{"id":1314,"date":"2019-01-13T08:56:46","date_gmt":"2019-01-13T07:56:46","guid":{"rendered":"http:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=1314"},"modified":"2025-01-01T19:25:14","modified_gmt":"2025-01-01T18:25:14","slug":"stjernehimlen-i-februar-2019","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=1314","title":{"rendered":"Stjernehimlen i februar 2019"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i februar 2019<\/span><\/strong><\/p>\n

M\u00e6lkevejen har i alle myter v\u00e6ret betragtet som en himmelsk flod eller vej mellem stjernerne. I Indien var den en genspejling af Ganges, og egypterne s\u00e5 den som et himmelsk modstykke til Nilen. Egypternes himmelgudinde var Nut, som var gift med Jorden, repr\u00e6senteret ved guden Geb.<\/span><\/p>\n

\"\"Nut st\u00e5r som en hv\u00e6lving og er den barriere, der adskiller Universet fra Jorden.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Et andet almindeligt motiv er, at M\u00e6lkevejen er den vej, som sj\u00e6lene skal vandre, og indgangen til Himmerige er sk\u00e6ringspunktet mellem M\u00e6lkevejen og Ekliptika.<\/span><\/p>\n

De gr\u00e6ske sagn har en forklaring p\u00e5 M\u00e6lkevejen opst\u00e5en. Herkules var efterkommer af k\u00e6mpen Perseus, og Herkules havde ikke blot helteblod i sine \u00e5rer. Han var ogs\u00e5 s\u00f8n af Zeus, og var s\u00e5ledes resultatet af endnu et af overguden sidespring. Dette var Zeus’s hustru Hera naturligvis ikke s\u00e6rlig begejstret for, s\u00e5 hun lagde to slanger ned i vuggen til den nyf\u00f8dte Herkules, som imidlertid straks greb slangerne og klemte livet ud af dem. Zeus bragte en nat Herkules op til gudernes hjem p\u00e5 Olympen, hvor han lagde det lille barn til den sovende Hera’s bryst. Drengen sugede s\u00e5 kraftigt, at hun v\u00e5gnede og straks kastede barnet fra sig. Herved sprang der en str\u00e5le m\u00e6lk fra brystet og dannede M\u00e6lkevejen eller Galaksen fra det gr\u00e6ske ord for m\u00e6lk, gala<\/em>. Det spildte m\u00e6lk ses stadig p\u00e5 himlen som et utydeligt b\u00e5nd, der str\u00e6kker sig hele vejen fra horisont til horisont.<\/span><\/p>\n

M\u00e6lkevejens klareste omr\u00e5de p\u00e5 den nordlige halvkugle ligger i Svanen. P\u00e5 denne tid af natten og \u00e5ret kan Svanens klareste stjerne Deneb netop anes lavt over horisonten mod nord. Resten af stjernebilledet og dermed ogs\u00e5 M\u00e6lkevejen kan ikke ses s\u00e5 lavt p\u00e5 himlen. M\u00e6lkevejen forts\u00e6tter jo imidlertid hele himlen rundt, s\u00e5 p\u00e5 en af februars m\u00e5nel\u00f8se og m\u00f8rke n\u00e6tter kan man p\u00e5 nordhimlen se dens sl\u00f8rede b\u00e5nd str\u00e6kke sig i en bue fra Svanen, gennem den vestlige del af Cepheus og videre gennem Cassiopeia, Perseus, Kusken og Tvillingerne. I mods\u00e6tning til om sommeren, hvor vi ser ind mod M\u00e6lkevejens centrum i Skytten, ser vi her den modsatte vej, dvs. ud mod en af de ydre arme. Solen befinder sig i udanten af Orionarmen, som udg\u00f8r en del af den langt st\u00f8rre Perseusarm.<\/span><\/p>\n

\"\"M\u00e6lkevejen set \u201dfra oven\u201d.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Himlen mod nord ved midnat midt i februar. M\u00e6lkevejen g\u00e5r gennem de navngivne stjernebilleder.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Deneb kan som n\u00e6vnt netop anes mod nord. Deneb er som bekendt den ene af sommer-trekantens tre stjerner. De to \u00f8vrige er Vega i Lyren og Altair i \u00d8rnen. Heraf er Vega den klareste, og da den ligesom Deneb er cirkumpolar fra vore breddegrader, kommer disse to stjerner aldrig under horisonten. Altair st\u00e5r op sidst p\u00e5 natten p\u00e5 denne \u00e5rstid, s\u00e5 sommer-trekanten kan trods sit navn ogs\u00e5 ses om vinteren.<\/span><\/p>\n

Arcturus med den speciel egenbev\u00e6gelse, som blev n\u00e6rmere omtalt i sidste m\u00e5ned<\/a><\/strong>, er kommet et godt stykke op p\u00e5 himlen mod \u00f8st. Arcturus er imidlertid ikke den eneste stjerne i omr\u00e5det, som flytter sig i forhold til de \u00f8vrige stjerner. Alle stjerner deltager i M\u00e6lkevejens rotation og \u00e6ndrer derfor gradvist indbyrdes position. Herunder ogs\u00e5 Karlsvognens syv velkendte stjerner.<\/span><\/p>\n

Karlsvognen h\u00f8rer til blandt de stjernebilleder, som stort set enhver kender. Fra nordlige breddegrader kan stjernebilledet ses hele natten \u00e5ret rundt og synes at v\u00e6re lige s\u00e5 trofast som den stillest\u00e5endes stjerne, den peger p\u00e5, nemlig Nordstjernen.<\/span><\/p>\n

\"\"Dette billede viser Karlsvognen fra et specielt perspektiv, idet det er optaget af astronauten Donald R. Pettit ombord p\u00e5 rumstationen ISS i marts 2003.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I forhold til det markante vinterstjernebillede Orion eller de tre klare stjerner i sommer-trekanten virker Karlsvognens stjerner mere beskedne, men n\u00e6ppe ret mange undlader at kaste et blik mod nord, n\u00e5r himlen er klar. De syv stjerner har imidlertid meget mere at byde p\u00e5 end blot det karakteristiske m\u00f8nster. De fem midterste: Merak, Phekda, Megrez, Alioth og Mizar er unge i sammenligning med mange andre stjerner i M\u00e6lkevejen. De er dannet samtidig i en stjernehob og f\u00f8lges stadig ad i deres kredsl\u00f8b omkring M\u00e6lkevejens centrum.<\/span><\/p>\n

De fem stjerner er dog ikke alene. De h\u00f8rer sammen med flere snese andre stjerner, som breder sig over n\u00e6sten hele himlen fra nord til syd. Nogle er klare, andre svage, nogle er hvide, nogle r\u00f8de, andre orange eller gule. Selv om de mange stjerner ikke kan kaldes en rigtig hob som f.eks. Syvstjernen, er det den n\u00e6rmeste samling stjerner, som har samme oprindelse. En s\u00e5dan samling stjerner kaldes en bev\u00e6gelig stjernehob, og betegnelsen for netop denne hob er Ursa Major moving group<\/em>, og dens katalognummer er Collinder 285.<\/span><\/p>\n

Det var en ung engelsk astronom, Richard Proctor, som i 1869 var den f\u00f8rste, der gjorde opm\u00e6rksom p\u00e5 den bev\u00e6gelige hob i Store Bj\u00f8rn. Han fandt han ud af, at Karlsvognens fem centrale stjerner udviste den samme egenbev\u00e6gelse gennem rummet, hvilket kunne tyde p\u00e5 et vist tilh\u00f8rsforhold.<\/span><\/p>\n

Richard Proctor kunne dog ikke vide, hvor spredt gruppen i virkeligheden viser sig at v\u00e6re. Dens centrale del ligger i en afstand fra Jorden p\u00e5 80 lys\u00e5r og indeholder 14 stjerner, inkluderet dem, som Proctor fandt i Store Bj\u00f8rn. Af disse 14 tilh\u00f8rer de 13 Store Bj\u00f8rn, medens den 14. befinder sig i den n\u00e6rliggende Jagthundene.<\/span><\/p>\n

Uden for den centrale del ligger mange andre stjerner, som f\u00f8lger samme vej i M\u00e6lke-vejen. De udg\u00f8r den bev\u00e6gelige hobs str\u00f8m, og den nordligste kan findes i Cepheus, medens vi skal helt ned i Triangulum Australe, Den Sydlige Trekant, for at finde den sydligste.<\/span><\/p>\n

En bev\u00e6gelig hob er resterne af en stjernehob. Vi ved, at stjernerne i M\u00e6lkevejen normalt ikke dannes som enkelte stjerner, men som grupper eller hobe af stjerner. P\u00e5 et eller andet tidspunkt forlader de enkelte stjerner dog hoben og ender som isolerede stjerner spredt i galaksen. En typisk hob som Syvstjernen kan kun eksistere i nogle f\u00e5 hundrede millioner \u00e5r. Dette skyldes, at gravitationen fra store skyer af interstellart gas og st\u00f8v river stjerne-hobene fra hinanden, indtil de g\u00e5r i opl\u00f8sning. I lang tid herefter f\u00f8lges stjernerne dog fortsat ad gennem rummet.<\/span><\/p>\n

Hoben i Store Bj\u00f8rn er det bedste og n\u00e6rmeste eksempel. Med en alder p\u00e5 kun \u00bd milliard \u00e5r, hvilket er 1\/10 af Solens, er hoben forholdsvis ung i kosmisk forstand, og medens Solen har kredset omkring M\u00e6lkevejens centrum 20 gange, har denne hob kun gennemf\u00f8rt 2 omkredsninger. Solen blev efter alt at d\u00f8mme ogs\u00e5 dannet i en stjernehob, men i dag er der g\u00e5et s\u00e5 lang tid siden dannelsen, at det ikke er muligt at finde hvilke stjerner, der har tilh\u00f8rt hoben. I mods\u00e6tning hertil er den bev\u00e6gelige hob i Store Bj\u00f8rn s\u00e5 ung, at astronomerne stadig kan lokalisere mange af dens medlemmer.<\/span><\/p>\n

For at g\u00f8re dette m\u00e5 stjernernes hastighed gennem rummet kendes, og der skal tages tre forhold med i beregningerne. For de f\u00f8rste skal astronomerne m\u00e5le stjernernes doppler-forskydning, hvilket viser stjernernes bev\u00e6gelse mod eller v\u00e6k fra os. Dette kaldes stjernernes radialbev\u00e6gelse. Dern\u00e6st skal astronomerne ogs\u00e5 m\u00e5le stjernernes egen-bev\u00e6gelse, dvs. deres \u00e5rlige bev\u00e6gelse p\u00e5 tv\u00e6rs af synsretningen. Og sidst, men absolut vigtigt, er det n\u00f8dvendigt at kende stjernernes afstand, da de to m\u00e5lte bev\u00e6gelser ellers ikke kan oms\u00e6ttes til den virkelige bev\u00e6gelse gennem rummet.<\/span><\/p>\n

P\u00e5 samme m\u00e5de som Solen bev\u00e6ger den bev\u00e6gelige hob i Store Bj\u00f8rn sig gennem rummet men i en lidt anden retning. Den kredser omkring M\u00e6lkevejens centrum med en hastighed p\u00e5 omkring 3 kilometer i sekundet hurtigere end Solen, og tillige bev\u00e6ger den sig ned gennem det galaktiske plan med en hastighed p\u00e5 beskedne 1 kilometer i sekundet. Alt i alt betyder det, at Karlsvognen fuldst\u00e6ndig vil \u00e6ndre udseende, efterh\u00e5nden som tiden g\u00e5r. Solen er i \u00f8jeblikket i n\u00e6rheden af hobens centrale del, men p\u00e5 et tidspunkt er afstanden blevet s\u00e5 stor, at Alcor og Mizar og de \u00f8vrige stjerner ikke l\u00e6ngere vil v\u00e6re synlige. Det samme vil v\u00e6re tilf\u00e6ldet for alle de andre stjerner, som udg\u00f8r de kendte stjernebilleder.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"Karlsvognens \u00e6ndrede udseende i l\u00f8bet af 200000 \u00e5r. Det ses tydeligt, at de fem midterste stjerner f\u00f8lges ad. De bibeholder stort set deres indbyrdes position, medens de to yderste, \u03b1 og \u03b7 bev\u00e6ger sig i en helt anden retning.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Mellem Karlsvognen og Kusken er der et tilsyneladende n\u00e6sten stjernetomt omr\u00e5de, som p\u00e5 ovenst\u00e5ende kort over nordhimlen er afgr\u00e6nset af en r\u00f8d ellipse. Omr\u00e5det udg\u00f8res af stjernebilledet Lossen, som den polske astronom Johannes Hevelius indf\u00f8rte p\u00e5 sit stjernekort i 1687. Heveliuis fortsatte med at observere med det blotte \u00f8je l\u00e6nge efter, at andre astronomer havde taget teleskopet i brug. Hevelius var kendt for at havde et us\u00e6dvanligt godt syn. Nogle sagde, at han s\u00e5 som en los, og hans brug af dette navn kan ses som et ubeskedent fors\u00f8g p\u00e5 at bekr\u00e6fte dette. Lossen udfylder et tomt omr\u00e5de p\u00e5 himlen mellem Store Bj\u00f8rn og Kusken, der er overraskende stort – st\u00f8rre i areal end f.eks. Tvillingerne – men bortset fra \u00e9n tredjedelst\u00f8rrelsesklasse stjerne (Alpha Lyncis), indeholder det ingen stjerner klarere end fjerde st\u00f8rrelse.<\/span><\/p>\n

P\u00e5 sit stjernekort Firmamentum Sobiescianum<\/em> kaldte Hevelius stjernebilledet for Lynx, og han tilf\u00f8jede, at enhver, der \u00f8nskede at se stjernebilledet, m\u00e5tte have \u00f8jne som en los, men i det ledsagende katalog er det angivet som Lynx sive Tigris<\/em> (Lynx eller Tiger), men det billede han pr\u00e6senterede havde ikke megen lighed med nogen af dyrene. M\u00e5ske havde Hevelius den mytologiske Lynceus i tankerne. Lynceus havde det skarpeste syn i verden, og han havde endda ogs\u00e5 evnen til at se tingene under jorden.<\/span><\/p>\n

\"\"Det dyr, som Hevelius tegnede i sit stjerneatlas Firmamentum Sobiescianum, lignede ikke s\u00e6rlig meget det mellemstore medlem med de spidse \u00f8rer af kattefamilien, vi kender som en los. Som med alle Hevelius\u2019 figurer er den vist spejlvendt, som den ville se ud p\u00e5 en himmelglobus.<\/span><\/strong><\/h5>\n

 <\/p>\n

\"\"Stjernehimlen mod syd ved midnat midt i februar.<\/span><\/strong><\/h5>\n

P\u00e5 kortet over himlen mod syd forts\u00e6tter M\u00e6lkevejen fra Kusken ned mellem Tvilllinger-nes f\u00f8dder og Orion og videre gennem Enhj\u00f8rningen og Store Hund. P\u00e5 denne tid af natten er Orion s\u00e5 sm\u00e5t ved at n\u00e6rme sig vesthorisonten, og det velkendte vinterstjerne-billede g\u00e5r ned inden daggry. Til geng\u00e6ld er for\u00e5rsstjernebillederne L\u00f8ven, Jomfruen og den meget langstrakte S\u00f8slangen st\u00e5et op. S\u00f8slangen Hydra er dog kun kommet delvist op over horisonten. Af himlens 88 stjernebilleder er dette arealm\u00e6ssigt det st\u00f8rste, medens Jomfruen og Store Bj\u00f8rn indtager de n\u00e6ste to pladser.<\/span><\/p>\n

\"\"S\u00f8slangen. De to klare stjerner til h\u00f8jre er Procyn i Lille hund og Sirius i Store Hund. Den klareste stjerne til venstre er Spica i Jomfruen.<\/span><\/strong><\/h5>\n


\nMerkur er en sj\u00e6lden g\u00e6st p\u00e5 himlen, for selv om den p\u00e5 grund af sit hurtige oml\u00f8b om Solen som regel optr\u00e6der tre gange som morgenstjerne og tre gange som aftenstjerne i l\u00f8bet af \u00e9t \u00e5r, er den som oftest sv\u00e6r at se, hvilket skyldes, at den aldrig kan ses p\u00e5 en helt m\u00f8rk himmel fra vore breddegrader, fordi den altid ses i tusm\u00f8rke<\/a><\/strong> f\u00f8r solopgang eller efter solnedgang.<\/span><\/p>\n

Paradoksalt nok er Merkur klarest, n\u00e5r den er l\u00e6ngst fra Jorden, dvs. den position som kaldes \u00f8vre konjunktion. Det skyldes, at Merkur ligesom M\u00e5nen skifter fase, og p\u00e5 samme m\u00e5de som M\u00e5nen er den klarest, n\u00e5r hele skiven er belyst, og selv om den p\u00e5 dette tids-punkt er l\u00e6ngst fra Jorden og derfor ser mindst ud, kompenserer den st\u00f8rre belysnings-grad for afstanden. Den s\u00e5kaldte oppositionseffekt spiller ogs\u00e5 en rolle. Merkur er kraterd\u00e6kket ligesom M\u00e5nen, og n\u00e5r vi ser den fuldt belyst, kaster kraterne og bjergene ingen skygger. I alle andre faser falder Solens lys skr\u00e5t, hvorved en st\u00f8rre eller mindre del af Merkurs overflade ligger i skygge og derfor ikke bidrager med tilbagekastet lys.<\/span><\/p>\n

\"\"Oppositionseffekten hos M\u00e5nen. Halvm\u00e5nen er tydeligt m\u00f8rkere end den tilsvarende halvdel under fuldm\u00e5ne.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Under den fuldt belyste fase er Merkur dog stort set umulig at se, fordi vinkelafstanden til Solen er meget lille, s\u00e5 det er tiden umiddelbart f\u00f8r og efter \u00f8vre konjunktion, at planeten er klarest set fra Jorden. Med andre ord er Merkur klarest, lige f\u00f8r den forsvinder i Solens str\u00e5ler om morgenen, og n\u00e5r den efter konjunktionen for f\u00f8rste gang bliver synlig p\u00e5 aftenhimlen igen.<\/span><\/p>\n

Dette er netop tilf\u00e6ldet her i februar 2019. Merkur stod p\u00e5 morgenhimlen januar. Den var i \u00f8vre konjunktion den 29. og vil s\u00e5ledes st\u00e5 p\u00e5 aftenhimlen i februar. Den 1. februar g\u00e5r den ned samtidig med Solen, og hvis vi kunne se den p\u00e5 dette tidspunkt, ville dens lysstyrke ligge p\u00e5 samme niveau som Sirius, dvs. mag. \u00f71,6. Der g\u00e5r indtil ca. midt p\u00e5 m\u00e5neden, f\u00f8r vinkelafstanden fra Solen bliver s\u00e5 stor, at den uden problemer kan ses med blotte \u00f8je.<\/span><\/p>\n

\"\"Solnedgang den 1. februar 2019.<\/span><\/strong><\/h5>\n

En vedholdende legende siger, at Copernicus aldrig havde set Merkur, fordi der altid var t\u00e5gedis fra floden Vistula om morgenen og aftenen. Copernicus tilbragte imidlertid ni \u00e5r i Italien, s\u00e5 legenden er formodentlig ikke sand. Fakta er dog som n\u00e6vnt, at Merkur er vanskelig at se, s\u00e5 i denne m\u00e5ned g\u00e6lder det om at benytte den bedste mulighed i 2019 for at se Merkur p\u00e5 aftenhimlen fra vore breddegrader.<\/span><\/p>\n

Den 10. g\u00e5r Merkur ned tre kvarter efter Solen. P\u00e5 dette tidspunkt er lysstyrken faldet til mag. \u00f71.2. Lysstyrken forbliver nogenlunde u\u00e6ndret de f\u00f8lgende 4-5 dage, og samtidig n\u00e5r himlen at blive m\u00f8rkere, for allerede en uge senere g\u00e5r Merkur f\u00f8rst ned 1\u00bd time efter Solen. St\u00f8rste \u00f8stlige elongation er den 27. februar med en vinkelafstand til Solen p\u00e5 18\u00b0. Lysstyrken er faldet yderligere til mag. \u00f70.4, men til geng\u00e6ld finder nedgangen sted knap 2 timer efter Solen. Herefter g\u00e5r det hurtigt den anden vej, og i l\u00f8bet af f\u00e5 dage forsvinder Merkur ud af syne for denne gang.<\/span><\/p>\n

\"\"Merkur 3. februar – 5. marts 2019. Positionen og lysstyrken er vist hver 2. dag<\/strong>.<\/span><\/h5>\n

Merkur er ikke alene p\u00e5 aftenhimlen. Efter m\u00f8rkets frembrud dukker Mars op mod sydvest. Den r\u00f8de planets lysstyrke er mindre end Merkurs, men den st\u00e5r h\u00f8jere p\u00e5 himlen og g\u00e5r senere ned, s\u00e5 der n\u00e5r at blive m\u00f8rkt, inden den forsvinder ud af syne. Den lave lysstyrke skyldes, at afstanden mellem Jorden og Mars er v\u00e6sentligt st\u00f8rre end den tilsvarende afstand til Merkur. Den 1. februar er afstanden 229 millioner kilometer, og lysstyrken er mag. 0,9. I l\u00f8bet af m\u00e5neden fjerner Jorden og Mars sig endnu mere fra hinanden, og det ender med en afstand p\u00e5 264 millioner kilometer. I samme tidsrum falder lysstyrken til mag. 1,2. Mars bev\u00e6ger sig mod \u00f8st i forhold til baggrundsstjernerne og tilbringer den ene halvdel af m\u00e5neden i Fiskene og den anden halvdel i V\u00e6dderen.<\/span><\/p>\n

\"\"Mars\u2019 bane i februar.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Som det fremg\u00e5r af ovenst\u00e5ende kort, befinder Uranus sig ogs\u00e5 p\u00e5 aftenhimlen. Med en lysstyrke p\u00e5 mag. 6 kan den ikke ses med det blotte \u00f8je, men kan dog ses med en alminde-lig prismekikkert. En god mulighed er et par aftener omkring den 12., hvor Mars passerer forbi. T\u00e6tteste m\u00f8de bliver den 12. i en afstand af godt 1\u00b0.<\/span><\/p>\n

Solsystemets yderste planet, Neptun, kredser om Solen dobbelt s\u00e5 langt v\u00e6k som Uranus. Ogs\u00e5 den befinder sig p\u00e5 aftenhimlen, med da dens lysstyrke kun ligger omkring mag. 8, er den endnu vanskeligere at finde end Uranus. Den 19. februar passerer Merkur godt 1\u00b0 nord for Neptun, s\u00e5 hvis himlen er helt klar denne aften, bliver det sidste chance indtil sommeren er ved at v\u00e6re slut, og s\u00e5 skal man tilmed v\u00e6re b\u00e5de heldig og meget ih\u00e6rdig.<\/span><\/p>\n

Med tilsvarende omhu kan en asteroide med et forholdsvist h\u00f8jt nummer komme inden for r\u00e6kkevidde. P\u00e5 trods af, at 532 Herculina h\u00f8rer til blandt de st\u00f8rste asteroider, blev den f\u00f8rst opdaget i 1904 af den tyske astronom Max Wolf. Den befinder sig i asteroidernes hovedb\u00e6lte mellem Mars og Jupiter, hvor den kredser i en elliptisk bane med aphel p\u00e5 488 millioner kilometer og perihel p\u00e5 342 millioner kilometer. Oml\u00f8bstiden om Solen er 4,6 \u00e5r. Faconen er som hos de fleste \u00f8vrige asteroider uregelm\u00e6ssig med en ansl\u00e5et diameter p\u00e5 260 \u00d7 220 \u00d7 215 kilometer. 532 Herculina kommer i opposition i L\u00f8ven den 5. februar med en lysstyrke p\u00e5 mag. 9, hvilket kun lige netop er inden for r\u00e6kkevidde af en god prismekikkert. Under oppositionen er afstanden mellem Jorden og 532 Herculina 213 millioner kilometer. En dagligt opdateret s\u00f8gekort kan findes p\u00e5 Heavens-above<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

\"\"532 Herculina i februar 2019.<\/span><\/strong><\/h5>\n

M44 p\u00e5 ovenst\u00e5ende kort er den \u00e5bne stjernehob Bistadet i Krebsen. Hoben kendes ogs\u00e5 under navnet Praesepe eller Krybben, og er en af de n\u00e6rmeste \u00e5bne stjernehobe. Afstan-den ligger p\u00e5 omkring 600 lys\u00e5r, og hoben indeholder ca. 1000 stjerner. P\u00e5 en m\u00f8rk nat kan den ses som en diffus plet med det blotte \u00f8je, og den har v\u00e6ret kendt siden oldtiden. M44 var et af de f\u00f8rste objekter, som Galilei studerede n\u00e6rmere, da han som den f\u00f8rste astronom rettede et teleskop mod himlen i begyndelsen af 1600-tallet. Med en god prisme-kikkert kan man se 50-75 individuelle stjerner, og gennem et teleskop bliver antallet for\u00f8get betragteligt.<\/span><\/p>\n

Aftenhimlen kunne fremvise 4 planeter med meget forskellig lysstyrke. Morgenhimlen st\u00e5r kun lidt tilbage herfor, idet de resterende 3 befinder sig indenfor forholdsvis kort afstand af hinanden p\u00e5 syd\u00f8sthimlen tidligt om morgenen. Den f\u00f8rste man f\u00e5r \u00f8je p\u00e5 er Jupiter, som st\u00e5r op kl. 05 i m\u00e5nedens begyndelse og 1\u00bd time tidligere ved m\u00e5nedens udgang. Jupiter bev\u00e6ger sig mod \u00f8st blandt baggrundsstjernerne og befinder sig hele m\u00e5neden i Ophiuchus og dermed ikke blandt de 12 stjernebilleder langs Ekliptika. Det er imidlertid ikke unormalt, at planeterne (og M\u00e5nen) bev\u00e6ger sig udenfor Ekliptika. Ekliptika er jo det samme som Jordens baneplan omkring Solen, og da planeternes baner alle sammen har en vis h\u00e6ldningsgrad i forhold hertil, falder synsretningen fra Jorden uden for dette plan.<\/span><\/p>\n

\"\"Morgenhimlen den 18. februar kl. 07. Stjernen, som st\u00e5r lige i syd, er Antares i Skorpionen.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Udover Jupiter p\u00e5 mag \u00f71,8 er de \u00f8vrige planeter p\u00e5 morgenhimlen Venus med en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f74,2 og Saturn p\u00e5 mag 0,5. Alle tre planeter bev\u00e6ger sig progradt men med forskellig hastighed, og som det fremg\u00e5r, passerer Venus forbi Saturn den 18. Med det blotte \u00f8je og en prismekikkert ser planeterne ud som klare stjerner. Kun et teleskop kan vise dem som skiver, og den p\u00e5g\u00e6ldende morgen vil Jupiter sp\u00e6nde over 35\u201d. Saturn har en tilsyneladende diameter p\u00e5 15\u201d og med ringene 36\u201d. Venus\u2019 halvm\u00e5nelignende skive har en diameter p\u00e5 17\u201d.<\/span><\/p>\n

\"\"Jupiter, Saturn og Venus. Tilsyneladende st\u00f8rrelse den 18. februar.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Jupiter har meget mere at byde p\u00e5 end den lidt fladtrykte skive og de m\u00f8rke skyb\u00e6lter. De fire store m\u00e5ner kan ses med selv et beskedent teleskop. Den lave h\u00f8jde over horisonten og det korte tidsrum, planeten er p\u00e5 himlen inden det bliver lyst, s\u00e6tter dog en begr\u00e6nsning p\u00e5, hvor mange af de forskellige f\u00e6nomener<\/a><\/strong>, man kan n\u00e5 at f\u00f8lge.<\/span><\/p>\n

\"\"Jupiter, Saturn og Venus. Baneforl\u00f8b i februar.<\/span><\/strong><\/h5>\n

\"\"<\/p>\n

M\u00e5nens aktuelle fase.<\/a><\/strong><\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i februar 2019 M\u00e6lkevejen har i alle myter v\u00e6ret betragtet som en himmelsk flod eller vej mellem stjernerne. I Indien var den en genspejling af Ganges, og egypterne s\u00e5 den som et himmelsk modstykke til Nilen. Egypternes himmelgudinde var … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":1902,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-1314","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1314","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1314"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1314\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2902,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1314\/revisions\/2902"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1314"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}