{"id":1335,"date":"2019-01-27T08:04:42","date_gmt":"2019-01-27T07:04:42","guid":{"rendered":"http:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=1335"},"modified":"2025-01-01T19:25:54","modified_gmt":"2025-01-01T18:25:54","slug":"stjernehimlen-i-marts-2019","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=1335","title":{"rendered":"Stjernehimlen i marts 2019"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i marts 2019<\/span><\/strong><\/p>\n

\u00c5rets 12 m\u00e5neder inddeles i fire \u00e5rstider, hvor hver \u00e5rstid varer tre m\u00e5neder. Inddelingen foretages enten traditionelt eller astronomisk. Den traditionelle inddeling f\u00f8lger kalender-m\u00e5nederne. Denne inddeling benyttes f.eks. af meteorologerne, da det g\u00f8r det nemmere at udarbejde m\u00e5nedsvise klimatologiske beregninger. I denne inddeling begynder for\u00e5ret den 1. marts, sommeren den 1. juni, efter\u00e5ret den 1. september og vinteren den 1. december.<\/span><\/p>\n

Inddelingen i \u00e5rstider g\u00e6lder dog ikke for hele Jorden. I polaregnene st\u00e5r Solen aldrig s\u00e6rligt h\u00f8jt p\u00e5 himlen, s\u00e5 sollyset falder ind mod jordoverfladen i en flad vinkel. Modsat st\u00e5r den altid forholdsvis h\u00f8jt p\u00e5 himlen ved middagstid i tropiske og subtropiske omr\u00e5der. De st\u00f8rste variationer er i de tempererede omr\u00e5der, som f.eks. i Europa, hvor der er stor forskel p\u00e5, hvor h\u00f8jt middagssolen st\u00e5r over horisonten om sommeren og om vinteren.<\/span><\/p>\n

\"\"De fire \u00e5rstider. Jacques-Guillaume van Blarenberghe (1679\u20131742).<\/span><\/strong><\/h5>\n

Den astronomiske inddeling tager udgangspunkt i for\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn. Astronomisk set begynder for\u00e5ret p\u00e5 den nordlige halvkugle s\u00e5ledes den 21. marts, n\u00e5r Solen st\u00e5r lodret over \u00c6kvator. For\u00e5ret varer indtil sommersolhverv den 20. juni, hvor Solen n\u00e5r sin h\u00f8jeste position p\u00e5 Ekliptika. Herefter er der sommer indtil efter\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn den 23. september. Efter\u00e5ret varer indtil vintersolhverv den 21. december, hvor vinteren begynder. Vinteren slutter ved for\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn, og en ny cyklus begynder. Datoerne kan dog forskydes med en enkelt dag, fordi et \u00e5r er p\u00e5 365\u00bc d\u00f8gn. Dette er tilf\u00e6ldet i \u00e5r, og det ekstra \u00bc d\u00f8gn er ogs\u00e5 \u00e5rsagen til, at vi har skud\u00e5r hvert 4. \u00e5r.<\/span><\/p>\n

P\u00e5 grund af jordbanens ellipseform er \u00e5rstiderne ikke lige lange, fordi Jorden bev\u00e6ger sig langsomst, n\u00e5r den er l\u00e6ngst fra Solen, hvilket den er, n\u00e5r det er sommer p\u00e5 den nordlige halvkugle. Den bruger derfor l\u00e6ngere tid om at bev\u00e6ge sig fra for\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn til efter\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn end fra efter\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn til for\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn. P\u00e5 den nordlige halvkugle varer sommerhalv\u00e5ret omkring en uge l\u00e6ngere end vinterhalv\u00e5ret.<\/span><\/p>\n

\u00c5rstiderne skyldes, at Jordens akse h\u00e6lder 23\u00bd\u00b0 i forhold til dens baneplan omkring Solen. Jordaksen har altid den samme h\u00e6ldning i forhold til Rummet, og n\u00e5r der er sommer p\u00e5 den nordlige halvkugle, vender aksen ind mod Solen, s\u00e5 solstr\u00e5lerne falder mere lodret, og desuden er dagene lange, s\u00e5 jordbunden, luften og havet bliver nemmere opvarmet. Hver m\u00b2 modtager derfor mere energi end om vinteren, hvor aksen vender v\u00e6k fra Solen. Om vinteren bliver den samme m\u00e6ngde energi fordelt p\u00e5 en st\u00f8rre flade, og samtidig er dagene kortere.<\/span><\/p>\n

Set med astronomiske \u00f8jne begynder for\u00e5ret i 2019 den 20. marts kl. 22:59. P\u00e5 dette tidspunkt passerer Solen himlens \u00c6kvator i nordg\u00e5ende retning, og eftersom himlens koordinatsystem er en projektion af Jordens koordinatsystem, vil Solen p\u00e5 dette tidspunkt st\u00e5 lodret over Jordens \u00c6kvator og vil i det n\u00e6ste halve \u00e5r befinde sig over den nordlige halvkugle.<\/span><\/p>\n

\"\"For\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn 2019.<\/span><\/strong><\/h5>\n

S\u00f8ndag den 31. marts kl. 02:00 skal vi huske at stille urene \u00e9n time frem. Sommertiden<\/a><\/strong> i 2019 varer indtil s\u00f8ndag den 27. oktober kl. 03:00, hvor urene skal stilles \u00e9n time tilbage. EU-kommissionen har stillet forslag om, at det herefter <\/span>skal v\u00e6re slut med at stille urene frem og tilbage to gange \u00e5rligt. Indtil videre er der ingen afklaring p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let.<\/span><\/p>\n

\"\"Stjernehimlen mod nord ved midnat midt i marts. Store Bj\u00f8rns gr\u00e6nser er markeret.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Karlsvognen st\u00e5r lodret over hovedet ved midnat i marts, s\u00e5 man skal l\u00e6gge nakken godt tilbage for at overskue det store stjernebillede, som jo i virkeligheden er langt st\u00f8rre end blot Karlsvognens syv stjerner. Mange af de svagere stjerner i n\u00e6rheden udg\u00f8r sammen med de syv klare i Karlsvognen himlens trediest\u00f8rste stjernebillede, Store Bj\u00f8rn. Som det blev omtalt i sidste m\u00e5ned<\/a><\/strong>, tilh\u00f8rer fem af Karlsvognens stjerner The Ursa Major Moving Group<\/em> \u2013 den bev\u00e6gelige hob i Store Bj\u00f8rn. Det er en stjernehob, som er s\u00e5 gammel, at stjernerne efterh\u00e5nden er blevet spredt over et stort omr\u00e5de af M\u00e6lkevejen, men de er ikke mere spredte, end de fortsat f\u00f8lges ad i deres kredsl\u00f8b omkring M\u00e6lke-vejens centrum. Deres tilh\u00f8rsforhold kan ogs\u00e5 ses p\u00e5 anden vis, idet afstanden til de fem stjerner n\u00e6sten er den samme.<\/span><\/p>\n

\"\"Afstanden til de fem centrale stjerner i den bev\u00e6gelige hob i Store Bj\u00f8rn. Det ses tydeligt, at Alkaid og Dubhe afviger betydeligt herfra. De tilh\u00f8rer ikke hoben<\/strong>.<\/span><\/h5>\n

Mod nord\u00f8st er Vega og Deneb s\u00e5 sm\u00e5t kommet fri af nordhorisonten. Disse to stjerner varsler den kommende sommer, idet de udg\u00f8r den \u00f8verste del af Sommertrekanten. Sommertrekantens spids, Altair i \u00d8rnen, st\u00e5r op kl. 02 midt p\u00e5 m\u00e5neden.<\/span><\/p>\n

\"\"Stjernehimlen mod syd ved midnat midt i marts. Krebsens gr\u00e6nser er markeret.<\/span><\/strong><\/h5>\n

L\u00f8ven st\u00e5r lige i syd ved midnat midt p\u00e5 m\u00e5neden. Orion er n\u00e6sten forsvundet under horisonten mod vest, Jomfruen er st\u00e5et op mod syd\u00f8st, og V\u00e6gtens to klareste stjerner, Zubenelgenubi og Zubeneschamali, er netop kommet fri af horisonten til venstre for Jomfruen. Langs horisonten mod syd skimtes S\u00f8slangen Hydra, som str\u00e6kker sig fra Krebsen, forbi L\u00f8ven og Jomfruen og ender ved V\u00e6gten. Hydras lange r\u00e6kke af svage stjerner str\u00e6kker sig n\u00e6sten tv\u00e6rs over himlen fra sydvest til syd\u00f8st.<\/span><\/p>\n

St\u00f8rrelsesm\u00e6ssigt er Krebsen nr. 31 af de 88 stjernebilleder, og det er samtidig det svage-ste af de 12, som udg\u00f8r Dyrekredsen, og set fra byen f\u00e5r man umiddelbart det indtryk, at der er en tom plads mellem Tvillingerne og L\u00f8ven. Heller ikke fra et m\u00f8rkt sted er Krebsen s\u00e6rlig fremtr\u00e6dende, og det er sv\u00e6rt at finde en lighed mellem dens stjerner og omridset af en krebs.<\/span><\/p>\n

Krebsen er en biperson i et af de arbejder, Herkules skulle udf\u00f8re. Mens han k\u00e6mpede mod det mangehovede uhyre Hydra i sumpen n\u00e6r Lerna, dukkede Krebsen op af sumpen og bed Herkules i foden. Herkules tr\u00e5dte p\u00e5 Krebsen og knuste den. For dette beskedne bidrag til historien placerede en af Herkules\u2019 fjender, gudinden Hera, Krebsen p\u00e5 himlen. Meget passende til en s\u00e5dan mindre karakter er Krebsen som n\u00e6vnt det\u00a0<\/span>svageste af Dyrekredsens billeder, idet kun en af stjernerne er klarere end fjerde st\u00f8rrelse.<\/span><\/p>\n

\"\"Herkules\u2019 kamp mod Hydra. Maleri af Antonio del Pollaiolo.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Krebsen.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Stjernen Alpha Cancri kaldes Acubens fra det arabiske ord for klo. Da Ptolem\u00e6us beskrev den i Almagest, l\u00e5 den p\u00e5 Krebsens sydlige klo. Den nordlige klo udg\u00f8res af Iota Cancri, medens Beta og Mu Cancri ligger henholdsvis p\u00e5 de sydlige og nordlige bagben. Beta Cancri er med en lysstyrke p\u00e5 mag. 3,5 den klareste stjerne, og Alfa Cancri med sin mag. 4,3 overg\u00e5s ogs\u00e5 af Delta, der har en lysstyrke p\u00e5 3,9 og af Iota, der har mag. 4,0. Krebsen er s\u00e5ledes et godt eksempel p\u00e5, at Bayer ikke altid navngav den klareste stjerne med det f\u00f8rste gr\u00e6ske bogstav, da han indf\u00f8rte dette system p\u00e5 sit stjernekort Uranometria i 1603. Mange eksempler viser, at han m\u00e5 havde benyttet forskellige udgangspunkter ved bestemmelsen af r\u00e6kkef\u00f8lgen, men i tilf\u00e6ldet med Krebsen er det forst\u00e5eligt, at han havde sv\u00e6rt ved at skelne de svage stjerner fra hinanden.<\/span><\/p>\n

\"\"Krebsen gengivet p\u00e5 Bayers Uranometria fra 1603.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Beta er en k\u00e6mpestjerne af K-typen og er ca. tre gange s\u00e5 tung som Solen og 48 gange s\u00e5 lysst\u00e6rk. Den befinder sig i den sidste fase af sin tilv\u00e6relse, og har en afstand fra Jorden p\u00e5 290 lys\u00e5r.<\/span><\/p>\n

De to stjerner midt i Krebsen, Gamma og Delta, kaldes henholdsvis Asellus Borealis<\/em> og Asellus Australis<\/em>, som oversat fra latin betyder det nordlige og det sydlige \u00e6sel. De har deres egen legende, for if\u00f8lge Eratosthenes kom guderne Dionysos og Hefaistos og nogle af deres kammerater ridende p\u00e5 \u00e6sler for at deltage i den kamp mellem guderne og giganterne, der fulgte efter omstyrtningen af Titanerne. Giganterne havde aldrig h\u00f8rt \u00e6sler skryde f\u00f8r og tog flugten, idet de troede, at nogle frygtelige uhyrer var ved at blive sluppet l\u00f8s p\u00e5 dem. Dionysos satte \u00e6slerne p\u00e5 himlen, et p\u00e5 hver side af den klynge af stjerner, som gr\u00e6kerne kaldte Phatne<\/em>, dvs. krybben, hvor de blev fodret. Ptolem\u00e6us beskrev Phatne som \u00bbden t\u00e5gede masse i brystet\u00ab. Vi kender i dag denne stjernehob ved dens latinske navn Praesepe, men ogs\u00e5 det popul\u00e6re navn Bistadet benyttes, idet Praesepe kan betyde b\u00e5de krybbe og bistade. I Kina blev Praesepe og dens fire omkringliggende stjerner (Gamma, Delta, Eta og Theta Cancri) tilsammen ben\u00e6vnt Gui<\/em>, med henvisning til de afd\u00f8des sp\u00f8gelsesagtige \u00e5nder. Uden tvivl er denne betegnelse opst\u00e5et p\u00e5 grund af det sp\u00f8gelsesagtige udseende af selve stjernehoben.<\/span><\/p>\n

Krebsens vendekreds er den breddegrad p\u00e5 Jorden, hvor Solen st\u00e5r lodret over hovedet ved middagstid p\u00e5 sommersolhverv den 21. juni. P\u00e5 de gamle gr\u00e6keres tid befandt Solen sig blandt Krebsens stjerner p\u00e5 denne dato, men pr\u00e6cessionen af Jordens akse har siden flyttet sommersolhverv fra Krebsen gennem Tvillingerne og ind i Tyren. Krebsens vendekreds ligger p\u00e5 23,27\u00b0 Nord og Stenbukkens vendekreds p\u00e5 23,27\u00b0 Syd.<\/span><\/p>\n

Praesepe eller M44 er uden tvivl Krebsens mest i\u00f8jnefaldende objekt. Det er en stor \u00e5ben stjernehob i en afstand p\u00e5 omkring 600 lys\u00e5r, og med en tilsyneladende diameter p\u00e5 n\u00e6sten 1\u00bd\u00b0 ser den st\u00f8rre ud end M\u00e5nen. Den var kendt af antikkens astronomer, fordi den fra datidens m\u00f8rke himmel var nem at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 med det blotte \u00f8je mellem Gamma og Delta. Med en prismekikkert kan man se 10-20 enkeltstjerner p\u00e5 en svagt t\u00e5get baggrund, og et lille teleskop bringer antallet p\u00e5 op over 50.<\/span><\/p>\n

En \u00e5ben stjernehob er en gruppe stjerner best\u00e5ende af op til nogle f\u00e5 tusinde stykker, som blev dannet samtidig fra den samme molekylesky, og som fortsat er gravitationelt bundet til hinanden. \u00c5bne hobe er kun fundet i spiral- og irregul\u00e6re galakser, hvor der fortsat er aktiv stjernedannelse. De bliver s\u00e6dvanligvis h\u00f8jst et par hundrede millioner \u00e5r gamle, idet de bliver opl\u00f8st ved n\u00e6r passage af andre hobe eller gasskyer, medens de kredser om galaksens centrum, eller de mister medlemmer, fordi en n\u00e6r indbyrdes passage af to stjerner i hoben ofte slynger den ene eller begge helt ud af hoben. En s\u00e5dan opl\u00f8sning af en \u00e5ben stjernehob er netop sket i tilf\u00e6ldet med den bev\u00e6gelige hob i Store Bj\u00f8rn, som blev omtalt tidligere.<\/span><\/p>\n

En anden \u00e5ben hob i Krebsen, M67 eller NGC2682, blev opdaget i 1772. Den har en samlet lysstyrke p\u00e5 mag 6, og skulle s\u00e5ledes teoretisk kunne ses med det blotte \u00f8je, men man har brug for en prismekikkert for at kunne se den tydeligt. M67 indeholder omkring 500 stjerner med lysstyrker mellem mag. 10 og mag. 16 og mange flere, som en endnu svagere. Hoben er ansl\u00e5et til at v\u00e6re 4-5 milliarder \u00e5r gammel, og er en af de \u00e6ldste \u00e5bne hobe, der kendes.<\/span><\/p>\n

I 1995 begyndte astronomerne for alvor at s\u00f8ge efter exoplaneter, og en af de f\u00f8rst opdagede var en planet af st\u00f8rrelse som Neptun, der kredser omkring 55 Cancri. 55 Cnc er en dobbeltstjerne, som ligger i en afstand p\u00e5 ca. 41 lys\u00e5r fra Solen. De to stjerner er en G-type stjerne, 55 Cnc A og en mindre r\u00f8d dv\u00e6rg, 55 Cnc B. Senere er der blevet fundet yderligere fire planeter som kredser omkring 55 Cnc A, s\u00e5 planetsystemet best\u00e5r af 55 Cnc b, c, d, e og f. Som nogle f\u00e5 af de mere end 3800 kendte exoplaneter er de blevet navngivet og kaldes henholdsvis Galileo, Brahe, Lipperhey, Janssen og Harriot.<\/span><\/p>\n

\"\"Aftenhimlen 1. marts kl. 19. \u00d8verst til venstre ses den \u00e5bne stjernehob Plejaderne eller Syvstjernen.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Merkur befinder sig p\u00e5 aftenhimlen. Den indre planet opn\u00e5ede st\u00f8rste vinkelafstand fra Solen den 26. februar med en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f70,4. Lysstyrken falder hurtigt, og i begyndelsen af denne m\u00e5ned ligger den p\u00e5 mag. 0. Umiddelbart burde det v\u00e6re s\u00e5 lysst\u00e6rk, at planeten uden problemer kan ses, men da himmelbaggrunden fortsat er oplyst af Solen under horisonten, anbefales det at bruge en prismekikkert. I l\u00f8bet af f\u00e5 dage falder lysstyrken yderligere, og vinkelafstanden mellem Solen og Merkur bliver mindre. Alt i alt betyder det, at muligheden for at se Merkur kun er tilstede i den f\u00f8rste uges tid af marts.<\/span><\/p>\n

Uranus befinder sig ogs\u00e5 p\u00e5 aftenhimlen. Dens position i V\u00e6dderen er markeret p\u00e5 ovenst\u00e5ende kort. Med en lysstyrke p\u00e5 mag. 5,9 kan Uranus ikke ses med det blotte \u00f8je, og selv med en prismekikkert kan det volde problemer. Med en prismekikkert med en objektiv\u00e5bning p\u00e5 50 mm og en forst\u00f8rrelse p\u00e5 7\u00d7 kan man under en helt m\u00f8rk himmel se stjerner helt ned til omkring mag. 9. Problemet er, at Uranus befinder sig forholdsvist lavt p\u00e5 himlen, n\u00e5r tusm\u00f8rket<\/a><\/strong> er slut, s\u00e5 man har kun kort tid til r\u00e5dighed. Et detaljeret s\u00f8gekort kan findes p\u00e5 Heavens-above<\/a><\/strong> ved at klikke p\u00e5 omr\u00e5det mellem Fiskene og V\u00e6dderen.<\/span><\/p>\n

Det st\u00e5r v\u00e6sentligt bedre til for Mars\u2019 vedkommende. Den r\u00f8de planet befinder sig ligesom Uranus i V\u00e6dderen, og da den bev\u00e6ger sig hurtigt mod \u00f8st blandt baggrundsstjernerne, bibeholder den n\u00e6sten vinkelafstanden til Solen hele m\u00e5neden. Mars\u2019 lysstyrke er faldet meget siden oppositionen i juli 2018. I marts ligger den nogenlunde uforandret p\u00e5 mag. 1, hvilket er klarere er flertallet af stjernerne i omr\u00e5det. Hvis man retter et teleskop mod Mars, bliver man formodentlig lidt skuffet. Afstanden mellem Mars og Jorden er i \u00f8jeblikket s\u00e5 stor, at den lille planet kun ses under en vinkel p\u00e5 5\u201d. Den \u00f8stg\u00e5ende bev\u00e6gelse f\u00f8rer Mars fra V\u00e6dderen ind i Tyren den 23. marts. Den passerer syd for Plejaderne og vil i omkring 14 dage kunne ses i samme prismekikkertsynsfelt som den \u00e5bne stjernehob.<\/span><\/p>\n

N\u00e5r Mars er forsvundet under horisonten kort tid f\u00f8r midnat, varer det nogle timer, f\u00f8r den n\u00e6ste planet viser sig. Det er til geng\u00e6ld Solsystemets st\u00f8rste, nemlig Jupiter, som st\u00e5r op ved halv fire tiden ved m\u00e5nedens begyndelse og et par timer <\/span>tidligere ved m\u00e5nedens udgang.<\/span><\/p>\n

Jupiter begynder m\u00e5neden med en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f72, og det stiger til mag. \u00f72,2 inden april. Jupiter befinder sig i Ophiuchus, som kun best\u00e5r af forholdsvis svage stjerner. Desv\u00e6rre st\u00e5r planeten meget lavt p\u00e5 himlen. Maksimal h\u00f8jde over horisonten under kulminationen mod syd lige f\u00f8r daggry er 12\u00b0. En s\u00e5 lav kulminationh\u00f8jde g\u00f8r det vanskeligt at stille skarpt p\u00e5 planeten gennem teleskop, fordi turbulens<\/a><\/strong> i Jordens atmosf\u00e6re forstyrrer billedet. P\u00e5 trods af det er det alligevel muligt at se gasplanetens store skive, som vokser fra 36\u201d til 40\u201d i m\u00e5nedens l\u00f8b. Det skyldes, at afstanden til Jupiter gradvist bliver mindre i takt med, at oppositionen n\u00e6rmer sig. Derudover er det naturlig-vis ogs\u00e5 muligt at se de fire store m\u00e5ner<\/a><\/strong>, som kredser omkring planeten sammen med de 75 andre indtil videre kendte.<\/span><\/p>\n

\"\"Jupiters 79 m\u00e5ner.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Saturn viser sig over horisonten ved fem-tiden i begyndelsen af marts, og Venus f\u00f8lger en times tid senere. Den 2. marts st\u00e5r det smalle segl p\u00e5 den aftagende m\u00e5ne midt mellem de to planeter. Det giver en god mulighed for at se jordskinnet<\/a><\/strong> p\u00e5 M\u00e5nen, dvs. sollys, som reflekteres fra Jorden og rammer M\u00e5nen. M\u00e5nen vender tilbage til omr\u00e5det en m\u00e5ned senere, n\u00e6rmere bestemt den 29. marts. P\u00e5 det tidspunkt har <\/span>Venus fjernet sig l\u00e6ngere mod \u00f8st, men til geng\u00e6ld passerer M\u00e5nen knap 1\u00b0 syd for Saturn. Vinkelafstanden til Solen er 30\u00b0 st\u00f8rre end den 2. marts, og M\u00e5nens fase er et par dage efter sidste kvarter, hvor jordskinnet ikke kan ses. De to objektet st\u00e5r op omkring kl. 03:45.<\/span><\/p>\n

\"\"Morgenhimlen mod syd\u00f8st den 2. marts. M\u00e5nen i midten med Saturn til h\u00f8jre og Venus til venstre.<\/span><\/strong><\/h5>\n

P\u00e5 samme m\u00e5de som Jupiter st\u00e5r Saturn p\u00e5 en del af himlen, som ikke kommer ret h\u00f8jt op over horisonten fra vore breddegrader. Saturn befinder sig i Skytten i en maksimal h\u00f8jde af 13\u00b0 under kulminationen, hvilket har samme negative indflydelse p\u00e5 muligheden for at se planeten tydeligt gennem et teleskop. Eftersom Saturns skive har en tilsyneladende diameter p\u00e5 16\u201d, og ringene sp\u00e6nder over 36\u201d, er det dog trods vilk\u00e5rene gode muligheder for at se Solsystemets mest i\u00f8jnefaldende planet, is\u00e6r <\/span>fordi ringene i \u00f8jeblikket har en h\u00e6ldning p\u00e5 24\u00b0 i forhold til synsretningen, hvilket betyder, at de er n\u00e6sten maksimalt \u00e5bne.<\/span><\/p>\n

Venus begynder m\u00e5neden med en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f74,1. De fleste vil have sv\u00e6rt ved at se, at den er aftaget til mag. \u00f73,9 ved m\u00e5nedens udgang. Derimod bem\u00e6rker man hurtigt, at planeten st\u00e5r lavere for hver morgen, der g\u00e5r. \u00c5rsagen hertil er, at Venus n\u00e6sten f\u00f8lger Ekliptika, medens den bev\u00e6ger sig gennem Stenbukken ind i Vandmanden, og da Ekliptika ligger meget fladt mod horisonten om morgenen i for\u00e5ret, n\u00e5r den ikke at komme ret h\u00f8jt op over horisonten inden solopgang.<\/span><\/p>\n

\"\"Ekliptikas h\u00e6ldning om morgenen i forhold til horisonten i marts.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Venus\u2019 position hver morgen fra 1. januar 2019 og et halvt \u00e5r frem. Positionen er \u00bd time f\u00f8r solopgang.<\/span><\/strong><\/h5>\n

\"\"<\/p>\n

Se M\u00e5nens aktuelle fase og udseende p\u00e5 denne side fra NASA<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i marts 2019 \u00c5rets 12 m\u00e5neder inddeles i fire \u00e5rstider, hvor hver \u00e5rstid varer tre m\u00e5neder. Inddelingen foretages enten traditionelt eller astronomisk. Den traditionelle inddeling f\u00f8lger kalender-m\u00e5nederne. Denne inddeling benyttes f.eks. af meteorologerne, da det g\u00f8r det nemmere at … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":1903,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-1335","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1335","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1335"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1335\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1702,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1335\/revisions\/1702"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1335"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}