{"id":1391,"date":"2019-04-29T19:12:11","date_gmt":"2019-04-29T18:12:11","guid":{"rendered":"http:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=1391"},"modified":"2025-01-01T19:27:14","modified_gmt":"2025-01-01T18:27:14","slug":"stjernehimlen-i-juni-2019","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=1391","title":{"rendered":"Stjernehimlen i juni 2019"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i juni 2019<\/span><\/strong><\/p>\n

I juni bliver der sent m\u00f8rkt \u2013 ja faktisk bliver der slet ikke m\u00f8rkt selv midt p\u00e5 natten, fordi de lyse n\u00e6tter kulminerer i denne m\u00e5ned. De lyse n\u00e6tter opst\u00e5r, n\u00e5r Solen ved midnat er mindre end 18\u00b0 under horisonten. Bem\u00e6rk at der p\u00e5 grund af sommertiden<\/a><\/strong> ikke er tale om borgerlig midnat, men om astronomisk midnat, som falder omkring kl. 01 lidt afh\u00e6n-gigt af, hvor i landet man bor. De lyse n\u00e6tter begyndte allerede i starten af maj, men da der altid er en vis overgangsperiode, hvor man l\u00e6gger m\u00e6rke til, at nattem\u00f8rket ved midnat gradvist overtages af tusm\u00f8rke, varer det som regel til midt i maj, f\u00f8r de lyse n\u00e6tter for alvor g\u00f8r sig g\u00e6ldende.<\/span><\/p>\n

De lyse n\u00e6tter er egentlig blot det astronomiske tusm\u00f8rke<\/a><\/strong>, som varer hele natten. Det astronomiske tusm\u00f8rke er defineret ved, at Solens centrum maksimalt kommer mellem 12\u00b0 og 18\u00b0 grader under horisonten mod nord. Den 1. juni drejer det sig om 12\u00b002′, og den 30. juni om 10\u00b048′. Den mindste vinkelafstand under sommersolhverv natten mellem den 21. og 22. juni er 10\u00b034′.<\/span><\/p>\n

\u00c5rets l\u00e6ngste dag i 2019 er den 21. juni, hvor Solen st\u00e5r op kl. 04:36, st\u00e5r h\u00f8jest p\u00e5 himlen kl. 13:20 og g\u00e5r ned kl. 22:05. Den 21. juni er samtidig den astronomiske begyndelse p\u00e5 sommeren, idet sommerens begyndelse er defineret som det \u00f8jeblik, hvor Solens midt-punkt n\u00e5r sin h\u00f8jeste stilling p\u00e5 Ekliptika. Helt pr\u00e6cist sker det kl. 17:54. Det er sidst p\u00e5 eftermiddagen i Danmark, hvor Solen st\u00e5r 31\u00b0 over horisonten i vestlig retning. P\u00e5 samme tidspunkt st\u00e5r den h\u00f8jest p\u00e5 himlen mod syd i en h\u00f8jde af 49\u00b0 i Nuuk. Nuuk ligger syd for polarcirklen, s\u00e5 de har ikke midnatssol, men Solen er kun under horisonten i knap 3 timer.<\/span><\/p>\n

\"\"Den solbelyste del af Jorden den 21. juni 2019 kl. 17:54.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Allerede den f\u00f8lgende dag begynder dagene igen at blive kortere, og dette forts\u00e6tter, indtil vi n\u00e5r vintersolhverv den 22. december. Det g\u00e5r heldigvis langsomt i begyndelsen. Dagl\u00e6ngden den 21. juni er 17 timer og 29 minutter, og inden m\u00e5nedens udgang er den kun aftaget med 5 minutter. Bem\u00e6rk at de anf\u00f8rte tider for solop- og nedgang og dagens l\u00e6ngde i Danmark g\u00e6lder for Odense.<\/span><\/p>\n

\"\"Den nordlige del af himlen ved astronomisk midnat midt i juni. Bem\u00e6rk Capella lige mod nord.<\/span><\/strong><\/h5>\n

De korte lyse n\u00e6tter betyder, at der kun er f\u00e5 synlige stjerner p\u00e5 himlen. Mod nord er det i praksis kun Capella i Kusken, som g\u00f8r sig bem\u00e6rket. Selv Karlsvognens og Cassiopeias letgenkendelige stjerner kan v\u00e6re vanskelige at finde. Til geng\u00e6ld er det ved at v\u00e6re h\u00f8js\u00e6son for lysende natskyer<\/a><\/strong>, som er et s\u00e6rpr\u00e6g p\u00e5 nordhimlen p\u00e5 netop vore breddegrader. Skyerne lyser med et bl\u00e5ligt sk\u00e6r og kan normalt kun ses i nogle uger p\u00e5 hver side af midsommer. Da de optr\u00e6der p\u00e5 nordhimlen og oftest lavt over horisonten, er det n\u00f8dvendigt at finde et observationssted med frit udsyn mod nord.<\/span><\/p>\n

Lysende natskyer kan ikke ses hver nat og er kun synlige, n\u00e5r der er blevet m\u00f8rkt nok til, at de klareste stjerner kan ses, dvs. et par timer efter solnedgang. De kan v\u00e6re synlige adskil-lige timer og blegner og forsvinder gradvist igen nogle timer f\u00f8r solopgang. Hold is\u00e6r \u00f8je med Capella, fordi den st\u00e5r lavt p\u00e5 nordhimlen om sommeren, og netop denne stjerne er et gennemg\u00e5ende tr\u00e6k p\u00e5 mange af de billeder, som bliver taget af lysende natskyer.<\/span><\/p>\n

\"\"Lysende natskyer. L\u00e6g m\u00e6rke til Capella yderst til h\u00f8jre.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Himlen mod syd ved astronomisk midnat midt i juni.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Her om sommeren er der kun fem synlige stjerner klarere end mag. 1,5. Det er Deneb p\u00e5 mag. 1.3, Vega mag. 0.0, Altair mag. 0.8, Arkturus mag. 0.0 og endelig Capella p\u00e5 nord-himlen med mag. 0.1 De tre f\u00f8rstn\u00e6vnte danner tilsammen den velkendte Sommertrekant.<\/span><\/p>\n

Ganske vist er ogs\u00e5 Spica p\u00e5 mag. 1,0 og Antares p\u00e5 mag. 1,0 synlige. Spica st\u00e5r lavt i vestlig retning efter solnedgang og g\u00e5r tidligt ned, medens Antares st\u00e5r s\u00e5 lavt p\u00e5 himlen mod syd, at dens lys bliver sv\u00e6kket<\/a><\/strong> af Jordens atmosf\u00e6re. Antares er i \u00f8vrigt variabel med en uregelm\u00e6ssig og uforudsigelig periode p\u00e5 adskillige \u00e5r. Lysstyrken kan svinge mellem mag. 0,6 og mag. 1,6.<\/span><\/p>\n

Om sommeren er der s\u00e5ledes ikke mange stjerner at se p\u00e5 himlen, og tilmed varer det l\u00e6nge, f\u00f8r det bliver s\u00e5 m\u00f8rkt, at de f\u00f8rste begynder at vise sig. De, som f\u00f8rst bliver synlige efter m\u00f8rkets frembrud, kaldes stjerner af 1. st\u00f8rrelse. Efterh\u00e5nden som det bliver m\u00f8rkere, kan man se stjerner af 2. st\u00f8rrelse, derefter af 3. st\u00f8rrelse osv. De allersvageste, som kan ses med det blotte \u00f8je under en helt m\u00f8rk himmel, har st\u00f8rrelse 6. Nogle ganske f\u00e5 falder udenfor denne kategori og f\u00e5r st\u00f8rrelse 0 eller endda negative v\u00e6rdier. F.eks. har himlens klareste stjerne, Sirius, en st\u00f8rrelsesklasse p\u00e5 \u00f71.5, og de klareste planeter har ogs\u00e5 negative st\u00f8rrelsesklasser.<\/span><\/p>\n

Sirius kan ikke ses i juni. Den tilh\u00f8rer vinterstjernebillederne og befinder sig p\u00e5 daghimlen p\u00e5 denne \u00e5rstid. Hovedparten af de 2-3000 stjerner, som er svagere end omkring mag. 3-4, og som normalt er synlige for det blotte \u00f8je en m\u00f8rk nat, kan heller ikke ses. Men hvor meget lyser stjernerne egentlig? Vi kan jo se M\u00e6lkevejen som et diffust b\u00e5nd, som stam-mer fra det samlede lys fra stjerner, som er s\u00e5 langt v\u00e6k, at de ikke kan ses enkeltvis med det blotte \u00f8je. Hvis himlen er helt m\u00f8rk og uden m\u00e5nelys, hvor meget lyser alle de synlige stjerner tilsammen?<\/span><\/p>\n

Der findes en formel, hvormed man relativt enkelt kan beregne den samlede lysstyrke for to stjerner, der st\u00e5r t\u00e6t sammen, f.eks. komponenterne i et dobbeltstjernesystem.<\/span><\/p>\n

Hvis de to stjerner har lysstyrkerne m1 og m2, beregnes den samlede lysstyrke m s\u00e5ledes:<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Vi forestiller os nu, at Deneb og Vega st\u00e5r lige ved siden af hinanden og benytter formlen for at beregne deres samlede lysstyrke:<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Deneb og Vega har s\u00e5ledes sammenlagt en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f70,29. P\u00e5 samme m\u00e5de adderes Altairs, Arcturus\u2019 og Capellas lysstyrker og sammenlagt f\u00e5s, at de fem tilsammen ville udg\u00f8re en enkelt stjerne med mag. \u00f71,42, nogenlunde som Sirius.<\/span><\/p>\n

Nu eksisterer der omkring 8500 stjerner med lysstyrker over 6\u00bd og alts\u00e5 teoretisk synlige for det blotte \u00f8je. For ikke at komplicere udregningen un\u00f8digt tages hele himlen under et. Udover de fem f\u00f8rn\u00e6vnte findes der yderligere 17 stjerner med lysstyrker fra mag. 1,5 og klarere. Fra Sirius med mag. \u00f71,5 til Adhara (\u03b7 CMa) med mag. +1,5. Sammenlagt lyser disse 22 stjerner som en enkelt stjerne med mag. \u00f73,11.<\/span><\/p>\n

De forskellige stjernekataloger giver lidt divergerende bud p\u00e5, hvor mange stjerner af bestemte lysstyrker, der findes. Det st\u00e5r dog nogenlunde fast, at der er 70 af 2. st\u00f8rrelse, alts\u00e5 mellem mag. 1,5 og mag. 2,5. Tilsammen vil disse lyse med mag. \u00f72,61.<\/span><\/p>\n

Mellem mag. 2,5 og mag. 3,5 er der ca. 200, og for at lette beregningen antages, at de har en gennemsnitlig lysstyrke p\u00e5 mag. 3,0. Der findes flest med lystyrke mellem mag. 3,0 og mag. 3,5, men det f\u00e6rre antal lysst\u00e6rkere bliver nogenlunde opvejet af deres st\u00f8rre bidrag til det samlede resultat. Samlet til en enkelt stjerne vil disse 200 have en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f72,75.<\/span><\/p>\n

P\u00e5 samme m\u00e5de forts\u00e6ttes med de lidt over 600 af 4. st\u00f8rrelse og med samme beregnings-grundlag findes, at deres samlede lysstyrke i alt bliver mag. \u00f72,94. Der er ca. 2000 af 5. st\u00f8rrelse, som tilsammen giver en mag. p\u00e5 \u00f73,25, og endelig vil de resterende 5600 mellem mag. 5,5 og mag. 6,5 bidrage med en samlet mag. p\u00e5 \u00f73,37.<\/span><\/p>\n

N\u00e5r det hele s\u00e5 bliver lagt sammen vil de 8500 synlige stjerner i alt have en lystyrke meget t\u00e6t p\u00e5 mag. \u00f75,00, men da dette g\u00e6lder for hele himlen, skal der regnes bagl\u00e6ns og deles i to. Til ethvert tidspunkt kan man jo kun se den ene halvdel af himmelhv\u00e6lvingen.<\/span><\/p>\n

Resultatet bliver, at den tilsyneladende lysstyrke for alle p\u00e5 en gang synlige stjerner p\u00e5 en m\u00f8rk nat falder til mag. \u00f74,25. Egentlig et ganske forbavsende resultat, n\u00e5r man t\u00e6nker p\u00e5, at Venus kan opn\u00e5 en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f74,7, n\u00e5r den er klarest!<\/span><\/p>\n

Trods de korte junin\u00e6tter er det alligevel muligt at n\u00e5 at se fire planeter. Det kr\u00e6ver dog lidt omhu for de to f\u00f8rstes vedkommende, og det kan kun lade sig g\u00f8re, s\u00e5fremt himlen er helt klar ned til horisonten. Det drejer sig om Mars og Merkur, som skal ops\u00f8ges p\u00e5 aftenhimlen en times tid efter solnedgang. Den 1. juni g\u00e5r Solen ned kl. 21:49, og n\u00e5r det borgerlige tusm\u00f8rke er slut en lille time senere, kan man med en klar himmel finde Mars i en h\u00f8jde af 8\u00b0 over horisonten i nordvestlig retning. Med en lysstyrke p\u00e5 mag. 1,8 er Mars sv\u00e6r at se med det blotte \u00f8je, s\u00e5 en prismekikkert vil g\u00f8re god nytte. P\u00e5 samme tidspunkt st\u00e5r Merkur lige over horisonten i en h\u00f8jde af kun 1\u00bd\u00b0. Merkurs lysstyrke er imidlertid v\u00e6sentligt h\u00f8jere end Mars\u2019 idet den ligger p\u00e5 mag. \u00f71,0.<\/span><\/p>\n

\"\"Aftenhimlen 1. juni. Merkur st\u00e5r lige over horisonten mod nordvest, medens Mars st\u00e5r h\u00f8jere p\u00e5 himlen til venstre for Merkur. De to stjerner \u00f8verst til venstre er Castor og Pollux i Tvillingerne, og den klare stjerne \u00f8verst til h\u00f8jre er Capella i Kusken.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I l\u00f8bet af de n\u00e6ste tre uger bliver Mars\u2019 h\u00f8jde over horisonten gradvist mindre, idet den efterh\u00e5nden n\u00e6rmer sig Solen, og i samme tidsrum kommer Merkur til at st\u00e5 h\u00f8jere, fordi den fjerner sig fra Solen. Afstanden mellem de to planeter bliver s\u00e5ledes hurtigt mindre, og det t\u00e6tteste m\u00f8de finder sted den 18. juni, hvor afstanden bliver mindre end M\u00e5nens tilsyneladende diameter.<\/span><\/p>\n

\"\"T\u00e6tteste m\u00f8de mellem Mars og Merkur den 18. juni.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Den 18. juni g\u00e5r Solen ned kl. 22:04, og igen m\u00e5 man vente en times tid, f\u00f8r det borgerlige tusm\u00f8rke er slut. De to planeter st\u00e5r da i en h\u00f8jde af knap 4\u00b0, s\u00e5 det er n\u00f8dvendigt at finde et sted med en fri horisont. Mars har en lysstyrke p\u00e5 mag. 1,8 og Merkur har mag. \u00f70,2. Gennem en prismekikkert kan man tydeligt se lysstyrkeforskellen, men det mest interes-sante er, s\u00e5fremt man retter et teleskop mod planeterne. Selv om Mars er v\u00e6sentligt st\u00f8rre end Merkur, har dens fuldt belyste skive kun en udstr\u00e6kning p\u00e5 4\u201d, medens Merkurs halvt belyste skive sp\u00e6nder over 7\u00bd\u201d.<\/span><\/p>\n

\"\"Den tilsyneladende st\u00f8rrelsesforskel mellem Merkur og Mars den 18. juni. En s\u00e5 stor detaljerigdom som illustreret p\u00e5 billedet kan dog ikke opn\u00e5s under de g\u00e6ldende forhold. De to planeters skiver vil kun v\u00e6re knap erkendbare.<\/span><\/strong><\/h5>\n

\u00c5rsagen til dette tilsyneladende paradoks er, at Mars befinder sig i en afstand af 376 millioner kilometer p\u00e5 den modsatte side af Solen i forhold til Jorden, medens Merkur befinder p\u00e5 samme side af Solen som Jorden i en afstand af 136 millioner kilometer.<\/span><\/p>\n

\"\"Det indre solsystem set \u2019fra oven\u2019 den 18. juni.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Under gode observationsforhold forbliver Merkur synlig den n\u00e6ste uges tid. Den opn\u00e5r st\u00f8rste \u00f8stlige elongation p\u00e5 25\u00b0 den 23. juni, og herefter n\u00e6rmer den sig hurtigt Solen og forsvinder ud af syne.<\/span><\/p>\n

Jupiter kommer i opposition den 10. juni og er p\u00e5 himlen hele den korte nat. Solsystemets st\u00f8rste planet befinder sig i Ophiuchus, og med sin lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f72,6 er den langt det klareste objekt i omr\u00e5det, idet Ophiuchus\u2019 klareste stjerner \u03b1 (Rasalhauge) og \u03b7 (Sabik) har henholdsvis mag. 2 og mag 2,5.<\/span><\/p>\n

Oppositionen betyder samtidig, at afstanden mellem Jorden og Jupiter er mindst muligt, og at Jupiter vil se st\u00f8rst mulig ud. Gennem et teleskop vil man derfor kunne se detaljer p\u00e5 den 46\u201d store skive. Selv et lille teleskop viser de to m\u00f8rke \u00e6kvatoriale skyb\u00e6lter, og det bliver nok desv\u00e6rre ogs\u00e5 n\u00e6sten det eneste, for Jupiter befinder sig meget lavt p\u00e5 himlen. Under oppositionen kulminerer den i en h\u00f8jde af kun 12\u00b0.<\/p>\n

Manglen af fine detaljer i Jupiters skysystemer bliver opvejet af synet af de fire store m\u00e5ner<\/span><\/strong><\/a>, som kredser omkring gasplaneten sammen med de 75 andre, som er for sm\u00e5 til at kunne ses med et almindeligt teleskop. Under gode forhold kan de fire m\u00e5ner ses med selv en prismekikkert, og deres hurtige bev\u00e6gelse betyder, at deres indbyrdes positioner skifter i l\u00f8bet af blot en times tid. Udover m\u00e5nerne selv kan man ogs\u00e5 se deres skygge p\u00e5 planetens skytoppe. Dette kan imidlertid volde lidt vanskeligheder i dagene omkring oppositionen. Jorden befinder sig nemlig midt mellem Solen og Jupiter, s\u00e5 vi ser i samme retning som Solens lys. Skyggen af en m\u00e5ne falder derfor p\u00e5 Jupiter i samme retning, som vi se m\u00e5nen. Et s\u00e6rligt forhold bevirker imidlertid, at en jupiterm\u00e5nes skygge er forholdsvis stor og derfor nogenlunde nemt kan ses p\u00e5 trods af den store afstand.<\/span><\/p>\n

Set fra Jorden har Solen en ustr\u00e6kning p\u00e5 omkring 30\u2019. Udstr\u00e6kningen bevirker, at lyset ikke ankommer parallelt som fra et punktformet og fjernt objekt. Under en solform\u00f8rkelse kaster M\u00e5nen derfor en kegleformet skygge, som kun lige netop kan n\u00e5 ned til Jorden, hvor den kan have en diameter p\u00e5 op til et par hundrede kilometer. Det er ogs\u00e5 derfor, man som regel er n\u00f8dt til at rejse langt, fordi totaliteten kun kan ses fra et meget begr\u00e6nset omr\u00e5de. Skyggen er langt mindre end M\u00e5nens diameter, og hvis M\u00e5nen er i apog\u00e6um, er den s\u00e5 langt v\u00e6k, at den slet ikke kan n\u00e5 ned til Jorden. I disse tilf\u00e6lde f\u00e5r vi en ringformet solform\u00f8rkelse.<\/span><\/p>\n

Set fra Jupiter har Solen kun en udstr\u00e6kning p\u00e5 6\u2019, hvilket n\u00e6sten kan sammenlignes med en punktlyskilde. Det betyder, at en jupiterm\u00e5nes kerneskygge (umbra) omtrent har lige s\u00e5 stor udstr\u00e6kning som m\u00e5nen selv og alts\u00e5 er adskillige tusinde kilometer i diameter, hvilket ogs\u00e5 forklarer, hvorfor det er forholdsvis nemt at se den fra Jorden. P\u00e5 Jupiter er skyggen meget skarpere defineret end p\u00e5 Jorden, fordi halvskyggen (penumbra) har en meget mindre udstr\u00e6kning.<\/span><\/p>\n

\"\"Solform\u00f8rkelse p\u00e5 henholdsvis Jorden og Jupiter. Tegningen er skematisk, og st\u00f8rrelsesforholdet passer naturligvis ikke.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Himlen mod syd den 10. juni kl. 01:20. Jupiter kulminerer mod syd, Saturn st\u00e5r lavere p\u00e5 himlen til venstre for Jupiter, og den r\u00f8de k\u00e6mpe Antares i Skorpionen kan netop skimtes over horisonten til h\u00f8jre for Jupiter. \u00d8verst til venstre ses Altair i \u00d8rnen \u2013 den nederste stjerne i Sommertrekanten.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Den fjerde af de synlige planeter i juni er Saturn. Som det fremg\u00e5r af ovenst\u00e5ende illustra-tion, st\u00e5r ringplaneten op et par timer senere end Jupiter. Saturn er ikke s\u00e5 markant som Jupiter, idet lysstyrken ligger p\u00e5 mag. 0,2. Trods det er den det n\u00e6stklareste objekt efter Jupiter, idet ingen af stjernerne i omr\u00e5det \u2013 bortset fra Antares i Skorpionen \u2013 overstiger mag. 2. Saturn kommer f\u00f8rst i opposition i n\u00e6ste m\u00e5ned, men allerede nu har den stort set samme udstr\u00e6kning, som opn\u00e5s under oppositionen. Saturn sp\u00e6nder over 18\u201d, og ringene over 42\u201d. Ringsystemet har en h\u00e6ldning i forhold til synsretningen p\u00e5 24\u00b0, s\u00e5 de er meget nemme at se gennem et teleskop. Den st\u00f8rste ulempe er den samme som for Jupiters vedkommende. Saturn befinder sig i Skytten og st\u00e5r derfor lavt p\u00e5 himlen. Maksimal h\u00f8jde under kulminationen mod syd er ikke mere end 12\u00bd\u00b0.<\/span><\/p>\n

\"\"Saturn.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Yderligere to planeter optr\u00e6der teknisk set p\u00e5 nattehimlen i juni. Det drejer sig om Uranus og Neptun, som imidlertid har s\u00e5 lave lysstyrker, at det er meget vanskeligt at se dem p\u00e5 grund af de lyse n\u00e6tter. Neptun befinder sig i Vandmanden og st\u00e5r op allerede omkring kl. 01 midt p\u00e5 m\u00e5neden, men da lysstyrken kun er mag 8., er den stort set umulig at se. Uranus har en lysstyrke p\u00e5 mag. 6. Den befinder sig i V\u00e6dderen, men for dens vedkom-mende finder opgangen sted s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 solopgang, at himlen p\u00e5 dette tidspunkt slet ikke er m\u00f8rk.<\/span><\/p>\n

\"\"Morgenhimlen midt i juni.<\/span><\/strong><\/h5>\n

\"\"\u00a0<\/span>
\nM\u00e5nens aktuelle fase.<\/strong><\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i juni 2019 I juni bliver der sent m\u00f8rkt \u2013 ja faktisk bliver der slet ikke m\u00f8rkt selv midt p\u00e5 natten, fordi de lyse n\u00e6tter kulminerer i denne m\u00e5ned. De lyse n\u00e6tter opst\u00e5r, n\u00e5r Solen ved midnat er mindre … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":1906,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-1391","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1391","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1391"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1391\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2904,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1391\/revisions\/2904"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1391"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}