{"id":1441,"date":"2019-06-29T18:47:22","date_gmt":"2019-06-29T17:47:22","guid":{"rendered":"http:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=1441"},"modified":"2025-01-01T19:28:02","modified_gmt":"2025-01-01T18:28:02","slug":"stjernehimlen-i-august-2019","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=1441","title":{"rendered":"Stjernehimlen i august 2019"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i august 2019<\/span><\/strong><\/p>\n

Efter snart tre m\u00e5neder med lange dage og korte n\u00e6tter begynder det igen at blive m\u00f8rkt om natten. Stjernerne bliver i digternes poetiske \u00f8jne sammenlignet med blinkende diamanter, og sandt er det da ogs\u00e5, at de i de m\u00f8rke og lune augustn\u00e6tter synes at funkle ekstra meget. Det skyldes dog ikke stjernerne selv, men Jordens atmosf\u00e6re<\/a><\/strong>. Luften er nemlig aldrig i absolut ro, for p\u00e5 grund af sm\u00e5 temperaturforskelle i de forskellige atmosf\u00e6relag opst\u00e5r der turbulens, og selv om s\u00e5danne termiske hvirvler er meget sm\u00e5, er de alligevel store nok til at p\u00e5virke lyset fra stjernerne. Stjernerne er s\u00e5 langt borte, at de egentlig kun ses som punkter, og n\u00e5r det smalle lysbundt bliver afb\u00f8jet, synes stjernerne at bev\u00e6ge sig en lille smule frem og tilbage, og samtidig kan de synes at variere i lysstyrke. Dette f\u00e6nomen kaldes astronomisk scintillation.<\/span><\/p>\n

\"\"Astronomisk scintillation.<\/strong><\/span><\/h5>\n

If\u00f8lge kalenderen slutter de lyse n\u00e6tter den 8. august, men ligesom ved deres begyndelse f\u00f8rst i maj varierer den eksakte dato afh\u00e6ngigt af, hvor i landet man bor. Pr. definition er der lyse n\u00e6tter i det tidsrum, hvor astronomisk tusm\u00f8rke<\/a><\/strong> varer hele natten, dvs. n\u00e5r Solen ved midnat er mindre end 18\u00b0 under horisonten. Rent matematisk kan tidspunktet for begyndelsen og afslutningen fasts\u00e6ttes helt pr\u00e6cist, men i praksis er der naturligvis en vis overgangsperiode, og allerede i begyndelsen af august vil de fleste opfatte nattehimlen som m\u00f8rk i tidsrummet omkring midnat. Bem\u00e6rk at der her er tale om astronomisk midnat, som falder en time senere end borgerlig midnat p\u00e5 grund af sommertiden<\/a><\/strong>. Desuden skal der ogs\u00e5 tages hensyn til stedets l\u00e6ngdegrad. Danmark har en udstr\u00e6kning i \u00f8st-vestlig retning p\u00e5 7\u00b007\u201933\u201d (fra \u00d8stersk\u00e6r ved Christians\u00f8, 15\u00b011\u201955\u201d \u00d8 til Bl\u00e5vands Huk, 08\u00b004\u201922\u201d \u00d8). Jorden roterer om sin akse i l\u00f8bet af 24 timer, og da en hel rotation er 360\u00b0, svarer det til 15\u00b0 pr. time eller 1\u00b0 p\u00e5 4 minutter. Det vil med andre ord sige, at der reelt er en tidsforskel mellem Christians\u00f8 og Bl\u00e5vands Huk p\u00e5 28 minutter og 30 sekunder. N\u00e5r der er astronomisk midnat p\u00e5 Bornholm, varer det derfor n\u00e6sten \u00bd time, f\u00f8r der tilsvarende er astronomisk midnat i Vestjylland. Det bliver jo noget roderi, s\u00e5fremt der skal bruges lokaltid, s\u00e5 i Danmark er tidszonen fastlagt efter 15. \u00f8stlige l\u00e6ngdegrad.<\/span><\/p>\n

\"\"Himlen mod nord ved astronomisk midnat (i Odense kl. 01:23) midt i august. Store Bj\u00f8rns kontur er fremh\u00e6vet med gule forbindelseslinjer mellem de svagere stjerner.<\/strong><\/span><\/h5>\n

Karlsvognen st\u00e5r lavt p\u00e5 himlen mod nordvest. Den velkendte figur er imidlertid ikke et officielt stjernebillede, idet der er tale om de syv klareste stjerner i Store Bj\u00f8rn. Bortset fra disse syv er Store Bj\u00f8rns \u00f8vrige stjerner forholdsvis lyssvage, og det kan derfor v\u00e6re vanskeligt at overskue det store stjernebillede, som for \u00f8vrigt er himlens 3. st\u00f8rste kun overg\u00e5et af S\u00f8slangen og Jomfruen. Her i sensommeren og i de f\u00f8rste efter\u00e5rsm\u00e5neder vender Store Bj\u00f8rn \u201drigtigt\u201d, og p\u00e5 en m\u00f8rk nat kan man se, hvordan bj\u00f8rnen synes at g\u00e5 langs nordhorisonten. Det er formodentlig netop dette, som gjorde, at ogs\u00e5 indianerne i Nordamerika opfattede stjernerne som en bj\u00f8rn. I deres myter blev bj\u00f8rnen forfulgt af syv j\u00e6gere gennem hele sommeren, indtil det lykkedes dem at fange den om efter\u00e5ret.<\/span><\/p>\n

Den orange Arcturus i Bootes st\u00e5r lavt over horisonten mod vest, medens Capella i Kusken st\u00e5r p\u00e5 \u00f8sthimlen p\u00e5 den modsatte side af Karlsvognen. Arcturus findes ved at forl\u00e6nge \u2019vognstangens<\/span>\u2019<\/span>\u00a0<\/span>\u00a0bue og Capella ved at forl\u00e6nge linjen mellem de to \u00f8verste stjerner i \u2019vognkasssen\u2019. L\u00e6ngere mod \u00f8st er Tyren med den \u00e5bne stjernehob Plejaderne p\u00e5 vej op over horisonten.<\/span><\/p>\n

Den velkendte Sommertrekant er ligesom Karlsvognen ikke et stjernebillede, idet den best\u00e5r af Vega i Lyren, Deneb i Svanen og Altair i \u00d8rnen. S\u00e5danne figurer best\u00e5ende af stjerner indenfor \u00e9t stjernebillede eller af stjerner fra flere forskellige stjernebilleder kaldes asterismer. P\u00e5 denne tid af natten st\u00e5r Deneb n\u00e6sten lodret over hovedet, medens Altair befinder sig noget lavere p\u00e5 den sydlige del af himlen.<\/span><\/p>\n

\"\"Himlen mod syd ved borgerlig midnat midt i august.<\/strong><\/span><\/h5>\n

Bem\u00e6rk at ovenst\u00e5ende kort viser himlen ved borgerlig midnat, dvs. kl. 00. Jupiter kan lige anes over horisonten mod sydvest, medens Saturn er p\u00e5 himlen endnu et par timer, f\u00f8r ogs\u00e5 den g\u00e5r ned. Sommertrekantens nederste stjerne, Altair, st\u00e5r n\u00e6sten direkte mod syd, og p\u00e5 denne \u00e5rstid er de sm\u00e5 stjernebilleder mellem Svanen og \u00d8rnen nemme at se. Her har is\u00e6r Delfinen og Pilen et tydeligt omrids, medens R\u00e6ven og F\u00f8llet er mere diffuse. Under Vandmanden er stjernebilledet Sydlige Fisk p\u00e5 vej op over horisonten. Med undta-gelse af stjernebilledets klareste stjerne, Fomalhaut, best\u00e5r det af svage stjerner, og p\u00e5 grund af den lave h\u00f8jde over horisonten er Fomalhaut stort set den eneste, som kan ses fra vore breddegrader. Fomalhaut er himlens 18. klareste stjerne og den sydligst beliggende stjerne af 1. st\u00f8rrelse synlig fra Danmark. Midt i august st\u00e5r den op omkring kl. 01.<\/span><\/p>\n

M\u00e6lkevejen er tydeligst fra vore breddegrader p\u00e5 denne \u00e5rstid. Det svagt lysende b\u00e5nd, som stammer fra det samlede lys fra millionvis af svage stjerner, str\u00e6kker sig fra den sydlige til den nordlige horisont og passerer undervejs n\u00e6sten gennem Zenith. M\u00e6lkevejen bliver f\u00f8rst tydelig 10\u00b0-15\u00b0 over horisonten i omr\u00e5det omkring \u00d8rnen, hvorfra den forts\u00e6tter gennem Svanen og videre gennem Cassiopeia og Perseus, indtil den forsvinder ud af syne i Kusken ved den nord\u00f8stlige horisont. M\u00e6lkevejen kan kun ses fra m\u00f8rke omgivelser, og midt i august er det t\u00e6t p\u00e5 fuldm\u00e5ne, s\u00e5 den bedste mulighed bliver i den sidste uges tid af m\u00e5neden.<\/span><\/p>\n

Meteorsv\u00e6rmen Perseiderne har maksimum natten mellem mandag den 12. og tirsdag den 13. Perseiderne er typisk hurtige og lysst\u00e6rke og udstr\u00e5ler som navnet antyder fra stjernebilledet Perseus. Meteorerne viser sig dog overalt p\u00e5 himlen, men en Perseide kan kendes ved, at sporet kan f\u00f8res tilbage til Perseus, og netop Perseiderne efterlader ofte et spor, som bliver st\u00e5ende i flere sekunder. Man kan begynde at se efter Perseiderne, s\u00e5 snart der bliver m\u00f8rkt nok, dvs. ved 22:30 tiden. Perseiderne kan ses i adskillige n\u00e6tter p\u00e5 hver side af maksimum, og aktivitetsperioden str\u00e6kker sig if\u00f8lge IMO fra 17. juli til 24. august. I begyndelsen og slutningen af perioden er aktiviteten dog meget lav, og i n\u00e6tterne umiddelbart f\u00f8r og efter maksimum kan man under normale omst\u00e6ndigheder forvente at se omkring halvdelen af antallet under maksimum, hvor ZHR typisk ligger p\u00e5 80.<\/span><\/p>\n

\"\"Perseiderne. De tre klareste stjerner p\u00e5 billedet er Vega, Deneb og Altair, som udg\u00f8r den velkendte Sommertrekant.<\/strong><\/span><\/h5>\n

I 2019 er observationsforholdene desv\u00e6rre temmelig ugunstige, idet der er fuldm\u00e5ne to d\u00f8gn efter maksimum, s\u00e5 M\u00e5nen vil v\u00e6re p\u00e5 himlen n\u00e6sten hele natten. De svagere meteorer forsvinder i M\u00e5nens kraftige lys, men mange af Perseiderne er ofte s\u00e5 kraftige, at selv M\u00e5nens lys ikke er st\u00e6rkt nok til at overstr\u00e5le dem. Som med de fleste andre meteor-sv\u00e6rme har Perseiderne tendens til at stige i antal efter midnat, og typisk forekommer de fleste i timerne umiddelbart f\u00f8r daggry.<\/span><\/p>\n

Solsystemet har 8 store planeter, og i august er der mulighed for at se 6 af dem \u2013 heri er inkluderet Jorden, som jo altid ligger lige for vores f\u00f8dder. Hvis vi begynder i r\u00e6kkef\u00f8lge fra Solen, starter vi med Merkur, som kan ses p\u00e5 morgenhimlen midt p\u00e5 m\u00e5neden. St\u00f8rste vestlige elongation p\u00e5 19\u00b0 er den 9. august, hvor Merkur st\u00e5r op godt 1\u00bd time f\u00f8r Solen. Med en lysstyrke p\u00e5 mag. 0,2 er Merkur klarere end Castor og Pollux i Tvillingerne, som st\u00e5r i samme retning h\u00f8jere p\u00e5 himlen. De kommende morgener bliver vinkelafstanden til Solen mindre, men samtidig stiger lysstyrken, for paradoksalt nok er Merkur klarest, n\u00e5r den er l\u00e6ngst fra Jorden, dvs. den position som kaldes \u00f8vre konjunktion. Det skyldes, at Merkur ligesom M\u00e5nen skifter fase, og p\u00e5 samme m\u00e5de som M\u00e5nen er den klarest, n\u00e5r hele skiven er belyst, og selv om den p\u00e5 dette tidspunkt er l\u00e6ngst fra Jorden, kompenserer den st\u00f8rre belysningsgrad for afstanden. Under den fuldt belyste fase er Merkur dog normalt umulig at se, fordi vinkelafstanden til Solen er for lille, s\u00e5 det er tiden umiddelbart f\u00f8r og efter \u00f8vre konjunktion, at planeten er klarest set fra Jorden. Med andre ord er Merkur klarest, lige f\u00f8r den forsvinder i Solens str\u00e5ler om morgenen, og n\u00e5r den efter konjunktionen for f\u00f8rste gang dukker frem p\u00e5 aftenhimlen igen. Den 17. er lysstyrken steget til mag. \u00f70,9. De kommende morgener bliver vinkelafstanden til Solen s\u00e5 lille, at Merkur ikke l\u00e6ngere kan ses.<\/span><\/p>\n

\"\"Merkurs belysningsgrad den 9. og 17. august. Den 9. er den tilsyneladende diameter 7,7\u201d, og den 19. er den svundet til 6,2\u201d.<\/strong><\/span><\/h5>\n
\"\"Morgenhimlen den 9. august kl. 04:30. Merkur st\u00e5r umiddelbart under Tvillingerne, og mod \u00f8st er den \u00f8verste del Orion p\u00e5 vej op over horisonten.<\/strong><\/span><\/h5>\n

Jordens to n\u00e6rmeste naboplaneter, Venus og Mars, kan ikke ses i august, idet de st\u00e5r for t\u00e6t p\u00e5 Solen, hvilket fremg\u00e5r af ovenst\u00e5ende skitse over Merkur p\u00e5 morgenhimlen den 9. august. De tre svagt markerede objekter under horisonten mod nordvest viser, hvor Venus, Solen og Mars befinder sig det p\u00e5g\u00e6ldende tidspunkt. Venus er i konjunktion med Solen den 14. august og Mars tilsvarende den 2. september. Begge bliver synlige i l\u00f8bet af oktober. Mars p\u00e5 morgenhimlen og Venus p\u00e5 aftenhimlen.<\/span><\/p>\n

Jupiter bliver synlig lavt over horisonten mod sydvest, s\u00e5 snart tusm\u00f8rket er ved at v\u00e6re overst\u00e5et. Solsystemets st\u00f8rste planet med en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f72,3 befinder sig i det store men forholdsvis up\u00e5agtede stjernebillede Ophiuchus, som prim\u00e6rt best\u00e5r af lyssvage stjerner. Den klareste stjerne i umiddelbar n\u00e6rhed er den r\u00f8de k\u00e6mpe Antares i Skorpionen, som st\u00e5r 6\u00bd\u00b0 l\u00e6ngere mod vest. I begyndelsen af m\u00e5neden g\u00e5r Jupiter ned kort tid efter kl. 01 og umiddelbart efter kl. 23 ved m\u00e5nedens afslutning. Jupiter var i opposition i juni og afslutter sin oppositionssl\u00f8jfe den 11. august. Den flytter sig derfor kun lidt i forhold til baggrundsstjernerne.<\/span><\/p>\n

\"\"Jupiters banebev\u00e6gelse i august. Indtil den 11. er bev\u00e6gelsen retrograd (mod h\u00f8jre). Efter en kortvarig stilstand p\u00e5begyndes den prograde bev\u00e6gelse mod venstre.<\/strong><\/span><\/h5>\n

I august bliver afstanden mellem Jorden og Jupiter st\u00f8rre, s\u00e5 dens skive svinder fra 43\u201d til 39\u201d i l\u00f8bet af m\u00e5neden. Normalt er selv et mindre teleskop tilstr\u00e6kkelig til at vise detaljer i det t\u00e6tte skyd\u00e6kkede, som omslutter hele planeten. Is\u00e6r er det nemt at se de to m\u00f8rke b\u00e6lter, som ligger parallelt p\u00e5 hver side af planetens \u00e6kvator. Jupiter bruger kun 9 timer og 50 minutter til en rotation omkring sin akse, s\u00e5 ofte er den store r\u00f8de plet synlig, idet den vender i retning af Jorden to gange i d\u00f8gnet. Her i august s\u00e6tter den korte tid fra tusm\u00f8rkets afslutning til Jupiters nedgang imidlertid en st\u00e6rk begr\u00e6nsning p\u00e5, hvor l\u00e6nge planeten er synlig, og samtidig betyder den lave h\u00f8jde over horisonten, at der er megen lufturo<\/a><\/strong> i Jordens atmosf\u00e6re. Heldigvis bruger Jupiter kun 12 \u00e5r til en omkredsning af Solen, s\u00e5 opholdet i den laveste del af Ekliptika bliver i de kommende \u00e5r afl\u00f8st af langt bedre observationsforhold.<\/span><\/p>\n

Gennem teleskop er det ogs\u00e5 muligt at f\u00f8lge, hvordan Jupiters 4 st\u00f8rste m\u00e5ner<\/a><\/strong> uoph\u00f8rligt kredser omkring planeten. M\u00e5nerne kredser s\u00e5 hurtigt, at de skifter indbyrdes position fra aften til aften og endda fra time til time. F.eks. bruger den inderste m\u00e5ne kun 42\u00bd time til en omkredsning af Jupiter, og den n\u00e6stinderste bruger 85 timer. Observationer med et par timers mellemrum er naturligvis en udfordring her i august p\u00e5 grund af den korte tid, man har til r\u00e5dighed.<\/span><\/p>\n

\"\"Dette billede viser nogenlunde, hvordan Jupiter med dens skyb\u00e6lter og m\u00e5ner vil se ud gennem et lille teleskop under de lidt d\u00e5rlige observationsforhold, som hersker i \u00f8jeblikket.<\/strong><\/span><\/h5>\n

Jupiter og Antares er de klareste objekter i n\u00e6rheden af horisonten i sydlig retning efter m\u00f8rkets frembrud. Omkring 30\u00b0 l\u00e6ngere mod \u00f8st end disse to f\u00e5r man \u00f8je p\u00e5 et tredje objekt, som er svagere end Jupiter, men klarere end Antares. Det drejer sig om Saturn, som med en lysstyrke p\u00e5 mag. 0,2 er v\u00e6sentligt klarere end stjernerne i Skytten, som danner baggrund til ringplaneten. Saturn var i opposition den 9. juli og bev\u00e6ger sig fortsat retrogradt. Den passerer lidt mere \u00bd\u00b0 syd for Omikron Sgr p\u00e5 mag. 4 en uges tid ind i august. Ligesom Jupiter befinder Saturn sig lavt p\u00e5 himlen og kommer maksimalt op i en h\u00f8jde af omkring 12\u00b0 under kulminationen mod syd. Positionen l\u00e6ngere mod \u00f8st betyder, at Saturn f\u00f8rst g\u00e5r ned omkring kl. 03:30 i begyndelsen af m\u00e5neden og omkring kl. 01:20 sidst p\u00e5 m\u00e5neden. Saturns ringe kan skimtes allerede med en forst\u00f8rrelse p\u00e5 30\u00d7-50\u00d7, og under gode forhold kan man se Saturns st\u00f8rste m\u00e5ne Titan<\/a><\/strong> med en lysstyrke p\u00e5 mag. 8.<\/span><\/p>\n

\"\"Midt p\u00e5 m\u00e5neden kulminerer Saturn kl. 22:45. Kortet her viser 16. august – dagen efter fuldm\u00e5ne.<\/strong><\/span><\/h5>\n

Indtil 1781 kendte astronomerne seks af Solsystemets planeter. Jorden var blevet anerkendt som en planet i kredsl\u00f8b om Solen frem for at v\u00e6re Universets centrum, og dertil kom de fem klassiske, som kan ses med det blotte \u00f8je og derfor kendt siden oldtiden: Merkur, Venus, Mars, Jupiter og Saturn. Den n\u00e6ste i r\u00e6kken blev opdaget af William Herschel, og den ligger s\u00e5 langt v\u00e6k, at den udvidede Solsystemets udstr\u00e6kning til det dobbelte. Det drejer sig om Uranus, som under helt optimale forhold kan ses med det blotte \u00f8je, idet dens lysstyrke ligger p\u00e5 mag. 5,8. Det er dog de f\u00e6rreste, som har den mulighed, men en almindelig prismekikkert er fuldt tilstr\u00e6kkelig. Uranus bruger 84 \u00e5r til et oml\u00f8b om Solen, og i \u00f8jeblikket befinder den sig i V\u00e6dderen, som ligger forholdsvis h\u00f8jt p\u00e5 Ekliptika, hvilket g\u00f8r observationsforholdene gode fra vore breddegrader. I de kommende \u00e5r bliver det endnu bedre, idet Uranus kommer lidt mere end 4\u00b0 l\u00e6ngere frem og dermed endnu h\u00f8jere op p\u00e5 Ekliptika pr. \u00e5r.<\/span><\/p>\n

\"\"Uranus bane gennem V\u00e6dderen og Tyren fra 2018 til 2032.<\/strong><\/span><\/h5>\n

Uranus bev\u00e6ger sig dog ikke j\u00e6vnt fremad efter en ret linie. Som det kort blev ber\u00f8rt under omtalen af Jupiter og Saturn, bev\u00e6ger de ydre planeter sig mod \u00f8st i forhold til baggrundsstjernerne. Derefter synes de at st\u00e5 stille nogle dage, hvorefter de i en periode bev\u00e6ger sig i modsatte retning for derefter atter at genoptage den \u00f8stg\u00e5ende bev\u00e6gelse.<\/span><\/p>\n

Denne tilsyneladende bagl\u00e6ns bev\u00e6gelse kaldes for retrograd bev\u00e6gelse, og den sl\u00f8jfeformede bane var en h\u00e5rd n\u00f8d at kn\u00e6kke for oldtidens astronomer, som fors\u00f8gte at forklare det underlige f\u00e6nomen. Den almene opfattelse var, at Jorden sidder urokkelig fast i centrum, og at hele Universet roterer omkring den stillest\u00e5ende Jord i l\u00f8bet af 24 timer. Man antog, at al bev\u00e6gelse foregik i cirkelformede baner, idet en cirkel betragtedes som en fuldkommen og ideel kurve, og p\u00e5 himlen m\u00e5tte alt naturligvis v\u00e6re harmonisk og fuldkomment. For at f\u00e5 observationerne til at stemme overens med teorien opfandt de gr\u00e6ske astronomer et system, hvor hver planet l\u00f8ber rundt p\u00e5 en lille cirkel, epicyklen, hvis centrum igen bev\u00e6ger sig omkring Jorden i den fuldkomne cirkelbane. Selv dette hjalp ikke nok, og der m\u00e5tte derfor indf\u00f8res flere og flere epicykler, indtil hele systemet blev h\u00e5bl\u00f8st uoverskueligt.<\/span><\/p>\n

\"\"
\nForenklet model af epicykelteorien. Planeterne bev\u00e6ger sig langs periferien af en
\nlille cirkel, hvis centrum igen bev\u00e6ger sig omkring den stillest\u00e5ende jord langs en
\nst\u00f8rre cirkel.<\/strong><\/span><\/h5>\n

Uanset dets \u00e5benlyse mangler holdt teorien i et par tusinde \u00e5r, indtil Kopernikus i 1543 helt forandrede synet p\u00e5 Universet. Kopernikus var meget skeptisk omkring rigtigheden af det indviklede system, og i \u00e9n henseende var han bedre stillet end sine forg\u00e6ngere, idet han havde adgang til langt mere n\u00f8jagtige iagttagelser af planeternes baner. En simpel forklaring var efterh\u00e5nden blevet normen frem for en indviklet, og Kopernikus s\u00f8gte en udvej for at undg\u00e5 de komplikationer, som det gamle verdenssystem medf\u00f8rte. Til sidst inds\u00e5 han, at den eneste udvej var at flytte Jorden fra Universets centrum. Han postule-rede, at Jorden sammen med de andre planeter kredser rundt om Solen, og kunne s\u00e5ledes med et pennestr\u00f8g fjerne mange af vanskelighederne.<\/span><\/p>\n

Planeternes tilsyneladende indviklede bev\u00e6gelse skyldes, at b\u00e5de planeterne og Jorden kredser om Solen, hvorfor synsretningen hele tiden \u00e6ndres. Jorden kredser imidlertid hurtigere omkring Solen end de ydre planeter og overhaler dem s\u00e5 at sige indenom. Under overhalingen ser ud, som om den ydre planet bev\u00e6ger sig bagl\u00e6ns. Det svarer til, at man overhaler en bil p\u00e5 motorvejen \u2013 den p\u00e5g\u00e6ldende bil sakker bagud i forhold til \u00e9n selv. I Solsystemet er forholdene lidt anderledes, og efter kortere eller l\u00e6ngere tid genoptager den ydre planet igen sin normale prograde bev\u00e6gelse.<\/span><\/p>\n

\"\"Mellem position 2 og 4 bliver den ydre planet (r\u00f8d) overhalet af Jorden (bl\u00e5) og synes derfor at bev\u00e6ge sig bagl\u00e6ns i forhold til de fjerne baggrundsstjerner.<\/strong><\/span><\/h5>\n

Eftersom planeterne ikke kredser n\u00f8jagtig i Ekliptikas plan (dvs. i samme baneplan som Jorden), f\u00e5r banen et sl\u00f8jfeformet forl\u00f8b. Oppositionssl\u00f8jfen finder sted, omkring de tidspunkter, hvor afstanden mellem Jorden og den p\u00e5g\u00e6ldende planet er mindst. For de ydre planeter med andre ord omkring oppositionen og for de indre planeter i forbindelse med nedre konjunktion, idet Venus og Merkur jo ikke kan komme i opposition til Solen.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus\u2019 og Mars\u2019 sl\u00f8jfeformede baneforl\u00f8b i henholdsvis efter\u00e5ret og sommeren 2018.<\/strong><\/span><\/h5>\n

Venus var i nedre konjunktion den 26. oktober og bev\u00e6gede sig retrogradt mellem 5. oktober og 14. november. For Mars\u2019 vedkommende fandt oppositionen sted den 27. juli, og den bev\u00e6gede sig retrogradt mellem 28. juni og 28. august. Det er disse to planeter, som kommer t\u00e6ttest p\u00e5 Jorden, og da Venus\u2019 h\u00e6ldningsgrad i forhold til Ekliptika er 3,4\u00b0 og Mars\u2019 1,85\u00b0, giver det udslag i store oppositionssl\u00f8jfer.<\/span><\/p>\n

For Uranus\u2019 vedkommende bliver oppositionssl\u00f8jfen meget mere sn\u00e6ver, og den varer ogs\u00e5 l\u00e6ngere tid. For det f\u00f8rste er afstanden langt st\u00f8rre end til Venus og Mars, og for det andet er Uranus den planet, hvis baneplan ligger t\u00e6ttest p\u00e5 Ekliptika, idet h\u00e6ldnings-graden kun er 0,77\u00b0. Uranus\u2019 baneforl\u00f8b f\u00e5r derfor mere karakter af en frem- og tilbageg\u00e5ende bev\u00e6gelse, som ligger n\u00e6sen parallelt med Ekliptika. I \u00f8jeblikket befinder Uranus sig syd for Ekliptika, men fra 2029 og det n\u00e6ste halve uranus-\u00e5r vil den befinde sig nord for.<\/span><\/p>\n

\"\"Uranus\u2019 baneforl\u00f8b fra 1. maj 2019 til 30. april 2020. Startpunktet er ved den lodrette pil. Uranus bev\u00e6ger sig retrogradt i 151 dage fra 12\/8-2019 til 11\/1-2020, og i l\u00f8bet af \u00e9t \u00e5r kommer den lidt mere end 4\u00b0 l\u00e6ngere frem i forhold til baggrundsstjernerne.<\/strong><\/span><\/h5>\n

Uranus st\u00e5r op \u00bd times tid f\u00f8r midnat i de f\u00f8rste dage af august og et par timer tidligere sidst p\u00e5 m\u00e5neden, og omr\u00e5det n\u00e5r at komme h\u00f8jt p\u00e5 himlen mod syd inden daggry. Der er kun f\u00e5 klare stjerner i V\u00e6dderen, og Uranus kan findes ved at bem\u00e6rke den \u2019stjerne\u2019, som flytter sig en smule fra nat til nat. Uranus p\u00e5begynder imidlertid sin oppositionssl\u00f8jfe den 11. august og bev\u00e6ger sig derfor kun meget lidt i l\u00f8bet m\u00e5neden, s\u00e5 der er brug for et opdateret s\u00f8gekort, som kan findes p\u00e5 Heavens-above<\/a><\/strong>. Klik p\u00e5 omr\u00e5det mellem V\u00e6dderen og Hvalfiskens (S\u00f8uhyrets) hoved for at f\u00e5 et detaljeret kort.<\/span><\/p>\n

Uranus og den n\u00e6ste planet i r\u00e6kken, Neptun, er s\u00e5 langt fra Solen, at de bev\u00e6ger sig langsomt i forhold til baggrundsstjernerne. De passerede t\u00e6t forbi hinanden i 1993, og her mere end 25 \u00e5r senere befinder de sig fortsat mindre end 50\u00b0 fra hinanden og kan derfor ses p\u00e5 samme \u00e5rstid og i nogenlunde samme himmelegn, s\u00e5 ligesom deres opdagelse h\u00f8rer sammen, h\u00f8rer de ogs\u00e5 sammen p\u00e5 nattehimlen. Uranus bev\u00e6ger sig dog dobbelt s\u00e5 hurtigt som Neptun, s\u00e5 inden for en overskuelig \u00e5rr\u00e6kke har de fjernet sig s\u00e5 langt fra hinanden, at der bliver brug for to separate stjernekort.<\/span><\/p>\n

\"\"I 2019 befinder Uranus og Neptun sig indenfor de afm\u00e6rkede omr\u00e5der.<\/strong><\/span><\/h5>\n

Neptun har en lysstyrke p\u00e5 mag. 7,8. Den kan s\u00e5ledes ikke ses med det blotte \u00f8je, men en god prismekikkert og et s\u00f8gekort er tilstr\u00e6kkelig. Som det fremg\u00e5r af ovenst\u00e5ende kort, befinder Neptun sig i den \u00f8stlige del af Vandmanden, og i begyndelsen af august st\u00e5r den op kl. 22:30 og et par timer tidligere ved udgangen af m\u00e5neden. Ligesom for Uranus\u2019 vedkommende kan et opdateret s\u00f8gekort findes p\u00e5 Heavens-above<\/a><\/strong>, og til trods for den svagere lysstyrke, vil det v\u00e6re forholdsvist nemt at identificere den fjerne planet, idet den hele m\u00e5neden befinder sig mindre end 1\u00b0 fra \u03c6 (Phi) Aqr, som har en lysstyrke p\u00e5 mag. 4. Neptun bev\u00e6ger sig retrogradt, og afstanden mellem planeten og \u03c6 formindskes fra 0,9\u00b0 til kun 0,15\u00b0 i l\u00f8bet af august. Pas p\u00e5 ikke at forveksle Neptun med stjernen HIP 114795, som st\u00e5r i n\u00e6rheden og har samme lysstyrke som Neptun. Efter nogle f\u00e5 dage er man dog ikke l\u00e6ngere i tvivl, for i mods\u00e6tning til den stillest\u00e5ende stjerne, bem\u00e6rker man hurtigt Neptuns bev\u00e6gelse mod vest fra nat til nat.<\/span><\/p>\n

N\u00e5r Neptun er identificeret, er det et fors\u00f8g v\u00e6rd at kigge efter asteroiden 15 Eunomia, som ligeledes befinder sig i Vandmanden. 15 Eunomia<\/a><\/strong> kommer i opposition natten mellem den 12. og 13. august (samme nat som Perseidernes maksimum), og med en lysstyrke p\u00e5 mag. 8,2 er den inden for r\u00e6kkevidde af en god prismekikkert. Afstanden til 15 Eunomia er langt mindre end til Neptun, hvilket betyder, at dens daglige vestg\u00e5ende bev\u00e6gelse blandt baggrundsstjernerne er meget tydelig. 15 Eunomia blev opdaget i 1851. Den har en noget uregelm\u00e6ssig form p\u00e5 ca. 330\u00d7245\u00d7205 kilometer og h\u00f8rer til blandt de st\u00f8rste asteroider.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

M\u00e5nens aktuelle fase:\u00a0https:\/\/svs.gsfc.nasa.gov\/cgi-bin\/details.cgi?aid=4442<\/a><\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i august 2019 Efter snart tre m\u00e5neder med lange dage og korte n\u00e6tter begynder det igen at blive m\u00f8rkt om natten. Stjernerne bliver i digternes poetiske \u00f8jne sammenlignet med blinkende diamanter, og sandt er det da ogs\u00e5, at de … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":1908,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-1441","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1441","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1441"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1441\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1707,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1441\/revisions\/1707"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1441"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}