{"id":1460,"date":"2019-07-31T10:54:30","date_gmt":"2019-07-31T09:54:30","guid":{"rendered":"http:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=1460"},"modified":"2025-01-01T19:28:29","modified_gmt":"2025-01-01T18:28:29","slug":"stjernehimlen-i-september-2019","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=1460","title":{"rendered":"Stjernehimlen i september 2019"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i september 2019<\/span><\/strong><\/p>\n

Efter\u00e5ret bliver ofte varslet af regn og rusk og m\u00e5ske nattefrost, men den slags vejrf\u00e6no-mener er ikke s\u00e6rlig trov\u00e6rdige \u00e5rstidsbebudere, for de kommer og g\u00e5r, som vinden bl\u00e6ser. Solen derimod er langt mere p\u00e5lidelig, for i \u00e5r begynder efter\u00e5ret kort tid efter solopgang den 23. september, og ikke nok med det \u2013 vinterhalv\u00e5ret begynder p\u00e5 den nordlige halvkugle. Set fra Jordens perspektiv bev\u00e6ger Solen sig en omgang rundt langs Ekliptika i l\u00f8bet af et \u00e5r og krydser himlens \u00c6kvator to steder. Efter\u00e5ret begynder, n\u00e5r Solen krydser \u00c6kvator for sydg\u00e5ende, hvilket i \u00e5r sker den 23. september kl. 09:50. Det n\u00e6ste halve \u00e5rs tid befinder Solen sig over den sydlige halvkugle, s\u00e5 her er det i stedet begyndelsen til for\u00e5ret og sommeren.<\/span><\/p>\n

Efter\u00e5rets start ses tydeligt af Solens h\u00f8jde over horisonten. Om sommeren st\u00e5r den h\u00f8jt p\u00e5 himlen, om vinteren st\u00e5r den lavt og om efter\u00e5ret midt imellem. Man skal naturligvis v\u00e6re forsigtig med at se direkte p\u00e5 Solen, og da det ikke hj\u00e6lper meget at knibe \u00f8jnene sammen, kan man i stedet bruge stjernerne efter m\u00f8rkets frembrud<\/a><\/strong>, for p\u00e5 denne tid af \u00e5ret st\u00e5r Solen jo i samme h\u00f8jde som himlens \u00c6kvator. F.eks. st\u00e5r det karakteristiske m\u00f8nster af de fire stjerner, som danner Vandmandens \u201dVandkrukke\u201d, p\u00e5 himlens \u00c6kvator. I tiden omkring efter\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn st\u00e5r de fire stjerner 35\u00b0 over horisonten mod syd ved midnat \u2013 samme h\u00f8jde som Solen midt p\u00e5 dagen. Ogs\u00e5 Orion kan benyttes, n\u00e5r den viser sig over horisonten en times tid efter midnat. Den \u00f8verste af de tre b\u00e6ltestjerner ligger p\u00e5 himlens \u00c6kvator. Stjernen hedder Mintaka, og den st\u00e5r op pr\u00e6cist mod \u00f8st. Det samme g\u00f8r Solen ved efter\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn. Et par timer f\u00f8r daggry st\u00e5r Orions b\u00e6lte mod syd\u00f8st. Solen st\u00e5r i samme retning og h\u00f8jde midt p\u00e5 formiddagen i slutningen af september.<\/span><\/p>\n

\"\"Ved efter\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn befinder Solen sig i Jomfruen, medens den om for\u00e5ret befinder sig i Fiskene. De to \u00f8vrige billeder viser \u00c6kvators forl\u00f8b gennem Vandmanden og Orion.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Selv om stjernerne ikke kan ses, n\u00e5r Solen er p\u00e5 himlen, r\u00e6sonnerede datidens astronomer for 5-6000 \u00e5r siden, at Solen bev\u00e6ger sig blandt stjernerne p\u00e5 samme m\u00e5de som M\u00e5nen og planeterne, og de fandt ogs\u00e5 ud af, hvilken bane den f\u00f8lger. Medens de fulgte nattehimlen fra solnedgang til n\u00e6ste dags solopgang, gjorde de en vigtig opdagelse. Efterh\u00e5nden som morgenhimlen blev lysere, og stjernerne blegnede, noterede de sig hvilket stjernebillede, der stod lavest mod \u00f8st. Hvis de f.eks. kunne skimte V\u00e6gten i daggryet, r\u00e6sonnerede de, at Solen m\u00e5tte befinde sig i det f\u00f8lgende stjernebillede, Skorpionen. Og eftersom stjernebilledet umiddelbart f\u00f8r solopgang var forskelligt gennem \u00e5ret, m\u00e5tte Solen naturligvis foretage den samme rejse gennem stjernebillederne som M\u00e5nen og planeterne.<\/span><\/p>\n

\"\"Himlen mod nord ved midnat midt i september. Ved begyndelsen af m\u00e5neden svarer udseendet til kl. 01 og sidst p\u00e5 m\u00e5neden til kl. 23.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Ved midnat midt p\u00e5 m\u00e5neden st\u00e5r himlens trediest\u00f8rste stjernebillede Store Bj\u00f8rn lavt p\u00e5 himlen mod nord. De syv klareste stjerner, som her i Danmark kendes som Karlsvognen, er nemme at se, medens det kniber lidt mere med de noget svagere, som repr\u00e6senterer Bj\u00f8rnens ben og hoved. Karlsvognens stang peger p\u00e5 Arcturus i Bootes. Denne tydeligt r\u00f8de stjerne er p\u00e5 dette tidspunkt p\u00e5 vej ned under horisonten mod nordvest. Til geng\u00e6ld er Capella i Kusken efterh\u00e5nden kommet h\u00f8jt op p\u00e5 nord\u00f8sthimlen. Ligesom Arcturus findes Capella ved hj\u00e6lp af Karlsvognen. I dette tilf\u00e6lde sker det ved en forl\u00e6ngelse af linjen mellem de to \u00f8verste stjerner i vognkassen. N\u00e6rmere horisonten og l\u00e6ngere mod \u00f8st er Tyren med den r\u00f8de k\u00e6mpe Aldebaran og de \u00e5bne stjernehobe Plejaderne og Hyaderne st\u00e5et op, og over Tyren genkendes Perseus med den form\u00f8rkelsesvariable \u201dd\u00e6monstjerne\u201d Algol og Cassiopeias W-formede figur. Helt nede ved horisonten er Castor i Tvillingerne p\u00e5 vej op.<\/span><\/p>\n

Algols navn stammer fra et arabisk navn, ‘ra’s al-ghul’<\/em>, som betyder ‘D\u00e6monens hoved’. If\u00f8lge legenden er det gorgonen Medusas hoved, som Perseus huggede af med sit sv\u00e6rd. Algol er en af de mest ber\u00f8mte variable stjerner p\u00e5 himlen, idet de tidligste registrerede observationer af dets variation blev foretaget af den italienske astronom Geminiano Montanari i 1667. Montanari bem\u00e6rkede en nat, at Algol var svagere end s\u00e6dvanlig, og hans efterf\u00f8lgende observationer viste, at stjernen varierer med regelm\u00e6ssige mellemrum. Det var imidlertid den engelske astronom John Goodricke, der foretog de f\u00f8rste n\u00f8jagtige m\u00e5linger af dens periode, og det var ogs\u00e5 Goodricke, der f\u00f8rst foreslog, at Algol er en dobbeltstjerne, hvis lysstyrkevariation skyldtes, at den klareste af komponenterne bliver form\u00f8rket af en svagere ledsager.<\/span><\/p>\n

Astronomerne kalder en s\u00e5dan stjerne for en form\u00f8rkelsesvariabel. Algol er s\u00e5ledes den f\u00f8rste fundne af denne type, og med en afstand p\u00e5 93 lys\u00e5r er det samtidig den n\u00e6rmeste kendte. Baneplanet for de to stjerner ligger i retning mod Jorden, og n\u00e5r den svageste stjerne passerer foran den klareste, falder den samlede lysstyrke fra mag. 2,1 til mag. 3,4. Hele form\u00f8rkelsesforl\u00f8bet tager ca. 10 timer, og perioden mellem form\u00f8rkelserne er 2 d\u00f8gn, 20 timer, 48 minutter og 56 sekunder.<\/span><\/p>\n

\"\"
\nAlgols minimum i september 2019<\/strong>.<\/span><\/h5>\n

Bem\u00e6rk at Algol nogle gange naturligvis er i minimum i dagtimerne. Begynd at kontrollere Algols lysstyrke med j\u00e6vne mellemrum fra ca. tre timer f\u00f8r det forudsagte minimum. Sv\u00e6kkelsen kan registreres ved at sammenligne med nogle af de \u00f8vrige stjerner i n\u00e6rheden. Algol forbliver p\u00e5 sin minumumslysstyrke i ca. 20 minutter, hvorefter den gradvist vender tilbage til normal.<\/span><\/p>\n

Mellem Perseus og Cassiopeia ligger to \u00e5bne stjernehobe, hvis officielle betegnelser er NGC 869 og NGC 884. De kaldes ogs\u00e5 h og \u03c7 Persei, men oftest omtales de tilsammen som Dobbelthoben i Perseus, og at de lige netop kan skimtes med det blotte \u00f8je en meget m\u00f8rk nat bekr\u00e6ftes af, at de har v\u00e6ret kendt siden oldtiden og if\u00f8lge mytologien repr\u00e6senterer h\u00e5ndtaget p\u00e5 det sv\u00e6rd, som Perseus brugte til at hugge hovedet af Medusa. NGC 869 og NGC 884 befinder sig i en afstand af omkring 7500 lys\u00e5r. De ligger i et stjernerigt omr\u00e5de af M\u00e6lkevejen og g\u00f8r sig bedst gennem en prismekikkert eller et teleskop med lav forst\u00f8rrelse.<\/span><\/p>\n

\"\"Dobbelthoben i Perseus.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Perseus og Cassiopeia. Algol er markeret med en cirkel, og Dobbelthoben ligger midt mellem de to stjernebilleder. Nederst til h\u00f8jre ses Capella.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Stjernehimlen mod syd ved midnat midt i september. Den gule \u2019stjerne\u2019 t\u00e6t ved horisonten mod sydvest er Saturn.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Sommertrekanten st\u00e5r trods navnet stadig h\u00f8jt p\u00e5 himlen mod sydvest, og dens f\u00e6tter, Pegasusfirkanten, st\u00e5r mod syd\u00f8st. Under Pegasus ses tre af de mindre fremtr\u00e6dende stjernebilleder p\u00e5 Ekliptika. Stenbukken best\u00e5r af forholdsvis svage stjerner, og det samme er tilf\u00e6ldet for de to andre. Vandmanden genkendes bedst p\u00e5 fire stjerner, som danner en figur, der minder om Mercedes\u2019 eller Mitsubishis logo. Figuren kaldes Vandkrukken, og p\u00e5 gamle stjernekort l\u00f8ber der vand ned i munden p\u00e5 Fomalhaut, som er den klareste stjerne i Sydlige Fisk. Det tredje af de n\u00e6vnte stjernebillede er Fiskene, hvis tydeligst genkende-lige m\u00f8nster udg\u00f8res af den vestligste af fiskene umiddelbart under Pegasusfirkanten. Resten af stjernebilledet best\u00e5r af en r\u00e6kke stjerner, der symboliserer den snor, som i mytologien er bundet til fiskenes haler og forhindrer, at de bliver v\u00e6k for hinanden.<\/span><\/p>\n

P\u00e5 en m\u00f8rk nat str\u00e6kker M\u00e6lkevejen sig ved midnat fra horisonten mod sydvest, hvorfra den passerer gennem \u00d8rnen og Svanen og gennem zenit mellem Cepheus og det svage stjernebillede Firbenet. Herfra forts\u00e6tter den p\u00e5 nordhimlen gennem Cassiopeia, Perseus og Kusken, inden den forsvinder under horisonten mod nord\u00f8st.<\/span><\/p>\n

Lyren, hvis klareste stjerne Vega udg\u00f8r det ene hj\u00f8rne af Sommertrekanten, er et af de mindre stjernebilleder. Arealm\u00e6ssigt udg\u00f8r det 0,7% af himlen og rangerer som nr. 52 af de i alt 88 stjernebilleder, men p\u00e5 trods af sin lidenhed indeholder det 73 stjerner klarere end mag. 6,5.<\/span><\/p>\n

\"\"Lyren.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Med en afstand p\u00e5 26 lys\u00e5r er Vega en af Solens n\u00e6rmeste nabostjerner, og den klare stjerne var da ogs\u00e5 en af de f\u00f8rste, hvis afstand blev bestemt ved hj\u00e6lp af parallakse-metoden, dvs. samme metode som landm\u00e5lerne bruger til bestemmelse af afstande p\u00e5 Jorden. I 1830’erne var tre astronomer uafh\u00e6ngigt af hinanden g\u00e5et i gang med opgaven. Det var Friedrich Bessel, som var direkt\u00f8r for observatoriet i K\u00f6nigsberg, F.G.W. Struve, der arbejdede i Dorpat, og Thomas Henderson fra Kap Det Gode H\u00e5b i Sydafrika.<\/span><\/p>\n

Besssel bestemte sig for en stjerne af femte st\u00f8rrelse i Svanen, 61 Cygni. Den er dobbelt, og de to stjerner st\u00e5r s\u00e5 langt fra hinanden, at de tydeligt kan adskilles i en lille kikkert. Bessel var is\u00e6r interesseret i dem p\u00e5 grund af deres store egenbev\u00e6gelse. I forhold til de andre stjerner flytter 61 Cygni sig over 5″ om \u00e5ret. Det er en meget stor egenbev\u00e6gelse, og Bessel sluttede med rette, at det m\u00e5tte v\u00e6re en af vore n\u00e6rmeste naboer. Han begyndte at m\u00e5le i 1837, og allerede et \u00e5r senere kunne han meddele, at 61 Cygni havde en parallakse p\u00e5 0,3″. Det svarer omtrent til en 2-krone set p\u00e5 en afstand af 15 kilometer. Bessel m\u00e5lte, at afstanden til 61 Cygni m\u00e5tte v\u00e6re lidt under 11 lys\u00e5r.<\/span><\/p>\n

Strengt taget blev Bessels m\u00e5linger udf\u00f8rt senere end Hendersons fra Sydafrika. Hender-son havde valgt den klare stjerne \u03b1 Centauri og udf\u00f8rte sine m\u00e5linger, medens han var udstationeret p\u00e5 Kap Det Gode H\u00e5b. Henderson blev syg og fik ikke sine beregninger udf\u00f8rt, f\u00f8r han var vendt tilbage til England. \u03b1 Centauri viste sig at v\u00e6re n\u00e6rmere end 61 Cygni, faktisk er det den n\u00e6rmeste stjerne med en afstand p\u00e5 4,3 lys\u00e5r.<\/span><\/p>\n

Struve havde haft det h\u00e5rdeste arbejde, idet han havde valgt Vega. Afstanden til Vega er som n\u00e6vnt 26 lys\u00e5r, s\u00e5 parallaksen er meget mindre. Det er da heller ikke overraskende, at Struves resultat ikke var s\u00e5 n\u00f8jagtig som de to \u00f8vrige astronomers.<\/span><\/p>\n

Lyren er letgenkendelig med de fire stjerner, som sidder i hver sit hj\u00f8rne af et parallelo-gram. Paralleogrammets l\u00e6ngste akse er 6\u00b0, hvilket indeb\u00e6rer, at alle fire stjerner kan v\u00e6re indenfor synsfeltet af en prismekikkert med 7\u00d7-8\u00d7 forst\u00f8rrelse. Selv om de ser n\u00e6sten ens ud, er de alligevel meget forskellige. Hj\u00f8rnet n\u00e6rmest Vega udg\u00f8res af Zeta, som er en flerdobbelt stjerne med ikke mindre end syv medlemmer. De to klareste p\u00e5 mag. 4,3 og mag. 5,6 er adskilt af 44\u201d cirka svarende til Jupiters tilsyneladende diameter, s\u00e5 de kan ses i en god prismekikkert. De \u00f8vrige fem komponenter er alle v\u00e6sentligt svagere. Zeta befinder sig i en afstand p\u00e5 152 lys\u00e5r.<\/span><\/p>\n

Hvis vi f\u00f8lger uret rundt, m\u00f8der vi Beta. Der er ogs\u00e5 i dette tilf\u00e6lde tale om en flerdobbelt stjerne med en adskillelse p\u00e5 45\u201d mellem de to klareste komponenter, men forskellen p\u00e5 deres lysstyrke er noget st\u00f8rre end hos Zeta, idet den klareste har mag. 3,6 og den svageste mag. 6,7. Beta kan derfor ogs\u00e5 adskilles med en god prismekikkert. Derudover best\u00e5r systemet af yderligere fire svage stjerner. Beta har en ekstra bonus i bagh\u00e5nden, idet den klareste komponent, Beta A, er en form\u00f8rkelsesvariabel med en periode p\u00e5 12,9 d\u00f8gn og med en lysstyrkevariation mellem mag. 3,3 og mag. 4,3. Afstanden til Beta er 960 lys\u00e5r.<\/span><\/p>\n

Gamma er den af de fire stjerner, som befinder sig i bunden af parallelogrammet og dermed l\u00e6ngst fra Vega. Den skiller sig ud fra de \u00f8vrige, idet der er tale en om en enkelt stjerne uden kendte ledsagere. Gamma er en bl\u00e5 k\u00e6mpe med en diameter p\u00e5 15 gange Solens og i en afstand af 620 lys\u00e5r.<\/span><\/p>\n

Den sidste af de fire er Delta, som i virkeligheden er to separate stjerner, Delta\u00b9 og Delta\u00b2 p\u00e5 henholdsvis mag. 5,6 og mag. 4,3. De to stjerner ligger s\u00e5 langt fra hinanden, at de kan adskilles med det blotte \u00f8je. Afstanden mellem dem er 10\u2019, men for at se dem enkeltvis kr\u00e6ver det en helt m\u00f8rk himmel p\u00e5 grund af den svagestes lysstyrke. Delta\u00b9 er en spektroskopisk dobbeltstjerne med en omkredsningsperiode p\u00e5 88 d\u00f8gn og i en afstand fra Jorden p\u00e5 omkring 1100 lys\u00e5r. Delta\u00b2 befinder sig i en afstand p\u00e5 900 lys\u00e5r og er en k\u00e6mpestjerne med en energiproduktion p\u00e5 mere end 10000 gange Solens.<\/span><\/p>\n

Delta har ligesom Beta en ekstra bonus i bagh\u00e5nden. De to stjerner er omgivet af en stjernehob med omkring 33 medlemmer. Hoben kaldes Delta Lyra Hoben eller mere formelt Stephenson 1.<\/span><\/p>\n

Merkur, Venus og Mars er ikke synlige i denne m\u00e5ned, idet de er for t\u00e6t p\u00e5 Solen. Derimod kan de fire store ydre planeter ses hele m\u00e5neden. Jupiter er den f\u00f8rste, som bliver synlig mod sydvest en halv times tid efter solnedgang. Den st\u00e5r lavt p\u00e5 himlen, og lysstyrken falder i l\u00f8bet af m\u00e5neden fra mag. \u00f72,2 til mag. \u00f72,0. Midt p\u00e5 m\u00e5neden g\u00e5r Jupiter ned kort tid efter kl. 22, s\u00e5 der er kun nogle f\u00e5 timer til r\u00e5dighed. Jupiters skive ses under en vinkel p\u00e5 37\u201d, hvilket er s\u00e5 meget, at det er muligt at se detaljer i dens globale skyd\u00e6kke og specielt de to m\u00f8rke b\u00e5nd, som ligger parallelt med planetens \u00e6kvator. Den st\u00f8rste hindring er den lave h\u00f8jde over horisonten<\/a><\/strong>, som medf\u00f8rer en del turbulens fra Jordens atmosf\u00e6re. De fire store m\u00e5ner<\/a><\/strong> bliver knap s\u00e5 p\u00e5virket af turbulensen, og de er s\u00e5 lysst\u00e6rke, at de kan ses i selv et lille teleskop eller en god prismekikkert.<\/span><\/p>\n

Saturn st\u00e5r omkring 30\u00b0 l\u00e6ngere mod \u00f8st og er derfor p\u00e5 himlen et par timer l\u00e6ngere end Jupiter, men ogs\u00e5 i dette tilf\u00e6lde befinder planeten sig lavt over horisonten, s\u00e5 der er de samme udfordringer med at f\u00e5 et skarpt billede af Saturns ringsystem og dens m\u00e5ner. Med en lysstyrke p\u00e5 mag 0,4 er Saturn v\u00e6sentligt svagere end Jupiter, men er alligevel det klareste objekt i omr\u00e5det omkring Skytten. Saturn har en tilsyneladende diameter p\u00e5 17\u201d, og hertil kommer ringene, som sp\u00e6nder over 39\u201d. Af Saturns normalt 6-7 synlige m\u00e5ner<\/a><\/strong> er Titan p\u00e5 mag. 8 den nemmeste at se. De \u00f8vrige har lysstyrker i n\u00e6rheden af mag. 10-12 stykker og er derfor langt vanskeligere at se \u2013 is\u00e6r p\u00e5 grund af den lave h\u00f8jde over horisonten.<\/span><\/p>\n

\"\"St\u00f8rrelsessammenligning mellem Jupiter og Saturn midt i september.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I september har vi fortsat sommertid<\/a><\/strong>, s\u00e5 Solen g\u00e5r ikke ned f\u00f8r kl. 20:13 den 1. septem-ber og kl. 18:58 den 30. september. Solnedgangen falder s\u00e5ledes tidligere og tidligere, og det medf\u00f8rer det interessante forhold, at stjernehimlen ser n\u00e6sten ens ud fra den ene aften til den n\u00e6ste. Hvis man g\u00e5r ud tre kvarter efter solnedgang, dvs. n\u00e5r tusm\u00f8rket<\/a> <\/strong>nogenlunde er overst\u00e5et, vil man bem\u00e6rke, at stjernerne stort set st\u00e5r i samme kompasretning og h\u00f8jde, n\u00e5r de begynder at dukke frem. Under normale omst\u00e6ndigheder st\u00e5r stjernerne omkring 1\u00b0 l\u00e6ngere mod vest og g\u00e5r ned 4 minutter tidligere end aftenen i forvejen. Det er naturligvis ikke stjernerne, som bev\u00e6ger sig, men \u00e5rsagen er Jordens kredsl\u00f8b omkring Solen. I l\u00f8bet af \u00e9t \u00e5r tager den en omgang p\u00e5 360\u00b0, svarende til knap 1\u00b0 pr. d\u00f8gn.<\/span><\/p>\n

Her i den f\u00f8rste efter\u00e5rsm\u00e5ned g\u00e5r Solen ned omkring 2\u00bd minut tidligere hver aften. Der bliver s\u00e5ledes tidligere m\u00f8rkt end aftenen i forvejen, og den tidligere solnedgang udligner n\u00e6sten stjernernes bev\u00e6gelse mod vest, hvilket forklarer aftenhimlens uforanderlighed fra aften til aften. Is\u00e6r l\u00e6gger man m\u00e6rke til, at Jupiter og Saturn dukker frem af tusm\u00f8rket p\u00e5 n\u00e6sten samme sted gennem hele m\u00e5neden. I marts er det lige modsat. Solen g\u00e5r senere og senere ned, s\u00e5 her forsvinder stjernerne hurtigt fra vesthimlen.<\/span><\/p>\n

\"\"\"\"Jupiter og Saturn p\u00e5 aftenhimlen tre kvarter efter solnedgang henholdsvis den 1. og 30. september.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Neptuns afstand fra Jorden p\u00e5 omkring 4\u00bd milliard kilometer betyder, at dens lysstyrke ikke bliver n\u00e6vnev\u00e6rdig h\u00f8jere under en opposition. Hele \u00e5ret ligger den p\u00e5 omkring mag. 8, s\u00e5 Neptun er derfor under alle omst\u00e6ndigheder kun synlig med optiske hj\u00e6lpemidler. En prismekikkert er dog tilstr\u00e6kkelig, og desuden er det n\u00f8dvendigt at vide pr\u00e6cist hvor p\u00e5 himlen, man skal lede. Neptun befinder sig i \u00f8jeblikket i Vandmanden, hvor den kommer i opposition natten mellem den 9. og 10. september med en lysstyrke p\u00e5 mag. 7,8. Neptun bev\u00e6ger sig langsomt i retrograd retning i forhold til baggrundsstjernerne, og hele m\u00e5neden befinder den sig t\u00e6t p\u00e5 \u03c6(Phi) Aqr p\u00e5 mag 4,2.<\/span><\/p>\n

\"\"Vandmanden med omgivne stjernebilleder. \u03c6 er markeret med en pil.<\/strong><\/span><\/h5>\n
\"\"Neptuns retrograde bev\u00e6gelse i september. T\u00e6tteste passage af \u03c6 p\u00e5 mag 4,2 er natten\u00a0<\/span><\/strong>mellem den 5. og 6. De tre \u00f8vrige stjerner har i r\u00e6kkef\u00f8lge fra venstre mag 7\u00bd, mag. 9 og mag. 9\u00bd. Synsfeltet d\u00e6kker i vandret retning over 1\u00b0. Neptun bev\u00e6ger sig 47\u2019 i l\u00f8bet af m\u00e5neden.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Med en lysstyrke p\u00e5 mag. 5,7 er Uranus paradoksalt nok vanskeligere at finde end den v\u00e6sentligt svagere Neptun her 2019. Det skyldes, at der ikke tilsvarende er en klar stjerne i n\u00e6rheden til at lede p\u00e5 rette vej. Uranus befinder sig i V\u00e6dderen 11\u00b0 syd for Hamal, V\u00e6dderens klareste stjerne, og st\u00e5r op omkring kl. 21:30 ved m\u00e5nedens begyndelse og et par timer tidligere ved m\u00e5nedens udgang. Under helt optimale observationsforhold kan Uranus ses med det blotte \u00f8je, men det er de f\u00e6rreste forundt at have en s\u00e5 m\u00f8rk himmel. En almindelig prismekikkert er fuldt tilstr\u00e6kkelig. Det vidste William Herschel ikke noget om, da han en aften i marts 1781 var i f\u00e6rd med at observere nattehimlen gennem sin hjemmelavede 6 tommers spejlkikkert. Pludselig fik han \u00f8je p\u00e5 en stjerne, som s\u00e5 anderledes ud end de \u00f8vrige i synsfeltet, og da han gentog sin observation den f\u00f8lgende aften, var han klar over, at han havde fundet et hidtil ukendt objekt i Solsystemet. I f\u00f8rste omgang troede han, det var en komet, men ret hurtigt blev objektet identificeret som en planet udenfor Saturns bane. Solsystemet var med \u00e9t blevet dobbelt s\u00e5 stort i udstr\u00e6kning.<\/span><\/p>\n

Uranus kan kendes ved, at den \u00e6ndrer sin position ganske lidt fra nat til nat samt at man gennem et teleskop lige netop kan ane dens bl\u00e5lige skive p\u00e5 knap 4\u201d. P\u00e5 Heavens-above<\/a><\/strong> kan ses et detaljeret og opdateret kort ved at klikke i n\u00e6rheden af den p\u00e5g\u00e6ldende position.<\/span><\/p>\n

\"\"Uranus\u2019 banebev\u00e6gelse fra august 2019 til marts 2020.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Uranus og Neptun kaldes isk\u00e6mper. Denne betegnelse blev f\u00f8rst taget i anvendelse i 1990\u2019erne, da astronomerne fandt ud af, at de afviger v\u00e6sentligt fra de to gask\u00e6mper Jupiter og Saturn. Disse to best\u00e5r hovedsagelig af brint og helium og har forholdsvis sm\u00e5 kerner af klippe og is. Desuden optr\u00e6der brinten i deres indre som metallisk brint, der kun kan eksistere under meget stort tryk. Uranus og Neptun indeholder ligeledes en del brint og helium, men herudover er der betydelige m\u00e6ngder af tungere grundstoffer s\u00e5som ilt, kulstof, kv\u00e6lstof og svovl. Under deres forholdsvis tynde ydre lag af brint og helium best\u00e5r de af en blanding af delvist frosset vand og ammoniak, og deres indre kerne af klippe og is er proportionalt langt st\u00f8rre end hos gask\u00e6mperne.<\/span><\/p>\n

\"\"Uranus og Neptun.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Uranus og Neptun beskrives oftest som svagt bl\u00e5lige og nogle gange som gr\u00f8nlige, men farveopfattelsen er subjektiv, og is\u00e6r ved svag belysning er det sv\u00e6rt i det hele taget at se farver. Uranus modtager kun 1\/400 af det sollys, som falder p\u00e5 Jorden, og for Neptuns vedkommende drejer det sig om 1\/900. Kun \u00e9n rumsonde har bes\u00f8gt de to isk\u00e6mper, nemlig Voyager 2 i 1986 (Uranus) og 1989 (Neptun). Ovenst\u00e5ende billede er genskabt ved hj\u00e6lp af de oprindelige data fra Voyager 2, samt fra farveoptagelser gennem jordbaserede teleskoper med orange, gr\u00f8n og bl\u00e5 filter. Samtidig er der taget hensyn til den forskellig-artede belysningsgrad.<\/span><\/p>\n

I Danmark har vi ikke samme tradition for at give fuldm\u00e5nen navn, som det er tilf\u00e6ldet i f.eks. USA. Det er stort set kun H\u00f8stm\u00e5nen, som har overlevet. Er der da noget specielt ved H\u00f8stm\u00e5nen? Er den klarere end normalt? Er den st\u00f8rre, eller st\u00e5r den h\u00f8jere eller lavere p\u00e5 himlen? Eller m\u00e5ske n\u00e6rmere? Ingen af delene. H\u00f8stm\u00e5nen ser ikke anderledes ud end alle andre fuldm\u00e5ner, men dens optr\u00e6den p\u00e5 aftenhimlen er anderledes end p\u00e5 andre \u00e5rstider.<\/span><\/p>\n

Eftersom M\u00e5nen kredser om Jorden og bev\u00e6ger sig mod \u00f8st blandt stjernerne, st\u00e5r den gennemsnitlig op 50 minutter senere hver dag. Men \u2019gennemsnitlig\u2019 betyder, at der er store variationer i \u00e5rets l\u00f8b. Om for\u00e5ret st\u00e5r fuldm\u00e5nen (naturligvis) op ved solnedgang. N\u00e6ste aften g\u00e5r der n\u00e6sten 1\u00bd time mere, og ligeledes den f\u00f8lgende aften. Effekten heraf bliver dramatisk. Ganske f\u00e5 n\u00e6tter efter fuldm\u00e5ne viser den sig ikke f\u00f8r efter midnat – p\u00e5 et tidspunkt, hvor de fleste allerede er g\u00e5et til ro. S\u00e5 p\u00e5 en m\u00e5de er den forsvundet fra himlen. For\u00e5rsfuldm\u00e5nen har et kort liv.<\/span><\/p>\n

Om efter\u00e5ret er forholdene de modsatte. Fuldm\u00e5nen st\u00e5r igen op ved solnedgang, og de f\u00f8lgende aftener bliver forsinkelsen kun ganske f\u00e5 minutter. Man har derfor en klart lysende m\u00e5ne p\u00e5 \u00f8sthimlen lige efter solnedgang mange aftener i tr\u00e6k. Den er n\u00e6sten ikke til at slippe af med, hvilket netop er begrundelsen for navnet H\u00f8stm\u00e5nen. F\u00f8r i tiden faldt h\u00f8sten senere end i dag, og bonden, som ikke havde hj\u00e6lpemidler til r\u00e5dighed udover sin le og rive, kunne knap nok n\u00e5 at blive f\u00e6rdig, f\u00f8r det tidlige efter\u00e5rsm\u00f8rke faldt p\u00e5. M\u00e5nen lyste derfor meget bekvemt den ene aften efter den anden og tillod at forts\u00e6tte h\u00f8starbejdet lang tid efter solnedgang. Pr. definition er H\u00f8stm\u00e5nen den fuldm\u00e5ne, der falder t\u00e6ttest p\u00e5 efter\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn. I \u00e5r er det s\u00e5ledes fuldm\u00e5nen den 14. september, som f\u00e5r betegnelsen.<\/span><\/p>\n

\u00c5rsagen til det specielle opgangsm\u00f8nster er et kompliceret sammenspil mellem Solens, Jordens og M\u00e5nens baneforhold. Om for\u00e5ret st\u00e5r Ekliptika stejlt mod horisonten, medens den om efter\u00e5ret ligger n\u00e6sten vandret. H\u00f8stm\u00e5nen synes derfor at ligge \u2019p\u00e5 lur\u2019 lige under horisonten og blot vente p\u00e5 at st\u00e5 op, s\u00e5 snart Solen er g\u00e5et ned i det modsatte verdenshj\u00f8rne. Se en uddybende artikel<\/a><\/strong> om H\u00f8stm\u00e5nen.<\/span><\/p>\n

M\u00e5nens betydning som vigtig lysgiver for den travle bonde er ikke mere tilstede, s\u00e5 i dag kan vi blot nyde synet af den store r\u00f8de H\u00f8stm\u00e5ne, der langsomt stiger op mod \u00f8st, n\u00e5r m\u00f8rket falder p\u00e5 og t\u00e6nke tilbage p\u00e5 en tid, hvor \u2019br\u00f8det skulle tjenes i ansigts sved\u2019.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

M\u00e5nens aktuelle udseende.<\/span><\/strong><\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i september 2019 Efter\u00e5ret bliver ofte varslet af regn og rusk og m\u00e5ske nattefrost, men den slags vejrf\u00e6no-mener er ikke s\u00e6rlig trov\u00e6rdige \u00e5rstidsbebudere, for de kommer og g\u00e5r, som vinden bl\u00e6ser. Solen derimod er langt mere p\u00e5lidelig, for i … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":1909,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-1460","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1460","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1460"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1460\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1708,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1460\/revisions\/1708"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1460"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}