. Uranus bruger 84 \u00e5r om en hel omgang, medens Neptun tager 165 \u00e5r, s\u00e5 de befinder sig begge to adskillige \u00e5r i samme stjernebillede.<\/span><\/p>\n

\u00c5rstiderne<\/span><\/strong><\/h2>\n

Hver af \u00e5rets fire \u00e5rstider varer tre m\u00e5neder. Der er imidlertid ofte modstridende meninger om, hvorn\u00e5r hver enkelt begynder, hvilket skyldes, at de astronomiske og de traditionelle \u00e5rstider ikke begynder p\u00e5 samme tid. De traditionelle \u00e5rstider f\u00f8lger kalenderen og begynder pr. definition 1. marts, 1. juni, 1. september og 1. december, medens de astronomiske er fastlagt ud fra Solens position p\u00e5 n\u00f8je definerede punkter p\u00e5 Ekliptika. Se mere herom under omtalen af \u00e5rets astronomiske begivenheder i 2018<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/span><\/p>\n

M\u00e5nens faser<\/span><\/strong><\/h2>\n

\"\"<\/span><\/p>\n

Form\u00f8rkelser<\/span><\/strong><\/h2>\n

En solform\u00f8rkelse kan enten v\u00e6re total, ringformet eller partiel. I mods\u00e6tning til en partiel form\u00f8rkelse, som omfatter en stor del af Jordens overflade, kan totale og ringformede kun ses i et meget begr\u00e6nset omr\u00e5de. Det skal dog bem\u00e6rkes, at der altid forekommer en partiel form\u00f8rkelse i forbindelser med totale og ringformede.<\/span><\/p>\n

I 2019 forekommer tre solform\u00f8rkelser \u2013 en af hver type. Desuden forekommer der to m\u00e5neform\u00f8rkelser – en total og en partiel.<\/span><\/p>\n

\u00c5rets f\u00f8rste form\u00f8rkelse er en partiel solform\u00f8rkelse den 5.\/6. januar. Der er n\u00e6vnt to datoer, fordi den er synlig i den nordlige del af Stillehavet omkring datolinjen. Desuden kan den ses fra den nord\u00f8stlige del af Asien, heri inkluderet Japan og Korea. Den kan ikke ses i Danmark.<\/span><\/p>\n

Den n\u00e6ste form\u00f8rkelse er en total m\u00e5neform\u00f8rkelse den 21. januar. Den er til geng\u00e6ld synlig fra Danmark tidligt om morgenen, hvor den totale fase varer 1 time og 2 minutter mellem kl. 05:41 og 06:43. Forud er g\u00e5et den partielle fase, som begynder kl. 04:33, og efter totaliteten varer den afsluttende partielle fase indtil kl. 07:50.<\/span><\/p>\n

En total solform\u00f8rkelse med en maksimal varighed p\u00e5 4 minutter og 38 sekunder kan den 2. juli ses fra Stillehavet og Sydamerika. Totalitetszonen begynder \u00f8st for New Zealand (hvorfra form\u00f8rkelsen ikke kan ses). I Sydamerika kan totaliteten ses fra et smalt omr\u00e5de i Chile og Argentina umiddelbart f\u00f8r solnedgang. Form\u00f8rkelsen kan ikke ses fra Danmark.<\/span><\/p>\n

14 dage senere, n\u00e6rmere bestemt den 16. juli, indtr\u00e6ffer en partiel m\u00e5neform\u00f8rkelse, og som ved alle m\u00e5neform\u00f8rkelser kan den ses fra alle de steder p\u00e5 Jorden, hvor M\u00e5nen er over horisonten. Dette inkluderer Danmark, hvor M\u00e5nen st\u00e5r op kl. 21:45, hvilket er 5 minutter f\u00f8r solnedgang. Form\u00f8rkelsen begynder kl. 22:01, er p\u00e5 sit h\u00f8jeste kl. 23:30 og slutter kl. 00:59. Det er M\u00e5nens \u00f8verste del, som bliver form\u00f8rket, og under maksimum er 65% af dens diameter indenfor Jordens skygge.<\/span><\/p>\n

\u00c5rets sidste form\u00f8rkelse er en ringformet solform\u00f8rkelse den 26. december. Den ring-formede fase med en maksimal varighed p\u00e5 3 minutter og 34 sekunder kan ses fra et smalt omr\u00e5de i bl.a. Malaysia, Sumatra, Sri Lanka, Indien og De Arabiske Emirater. Form\u00f8rkelsen kan ikke ses fra Danmark.<\/span><\/p>\n

\"\"Form\u00f8rkelser i 2019.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Merkurpassage<\/span><\/strong><\/h2>\n

Som det fremg\u00e5r af ovenst\u00e5ende skema, kan vi i 2019 opleve en tredje type form\u00f8rkelse, nemlig en merkurpassage.<\/span><\/p>\n

En merkurpassage forekommer, n\u00e5r planeten passerer ind foran Solen set fra Jorden. Merkur kan da ses en ganske lille sort plet, der ganske langsomt bev\u00e6ger sig hen over solskiven i l\u00f8bet af nogle timer. Begivenheden kan ikke ses med det blotte \u00f8je, og det er der to \u00e5rsager til. For det f\u00f8rste m\u00e5 man aldrig se direkte p\u00e5 Solen uden at bruge s\u00e6rlige beskyttelsesbriller eller et teleskop, som er specielt indrettet til solobservationer. For det andet kan det slet ikke lade sig g\u00f8re at se den lille sorte plet uden optiske hj\u00e6lpemidler, fordi Merkur under passagen kun har en udstr\u00e6kning p\u00e5 10\u201d, hvilket svarer til 1\/194 af Solens udstr\u00e6kning. Med et korrekt udstyret teleskop er det dog intet problem.<\/span><\/p>\n

Set fra Jorden st\u00e5r Merkur i samme retning som Solen ca. hver fjerde m\u00e5ned, men efter-som Merkurs og Jordens baner omkring Solen ikke ligger i samme plan, vil den i langt de fleste tilf\u00e6lde passere enten over eller under Solen. Merkurpassager er forholdsvis sj\u00e6ldne, for kun omkring 13-14 gange pr. \u00e5rhundrede st\u00e5r de tre himmellegemer pr\u00e6cis p\u00e5 linje, s\u00e5 en passage kan finde sted. Der kan g\u00e5 op til 13 \u00e5r mellem to merkurpassager, men de kan ogs\u00e5 ske med kun 3\u00bd \u00e5rs mellemrum.<\/span><\/p>\n

Seneste merkurpassage synlig fra Danmark var den 9. maj 2016<\/a><\/strong>, s\u00e5 denne gang er der kun g\u00e5et 3\u00bd \u00e5r. Desv\u00e6rre finder den jo sted i november, hvor Solen st\u00e5r v\u00e6sentligt lavere og ikke er p\u00e5 himlen s\u00e5 lang tid som i maj. De n\u00e6ste to merkurpassager finder ligeledes sted i november, og vi skal helt hen til 2049, f\u00f8r der igen forekommer en i maj. Til geng\u00e6ld er de alle synlige fra Danmark.<\/span><\/p>\n

Den aktuelle passage begynder kl. 13:35 og kan f\u00f8lges indtil solnedgang kl. 16:21. P\u00e5 det tidspunkt har Merkur bev\u00e6get sig halvdelen af vejen hen over solskiven.<\/span><\/p>\n

Planeterne<\/span><\/strong><\/h2>\n

Merkur<\/strong>. Bortset fra under en merkurpassage kan Solsystemets inderste planet kun ses i tusm\u00f8rket om morgenen f\u00f8r solopgang eller ligeledes i tusm\u00f8rket om aftenen efter sol-nedgang. Merkur bruger kun 88 jordiske d\u00f8gn til en tur omkring Solen, men da Jorden jo ogs\u00e5 bev\u00e6ger sig, g\u00e5r der gennemsnitlig 117 d\u00f8gn (ca. 4 m\u00e5neder), f\u00f8r den set fra Jorden igen st\u00e5r i samme stilling i forhold til Solen. Det betyder, at Merkur i l\u00f8bet af \u00e9t \u00e5r kan n\u00e5 at optr\u00e6de p\u00e5 aftenhimlen 3 gange og p\u00e5 morgenhimlen ligeledes 3 gange. Det er dog ikke alle synlighedsperioder, som er lige gunstige. Som det tidligere blev n\u00e6vnt, er de bedste tidspunkter for at se Merkur i tidspunkterne omkring st\u00f8rste elongation om aftenen i for\u00e5ret eller om morgenen i efter\u00e5ret. Nedenst\u00e5ende tabel viser, at de bedste muligheder i 2019 er om aftenen i februar og om morgenen i august og november.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/span><\/p>\n

Venus<\/strong> er i \u00e5rets begyndelse det klareste objekt p\u00e5 morgenhimlen. Her forbliver den indtil begyndelsen af sommeren, men i l\u00f8bet af marts kommer den efterh\u00e5nden til at st\u00e5 s\u00e5 lavt p\u00e5 himlen f\u00f8r solopgang, at den p\u00e5 trods af sin store lysstyrke bliver vanskeligere at se. I begyndelsen af oktober dukker den lysst\u00e6rke planet op p\u00e5 aftenhimlen, hvor den ligeledes st\u00e5r meget lavt, men inden jul vil den gradvist vinde h\u00f8jde og f\u00f8rst g\u00e5 ned omkring 2\u00bd time efter Solen.<\/span><\/p>\n

Mars<\/strong>. I begyndelsen af 2019 befinder Mars sig i Fiskene, hvor den trods sin efterh\u00e5nden beskedne lysstyrke fortsat skiller sig ud, idet Fiskene fortrinsvis best\u00e5r af svage stjerner. Desuden har Mars en r\u00f8dligt sk\u00e6r, og den opm\u00e6rksomme iagttager l\u00e6gger m\u00e6rke til, at dens \u00f8stg\u00e5ende bev\u00e6gelse blandt baggrundsstjernerne f\u00f8rer den frem til V\u00e6dderen i l\u00f8bet af februar og herfra videre til Tyren og Tvillingerne i l\u00f8bet af april og maj. Herefter bliver den gradvist vanskeligere at se, fordi de lyse n\u00e6tter er begyndt, og fordi vinkelafstanden til Solen er blevet mindre, samt ikke mindst fordi lysstyrken efterh\u00e5nden er faldet til under mag. 1,5. Mars er i konjunktion med Solen den 2. september, og i slutningen af oktober dukker den op p\u00e5 morgenhimlen, hvor den passerer t\u00e6t forbi Spica i Jomfruen, inden den bev\u00e6ger sig ind i V\u00e6gten, hvor den forbliver resten af \u00e5ret.<\/span><\/p>\n

Jupiter<\/strong> st\u00e5r lavt p\u00e5 morgenhimlen umiddelbart f\u00f8r solopgang i begyndelsen af \u00e5ret. I l\u00f8bet af vinteren og for\u00e5ret st\u00e5r den tidligere og tidligere op, og selv om den befinder sig i den laveste del af Ekliptika i Ophiuchus og Skytten og derfor ikke kommer ret h\u00f8jt op over horisonten, vil den dominere nattehimlen det meste af sommeren. Jupiter er i opposition den 10. juni og er dermed synlig hele den korte sommernat. I efter\u00e5rsm\u00e5nederne kan den kun ses p\u00e5 aftenhimlen, hvor den forsvinder i tusm\u00f8rket ved udgangen af november.<\/span><\/p>\n

Satur<\/span>n<\/strong> bliver f\u00f8rst synlig p\u00e5 morgenhimlen i slutningen af januar. Saturn opholder sig i Skytten hele \u00e5ret og st\u00e5r dermed lige s\u00e5 lavt p\u00e5 himlen som Jupiter. Ringplaneten kommer i opposition den 9. juli. I efter\u00e5rsm\u00e5nederne kan den kun ses p\u00e5 aftenhimlen, indtil den i begyndelsen af december forsvinder i aftend\u00e6mringen.<\/span><\/p>\n

\"\"Jupiter og Saturn i 2019. Jupiter bev\u00e6ger sig hurtigere end Saturn, og lige f\u00f8r jul 2020 vil de to planeter passere meget t\u00e6t forbi hinanden.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Uranus<\/strong> befinder sig p\u00e5 gr\u00e6nsen mellem Fiskene og V\u00e6dderen. Lysstyrken ligger lige p\u00e5 gr\u00e6nsen for det blotte \u00f8je, men planeten kan uden problemer findes ved hj\u00e6lp af en prismekikkert, indtil den i marts kommer for t\u00e6t p\u00e5 Solen til at kunne ses. N\u00e5r den efter konjunktionen med Solen den 23. april dukker op p\u00e5 morgenhimlen i l\u00f8bet af maj, har vi de lyse n\u00e6tter, s\u00e5 det varer indtil august, f\u00f8r den igen kan ses p\u00e5 en m\u00f8rk himmel. Uranus er i opposition den 28. oktober og kan herefter ses p\u00e5 aften- og nattehimlen resten af \u00e5ret.<\/span><\/p>\n

Neptun<\/strong> befinder sig hele \u00e5ret i Vandmanden, og kan med lidt held findes med en prisme-kikkert i \u00e5rets f\u00f8rste par uger, hvorefter den kommer for t\u00e6t p\u00e5 Solen til at kunne ses. Den dukker op igen p\u00e5 morgenhimlen i april, med snart herefter g\u00f8r den svage lysstyrke stort set Solsystemets yderste planet utilg\u00e6ngelig, indtil de lyse n\u00e6tter er slut i begyndelsen af august. Herefter kan den ses resten af \u00e5ret. Neptun kommer i opposition den 10. september.<\/span><\/p>\n

Dv\u00e6rgplaneter og Asteroider<\/span><\/strong><\/h2>\n

Udover de otte store planeter kender astronomerne flere hundrede tusinde mindre legemer. De fleste er s\u00e5 sm\u00e5, at de kun kan ses (dvs. fotograferes) med store teleskoper, men nogle f\u00e5 er s\u00e5 lysst\u00e6rke, at de under deres opposition kan ses med en god prisme-kikkert. I 2019 er der flere muligheder for selv at finde et eller flere medlemmer af denne s\u00e6rlige gruppe, som var ukendt, indtil den f\u00f8rste blev fundet ved et tilf\u00e6lde af den italienske astronom Giuseppe Piazzi fra Palermo Observatoriet p\u00e5 Sicilien den 1. januar 1801.<\/span><\/p>\n

Nedenst\u00e5ende tabel viser en oversigt over de mest gunstige. De to f\u00f8rste i tabellen var i opposition i december 2018, og kan derfor fortsat ses et stykke ind i 2019.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/span><\/p>\n

Meteorer<\/span><\/strong><\/h2>\n

Under en m\u00f8rk himmel kan man i l\u00f8bet af en time forvente at se et eller flere meteorer, som stammer fra st\u00f8vpartikler og sm\u00e5 faste legemer i det indre solsystem. De br\u00e6nder op p\u00e5 grund af gnidningsmodstanden, n\u00e5r de rammer Jordens atmosf\u00e6re og f\u00e5r derved de omgivne luftarter til at lyse op. Det er med andre ord ikke selve partiklen, man kan se. Den er ganske enkelt alt for lille. De fleste meteorer er hurtige blink, men er alligevel langvarige nok til, at man kan f\u00f8lge deres bane over himlen. En gang imellem er partiklen s\u00e5 stor, at den bliver til en ildkugle, som kan v\u00e6re klarere end Venus og i sj\u00e6ldne tilf\u00e6lde endda klarere end M\u00e5nen og efterlader et lysende spor, der kan ses i flere minutter.<\/span><\/p>\n

Flere gange i l\u00f8bet af \u00e5ret st\u00f8der Jorden p\u00e5 hele sv\u00e6rme af sm\u00e5 partikler, der \u00f8ger antallet af meteorer. Dette kaldes en meteorsv\u00e6rm, og et karakteristisk tr\u00e6k er, at meteorerne sy-nes at udstr\u00e5le fra samme punkt p\u00e5 himlen, og at sv\u00e6rmene hver is\u00e6r optr\u00e6der p\u00e5 samme tidspunkt hvert \u00e5r. S\u00e5danne meteorsv\u00e6rme har navn efter det stjernebillede, hvorfra de synes at udstr\u00e5le. For eksempel Perseiderne i august, hvor meteorerne tilsyneladende kommer fra et punkt i stjernebilledet Perseus.<\/span><\/p>\n

Nedenst\u00e5ende oversigt fra IMO (Den internationale meteororganisation) viser alle kendte meteorsv\u00e6rme. Mange af dem overlapper tidsm\u00e6ssigt hinanden, men de f\u00e5 meteorer, som produceres af de mindre sv\u00e6rme, kan kendes fra hinanden ved at man l\u00e6gge m\u00e6rke til retningen, hvorfra de synes at komme. Antallet af meteorer fra disse sm\u00e5 sv\u00e6rme er s\u00e5 begr\u00e6nset, at det er sv\u00e6rt at skelne dem fra sporadiske meteorer, og omvendt kan et sporadisk meteor stamme fra en sv\u00e6rm, som ikke l\u00e6ngere kan identificeres.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/span><\/p>\n

Sidste kolonne i tabellen er den s\u00e5kaldte Zenithal Hourly Rate, som er det antal meteorer, man teoretisk ville kunne se fra en skyfri himmel, som er fuldst\u00e6ndig m\u00f8rk uden nogen form for lysforurening. Derudover skal man kunne overskue hele himlen \u2013 dvs. der skal v\u00e6re frit udsyn til horisonten hele vejen rundt. Og endelig foruds\u00e6ttes, at stjerneskuddene udspringer fra et punkt lodret over hovedet. Da disse forhold stort set aldrig er opfyldt, anvender astronomerne en r\u00e6kke korrektionsfaktorer<\/a><\/strong> til beregning af ZHR for at kunne sammenligne de forskellige meteorsv\u00e6rme med hinanden. Man m\u00e5 derfor forvente at se v\u00e6sentligt f\u00e6rre meteorer end det opgivne antal, men dog alligevel flere end p\u00e5 normale n\u00e6tter.<\/span><\/p>\n

Hver gang en af de st\u00f8rre \u00e5rligt tilbagevendende meteorsv\u00e6rme er forest\u00e5ende, er det stensikkert, at pressen misinformerer om antal meteorer. Journalisten har kun fokuseret p\u00e5 den sidste kolonne og lover uden forbehold, at enhver iagttager hver time hele natten kan se pr\u00e6cist det antal meteorer som ZHR-v\u00e6rdien angiver \u2013 og i nogle tilf\u00e6lde endnu flere.<\/span><\/p>\n

Kometer<\/span><\/strong><\/h2>\n

\u201dKomet\u00e5r er et godt vin\u00e5r\u201d, sagde den gamle skolemester i H. C. Andersens eventyr. Hvis det st\u00e5r til troende, bliver der ikke produceret mange \u00e5rgangsvine i 2019. \u00c5ret begynder<\/a><\/strong>\u00a0 ganske vist med mulighed for at se 46P\/Wirtanen, men dens lysstyrke aftager hurtigt, og der er ikke umiddelbart en ny p\u00e5 vej. Astronomerne har registreret mere end 4000 kometer, og heraf er der omkring 300 p\u00e5 listen over periodiske kometer, dvs. kometer, som har oml\u00f8bstider p\u00e5 under 200 \u00e5r, og hvis tilsynekomst kan forudsiges. Mange af dem runder Solen i l\u00f8bet af 2019, men ingen af dem bliver synlige for det blotte \u00f8je. Flertallet har lysstyrker mindre end mag. 15.<\/span><\/p>\n

\"\"Kometen 46P\/Wirtanen passerede t\u00e6t forbi Syvstjernen midt i december 2018.<\/span><\/strong><\/h5>\n

De bedste kometer er imidlertid altid de uventede, som bliver opdaget, n\u00e5r de er p\u00e5 vej ind i det indre solsystem fra det dybfrosne Kuiperb\u00e6lte og den endnu mere dybfrosne Oort-sky, eller som det var tilf\u00e6ldet med 1I\/2017 U1, bedre kendt som Oumuamua, der i 2018 blev det f\u00f8rste fundne interstellare objekt, da det passerede gennem Solsystemet p\u00e5 vej fra et ukendt sted i M\u00e6lkevejen, s\u00e5 m\u00e5ske bliver 2019 alligevel pludselig til et godt vin\u00e5r.<\/span><\/p>\n

-o-<\/span><\/p>\n

Der forekommer naturligvis mange andre astronomiske f\u00e6nomener i l\u00f8bet af 2019. De kan ikke n\u00e6vnes alle sammen i denne korte oversigt, s\u00e5 efterh\u00e5nden som det bliver aktuelt, eller der bliver gjort nye opdagelser \u2013 som f.eks. en komet \u2013 f\u00e5r s\u00e5danne begivenheder plads under omtalen af m\u00e5nedens stjernehimmel, ligesom ovenn\u00e6vnte begivenheder bliver n\u00e6rmere omtalt p\u00e5 de relevante tidspunkter. <\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen og astronomiske begivenheder i 2019 \u00c5rsoversigten indledes med en generel orientering om astronomiske begreber og stjerne-himlens udseende. Herefter f\u00f8lger en oversigt over, hvilke astronomiske f\u00e6nomener man is\u00e6r skal holde \u00f8je med i 2019, herunder form\u00f8rkelser, planeternes stilling, meteorsv\u00e6rme mm. … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":1900,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-1280","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1280","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1280"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1280\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1699,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1280\/revisions\/1699"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1280"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}