{"id":1478,"date":"2019-08-28T08:00:44","date_gmt":"2019-08-28T07:00:44","guid":{"rendered":"http:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=1478"},"modified":"2025-01-01T19:28:51","modified_gmt":"2025-01-01T18:28:51","slug":"stjernehimlen-i-oktober-2019","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=1478","title":{"rendered":"Stjernehimlen i oktober 2019"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i oktober 2019<\/span><\/strong><\/p>\n

If\u00f8lge den traditionelle inddeling i \u00e5rstider er oktober den midterste af de tre efter\u00e5rs-m\u00e5neder. Det betyder dog ikke, at sommeren er slut, for if\u00f8lge EU direktiv 2000\/84\/EF slutter sommertiden f\u00f8rst den sidste s\u00f8ndag i oktober. I \u00e5r er det s\u00e5ledes s\u00f8ndag den 27. oktober, hvor uret skal stilles en time tilbage fra klokken 03:00 til klokken 02:00. Hvis man ikke kan huske, om viserne skal den ene eller den anden vej, kan man altid bruge den nemme huskeregel: Uret skal stilles frem, n\u00e5r det er tid til at s\u00e6tte havem\u00f8blerne ud, og det skal s\u00e6ttes tilbage, n\u00e5r det er tid til at stille m\u00f8blerne ind i haveskuret igen.<\/span><\/p>\n

Et flertal i Europaparlamentet vedtog i for\u00e5ret 2019, at det er op til de enkelte medlems-lande, om de vil overg\u00e5 til permanent sommertid eller normaltid i 2021. I lande, der v\u00e6lger permanent sommertid, skal uret for sidste gang stilles en time frem s\u00f8ndag den 28. marts 2021, mens de lande, der v\u00e6lger permanent normaltid, for sidste gang stiller urene tilbage s\u00f8ndag den 31. oktober 2021. Bem\u00e6rk at normaltid af og til fejlagtigt bliver omtalt som vintertid.<\/span><\/p>\n

\"\"Uret skal stilles tilbage den 27. oktober i alle EU-lande, s\u00e5 No deal<\/em> eller ej g\u00e6lder det ogs\u00e5 i England.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Himlen mod nord ved midnat midt i oktober.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Ved midnat st\u00e5r Karlsvognen direkte mod nord. Cassiopeias W befinder sig i Zenith, og mod \u00f8st ses Capella i Kusken midtvejs mellem horisonten og Zenith, og n\u00e6rmere horisonten st\u00e5r Tyren med den r\u00f8de k\u00e6mpe Aldebaran samt de to \u00e5bne stjernehobe Plejaderne og Hyaderne lodret over Orion, som n\u00e6sten er kommet helt fri af horisonten, og det samme er Tvillingerne l\u00e6ngere mod nord\u00f8st. I nordvestlig retning er Bootes n\u00e6sten helt forsvundet, og Herkules er ligeledes ved at n\u00e6rme sig horisonten. Den nordligste del af Herkules er dog cirkumpolar og forbliver s\u00e5ledes altid p\u00e5 himlen fra danske bredde-grader. Det samme g\u00e6lder for de to \u00f8verste stjerner i Sommertrekanten, Vega i Lyren og Deneb i Svanen. De kan ses hele \u00e5ret, medens Altair i \u00d8rnen kun kan ses en del af \u00e5ret.<\/span><\/p>\n

Karlsvognen er ogs\u00e5 cirkumpolar. Denne figur best\u00e5ende af syv stjerner er kendt n\u00e6sten overalt p\u00e5 Jorden, og det g\u00e6lder ogs\u00e5, s\u00e5fremt vi rejser tilbage til oldtiden. Stjernernes egenbev\u00e6gelse p\u00e5 grund af M\u00e6lkevejens rotation er s\u00e5 lille, at stjernebillederne beholder deres form i tusindvis af \u00e5r. Om 100000 \u00e5r vil det dog knibe lidt med at genkende Karlsvognen, n\u00e5r man sammenligner med nutidens udseende.<\/span><\/p>\n

\"\"Karlsvognen om 100000 \u00e5r.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Himlen mod syd ved midnat midt i oktober.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Fire stjerner danner et kvadrat h\u00f8jt p\u00e5 himlen mod syd. Det er Pegasusfirkanten, hvis \u00f8verste venstre stjerne faktisk tilh\u00f8rer Andromeda, der som de fleste ved er hjemsted for M\u00e6lkevejens nabogalakse, Andromedagalaksen, som lige netop kan ses med det blotte \u00f8je en m\u00f8rk nat. Under Pegasus ses Vandmanden og Fiskene, og endnu n\u00e6rmere horisonten ses en enlig stjerne af 1. st\u00f8rrelsesklasse, Fomalhaut i Sydlige Fisk. Kn\u00e6kket i den snor, som Fiskene i mytologien er bundet sammen med, viser vej til Omikron i Hvalen. Stjernen er bedre kendt under navnet Mira<\/a><\/strong> og er en langtidsvariabel med en periode p\u00e5 ca. 330 d\u00f8gn. Lysstyrken varierer normalt mellem ca. mag. 10 og ca. mag. 3, men der er rapporte-ret om en maksimal lysstyrke p\u00e5 op til mag. 2. Mira er kun synlig for det blotte \u00f8je i m\u00e5nederne omkring maksimum, som i \u00e5r finder sted midt i oktober.<\/span><\/p>\n

Mod vest n\u00e6rmer Sommertrekantens nederste stjerne, Altair i \u00d8rnen, sig horisonten. Mellem \u00d8rnen og Svanen ses Pilen og Delfinen, som trods deres beskedne st\u00f8rrelse alligevel er nemme at genkende. Mod \u00f8st varsler de to vinterstjernebilleder Tyren og Orion om, at den kolde \u00e5rstid st\u00e5r for d\u00f8ren.<\/span><\/p>\n

\"\"Sommertrekanten.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Tilsynekomsten af Orion varsler samtidig, at det ved at v\u00e6re tid til at observere den \u00e5rligt tilbagevendende meteorsv\u00e6rm Orioniderne, som har maksimum natten mellem den 21. og 22. oktober. Det bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige ved Orioniderne er, at ophavskometen er Halleys komet, hvis bane krydser Jordens bane to gange \u00e5rligt. Eta Aquariderne i begyndelsen af maj og Orioniderne i oktober er s\u00e5ledes to sider af samme sag.<\/span><\/p>\n

\"\"Banen for Halleys Komet og dens efterladte is- og st\u00f8vpartikler gennem det indre solsystem.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Orioniderne ses bedst, n\u00e5r Orion st\u00e5r h\u00f8jt mod syd omkring kl. 05. Meteorerne udstr\u00e5ler fra radianten, som ligger i den r\u00f8de cirkel.<\/span><\/strong><\/h5>\n

ZHR<\/a><\/strong> ligger normalt p\u00e5 omkring 20, s\u00e5 der er tale om en af de moderate sv\u00e6rme. I \u00e5r er forholdene ikke helt optimale, idet M\u00e5nen er i sidste kvarter og under maksimum befinder den sig i det n\u00e6rliggende stjernebillede Krebsen, og samtidig st\u00e5r den forholdsvis h\u00f8jt p\u00e5 himlen.<\/span><\/p>\n

En formildende omst\u00e6ndighed er, at den aftagende halvm\u00e5ne lyser knap s\u00e5 kraftigt som den tiltagende. Det skyldes, at en stor del af den synlige overflade udg\u00f8res af det m\u00f8rke Stormenes Hav. Forskellen er dog s\u00e5 lille, at de f\u00e6rreste l\u00e6gger m\u00e6rke til det. Fuldm\u00e5nens lysstyrke angives normalt til mag. \u00f712,5 og halvm\u00e5nen til mag. \u00f79,8.<\/span><\/p>\n

\"\"M\u00e5nen i 1. og 3. kvarter. Stormenes Hav er s\u00e5 stort, at dets oprindelige latinske navn er Oceanus Procellarum, dvs. Stormenes Ocean.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Orioniderne bev\u00e6ger sig meget hurtigt. St\u00f8vpartiklerne rammer Jordens atmosf\u00e6re med en hastighed p\u00e5 omkring 66 kilometer i sekundet, hvilket betyder, at de br\u00e6nder op og fordamper fuldst\u00e6ndig i l\u00f8bet af ganske f\u00e5 sekunder. En s\u00e6rlig karakteristisk egenskab ved Orioniderne er, at der ofte forekommer en eftergl\u00f8d, som bliver st\u00e5ende p\u00e5 himlen i et stykke tid efter, at selve meteoret er forsvundet. S\u00e5fremt der er overskyet p\u00e5 maksimums-natten, er der ikke grund til at fortvivle. I natten f\u00f8r og efter maksimum er raten ofte n\u00e6sten lige s\u00e5 h\u00f8j som under selve maksimum.<\/span><\/p>\n

Radianten er det sted p\u00e5 himlen, hvorfra meteorerne synes at udstr\u00e5le. For Orionidernes vedkommende befinder den sig i den \u00f8verste del af Orion i n\u00e6rheden af den tr\u00e6k\u00f8lle, som den mytologiske j\u00e6ger holder h\u00e6vet over hovedet. Omr\u00e5det befinder sig under horisonten ved m\u00f8rkets frembrud og st\u00e5r op omkring kl. 22. Radianten beh\u00f8ver imidlertid ikke at befinde sig over horisonten, for at man kan se meteorerne. Hvis radianten for en meteor-sv\u00e6rm befinder sig under horisonten, vil man se meteorerne bev\u00e6ge sig opad fra horison-ten, og netop dette forbavser mange, for normalt forventer man, at en meteor bev\u00e6ger sig nedad. Af og til vil man ligeledes se en sporadisk meteor bev\u00e6ge sig opad. Der vil kun v\u00e6re tale om et meget begr\u00e6nset antal, der optr\u00e6der p\u00e5 denne m\u00e5de, jvf. beregningsgrundlaget for ZHR<\/a><\/strong>. Det lave antal skyldes is\u00e6r, at Jordens atmosf\u00e6re absorberer en stor del af lyset t\u00e6t p\u00e5 horisonten, s\u00e5 kun de allerklareste – dvs. ildkuglerne – er synlige.<\/span><\/p>\n

Med sin beliggenhed p\u00e5 himlens \u00c6kvator kan Orion ses fra hele Jorden \u2013 polerne inklu-sive. Himlens \u00c6kvator g\u00e5r tv\u00e6rs gennem Orion, idet den \u00f8verste af de tre b\u00e6ltestjerner, Mintaka, har en deklination p\u00e5 \u00f70\u00b018\u2019. Fra Nordpolen kan man s\u00e5ledes kun se Orions hoved og overkrop, og fra Sydpolen kun hans underkrop og ben.<\/span><\/p>\n

\"\"\"\"Himlen set fra henholdsvis Nordpolen og Sydpolen. L\u00e6g m\u00e6rke til Lille Bj\u00f8rns halespids, som befinder sig lodret over hovedet, n\u00e5r man st\u00e5r p\u00e5 Nordpolen. P\u00e5 den sydlige halvkugle findes der ikke en tilsvarende klar stjerne til markering af himlens Sydpol. P\u00e5 alle fire kort befinder Orion sig nederst.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Orions B\u00e6lte er ikke synlig p\u00e5 Nordpolen, men teoretisk er det alligevel muligt at se dets \u00f8verste stjerne, Mintaka. Mintakas position er som n\u00e6vnt 18\u2019 syd for himlens \u00c6kvator, og da denne vigtige linje ligger pr\u00e6cis 90\u00b0 fra himlens Nordpol, vil det med andre ord sige, at himlens \u00c6kvator l\u00f8ber langs horisonten, n\u00e5r man st\u00e5r p\u00e5 Jordens top. Nordpolen ligger ved havets overflade, og der er hverken bjerge, tr\u00e6er eller h\u00f8jhuse i n\u00e6rheden til at afbryde den flade horisont. Imidlertid afb\u00f8jer Jordens atmosf\u00e6re lyset<\/a><\/strong>, s\u00e5 stjernerne synes at st\u00e5 h\u00f8jere, end de g\u00f8r i virkeligheden, og helt nede ved horisonten, hvor det passerer gennem den t\u00e6tteste del af atmosf\u00e6ren, er afb\u00f8jningen p\u00e5 omkring \u00bd\u00b0. Man kan derfor \u2019se rundt om hj\u00f8rnet\u2019, hvilket de fleste kender fra Solen, som med sin udstr\u00e6kning p\u00e5 \u00bd\u00b0 faktisk er g\u00e5et ned, n\u00e5r den netop synes at r\u00f8re horisonten med den nederste rand. Mintaka har en lysstyrke p\u00e5 mag. 2,2 og vil s\u00e5ledes v\u00e6re meget vanskelig at se s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 horisonten.<\/span><\/p>\n

\"\"Orion set fra Nordpolen.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Man har dog god tid, for Mintaka st\u00e5r hverken op eller g\u00e5r ned. Den vil hele tiden st\u00e5 i samme h\u00f8jde mod syd, for uanset i hvilken retning man vender sit blik, n\u00e5r man st\u00e5r pr\u00e6cis p\u00e5 Nordpolen, ser man mod syd. \u00d8st, vest og nord eksisterer ikke, og alle stjerner bev\u00e6ger sig i cirkler, som er parallelle i forhold til horisonten. Hvis man g\u00e5r blot nogle f\u00e5 skridt i en vilk\u00e5rlig retning, \u0254: mod syd, dukker verdenshj\u00f8rnerne pludselig op igen.<\/span><\/p>\n

\"\"Ca. 1000 turister bes\u00f8ger hvert \u00e5r Nordpolen.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Man har imidlertid alligevel ikke s\u00e5 god tid til at se stjerner, som man umiddelbart skulle tro. Fra skolernes geografib\u00f8ger l\u00e6rte man, at Solen er p\u00e5 himlen seks m\u00e5neder i tr\u00e6k, og at der i de resterende seks m\u00e5neder er b\u00e6lgravende m\u00f8rkt. Geografib\u00f8gerne glemmer, at der er noget, som hedder tusm\u00f8rke<\/a><\/strong>. Vi kender det herhjemmefra ved solop- og nedgang og is\u00e6r i de lyse n\u00e6tter om sommeren. S\u00e5 l\u00e6nge Solen er mindre end 6\u00b0 under horisonten, er der borgerligt tusm\u00f8rke. Det efterf\u00f8lges af nautisk tusm\u00f8rke, indtil Solen er 12\u00b0 under horisonten, hvorefter der er astronomisk tusm\u00f8rke, indtil den er 18\u00b0 under horisonten. F\u00f8rst herefter indtr\u00e6ffer nattem\u00f8rket. P\u00e5 Nordpolen forsvinder Solen under horisonten den 25. september (og ikke p\u00e5 selve efter\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn pga. f\u00f8rn\u00e6vnte refraktion). Solen dykker ganske langsomt l\u00e6ngere og l\u00e6ngere ned under horisonten, og f\u00f8rst omkring 8. oktober er den kommet s\u00e5 langt ned, at det borgerlige tusm\u00f8rke er slut. Det natutiske tusm\u00f8rke slutter omkring 25. oktober og det astronomiske tusm\u00f8rke omkring 11. novem-ber. F\u00f8rst da er der pr. definition nattem\u00f8rke, hvilket varer indtil omkring 29. januar, hvor tusm\u00f8rkecyklussen begynder igen i modsat r\u00e6kkef\u00f8lge. Der er s\u00e5ledes kun nattem\u00f8rke i godt 2\u00bd m\u00e5ned, og halvdelen af den tid er M\u00e5nen over horisonten. P\u00e5 Sydpolen g\u00e6lder det samme; her er der blot m\u00f8rkt i maj, juni og juli.<\/span><\/p>\n

Det blev f\u00f8r n\u00e6vnt, at Karlsvognen \u00e6ndrer udseende p\u00e5 grund af stjernernes egenbev\u00e6gelse, og at den vil v\u00e6re mere eller mindre uigenkendelig om 100000 \u00e5r. Det samme er naturligvis tilf\u00e6ldet for Orion, men det g\u00e5r meget langsommere. Det skyldes, at stjernerne i Karlsvognen ligger forholdsvis t\u00e6t p\u00e5 Solen, medens Orions ligger meget l\u00e6ngere v\u00e6k. Den n\u00e6rmeste er Betelgeuze, og som det fremg\u00e5r af nedenst\u00e5ende kort, er det da ogs\u00e5 den, som hurtigst \u00e6ndrer position.<\/span><\/p>\n

\"\"Orion i dag og om \u00bd million \u00e5r. Bem\u00e6rk at Tyrens to klareste stjerner, Aldebaran og Elnath (\u03b2 Tau), har flyttet sig s\u00e5 meget, at de blander sig med Orions stjerner, fordi de ligger endnu t\u00e6ttere p\u00e5 Solen end Betelgeuze.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Gennem sommeren har Jupiter og Saturn domineret himlen mod syd efter solnedgang. Nu er det ved at v\u00e6re slut med at nyde synet af de to store gasplaneter. I oktober g\u00e5r Solen tidligt ned. Den 1. oktober g\u00e5r den ned kl. 18:55. Ved m\u00e5nedens udgang sker det kl. 16:43. N\u00e5r tusm\u00f8rket er ved at v\u00e6re overst\u00e5et, bliver Jupiter synlig lavt i sydvestlig retning. Planeten har en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f72 og dukker frem som det f\u00f8rste objekt i omr\u00e5det \u2013 m\u00e5ske lige bortset fra den tiltagende m\u00e5ne, som st\u00e5r nogle f\u00e5 grader fra Jupiter den 3. og igen den 31. Den lave h\u00f8jde over horisonten betyder desv\u00e6rre, at Jupiter hurtigt forsvinder ud af syne. Den 31. oktober g\u00e5r planeten ned kun to timer efter Solen.<\/span><\/p>\n

Det st\u00e5r lidt bedre til med Saturn. Den bliver ogs\u00e5 synlig som et af de f\u00f8rste objekter efter solnedgang; dog noget senere end Jupiter, idet ringplanetens lysstyrke kun er mag. 0,5. Saturn st\u00e5r lidt mere end 20\u00b0 l\u00e6ngere mod \u00f8st end Jupiter og forbliver derfor p\u00e5 himlen omkring 1\u00bd time l\u00e6ngere. Ligesom for Jupiters vedkommende passerer M\u00e5nen t\u00e6t forbi. I dette tilf\u00e6lde er det den 5. oktober, hvor M\u00e5nen er i 1. kvarter.<\/span><\/p>\n

\"\"Jupiter og Saturn p\u00e5 aftenhimlen midt p\u00e5 m\u00e5neden ved tusm\u00f8rkets oph\u00f8r.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I m\u00e5nedens sidste halvdel er der en teoretisk mulighed for at f\u00e5 et glimt af Merkur og Venus lige efter solnedgang. Venus er den nemmeste at se, idet den har en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f73,8. Merkurs st\u00f8rste \u00f8stlige elongation er den 19. med en vinkelafstand p\u00e5 19\u00b0. Den har da en lysstyrke p\u00e5 mag. 0 og st\u00e5r 7\u00b0 til venstre for Venus. De to planeter n\u00e6rmer sig hinanden, og korteste afstand er den 29., hvor Merkur st\u00e5r 3\u00b0 under Venus. Samme aften st\u00e5r den 2 dage gamle m\u00e5ne et par grader over Venus. St\u00f8rste problem er, at Ekliptika har en meget flad vinkel mod horisonten om aftenen i efter\u00e5rsm\u00e5nederne. Det betyder, at de to planeter p\u00e5 trods af en forholdsvis stor vinkelafstand fra Solen st\u00e5r meget lavt. For at se dem, kr\u00e6ves der derfor en helt klar himmel, en helt fri horisont samt en prismekikkert. De kommende par m\u00e5neder vil Venus gradvist vinde h\u00f8jde, og ved juletid g\u00e5r den ned omkring 2\u00bd time efter Solen.<\/span><\/p>\n

\"\"Aftenhimlen ved solnedgang den 29. oktober med M\u00e5nen, Venus og Merkur t\u00e6t sammen. De to \u00f8vrige planeter p\u00e5 Ekliptika er Jupiter og Saturn.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Neptun er til geng\u00e6ld synlig det meste af natten. Synlig burde dog st\u00e5 i g\u00e5se\u00f8jne, for med en lysstyrke p\u00e5 mag. 7,8 kan Solsystemets yderste planet ikke ses med det blotte \u00f8je. Ved m\u00f8rkets frembrud er Neptun allerede kommet et godt stykke op p\u00e5 himlen mod syd\u00f8st. Den befinder sig i Vandmanden t\u00e6t p\u00e5 gr\u00e6nsen til Fiskene, og st\u00e5r hele m\u00e5neden t\u00e6t p\u00e5 \u03c6 (Phi) Aqr, som har en st\u00f8rrelsesklasse p\u00e5 mag. 4. Neptun bev\u00e6ger sig retrogradt, dvs. mod vest i forhold til baggrundsstjernerne. Den begynder m\u00e5neden 0,7\u00b0 vest for \u03c6 og for\u00f8ger i l\u00f8bet af m\u00e5neden afstanden til 1,3\u00b0.<\/span><\/p>\n

\"\"Kortet viser Vandmanden med den letgenkendelige asterisme Vandkrukken. De to pile viser Neptuns position henholdsvis den 1. og den 31. oktober. Bev\u00e6gelsen foreg\u00e5r mod h\u00f8jre.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Uranus kommer i opposition den 28. oktober. Den befinder sig i V\u00e6dderen, og burde med en lysstyrke p\u00e5 mag. 5,7 v\u00e6re noget lettere at finde end Neptun. Desv\u00e6rre ligger Uranus blandt baggrundsstjernerne i et forholdsvist stjernefattigt omr\u00e5de omkring 11\u00b0 syd for de tre klareste stjerner i V\u00e6dderen. Uranus findes nemmest ved hj\u00e6lp af en prismekikkert og nedenst\u00e5ende s\u00f8gekort. I tvivlstilf\u00e6lde kan man vende tilbage til samme omr\u00e5de nogle n\u00e6tter senere og vil da bem\u00e6rke, at en af ‘stjernerne’ har bev\u00e6get sig en lille smule mod vest, for ligesom Neptun bev\u00e6ger Uranus sig retrogradt i oktober.<\/span><\/p>\n

\"\"Uranus\u2019 position i V\u00e6dderen henholdsvis den 1. og 31. oktober. Bev\u00e6gelsen foreg\u00e5r mod h\u00f8jre.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Mars har v\u00e6ret ude af syne i adskillige m\u00e5neder. De r\u00f8de planet var i konjunktion med Solen i august \u2013 tilf\u00e6ldigvis p\u00e5 n\u00e6sten samme tidspunkt som Venus.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus, Mars og Regulus set fra solsatellitten SOHO.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I mellemtiden har Venus som f\u00f8r n\u00e6vnt bev\u00e6get sig om p\u00e5 aftenhimlen, medens Mars skal ops\u00f8ges p\u00e5 morgenhimlen, og i mods\u00e6tning til Venus st\u00e5r den langt mere gunstigt, idet Ekliptika har en stejl vinkel mod horisonten om morgenen i efter\u00e5rsm\u00e5nederne. Sidst p\u00e5 m\u00e5neden st\u00e5r Mars 8\u00b0 over horisonten en time f\u00f8r solopgang. Til geng\u00e6ld har den kun en lysstyrke p\u00e5 mag. 1,8. Mars passerer t\u00e6t forbi Spica i Jomfruen, inden den bev\u00e6ger sig ind i V\u00e6gten, hvor den forbliver resten af \u00e5ret. Mars kommer kun langsomt fri af morgen-d\u00e6mringen, men i l\u00f8bet af n\u00e6ste for\u00e5r og sommer g\u00e5r det st\u00e6rkere, og i oktober 2020 kulminerer det med en meget gunstig opposition.<\/span><\/p>\n

\"\"Mars p\u00e5 morgenhimlen sidst i oktober. Den klare stjerne \u00f8verst til venstre er Arcturus i Bootes.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Asteroiden 29 Amphitrite kommer i opposition den 13. oktober. Med en lysstyrke p\u00e5 mag. 8,7 er den lige netop inden for r\u00e6kkevidde med en god prismekikkert, som i givet fald skal rettes mod et forholdsvist stjernefattigt omr\u00e5de i Fiskene. Et dagligt opdateret s\u00f8gekort kan findes p\u00e5 Heavens-above<\/a><\/strong> eller p\u00e5 The Sky Live<\/a><\/strong>, og ved gentagne observationer med en eller et par n\u00e6tters mellemrum kan man hurtigt konstatere, at asteroiden flytter sig blandt baggrundsstjernerne. 29 Amphitrite blev opdaget i 1854. Den er omkring 200 kilometer i diameter, og g\u00f8r sig s\u00e6rlig bem\u00e6rket ved at have en n\u00e6sten cirkelformet bane om Solen, og desuden h\u00e6lder dens bane kun 6\u00b0 i forhold til Ekliptikas plan.<\/span><\/p>\n

\"\"29 Amphitrites bev\u00e6gelse gennem Fiskene i l\u00f8bet af oktober.<\/span><\/strong><\/h5>\n

\"\"<\/p>\n

M\u00e5nens aktuelle udseende<\/a>.<\/b><\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i oktober 2019 If\u00f8lge den traditionelle inddeling i \u00e5rstider er oktober den midterste af de tre efter\u00e5rs-m\u00e5neder. Det betyder dog ikke, at sommeren er slut, for if\u00f8lge EU direktiv 2000\/84\/EF slutter sommertiden f\u00f8rst den sidste s\u00f8ndag i oktober. I … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":1910,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-1478","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1478","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1478"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1478\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1709,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1478\/revisions\/1709"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1478"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}