{"id":1572,"date":"2019-09-26T15:49:37","date_gmt":"2019-09-26T14:49:37","guid":{"rendered":"http:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=1572"},"modified":"2025-01-01T19:29:15","modified_gmt":"2025-01-01T18:29:15","slug":"stjernehimlen-i-november-2019-og-merkurpassagen-den-11-november-2","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=1572","title":{"rendered":"Stjernehimlen i november 2019 og Merkurpassagen den 11. november"},"content":{"rendered":"

<\/h1>\n
\n

 <\/p>\n

Normalt er Merkur sv\u00e6r at se, fordi den altid befinder sig s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 Solen, at den kun nogle f\u00e5 gange om \u00e5ret kan ses som et stjernelignende objekt p\u00e5 en tusm\u00f8rkebelyst morgen- eller aftenhimmel. I denne m\u00e5ned er der imidlertid mulighed for at se Solsystemets inderste planet p\u00e5 daghimlen \u2013 ikke som en lysende prik, men som en kulsort skive. Den 11. november forekommer der nemlig en forholdsvis sj\u00e6lden astronomisk begivenhed \u2013 en merkurpassage. I indev\u00e6rende \u00e5rhundrede forekommer der 14. En merkurpassage er i bund og grund det samme som en solform\u00f8rkelse; blot er det ikke M\u00e5nen, som skygger for Solen, men planeten Merkur. Selv om Merkur er st\u00f8rre end M\u00e5nen, er den imidlertid s\u00e5 langt fra Jorden, at den slet ikke kan d\u00e6kke for Solen, men blot ses som en lille sort plet, der ganske langsomt bev\u00e6ger sig hen over solskiven. Pletten er for lille til at kunne ses med det blotte \u00f8je, hvorfor det er n\u00f8dvendigt at anvende et teleskop eller evt. en prismekikkert som er forsynet med s\u00e6rlige filtre til soliagttagelser.<\/span><\/p>\n

Merkurpassager kan kun finde sted, n\u00e5r planeten er i eller t\u00e6t p\u00e5 sin opstigende eller nedstigende knude. Merkurs bane h\u00e6lder 7\u00b0 i forhold til Ekliptikas plan, s\u00e5 den passerer dette plan to gange under hvert oml\u00f8b. Knudepunkterne er de to steder, hvor banen krydser Ekliptika, og for at en merkurpassage kan forekomme, skal Merkur befinde sig det sted i sin bane, hvor den ses i samme retning som Solen, dvs. i nedre konjunktion. P\u00e5 grund af den store afstand til Merkur er der et lille spillerum p\u00e5 2\u00b0 p\u00e5 hver side af knudepunkterne. Linjen mellem knudepunkterne g\u00e5r gennem Solen og kaldes for knudelinjen. Knudelinjen bevarer sin stilling i forhold til stjernerne n\u00e6sten u\u00e6ndret gennem lange tidsrum, og som forholdene er i \u00f8jeblikket, kan en merkurpassage kun finde sted i begyndelsen af maj (nedstigende knude) eller i begyndelsen af november (opstigende knude).<\/span><\/p>\n

\"\"<\/span>
Merkurs baneh\u00e6ldning i forhold til Jordens baneplan.<\/strong><\/span><\/figcaption><\/figure>\n

Merkurpassager forekommer med regelm\u00e6ssige mellemrum. Passagerne i november finder sted med 7, 13 og 33 \u00e5rs mellemrum, medens passagerne i maj sker i intervaller p\u00e5 13 og 33 \u00e5r. Merkurpassager i november er hyppigere end passager i maj, men til geng\u00e6ld varer passagerne i maj l\u00e6ngere tid end passagerne i november. Det skyldes, at Merkur er t\u00e6t p\u00e5 aphelion (l\u00e6ngst fra Solen) ved denne tid og derfor bev\u00e6ger sig langsomt i sin bane omkring Solen. Den l\u00e6ngstvarende passage i maj er p\u00e5 knap 9 timer, hvilket forekommer ved en central passage, dvs. hvis Merkur passerer gennem midtpunktet af solskiven. I mods\u00e6tning hertil er Merkur t\u00e6t p\u00e5 perihelion (t\u00e6ttest p\u00e5 Solen) i november og bev\u00e6ger sig hurtigt i sin bane, s\u00e5 passagerne i november er typisk et par timer kortere end i maj. N\u00e5r Merkur er i perihelion, er afstanden til Jorden st\u00f8rre end under aphelion, hvilket betyder, at Merkur under novemberpassagerne kun har en tilsyneladende diameter p\u00e5 10\u201d. Under passagerne i maj er den tilsyneladende st\u00f8rrelse p\u00e5 12\u201d. Til sammenligning havde Venus en st\u00f8rrelse p\u00e5 58\u201d under den seneste venuspassage i juni 2012.<\/span><\/p>\n

Den f\u00f8rste, som forudsagde en merkurpassage, var den ber\u00f8mte matematiker og astronom Johannes Kepler. Da Kepler havde f\u00e6rdiggjort sine tre love for planeternes bev\u00e6gelse i 1619, blev det muligt at beregne planeternes positioner med langt st\u00f8rre n\u00f8jagtighed end tidligere. I 1627 udgav han De Rudolfinske Tavler, Tabulae Rudolphinae, som indeholdt en lang r\u00e6kke tabeller over planeternes positioner. Kepler havde bl.a. beregnet, at Merkur ville passere foran Solen den 7. november 1631, og at Venus ville g\u00f8re det samme en m\u00e5ned senere. Kepler d\u00f8de den 15. november 1630 og n\u00e5ede s\u00e5ledes ikke selv at opleve de forudsagte merkur- og venuspassager.<\/span><\/p>\n

Teleskopet var blevet opfundet 20 \u00e5r tidligere og var allerede taget i brug af mange astronomer i Europa. Kepler havde anbefalet, at projicere et billede af Solen p\u00e5 et stykke hvidt papir eller at benytte et simpelt camera obscura, s\u00e5fremt et teleskop ikke var til r\u00e5dighed. Da det kom til stykket, lykkedes det imidlertid kun ganske f\u00e5 astronomer at observere passagerne, hvilket hovedsagelig skyldes d\u00e5rlige vejrforhold, og det viste sig, at venuspassagen slet ikke var synlig fra Europa. Der foreligger s\u00e5ledes kun \u00e9n brugbar observation af merkurpassagen i 1631. Den blev foretaget af den franske filosof og astronom Pierre Gassendi og offentliggjort i dennes bog Mercurius in sole visus i 1632.<\/span><\/p>\n

Interessen for disse passager var naturligvis stor, idet s\u00e5danne f\u00e6nomener aldrig tidligere var blevet observeret. Gassendis observatorium l\u00e5 i Paris, og dets instrumenter var meget primitive set med vore dages \u00f8jne. Han havde ikke et p\u00e5lideligt ur af den simple \u00e5rsag, at et s\u00e5dant ikke fandtes p\u00e5 dette tidspunkt, og hans observation af merkurpassagen foregik ved at lade Solen skinne gennem et lille rundt hul i v\u00e6ggen, s\u00e5 det dannede et billede p\u00e5 20-25 cm p\u00e5 en hvid sk\u00e6rm i rummets anden ende.<\/span><\/p>\n

For at m\u00e5le positioner og vinkler satte Gassendi en gradopdelt cirkel p\u00e5 sk\u00e6rmen, s\u00e5ledes at cirklen faldt pr\u00e6cist sammen med billedet af Solen. For at bestemme tidspunkterne for Merkurs ind- og udtr\u00e6den af solskiven blev en assistent stationeret uden for med en stor kvadrant. Hans opgave var at observere Solens h\u00f8jde, n\u00e5r Gassendi gav tegn ved at trampe i gulvet. Derved kunne Gassendi bestemme tiden, fordi Solens h\u00f8jde over horisonten h\u00e6nger n\u00f8je sammen med tidspunktet p\u00e5 dagen.<\/span><\/p>\n

I dag kan astronomiske forudsigelser beregnes pr\u00e6cist p\u00e5 sekundet. Keplers planettabeller var de mest p\u00e5lidelige, astronomerne nogensinde havde haft, men Gassendi f\u00f8lte alligevel en vis usikkerhed, s\u00e5 han begyndte at se efter den forventede merkurpassage to dage f\u00f8r Keplers forudsagte dato. Den 5. november regnede det, og den 6. var der overskyet n\u00e6sten hele dagen. Om morgenen den 7. s\u00e5 det lige s\u00e5 dystert ud. Gassendi fortsatte utr\u00e6tteligt men frygtede samtidig, at passagen m\u00e5ske allerede var overst\u00e5et. Omkring kl. 8 begyndte Solen s\u00e5 sm\u00e5t at vise sig gennem skyerne, men t\u00e5ge og dis forhindrede en tilfredsstillende observation, og f\u00f8rst omkring kl. 9 blev Solen klart synlig i korte \u00f8jeblikke.<\/span><\/p>\n

Gassendi fik rettet billedet af Solen ind p\u00e5 sk\u00e6rmen og fik straks \u00f8je p\u00e5 en lille sort plet. Pletten var meget mindre, end han havde forvent, og han kunne ikke tro, at det var Merkur. I 1631 kendte astronomerne ikke afstanden til planeterne og heller ikke deres st\u00f8rrelse. Kepler antog, at Venus ville have en st\u00f8rrelse p\u00e5 7 bueminutter, og at den tilsvarende st\u00f8rrelse for Merkur ville v\u00e6re omkring 2\u00bd bueminut.<\/span><\/p>\n

I stedet antog Gassendi det for en solplet og udm\u00e5lte omhyggeligt dens position, s\u00e5 han kunne bruge den som referencepunkt, s\u00e5fremt han skulle v\u00e6re s\u00e5 heldig at se merkurpassagen. Kort efter blev han imidlertid overrasket over at se, at pletten havde flyttet sig. Selvom bev\u00e6gelsen var for hurtig til en almindelig solplet, syntes den lille st\u00f8rrelse ikke at pege p\u00e5, at det faktisk var Merkur. Gassendi var derfor stadig usikker, men hver gang Solen lyste gennem skyerne, var det tydeligt, at pletten langsomt bev\u00e6gede sig v\u00e6k fra sin oprindelige position.<\/span><\/p>\n

Enhver tvivl forsvandt, og Gassendi inds\u00e5, at hans t\u00e5lmodighed blev bel\u00f8nnet. Han trampede derfor i gulvet som et signal til sin assistent om at m\u00e5le Solens h\u00f8jde. Den trol\u00f8se mand, hvis navn er blevet glemt af historien, var imidlertid blevet tr\u00e6t af den forg\u00e6ves ventetid og havde forladt sin post. Gassendi fortsatte sine observationer, og heldigvis lykkedes det at finde assistenten og f\u00e5 ham tilbage hurtigt nok til at m\u00e5le solh\u00f8jden, s\u00e5 Gassendis observation kunne dokumentere de Rudolfinske Tabellers p\u00e5lidelighed.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/span>
Gasendi, Mercurius in sole visus 1632.<\/strong><\/span><\/figcaption><\/figure>\n

Merkurpassager kan egentligt ikke bruges til noget praktisk. I 1663 foreslog den skotske astronom James Gregory at anvende venus- og merkurpassager til bestemmelse af den astronomiske enhed. De mange efterf\u00f8lgende observationer gav imidlertid lige s\u00e5 mange forskellige resultater, som der var observat\u00f8rer. Edmond Halley p\u00e5viste i 1716, at afstanden til Merkur er for stor til at give en p\u00e5lidelig parallaksem\u00e5ling. Han foreslog i stedet at benytte Venus, n\u00e6ste gang en af de sj\u00e6ldne venuspassager ville forekomme. If\u00f8lge hans beregninger kunne metoden fastl\u00e6gge afstanden fra Jorden til Solen med en fejlmargen p\u00e5 kun 0,2%. Chancen kom i 1761 og i 1769. England og Frankrig var p\u00e5 den tid de f\u00f8rende nationer i Europa, b\u00e5de politisk og videnskabeligt og var i 1761 midt i Syv\u00e5rskrigen, men alligevel kom der et vist samarbejde i stand mellem de to nationer, og det lykkedes at udsende en r\u00e6kke ekspeditioner til s\u00e5 fjerne destinationer som St. Helena, Sumatra og Sibirien.<\/span><\/p>\n

I 1768 blev James Cooks sendt p\u00e5 en jordomrejse for at observere venuspassagen fra Tahiti i 1769. Efter venuspassagen fortsatte Cook sit togt og udf\u00f8rte en omfattende og bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdig n\u00f8jagtig unders\u00f8gelse af New Zealands og det \u00f8stlige Australiens kystlinie. I \u00e5r er det s\u00e5ledes 250 \u00e5r siden, at mange af disse dengang for europ\u00e6erne ukendte omr\u00e5der skiftede status fra Terra Incognita til europ\u00e6iske kolonier. De oprindelige maorier p\u00e5 New Zealand har boykottet festlighederne i anledning af jubil\u00e6et, men det er en helt anden historie. Det blev for \u00f8vrigt en lang tur, for Cook vendte hjem via Kap det Gode H\u00e5b og ankom f\u00f8rst til i England i 1771.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/span>
Merkurpassagen i 2019. Bem\u00e6rk, at de angivne tidspunkter er beregnet ud fra Jordens centrum, hvor man af naturlige \u00e5rsager ikke kan opholde sig, s\u00e5 p\u00e5 Jordens overflade kan tiderne variere en lille smule afh\u00e6ngig af iagttagerens geografiske placering.<\/strong><\/span><\/figcaption><\/figure>\n

I Odense begynder passagen kl. 13:35:31, og i mods\u00e6tning til passagen i 2016 kan hele forl\u00f8bet ikke ses fra Danmark, idet Solen g\u00e5r ned umiddelbart f\u00f8r Merkur er kommet l\u00e6ngst ind p\u00e5 solskiven.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/span>
Tidsforl\u00f8bet for passagen i Odense.<\/strong><\/span><\/figcaption><\/figure>\n

Bem\u00e6rk at tidspunktet for merkurpassagens begyndelse, eller 1. kontakt (kl. 13:35:31) er defineret som det tidspunkt, hvor planetens skive netop ber\u00f8rer Solens skive. 1. kontakt kan derfor ikke ses. Nogle f\u00e5 sekunder senere bem\u00e6rker man et lille indhak i Solens rand, og de f\u00f8lgende 1 minut og 41 sekunder bliver indhakket st\u00f8rre og st\u00f8rre, indtil 2. kontakt, som er det tidspunkt, hvor Merkur igen lige netop ber\u00f8rer Solens rand, men denne gang p\u00e5 indersiden af skiven og s\u00e5ledes kan ses i sin helhed.<\/span><\/p>\n

Hele passagen varer knap 5\u00bd time, men som n\u00e6vnt kan vi fra Danmark kun f\u00f8lge omkring halvdelen, idet Solen g\u00e5r ned, inden Merkur er kommet l\u00e6ngst ind p\u00e5 solskiven, hvilket er lidt \u00e6rgerligt, idet der er tale om en n\u00e6sten central passage, hvor Merkur passerer kun 1\u201916\u201d fra solskivens midtpunkt. N\u00e6ste gang den kommer endnu t\u00e6ttere p\u00e5 bliver i november 2190.<\/span><\/p>\n

Bem\u00e6rk at Merkur passerer Solen fra venstre mod h\u00f8jre. Afh\u00e6ngig af det optiske system vender et astronomisk teleskop imidlertid ofte billedet omvendt, s\u00e5 det er en god ide at unders\u00f8ge det anvendte teleskop i forvejen, s\u00e5 man ved pr\u00e6cist, hvordan det vender billedet. Bem\u00e6rk ogs\u00e5, at Merkur er meget lille. Den lille sorte plet sp\u00e6nder over 10\u201d, medens Solens st\u00f8rrelse er 1939\u201d, og endnu engang understreges det, at man naturligvis kun m\u00e5 anvende et teleskop eller en prismekikkert med s\u00e6rlige filtre til soliagttagelser.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/span>
Merkurpassagen i 2016.<\/strong><\/span><\/figcaption><\/figure>\n

De n\u00e6ste tre merkurpassager er alle synlige fra Danmark. Den f\u00f8rste finder sted l\u00f8rdag den 13. november 2032, og den f\u00f8lgende, som forekommer i 2039, finder ligeledes sted i november \u2013 n\u00e6rmere bestemt mandag den 7. Den sidste af de tre n\u00e6vnte finder sted fredag den 7. maj 2049. Til sammenligning forekommer n\u00e6ste venuspassage l\u00f8rdag den 11. december 2117. Denne passage kan desv\u00e6rre ikke ses fra Danmark, idet den begynder kl. 01:57:27 UT og varer indtil kl. 07:45:44 UT. P\u00e5 det tidspunkt er det nat p\u00e5 vore breddegrader. Hvis man ikke vil rejse efter det, kommer chancen dog igen allerede den 8. december 2125. Det er ogs\u00e5 en l\u00f8rdag, og denne dag begynder venuspassagen kl. 14:21:57.<\/span><\/p>\n

Merkur er ekstremernes planet. Det er Solsystemets mindste planet. Det er den planet, som kredser t\u00e6ttest p\u00e5 Solen. Det er den planet, som har den mest elliptiske bane, og det er den planet, som har det st\u00f8rste temperaturudsving mellem dag og nat. Merkur er opkaldt efter gudernes sendebud, og da den er en af de fem planeter, som kan ses med det blotte \u00f8je, har den spillet en stor rolle i mytologien i alle kulturer.<\/span><\/p>\n

P\u00e5 samme m\u00e5de som de \u00f8vrige planeter, som kan ses med det blotte \u00f8je, har Merkur v\u00e6ret kendt, siden vores forf\u00e6dre begyndte at interessere sig for himlens f\u00e6nomener. De tidligst kendte optegnede observationer af Merkur er fra Mul-Apin tavlerne. Disse observationer stammer fra omkring det 4. \u00e5rhundrede f.kr. Babylonierne kaldte planeten Nabu efter gudernes budbringer i deres mytologi.<\/span><\/p>\n

Gr\u00e6kerne troede, at der var tale om to forskellige planeter og kaldte den Apollon, n\u00e5r den var synlig f\u00f8r solopgang og Hermes, n\u00e5r den viste sig p\u00e5 himlen efter solnedgang. Senere blev de klare over, at der var tale om den samme planet, hvorefter de udelukkende kaldte den Hermes. Ogs\u00e5 i den gr\u00e6ske mytologi var Hermes gudernes rapfodede budbringer. Romerne havde de samme guder som gr\u00e6kerne, blot med andre navne, og i den romerske mytologi hed budbringeren Merkur.<\/span><\/p>\n

En vedholdende legende siger, at Copernicus aldrig s\u00e5 Merkur p\u00e5 grund af t\u00e5ge og dis fra floden Vistula, som l\u00f8ber gennem hans hjemby Torun i Polen. Historien er sandsynligvis ikke sand, idet Copernicus tilbragte adskillige \u00e5r i Italien, hvor forholdene er v\u00e6sentligt bedre. Sandt er det dog, at Merkur aldrig er s\u00e6rlig fremtr\u00e6dende, og mange mennesker har aldrig set den lille planet, men n\u00e5r den f\u00f8rst er fundet i morgen- eller aftend\u00e6mringen, er den dog forbavsende lysst\u00e6rk. Faktisk kan den blive klarere end samtlige stjerner med undtagelse af Sirius. Problemet er, at den aldrig ses p\u00e5 en helt m\u00f8rk himmel og derfor som oftest forsvinder p\u00e5 den tusm\u00f8rkebelyste himmelbaggrund.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/span>
St\u00f8rrelsesforholdet mellem Merkur og Jorden.<\/strong><\/span><\/figcaption><\/figure>\n

Med en diameter p\u00e5 4880 kilometer og en masse p\u00e5 3,3022\u00d71023 kg er Merkur kun lidt st\u00f8rre end Jordens m\u00e5ne. Den er mindre end Jupiters m\u00e5ne Ganymede og Saturns m\u00e5ne Titan, men til geng\u00e6ld er dens massefylde den n\u00e6sth\u00f8jeste af alle planeterne. Med en massefylde p\u00e5 5,427 g\/cm3, bliver den kun overg\u00e5et af Jordens 5,515 g\/cm3.<\/span><\/p>\n

Den f\u00f8rste, som s\u00e5 Merkur gennem et teleskop, var Galileo Galilei. Han havde opdaget Venus\u2019 faser, men hans teleskop var ikke godt nok til at vise de tilsvarende faser hos Merkur. I 1631 foretog Pierre Gassendi den f\u00f8rste observation af en merkurpassage, som var blevet forudsagt af Kepler, og i 1639 var teleskoperne blevet s\u00e5 gode, at den italienske astronom Giovanni Battista Zupi som den f\u00f8rste p\u00e5viste, at Merkur har faser ligesom Venus. Disse observationer beviste, at Merkur kredser om Solen, og de gav det endelige bevis p\u00e5, at Copernicus\u2019 verdensbillede er det korrekte.<\/span><\/p>\n

F\u00f8rst i 1974 fik astronomerne set Merkur p\u00e5 n\u00e6rt hold. Dette \u00e5r passerede rumsonden Mariner 10 t\u00e6t forbi og var derved i stand til at optage detaljerede billeder af planetens overflade. Mariner bane var lagt, s\u00e5 den passerede Merkur tre gange i 1974\/75, men rumsondens oml\u00f8bstid var pr\u00e6cis det dobbelte af Merkurs egenrotation, s\u00e5 det var altid den samme side af planeten, der var belyst ved hver passage. Det var derfor kun muligt at kortl\u00e6gge omkring 45% af Merkurs overflade.<\/span><\/p>\n

Ved et overfladisk blik ligner Merkur Jordens m\u00e5ne. Det knast\u00f8rre landskab er overs\u00e5et af talrige kratere fra asteroidenedslag og af \u00e6ldgamle lavastr\u00f8mme, som sammen med udstrakte sletteomr\u00e5der viser, at planeten har v\u00e6ret geologisk inaktiv i milliarder af \u00e5r. Men i mods\u00e6tning til M\u00e5nen og Mars, der har betydelige str\u00e6kninger af ensartede landskabsformer, virker Merkurs overflade meget mere ustruktureret og rodet. Andre almindelige tr\u00e6k omfatter Dorsa (rynker\/bjergkamme), Montes (bjerge), Planitiae (sletter), Rupes (skr\u00e6nter) og Valles (dale).<\/span><\/p>\n

Navne p\u00e5 Merkurs formationer stammer fra en r\u00e6kke forskellige kilder. Kratere er opkaldt efter kunstnere, musikere, malere og forfattere; bjergkamme er opkaldt efter videnskabsm\u00e6nd; fordybninger er opkaldt efter arkitektoniske bygningsv\u00e6rker; bjerge er opkaldt efter ordet varm p\u00e5 forskellige sprog; sletter er opkaldt efter Merkur p\u00e5 forskellige sprog; skr\u00e6nter er opkaldt efter videnskabelige ekspeditionsskibe, og dale er opkaldt efter radioteleskoper.<\/span><\/p>\n

Den n\u00e6ste mission til Merkur var NASAs MErcury Surface, Space ENviroment, GEo-chemistry and Ranging (MESSENGER). Rumsonden var udstyret med langt mere avancerede instrumenter end sin forg\u00e6nger. Desuden skulle MESSENGER g\u00e5 i kredsl\u00f8b om Merkur frem for blot at flyve forbi.<\/span><\/p>\n

MESSENGER blev opsendt den 4. august 2004, og den skulle ud p\u00e5 en lang omvej, f\u00f8r det kunne lade sig g\u00f8re at inds\u00e6tte den i kredsl\u00f8b om Merkur i marts 2011. Det f\u00f8rste \u00e5r blev benyttet til en omfattende kortl\u00e6gning af Merkurs overflade. Missionen blev forl\u00e6nget flere gange, indtil rumsonden l\u00f8b t\u00f8r for br\u00e6ndstof i april 2015 og til sidst styrtede ned p\u00e5 Merkurs overflade.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/span>
Farveforst\u00e6rket mosaik sammensat af en lang r\u00e6kke optagelser fra MESSENGER i forskellige b\u00f8lgel\u00e6ngder.<\/strong><\/span><\/figcaption><\/figure>\n

ESA (European Space Agency) og JAXA (Japan Aerospace and Exploration Agency) opsendte i f\u00e6llesskab en tredje rummission til Merkur i oktober 2018. BepiColombo skal bl.a. bestemme, hvordan Merkurs magnetfelt dannes, og den skal afpr\u00f8ve Einsteins relativitetsteori. BepiColombo er udstyret med fire ionmotorer, og ligesom sine forg\u00e6ngere skal rumsonden foretage n\u00e6re passager af de indre planeter for at decelerere, inden den endelige omkredsning af Merkur begynder i slutningen af 2025. Rumsonden best\u00e5r af to separate sonder, hvoraf den ene skal kortl\u00e6gge Merkur, medens den anden skal unders\u00f8ge magnetfeltet.<\/span><\/p>\n

Efter\u00e5ret er en god s\u00e6son til at l\u00e6re stjernehimlen at kende. Om aftenen st\u00e5r sommerens stjernebilleder fortsat h\u00f8jt p\u00e5 himlen, i l\u00f8bet af natten kommer vinterstjernebillederne op over horisonten, og inden daggry begynder for\u00e5rets stjernebilleder s\u00e5 sm\u00e5t at melde deres ankomst.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/span>
Himlen mod nord ved midnat midt i november.<\/strong><\/span><\/figcaption><\/figure>\n

Hvis man retter blikket mod nord ved midnat, vil man m\u00e5ske synes, at himlen ser lidt tom ud. En stor del udg\u00f8res af det store men forholdsvist svage Dragen. Det tydeligste stjernem\u00f8nster er Karlsvognen, hvis syv stjerner st\u00e5r mod NN\u00d8 med vognstangen pegende ned mod horisonten. Karlsvognen er som bekendt en del af Store Bj\u00f8rn, og vognstangen er i virkeligheden bj\u00f8rnens hale. Store Bj\u00f8rns mindre navnef\u00e6lle, Lille Bj\u00f8rn, st\u00e5r mod nord, og p\u00e5 denne tid af natten og \u00e5ret synes den at h\u00e6nge i halespid-sen med hovedet ned mod horisonten. Selve halespidsen flytter sig ikke i l\u00f8bet af natten, idet den udg\u00f8res af Nordstjernen, som altid st\u00e5r pr\u00e6cist mod nord p\u00e5 det samme sted af himlen. Mod \u00f8st er L\u00f8ven p\u00e5 vej op over horisonten, medens Sommertrekantens nederste stjerne, Altair i \u00d8rnen, til geng\u00e6ld er forsvundet under horisonten mod vest. De sm\u00e5 stjernebilleder, som findes i omr\u00e5det, er ligeledes enten g\u00e5et ned eller er p\u00e5 vej ned. Det st\u00f8rste af dem, R\u00e6ven, er dog fortsat over horisonten, men dets stjerner er alle meget svage, og ingen af dem kan ses s\u00e5 lavt p\u00e5 himlen.Gr\u00e6nsen for R\u00e6vens svage stjerner er markeret p\u00e5 kortet.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/span>
Himlen mod syd ved midnat midt i november. Bem\u00e6rk Vintertrekanten og Vintersekskanten.<\/strong><\/span><\/figcaption><\/figure>\n

Som det fremg\u00e5r af stjernekortet, befinder vinterstjernebilledet Tyren med den r\u00f8de k\u00e6mpe Aldebaran og de to stjernehobe Plejaderne og Hyaderne sig h\u00f8jt p\u00e5 himlen i sydlig retning.<\/span><\/p>\n

Andre bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige stjernebilleder p\u00e5 denne del af himlen er Kusken. Is\u00e6r l\u00e6gger man m\u00e6rke til himlens sjetteklareste stjerne Capella og tre svagere, som danner en trekant lige under Capella. I mytologien repr\u00e6senterer Capella en ged, medens de tre stjerner er gedens kid. Inden der i 1930 blev enighed om en n\u00f8jagtig afgr\u00e6nsning af stjernebillederne, var en stjerne delt mellem Kusken og Tyren. Den vises p\u00e5 gamle stjernekort som b\u00e5de Kuskens h\u00f8jre fod og spidsen af Tyrens venstre horn. Da Johann Bayer i 1603 som den f\u00f8rste benyttede latinske bogstaver til at identificere stjernerne indenfor hvert enkelt stjernebillede, fik den p\u00e5g\u00e6ldende stjerne to ben\u00e6vnelser: \u03b1 Tauri og \u03b3 Aurigae. Nutidens astronomer katalogiserer den udelukkende som tilh\u00f8rende Tyren.<\/span><\/p>\n

Til venstre for Kusken ses de to klare stjerner, Castor og Pollux i Tvillingerne, medens Perseus befinder sig i zenith til h\u00f8jre for Kusken. Andromeda og Pegasus (som i lighed med Tyren og Kusken er f\u00e6lles om en stjerne) st\u00e5r h\u00f8jt p\u00e5 himlen mod vest, og umiddelbart herunder ses de mindre stjernebilleder Trekanten og V\u00e6dderen samt Fiskene med sine fortrinsvist svage stjerner. Helt nede ved sydvesthorisonten sv\u00f8mmer s\u00f8uhyret fra sagnet om Andromeda. P\u00e5 dansk har det dog et mere fredeligt navn, nemlig Hvalen.<\/span><\/p>\n

Orion er kommet helt fri af horisonten, og det samme er himlens klareste stjerne, Sirius. Sammen med den r\u00f8de Betelgeuze i Orion og Procyon i Lille Hund danner Sirius en n\u00e6sten ligesidet trekant, som g\u00e5r under navnet Vintertrekanten. Geometrilektionen kan udvides yderligere, idet Castor\/Pollux, Capella, Aldebaran, Rigel, Sirius og Procyon tilsammen danner en meget stor sekskant, Vintersekskanten.<\/span><\/p>\n

I overensstemmelse med indledningen, som fortalte, at for\u00e5rets stjernebilleder s\u00e5 sm\u00e5t begynder at melde deres ankomst allerede i november, bliver Jomfruens klareste stjerne Spica synlig umiddelbart f\u00f8r solopgang. Udover at v\u00e6re Jomfruens klareste stjerne er Spica samtidig himlens 16. klareste. Den kan nemt findes ved at f\u00f8lge kurven p\u00e5 Karlsvognens vognstang (Store Bj\u00f8rns hale) ned til Arcturus og forts\u00e6tte et lige s\u00e5 stort stykke som afstanden mellem vognstangen og Arcturus.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/span>
Morgenhimlen midt i november kl. 06.<\/strong><\/span><\/figcaption><\/figure>\n

Under merkurpassagen bev\u00e6ger Merkur sig fra \u00f8st mod vest. N\u00e5r passagen er overst\u00e5et, befinder den sig s\u00e5ledes p\u00e5 morgenhimlen, men der g\u00e5r indtil sidst p\u00e5 m\u00e5neden, f\u00f8r den bliver synlig i daggryet. St\u00f8rste vestlige elongation, dvs. vinkelafstand fra Solen, bliver den 28. november med en afstand p\u00e5 20\u00b0. P\u00e5 dette tidspunkt har Merkur en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f70,6 og st\u00e5r i en h\u00f8jde over horisonten p\u00e5 9\u00b0 tre kvarter f\u00f8r solopgang. Den f\u00f8lgende uges tid bliver vinkelafstanden til Solen mindre, men da lysstyrken forbliver p\u00e5 nogenlunde samme niveau, er det muligt at f\u00f8lge Merkur et stykke tid ind i december.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/span>
Morgenhimlen tre kvarter f\u00f8r solopgang den 28. november. De tre himmellegemer er i r\u00e6kkef\u00f8lge fra venstre Merkur, Mars og Spica.<\/strong><\/span><\/figcaption><\/figure>\n

Som det fremg\u00e5r af ovenst\u00e5ende, befinder planeten Mars sig ogs\u00e5 p\u00e5 morgenhimlen. Eftersom den st\u00e5r h\u00f8jere p\u00e5 himlen end Merkur, kan den ses allerede fra f\u00f8rst p\u00e5 m\u00e5neden. Afstanden mellem Jorden og Mars er imidlertid meget stor, s\u00e5 den r\u00f8de planets lysstyrke er kun mag. 1,8. Mars befinder sig i Jomfruen og passerer 3\u00b0 nord for Spica i m\u00e5nedens begyndelse. I l\u00f8bet af m\u00e5neden bev\u00e6ger den sig mod \u00f8st og n\u00e6rmer sig gr\u00e6nsen mellem Jomfruen og V\u00e6gten.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/span>
Merkurs og Mars\u2019 baneforl\u00f8b i november. Merkur befinder sig i V\u00e6gten og Mars i Jomfruen.<\/strong><\/span><\/figcaption><\/figure>\n

I l\u00f8bet af november bliver Jupiter vanskeligere og vanskeligere at se. Den st\u00e5r lavt p\u00e5 himlen, og den 1. g\u00e5r den ned 2 timer efter Solen. Dette er svundet til 1 time og 16 minutter ved m\u00e5nedens udgang. N\u00e5r der samtidig tages hensyn til tusm\u00f8rket, er der s\u00e5ledes kun meget kort tid til at f\u00e5 et sidste glimt af Jupiter i 2019. Hvis vejret er helt klart den 28., er der en lille ekstra bonus for de skarpsynede, for denne aften befinder Jupiter, det tynde segl p\u00e5 den tiltagende M\u00e5ne samt Venus sig t\u00e6t sammen.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/span>
Aftenhimlen 28. november.<\/strong><\/span><\/figcaption><\/figure>\n

Venus begynder s\u00e5 sm\u00e5t at kunne ses allerede f\u00f8rst p\u00e5 m\u00e5neden. Den har en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f73,8 og dukker derfor hurtigt frem i tusm\u00f8rket, selv om den st\u00e5r lavt p\u00e5 himlen. H\u00f8jden over horisonten bliver st\u00f8rre i l\u00f8bet af m\u00e5neden, og vinkelafstanden til Solen bliver ligeledes st\u00f8rre. Den hurtige \u00f8stg\u00e5ende bev\u00e6gelse betyder, at afstanden mellem Venus og Jupiter er formindsket med n\u00e6sten 1\u00b0 fra aften til aften. N\u00e6rmeste afstand bliver den 23. og 24., hvor Venus passerer 1\u00bd\u00b0 syd for Jupiter.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/span>
Venus\u2019 og Jupiters baneforl\u00f8b i november. \u201dStjernen\u201d mod sydvest er Merkur, som befinder sig p\u00e5 aftenhimlen i dagene inden merkurpassagen. Den er dog vanskelig eller endda umulig at se p\u00e5 grund af dens svage lysstyrke og meget lave h\u00f8jde over horisonten efter solnedgang.<\/strong><\/span><\/figcaption><\/figure>\n

Jupiters lave h\u00f8jde over horisonten bevirker, at Jordens atmosf\u00e6re p\u00e5virker lyset s\u00e5 meget, at detaljerne i gasplanetens skyd\u00e6kke bliver udvisket. Jupiter har ogs\u00e5 en mindre udstr\u00e6kning end for blot nogle m\u00e5neder siden. Under oppositionen den 10. juni havde Jupiter en tilsyneladende st\u00f8rrelse p\u00e5 46\u201d. I november er afstanden mellem Jupiter og Jorden blevet s\u00e5 meget st\u00f8rre, at den tilsyneladende st\u00f8rrelse \u2019kun\u2019 er 33\u201d. Gennem et teleskop er det dog fortsat muligt at se Jupiters fire store m\u00e5ner som sm\u00e5 stjernelignende prikker t\u00e6t p\u00e5 planeten. Hvis det samme teleskop rettes mod Venus er det derimod lidt af en skuffelse. Venus er n\u00e6sten fuldt belyst, og dens lille strukturl\u00f8se skive m\u00e5ler kun 11\u201d.<\/span><\/p>\n

Saturn st\u00e5r h\u00f8jere p\u00e5 himlen end b\u00e5de Jupiter og Venus efter solnedgang. Ligesom Jupiter n\u00e6rmer ringplaneten sig Solen, s\u00e5 ogs\u00e5 i dette tilf\u00e6lde er der kun kort tid, inden den st\u00e5r for lavt over horisonten. I begyndelsen af m\u00e5neden g\u00e5r Saturn ned knap 3\u00bd time efter Solen, og sidst p\u00e5 m\u00e5neden er der en time mindre til r\u00e5dighed. Saturn sp\u00e6nder over 16\u201d og ringsystemet over 36\u201d, hvilket for sidstn\u00e6vntes vedkommende er mere end Jupiters tilsyneladende st\u00f8rrelse.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/span>
Sammenligning mellem Jupiters og Saturns tilsyneladende st\u00f8rrelse i november.<\/strong><\/span><\/figcaption><\/figure>\n

Der er langt fra Saturn til Solsystemets yderste planeter \u2013 b\u00e5de i rum og tid. Dens afstand fra Solen er 1\u00bd milliard kilometer, medens afstanden til den yderste er mere end dobbelt s\u00e5 stor. Saturn kan ses med det blotte \u00f8je og har derfor v\u00e6ret kendt siden menneskehedens barndom, og lige siden oldtiden havde Saturn haft status som den yderste af planeterne. Denne status \u00e6ndrede sig, da Uranus blev opdaget i 1781, og Uranus beholdt endda kun sin status i 65 \u00e5r, idet Neptun blev fundet i 1846. Grunden til den sene erkendelse af Solsystemets enorme udstr\u00e6kning var, at teleskopet f\u00f8rst skulle opfindes. De to yderste planeter kan nemlig ikke ses med det blotte \u00f8je \u2013 Uranus siges dog lige netop at kunne skimtes under helt ideelle betingelser.<\/span><\/p>\n

Neptun befinder sig i \u00f8jeblikket i Vandmanden lidt mere end 1\u00b0 vest for \u03c6 (Phi), som har en lysstyrke p\u00e5 mag. 4, hvilket skal sammenlignes med Neptuns mag. 8. Neptun var i opposition i september og udf\u00f8rer derfor fortsat den retrograde del af sin oppositionssl\u00f8jfe. P\u00e5 grund af den store afstand p\u00e5 mere end 3 milliarder kilometer bev\u00e6ger Neptun sig langsomt blandt baggrundsstjernerne. Nedenst\u00e5ende detaljerede kort over Neptuns bev\u00e6gelse i november og december har et synsfelt p\u00e5 knap 4\u00b0. Et overordnet s\u00f8gekort til omr\u00e5det kan ses under omtalen af\u00a0stjernehimlen i oktober<\/strong><\/a>. Neptun begynder m\u00e5neden med en afstand p\u00e5 1,3\u00b0 fra \u03c6, og da den retrograde bev\u00e6gelse afsluttes sidst i november, n\u00e5r Neptun kun at for\u00f8ge afstanden til 1,5\u00b0 inden m\u00e5nedens udgang.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/span>
Neptuns baneforl\u00f8b med retrograd bev\u00e6gelse i november og prograd bev\u00e6gelse i december. Tallene henviser til lysstyrken p\u00e5 den p\u00e5g\u00e6ldende stjerne. De tre nederst til venstre hedder alle sammen Psi, henholdsvis \u03c81, \u03c82 og \u03c83. \u03c81 er den klareste med mag. 4,2. \u03c82 har mag. 4,4 og den svageste er \u03c83 med mag. 5. Pas p\u00e5 ikke at forveksle Neptun med stjernen p\u00e5 mag. 7.<\/strong><\/span><\/figcaption><\/figure>\n

Uranus var i opposition sidst i oktober. Den blev som netop n\u00e6vnt opdaget i 1781, og kan under de allermest gunstige forhold lige netop skimtes med det blotte \u00f8je som en meget svag stjerne. S\u00e5danne gode forhold er vi ikke forv\u00e6nte med her i Danmark, s\u00e5 der m\u00e5 som minimum anvendes en prismekikkert. Uranus befinder sig i et forholdsvist stjernefattigt omr\u00e5de i V\u00e6dderen, s\u00e5 det kr\u00e6ver lidt omhu for at finde den. Ligesom Neptun bev\u00e6ger Uranus sig kun langsomt, s\u00e5 s\u00f8gekortet og vejledningen\u00a0fra oktober<\/strong><\/a>\u00a0kan fortsat bruges. Hvis man er i tvivl, om man har fundet planeten, kan man vende tilbage til samme omr\u00e5de med nogle n\u00e6tters mellemrum og vil da bem\u00e6rke, at en af \u2019stjernerne\u2019 har bev\u00e6get sig en lille smule mod vest, for Uranus bev\u00e6ger sig retrogradt hele m\u00e5neden.<\/span><\/p>\n

Asteroiden 4 Vesta befinder sig i n\u00e6sten samme omr\u00e5de som Uranus. Den kommer i opposition i Tyren den 12., og opn\u00e5r en lysstyrke p\u00e5 mag. 6,5. Hele m\u00e5neden kommer den ikke under mag. 6,9 og er derfor nem at se med en prismekikkert. Den bedste mulighed for at finde Solsystemets 2. st\u00f8rste asteroide kommer i begyndelsen af m\u00e5neden, hvor den passerer mindre end \u00bd\u00b0 fra to 4. st\u00f8rrelsesklasse stjerner i Tyren, Omikron og Xi. Vesta bev\u00e6ger sig derefter ind i Hvalen, hvor den passerer 1\u00b0 fra Lambda Ceti p\u00e5 mag. 5 sidst p\u00e5 m\u00e5neden.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/span>
Vestas position henholdsvis den 1. og den 30. november.<\/strong><\/span><\/figcaption><\/figure>\n

Et dagligt opdateret og mere detaljeret kort over Vestas aktuelle position kan findes p\u00e5\u00a0Heavens-above<\/strong><\/a>. Vesta er den klareste af asteroiderne, hvilket is\u00e6r skyldes, at den har en meget lys overflade, som tilbagekaster 42% af sollyset. Denne reflektionsevne kaldes albedo, og til sammenligning har M\u00e5nen en albedo p\u00e5 12, dvs. den reflekterer 12% af lyset.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/span>
Vestas bane gennem Tyren og Hvalen i l\u00f8bet af november.<\/strong><\/span><\/figcaption><\/figure>\n

Som bekendt vender M\u00e5nen altid samme side mod Jorden, og man siger, at M\u00e5nen har bunden rotation. I forhold til stjernerne tager \u00e9n rotation af M\u00e5nen samme tid som \u00e9t oml\u00f8b om Jorden, nemlig 27 d\u00f8gn, 7 timer, 43 minutter og 12 sekunder. I forhold til retningen mod Solen bliver rotations- og oml\u00f8bstiden lidt l\u00e6ngere, nemlig 29 d, 12 t, 44 min og 3 sek.<\/span><\/p>\n

M\u00e5nens baneplan om Jorden h\u00e6lder 5\u00b0,1 i forhold til Jordens baneplan om Solen, og Jordens baneplan om Solen h\u00e6lder 23\u00bd\u00b0 i forhold til \u00e6kvatorplanet. Sammen med m\u00e5nebanens ellipseform og dens rotationsakses h\u00e6ldning p\u00e5 6\u00b0,7 mod baneplanet bevirker det de f\u00f8romtalte librationer, dvs. tilsyneladende vipninger og drejninger af M\u00e5nen i forhold til retningen mod Jorden. P\u00e5 grund af den excentriske bane om Jorden kommer den ellers bundne rotation desuden ud af trit, fordi M\u00e5nen bev\u00e6ger sig hurtigst, n\u00e5r den er t\u00e6ttest p\u00e5 Jorden og langsomst, n\u00e5r den er l\u00e6ngst v\u00e6k. Vi kan derfor se lidt rundt om \u201chj\u00f8rnet\u201d p\u00e5 henholdsvis den \u00f8stlige og vestlige rand samt se lidt hen over polerne. Der er tale om ca. 8\u00b0 til siderne og ca. 7\u00b0 i det lodrette plan. Faktisk kan vi se op til 59% af M\u00e5nens overflade, selv om vi selvf\u00f8lgelig kun kan se halvdelen af gangen. Kun 41% forbliver s\u00e5ledes permanent ude af syne.<\/span><\/p>\n

Alle formationer, bortset fra de, som ligger i centrum af m\u00e5neskiven, udviser mere eller mindre fortegning. F.eks. ses det kendte krater Plato med den m\u00f8rke bund ved foden af M\u00e5nealperne som ovalt, sk\u00f8nt det i virkeligheden er n\u00e6sten perfekt cirkelformet. Det mest fremtr\u00e6dende krater, opkaldt efter Tycho Brahe, ligger ogs\u00e5 s\u00e5 langt fra M\u00e5nens midte, at det synes at v\u00e6re ovalt. Et andet eksempel er m\u00e5nehavet Mare Crisium. Det synes at v\u00e6re aflangt i nord-syd retning, medens det faktisk er aflangt i \u00f8st-vest retningen.<\/span><\/p>\n

Helt t\u00e6t p\u00e5 randen kan det v\u00e6re sv\u00e6rt at skelne et krater fra en bjergkam, og der er have, som ligeledes er meget sv\u00e6re et skelne. Et af de mest sl\u00e5ende er Mare Orientale, som er omgivet af en stor, veldefineret dobbelt ring af forrevne bjerge p\u00e5 n\u00e6sten 1000 kilometer i diameter. Mare Orientale er p\u00e5 trods af sit meget markante udseende ukendt for de fleste, da det ligger n\u00e6sten skjult bag M\u00e5nens rand umiddelbart under det m\u00f8rke krater Grimaldi, og indtil rumalderen havde man kun set de \u00f8stlige bjergk\u00e6der, n\u00e5r M\u00e5nens librationer var gunstige.<\/span><\/p>\n

Librationerne er ikke alle lige gunstige, for de skal v\u00e6re maksimale, samtidig med at Solen skinner p\u00e5 det p\u00e5g\u00e6ldende omr\u00e5de, og det har ogs\u00e5 betydning, under hvilken vinkel sollyset rammer. En af disse sj\u00e6ldne muligheder kommer lige efter fuldm\u00e5nen i november, dvs. mellem den 12. og 16., og at se Mare Orientale er bogstavelig talt det samme som at se rundt om hj\u00f8rnet.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/span>
Fuldm\u00e5nen med Mare Orientale i den r\u00f8de markering.<\/strong><\/span><\/figcaption><\/figure>\n
\"\"<\/span>
N\u00e6rbillede af Mare Orientale optaget fra Jorden.<\/strong><\/span><\/figcaption><\/figure>\n

Som n\u00e6vnt tages der udgangspunkt i det m\u00f8rke krater Grimaldi. Under Grimaldi kan man skimte en m\u00f8rk S-formet struktur Lacus Autumni (Efter\u00e5rss\u00f8en) og herunder igen den ligeledes m\u00f8rke Lacus Veris (For\u00e5rss\u00f8en). Disse to s\u00f8er ligger indenfor Mare Orientales ydre ring, og bag dem ses selve Mare Orientale som en tydelig lavning helt ude ved kanten af M\u00e5nen.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/span>
Mare Orientale blev f\u00f8rste gang set i sin fulde udstr\u00e6kning af Lunar Orbiter i 1967.<\/strong><\/span><\/figcaption><\/figure>\n

M\u00e5nen befinder sig p\u00e5 det aktuelle tidspunkt h\u00f8jt p\u00e5 himlen i Tyren og Tvillingerne, hvil-ket er en fordel, for jo h\u00f8jere et himmellegeme st\u00e5r, jo mindre bliver det p\u00e5virket af Jordens atmosf\u00e6re. Det er til geng\u00e6ld en ulempe, n\u00e5r meteorsv\u00e6rmen Leoniderne har maksimum nogle dage senere, n\u00e6rmere bestemt om morgenen den 18. november. P\u00e5 det tidspunkt har M\u00e5nen bev\u00e6get sig ind i Krebsen og st\u00e5r kun godt 20\u00b0 fra Leonidernes radiant.\u00a0\u00a0\u00a0<\/span><\/p>\n

L\u00f8ven st\u00e5r op kort tid f\u00f8r midnat, men de bedste observationsbetingelser opst\u00e5r f\u00f8rst, n\u00e5r omr\u00e5det er kommet h\u00f8jere op p\u00e5 himlen, s\u00e5 det bedste tidspunkt er fra omkring kl. 03 til daggry. Jorden rammer meteorstr\u00f8mmens partikler n\u00e6sten direkte forfra, s\u00e5 Leoniderne bev\u00e6ger sig hurtigere end nogen anden sv\u00e6rm \u2013 71 km\/sekund, og mange af meteorerne efterlader spor, som kan vare ved mange sekunder.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/span>
Leonidernes radiant ved krydset i L\u00f8vens segl. Kortet viser stjernehimlen kl. 05.<\/strong><\/span><\/figcaption><\/figure>\n

Leoniderne har tidligere v\u00e6ret meget aktiv, is\u00e6r hvert 33. \u00e5r, som er den tid, ophavskome-ten 55P\/Temple-Tuttle bruger til en omkredsning af Solen. Leoniderne havde store udbrud i 1799, 1833 og 1966. Det var den store meteorstorm i 1833 med mange tusinde meteorer i timen, som fik astronomerne til at interessere sig for meteorsv\u00e6rme og deres ophavsko-meter. Seneste nogenlunde store aktivitet var i \u00e5rene mellem 1998 og 2002, hvor der i sidstn\u00e6vnte \u00e5r blev observeret op i n\u00e6rheden af 500 meteorer i timen. Siden da er aktivi-teten faldet, og computermodeller viser, at Jupiters tyngdep\u00e5virkning f\u00e5r den t\u00e6tteste del af Leonidestr\u00f8mmen til at passere forbi Jordens bane indtil i hvert fald indtil 2098. I \u00e5r m\u00e5 der ikke forventes en ZHR p\u00e5 mere end omkring 15.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/span><\/figure>\n

M\u00e5nens aktuelle udseende:\u00a0https:\/\/svs.gsfc.nasa.gov\/cgi-bin\/details.cgi?aid=4442<\/a><\/span><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

  Normalt er Merkur sv\u00e6r at se, fordi den altid befinder sig s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 Solen, at den kun nogle f\u00e5 gange om \u00e5ret kan ses som et stjernelignende objekt p\u00e5 en tusm\u00f8rkebelyst morgen- eller aftenhimmel. I denne m\u00e5ned er … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":1911,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-1572","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1572","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1572"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1572\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1573,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1572\/revisions\/1573"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1572"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}