{"id":1657,"date":"2019-11-25T06:38:27","date_gmt":"2019-11-25T05:38:27","guid":{"rendered":"http:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=1657"},"modified":"2025-01-01T19:31:24","modified_gmt":"2025-01-01T18:31:24","slug":"stjernehimlen-i-januar-2020","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=1657","title":{"rendered":"Stjernehimlen i januar 2020"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i januar 2020<\/strong><\/p>\n

\"\"Les Tr\u00e8s Riches Heures du duc de Berry, Janvier.<\/strong><\/h5>\n

\u00c5rets f\u00f8rste m\u00e5ned har navn efter den romerske gud Janus, som havde to ansigter. Det ene s\u00e5 fremad mod det nye \u00e5r, og det andet s\u00e5 tilbage mod det forgangne. I det antikke Rom blev marts indtil \u00e5r 153 f.Kr. regnet for \u00e5rets f\u00f8rste m\u00e5ned, men fra og med dette \u00e5r blev januar gjort til \u00e5rets f\u00f8rste m\u00e5ned. I Danmark varede det indtil begyndelsen af det 14. \u00e5rhundrede, f\u00f8r kalenderen blev \u00e6ndret til at have januar som \u00e5rets f\u00f8rste m\u00e5ned, og i mange europ\u00e6iske lande begyndte \u00e5ret indtil det 17. eller 18. \u00e5rhundrede fortsat i marts. Derfor kan \u00e6ldre \u00e5rstalsangivelser afvige med et \u00e5r. Januars gamle danske navn, glugm\u00e5ned, stammer fra glug, som betyder kikhul. Det, der kikkes ind i, er naturligvis det nye \u00e5r.<\/p>\n

\"\"Gl. romersk m\u00f8nt.<\/strong><\/h5>\n
\"\"Z\u00fcndapp Janus med \u00e9n stor d\u00f8r i begge ender blev introduceret af den tyske motorcykelfabrik\u00a0<\/strong>Z\u00fcndapp i 1957. Det er den eneste bil, som motorcykelfabrikken nogensinde byggede. Den blev ingen succes og gik ud af produktion efter mindre end et \u00e5r efter at v\u00e6re fremstillet i 6902 eksemplarer. N\u00e5r bilen k\u00f8rte rundt p\u00e5 vejene, kunne man ikke se forskel p\u00e5 for og bag. Eneste ledetr\u00e5d var, i hvilken ende rattet sad.<\/strong><\/h5>\n

Frem til midten af 1800-tallet var over 90% af Danmarks befolkning bosiddende p\u00e5 landet og var fuldst\u00e6ndig afh\u00e6ngig af udbyttet af afgr\u00f8derne p\u00e5 marken og den betydning, vejrliget havde derp\u00e5. Derfor har de allerfleste gamle danske varsler og husr\u00e5d ogs\u00e5 noget med vejr og h\u00f8studbytte at g\u00f8re:<\/p>\n

Kraftigt snefald i januar varsler en god h\u00f8st.
\nMegen regn i januar g\u00f8r marken bar.
\nT\u00f8r januar varsler ganske ofte en v\u00e5d juli.
\nBl\u00e6st i januar varsler en mild marts.
\nMild januar lover frost i marts og april.
\nEr solen r\u00f8d p\u00e5 nyt\u00e5rsmorgen, betyder det krig og uvejr i det kommende \u00e5r.
\nBl\u00e6ser det p\u00e5 nyt\u00e5rsdag, bliver det et godt frugt\u00e5r.
\nT\u00f8vejr p\u00e5 Hellig Tre Kongers dag er bedre end 100 l\u00e6s h\u00f8.
\nHvis Solen skinner s\u00e5 l\u00e6nge den 10. januar, at ti tommelfingrede k\u00e6llinger kan n\u00e5 at sadle en hest, er der chance for et godt \u00e5r.
\nMegen sol den 22. januar varsler, at vinteren snart vil v\u00e6re forbi.
\nSk\u00f8nt og klart vejr den 25. januar, vil give et godt \u00e5r. Er vejret d\u00e5rligt, bliver \u00e5ret liges\u00e5.
\nHvis det er frostvejr den 25. januar, vil kulden vare til 22. februar.<\/h4>\n

De fleste mennesker er klare over, at Jordens afstand fra Solen ikke er den samme \u00e5ret rundt, hvilket skyldes dens ellipseformede bane, men mange tror fejlagtigt, at vi har vinter, fordi Jorden p\u00e5 dette tidspunkt er l\u00e6ngst v\u00e6k fra Solen. I virkeligheden er det omvendt, for den korteste afstand p\u00e5 godt 147 millioner km indtr\u00e6ffer, n\u00e5r Jorden er i perihel, hvilket i 2020 er den 5. januar, medens afstanden n\u00e5r op p\u00e5 152 millioner km, n\u00e5r Jorden er i aphel den 4. juli.<\/p>\n

Afstanden og dermed Solens tilsyneladende st\u00f8rrelse varierer s\u00e5ledes med omkring 3%, hvilket dog er s\u00e5 lidt, at det ikke umiddelbart kan konstateres med det blotte \u00f8je. Ved at sammenligne to billeder af Solen optaget p\u00e5 de p\u00e5g\u00e6ldende tidspunkter med samme teleskop og under samme betingelser kan forskellen dog relativt nemt konstateres. Billederne herunder fra SOHO er fra de p\u00e5g\u00e6ldende datoer i 2014.<\/p>\n

\"\"Solens tilsyneladende st\u00f8rrelse. Det ses tydeligt, at skiven er mindst p\u00e5 billedet fra juli. 2014 b\u00f8d i \u00f8vrigt p\u00e5 mange solpletter, hvilket vi ikke var forv\u00e6nt med i 2019. I 2014 var der \u00e9n dag uden solpletter, medens Solen var helt uden solpletter i 75% af dagene i 2019. N\u00e6ste solpletmaksimum forventes omkring 2025.<\/strong><\/h5>\n

Grunden til \u00e5rstidernes skiften er, at Jordens akse h\u00e6lder 23,5\u00b0 i forhold til baneplanet omkring Solen, og da denne h\u00e6ldning er fast i forhold til rummet, er det skiftevis den nordlige og den sydlige halvkugle, som vender ind mod Solen i l\u00f8bet af \u00e5ret. N\u00e5r Jorden befinder sig i den del af sin bane, hvor den nordlige halvkugle vender v\u00e6k fra Solen, falder solstr\u00e5lerne n\u00e6sten vandrette p\u00e5 vore breddegrader, og den begr\u00e6nsede solenergi er ikke tilstr\u00e6kkelig til at varme havet, landjorden og luften op.<\/p>\n

\"\"Fyn ligger p\u00e5 ca. 55\u00b0 N, og det betyder, at Solen maksimalt n\u00e5r 11\u00bd\u2070 over horisonten ved middagstid om vinteren. Solenergien skal derfor fordeles p\u00e5 et stort areal, og energien bliver yderligere reduceret, fordi dagene er kortere.<\/strong><\/h5>\n
\"\"Stjernehimlen 1. januar kl. 17:00 og 2. januar kl. 07:00.<\/strong><\/h5>\n

Stjernehimlen<\/a><\/strong>\u00a0ser meget forskellig ud, afh\u00e6ngigt af tidspunktet p\u00e5 natten. I januar er n\u00e6tterne lange, og n\u00e5r\u00a0tusm\u00f8rket<\/a><\/strong>\u00a0s\u00e5 sm\u00e5t er slut ved 17-tiden, er vinterstjernebilledet Orion knap nok st\u00e5et op endnu, og Sommertrekanten st\u00e5r h\u00f8jt p\u00e5 himlen mod vest. N\u00e5r morgengryet igen begynder ved 07-tiden n\u00e6ste morgen, er Orion forsvundet mod vest, og for\u00e5rets stjernebilleder st\u00e5r h\u00f8jt p\u00e5 himlen mod syd. De stjernebilleder, som man typisk forbinder med vinteren, iagttages derfor bedst fra midt p\u00e5 aftenen indtil lidt efter midnat.<\/p>\n

\"\"Stjernehimlen kl. 22 midt i januar.<\/strong><\/h5>\n

Orion er det mest markante af alle vinterstjernebillederne. De syv stjerner, som danner den letgenkendelige figur, tilh\u00f8rer himlens klareste, og to af dem, Rigel og Betelgeuze, ligger endda i top 10.<\/p>\n

\"\"Himlens 10 klareste stjerner. Canopus, Rigel Kentaurus og Achernar kan ikke ses fra Danmark.<\/strong><\/h5>\n

Den klareste af alle er dog Sirius i Store Hund. Den har givet navn til Hundedagene, og i det gamle Egypten blev dens f\u00f8rste tilsynekomst i daggryet midt p\u00e5 sommeren brugt som forvarsel p\u00e5 Nilens \u00e5rlige oversv\u00f8mmelser. Set fra Danmark kommer Sirius aldrig ret h\u00f8jt over horisonten, hvilket betyder, at dens st\u00e6rke lys synes at blinke og variere i forskellige farver p\u00e5 grund af dets\u00a0brydning<\/a><\/strong>\u00a0i Jordens atmosf\u00e6re.<\/p>\n

Sirius er st\u00f8rre end Solen og udsender derfor i sig selv mere lys, men den store lysstyrke skyldes prim\u00e6rt, at afstanden til den ikke er mere end 8,6 lys\u00e5r. Det g\u00f8r den til en af de n\u00e6rmeste stjerner, men det vidste egypterne naturligvis ikke noget om. Den korte afstand til Sirius betyder, at dens egenbev\u00e6gelse i forhold til baggrundsstjernerne er forholdsvis stor, og for et par hundrede \u00e5r kom den i s\u00f8gelyset, idet Friedrich Bessel i 1844 opdagede, at egenbev\u00e6gelsen ikke er helt j\u00e6vn, men at stjernen syntes at slingre lidt fra side til side. Han g\u00e6ttede p\u00e5, at Sirius m\u00e5tte have en ledsager, som if\u00f8lge hans beregninger m\u00e5tte v\u00e6re temmelig tung for at redeg\u00f8re for den slingrende bev\u00e6gelse. Bessel kunne ikke se ledsage-ren men beregnede, hvor den m\u00e5tte v\u00e6re. Den blev fundet af optikeren Alvan Graham Clark, som i 1862 afpr\u00f8vede en 18\u00bd tommers linse, som han netop havde f\u00e6rdigslebet. Ledsagerstjernen viste sig at v\u00e6re langt svagere end forventet ud fra dens masse, og mysteriet forblev ul\u00f8st indtil begyndelsen af 1900-tallet, hvor det stod klart, at der m\u00e5tte v\u00e6re tale om en hvid dv\u00e6rg, som indtil da kun havde eksisteret som en teoretisk mulighed.<\/p>\n

\"\"
\nSirius A og Sirius B fotograferet med Hubble Space Telescope.<\/strong><\/h5>\n

Sirius B har en lysstyrke p\u00e5 mag. 8\u00bd, men den er meget vanskelig at se, fordi Sirius A med en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f71,5 fuldst\u00e6ndig overstr\u00e5ler den. T\u00e6nk blot p\u00e5, at den blev set f\u00f8rste gang med et 18\u00bd tommers teleskop. Afstanden mellem de to stjerner er imidlertid ikke altid den samme, medens de to stjerner kredser omkring hinanden i l\u00f8bet af 50 \u00e5r, og den bedste mulighed for at se dem adskilt i denne periode er indenfor de n\u00e6ste 10 \u00e5r, hvor adskillelsen kommer op p\u00e5 10\u201d.<\/p>\n

\"\"Sirius A og B. Baneforl\u00f8bet set fra Jorden.<\/strong><\/h5>\n

Ikke engang William Herschel opdagede Sirius ledsager gennem sit store teleskop, da han gennems\u00f8gte himlen for dobbeltstjerner i slutningen af 1700-tallet. Han opdagede derimod mange andre dobbeltstjerner, heriblandt den vi i dag kalder Omikron\u00b2 Eridani.<\/p>\n

\"\"Omikron\u00b2 Eridani. Sirius er den klare stjerne i nederste venstre hj\u00f8rne.<\/strong><\/h5>\n

Omikron\u00b2 Eridani, ogs\u00e5 ben\u00e6vnt 40 Eridani, er en tredobbelt stjerne, som ligger i en afstand p\u00e5 omkring 16 lys\u00e5r fra Solen. Samlet har systemet en lysstyrke p\u00e5 mag. 4,4 og er derfor synlig for det blotte \u00f8je. Hovedstjernen omkredses af en dobbeltstjerne, hvis to komponenter kaldes 40 Eridani B og C. De to ledsagerstjerner blev opdaget af William Herschel i 1783 to \u00e5r efter, at han havde opdaget Uranus. I 1910 blev det konstateret, at B-komponenten p\u00e5 trods af sin svage lysstyrke havde en tydelig hvid farve. Det bet\u00f8d, at den m\u00e5tte v\u00e6re lille, og det viste sig da ogs\u00e5, at det i virkeligheden er en hvid dv\u00e6rg. Det er ikke den n\u00e6rmeste hvide dv\u00e6rg \u2013 den \u00e6re tilfalder Sirius B, men det er den nemmeste at se, for i mods\u00e6tning til Sirius B bliver den ikke overstr\u00e5let af den prim\u00e6re stjernes lys. Lysstyrken er mag. 9\u00bd, og adskillelsen er 83\u201d. C-komponenten er en r\u00f8d dv\u00e6rg med en lysstyrke p\u00e5 mag. 11\u00bd.<\/p>\n

\"\"Omikron\u00b2Eridani eller 40 Eridani.<\/strong><\/h5>\n

I 2018 blev en planet opdaget i kredsl\u00f8b om 40 Eridani A. Det er en s\u00e5kaldt super-jord med en masse p\u00e5 8,47 \u00b10,47 jordmasser. Afstanden p\u00e5 16 lys\u00e5r g\u00f8r den til den n\u00e6rmeste super-jord. Planeten bruger 42 dage til en omkredsning af stjernen og ligger et godt stykke inden for den beboelige zone, hvilket indeb\u00e6rer, at den modtager 9 gange mere lys og energi end Jorden. Det er mere end Merkur, og det formodes da ogs\u00e5, at livsbetingelserne er yderste tvivlsomme.<\/p>\n

40 Eridani B er den 5. n\u00e6rmeste hvide dv\u00e6rg. Sirius B er som n\u00e6vnt den n\u00e6rmeste, og pudsigt nok er den n\u00e6stn\u00e6rmeste Procyon B, som befinder sig i en afstand p\u00e5 11\u00bd lys\u00e5r. Procyon er, som det fremg\u00e5r p\u00e5 ovenst\u00e5ende billede af himlens klareste stjerner, nr. 8 i r\u00e6kken, og det pudsige er, at Procyon er den klareste stjerne i Lille Hund, medens Sirius er den klareste i Store Hund. Begge \u201dhundestjerner\u201d har s\u00e5ledes en hvid dv\u00e6rg som f\u00f8lge-svend. P\u00e5 samme m\u00e5de som med Sirius B p\u00e5virker Procyon B sin v\u00e6rtsstjerne gennem tyngdekraften og f\u00e5r den til at slingre lidt i sin bane. Dens tilstedev\u00e6relse blev ligeledes forudsagt af Bessel allerede i 1844, men den blev dog ikke bekr\u00e6ftet visuelt f\u00f8r i 1896, hvilket skete med den store 36 tommers refraktor p\u00e5 Lick Observatoriet.<\/p>\n

Det var de hvide dv\u00e6rge. I st\u00f8rrelsesskalaens modsatte ende finder vi de r\u00f8de k\u00e6mper, og her kan en af de mest kendte ses i samme omr\u00e5de af himlen. Det er Betelgeuze i Orions h\u00f8jre skulder, og den har en masse p\u00e5 15-20 gange Solens, medens dens diameter er mere end 600 gange s\u00e5 stor som Solens. Hvis Betelgeuse sad p\u00e5 Solens plads, ville dens over-flade str\u00e6kke sig l\u00e6ngere ud end Mars\u2019 bane. Betelgeuze er himlens 10. klareste stjerne. og den har betegnelsen \uf061 Orionis p\u00e5 trods af, at Rigel i Orions venstre fod er klarere. Betelgeuze er en ung stjerne. Da den blev dannet for omkring 10 millioner \u00e5r siden, var den en bl\u00e5 hovedseriek\u00e6mpe, men s\u00e5danne store stjerner forbruger deres br\u00e6ndstof meget hurtigt, s\u00e5 i dag er den svulmet op til en r\u00f8d supergigant, og p\u00e5 et tidspunkt vil den eksplodere som en supernova.<\/p>\n

Umiddelbart efter solnedgang i januar g\u00f8r et enkelt objekt sig s\u00e6rlig bem\u00e6rket p\u00e5 himlen mod sydvest. Som altid tiltr\u00e6kker Venus sig opm\u00e6rksomheden med sin store lysstyrke. I l\u00f8bet af januar bev\u00e6ger Venus sig mod \u00f8st fra Stenbukken ind i Vandmanden, og samtidig bliver vinkelafstanden til Solen st\u00f8rre, s\u00e5 Venus st\u00e5r gradvist h\u00f8jere og h\u00f8jere p\u00e5 himlen, n\u00e5r den bliver synlig kort tid efter solnedgang.<\/p>\n

\"\"Aftenhimlen den 1. januar kl. 17:00.<\/strong><\/h5>\n

L\u00e6g m\u00e6rke til den svage \u201dstjerne\u201d ved pilen p\u00e5 ovenst\u00e5ende kort. Den har en lysstyrke p\u00e5 mag. 8 og kan derfor ikke ses p\u00e5 med det blotte \u00f8je, og stjerne st\u00e5r i g\u00e5se\u00f8jne, fordi det i virkeligheden er planeten Neptun. I l\u00f8bet af m\u00e5neden bev\u00e6ger Venus sig som n\u00e6vnt ind i Vandmanden, hvor Neptun befinder sig i stjernebilledets \u00f8stlige del. Venus bev\u00e6ger sig hurtigt og tilbagel\u00e6gger afstanden til Neptun inden udgangen af januar. De to planeter er t\u00e6ttest p\u00e5 hinanden den 27., og under t\u00e6tteste m\u00f8de kl. 21 er afstanden kun 5\u2019. P\u00e5 dette tidspunkt er de g\u00e5et ned p\u00e5 vore breddegrader, men tidligere p\u00e5 aftenen er afstanden n\u00e6sten lige s\u00e5 lille, og faktisk er det det t\u00e6tteste m\u00f8de mellem Venus og Neptun siden 1984. I sammenligning med Venus er Neptun langt svagere, og p\u00e5 grund af den korte afstand kan parret kun meget vanskeligt ses gennem en prismekikkert, fordi Venus\u2019 lys overstr\u00e5ler den svagere Neptun. Gennem et teleskop skulle der imidlertid ikke v\u00e6re problemer. De to planeter synes at st\u00e5 lige ved siden af hinanden. Det er dog en illusion, for Venus befinder sig i en afstand fra Jorden p\u00e5 167 millioner kilometer, medens afstanden til Neptun er 4,6 milliarder kilometer. Gennem teleskopet har Neptun kun en udstr\u00e6kning p\u00e5 godt 2\u201d, medens Venus sp\u00e6nder over 15\u201d med en n\u00e6sten fuld belyst skive.<\/p>\n

\"\"Venus-Neptun konjunktionen set gennem et teleskop med 75\u00d7 forst\u00f8rrelse. Synsfeltet er 1\u00b0.<\/strong><\/h5>\n

Venus forbliver som aftenstjerne resten af vinteren og for\u00e5ret. I l\u00f8bet af de kommende m\u00e5neder stiger den i forvejen h\u00f8je lysstyrke, og da Ekliptika st\u00e5r stejlt mod horisonten i for\u00e5rsm\u00e5nederne, betyder det, at Venus vil st\u00e5 forholdsvis h\u00f8jt p\u00e5 himlen de n\u00e6ste 3-4 m\u00e5neder, indtil konjunktionen med Solen i begyndelsen af juni.<\/p>\n

\"\"Venus p\u00e5 aftenhimlen i vinteren\/for\u00e5ret 2020 ved afslutningen p\u00e5 borgerligt tusm\u00f8rke.<\/strong><\/h5>\n

Neptun er Solsystemets yderste planet. Den n\u00e6styderste er Uranus, som ligeledes er synlig p\u00e5 aftenhimlen. Den befinder sig i V\u00e6dderen, og med en lysstyrke p\u00e5 mag. 6 er det kun muligt at se den med optiske hj\u00e6lpemidler, medmindre man har et us\u00e6dvanligt godt syn og er beriget med en fuldst\u00e6ndig m\u00f8rk himmel. En prismekikkert er tilstr\u00e6kkelig, s\u00e5 udfordringen er at finde det rigtige omr\u00e5de p\u00e5 himlen. Uranus befinder sig i et forholdsvist stjernefattigt omr\u00e5de 12\u00b0 syd for V\u00e6dderens klareste stjerne Hamal eller \u03b1 Ari.<\/p>\n

\"\"Uranus afslutter sin oppositionssl\u00f8jfe midt i januar og bev\u00e6ger sig derfor kun meget lidt i forhold til baggrundsstjernerne.<\/strong><\/h5>\n

Saturn er i konjunktion med Solen den 13. og kan ikke ses i januar. Jupiter st\u00e5r ligeledes t\u00e6t p\u00e5 Solen og kan under gunstige omst\u00e6ndigheder s\u00e5 sm\u00e5t ses i daggryet kort tid f\u00f8r solopgang sidst p\u00e5 m\u00e5neden. Mars st\u00e5r op sidst p\u00e5 natten. Den r\u00f8de planet st\u00e5r meget lavt p\u00e5 himlen i Skorpionen, og med en lysstyrke p\u00e5 mag. 1,5 g\u00f8r den sig ikke s\u00e6rlig bem\u00e6rket. En god mulighed forekommer den 21. januar, hvor det smalle segl p\u00e5 den aftagende m\u00e5ne st\u00e5r til venstre for Mars. Morgenen i forvejen st\u00e5r M\u00e5nen i en tilsvarende afstand til h\u00f8jre for Mars. Tag ikke fejl af Mars og Skorpionens klareste stjerne, Antares, der ligesom Mars har en r\u00f8dlig farve. Antares har en lysstyrke p\u00e5 mag. 1,1 og er derfor klarere end Mars. Antares er en r\u00f8d k\u00e6mpe, og dens gr\u00e6ske navn betyder Mars\u2019 rival, med henvisning til farven.<\/p>\n

\"\"Mars p\u00e5 morgenhimlen den 21. januar.<\/strong><\/h5>\n

Selv om 4 Vesta f\u00f8rst blev opdaget i 1807 som den 4. asteroide, er det alligevel den, som er klarest, og den kan nemt ses i en god prismekikkert. 4 Vesta var i opposition i november, hvor lysstyrken kom op p\u00e5 mag. 6,5. Her i januar er lysstyrken kun faldet lidt, s\u00e5 den ligger hele m\u00e5neden p\u00e5 mag. 7,5. 4 Vesta befinder sig i Hvalen, n\u00e6rmere bestemt i den \u00f8verste del af hvalens hoved, og da den bev\u00e6ger sig forholdsvist hurtigt i forhold til baggrunds-stjernerne, er det muligt at f\u00f8lge dens bev\u00e6gelse fra aften til aften, is\u00e6r n\u00e5r den passerer t\u00e6t forbi en af baggrundsstjernerne. Se et dagligt opdateret s\u00f8gekort p\u00e5\u00a0Heavens-above<\/a><\/strong>.<\/p>\n

\"\"Vestas bane i januar 2020. De to klareste stjerner er \u03bb (Lambda) Ceti og \u03bc (Mu) Ceti p\u00e5 henholdvis mag. 4,7 og mag. 4,2.<\/strong><\/h5>\n

Meteorsv\u00e6rmen Kvadrantiderne regnes blandt en af \u00e5rets st\u00f8rste, men paradoksalt er det samtidig er den, som f\u00e5r mindst opm\u00e6rksomhed. Under normale omst\u00e6ndigheder kan der forekomme en\u00a0ZHR<\/a><\/strong>\u00a0p\u00e5 helt op til 120, men det ofte kolde og overskyede vejr i begyndelsen af \u00e5ret afholder mange fra at g\u00e5 ud under stjernerne. Da Kvadrantiderne tilmed har et forholdsvist kortvarigt maksimum p\u00e5 4-6 timer, sker det ofte, at det falder p\u00e5 et uheldigt tidspunkt i l\u00f8bet af d\u00f8gnet. Bedste betingelser i \u00e5r er den 4. januar efter midnat, hvor radianten st\u00e5r h\u00f8jt p\u00e5 \u00f8sthimlen. Den 4. januar er en l\u00f8rdag, og den tiltagende m\u00e5ne g\u00e5r ned kl. 01 og efterlader en m\u00f8rk himmel indtil daggry.<\/p>\n

Meteorerne synes at udstr\u00e5le fra et punkt umiddelbart nord for Bootes. I dette omr\u00e5de l\u00e5 tidligere et stjernebillede, som blev kaldt Quadrans Muralis, og meteorsv\u00e6rmen er derfor den eneste, som ikke har navn efter det stjernebillede, hvori radianten ligger, idet Quadrans Muralis ikke l\u00e6ngere er et af de 88 officielle stjernebilleder. Kvadrantidernes radiant ligger t\u00e6t p\u00e5 den nordlige horisont om aftenen, hvorefter den stiger h\u00f8jere p\u00e5 himlen. Ved 2-tiden er den kommet 1\/3 af vejen op mod zenith, og inden daggry st\u00e5r omr\u00e5det n\u00e6sten lodret over hovedet.<\/p>\n

\"\"Kvadrantidernes radiant.<\/strong><\/h5>\n

Den 10. januar forekommer en penumbral m\u00e5neform\u00f8rkelse. Under en penumbral form\u00f8rkelse kommer ingen dele af M\u00e5nen til at ligge i Jordens helskygge. Den passerer kun gennem halvskyggen og f\u00e5r derfor p\u00e5 intet tidspunkt den karakteristiske r\u00f8de farve. M\u00e5nen dykker dog s\u00e5 langt ind i halvskyggen, at man omkring tidspunktet for maksimal form\u00f8rkelse kl. 20:10 kan se en mindre sv\u00e6kkelse af lyset p\u00e5 is\u00e6r M\u00e5nens sydlige halvdel, som er t\u00e6ttest p\u00e5 helskyggen.<\/p>\n

\"\"Den penumbrale m\u00e5neform\u00f8rkelse 10. januar.<\/strong><\/h5>\n

 <\/p>\n

\"\"<\/p>\n

M\u00e5nens aktuelle fase kan ses\u00a0 p\u00e5\u00a0https:\/\/phasesmoon.com\/denmark\/odense\/<\/a>\u00a0<\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i januar 2020 Les Tr\u00e8s Riches Heures du duc de Berry, Janvier. \u00c5rets f\u00f8rste m\u00e5ned har navn efter den romerske gud Janus, som havde to ansigter. Det ene s\u00e5 fremad mod det nye \u00e5r, og det andet s\u00e5 tilbage … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":2001,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-1657","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1657","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1657"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1657\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2906,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1657\/revisions\/2906"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1657"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}