{"id":1677,"date":"2019-12-23T13:41:57","date_gmt":"2019-12-23T12:41:57","guid":{"rendered":"http:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=1677"},"modified":"2025-01-01T19:30:54","modified_gmt":"2025-01-01T18:30:54","slug":"stjernehimlen-og-astronomiske-begivenheder-i-2020-2","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=1677","title":{"rendered":"Stjernehimlen og astronomiske begivenheder i 2020"},"content":{"rendered":"

\u00c5rsoversigt, astronomiske begivenheder i 2020<\/strong><\/h1>\n
\n

2020 byder forh\u00e5bentlig p\u00e5 mange skyfri n\u00e6tter med et klart udsyn til stjernehimlen, og da der er tale om et skud\u00e5r, burde der v\u00e6re endnu st\u00f8rre chance for mindst \u00e9n klar nat mere end normalt, men derudover er det ogs\u00e5 n\u00f8dvendigt at have et klart syn, eller med andre ord skal \u00f8jnene v\u00e6re i topform, s\u00e5 synsstyrken svarer til \u00e5rstallet. Dette lyder m\u00e5ske lidt kryptisk, s\u00e5 en n\u00e6rmere forklaring er n\u00f8dvendig.<\/p>\n

Normal synsstyrke defineres i Danmark oftest som 6\/6, dvs. man p\u00e5 en afstand af 6 meter skal kunne genkende en r\u00e6kke bogstaver eller symboler af en ganske bestemt st\u00f8rrelse. Internationalt anvendes engelske fod i stedet for meter, s\u00e5 normal synsstyrke p\u00e5 6\/6 svarer til\u00a020<\/strong>\/20<\/strong>. Br\u00f8ken kan ogs\u00e5 omregnes til decimalbr\u00f8k, s\u00e5 6\/6 eller 20\/20 svarer til 1,0.<\/p>\n

\"\"Som udgangspunkt anvender optikeren eller \u00f8jenl\u00e6gen et stort\u00a0E<\/strong>, Snellens E, som i en afstand p\u00e5 6 meter skal have en h\u00f8jde og bredde p\u00e5 8,75 mm. Herved bli-ver armene og mellem-rummene mellem disse 1,75 mm, hvilket p\u00e5 den anvendte afstand svarer til en synsvinkel p\u00e5 1\u2032, og hele bogstavet har en synsvinkel p\u00e5 5\u2032. De \u00f8vrige bogstaver eller symboler p\u00e5 synspr\u00f8ve-tavlen er st\u00f8rrelsesm\u00e6s-sigt indrettet efter samme princip.<\/p>\n

De fleste mennesker med normale \u00f8jne kan ubesv\u00e6ret l\u00e6se 6\/6-r\u00e6kken p\u00e5 synspr\u00f8ve-tavlen, og mange kan genkende endnu mindre bogstaver. Synsstyrken eller\u00a0visus<\/em>\u00a0siges s\u00e5 at v\u00e6re 6\/5, 6\/4,5 eller endda 6\/3 for de allermest skarpsynede. Folk med brydnings- eller bygningsfejl kan oftest opn\u00e5 samme resultat ved hj\u00e6lp af korrigerende briller eller kontaktlinser. S\u00e5fremt synsstyrken er d\u00e5rligere end 6\/6, f.eks. 6\/12 (svarende til 0,5) betyder det, at bogstaverne enten skal v\u00e6re dobbelt s\u00e5 store, eller skal rykkes ind p\u00e5 3 meters afstand for at kunne l\u00e6ses. Hos optikeren kan man ogs\u00e5 f\u00e5 testet sit farvesyn og kontrastsensitiviteten, dvs. evnen til at skelne farver eller gr\u00e5toner fra hinanden.<\/p>\n

Stjernehimlen giver mulighed for selv at foretage en synstest b\u00e5de med eller uden briller, inden optikeren eller \u00f8jenl\u00e6gen eventuelt konsulteres. Det klassiske eksempel er Mizar og Alcor, der som bekendt befinder sig i kn\u00e6kket p\u00e5 Karlsvognens stang. Gennem \u00e5rtusinder har dette par v\u00e6ret benyttet som synstest blandt alle folkeslag, lige fra nomaderne i de arabiske \u00f8rkener til indianerne p\u00e5 pr\u00e6rierne i Nordamerika.<\/p>\n

Naturfolkene gav pr\u00e6dikatet\u00a0us\u00e6dvanlig godt syn<\/em>\u00a0til dem, som kunne se Alcor, men under en m\u00f8rk himmel har de fleste i dag intet besv\u00e6r med at skelne de to stjerner fra hinanden, idet Alcor har en lysstyrke p\u00e5 mag. 4 og befinder sig i en afstand p\u00e5 omkring 12\u2032 fra Mizar, svarende til 1\/3 af M\u00e5nens tilsyneladende st\u00f8rrelse. Den mest logiske forklaring m\u00e5 v\u00e6re, at Alcor i dag lyser klarere end f\u00f8rhen, men vi m\u00e5 heller ikke glemme, at briller ikke eksisterede p\u00e5 den tid, s\u00e5 selv en let n\u00e6rsynethed eller bygningsfejl kunne have afg\u00f8rende betydning.<\/p>\n

Plejaderne g\u00e5r ogs\u00e5 under det popul\u00e6re navn Syvstjernen, og s\u00e5fremt man ikke kan se mindst 6 stjerner i denne hob, men kun en svag sl\u00f8ret plet p\u00e5 st\u00f8rrelse med M\u00e5nen, st\u00e5r det d\u00e5rligt til med synet. Den syvende og ottende stjerne i hoben har samme lysstyrke, s\u00e5 hvis man kan se syv, kan man som regel ogs\u00e5 se otte. Til en mere kr\u00e6vende test er Epsilon i Lyren perfekt. Det er den ber\u00f8mte dobbelt-dobbelt. \u03b5\u00b9 og \u03b5\u00b2 har lysstyrker p\u00e5 omkring mag. 5 med en adskillelse p\u00e5 208\u2033, hvilket svarer til 3\u00bd\u2019. Som vi s\u00e5, har Snellens E en st\u00f8rrelse p\u00e5 5\u2032, s\u00e5 folk med bedre synsstyrke end 6\/6 skulle v\u00e6re i stand til at skelne de to komponenter fra hinanden, s\u00e5fremt de rette betingelser er til stede.<\/p>\n

B\u00e5de \u00f8jet og prismekikkerten kan testes ved hj\u00e6lp af en endnu mere ber\u00f8mt dobbelt-stjerne, nemlig Albireo eller \u03b2 Cygni, som best\u00e5r af to komponenter af henholdsvis mag. 3,1 og mag. 5,1 med en adskillelse p\u00e5 34\u2033. En prismekikkert med 7\u00d7 forst\u00f8rrelse f\u00e5r tilsyneladende adskillelsen til at stige til 238\u2033 eller 4\u2032, medens en 10\u00d7 bringer adskillelsen op p\u00e5 340\u2033 eller 5 2\/3\u2032. Nogle kan derfor skelne de to komponenter fra hinanden med 7\u00d7 forst\u00f8rrelse, medens andre skal bruge 8\u00d7 eller 10\u00d7. Det er samtidig en test af farvesynet og prismekikkertens kvalitet, idet en god 50 mm prismekikkert skulle kunne vise den smukke kontrastforskel p\u00e5 denne orange og bl\u00e5 dobbeltstjerne. Det st\u00f8rste problem i denne forbindelse er lystyrkeforskellen, hvor lyset fra den st\u00e6rkeste komponent kan overstr\u00e5le den svagere ledsager.<\/p>\n

Kontrastsensitiviteten, dvs. evnen til at skelne svage stjerner eller diffuse udstrakte objekter, er en anden sag, som ogs\u00e5 nemt kan afpr\u00f8ves under den \u00e5bne himmel. P\u00e5 en m\u00e5nel\u00f8s nat med normale observationsforhold udenfor byens lys skulle man meget gerne kunne se M\u00e6lkevejens let sl\u00f8rede b\u00e5nd af myriader af svage stjerner str\u00e6kke sig tv\u00e6rs over himlen, og Andromedagalaksen (M31) b\u00f8r kunne ses som en tydelig t\u00e5get plet noget st\u00f8rre end M\u00e5nen.<\/p>\n

Der findes naturligvis mange andre objekter p\u00e5 himlen end de ovenn\u00e6vnte til en hurtig og gratis synspr\u00f8ve, s\u00e5 muligheden for at f\u00e5 synet afpr\u00f8vet forekommer hver klar nat.<\/p>\n

\"\"Stjernekort med de omtalte synspr\u00f8veobjekter og M\u00e6lkevejen p\u00e5 tv\u00e6rs af billedet. Karlsvognen er ikke med p\u00e5 kortet. Den er som bekendt cirkumpolar og kan ses hele \u00e5ret.<\/strong><\/h5>\n

Et tilf\u00e6ldigt blik p\u00e5 stjernehimlen giver det indtryk, at den altid ser ens ud. En gang imellem l\u00e6gger man m\u00e5ske m\u00e6rke til klar planet, og den opm\u00e6rksomme iagttager bem\u00e6rker ogs\u00e5, at nogle af stjernebillederne kun er synlige p\u00e5 bestemte \u00e5rstider, s\u00e5 man finder efterh\u00e5nden ud af, at der trods alt sker forandringer. Forandringerne g\u00f8r sig dog ikke g\u00e6ldende for selve stjernebilledernes udseende, for selv om de enkelte stjerner indenfor et stjernebillede befinder sig i vidt forskellige afstande fra Jorden, og selv om de alle deltager i M\u00e6lkevejens rotation, hvorved de bev\u00e6ger sig med hastigheder p\u00e5 mange kilometer i sekundet, er afstanden til dem s\u00e5 ufattelig stor, at bev\u00e6gelsen f\u00f8rst bliver m\u00e6rkbar efter titusindvis af \u00e5r. De danner derfor stadig de samme m\u00f8nstre, som foranledigede de f\u00f8rste stjernekiggere til at give de mest fremtr\u00e6dende m\u00f8nstre navne efter mytologiske figurer.<\/p>\n

Stjernerne omkring himlens nordpol kaldes cirkumpolare stjerner, og de kan ses hele \u00e5ret. De \u00f8vrige stjerners synlighed er bestemt af \u00e5rstiden, og traditionelt omtales de derfor som vinter-, for\u00e5rs-, sommer- og efter\u00e5rsstjernebilleder. Det er imidlertid en temmelig l\u00f8s inddeling, for i de lange vintern\u00e6tter i januar er f.eks. vinterstjernebilledet Orion knap nok st\u00e5et op ved tusm\u00f8rkets afslutning, efter\u00e5rsstjernebillederne er forsat synlige, og selv Sommertrekanten st\u00e5r h\u00f8jt p\u00e5 himlen mod vest. Inden n\u00e6ste morgen er Orion g\u00e5et ned igen, og for\u00e5rets stjernebilleder st\u00e5r h\u00f8jt p\u00e5 himlen mod syd.<\/p>\n

De stjernebilleder, som man typisk forbinder med en bestemt \u00e5rstid, er derfor normalt dem, som man kan se fra midt p\u00e5 aftenen indtil lidt efter midnat. Der eksisterer utallige muligheder for at finde et stjernekort eller et planetarieprogram p\u00e5 internettet, men en ganske lavpraktisk og prisbillig metode er en s\u00e5kaldt planisf\u00e6re eller drejeligt stjernekort, som p\u00e5 f\u00e5 sekunder giver et overblik over himlens aktuelle udseende.<\/p>\n

\"\"Drejeligt stjernekort, planisf\u00e6re.<\/strong><\/h5>\n

Et andet problem er, at der er forskellige definitioner p\u00e5, hvorn\u00e5r de enkelte \u00e5rstider begynder. Den astronomiske og den traditionelle inddeling af \u00e5rstider er nemlig ikke den samme. I Danmark f\u00f8lger de traditionelle \u00e5rstider kalenderen og begynder pr. definition med for\u00e5r den 1. marts, sommer den 1. juni, efter\u00e5r den 1. september og vinter den 1. december. Denne inddeling benyttes f.eks. af meteorologerne, da det g\u00f8r det nemmere at udarbejde m\u00e5nedsvise klimatologiske beregninger. I andre dele af verden har man en anden opfattelse. F.eks. begynder for\u00e5ret i Sydeuropa tidligere end i Nordeuropa, og p\u00e5 den sydlige halvkugle er \u00e5rstiderne modsat i forhold til den nordlige halvkugle.<\/p>\n

Den astronomiske inddeling tager udgangspunkt i for\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn. Astronomisk set begynder for\u00e5ret p\u00e5 den nordlige halvkugle s\u00e5ledes den 21. marts, n\u00e5r Solen st\u00e5r lodret over \u00c6kvator. For\u00e5ret varer indtil sommersolhverv den 20. juni, hvor Solen n\u00e5r sin h\u00f8jeste position p\u00e5 Ekliptika. Herefter er der sommer indtil efter\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn den 23. september. Efter\u00e5ret varer indtil vintersolhverv den 21. december, hvor vinteren begynder. Vinteren slutter ved for\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn, og en ny cyklus begynder. Datoerne kan dog v\u00e6re forskudt med en enkelt dag, fordi et \u00e5r er p\u00e5 365\u00bc d\u00f8gn, og det ekstra \u00bc d\u00f8gn er ogs\u00e5 \u00e5rsagen til, at vi har skud\u00e5r hvert 4. \u00e5r.<\/p>\n

\"\"<\/strong><\/p>\n

\"\"Stjernekortet her viser hele himlen, som den kan ses fra vore breddegrader. Det har s\u00e5ledes alle fire \u00e5rstiders stjernebilleder med, selv om man naturligvis ikke kan se dem alle sammen p\u00e5 samme tid.<\/strong><\/h5>\n

Vinterhimlen.<\/strong>\u00a0Stjernehimlens \u00e5rlige forandring betyder, at man ved \u00e5rets begyndelse kan se de velkendte vinterstjernebilleder med Orion som det mest markante, og samtidig er det den \u00e5rstid, som uden sammenligning kan fremvise de klareste stjerner, og her har Orion ikke mindre end 7 stjerner mellem mag. 0 og mag. 2. og det p\u00e5 trods af, at Orion arealm\u00e6ssigt kun rangerer som nr. 26 af himlens i alt 88 stjernebilleder. Den klareste er den bl\u00e5hvide Rigel i Orions venstre fod og den n\u00e6stklareste den r\u00f8de k\u00e6mpe Betelgeuze i den h\u00f8jre skulder. De tre b\u00e6ltestjerner p\u00e5 mag 2. viser vej til himlen klareste stjerne, Sirius i Store Hund p\u00e5 mag. \u00f71,5. I modsatte retning af Sirius peger b\u00e6ltestjernerne p\u00e5 endnu en r\u00f8d k\u00e6mpe, nemlig Tyrens r\u00f8de \u00f8je Aldebaran p\u00e5 mag. 1, og ovenover Tyren str\u00e5ler Capella i Kusken med en lystyrke p\u00e5 mag. 0, og for at fuldende det hele rangerer Castor og Pollux i Tvillingerne til venstre for Orion som henholdsvis himlens 24. og 17. klareste stjerner, medens Procyon i Lille Hund er den 8. klareste.<\/p>\n

For\u00e5rshimlen<\/strong>. Karlsvognen, som best\u00e5r af de syv klareste stjerner i Store Bj\u00f8rn, st\u00e5r n\u00e6sten lodret over hovedet. De to stjerner i \u201dbagsm\u00e6kken\u201d peger p\u00e5 Nordstjernen, og i modsatte retning viser de vej til L\u00f8ven. En forl\u00e6ngelse af vognstangens bue viser vej til den r\u00f8de k\u00e6mpe Arcturus p\u00e5 mag. 0, og en yderligere forl\u00e6ngelse f\u00f8rer buen frem til Spica i Jomfruen.<\/p>\n

Sommerhimlen<\/strong>. De lyse n\u00e6tter om sommeren betyder, at kun de klareste stjerner kan ses. Blandt disse er Vega i Lyren, Deneb i Svanen og Altair i \u00d8rnen. Disse l. klasses stjerner udg\u00f8r tilsammen Sommertrekanten, og selv om M\u00e6lkevejens klareste omr\u00e5de p\u00e5 nordhimlen ligger mellem Svanen og \u00d8rnen, kan det v\u00e6re sv\u00e6r at se dens svage b\u00e5nd i juni og juli, fordi der ikke bliver tilstr\u00e6kkelig m\u00f8rkt. N\u00e5r de m\u00f8rke n\u00e6tter vender tilbage i august, st\u00e5r dette omr\u00e5de lige over hovedet, og under en m\u00f8rk himmel uden m\u00e5nelys kan man da f\u00f8lge M\u00e6lkevejen n\u00e6sten ned til horisonten. Her m\u00f8der man endnu en af himlens r\u00f8de k\u00e6mper, Antares i Skorpionen.<\/p>\n

Efter\u00e5rshimlen<\/strong>. Karlsvognen er ogs\u00e5 markant om efter\u00e5ret. Nu st\u00e5r den blot p\u00e5 nordvesthimlen efter m\u00f8rkets frembrud, hvilket er et tydeligt bevis p\u00e5, at stjernehimlen ser forskellig ud p\u00e5 de forskellige \u00e5rstider. Udover Karlsvognen er efter\u00e5rshimlen prydet af Perseus, Andromeda og Pegasus samt de \u00f8vrige stjernebilleder, som h\u00f8rer med til en af de bedst kendte af de gamle gr\u00e6ske fort\u00e6llinger om stjernebillederne. Helt nede ved horisonten kan man se den sydligst beliggende stjerne af 1. st\u00f8rrelsesklasse fra vore breddegrader. Det er Fomalhaut i stjernebilledet Sydlige Fisk, som ligger umiddelbart under Vandmanden \u2026 og s\u00e5 er det snart vinter igen, og fiksstjernerne cyklus begynder forfra.<\/p>\n

Alle stjerner blev tidligere kaldt \u201dfiksstjerner\u201d, men dette udtryk er efterh\u00e5nden g\u00e5et af brug. Udtrykket stammer fra latin: stella fixa (stella \u25bastjerne og fixus \u25bafast), og det blev brugt, fordi en stjerne ikke ser ud til at bev\u00e6ge sig i forhold til de \u00f8vrige stjerner, hvilket jo netop er grunden til, at stjernebillederne beholder deres udseende gennem \u00e5rtusinder.<\/p>\n

Stjernerne blev i oldtiden og middelalderen anset for at v\u00e6re det guddommelige lys, som skinnede gennem huller i en fast sf\u00e6re udenfor Saturns bane. Ret hurtigt opdagede stjernetyderne, at der blandt stjernerne var nogle s\u00e6rlige, som flyttede sig i forhold til de \u00f8vrige. Man sagde, at disse stjerner vandrede og kaldte dem planeter, og senere fandt man ud af, at planeterne slet ikke er stjerner, men derimod kloder ligesom Jorden. Fem planeter kan ses med det blotte \u00f8je. De har v\u00e6ret kendt siden tidernes morgen og kaldes de klassiske planeter. I mods\u00e6tning til stjernebillederne er planeterne ikke bundet til en bestemt \u00e5rstid, men de kan dog relativt nemt findes, idet de altid optr\u00e6der i n\u00e6rheden af Ekliptika.<\/p>\n

Merkur<\/strong>. Solsystemets inderste planet er opkaldt efter gudernes sendebud og det med god grund. Den korte afstand til Solen betyder, at Merkur bev\u00e6ger sig s\u00e5 hurtigt, at den n\u00e5r at tage fire ture rundt om Solen i l\u00f8bet af et \u00e5r. Set fra Jordens perspektiv n\u00e5r den dog kun tre omgange, fordi Jorden jo ogs\u00e5 deltager i planeternes kredsl\u00f8b om deres centrale stjerne.<\/p>\n

Merkur kan kun ses i nogle uger omkring de tidspunkter, hvor den har sin st\u00f8rste elongation (vinkelafstand) fra Solen. Imidlertid svinger Merkurs afstand fra Solen mellem 46 millioner og 70 millioner kilometer, hvilket indeb\u00e6rer, at elongationerne af samme \u00e5rsag svinger mellem 18\u00b0 og 28\u00b0. Da Merkurs bane samtidig h\u00e6lder 7\u00b0 i forhold til Ekliptika, er det ikke alle elongationer, som er lige gunstige.<\/p>\n

Den bedste mulighed for at se den hurtige planet fra vore breddegrader i 2020 er i begyndelsen af juni, hvor Merkur den 4. opn\u00e5r en elongation p\u00e5 knap 24\u00b0. Den vil da st\u00e5 p\u00e5 aftenhimlen med en lysstyrke p\u00e5 mag. 0,6 i en h\u00f8jde af 6\u00b0 over horisonten en times tid efter solnedgang, og den g\u00e5r f\u00f8rst ned kort tid f\u00f8r midnat. En lignende god mulighed kommer om morgenen i november, hvor Merkur opn\u00e5r st\u00f8rste elongation p\u00e5 19\u00b0 den 10. og med en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f70,5 st\u00e5r i en h\u00f8jde af 7\u00b0 en time f\u00f8r solopgang.<\/p>\n

Merkur er \u201daftenstjerne\u201d yderligere to gange i 2020, nemlig i februar og oktober, og ligeledes er den \u201dmorgenstjerne\u201d tre gange \u2013 som f\u00f8rn\u00e6vnt i november samt i marts og juli. Flere detaljer herom bliver bragt under omtalen af astronomiske begivenheder i de respektive m\u00e5neder.<\/p>\n

Venus<\/strong>. En meget klart lysende \u201dstjerne\u201d dominerer aftenhimlen fra \u00e5rets begyndelse og indtil sidst i maj, og den samme \u201dstjerne\u201d vil dominere morgenhimlen i \u00e5rets 2. halvdel. Der er tale om Jordens naboplanet Venus, hvis lysstyrke i januar ligger p\u00e5 mag. \u00f74 og topper i slutningen af april med mag. \u00f74,7. Inden da har Venus sin st\u00f8rste vinkelafstand p\u00e5 46\u00b0 fra Solen sidst i marts og et spektakul\u00e6rt m\u00f8de med den \u00e5bne stjernehob Plejaderne den 3. april, hvor Venus passerer mindre end \u00bd m\u00e5nediameter fra Plejadernes klareste stjerne, Alcyone p\u00e5 mag. 3.<\/p>\n

I l\u00f8bet af for\u00e5ret kan man gennem et teleskop f\u00f8lge, hvordan Venus\u2019 tilsyneladende diameter bliver st\u00f8rre samtidig med, at dens belyste del bliver mindre. Inden Venus forsvinder i Solens str\u00e5ler sidst i maj, vil den have et udseende som et meget smalt segl med en udstr\u00e6kning p\u00e5 55\u201d. Venus forsvinder ud af syne i nogle uger f\u00f8r konjunktionen med Solen den 3. juni og dukker op igen p\u00e5 morgenhimlen i l\u00f8bet af sommeren, og den opn\u00e5r st\u00f8rste vestlige elongation den 12. august.<\/p>\n

Mars<\/strong>. Den r\u00f8de planet har for det meste en forholdsvis beskeden lysstyrke. Kun omkring oppositionerne, hvor afstanden mellem Jorden og Mars er mindst mulig, g\u00f8r den sig virkelig g\u00e6ldende blandt baggrundsstjernerne. Oppositionerne indtr\u00e6ffer med lidt mere end to \u00e5rs mellemrum, og da den seneste fandt sted i juli 2018, vil den n\u00e6ste forekomme i oktober 2020. Afstanden mellem Jorden og Mars bliver lidt st\u00f8rre end under oppositionen i 2018, men til geng\u00e6ld vil Mars st\u00e5 meget h\u00f8jere p\u00e5 himlen, s\u00e5 alt i alt bliver der set fra danske breddegrader tale om en meget gunstig opposition. Ligesom Merkur har Mars en meget excentrisk bane, s\u00e5 afstanden mellem Jorden og Mars varierer temmelig meget under oppositionerne. N\u00e6ste gang en lignende gunstig opposition forekommer, bliver ikke f\u00f8r i 2035.<\/p>\n

Under oppositionen opn\u00e5r Mars en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f72,6. Det er mere end Jupiter p\u00e5 det\u00a0 p\u00e5g\u00e6ldende tidspunkt, og gennem et teleskop vil dens skive ses under en synsvinkel p\u00e5 22\u201d.<\/p>\n

Mars kan ses hele \u00e5ret. Den begynder \u00e5ret p\u00e5 morgenhimlen i V\u00e6gten, og indtil midt p\u00e5 sommeren kan den kun ses efter midnat, medens den bev\u00e6ger sig \u00f8stp\u00e5 gennem Ekliptika, samtidig med at lysstyrken gradvis stiger, indtil den opn\u00e5r h\u00f8jeste lysstyrke i Fiskene, hvor den b\u00e5de foretager sin oppositionssl\u00f8jfe og forbliver resten af \u00e5ret.<\/p>\n

\"\"Mars\u2019 bane i 2020.<\/strong><\/h5>\n
\"\"Oppositionssl\u00f8jfen i Fiskene.<\/strong><\/h5>\n

Jupiter og Saturn<\/strong>. Solsystemets to store gasplaneter omtales under et. De kommer i opposition med en uges mellemrum i juli og befinder sig omkring dette tidspunkt 7\u00b0 fra hinanden i Skytten. Det er midt p\u00e5 sommeren, hvor de svagere stjerner ikke kan ses p\u00e5 grund af de lyse n\u00e6tter, men de to planeter volder intet problem, for Jupiter har en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f72,8 og Saturn mag. 0,1. Jupiter er i opposition den 14. juli og Saturn den 20. juli. Under oppositionen bev\u00e6ger begge planeter sig retrogradt, og da Jupiter er t\u00e6ttest p\u00e5 Jorden, bev\u00e6ger den sig hurtigst, s\u00e5 afstanden kommer op p\u00e5 8\u00b0, inden de prograde bev\u00e6gelser p\u00e5begyndes i l\u00f8bet af september. Herefter bev\u00e6ger Jupiter sig naturligvis fortsat hurtigst og indhenter gradvist Saturn, s\u00e5 i l\u00f8bet af efter\u00e5ret kan man p\u00e5 aftenhimlen f\u00f8lge, hvordan afstanden mellem de to planeter igen bliver mindre.<\/p>\n

Kulminationen kommer den 21. december, hvor Jupiter passerer 0,1\u00b0 under Saturn. Set med det blotte \u00f8je synes de to planeter n\u00e6sten at r\u00f8re hinanden. Jupiter og Saturn er i konjunktion med hinanden omkring hvert tyvende \u00e5r, men det er mere sj\u00e6ldent, at afstanden er s\u00e5 lille, som tilf\u00e6ldet er i 2020, og nogle gange finder konjunktionen sted for t\u00e6t p\u00e5 Solen til at kunne ses. Afstanden i 2020 er s\u00e5 lille, at de to planeter kan ses samtidig gennem et teleskop med 100\u00d7 forst\u00f8rrelse. St\u00f8rste ulempe bliver, at de st\u00e5r lavt p\u00e5 himlen og g\u00e5r ned et par timer efter solnedgang. I et par dage b\u00e5de f\u00f8r og efter t\u00e6tteste m\u00f8de er afstanden mellem planeterne dog s\u00e5 lille, at de kan ses samtidig gennem teleskopet. Astronomerne mener, at en konjunktion mellem Jupiter og Saturn gav ophav til legenden om Betlehemsstjernen.<\/p>\n

\"\"Jupiter og Saturn med deres st\u00f8rste m\u00e5ner set gennem teleskop den 21. december 2020. Jupiter har ikke f\u00e5et en ekstra m\u00e5ne i dagens anledning. Den yderste til h\u00f8jre er en baggrundsstjerne p\u00e5 mag. 7\u00bd.<\/strong><\/h5>\n

Uranus<\/strong>. En prismekikkert er n\u00f8dvendig, hvis man vil finde Uranus. Ganske vist har den en lysstyrke p\u00e5 mag. 5,7 under oppositionen i V\u00e6dderen den 31. oktober, men netop denne nat st\u00e5r fuldm\u00e5nen kun nogle f\u00e5 grader fra Uranus, og selv n\u00e5r M\u00e5nen ikke er fremme, er den danske nattehimmel sj\u00e6ldent s\u00e5 m\u00f8rk, at s\u00e5 svage objekter kan ses med det blotte \u00f8je.<\/p>\n

Uranus bruger 84 \u00e5r til en omkredsning af Solen, s\u00e5 den bev\u00e6ger sig kun langsomt blandt baggrundsstjernerne. Den befinder sig derfor i det samme omr\u00e5de gennem l\u00e6ngere tid, og hvis man er i tvivl, om det er Uranus, man har fundet, kan den identificeres ved at vende tilbage til samme omr\u00e5de med nogle n\u00e6tters mellemrum. Uranus vil da v\u00e6re den \u201dstjerne\u201d, som har flyttet sig lidt i forhold til sidste gang.<\/p>\n

Neptun<\/strong>. Solsystemets yderste planet har en lysstyrke p\u00e5 mag. 8, og man skal derfor som minimum bruge en god prismekikkert. Neptun kommer i opposition i Vandmanden den 11. september, og da den befinder sig dobbelt s\u00e5 langt fra Solen som Uranus, bev\u00e6ger den sig endnu langsommere i forhold til baggrundsstjernerne. Neptun bruger 165 \u00e5r til et oml\u00f8b om Solen, s\u00e5 den har kun foretaget lidt mere end \u00e9t oml\u00f8b siden opdagelsen i 1846. Den har opholdt sig i Vandmanden siden 2011, og den bev\u00e6ger sig ind i Fiskene i 2022. Oppositionssl\u00f8jfen f\u00f8rer den dog tilbage til Vandmanden igen, og f\u00f8rst i 2023 forlader den dette stjernebillede for f\u00f8rst at vende tilbage igen i 2175.<\/p>\n

\"\"Neptuns bane i \u00e5rene 2005-2023. Positionen ved opdagelsen i 1846 er markeret.<\/strong><\/h5>\n

Som det fremgik under omtalen af Jupiter og Saturn, indg\u00e5r disse to planeter i en t\u00e6t konjunktion lige f\u00f8r jul 2020. Der forekommer imidlertid andre bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige konjunktioner i \u00e5rets l\u00f8b. Til den f\u00f8rste skal der anvendes et teleskop, idet der er tale om en t\u00e6t konjunktion mellem Venus og Neptun den 27. januar, hvor afstanden mellem den lyssst\u00e6rke Venus og den langt svagere Neptun bliver s\u00e5 lille som 0,1\u00b0. Knap 1\u00bd m\u00e5ned senere, 9. marts, passerer Venus og Uranus hinanden i en afstand af 2\u00bd\u00b0. Disse to konjunktioner foreg\u00e5r p\u00e5 aftenhimlen, medens de n\u00e6ste to skal ses tidligt om morgenen. Den 20. marts passerer Mars forbi Jupiter i en afstand af 0,7\u00b0, og en uge senere passerer den forbi Saturn med en afstand af 0,9\u00b0. P\u00e5 aftenhimlen kan man den 22. maj se Venus og Merkur i en indbyrdes afstand p\u00e5 knap 1\u00b0. Omtale af disse konjunktioner bliver n\u00e6rmere beskrevet i l\u00f8bet af \u00e5ret under de respektive m\u00e5neder.<\/p>\n

Meteorsv\u00e6rme<\/strong>. De \u00e5rligt tilbagevendende meteorsv\u00e6rme viser sig naturligvis ogs\u00e5 i 2020, og som det altid er tilf\u00e6ldet, varierer betingelserne fra \u00e5r til \u00e5r. Is\u00e6r har M\u00e5nen stor indflydelse p\u00e5, hvor mange meteorer man kan forvente at kunne se. I 2019 var der d\u00e5rlige betingelser under de fleste meteorsv\u00e6rme, medens forholdene i 2020 er langt bedre. Nedenst\u00e5ende diagram viser M\u00e5nens faser i \u00e5rets l\u00f8b, og som det fremg\u00e5r af skemaet, er M\u00e5nen mere eller mindre frav\u00e6rende under meteorsv\u00e6rmenes maksimum. ZHR er det teoretisk beregnede antal meteorer, og der m\u00e5 uanset M\u00e5nens tilstedev\u00e6relse eller ej altid forventes et mindre antal i praksis.<\/p>\n

\"\"M\u00e5nens faser i 2020.<\/strong><\/h5>\n
\"\"Meteorsv\u00e6rme i 2020.<\/strong><\/h5>\n

I 2020 er der 2 solform\u00f8rkelser og 4 m\u00e5neform\u00f8rkelser. Alle m\u00e5neform\u00f8rkelserne er imidlertid penumbrale, dvs. M\u00e5nen passerer gennem Jordens halvskygge, s\u00e5 der sker kun en n\u00e6rmest um\u00e6rkbar formindskelse af dens lysstyrke, fordi hele m\u00e5neskiven fortsat er oplyst af Solen. To af dem, om aftenen den 10. januar og ligeledes om aftenen den 5. juni, kan ses fra Danmark. Af solform\u00f8rkelserne er den ene ringformet og den anden total, men ingen af dem kan ses fra Danmark.<\/p>\n

-o-<\/p>\n

Der forekommer naturligvis mange andre astronomiske f\u00e6nomener i l\u00f8bet af 2020. De kan ikke n\u00e6vnes alle sammen i denne korte oversigt, s\u00e5 efterh\u00e5nden som det bliver aktuelt, bliver de omtalt under oversigten for den p\u00e5g\u00e6ldende m\u00e5ned.<\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

\u00c5rsoversigt, astronomiske begivenheder i 2020 2020 byder forh\u00e5bentlig p\u00e5 mange skyfri n\u00e6tter med et klart udsyn til stjernehimlen, og da der er tale om et skud\u00e5r, burde der v\u00e6re endnu st\u00f8rre chance for mindst \u00e9n klar nat mere end normalt, … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":2000,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-1677","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1677","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1677"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1677\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1678,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1677\/revisions\/1678"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1677"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}