{"id":1352,"date":"2019-02-27T10:05:01","date_gmt":"2019-02-27T09:05:01","guid":{"rendered":"http:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=1352"},"modified":"2025-01-01T19:26:22","modified_gmt":"2025-01-01T18:26:22","slug":"stjernehimlen-i-april-2019","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=1352","title":{"rendered":"Stjernehimlen i april 2019"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i april 2019<\/span><\/strong><\/p>\n

April kommer af det latinske ord aperire<\/em>, som betyder at \u00e5bne, dvs. naturen \u00e5bner til en ny begyndelse. Det gamle nordiske navn var gr\u00e6sm\u00e5ned eller f\u00e5rem\u00e5ned. I denne m\u00e5ned kom f\u00e5rene og kreaturerne p\u00e5 gr\u00e6s igen efter den lange vintertid, og markerne kunne tils\u00e5s.<\/span><\/p>\n

Vejret i april er ofte meget omskifteligt, og det har da ogs\u00e5 givet grobund til mange gamle danske vejrvarsler:<\/span><\/p>\n

o Aprilvejr og unge piger er ikke til at stole p\u00e5.<\/span>
\no Hvis april begynder mildt, vil den ende vredt. <\/span>
\no Smuk april varsler en skidt maj.<\/span>
\no Som f\u00f8rste halvdel af m\u00e5neden er, s\u00e5ledes vil sommeren blive.<\/span>
\no Hvis vinden i april g\u00e5r i nord\u00f8st, m\u00e5 vi belave os p\u00e5 eftervinter.<\/span>
\no Svaler i april varsler en lun sommer.<\/span>
\no Om april g\u00e5r aldrig s\u00e5 b\u00f8s ind, g\u00e5r den dog ud med gr\u00f8nt \u00e6rme.<\/span><\/p>\n

I april kan vi trods det omskiftelige vejr for alvor se for\u00e5ret og sommeren lige om hj\u00f8rnet. Der var for\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn den 20. marts, og den 31. marts begyndte sommertiden<\/a><\/strong> i EU. Urene blev stillet \u00e9n time frem, hvilket fik den konsekvens, at Solen f\u00f8rst gik ned kl. 19:53 den sidste dag i marts. Den sidste dag i april g\u00e5r den ned kl. 20:53.<\/span><\/p>\n

De n\u00e6vnte tidspunkter for solnedgang g\u00e6lder for Odense. Danmark har imidlertid en vis udstr\u00e6kning fra \u00f8st til vest, s\u00e5 tidspunktet for solnedgang varierer med en halv times tid afh\u00e6ngigt af, hvor i landet man bor, og afh\u00e6ngigt af hvilken \u00e5rstid der er tale om. Eftersom himlen ikke pludselig bliver m\u00f8rk<\/a><\/strong> ved solnedgang, m\u00e5 man vente til et p\u00e6nt stykke tid, f\u00f8r de f\u00f8rste stjerner dukker frem p\u00e5 himlen.<\/span><\/p>\n

Sommertiden betyder samtidig, at borgerlig midnat og astronomisk midnat ikke falder samtidig. Borgerlig midnat ligger fast. Det er det tidspunkt, hvor et nyt d\u00f8gn begynder, dvs. kl. 00:00:00. Astronomisk midnat er derimod som navnet antyder afh\u00e6ngig af astronomiske forhold, n\u00e6rmere bestemt det tidspunkt, hvor Solen st\u00e5r lavest under horisonten mod nord. N\u00e5r vi har normaltid om vinteren, falder dette tidspunkt nogenlunde samtidig med borgerlig midnat, men under sommertid er det en time senere.<\/span><\/p>\n

Desuden skal der tages hensyn til stedets l\u00e6ngdegrad. Danmarks udstr\u00e6kning i \u00f8st-vestlig retning er 7\u00b007\u201933\u201d (fra \u00d8stersk\u00e6r ved Christians\u00f8 p\u00e5 15\u00b011\u201955\u201d \u00d8 til Bl\u00e5vands Huk p\u00e5 08\u00b004\u201922\u201d \u00d8). Jorden roterer om sin akse i l\u00f8bet af 24 timer, og da en hel rotation er 360\u00b0, svarer det til 15\u00b0 pr. time eller 1\u00b0 p\u00e5 4 minutter. Det vil med andre ord sige, at der reelt er en tidsforskel mellem Christians\u00f8 og Bl\u00e5vands Huk p\u00e5 28 minutter og 30 sekunder. N\u00e5r Solen eller en stjerne passerer meridianen p\u00e5 et givet tidspunkt p\u00e5 Christians\u00f8, varer det med andre ord n\u00e6sten \u00bd time, f\u00f8r den samme stjerne passerer meridianen i Bl\u00e5vands Huk. Det bliver jo noget roderi, s\u00e5fremt der skal bruges lokaltid, s\u00e5 i Danmark er tidszonen fastlagt efter 15. \u00f8stlige l\u00e6ngdegrad, som g\u00e5r gennem Bornholm.<\/span><\/p>\n

Nedenst\u00e5ende to stjernekort med synsretningen vendt mod henholdsvis nordhorisonten og sydhorisonten viser himlens udseende midt i april kl. 01:00. Det er s\u00e5ledes et kompromis mellem borgerlig midnat, sommertiden og astronomiske midnat.<\/span><\/p>\n

\"\"Himlen mod nord kl. 01:00 midt i april.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Sommertrekanten er netop blevet synlig i sin fulde udstr\u00e6kning. Trekantens spids, Altair i \u00d8rnen, er p\u00e5 vej op over horisonten mod \u00f8st, medens de to \u00f8verste stjerner, Vega i Lyren og Deneb i Svanen, er cirkumpolare fra vore breddegrader, s\u00e5 de kan altid ses uanset \u00e5rstiden.<\/span><\/p>\n

Nakken skal l\u00e6gges godt tilbage for at se Karlsvognen, som befinder sig i zenith. Man skal derfor passe p\u00e5 ikke at miste balancen, og faktisk viser det sig, at mange har sv\u00e6rt ved at udpege en position lodret over hovedet. Den hollandske astronom M. Minnaert, som is\u00e6r er kendt for sin bog The Nature of Light & Color in the Open Air<\/em>, udf\u00f8rte under research til bogen nogle fors\u00f8g, hvor han bad en r\u00e6kke uvildige personer om at dele den tilsynela-dende bue fra zenith til horizonten i to lige store dele. Midtpunktet viste sig ikke at ligge i en h\u00f8jde p\u00e5 45\u00b0 men derimod meget lavere. H\u00f8jder mellem 20\u00b0 og 30\u00b0 var det mest almindelige, og de fleste angav zenith til at ligge i en h\u00f8jde af 70\u00b0-75\u00b0.<\/span><\/p>\n

\"\"Den gennemsnitlige vurdering af et punkts h\u00f8jde ligger 15\u00b0-20\u00b0 for lavt.<\/span><\/strong><\/h5>\n

En velkendt metode til vurdering af h\u00f8jden over horisonten er at holde en knyttet h\u00e5nd i arml\u00e6ngdes afstand. Den sp\u00e6nder da over ca. 10\u00b0. Ligeledes kan afstanden mellem de enkelte stjerner i Karlsvognen bruges, og endelig kan man ogs\u00e5 se p\u00e5 Nordstjernen. Den befinder sig altid i en h\u00f8jde over horisonten, som svarer til den breddegrad, hvorfra man observerer himlen.<\/span><\/p>\n

\"\"Karlsvognen som vinkelm\u00e5ler.<\/span><\/strong><\/h5>\n

\n\"\"Stjernehimlen mod syd kl. 01 midt i april.<\/span><\/strong><\/h5>\n

P\u00e5 denne tid af \u00e5ret er det for\u00e5rsstjernebillederne, som st\u00e5r mod syd ved midnatstid. Her er det is\u00e6r Jomfruen, som optager en stor del af himlen. Det er nemlig det n\u00e6stst\u00f8rste stjernebillede, kun overg\u00e5et af den meget lyssvagere S\u00f8slangen. Jomfruen breder sig over 45\u00b0 af Ekliptika, dvs. 1\/8 og alts\u00e5 ikke kun 1\/12, som man umiddelbart skulle forvente, fordi Ekliptika er inddelt i 12 stjernebilleder, ja faktisk er der 13, idet Ophiuchus ogs\u00e5 udg\u00f8r en v\u00e6sentlig del.<\/span><\/p>\n

Jomfruen er trods sin st\u00f8rrelse dog ikke s\u00e6rlig fremtr\u00e6dende, idet den bortset fra hovedstjernen Spica fortrinsvis best\u00e5r af svage stjerner. \u00c5rsagen hertil er, at omr\u00e5det ligger langt fra M\u00e6lkevejens plan med dettes mange stjerner. Det har s\u00e5 en anden fordel, for det giver frit udsyn til Universet udenfor M\u00e6lkevejen. Jomfruen er da ogs\u00e5 kendt for at v\u00e6re hjemsted for Virgohoben, hvor et stort antal Messier- og NGC-objekter har fundet plads p\u00e5 et forholdsvist lille omr\u00e5de af himlen. Galakser kan t\u00e6lles i tusindvis, og Virgo-hoben breder sig ind i L\u00f8ven mod vest, Coma Berenices mod nord og Ravnen mod syd.<\/span><\/p>\n

\"\"Virgohoben.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Jomfruens klareste stjerne, Spica, ligger i en afstand af 262 lys\u00e5r. Med en lysstyrke p\u00e5 mag. 1 er Spica himlens 17. klareste stjerne. Lysstyrken varierer ganske lidt mellem mag. 0,97 og mag. 1,04. Lysstyrkevariationen skyldes, at der er tale om en dobbeltstjerne, som imidlertid ikke kan opl\u00f8ses med selv det bedste teleskop men kun ved n\u00f8je analyse af lyset ved hj\u00e6lp af et spektroskop. Begge stjerner er st\u00f8rre og varmere end Solen. Den st\u00f8rste er en bl\u00e5 gigant eller subgiant med en overfladetemperatur p\u00e5 22400 K, medens den lidt mindre sekund\u00e6re har en temperatur p\u00e5 18500 K. Til sammenligning er Solens overfladetemperatur 5800 K. Deres diametre ansl\u00e5s til at v\u00e6re henholdsvis 8 og 4 gange Solens diameter, og sammenlagt lyser de 2200 gange mere end Solen.<\/span><\/p>\n

Afstanden mellem de to stjerner er kun 18 millioner kilometer, og de kredser omkring et f\u00e6lles tyngdepunkt i l\u00f8bet af 4 dage. Den korte afstand betyder, at tyngdekr\u00e6fterne er s\u00e5 store, at stjernerne formentlig er \u00e6gformede. Selv om dette ikke kan ses visuelt, antyder de svage lysstyrkevariationer, at dette kan v\u00e6re et resultat af, at et st\u00f8rre eller mindre overfladeareal er synligt fra Jorden, medens de bev\u00e6ger sig rundt om hinanden.<\/span><\/p>\n

Spica er en af de klareste stjerner, som M\u00e5nen af og til okkulterer. Baseret p\u00e5 meget pr\u00e6cise observationer af, hvordan lyset slukkes, n\u00e5r M\u00e5nen passerer foran stjernen, tyder noget p\u00e5, at der m\u00e5ske ikke blot er tale om en spektroskopisk dobbeltstjerne. I stedet kan der v\u00e6re s\u00e5 mange som 3 andre stjerner i systemet. Hvad der for det blotte \u00f8je ser ud som en enkelt stjerne, er m\u00e5ske i virkeligheden fem stjerner i t\u00e6t kredsl\u00f8b om hinanden.<\/span><\/p>\n

Mars er fortsat synlig p\u00e5 aftenhimlen. Lysstyrken er ganske vist ikke imponerende, idet den ligger p\u00e5 mag. 1.5, men det er trods alt klarere end de allerfleste stjerner, idet der kun findes 21, som overstiger mag. 1.5, og heraf kan de fem ikke ses fra vore breddegrader. I l\u00f8bet af april bev\u00e6ger Mars sig gennem det stjernerige omr\u00e5de mellem Plejaderne og Hyaderne i Tyren, og kun \u00e9n stjerne, Tyrens r\u00f8de \u00f8je Aldebaran, er klarere end Mars. De mange baggrundsstjerner giver god mulighed for i m\u00e5nedens l\u00f8b at f\u00f8lge Mars\u2019 \u00f8stg\u00e5ende bev\u00e6gelse, is\u00e6r hvis man anvender en prismekikkert. Et kig gennem et teleskop vil derimod v\u00e6re lidt af en skuffelse, idet Mars i \u00f8jeblikket befinder sig i s\u00e5 stor afstand fra Jorden, at den kun ses under en synsvinkel p\u00e5 5\u201d. Mars passerer t\u00e6ttest forbi Aldebaran midt p\u00e5 m\u00e5neden, og ved udgangen af april st\u00e5r den mellem Tyrens to horn, som repr\u00e6senteres af \u03b2 og \u03b6 Tauri.<\/span><\/p>\n

\"\"Mars\u2019 bane gennem Tyren i april 2019.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Mars\u2019 \u00f8stg\u00e5ende bev\u00e6gelse bevirker, at planeten g\u00e5r ned p\u00e5 n\u00e6sten samme tidspunkt hele m\u00e5neden, nemlig kl. 00:57 den 1. april og kl. 00:50 den 30. I begyndelsen af m\u00e5neden skal man vente et par timer, f\u00f8r den n\u00e6ste planet st\u00e5r op. Det er Jupiter, som viser sig over horisonten kort tid f\u00f8r kl. 03. Jupiter bev\u00e6ger sig v\u00e6sentligt langsommere i forhold til baggrundsstjernerne end Mars, s\u00e5 dens opgang falder tidligere og tidligere. Jupiter p\u00e5begynder sin oppositionssl\u00f8jfe midt i april, hvilket betyder, at den begynder at bev\u00e6ge sig retrogradt – mod vest i forhold til baggrundsstjernerne. Inden udgangen af april st\u00e5r den lysst\u00e6rke planet op to timer tidligere, dvs. kort tid f\u00f8r kl. 01. Hvis der er helt klar himmel, kan Jupiter ses, medens den st\u00e5r meget t\u00e6t p\u00e5 horisonten, for med en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f72,3 form\u00e5r den delvist at overvinde den atmosf\u00e6riske absorption<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

Jupiter befinder sig i Ophiuchus og dermed forholdsvist lavt p\u00e5 himlen. Hvis man vil se p\u00e5 den store gasplanet gennem et teleskop, er det bedst at vente, indtil den n\u00e5r sin st\u00f8rste h\u00f8jde under kulminationen mod syd. Under gode atmosf\u00e6riske forhold er det er derved muligt at se Jupiters to m\u00f8rke b\u00e6lter, som ligger parallelt p\u00e5 hver side af planetens \u00e6kvator. Selv om Jupiter udviser en skive p\u00e5 43\u201d, kan andre detaljer i dens atmosf\u00e6re v\u00e6re vanskelige at se p\u00e5 grund af den lave h\u00f8jde over horisonten, medens det ikke volder s\u00e6rlig store problemer at se de fire store m\u00e5ner, som uoph\u00f8rligt kredser omkring planeten og hele tiden \u00e6ndrer position i forhold til hinanden.<\/span><\/p>\n

Den inderste m\u00e5ne, Io, bruger under 2 d\u00f8gn til en tur omkring Jupiter. De \u00f8vrige er mere adstadige med Callisto som den langsomste med 17 d\u00f8gn til \u00e9n omgang. Hver gang de inderste m\u00e5ner passerer ind foran planeten set fra Jorden, kaster de en skygge p\u00e5 Jupiters skytoppe. Skyggen ses som en lille sort plet, som i l\u00f8bet af et par timer passerer hen over planeten. Under deres omkredsning passerer de ogs\u00e5 bag Jupiter og forsvinder ud af syne et par timer, og derudover bliver de form\u00f8rket, n\u00e5r de passerer gennem Jupiters lange skygge. Observation af s\u00e5danne begivenheder kan planl\u00e6gges p\u00e5 forh\u00e5nd ved hj\u00e6lp af et tabelopslag<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

Saturn st\u00e5r op et par timer senere end Jupiter. Ringplaneten har en lysstyrke p\u00e5 mag. 0,5 og er dermed v\u00e6sentligt svagere end Jupiter. Den befinder sig imidlertid i den \u00f8stlige del Skytten, hvis klareste stjerne er \u03b5 p\u00e5 mag. 2. Skytten er p\u00e5 grund af den lave position p\u00e5 Ekliptika i det hele taget meget lidet fremtr\u00e6dende fra vore breddegrader, s\u00e5 Saturn er stort set den eneste \u201dstjerne\u201d, som ubesv\u00e6ret kan ses p\u00e5 den del af himlen.<\/span><\/p>\n

\"\"Himlen i sydlig retning kort tid f\u00f8r daggry den 23. april. M\u00e5nen st\u00e5r t\u00e6t ved Jupiter, og Saturn kan ses mod SS\u00d8. Stjernen til h\u00f8jre er Antares i Skorpionen.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Saturns skive har en tilsyneladende diameter p\u00e5 17\u201d, og hertil skal l\u00e6gges ringene, som sp\u00e6nder over 38\u201d. Ringsystemet har i \u00f8jeblikket en h\u00e6ldning p\u00e5 24\u00b0 i forhold til synsretningen fra Jorden, hvilket g\u00f8r dem forholdsvis nemme at se.<\/span><\/p>\n

Endelig er der mulighed for at f\u00e5 et glimt af Venus. Den meget lysst\u00e6rke planet p\u00e5 mag \u00f74 st\u00e5r ganske vist op s\u00e5 kort tid f\u00f8r Solen, at himlen er oplyst af daggryet. Planeten n\u00e6rmer sig Solen, s\u00e5 vinkelafstanden mellem de to himmellegemer bliver mindre og mindre. \u00d8vre konjunktion finder dog ikke sted f\u00f8r den 14. august, men i de kommende tre m\u00e5neder med lyse n\u00e6tter og endnu mere lys morgenhimmel vil Venus hele tiden st\u00e5 meget lavt over horisonten f\u00f8r solopgang.<\/span><\/p>\n

Den \u00e5rligt tilbagevendende meteorsv\u00e6rm Lyriderne har maksimum natten mellem den 22. og 23. april. Det er nogle f\u00e5 dage efter fuldm\u00e5ne, og da Lyriderne i lighed med de \u00f8vrige meteorsv\u00e6rme som regel er bedst efter midnat, vil de svageste meteorer ikke v\u00e6re synlige pga. M\u00e5nens lys. Med en ZHR<\/a><\/strong> p\u00e5 10-20 under maksimum er Lyriderne en af \u00e5rets mindre sv\u00e6rme, og M\u00e5nens tilstedev\u00e6relse vil yderligere reducere antal synlige meteorer.<\/span><\/p>\n

Lyridernes ophavskomet er den periodiske komet C\/1861 G1 (Thatcher), som har en oml\u00f8bsperiode om Solen p\u00e5 415 \u00e5r, og den vender ikke tilbage f\u00f8r i 2276. Kometen blev opdaget af den amerikanske astronom A. E. Thatcher i 1861, og seks \u00e5r senere fastslog Johann Gottfried Galle sammenh\u00e6ngen mellem Lyriderne og kometen. Mange \u00e5rs observationer har vist, at Lyriderne har for\u00f8get aktivitet ca. hvert 60. \u00e5r. Seneste st\u00f8rre udbrud var i 1982, da der blev observeret mere end 100 meteorer under maksimum. N\u00e6ste st\u00f8rre udbrud forventes omkring 2040. Den for\u00f8gede aktivitet hvert 60. \u00e5r falder s\u00e5ledes ikke sammen med kometens perihelpassage. Astronomerne mener, at det i stedet skyldes, at kometen p\u00e5 et tidspunkt er brudt op, og at et af de mindre fragmenter er blevet perturberet ind i en bane med en oml\u00f8bstid p\u00e5 60 \u00e5r.<\/span><\/p>\n

Som navnet antyder, udspringer meteorerne fra stjernebilledet Lyren. Dette er imidlertid ikke helt korrekt, idet radianten ligger i Herkules. Inden Den Internationale Astronomiske Union i slutningen af 1920\u2019erne fastlagte gr\u00e6nserne mellem stjernebillederne, l\u00e5 radianten inden for Lyrens dav\u00e6rende omr\u00e5de.<\/span><\/p>\n

Lyriderne kan ses over hele himlen. N\u00e5r man ser en meteor, kan man hurtigt konstatere, om det er en Lyride eller et sporadisk meteor. Sporadiske meteorer kommer fra alle mulige retninger, medens Lyriderne ser ud til at udstr\u00e5le fra radianten mellem Lyren og Herkules.<\/span><\/p>\n

\"\"Radianten st\u00e5r mod nord-\u00f8st ved m\u00f8rkets frembrud og stiger h\u00f8jere p\u00e5 himlen i l\u00f8bet af natten.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Den f\u00f8rste asteroide blev opdaget af Giuseppe Piazzi i 1801 og fik navnet Ceres. \u00c5ret efter opdagede Heinrich Olbers en mere, og den fik navnet Pallas. I begyndelsen blev de kaldt planeter, men da der efterh\u00e5nden blev opdaget flere og flere, valgte astronomerne at benytte betegnelsen asteroider, og de blev tildelt fortl\u00f8bende numre, efterh\u00e5nden som de blev opdaget. P\u00e5 grund af sin st\u00f8rrelse klassificeres Ceres som dv\u00e6rgplanet.<\/span><\/p>\n

\"\"St\u00f8rrelsessammenligning mellem de fire f\u00f8rst opdagede asteroider Ceres, Pallas, Juno og Vesta. Ceres er 950 kilometer i diameter. Ceres og Vesta er blevet fotograferet p\u00e5 n\u00e6rt hold af rumsonden Dawn, medens billederne af Pallas og Juno er optaget med instrumenter p\u00e5 Jorden.<\/span><\/strong><\/h5>\n

2 Pallas kommmer i opposition i Bootes den 9. april. Den kan ikke ses med det blotte \u00f8je, idet lysstyrken kun kommer op p\u00e5 mag. 8. En god prismekikkert er dog tilstr\u00e6kkelig, og en yderst god mulighed kommer dagen efter oppositionen. Ved midnat mellem den 10. og 11. april passerer 2 Pallas meget t\u00e6t forbi Eta Bo\u00f6tis, som har en lysstyrke p\u00e5 mag. 3. Afstan-den kommer helt ned p\u00e5 2\u2019, s\u00e5 under t\u00e6tteste m\u00f8de er det tilr\u00e5deligt at benytte et teleskop, idet en prismekikkert knap nok kan adskille de to objekter. Se et dagligt opdateret kort p\u00e5 Heavens-above<\/a><\/strong> eller p\u00e5 The Sky Live<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

\"\"2 Pallas passerer 5\u00b0 fra Arcturus og 2\u2019 fra \u03b7.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Som bekendt vender M\u00e5nen altid samme side mod Jorden, og man siger, at M\u00e5nen har bunden rotation. I forhold til stjernerne tager \u00e9n rotation af M\u00e5nen derfor samme tid som \u00e9t oml\u00f8b om Jorden, nemlig 27 d\u00f8gn, 7 timer, 43 minutter og 12 sekunder. I forhold til retningen mod Solen bliver oml\u00f8bstiden lidt l\u00e6ngere, nemlig 29 d, 12 t, 44 min og 3 sek. Det skyldes, at Jorden ogs\u00e5 bev\u00e6ger sig omkring Solen.<\/span><\/p>\n

M\u00e5nens baneplan om Jorden h\u00e6lder lidt i forhold til Jordens baneplan om Solen og danner en vinkel p\u00e5 5\u00b0,1 med dette plan (Ekliptika). Jordens baneplan om Solen h\u00e6lder 23\u00bd\u00b0 i forhold til \u00e6kvatorplanet, og sammen med m\u00e5nebanens excentriske form og dens rotationsakses h\u00e6ldning p\u00e5 6\u00b0,7 mod baneplanet bevirker det de s\u00e5kaldte librationer, dvs. tilsyneladende vipninger og drejninger af M\u00e5nen i forhold til retningen mod Jorden. Der er tale om ca. 8\u00b0 til siderne og ca. 7\u00b0 i det lodrette plan. P\u00e5 grund af den excentriske bane om Jorden kommer den ellers bundne rotation ud af trit, fordi M\u00e5nen bev\u00e6ger sig hurtigst, n\u00e5r den er t\u00e6ttest p\u00e5 Jorden og langsomst, n\u00e5r den er l\u00e6ngst v\u00e6k. Vi kan derfor fra Jorden se lidt rundt om “hj\u00f8rnet” p\u00e5 henholdsvis den \u00f8stlige og vestlige rand. Faktisk kan vi se op til 59% af M\u00e5nens overflade, selvom vi naturligvis kun kan se halvdelen af gangen. Kun 41% forbliver s\u00e5ledes permanent ude af syne.<\/span><\/p>\n

Alle strukturer, bortset fra de, som ligger i centrum af m\u00e5neskiven, udviser mere eller mindre fortegning. F.eks. ses det kendte krater Plato med den m\u00f8rke bund ved foden af M\u00e5nelperne som ovalt, sk\u00f8nt det i virkeligheden er n\u00e6sten perfekt cirkelformet. Det mest fremtr\u00e6dende krater, opkaldt efter Tycho Brahe, ligger ogs\u00e5 s\u00e5 langt fra M\u00e5nens midte, at det synes at v\u00e6re ovalt. Et andet eksempel er m\u00e5nehavet Mare Crisium. Det synes at v\u00e6re aflangt i nord-syd retning, medens det faktisk er aflangt i \u00f8st-vest retningen.<\/span><\/p>\n

\"\"M\u00e5nens libration.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I den del af banen, der er n\u00e6rmest Jorden (perig\u00e6um), bev\u00e6ger M\u00e5nen sig hurtigst og kommer derfor lidt \u201dforan\u201d sin egen rotation. Derved bliver det muligt at observere strukturer p\u00e5 den yderste \u00f8stlige rand, dvs. den h\u00f8jre side set fra Jorden.<\/span><\/p>\n

Derimod vil M\u00e5nen en halv m\u00e5ned senere, hvor den en l\u00e6ngst borte fra Jorden (apog\u00e6um), bev\u00e6ge sig langsomst. I dette tilf\u00e6lde vil den komme \u201dbagefter\u201d sin egen rotation, og denne gang bliver nogle strukturer p\u00e5 den yderste vestlige rand synlige.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

M\u00e5nens aktuelle fase: http:\/\/aa.usno.navy.mil\/imagery\/moon<\/a><\/strong><\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i april 2019 April kommer af det latinske ord aperire, som betyder at \u00e5bne, dvs. naturen \u00e5bner til en ny begyndelse. Det gamle nordiske navn var gr\u00e6sm\u00e5ned eller f\u00e5rem\u00e5ned. I denne m\u00e5ned kom f\u00e5rene og kreaturerne p\u00e5 gr\u00e6s igen … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":1904,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-1352","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1352","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1352"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1352\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1703,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1352\/revisions\/1703"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1352"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}