{"id":1375,"date":"2019-03-28T12:52:52","date_gmt":"2019-03-28T11:52:52","guid":{"rendered":"http:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=1375"},"modified":"2025-01-01T19:26:44","modified_gmt":"2025-01-01T18:26:44","slug":"stjernehimlen-i-maj-2019","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=1375","title":{"rendered":"Stjernehimlen i maj 2019"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i maj 2019<\/span><\/strong><\/p>\n

\"\"Himlen mod nord, astronomisk midnat midt i maj.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I maj er himlen mod nord pr\u00e6get af, at de lyse n\u00e6tter<\/a><\/strong> begynder p\u00e5 danske breddegrader. Selv ved midnat n\u00e5r Solen ikke at komme s\u00e6rlig langt under horisonten, s\u00e5 himlen vil v\u00e6re mere eller mindre oplyst hele natten. Hvis man sl\u00e5r op i en almanak, er det normalt angivet, at de lyse n\u00e6tter begynder den 5. maj og varer indtil den 8. august, men denne angivelse g\u00e6lder kun for K\u00f8benhavn samt for de omr\u00e5der af landet, som ligger p\u00e5 samme breddegrad som K\u00f8benhavn. Selv i et lille land som Danmark er der nemlig ret stor forskel p\u00e5, hvilken dato det pr\u00e6cist drejer sig om, og desuden er datoen ikke den samme hvert \u00e5r. Jo h\u00f8jere mod nord man bor, jo tidligere begynder de lyse n\u00e6tter, medens det modsatte er tilf\u00e6ldet, hvis man bor i den sydlige del af Danmark. I Gedser varer de lyser n\u00e6tter fra ca. 9. maj til ca. 3. august, medens de i Skagen varer mellem ca. 28. april og ca. 14. august – alts\u00e5 mere end 3 ugers forskel fra de geografiske yderpunkter.<\/span><\/p>\n

Danmarks sydligste punkt er Gedser Odde<\/a><\/strong> p\u00e5 Falsters sydspids, som ligger p\u00e5 54\u00b033\u201935\u201d N. De fleste tror, at det nordligste punkt er Grenen p\u00e5 57\u00b045\u201907\u201dN. Det er imidlertid ikke korrekt, idet det nordligste punkt ligger p\u00e5 Nordstrand<\/a><\/strong> ca. 3 km vestnordvest for Grenen. Det er ca. 660 meter nordligere end spidsen af Grenen, men det n\u00f8jagtige punkt skifter til stadighed beliggenhed p\u00e5 grund af vind og str\u00f8m. Det er disse 3\u00b0 fra toppen af Jylland til sydspidsen af Falster, som bevirker de forskellige tidspunkter for begyndelsen og afslutningen p\u00e5 de lyse n\u00e6tter. S\u00e5fremt vi tager l\u00e6nger sydp\u00e5 end Paris, eksisterer f\u00e6nomenet slet ikke. Her er der altid m\u00f8rkt om natten hele \u00e5ret rundt. Modsat er der som bekendt midnatssol i Nordskandinavien. Til geng\u00e6ld m\u00e5 omr\u00e5derne med midnatssol affinde sig med, at der til andre tider er mere eller mindre m\u00f8rkt d\u00f8gnet rundt, fordi Solen i en periode midt p\u00e5 vinteren slet ikke st\u00e5r op.<\/span><\/p>\n

P\u00e5 ovenst\u00e5ende stjernekort ses, at de mytologiske figurer fra sagnet om Andromeda og Perseus ligger t\u00e6t p\u00e5 nordhorisonten. De to hovedpersoner i fort\u00e6llingen forsvinder n\u00e6sten ud af syne p\u00e5 den oplyste himmelbaggrund, for de lyse n\u00e6tter har stor betydning for, hvor klare stjerner man kan se. Under optimale forhold kan man med normalt syn se stjerner ned til omkring 6. st\u00f8rrelsesklasse, men p\u00e5 sommerens lyse nattehimmel falder lyset fra de svageste sammen med himmelbaggrunden.<\/span><\/p>\n

Stjernerne inddeles i st\u00f8rrelsesklasser, efter hvor lysst\u00e6rke de er, og det er faktisk et meget gammelt system, idet det var den gr\u00e6ske astronom Hipparch (190-125 f. Kr.), som kaldte de stjerner, han f\u00f8rst fik \u00f8je p\u00e5 efter solnedgang, for stjerner af 1. st\u00f8rrelse. Efterh\u00e5nden som det bliver m\u00f8rkere, dukker stjerner af 2. st\u00f8rrelse frem, derefter 3. st\u00f8rrelse osv. De allersvageste, som Hipparch kunne se med det blotte \u00f8je under en helt m\u00f8rk himmel, angav han som 6. st\u00f8rrelse.<\/span><\/p>\n

Lille Bj\u00f8rn er altid p\u00e5 himlen fra danske breddegrader, og ligesom Karlsvognen udg\u00f8res dens kontur af syv stjerner, hvor den mest kendte er Nordstjernen i halespidsen. Disse syv stjerner er et glimrende eksempel p\u00e5 st\u00f8rrelsesklasseskalaen. Nordstjernen \u03b1 UMI og Kochab \u00df UMI, har begge en lysstyrke p\u00e5 mag. 2. Pherkad \u03b3 UMI har mag 3, og herefter kommer \u03b4, \u03b5 og \u03b4 som alle har en mag. p\u00e5 4. Den svageste af Lille Bj\u00f8rns syv stjerner er \u03b7 med en mag. p\u00e5 5. Sidstn\u00e6vnte er meget sv\u00e6r at se i de lyse n\u00e6tter.<\/span><\/p>\n

\"\"Lille Bj\u00f8rn. Tallene ud for de enkelte stjerner angiver lysstyrken. Lille Bj\u00f8rn med Nordstjernen i halespidsen findes som bekendt ved hj\u00e6lp af de to bagerste stjerner i Karlsvognens \u2019vognkasse\u2019. Se ovenst\u00e5ende kort, hvor Lille Bj\u00f8rn er markeret med den gule ellipse.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Sidst p\u00e5 m\u00e5neden kan man s\u00e5 sm\u00e5t begynde at holde udkig efter lysende natskyer<\/a><\/strong>, hvis hyppighed og intensitet som regel stiger i l\u00f8bet af juni. Da de forekommer p\u00e5 nordhimlen og oftest lavt over horisonten, er det n\u00f8dvendigt at finde et observationssted med fri udsyn mod nord. N\u00e5r forholdene er tilstede, dukker de lysende natskyer gradvist op om aftenen en time eller to efter solnedgang og forsvinder igen gradvist om morgenen et par timer f\u00f8r solopgang, og af og til kan de v\u00e6re s\u00e5 klare, at hele nordhimlen synes at v\u00e6re oplyst.<\/span><\/p>\n

\"\"Himlen mod syd, astronomisk midnat midt i maj.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Sommertrekanten best\u00e5ende af Deneb i Svanen, Vega i Lyren og Altair i \u00d8rnen st\u00e5r med spidsen nedad mod \u00f8sthorisonten. De tre stjerner er alle s\u00e5 lysst\u00e6rke, at de tydeligt kan ses p\u00e5 trods af de lyse n\u00e6tter. Det samme er tilf\u00e6ldet for de \u00f8vrige markerede stjerner af 1. st\u00f8rrelsesklasse: Arcturus i Bootes, Spica i Jomfruen og Regulus i L\u00f8ven. Antares i Skor-pionen er ligeledes af 1. st\u00f8rrelsesklasse. Den st\u00e5r imidlertid s\u00e5 lavt p\u00e5 himlen, at dens lys bliver sv\u00e6kket en del p\u00e5 grund at atmosf\u00e6rens absorption<\/a><\/strong> \u2013 dog ikke mere, end at den nemt kan ses, og man vil da bem\u00e6rke, at den har en tydelig r\u00f8d farve, idet der er tale om en r\u00f8d k\u00e6mpestjerne. Et enkelt objekt p\u00e5 majs nattehimmel skiller sig imidlertid ud, idet de syv n\u00e6vnte stjerner bliver overstr\u00e5let mange gange af planeten Jupiter, som er p\u00e5 vej op over horisonten mod syd\u00f8st i stjernebilledet Ophiuchus.<\/span><\/p>\n

Netop Ophiuchus er et af de mindre kendte for\u00e5rs- og sommerstjernebilleder. Det st\u00e5r mellem Herkules og Skorpionen og best\u00e5r af forholdsvis svage stjerner, hvorfor det ikke tiltr\u00e6kker sig st\u00f8rre opm\u00e6rksomhed, hvilket egentligt er \u00e6rgerligt, for faktisk g\u00e5r Ekliptika midt gennem dette omr\u00e5de, s\u00e5 Ophiuchus burde t\u00e6lle med som Dyrekredsens 13. stjernetegn. Solen passerer Ophiuchus fra den 1. til den 17. december, og opholder sig s\u00e5ledes her i 17 dage, hvorimod den kun befinder sig i Skorpionen i 7. Astrologerne<\/a><\/strong> har dog overhovedet ikke taget en eventuel indflydelse fra Ophiuchus med i deres beregninger over f\u00f8dselshoroskoper. Ophiuchus eksisterer ikke i stjernetydernes terminologi.<\/span><\/p>\n

P\u00e5 grund af beliggenheden i n\u00e6rheden af M\u00e6lkevejens center i Skytten er en stor del af de kugleformede hobe koncentreret i dette omr\u00e5de. Omtrent halvdelen af M\u00e6lkevejens over 200 kugleformede hobe findes i Skorpionen, Skytten og Ophiuchus. Den sydligste del af Ophiuchus er dog sv\u00e6r at se fra vore breddegrader, fordi den kun lige kommer op over horisonten. Stjernebilledets tre klareste stjerner kan dog forholdsvis nemt findes. \u03b1 Ophiuchus har en lysstyrke p\u00e5 mag. 2.1, medens \u03b2 Oph og \u03b3 Oph har henholdsvis mag. 2,7 og mag 3,7.<\/span><\/p>\n

\"\"Solens position p\u00e5 Ekliptika i maj.<\/span><\/strong><\/h5>\n

N\u00e5r Solen er p\u00e5 himlen, kan man af gode grunde ikke se stjernerne. De er der naturligvis alligevel, og ovenst\u00e5ende kort viser, blandt hvilke baggrundsstjerner Solen befinder sig i maj m\u00e5ned. Det giver forklaringen p\u00e5, hvorfor man lige netop kan skimte Perseus og Andromeda lige over<\/em> nordhorisonten omkring midnat. P\u00e5 dette tidspunkt befinder Solen sig nemlig lige under<\/em> horisonten i samme retning. Det giver samtidig ogs\u00e5 forklaringen p\u00e5, hvorfor et typisk vinterstjernebillede som Tyren ikke kan ses p\u00e5 denne \u00e5rstid. B\u00e5de Plejaderne, Hyaderne og Aldebaran kan dog ses i tusm\u00f8rket lige efter solnedgang i den f\u00f8rste uges tid af m\u00e5neden. Herefter kommer Solen for t\u00e6t p\u00e5 omr\u00e5det, og i de sidste dage af maj st\u00e5r den n\u00e6sten midt i Hyaderne. Pr\u00e6cis denne position blev for n\u00f8jagtig 100 \u00e5r siden benyttet til at efterpr\u00f8ve Einsteins relativitetsteori.<\/span><\/p>\n

Normalt omtales Einsteins banebrydende arbejde som relativitetsteorien, men der er i virkeligheden tale om to dele, udviklet hver for sig af Einstein i henholdsvis 1905 og derefter i perioden frem til 1915. Den f\u00f8rste del, den specielle relativitetsteori<\/em>, blev offentliggjort i 1905 og omhandler f\u00e6nomener der optr\u00e6der ved hastigheder, der er sammenlignelige med lysets. Den anden del, den generelle relativitetsteori<\/em>, udkom i 10 \u00e5r senere og omhandler bl.a. f\u00e6nomener i tyngdefelter, der omgiver kompakte astronomiske objekter.<\/span><\/p>\n

If\u00f8lge den generelle relativitetsteori er tiden og rummet relative st\u00f8rrelser, der er v\u00e6vet ind i hinanden i en struktur, som Einstein kaldte rumtid. Et massivt objekts tyngdekraft krummer rumtiden omkring sig, s\u00e5 n\u00e5r lys – som normalt bev\u00e6ger sig i en ret linje – passerer i n\u00e6rheden af et s\u00e5dant massivt objekt, f\u00f8lger det den krummede rumtid og afb\u00f8jes fra sin rette linje. Jo mere massiv objektet er, jo st\u00f8rre er afb\u00f8jningen.<\/span><\/p>\n

Den britiske astrofysiker Arthur Eddington fik fat i en kopi af Einsteins nye teori under F\u00f8rste Verdenskrig. Han l\u00e6ste den med interesse og inds\u00e5, at en solform\u00f8rkelse kunne v\u00e6re den perfekte mulighed til at afpr\u00f8ve, om tyngdekraften virkelig havde den effekt, som Einstein p\u00e5stod. Og faktisk var det lige det rette tidspunkt, for Eddington fandt ud af, at en total solform\u00f8rkelse den 29. maj 1919 ville v\u00e6re ideel. Ikke alene ville totaliteten vare mere end 6 minutter; den ville ogs\u00e5 foreg\u00e5, medens Solen (og M\u00e5nen) befandt sig lige midt i den \u00e5bne stjernehob Hyaderne. Under totaliteten ville astronomerne kunne fotografere adskil-lige af hobens klareste stjerner n\u00e6sten helt ind til Solens rand.<\/span><\/p>\n

De p\u00e5g\u00e6ldende stjerners position kunne derefter udm\u00e5les p\u00e5 billedet og sammenlignes med m\u00e5linger, der skulle foretages, n\u00e5r Solen ikke stod i vejen. Hvis positionen ville v\u00e6re forskud if\u00f8lge teoriens forudsigelse, ville et vigtigt punkt i relativitetsteori v\u00e6re bekr\u00e6ftet.<\/span><\/p>\n

\"\"Princippet i Eddingtons fors\u00f8g. Lyset som passerer t\u00e6t p\u00e5 Solens rand bliver afb\u00f8jet, s\u00e5 det ser ud, som om stjernerne er forskudt i forhold til deres sande position.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I januar og februar 1919 m\u00e5lte Arthur Eddington meget omhyggeligt stjernerne sande positioner uber\u00f8rt af Solens tyngdekraft. I maj rejste han til den lille \u00f8 Principe ud for Afrikas vestkyst, medens en anden britisk gruppe blev sendt som backup til Sobral i Brasilien. Selvom skyer truede fra morgenstunden, var himlen klar p\u00e5 det kritiske tidspunkt, og de dyrebare billeder blev optaget. Da stjernernes positioner efterf\u00f8lgende blev sammenlignet, kunne Eddington konstatere, at Solens tyngdekraft havde afb\u00f8jet dem med 1,75\u201d fra deres sande position. Det var n\u00e6sten pr\u00e6cis det, Einsteins teori forudsagde. Da resultaterne blev offentliggjort i efter\u00e5ret 1919, var Einstein kun kendt af et f\u00e5tal. Nu blev han verdensber\u00f8mt fra den ene dag til den n\u00e6ste. Det siges, at Eddington forinden var blevet spurgt, om det var korrekt, at relativitetsteorien var s\u00e5 indviklet, at det forl\u00f8d, at der udover Einstein selv kun var to andre mennesker i verden, som forstod den til bunds. Hertil svarede Eddington: \u201dHvem er den anden<\/em>\u201d.<\/span><\/p>\n

\"\"Solform\u00f8rkelsen 29. maj 2019. Den klare \u2019stjerne\u2019 mellem de to \u00e5bne hobe er planeten Mars, som tilf\u00e6ldigvis befandt sig i omr\u00e5det. Billedet er fremstillet ved hj\u00e6lp af planetarieprogrammet Stellarium.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Eddingtons originale optagelser. Stjernerne er markeret med vandrette streger.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Sommertiden<\/a><\/strong> og de lyse n\u00e6tter betyder, at stjernerne ikke bliver synlige f\u00f8r langt hen p\u00e5 aftenen. Som Hipparch allerede havde bem\u00e6rket for et par tusinde \u00e5r siden, er det naturligvis de klareste, som f\u00f8rst dukker op. Blandt de klareste h\u00f8rer ogs\u00e5 planeterne, og her vil Mars v\u00e6re den f\u00f8rste, som bliver synlig efter solnedgang. Med en lysstyrke p\u00e5 mag. 1,6 er den ganske vist ikke imponerende, men den overstr\u00e5ler alligevel de to stjerner \u03b2 p\u00e5 mag. 1,7 og \u03b6 p\u00e5 mag. 3 i spidserne af Tyrens horn, som Mars passerer gennem i den f\u00f8rste uges tid af m\u00e5neden. Den 7. st\u00e5r det smalle segl p\u00e5 den tiltagende M\u00e5ne nogle f\u00e5 grader under Mars. Inden M\u00e5nen g\u00e5r ned lige f\u00f8r midnat, kan man n\u00e5 at se, hvordan det tilbagekastede sollys<\/a><\/strong> fra Jorden oplyser den del af M\u00e5nen, som ikke er direkte belyst af Solen.<\/span><\/p>\n

Resten af m\u00e5neden forts\u00e6tter Mars sin \u00f8stg\u00e5ende bev\u00e6gelse blandt baggrundsstjernerne. Den passerer fra Tyren ind i Tvillingerne den 16. Et par dage senere passerer Mars \u00bd\u00b0 nord for den \u00e5bne stjernehob M35, som imidlertid vil v\u00e6re vanskelig at se pga. den lyse aftenhimmel. En prismekikkert vil dog kunne vise hoben som en svag udvisket plet. Afstanden mellem Mars og Jorden bliver gradvist st\u00f8rre, hvilket betyder, at planetens lysstyrke falder til mag. 1,8 inden udgangen af maj.<\/span><\/p>\n

\"\"Mars i maj 2019.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Sidst p\u00e5 m\u00e5neden dukker Merkur op umiddelbart efter solnedgang. Den er i konjunktion med Solen den 21., og st\u00e5r i begyndelsen kun nogle f\u00e5 grader over horisonten, men med en helt klar himmel skulle det muligt at finde den med hj\u00e6lp af en prismekikkert til h\u00f8jre for Mars, idet dens lysstyrke ligger p\u00e5 mag. \u00f71. Forholdene bliver bedre i juni, hvor vinkel-afstanden til Solen bliver st\u00f8rre.<\/span><\/p>\n

Det st\u00f8rste problem for at se Merkur er den lyse aftenhimmel. Det er til geng\u00e6ld ikke et problem, n\u00e5r det g\u00e6lder Jupiter. Solsystemets st\u00f8rste planet med en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f72,5 st\u00e5r op mod syd\u00f8st omkring kl. 00:45 i begyndelsen af m\u00e5neden. Ved m\u00e5nedens udgang st\u00e5r den op ved 22:30 tiden, hvilket er en time efter solnedgang.<\/span><\/p>\n

Jupiter befinder sig i Ophiuchus. Det er desv\u00e6rre er et omr\u00e5de af himlen, som ikke kommer s\u00e6rlig h\u00f8jt over horisonten fra danske breddegrader. Det betyder, at lyset fra planeten skal gennem en stor del af Jordens atmosf\u00e6re<\/a><\/strong>, inden det rammer iagttagerens teleskop. Netop et teleskop er nemlig en n\u00f8dvendighed for ved selvsyn at kunne se, at der er tale om en planet og ikke blot en lysst\u00e6rk stjerne. En forst\u00f8rrelse p\u00e5 kun 30\u00d7-40\u00d7 er tilstr\u00e6kkelig til at kunne se enkelte detaljer p\u00e5 den store skive, som endda vokser i udstr\u00e6kning fra 43\u201d til 46\u201d i l\u00f8bet af m\u00e5neden. Det som tr\u00e6der tydeligst frem er to m\u00f8rke b\u00e5nd, som ligger p\u00e5 hver side af planetens \u00e6kvator, og under gode observationsforhold er det muligt at se den store r\u00f8de plet. Den kan naturligvis kun ses, n\u00e5r den befinder sig p\u00e5 den side, som vender ned mod Jorden, men da Jupiter kun bruger 10 timer til en rotation omkring sin akse, giver det mange muligheder.<\/span><\/p>\n

Der er ogs\u00e5 mange muligheder for at f\u00f8lge, hvordan Jupiters 4 st\u00f8rste m\u00e5ner uoph\u00f8rligt kredser omkring planeten og konstant skifter indbyrdes position. De fleste gange kan man se alle fire m\u00e5ner, men af og til er der kun tre eller m\u00e5ske endda kun to. Under deres omkredsning kan de inderste passere bag planeten eller gennem dens skygge og derved i kortere eller l\u00e6ngere tid v\u00e6re ude af syne. De kan ogs\u00e5 passere foran planeten, og nogle gange kan man se deres skygge som en sort plet p\u00e5 Jupiters skytoppe. Alle s\u00e5danne begivenheder foreg\u00e5r p\u00e5 en fuldst\u00e6ndig pr\u00e6cis m\u00e5de og kan beregnes<\/a><\/strong> p\u00e5 forh\u00e5nd.<\/span><\/p>\n

\"\"Dette billede viser nogenlunde, hvordan Jupiter med dens skyb\u00e6lter og m\u00e5ner vil se ud gennem et lille teleskop under de lidt d\u00e5rlige observationsforhold, som hersker i \u00f8jeblikket.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Saturn st\u00e5r op et par timer senere end Jupiter, og da den befinder sig i samme himmelegn, er observationsforholdene nogenlunde de samme. Saturns lysstyrke ligger p\u00e5 mag. 0,5 og er dermed v\u00e6sentlig mindre end Jupiters. Alle stjerner i umiddelbar n\u00e6rhed er dog endnu svagere, s\u00e5 Saturn er det klareste objekt i Skytten, som danner baggrund for ringplaneten. Gennem et teleskop viser Saturn sig som en skive med en st\u00f8rrelse p\u00e5 18\u201d. Dens ringe har en diameter p\u00e5 40\u201d, og de har en h\u00e6ldning p\u00e5 24\u00b0 i forhold til synsretningen fra Jorden.\u00a0Under gode observationsforhold kan Saturns st\u00f8rste m\u00e5ne Titan<\/a><\/strong> p\u00e5 trods af de lyse n\u00e6tter ses som en stjernelignende prik med en lysstyrke p\u00e5 mag. 8.<\/span><\/p>\n

\"\"Saturn set gennem et lille teleskop under samme betingelser som Jupiter.\u00a0<\/span><\/strong><\/h5>\n

Venus st\u00e5r op lige f\u00f8r solopgang, og den er udelukkende synlig p\u00e5 grund af den store lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f73,8. Selv om vinkelafstanden til Solen er 24\u00b0, er planeten en halv time f\u00f8r solopgang kun kommet op i en h\u00f8jde af \u00bd\u00b0 over horisonten, og ved solopgang st\u00e5r den 4\u00bd\u00b0 over horisonten. Den lave h\u00f8jde skyldes, at Ekliptika p\u00e5 denne \u00e5rstid har en flad vinkel mod horisonten om morgenen, og at Venus samtidig befinder sig lavere end Ekliptika.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus ved solopgang midt p\u00e5 m\u00e5neden. Den skr\u00e5 linje er Ekliptika, og de tre stjerner, som netop kan skimtes \u00f8verste i billedet, er stjernebilledet V\u00e6dderen. Stjernerne kan naturligvis ikke ses i virkelig-heden ved solopgang.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Uranus og Neptun befinder sig ligeledes p\u00e5 morgenhimlen. Uranus st\u00e5r i V\u00e6dderen, og den 18. passerer den og Venus hinanden i en afstand af godt 1\u00b0. Eftersom Uranus kun har en lysstyrke p\u00e5 mag. 6, kan den ikke ses med det blotte \u00f8je, og selv med en prismekikkert vil det volde vanskeligheder p\u00e5 grund af de lave h\u00f8jde over horisonten og fordi det borgerlige tusm\u00f8rke for l\u00e6ngst er begyndt. Neptun befinder sig i Vandmanden og derfor h\u00f8jere p\u00e5 himlen. Til geng\u00e6ld har den kun en lysstyrke p\u00e5 mag. 8. Solsystemets to yderste planeter g\u00f8r sig f\u00f8rst g\u00e6ldende, n\u00e5r de lyse n\u00e6tter slutter i begyndelsen af august.<\/span><\/p>\n

Eta Aquariderne optr\u00e6der i oversigten over \u00e5rets store meteorsv\u00e6rme. Den har maksi-mum den 6. maj, og som navnet antyder, ligger radianten i Vandmanden. P\u00e5 denne tid af \u00e5ret st\u00e5r Vandmanden ikke op f\u00f8r omkring kl. 03. Det er 2\u00bd time f\u00f8r solopgang, s\u00e5 det er meget begr\u00e6nset, hvor l\u00e6nge det er muligt at observere, inden det bliver for lyst. Samtidig falder maksimum p\u00e5 samme tidspunkt, som de lyse n\u00e6tter begynder. Fra danske bredde-grader er Eta Aquariderne derfor mere eller mindre ukendt, men sv\u00e6rmen er alligevel v\u00e6rd at ofre lidt opm\u00e6rksomhed p\u00e5, for det s\u00e6rlige ved Eta Aquariderne er, at de stammer fra Halleys komet, hvis bane krydser Jordens to gange i l\u00f8bet af \u00e5ret. Den ene gang i begyndelsen af maj og den anden gang midt i oktober. Oktobermeteorerne er de velkendte Orionider, som har maksimum den 21. oktober. Medens Orioniderne ses bedst fra den nordlige halvkugle, ses Eta Aquariderne bedst fra den sydlige. Her kan ZHR<\/a><\/strong> komme op p\u00e5 50, medens der under de mest gunstige forhold kun kan forventes en ZHR p\u00e5 omkring 10 fra vore breddegrader. I \u00e5r er forholdene gode, idet der er nym\u00e5ne den 5. maj.<\/span><\/p>\n

\"\"Banen for Halleys Komet og dens efterladte is- og st\u00f8vpartikler gennem det indre solsystem.<\/span><\/strong><\/h5>\n

 <\/p>\n

\"\"<\/p>\n

M\u00e5nens aktuelle fase.<\/a><\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i maj 2019 Himlen mod nord, astronomisk midnat midt i maj. I maj er himlen mod nord pr\u00e6get af, at de lyse n\u00e6tter begynder p\u00e5 danske breddegrader. Selv ved midnat n\u00e5r Solen ikke at komme s\u00e6rlig langt under horisonten, … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":1905,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-1375","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1375","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1375"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1375\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2903,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1375\/revisions\/2903"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1375"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}