{"id":1606,"date":"2019-10-28T10:22:16","date_gmt":"2019-10-28T09:22:16","guid":{"rendered":"http:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=1606"},"modified":"2025-01-01T19:29:56","modified_gmt":"2025-01-01T18:29:56","slug":"stjernehimlen-i-december-2019","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=1606","title":{"rendered":"Stjernehimlen i december 2019"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i december 2019<\/span><\/strong><\/p>\n

Med december er vi n\u00e5et til \u00e5rets sidste m\u00e5ned. December er if\u00f8lge traditionen samtidig den f\u00f8rste vinterm\u00e5ned, og den almene opfattelse er, at der er m\u00f8rkt, der falder sne, og der er koldt.<\/span><\/p>\n

Det f\u00f8rste udsagn er sandt nok, for dagene er korte i december og n\u00e6tterne tilsvarende lange. Den 1. december st\u00e5r Solen op kl. 08:21 og g\u00e5r ned igen kl. 15:53, hvilket giver en dagsl\u00e6ngde p\u00e5 7 timer og 32 minutter. Den 31. er de tilsvarende tider henholdsvis kl. 08:46 og kl. 15:57 – med andre ord kun 7 timer og 11 minutters dagslys, s\u00e5 selv n\u00e5r tusm\u00f8rket<\/a><\/strong> tr\u00e6kkes fra, bliver det til mange m\u00f8rke timer. P\u00e5 \u00e5rets korteste dag er dagens l\u00e6ngde endda kun 7 timer og 5 minutter. Det er n\u00e6sten 10\u00bd time kortere end ved midsommer.<\/span><\/p>\n

I 2019 falder \u00e5rets korteste dag den 22. december. Helt pr\u00e6cis er det vintersolhverv kl. 05:19. N\u00e6rmere bestemt betyder det, at Solen har n\u00e5et sit sydligste punkt p\u00e5 Ekliptika. P\u00e5 den nordlige halvkugle st\u00e5r den derfor lavt p\u00e5 himlen, og jo h\u00f8jere man bor mod nord, jo lavere st\u00e5r den. Kulminationsh\u00f8jden er kun godt 11\u00b0 ved middagstid, hvilket skal sammenlignes med 58\u00b0 over horisonten ved midsommer. Bem\u00e6rk at kulminationsh\u00f8jden g\u00e6lder for Odense. Andre steder i landet vil der forekomme en mindre afvigelse, fordi Danmark har en udstr\u00e6kning p\u00e5 godt 3\u00b0 fra Skagen til Gedser.<\/span><\/p>\n

\"\"Danmark fotograferet af Andreas Mogensen ombord p\u00e5 ISS den 7. september 2015.<\/span><\/strong><\/h5>\n

De to andre udsagn: at der falder sne, og at der er koldt i december, er knap s\u00e5 sande. Den romantiske forestilling om kanef\u00f8re og snevejr ved kirketid juleaftensdag stammer m\u00e5ske fra de gamle julekort, som n\u00e6sten altid viser et smukt hvidt landskab med snepudrede grantr\u00e6er, og som regel er en af stjernerne<\/a><\/strong> p\u00e5 den skyfri himmel st\u00f8rre end de \u00f8vrige.<\/span><\/p>\n

\"\"Gammelt julekort.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Virkeligheden er imidlertid, at der endnu ikke rigtig er blevet virkelig koldt, og hvid jul er en sj\u00e6ldenhed. If\u00f8lge DMI’s definition skal mindst 90% af Danmarks areal v\u00e6re d\u00e6kket af et lag sne p\u00e5 minimum 0,5 cm juleaftensdag om eftermiddagen. I de seneste 120 \u00e5r har der v\u00e6ret landsd\u00e6kkende hvid jul ni gange: 1915, 1923, 1938, 1956, 1969, 1981, 1995, 2009 og 2010. I 2010 var der til geng\u00e6ld hvid jul for 2. \u00e5r i tr\u00e6k, hvilket var f\u00f8rste gang, siden 1900, hvor DMI begyndte at registrere julevejret.<\/span><\/p>\n

\"\"Stjernehimlen ved midnat juleaften.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Her ved \u00e5rets slutning og vinterens begyndelse st\u00e5r vinterstjernebillederne med Orion som det dominerende mod syd ved midnat, og netop omr\u00e5det omkring Orion har nogle fine eksempler p\u00e5 stjernernes udvikling. Stjernerne best\u00e5r af mange forskellige typer lige fra sm\u00e5 brune og r\u00f8de dv\u00e6rge til bl\u00e5 og r\u00f8de k\u00e6mper. Et eksempel p\u00e5 en r\u00f8d k\u00e6mpe er Betelgeuze i Orions ene skulder, men ogs\u00e5 det n\u00e6rliggende stjernebillede Tyren har en af samme type, nemlig Aldebaran, som ogs\u00e5 g\u00e5r under det popul\u00e6re navn Tyrens r\u00f8de \u00f8je.<\/span><\/p>\n

Disse r\u00f8de k\u00e6mper repr\u00e6senterer et af de sidste stadier i en stjernes liv. I langt de fleste stjerner skabes energien ved omdannelse af brint til helium i stjernens kerne. Dette finder sted, fordi tyngdekraften presser stjernens gasser sammen, s\u00e5 trykket og temperaturen bliver s\u00e5 h\u00f8j, at fusionsprocessen kan foreg\u00e5. Normale mellemstore stjerner som f.eks. Solen lyser konstant og roligt gennem milliarder af \u00e5r, fordi det udadrettede tryk fra fusionskraften er i ligev\u00e6gt med den indadrettede tyngdekraft, men p\u00e5 et tidspunkt bliver br\u00e6ndstoffet i kernen brugt op, s\u00e5 der kun er helium tilbage. For Solens vedkommende sker det om ca. seks milliarder \u00e5r.<\/span><\/p>\n

Solen og lignende stjerner af samme st\u00f8rrelse f\u00e5r dog en ekstra chance, s\u00e5 de ikke br\u00e6nder helt ud, n\u00e5r brinten i kernen er brugt op. Den tilbagev\u00e6rende heliumkerne bliver nemlig trykket sammen, n\u00e5r den manglende fusionskraft ikke l\u00e6ngere kan modst\u00e5 tyngdekraften. Det f\u00e5r temperaturen i kernen til at stige, s\u00e5 varmen str\u00e5ler ud til den ubrugte brint, der stadig befinder sig uden for kernen, hvilket s\u00e6tter en fusion af brintkerner i gang i en kugleskal omkring stjernens kerne.<\/span><\/p>\n

N\u00e5r det sker, svulmer stjernen kraftigt op, s\u00e5 den bliver mange gange st\u00f8rre. Til geng\u00e6ld falder temperaturen p\u00e5 dens overflade, hvilket \u00e6ndrer farven til orange eller r\u00f8d. Stjernen er s\u00e5ledes blevet til en r\u00f8d k\u00e6mpe, hvor temperaturen i kernen til sidst bliver s\u00e5 h\u00f8j, at helium fusionerer til kulstof og endnu tungere grundstoffer, men til sidst br\u00e6nder stjernen ud, og det meste af dens stof ender som en diffus planetarisk t\u00e5ge.<\/span><\/p>\n

Hvis stjernen oprindeligt var v\u00e6sentligt tungere end Solen, dvs. omkring 8 gange mere massiv, br\u00e6nder den ikke langsomt ud til sidst. Betelgeuze i Orion er et eksempel p\u00e5 en s\u00e5dan superk\u00e6mpe. En stjerne af denne type ender p\u00e5 et tidspunkt som en supernova, hvor en del af stoffet bliver slynget ud med voldsom kraft, medens den resterende del falder sammen til en neutronstjerne eller for de meget massive stjerners vedkommende til et sort hul.<\/span><\/p>\n

Begyndelsen til en stjernes liv er ogs\u00e5 repr\u00e6senteret i dette omr\u00e5de af himlen. Oriont\u00e5gen er en stor gas- og st\u00f8vsky, hvor der dannes nye stjerner. Disse unge stjerner er fortsat skjult i gas- og st\u00f8vskyen og bliver f\u00f8rst synlige om mange tusinde \u00e5r, s\u00e5 blikket kan i stedet rettes mod Aldebaran, som er omgivet af en \u00e5ben stjernehob, dvs. en samling stjerner, som er dannet p\u00e5 samme tid for omkring 625 millioner \u00e5r siden. Aldebaran tilh\u00f8rer dog ikke Hyaderne. Den ligger i en afstand p\u00e5 65 lys\u00e5r, medens Hyadernes afstand er 150 lys\u00e5r, hvilket g\u00f8r det til den n\u00e6rmeste \u00e5bne stjernehob. Derudover er Aldebarans alder ansl\u00e5et til 6\u00bd milliard \u00e5r \u2013 2 milliarder \u00e5r \u00e6ldre end Solen og 6 milliarder \u00e5r \u00e6ldre end Hyaderne.<\/span><\/p>\n

Selv om 625 millioner \u00e5r lyder af meget, blev Hyaderne i astronomisk m\u00e5lestok dannet for s\u00e5 kort tid siden, at stjernerne endnu ikke er blevet spredt i M\u00e6lkevejen men fortsat holdes sammen af deres indbyrdes tyngdekraft.<\/span><\/p>\n

Dette g\u00e6lder ogs\u00e5 for den \u00e5bne stjernehob Plejaderne, ogs\u00e5 kendt som Syvstjernen, som ved sk\u00e6bnens tilf\u00e6lde ligeledes befinder sig i Tyren. Med det blotte \u00f8je kan folk med et godt syn p\u00e5 en klar nat fornemme, at den lille ansamling af stjerner indeholder mere end de syv s\u00f8stre fra den den gr\u00e6ske mytologi. N\u00e5r man bruger en kikkert eller et astronomisk teleskop, dukker mange af de \u00f8vrige stjerner i hoben op, og p\u00e5 et foto kan man se, at stjernehoben er omgivet af en t\u00e5ge. Plejaderne ligger i en afstand af omkring 440 lys\u00e5r og er endnu yngre end Hyaderne, idet alderen ansl\u00e5s til mellem 75 og 150 millioner \u00e5r.<\/span><\/p>\n

\"\"Tyren med Aldebaran, Hyaderne og Plejaderne<\/span><\/strong><\/h5>\n

Som om det ikke er nok, byder den samme himmelegn ogs\u00e5 p\u00e5 en supernovarest, dvs. et eksempel p\u00e5 en massiv stjernes endeligt. Krabbet\u00e5gen ligger umiddelbart over Tyrens nederste horn. Supernovaeksplosionen fandt sted for omkring 7500 \u00e5r siden, men da afstanden til Krabbet\u00e5gen er 6500 lys\u00e5r, n\u00e5ede lyset f\u00f8rst frem til Jorden i 1054. Dette \u00e5r opdagede kinesiske astronomer en \u2019g\u00e6stestjerne\u2019, som var synlig i adskillige \u00e5r, indtil den gradvist blegnede og forsvandt af syne. I dag kan vi se resterne som et svagt t\u00e5get objekt, og i t\u00e5gens midte findes en pulsar, dvs. en hurtigt roterende neutronstjerne.<\/span><\/p>\n

\"\"Krabbet\u00e5gen afbildet i forskellige b\u00f8lgel\u00e6ngder.<\/strong><\/h5>\n

De lange decembern\u00e6tter burde give gode muligheder for at finde b\u00e5de Solsystemets planeter og de netop omtalte vinterstjernebilleder. Det kniber imidlertid lidt med planeterne, for alle fem klassiske planeter befinder sig i et forholdsvist sn\u00e6vert omr\u00e5de p\u00e5 hver side af Solen, s\u00e5 de kan kun ses enten tidligt p\u00e5 aftenen eller umiddelbart f\u00f8r solopgang.<\/span><\/p>\n

\"\"Solen og planeternes indbyrdes position den 1. december. St\u00f8rrelsesforholdet passer naturligvis ikke, og planeterne er tilpasset, s\u00e5 det nogenlunde viser deres lysstyrke det p\u00e5g\u00e6ldende tidspunkt. Udsnittet d\u00e6kker over et omr\u00e5de p\u00e5 1\/5 af himlen, idet vinkelafstanden mellem Mars og Saturn er 70\u00b0.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Aftenhimlen den 1. december kl. 16:30.<\/span><\/strong><\/h5>\n

P\u00e5 aftenhimlen er det is\u00e6r Venus, som tiltr\u00e6kker sig opm\u00e6rksomhed. Under foruds\u00e6tning af klart vejr bliver den synlig mindre end \u00bd time efter solnedgang. Venus har en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f73.9, og kan derfor ses p\u00e5 trods af, at den st\u00e5r lavt p\u00e5 himlen. I l\u00f8bet af december bliver vinkelafstanden til Solen og h\u00f8jden over horisonten st\u00f8rre, s\u00e5 man juleaften kan en klart lysende \u2019julestjerne\u2019, inden den g\u00e5r ned kl. 18:30.<\/span><\/p>\n

Det kniber langt mere med Jupiter. Selv med en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f71,8 kan den store gasplanet kun ses i begyndelsen af m\u00e5neden, s\u00e5fremt himlen er fuldst\u00e6ndig klar helt ned til horisonten, og det vil m\u00e5ske endda v\u00e6re n\u00f8dvendigt at tage en prismekikkert i brug. Jupiter er i konjunktion med Solen den 27. december og begynder s\u00e5 sm\u00e5t at kunne ses igen p\u00e5 morgenhimlen i slutningen af januar eller begyndelsen af februar.<\/span><\/p>\n

Saturn bliver f\u00f8rst synlig lidt senere p\u00e5 aftenen. Den st\u00e5r h\u00f8jere p\u00e5 himlen end Venus, men da lysstyrken kun er mag. 0.6, kan den f\u00f8rst ses, n\u00e5r tusm\u00f8rket er slut. Medens Saturn kun bev\u00e6ger sig ganske langsomt, har Venus meget mere fart p\u00e5. Begge planeter bev\u00e6ger sig mod \u00f8st i forhold til baggrundsstjernerne. Det betyder, at Venus hurtigt indhenter Saturn, s\u00e5 de to planeter st\u00e5r t\u00e6t sammen den 10. og 11. Mindsteafstanden bliver knap 2\u00b0 med Venus lavest p\u00e5 himlen.<\/span><\/p>\n

Tidligt p\u00e5 aftenen l\u00e6gger man m\u00e6rke til, at mange af sommerens stjernebilleder trods vinterens begyndelse fortsat st\u00e5r p\u00e5 vesthimlen umiddelbart efter solnedgang. Is\u00e6r l\u00e6gger man m\u00e6rke til Svanen, hvis klareste stjerne, Deneb, udg\u00f8r det ene hj\u00f8rne af Sommer-trekanten. Omkring juletid st\u00e5r Svanen som et stort kors p\u00e5 vesthimlen efter m\u00f8rkets frembrud, og netop denne placering og de seks klareste stjerners indbyrdes position har givet anledning til det alternative navn Nordkorset<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

\"\"Himlen mod vest den 24. december 2018 kl. 19.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Morgenhimlen den 1. december \u00e9n time f\u00f8r solopgang. De to stjerner p\u00e5 hver side af Merkur er de to klareste stjerner i V\u00e6gten, Zubenelgenubi og Zubeneschamali. Ligesom Spica i Jomfruen er det de f\u00f8rste for\u00e5rsbebudere, idet begge disse stjernebilleder tilh\u00f8rer for\u00e5rsstjernebillederne.<\/span><\/strong><\/h5>\n

P\u00e5 morgenhimlen st\u00e5r Mars op som den f\u00f8rste planet. I begyndelsen af december st\u00e5r den op 3 timer f\u00f8r Solen. Jorden og den r\u00f8de planet befinder sig i \u00f8jeblikket p\u00e5 hver side af Solen, s\u00e5 der er mere end 350 millioner kilometer mellem de to planeter, og selv gennem et teleskop vil man knap kunne skelne Mars\u2019 lille skive p\u00e5 4\u201d. Det betyder, at Mars\u2019 lysstyrke kun er mag 1,7. Den bliver derfor f\u00f8rst synlig, n\u00e5r den er n\u00e5et et godt stykke op p\u00e5 himlen, hvilket f\u00f8rst sker umiddelbart f\u00f8r daggry. Mars bev\u00e6ger sig mod \u00f8st t\u00e6t forbi \u03b1 Lib eller Zubenelgenubi den 12.<\/span><\/p>\n

Zubenelgenubi er en dobbeltstjerne, og til trods for sin \u03b1-betegnelse er den svagere end Zubeneschamali, \u03b2 Lib. \u03b1 Libras to komponenter betegnes \u03b1\u00b9 Librae og \u03b1\u00b2 Librae, og de er adskilt med en vinkelafstand p\u00e5 3\u201951\u201d. B\u00e5de \u03b1\u00b9 Librae og \u03b1\u00b2 Librae er samtidig hver is\u00e6r spektroskopiske dobbeltstjerner, og en meget lyssvag stjerne i n\u00e6rheden menes at v\u00e6re et 5. medlem i systemet.<\/span><\/p>\n

Merkur st\u00e5r op en times tid senere end Mars. Der er s\u00e5 sm\u00e5t begyndt at blive lyst, men til geng\u00e6ld har Merkur en lysstyrke p\u00e5 mag \u00f70,6. Under gode forhold kan Merkur ses i de f\u00f8rste par uger af december. Den havde st\u00f8rste elongation sidst i november og vinkel-afstanden til Solen bliver derfor hurtigt mindre. Midt p\u00e5 m\u00e5neden st\u00e5r Merkur op en time f\u00f8r solopgang, og da lysstyrken samtidig bliver mindre, forsvinder den de f\u00f8lgende morgener p\u00e5 den solbelyste morgenhimmel.<\/span><\/p>\n

Nattehimlen er s\u00e5ledes overladt til de to yderste planeter Uranus og Neptun, som begge er s\u00e5 lyssvage, at de kun kan findes, s\u00e5fremt man pr\u00e6cist ved, hvor de befinder sig.<\/span><\/p>\n

\"\"Oversigtskort over Uranus\u2019 og Neptuns position.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Neptun st\u00e5r op som den f\u00f8rste. Den befinder sig i den \u00f8stligste del af Vandmanden og er faktisk allerede st\u00e5et op ved solnedgang. Med en lysstyrke p\u00e5 mag. 7,9 kan den ikke ses med det blotte \u00f8je, men det er dog nok til, at en god prismekikkert er tilstr\u00e6kkelig. Kikkerten skal rettes mod Phi Aqr, som har en st\u00f8rrelsesklasse p\u00e5 mag. 4. Neptun st\u00e5r ved m\u00e5nedens begyndelse 1,5\u00b0 vest for Phi, og da den har afsluttet sin oppositionssl\u00f8jfe, bliver afstanden formindsket med \u00bd\u00b0 i l\u00f8bet af december.<\/span><\/p>\n

Uranus skal ops\u00f8ges et par stjernebilleder l\u00e6ngere mod \u00f8st, n\u00e6rmere bestemt i V\u00e6dderen. Dette omr\u00e5de er ligeledes st\u00e5et op ved solnedgang, og det st\u00e5r h\u00f8jest mod syd omkring kl. 21 midt p\u00e5 m\u00e5neden. Uranus har en lysstyrke p\u00e5 mag. 5,7 og er dermed v\u00e6sentligt nem-mere at finde end Neptun. Et mindre problem er dog, at det er et forholdsvis stjernefattigt omr\u00e5de p\u00e5 gr\u00e6nsen mellem V\u00e6dderen og Fiskene.<\/span><\/p>\n

Online planetarieprogrammet The Sky Live har et detaljeret og opdateret s\u00f8gekort, som viser den aktuelle position for b\u00e5de Uranus<\/a><\/strong> og Neptun<\/a><\/strong>. Kortet kan ogs\u00e5 indstilles til et valgt tidspunkt.<\/span><\/p>\n

I december kan man ligesom i \u00e5rets \u00f8vrige m\u00e5neder v\u00e6re heldig at se et eller flere stjerneskud, eller meteorer som er den korrekte astronomiske betegnelse. Sporadiske meteorer kan forekomme p\u00e5 alle tidspunkter og kommer fra alle mulige retninger. Flere gange i l\u00f8bet af \u00e5ret sker der kortvarigt en m\u00e6rkbar for\u00f8gelse af antallet, og i et s\u00e5dant tilf\u00e6lde l\u00e6gger man m\u00e6rke til, at meteorerne synes at udstr\u00e5le fra samme sted p\u00e5 himlen.<\/span><\/p>\n

Dette er tilf\u00e6ldet, n\u00e5r Jordens bane krydser eller kommer i n\u00e6rheden af en komets bane. N\u00e5r en komet i sin langstrakte bane passerer gennem det indre solsystem, bliver den opvarmet af Solen og danner sin lange hale. Samtidig bliver der l\u00f8srevet sm\u00e5 is- og st\u00f8vpartikler, som i l\u00f8bet af \u00e5rtusinder bliver fordelt i et bredt b\u00e5nd langs kometens bane. Hvis Jorden krydser et s\u00e5dant is- og st\u00f8vb\u00e5nd, vil mange af partiklerne ramme Jordens atmosf\u00e6re og br\u00e6nde op p\u00e5 grund af gnidningsmodstanden.<\/span><\/p>\n

I december er der to af disse meteorsv\u00e6rme. Geminiderne midt p\u00e5 m\u00e5neden og Ursiderne lige f\u00f8r Jul. Geminiderne er en af \u00e5rets st\u00f8rste meteorsv\u00e6rme med en ZHR<\/a><\/strong> p\u00e5 mere end 100. I mods\u00e6tning hertil er Ursiderne mere moderat med en ZHR p\u00e5 10.<\/span><\/p>\n

Genimiderne har maksimum den 14. december, hvilket her i 2019 er meget t\u00e6t p\u00e5 fuld-m\u00e5ne. M\u00e5nen vil derfor v\u00e6re p\u00e5 himlen stort set hele natten, og p\u00e5 maksimumsnatten st\u00e5r den tilmed i Tvillingerne, hvorfra Geminiderne udspringer. Det betyder en reduktion af is\u00e6r de svagere meteorer, hvorfor der m\u00e5 forventes et betydeligere lavere antal synlige meteorer end normalt.<\/span><\/p>\n

\"\"Geminidernes radiant.<\/span><\/strong><\/h5>\n

N\u00e5r Ursiderne har maksimum natten mellem den 22. og 23., er M\u00e5nen reduceret til et tyndt segl p\u00e5 morgenhimlen. Ursidernes radiant ligger t\u00e6t p\u00e5 Kochab, \u03b2 Ursa Minoris, som er Lille Bj\u00f8rns n\u00e6stklareste stjerne. Den st\u00e5r forholdsvis h\u00f8jt p\u00e5 himlen i nordlig retning det meste af natten, s\u00e5 selv om Ursidernes ZHR som n\u00e6vnt er p\u00e5 beskedne 10, betyder den m\u00f8rke himmel, at der skulle v\u00e6re chance for at se adskillige af meteorerne fra denne sv\u00e6rm. Der forekom st\u00f8rre udbrud i 1945 og 1986 og et mere moderat udbrud i 2014.<\/span><\/p>\n

\"\"Ursidernes radiant ligger i den gule cirkel. Letgenkendelig er Karlsvognen og en enkelt Urside.<\/span><\/strong><\/h5>\n

M\u00e5nen passerer t\u00e6t forbi Mars om morgenen den 23. december og st\u00e5r t\u00e6t p\u00e5 Venus om aftenen den 28. og 29. december. Medens disse konjunktioner kan ses uden st\u00f8rre problemer, s\u00e5fremt himlen ellers er klar og skyfri, er det noget mere udfordrende, n\u00e5r M\u00e5nen passerer endnu t\u00e6ttere forbi Solen den 26. december. Udfordringen er, at konjunktioner mellem M\u00e5nen og Solen finder sted ved nym\u00e5ne, hvor M\u00e5nen ikke kan ses, medmindre der indtr\u00e6ffer en solform\u00f8rkelse.<\/span><\/p>\n

Dette er netop tilf\u00e6ldet denne gang, hvor M\u00e5nen dog ikke d\u00e6kker fuldst\u00e6ndig for Solen, for selv om M\u00e5nen befinder sig i sin gennemsnitsafstand fra Jorden p\u00e5 384000 kilometer og har en udstr\u00e6kning p\u00e5 31\u2019, er afstanden mellem Solen og Jorden p\u00e5 denne \u00e5rstid p\u00e5 sit mindste. Med en udstr\u00e6kning p\u00e5 32\u00bd\u2019 ser Solen derfor st\u00f8rre ud end M\u00e5nen, s\u00e5 med andre ord bliver der tale om en ringformet solform\u00f8rkelse. Ingen dele af form\u00f8rkelsen kan ses fra Danmark, og den ringformede del kan kun ses i et smalt b\u00e6lte i Saudi Arabien, hvor form\u00f8rkelsen begynder om morgenen. Herfra g\u00e5r den videre over det Arabiske Hav til Indien og Sri Lanka. Sumatra, Singapore og Borneo ligger ogs\u00e5 i form\u00f8rkelseszonen, og det hele slutter ved solnedgang i n\u00e6rheden af Guam<\/a><\/strong> i Stillehavet.<\/span><\/p>\n

Ringformede solform\u00f8rkelser er lige s\u00e5 sj\u00e6ldne som totale. I indev\u00e6rende \u00e5rhundrede forekommer der 224 solform\u00f8rkelser, hvoraf 77 er partielle, 72 ringformede, 68 totale og 7 hybride. Da form\u00f8rkelseszonen er meget smal, g\u00e5r der i gennemsnit ca. 350 \u00e5r mellem en total- eller ringformet form\u00f8rkelse for et bestemt sted p\u00e5 Jorden.<\/span><\/p>\n

\"\"Almanakken (Skriv- og rejsekalenderen) 1836.<\/span><\/strong><\/h5>\n

\"\"<\/p>\n

M\u00e5nens aktuelle fase kan ses med dette link til NASA<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i december 2019 Med december er vi n\u00e5et til \u00e5rets sidste m\u00e5ned. December er if\u00f8lge traditionen samtidig den f\u00f8rste vinterm\u00e5ned, og den almene opfattelse er, at der er m\u00f8rkt, der falder sne, og der er koldt. Det f\u00f8rste udsagn … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":1912,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-1606","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1606","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1606"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1606\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1621,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1606\/revisions\/1621"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1606"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}