{"id":1415,"date":"2019-05-28T07:35:55","date_gmt":"2019-05-28T06:35:55","guid":{"rendered":"http:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=1415"},"modified":"2025-01-01T19:27:38","modified_gmt":"2025-01-01T18:27:38","slug":"stjernehimlen-i-juli-2019","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=1415","title":{"rendered":"Stjernehimlen i juli 2019"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i juli 2019<\/span><\/strong><\/p>\n

\"\"Himlen mod nord ved astronomisk midnat 1. juli.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I begyndelsen af m\u00e5neden er der kun nogle f\u00e5 stjerner p\u00e5 himlen i nordlig retning. Stjernerne er dog ikke forsvundet; de kan blot ikke ses p\u00e5 grund af de lyse n\u00e6tter<\/a><\/strong>, for det et kun f\u00e5 dage siden midsommer, s\u00e5 nattem\u00f8rket n\u00e5r ikke at s\u00e6nke sig selv midt p\u00e5 natten. ‘Midt p\u00e5 natten’ skal i denne forbindelse ikke forst\u00e5s som borgerlig midnat, men derimod astronomisk midnat, som p\u00e5 grund af sommertiden<\/a><\/strong> f\u00f8rst falder omkring kl. 01 lidt afh\u00e6ngigt af, hvor i landet man bor. Fra Bornholm til Esbjerg er der n\u00e6sten \u00bd times forskel p\u00e5, hvorn\u00e5r det er astronomisk midnat. Ovenst\u00e5ende kort viser himlens udseende lokal astronomisk midnat p\u00e5 Fyn, som den 1. juli er kl. 01:22.<\/span><\/p>\n

I mangel af stjerner byder den lyse nordhimmel imidlertid p\u00e5 et s\u00e6rligt f\u00e6nomen, som er et s\u00e6rkende for netop Skandinavien og tilsvarende breddegrader som f.eks. Canada, England og Sibirien. Det drejer sig om lysende natskyer<\/a><\/strong>, som er Jordens h\u00f8jest beliggende skyer. Skyerne dannes, n\u00e5r vanddamp stiger op og krystalliserer omkring mikroskopiske partikler i en h\u00f8jde af mere end ca. 80 kilometer. Disse partikler stammer fra meteorider, som er br\u00e6ndt op ved m\u00f8det med Jordens atmosf\u00e6re.<\/span><\/p>\n

S\u00e6sonen for lysende natskyer starter normalt s\u00e5 sm\u00e5t i slutningen af maj eller i begyndelsen af juni og varer ved i et par m\u00e5neder med h\u00f8js\u00e6son i ugerne omkring midsommer. Der er ikke lysende natskyer hver nat, og n\u00e5r de kan ses, er der ofte stor forskel p\u00e5, hvor tydelige de er. Det bedste er derfor at holde \u00f8je med himlen, n\u00e5r vejrforholdene ser ud til at blive gunstige. NASA har flere satellitter, som er specielt beregnet til at holde \u00f8je med trykforhold, temperatur o.l. i Jordens \u00f8verste atmosf\u00e6re, og disse m\u00e5linger kan f\u00f8lges dagligt p\u00e5 Spaceweather<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

\"\"Lysende natskyer fotograferet fra ISS den 13. juli 2012.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Himlen mod nord ved astronomisk midnat 31. juli.<\/span><\/strong><\/h5>\n

En anden \u00e5rsag til de f\u00e5 stjerner er, at en stor del af nordhimlen p\u00e5 denne \u00e5rstid har et tilsyneladende tomt omr\u00e5de mellem Store Bj\u00f8rn og Kusken. Omr\u00e5det udg\u00f8res af stjerne-billederne Giraffen og Lossen, hvis stjerner alle er s\u00e5 lyssvage, at de forsvinder p\u00e5 den lyse himmelbaggrund. Den eneste klare stjerne er Capella i Kusken, men n\u00e5r de lyse n\u00e6tter sidst p\u00e5 m\u00e5neden n\u00e6rmer sig deres afslutning, begynder Perseus, Cassiopeia, Andromeda og Pegasus s\u00e5 sm\u00e5t at vise deres kontur p\u00e5 nord\u00f8sthimlen. I l\u00f8bet af m\u00e5neden kan man nemlig tydeligt se, hvordan det gradvist bliver m\u00f8rkere og m\u00f8rkere omkring astronomisk midnat. Vi skal dog hen til begyndelsen af august, f\u00f8r de lyse n\u00e6tter officielt er slut p\u00e5 vore breddegrader.<\/span><\/p>\n

Ved sammenligning af de to ovenst\u00e5ende kort bem\u00e6rker man hurtigt, hvordan stjerne-himlens udseende har \u00e6ndret sig i l\u00f8bet af en m\u00e5ned. Jorden bev\u00e6ger sig en omgang om Solen i l\u00f8bet af et \u00e5r. Jordens bane er elliptisk, men excentriciteten er s\u00e5 lille, at banen n\u00e6sten kan betragtes som cirkelformet. Afstanden mellem Jorden og Solen kaldes en astronomisk enhed og svarer til 149.597.870 kilometer. Ved at bruge formlen for en cirkels omkreds (2 \u00d7 \u03c0 \u00d7 r) findes, at Jorden hvert \u00e5r tilbagel\u00e6gger en afstand p\u00e5 940 millioner kilometer. Pr. dag bliver det til ca. 2,6 millioner kilometer og pr. time til ca. 107.000 kilometer, svarende til 30 kilometer i sekundet. Denne enorme hastighed kan vi ikke m\u00e6rke, men vi kan indirekte se den, for i takt med at vi bev\u00e6ger os rundt om Solen, bliver synsretningen til stjernehimlen \u00e6ndret. En cirkel inddeles i 360\u00b0, hvilket indeb\u00e6rer, at vi hvert d\u00f8gn bev\u00e6ger os ca. 1\u00b0 frem i banen, og at synsretningen til stjernerne derfor \u00e6ndres tilsvarende. I l\u00f8bet af en m\u00e5ned bliver det til 30\u00b0, hvilket netop kan ses af f.eks. Capella, hvis position er forskudt med disse 30\u00b0, n\u00e5r den betragtes p\u00e5 samme tidspunkt af d\u00f8gnet f\u00f8rst og sidst i juli.<\/span><\/p>\n

\"\"Himlen mod syd den 9. juli ved astronomisk midnat.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Medens det s\u00e5ledes is\u00e6r er lysende natskyer, som tiltr\u00e6kker opm\u00e6rksomheden p\u00e5 himlen i nordlig retning, har himlen mod syd noget helt andet at byde p\u00e5, nemlig Solsystemets to st\u00f8rste planeter. Jupiter befinder sig i Ophiuchus og Saturn i Skytten, og eftersom disse to stjernebilleder best\u00e5r af svage stjerner, er planeterne langt de klareste objekter p\u00e5 denne del af himlen. Kortet viser himlens udseende den 9. juli, hvilket er relevant, fordi Saturn netop er i opposition denne dato. H\u00f8jere p\u00e5 himlen og n\u00e6rmere Zenith ses to klare stjerner, Vega i Lyren og Deneb i Svanen. Sammen med den ligeledes klare Altair i \u00d8rnen danner de Sommertrekanten.<\/span><\/p>\n

Som netop n\u00e6vnt er Saturn i opposition den 9. juli, hvilket n\u00e6rmere bestemt betyder, at Solen, Jorden og Saturn st\u00e5r p\u00e5 linje. Samtidig betyder det, at afstanden mellem Jorden og Saturn er mindst mulig, og at Saturn derfor vil have sin st\u00f8rste lystyrke. Eftersom afstanden til Saturn altid er meget stor, vil dens lysstyrke imidlertid kun variere lidt, og hele m\u00e5neden vil den ligge p\u00e5 samme niveau, nemlig mag. 0,1.<\/span><\/p>\n

\"\"Saturn i opposition.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Indtil Uranus blev opdaget i 1781, figurerede Saturn som Solsystemets yderste planet. Da den kan ses med det blotte \u00f8je, har den v\u00e6ret kendt siden oldtiden, men det var f\u00f8rst efter teleskopets opfindelse i starten af 1600-tallet, at astronomerne opdagede dens ringsystem, idet det ikke kan ses med det blotte \u00f8je.<\/span><\/p>\n

Saturn bruger 29\u00bd \u00e5r til en tur omkring Solen, og eftersom Saturn og Jorden ikke kredser omkring Solen i pr\u00e6cis samme plan, betyder det, at vi i knap 15 \u00e5r ser Saturns ringe \u201dovenfra\u201d og ligeledes i knap 15 \u00e5r ser dem \u201dnedefra\u201d. To gange i l\u00f8bet af et Saturn\u00e5r passerer vi ringplanet og ser derfor ringene lige fra kanten, og da ringene er meget tynde, kan de enten slet ikke eller kun meget vanskeligt ses p\u00e5 disse tidspunker. Midtvejs mellem passagen af ringplanet ses ringene under st\u00f8rst mulig vinkel og er derfor meget nemme at se.<\/span><\/p>\n

Da Galilei som den f\u00f8rste astronom rettede sit teleskop mod Saturn i 1610, var der to \u00e5r til en passage af ringplanet. Ringene var derfor p\u00e5 dette tidspunkt sv\u00e6re at se \u2013 is\u00e6r gennem Galileis primitive teleskop. Han kunne derfor kun se dem som en form for vedh\u00e6ng p\u00e5 hver side af planeten, og han troede, at Saturn var tredobbelt. Da han rettede teleskopet mod Saturn igen i 1612, kunne han naturligvis slet ikke se de to vedh\u00e6ng, hvilket frustrerede ham s\u00e5 meget, at han stort set opgav at besk\u00e6ftige sig mere med Saturn.<\/span><\/p>\n

Der skete ikke rigtig mere, f\u00f8r Christiaan Huygens observerede Saturn i 1655, men det var uheldigvis ligeledes omkring samme tid, som ringene vendte kanten mod Jorden. Selv om Huygens\u2019 teleskop var langt bedre end Galileis, var han alligevel ikke helt sikker p\u00e5 sin formodning om, at der er tale om en ring, som omgiver Saturn uden at r\u00f8re den noget-steds. Hyugens skrev derfor sin opdagelse som et anagram, s\u00e5 han senere kunne bevise, at han var den f\u00f8rste til at g\u00f8re opdagelsen, s\u00e5fremt andre skulle komme frem til samme konklusion. En s\u00e5dan fremgangsm\u00e5de var for \u00f8vrigt meget brugt p\u00e5 den tid. Til geng\u00e6ld opdagede Huygens under sine observationer samme \u00e5r Saturns st\u00f8rste m\u00e5ne Titan<\/a><\/strong>, og her var han ikke i tvivl. F\u00f8rst nogle \u00e5r senere var ringene blevet tydelige igen, og nu var Huygens s\u00e5 sikker, at han valgte at offentligg\u00f8re opdagelsen i en bog, Systema Saturnium<\/em>, hvori han forklarer om ringenes udseende og om, hvordan Jorden hvert 14-15 \u00e5r passerer gennem ringplanet.<\/span><\/p>\n

\"\"
\nChristiaan Huygens Systema Saturnium 1659.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Under den aktuelle opposition har Saturn en udstr\u00e6kning p\u00e5 18\u00bd\u201d. P\u00e5 grund af den hurtige rotation p\u00e5 10 timer og 42 minutter er Saturn temmelig fladtrykt, og de 18\u00bd\u201d er langs planetens \u00e6kvator, mens poldiameteren kun er 17\u201d. Det kan dog v\u00e6re lidt vanskeligt at se fladtrykningen, fordi ringene ligger i \u00e6kvatorplanet. Ringene har en udstr\u00e6kning p\u00e5 42\u201d, og i \u00f8jeblikket h\u00e6lder de 24\u00b0 i forhold til synsretningen fra Jorden.<\/span><\/p>\n

Desv\u00e6rre er observationsforholdene<\/a><\/strong> fra vore breddegrader ikke s\u00e6rlig gode under denne opposition. Saturn befinder sig meget lavt p\u00e5 himlen og kommer maksimalt op i en h\u00f8jde p\u00e5 godt 12\u00b0 grader over horisonten, n\u00e5r den kulminerer mod syd. Det skyldes, at Saturn befinder sig i Skytten, og den lave h\u00f8jde er m\u00e5ske lidt nemmere at forst\u00e5, n\u00e5r man t\u00e6nker p\u00e5, at Solen st\u00e5r omkring samme sted i begyndelsen af januar.<\/span><\/p>\n

\"\"Himlen mod syd set fra danske breddegrader ved astronomisk midnat den 9. juli. Det klareste objekt er Jupiter lige over horisonten mod h\u00f8jre, medens Saturn er det lidt svagere til venstre for midten.<\/span><\/strong><\/h5>\n

L\u00e6ngere sydp\u00e5 er forholdene bedre. Stjernerne kulminerer 1\u00b0 h\u00f8jere for hver grad, man bev\u00e6ger sig mod syd, og n\u00e5r man kommer ned i omkring samme breddegrad som Paris, er der ikke lyse n\u00e6tter. P\u00e5 kortet lige herunder kulminerer Saturn i en h\u00f8jde af 32\u00b0, man kan se Skorpionens hale, og M\u00e6lkevejens klareste omr\u00e5de mellem Skorpionen og Skytten tr\u00e6der tydeligt frem.<\/span><\/p>\n

\"\"Himlens udseende p\u00e5 samme tidspunkt som ovenst\u00e5ende med den v\u00e6sentlige forskel, at iagttagelses-stedet er flyttet 20\u00b0 l\u00e6ngere mod syd, dvs. omkring Sydspanien eller De gr\u00e6ske \u00d8er. Stjernen under og lidt til h\u00f8jre for Jupiter er Antares i Skorpionen.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Jupiter var i opposition den 10. juni. Trods samme lave h\u00f8jde over horisonten som Saturn er Solsystemets st\u00f8rst planet et imponerende syn gennem teleskop. Midt p\u00e5 m\u00e5neden sp\u00e6nder dens skive over 44\u00bd\u201d langs \u00e6kvator, og da den ligesom Saturn roterer meget hurtigt omkring sin akse, ses ogs\u00e5 her en udpr\u00e6get fladtrykning med en poldiameter p\u00e5 41\u00bd\u201d.<\/span><\/p>\n

De fire store m\u00e5ner er et kapitel for sig selv. De skifter konstant position i forhold til hinanden og kan ses gennem selv et lille teleskop. Ogs\u00e5 de blev opdaget af Galilei, og i dette tilf\u00e6lde var han ikke i tvivl. Han brugte de fire m\u00e5ner som et argument for, at alt i Universet ikke kredser omkring den stillest\u00e5ende Jord. Han m\u00e5tte afsv\u00e6rge denne k\u00e6tterske udtalelse foran inkvisitionen i 1633 og blev d\u00f8mt til husarrest resten af sit liv. Inkvisitionen brugte som modargument Biblen, hvori der klart og tydeligt st\u00e5r: Du f\u00e6sted Jorden p\u00e5 dens Grundvolde, aldrig i Evighed rokkes den<\/em>. I 1992 indr\u00f8mmede den katolske kirke, at de havde taget fejl og undskyldte formelt for deres 359 \u00e5r gamle fejltagelse.<\/span><\/p>\n

Et andet kapitel for sig selv er Jupiters store r\u00f8de plet. B\u00e5de de fire m\u00e5ners position og tidspunkterne for, hvorn\u00e5r den store r\u00f8de plet er synlig, kan beregnes p\u00e5 forh\u00e5nd<\/a><\/strong>. Den store r\u00f8de plet er det st\u00f8rste stormomr\u00e5de i Solsystemet. Det er en anticyclon, som er st\u00f8rre end Jorden og med vindhastigheder p\u00e5 mere end 550 kilometer i timen. Den er ogs\u00e5 meget langvarig, idet den har v\u00e6ret kendt i flere hundreder \u00e5r, men i de senere \u00e5rtier er den begyndt at skrumpe ind. Tidligere var den stor nok til at d\u00e6kke tre jordkloder. I dag er den ikke ret meget st\u00f8rre end Jorden. Dette har f\u00e5et astronomerne til at spekulere over, om den er ved at bryde op eller m\u00e5ske helt forsvinder inden for en overskuelig \u00e5rr\u00e6kke. Hvis den store r\u00f8de plet er vanskelig at se denne sommer, skyldes det prim\u00e6rt planetens lave h\u00f8jde over horisonten, men ogs\u00e5 at pletten vitterligt er mindre end f\u00f8rhen.<\/span><\/p>\n

\"\"Jupiters store r\u00f8de plet fotograferet af Hubble Space Telescope.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Der er nym\u00e5ne den 2. juli. Jorden, Solen og M\u00e5nen st\u00e5r p\u00e5 linje med M\u00e5nen i midten. I de fleste s\u00e5danne tilf\u00e6lde rammer M\u00e5nens skygge ikke Jorden, fordi dens bane h\u00e6lder godt 5\u00b0 i forhold til Ekliptikas plan. Nym\u00e5nen den 2. juli er imidlertid en af undtagelserne, s\u00e5 en total solform\u00f8rkelse med en maksimal varighed p\u00e5 4 minutter og 38 sekunder kan ses fra den sydlige halvkugle. Totalitetszonen begynder \u00f8st for New Zealand og bev\u00e6ger sig herefter hen over Stillehavet og ender til sidst i Sydamerika, hvor totaliteten kan ses fra et smalt omr\u00e5de i Chile og Argentina umiddelbart f\u00f8r solnedgang. Form\u00f8rkelsen kan ikke ses fra Danmark.<\/span><\/p>\n

\"\"Total solform\u00f8rkelse 2. juli 2019. Totalitetszonen og omr\u00e5det med partiel form\u00f8rkelse.<\/span><\/strong><\/h5>\n

14 dage senere, n\u00e6rmere bestemt den 16. juli, er der fuldm\u00e5ne. Ofte er forholdene s\u00e5dan, at der kan indtr\u00e6ffe en m\u00e5neform\u00f8rkelse enten 2 uger f\u00f8r eller efter en solform\u00f8rkelse. Det er ogs\u00e5 tilf\u00e6ldet her i juli, hvor m\u00e5neform\u00f8rkelsen dog ikke bliver total. Som ved alle m\u00e5neform\u00f8rkelser kan den ses fra alle de steder p\u00e5 Jorden, hvor M\u00e5nen er over horison-ten. Dette inkluderer Danmark, hvor M\u00e5nen st\u00e5r op p\u00e5 Fyn kl. 21:45, hvilket er 5 minutter f\u00f8r solnedgang. Form\u00f8rkelsen begynder<\/a><\/strong> kl. 22:01, er p\u00e5 sit h\u00f8jeste kl. 23:30 og slutter kl. 00:59. Det er M\u00e5nens \u00f8verste del, som bliver form\u00f8rket, og under maksimum er 65% af M\u00e5nens diameter indenfor Jordens skygge.<\/span><\/p>\n

\"\"Partiel m\u00e5neform\u00f8rkelse 16. juli.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Den partielle m\u00e5neform\u00f8rkelse finder tilf\u00e6ldigvis sted p\u00e5 en af rumfartens m\u00e6rkedage. Den 16. juli er der g\u00e5et pr\u00e6cist 50 \u00e5r, siden Apollo 11 kl. 13:32:00 UT blev opsendt fra Kennedy Space Center i Florida. Apollo 11 var den femte bemandede mission i Apollo-programmet, og det var samtidig tredje gang, der blev sendt astronauter mod M\u00e5nen. Ombord var Neil Armstrong, Edwin Aldrin og Michael Collins. De to f\u00f8rstn\u00e6vnte landede p\u00e5 M\u00e5nens overflade i Stilhedens Hav den 20. juli 1969 kl. 20:17:40 UT, og den 21. juli kl. 02:56 UT satte Neil Armstrong menneskehedens f\u00f8rste fodaftryk i m\u00e5nest\u00f8vet. Alle tre astronauter vendte tilbage til Jorden den 24. juli kl. 16:50:35 UT og fuldf\u00f8rte s\u00e5ledes pr\u00e6sident John F. Kennedys m\u00e5ls\u00e6tning: “Landing a man on the Moon and returning him safely to the Earth before this decade is out<\/em>“.<\/span><\/p>\n

\"\"Neil Armstrong g\u00e5r ned af Eagles stige og tr\u00e6der ud p\u00e5 M\u00e5nen.<\/span><\/strong><\/h5>\n

NASA indledte forberedelserne til m\u00e5nelandingerne med 7 sonder mellem 1962 og 1965. De skulle lande h\u00e5rdt p\u00e5 M\u00e5nens overflade, og blev derfor knust ved nedslaget. Et stort antal billeder fra nedflyvningen skulle l\u00f8bende sendes tilbage til Jorden. De tre f\u00f8rste Ranger-sonder mislykkedes; to af dem ramte ved siden af M\u00e5nen, og den sidste ramte M\u00e5nens bagside uden mulighed for at sende billeder. Den fjerde ramte n\u00f8jagtig som planlagt, men desv\u00e6rre var kamerasystemet defekt. De sidste tre blev succesfulde og optog tilsammen 17259 billeder. Ranger 9 blev som den sidste opsendt den 21. marts 1965 og landede tre dage senere i Alphonsus krateret.<\/span><\/p>\n

\"\"Billedet \u00f8verst til venstre viser hele Alphonsus krateret, og det nederst til h\u00f8jre er det sidste, som blev optaget og sendt f\u00f8r nedslaget. Den hvide cirkel i hver ramme angiver landingsstedet.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I 1966 og 1967 opsendte NASA fem Lunar Orbiter rumfart\u00f8jer, som gik i kredsl\u00f8b om M\u00e5nen og optog tusindvis af n\u00e6rbilleder, som skulle bruges til at finde de bedste landingssteder til Apollomissionerne. Et af de mest ikoniske blev optaget af Lunar Orbiter 2 den 24. november 1966, medens rumfart\u00f8jet passerede hen over det 93 kilometer store Copernicus krater. Billedet blev optaget fra en h\u00f8jde af 45 kilometer og i en afstand af 208 kilometer fra krateres midte, og for f\u00f8rste gang kunne man se M\u00e5nen som en verden af bjerge, dale, klippeblokke og andre landskabstr\u00e6k i et helt andet perspektiv end set fra Jorden. Billedet af Copernicus fandt vej til verdenspressen og blev kaldt \u00e5rhundredes billede.<\/span><\/p>\n

\"\"Copernicus. \u00c5rhundredes billede fra Lunar Orbiter 2.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Copernicus er et af de tydeligste kratere p\u00e5 M\u00e5nen. Det ligger i den \u00f8stlige del af Stormenes Hav, og i forhold til mange af M\u00e5nens \u00f8vrige kratere er det forholdsvist ungt, idet dets alder ansl\u00e5s til omkring 800 millioner \u00e5r. Copernicus er s\u00e6rlig tydelig, n\u00e5r det ligger p\u00e5 terminatoren, dvs. overgangen mellem nat og dag, hvor Solen st\u00e5r lavt og derfor kaster lange skygger. Krateret er omgivet af et omfattende str\u00e5lesystem, som udbreder sig s\u00e5 langt som 800 kilometer, medens de krydser tilsvarende str\u00e5ler fra kraterne Aristarchus og Kepler. Str\u00e5lerne ses bedst omkring fuldm\u00e5ne og er knap s\u00e5 tydelige som de meget l\u00e6ngere str\u00e5ler omkring Tycho. Et udbredt m\u00f8nster af mindre kratere ses i Copernicus’ omgivelser, hvilket allerede blev vist p\u00e5 Cassinis m\u00e5nekort fra 1680. I denne m\u00e5ned er forholdene gode den 11. juli, hvor Solen st\u00e5r op over omr\u00e5det og igen den 26., hvor Solen er p\u00e5 vej ned og belyser krateret fra den modsatte side.<\/span><\/p>\n

\"\"\"\"M\u00e5nen henholdsvis om aftenen den 11. juli og om morgenen den 26. juli.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Forberedelserne til Apollomissionerne blev afsluttet med Surveyor-programmet, som fra juni 1966 til januar 1968 bestod af syv bl\u00f8de landinger p\u00e5 M\u00e5nens overflade. Det prim\u00e6re form\u00e5l var at afpr\u00f8ve, om det i det hele taget var muligt at lande bl\u00f8dt p\u00e5 M\u00e5nen. Fem af landingerne blev gennemf\u00f8rt med succes, herunder den f\u00f8rste. Surveyor 2 kom ud af kontrol efter en mislykket midtvejskurskorrektion og styrtede med h\u00f8j hastighed ned p\u00e5 M\u00e5nen, og radioforbindelsen til Surveyor 4 gik tabt 2\u00bd minut f\u00f8r den planlagte landing.<\/span><\/p>\n

\"\"Surveyor 3 fik senere bes\u00f8g af Apollo 12, som landede 200 meter fra rumsonden. <\/span><\/strong>Peter Conrad inspicerer her kameraet, som blev afmonteret og bragt med tilbage til Jorden.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"De seks m\u00e5nelandingssteder.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Hundedagene varer fra 23. juli til 23. august – alts\u00e5 30 dage – og hvis man skal tro de mange varsler, der har fulgt dagene lige siden oldtiden, er der i denne periode stor risiko for liv og levned. Hundedagenes navn knytter sig til Sirius, som ikke alene er den klareste stjerne i stjernebilledet Store Hund, men ogs\u00e5 den klareste stjerne p\u00e5 hele himlen. Da Sirius befinder sig i Store Hund, kaldes den ogs\u00e5 Hundestjernen, og romerne kaldte dagene caniculares dies. De mente, at dagene fik havene til at koge, vinen til at blive sur, hundene til at blive bidske og mennesker til at blive febersyge og hysteriske. Derfor pr\u00f8-vede de at mildne Sirius ved at ofre en hund, n\u00e5r Hundedagene begyndte. Hundedagene begyndte, n\u00e5r Solen gik ind i stjernebilledet L\u00f8ven og derfor stod i n\u00e6rheden af Sirius. Solen st\u00e5r ganske vist fortsat i samme omr\u00e5de som Sirius p\u00e5 denne \u00e5rstid, men pr\u00e6cessionen bevirker, at den i vore dage befinder sig mellem Tvillingerne og Krebsen den 23. juli.<\/span><\/p>\n

\"\"Solens position den 23. juli.<\/span><\/strong><\/h5>\n

\"\"<\/p>\n

M\u00e5nens aktuelle fase:<\/span> https:\/\/svs.gsfc.nasa.gov\/cgi-bin\/details.cgi?aid=4442<\/a><\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i juli 2019 Himlen mod nord ved astronomisk midnat 1. juli. I begyndelsen af m\u00e5neden er der kun nogle f\u00e5 stjerner p\u00e5 himlen i nordlig retning. Stjernerne er dog ikke forsvundet; de kan blot ikke ses p\u00e5 grund af … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":1907,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-1415","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1415","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1415"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1415\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1706,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1415\/revisions\/1706"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1415"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}