{"id":1679,"date":"2019-12-29T13:21:59","date_gmt":"2019-12-29T12:21:59","guid":{"rendered":"http:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=1679"},"modified":"2025-01-01T19:31:50","modified_gmt":"2025-01-01T18:31:50","slug":"stjernehimlen-i-februar-2020","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=1679","title":{"rendered":"Stjernehimlen i februar 2020"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i februar 2020<\/span><\/strong><\/p>\n

\"\"Les Tr\u00e8s Riches Heures du duc de Berry, F\u00e9vrier.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Februar er if\u00f8lge kalenderen den sidste vinterm\u00e5ned. Vinteren er s\u00e5ledes \u2154 overst\u00e5et, men alligevel er Kyndelmisse eller Kj\u00f8rmes-Knud<\/em> den 2. februar traditionelt omtalt som vinterens vendepunkt og den dag, der i gennemsnit er koldest: \u00bbDagene l\u00e6nges, vinteren strenges\u00ab og \u00bbSneflokke kommer vrimlende\u00ab.<\/span><\/p>\n

Vejret er som bekendt ikke l\u00e6ngere, hvad det har v\u00e6ret, men hvis vi trods klimaforandrin-gerne f\u00e5r sne og kulde, er der alligevel lidt st\u00f8rre chance for at se stjernehimlen i februar 2020 end i de fleste \u00f8vrige \u00e5r. Der er nemlig \u00e9n dag\/nat ekstra til r\u00e5dighed, fordi februar i \u00e5r har 29 dage, hvilket skyldes skud\u00e5ret, og da kalenderen er baseret p\u00e5 tre grundl\u00e6ggende astronomiske forhold, er det passende at se lidt n\u00e6rmere herp\u00e5.<\/span><\/p>\n

Det f\u00f8rste forhold er d\u00f8gnets l\u00e6ngde p\u00e5 24 timer, der er bestemt af Jordens rotation om sin egen akse i forhold til retningen mod Solen.<\/span><\/p>\n

Det andet forhold er m\u00e5neden, som har sin oprindelse i M\u00e5nens faser og dermed oml\u00f8bstid om Jorden. Skulle vi basere m\u00e5neden helt p\u00e5 M\u00e5nens faser, skulle alle m\u00e5neder v\u00e6re 29,53 d\u00f8gn lange, og det er jo temmelig upraktisk.<\/span><\/p>\n

Det tredje forhold er \u00e5ret, som er baseret p\u00e5 den tid, det tager Jorden om at bev\u00e6ge sig en gang rundt om Solen. Beklageligvis er Solsystemet indrettet, s\u00e5 der g\u00e5r 365\u00bc d\u00f8gn p\u00e5 et \u00e5r, og det ekstra kvarte d\u00f8gn har lige siden tidsregningens begyndelse voldt mange problemer for udarbejdelsen af en god kalender.<\/span><\/p>\n

I dag tager vi udgangspunkt i \u00e5rets l\u00e6ngde og mindre hensyn til m\u00e5nedens sammenh\u00e6ng med M\u00e5nens oml\u00f8b. Det er ogs\u00e5 derfor, at vi kan tillade os at have m\u00e5neder af forskellig l\u00e6ngde. G\u00e5r vi helt tilbage til romertiden, havde romerne en efter vores forhold m\u00e6rkelig kalender med et kalender\u00e5r p\u00e5 355 dage, som svarer til 12 oml\u00f8b af M\u00e5nen. Det var mere end ti dage kortere end Jordens oml\u00f8b om Solen, men det problem l\u00f8ste romerne ved med mellemrum at indf\u00f8re en ekstra m\u00e5ned, mensis intercalaris<\/em>, p\u00e5 27 dage.<\/span><\/p>\n

Det gav naturligvis stor forvirring, at \u00e5rene ikke altid var lige lange, men det ordnede Julius C\u00e6sar ved at indf\u00f8re den Julianske kalender i \u00e5r 46 f\u00f8r vor tidsregning. Der var imidlertid s\u00e5 meget uorden i regnskabet, at det f\u00f8rste \u00e5r efter reformen kom til at vare 445 dage, idet der til det normale m\u00e5ne\u00e5r p\u00e5 355 dage blev lagt et eftersl\u00e6b p\u00e5 67 dage samt tilf\u00f8jet en skudm\u00e5ned p\u00e5 23 dage. Samtidig blev det efterf\u00f8lgende \u00e5r det f\u00f8rste, der fulgte Solen. M\u00e5nedernes l\u00e6ngde blev s\u00e5ledes tilpasset, at de tilsammen udgjorde et \u00e5r p\u00e5 365 dage. At februar blev kortere end de andre m\u00e5neder, er et levn fra den tid, hvor man netop brugte denne m\u00e5ned til at inds\u00e6tte en mensis intercalaris. Solkalenderen kom til at betyde, at der kun skulle inds\u00e6ttes \u00e9n ekstra dag hvert fjerde \u00e5r. <\/span><\/p>\n

\"\"De \u00e5r, der var skud\u00e5r, fik den ekstra dag skudt ind efter den 23. februar, s\u00e5 der blev 2 dage, der hed den 24. februar. Der var s\u00e5ledes ikke noget, der hed den 29. februar. P\u00e5 vore dages kalendere angives den 24. februar fortsat som Skuddag. I normale \u00e5r hedder den 24. februar Matthias, opkaldt efter den apostel, som blev valgt i stedet for Judas. I skud\u00e5r er Matthias den 25., og de efterf\u00f8lgende navngivne dage i februar bliver ligeledes skubbet \u00e9n dag frem.<\/span><\/p>\n

Kalenderforvirringen blev imidlertid ikke l\u00f8st med den julianske kalender, og skud\u00e5ret var stadig et stort problem for b\u00e5de romerne og for hele Europa gennem de n\u00e6ste mange \u00e5rhundreder, fordi \u00e5rets l\u00e6ngde ikke er pr\u00e6cis 365\u00bc d\u00f8gn, men 365,2422 d\u00f8gn. Og da \u00e5rets l\u00e6ngde ikke er pr\u00e6cis et kvart d\u00f8gn l\u00e6ngere end 365 d\u00f8gn, er det ikke nok med et skud\u00e5r hvert fjerde \u00e5r. Der skal flere korrektioner til. Det problem blev l\u00f8st, da pave Gregor 13. indf\u00f8rte den gregorianske kalender i 1582. I Danmark blev den dog f\u00f8rst taget i brug i 1700 p\u00e5 foranledning af Ole R\u00f8mers anbefaling. Det er den vi bruger i dag, og den omg\u00e5r problemet ved at justere antallet af skud\u00e5r, s\u00e5 der kun er 97 skud\u00e5r p\u00e5 400 \u00e5r i stedet for 100 efter f\u00f8lgende regel:<\/span><\/p>\n

Det er skud\u00e5r, hver gang et \u00e5rstal er deleligt med 4 (f.eks. 1960, 2012, 2020).<\/span><\/strong>
\nDet er ikke skud\u00e5r, n\u00e5r et \u00e5rstal er deleligt med 100 (f.eks. 1700, 1900, 2100).<\/span><\/strong>
\nDet er alligevel skud\u00e5r, n\u00e5r et \u00e5rstal kan deles med 400 (f.eks. 1600, 2000, 2400).<\/span><\/strong><\/h4>\n
\"\"Udsnit af Skriv-og Rejsekalenderen fra 1700, som if\u00f8lge reglen ikke var skud\u00e5r.<\/span><\/strong><\/h5>\n

P\u00e5 400 \u00e5r er der s\u00e5ledes 303 \u00e5r med 365 dage og 97 \u00e5r med 366 dage. Alligevel opsum-meres en lille fejl, s\u00e5 kalenderen i l\u00f8bet af nogle tusinde \u00e5r kommer \u00e9n dag foran sol\u00e5ret, s\u00e5 p\u00e5 et eller andet tidspunkt m\u00e5 der sk\u00e6res et skud\u00e5r v\u00e6k, for at f\u00e5 det til at passe igen. Derudover korrigeres med passende mellemrum for sm\u00e5 variationer i Jordens omdrejningshastighed ved inds\u00e6ttelse af et skudsekund.<\/span><\/p>\n

At vinteren s\u00e5 sm\u00e5t er ved at v\u00e6re overst\u00e5et, og for\u00e5ret og sommeren banker p\u00e5 d\u00f8ren, kan relativt nemt konstateres ved at kaste et blik p\u00e5 himlen<\/a><\/strong>. Om aftenen er den domineret af vinterstjernebillederne, som f.eks. Orion, Tyren og Tvillingerne. Omkring midnat er for\u00e5rsstjernebillederne L\u00f8ven og Jomfruen st\u00e5et op, og inden daggry kan man se Sommertrekanten h\u00f8jt p\u00e5 himlen mod \u00f8st.<\/span><\/p>\n

Den 1. februar g\u00e5r Solen ned kl. 16:53, og det kan tydeligt m\u00e6rkes, at vi n\u00e6rmer os for\u00e5ret med l\u00e6ngere dage, for solnedgangen finder sted en time senere den 29. februar, nemlig kl. 17:52. N\u00e5r tusm\u00f8rket<\/a><\/strong> er slut den 1. februar, st\u00e5r vinterhimlens bedst kendte stjerne-billede Orion h\u00f8jt mod syd\u00f8st, medens de tre b\u00e6ltestjerner peger mod himlens klareste stjerne Sirius i Store Hund, som netop er p\u00e5 vej op over horisonten. Lille Hund med den klare stjerne Procyon er ogs\u00e5 st\u00e5et op. Denne del af himlen er pr\u00e6get af mange lysst\u00e6rke stjerner. Vintertrekanten best\u00e5ende Betelgeuze i Orion samt af Sirius og Procyon er flankeret af Rigel i Orion, Castor og Pollux i Tvillingerne, Capella i Kusken og Aldebaran i Tyren. Og man m\u00e5 jo ikke glemme Plejaderne og Hyaderne, som kan ses med det blotte \u00f8je samt Oriont\u00e5gen, som ligeledes kan skimtes med det blotte \u00f8je som en diffus udseende stjerne i Sv\u00e6rdet under Orions B\u00e6lte. Med en prismekikkert er det tydeligt, at der ikke er tale om en stjerne, men det bedste syn af den f\u00e5r man gennem et teleskop. Det kniber ganske vist med at skelne de mange farver, man kender fra fotografier, for det menneskelige \u00f8je kan ikke se farver ved svag belysning. Til geng\u00e6ld er det forholdsvist nemt at opl\u00f8se den centrale stjerne, Trapezet, i sine fire komponenter.<\/span><\/p>\n

\"\"Stjernehimlen ved midnat midt i februar.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Merkur har en af sine kortvarige tilsynekomster p\u00e5 aftenhimlen i begyndelsen af m\u00e5neden. Den 1. st\u00e5r den med en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f71 i en h\u00f8jde af 4\u00b0 over horisonten tre kvarter efter solnedgang. De kommende aftener bliver vinkelafstanden til Solen st\u00f8rre, indtil maksimal elongation p\u00e5 18\u00b0 opn\u00e5s den 10., men som det altid er tilf\u00e6ldet, falder lysstyrken i samtidig. H\u00f8jden over horisonten tre kvarter efter solnedgang er p\u00e5 dette tidspunkt 8\u00b0, og lysstyrken er faldet til mag. \u00f70,5. Herefter g\u00e5r der kun nogle f\u00e5 aftener, f\u00f8r den hurtige planet igen er kommet for t\u00e6t p\u00e5 Solen til at kunne ses.<\/span><\/p>\n

\"\"Merkur og Venus p\u00e5 aftenhimlen den 10. februar kl. 18.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Som det fremg\u00e5r af ovenst\u00e5ende illustration, har Merkur selskab af Venus, og eftersom Venus indleder m\u00e5neden med en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f74.1, bliver den synlig et godt stykke tid f\u00f8r Merkur. Lysstyrken stiger tilmed i m\u00e5nedens l\u00f8b og ender p\u00e5 mag. \u00f74,3. P\u00e5 m\u00e5nedens sidste aftener passerer den tiltagende m\u00e5ne forbi omr\u00e5det med mindste afstand til Venus p\u00e5 6\u00b0 den 27. Set med det blotte \u00f8je ligner Venus en meget klar stjerne. Man kan kun se den som en planet gennem et teleskop, og det skal helst v\u00e6re, medens himlen er oplyst af tusm\u00f8rket, for den mindre baggrundskontrast betyder, at der ikke opst\u00e5r s\u00e5 meget spredt lys fra den st\u00e6rkt lysende planet. Afstanden mellem Jorden og Venus bliver mindre i m\u00e5nedens l\u00f8b. Venus\u2019 tilsyneladende diameter vokser derfor fra 15\u201d til 19\u201d samtidig med, at dens belyste del svinder fra 73% til 63%.<\/span><\/p>\n

Solsystemets yderste planet Neptun befinder sig med en lysstyrke p\u00e5 mag. 8 i omr\u00e5det mellem Merkur og Venus, men med en s\u00e5 lav lysstyrke vil den v\u00e6re meget vanskelig at finde. Neptun er i konjunktion med Solen den 8. marts, og den vil i l\u00f8bet af april\/maj dukke op p\u00e5 morgenhimlen. N\u00e5r det sker, er der s\u00e5 sm\u00e5t begyndt at blive lyse n\u00e6tter med de s\u00e6dvanlige udfordringer med at se svage objekter.<\/span><\/p>\n

Uranus befinder sig i V\u00e6dderen. Den har en lysstyrke p\u00e5 mag. 6, og da der kun er f\u00e5 klare stjerner i n\u00e6rheden, er Uranus derfor et af de klareste objekter i omr\u00e5det. Den kan ses med en almindelig prismekikkert og ligger omkring 2 kikkertsynsfelter, dvs. 12\u00b0 syd for V\u00e6dderens tre klareste stjerner.<\/span><\/p>\n

\"\"Omr\u00e5det omkring V\u00e6dderen.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Uranus position i V\u00e6dderen i februar. Uranus bev\u00e6ger sig i m\u00e5nedens l\u00f8b langsomt mod venstre, og de to pile viser positionen henholdsvis den 1. og den 29.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Nedenst\u00e5ende historie viser, at det er essentielt at have et godt stjernekort eller som minimum at orientere sig om astronomiske begivenheder og planeternes position p\u00e5 Stjernehimlen.info. Cirkul\u00e6ret om opdagelsen af et nyt og hidtil ukendt objekt i november 2019 havde ikke mindre end 31 professionelle astronomer som afsender. Det ukendte objekt fik katalognummer AT 2019 vvf og viste sig at v\u00e6re Neptun. En tilsvarende opdagelse blev gjort i 2018: http:\/\/www.astronomerstelegram.org\/?read=11448<\/a>. Det var Mars.<\/span><\/p>\n

\"\"https:\/\/wis-tns.weizmann.ac.il\/object\/2019vvf<\/span><\/a><\/strong><\/h5>\n

Hvis vi inkluderer Neptun, er der s\u00e5ledes fire planeter p\u00e5 aftenhimlen, medens de tre resterende befinder sig p\u00e5 morgenhimlen. Saturn er imidlertid vanskelig at se indtil sidst p\u00e5 m\u00e5neden. Ringplanetens lysstyrke er mag. 0.6, og da den var i konjunktion med Solen midt i januar, st\u00e5r den i m\u00e5nedens begyndelse fortsat s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 Solen, at den forsvinder i morgengryet. Med en lysstyrke p\u00e5 mag. 1,4 er Mars ganske vist v\u00e6sentligt svagere, men til geng\u00e6ld st\u00e5r den op n\u00e6sten tre timer f\u00f8r Solen, og det bliver den stort set ved med hele m\u00e5neden, idet dens \u00f8stg\u00e5ende bev\u00e6gelse foreg\u00e5r med nogenlunde samme hastighed som Solens. Jupiter kan som altid ses kort tid efter opgangen, idet dens lysstyrke er mag. \u00f72.<\/span><\/p>\n

\"\"Morgenhimlen kl. 07 den 18. februar. Alle tre planeter ligger t\u00e6t p\u00e5 Ekliptika og vinkelafstanden mellem de to yderste, Mars til h\u00f8jre og Saturn t\u00e6t p\u00e5 horisonten til venstre, er knap 30\u00b0.<\/span><\/strong><\/h5>\n

De tre planeter kan ses resten af \u00e5ret, og her er Mars den, som underg\u00e5r de st\u00f8rste forandringer. N\u00e5r vore forf\u00e6dre for mange tusinde \u00e5r siden s\u00e5 op p\u00e5 nattehimlen, lagde de m\u00e6rke til, at nogle f\u00e5 stjerner syntes at bev\u00e6ge sig i forhold til de \u00f8vrige, s\u00e5 de i l\u00f8bet af kortere eller l\u00e6ngere tid foretog en tur gennem en lang r\u00e6kke stjernebilleder. Is\u00e6r \u00e9n bestemt gjorde sig bem\u00e6rket. Det var en r\u00f8d stjerne, som hvert andet \u00e5r i nogle m\u00e5neder bev\u00e6gede sig bagl\u00e6ns i forhold til den normale retning. Ganske vist var der ogs\u00e5 andre af de bev\u00e6gelige stjerner, som \u00e6ndrede retning, men den r\u00f8de stjerne bev\u00e6gede sig meget hurtigere og udover at bev\u00e6ge sig hurtigt, varierede den ogs\u00e5 i lysstyrke langt mere end de \u00f8vrige, og ca. hvert 15. \u00e5r oversteg lysstyrken endda Jupiters. En s\u00e5dan mystisk opf\u00f8rsel m\u00e5tte betyde noget uheldsvangert, og stjernen blev derfor opkaldt efter datidens krigsgud.<\/span><\/p>\n

I dag ved vi naturligvis, at denne mystiske forandring forekommer, n\u00e5r Mars og Jorden med 26. m\u00e5neders mellemrum er i opposition til hinanden. I et par m\u00e5neder omkring oppositionerne er afstanden mellem de to planeter s\u00e5 lille, at den ellers uanseelige Mars med sin udpr\u00e6gede r\u00f8de farve tiltr\u00e6kker sig opm\u00e6rksomheden. I februar er der fortsat mere end \u00bd \u00e5r til oppositionen, s\u00e5 i de kommende par m\u00e5neder sker der kun lidt, f\u00f8r lysstyrkeforandringerne begynder at g\u00f8re indtryk i l\u00f8bet af sommeren.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/span><\/strong><\/h5>\n

Mars\u2019 lystyrke og tilsyneladende diameter gennem resten af 2020.<\/p>\n

Inden udgangen af februar st\u00e5r alle tre planeter op inden daggry. P\u00e5 grund af den lave h\u00f8jde over horisonten kan det knap betale sig at rette et teleskop ind mod dem. Mars har som netop n\u00e6vnt en meget lille udstr\u00e6kning. Til sammenligning er Jupiters 34\u201d og Saturns det halve heraf, men den jordiske atmosf\u00e6res turbulens<\/a><\/strong> er meget udpr\u00e6get s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 horisonten.<\/span><\/p>\n

\"\"Mars, Jupiter og Saturns indbyrdes st\u00f8rrelse set fra Jordens afstand i februar 2020.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Asteroiden 4 Vesta<\/a><\/strong> befinder sig i samme omr\u00e5de som Uranus. I februar har den en st\u00f8rrelsesklasse p\u00e5 mag. 8. Det er inden for r\u00e6kkevidde af en god prismekikkert, og da Vesta samtidig er et af de klareste objekter i omr\u00e5det, er det forholdsvis nemt at finde den \u201dstjerne\u201d, som flytter sig fra nat til nat. Kun \u00e9n stjerne HIP 14439 p\u00e5 mag. 5,6 overg\u00e5r Vesta i lysstyrke, og Vesta passerer meget t\u00e6t forbi netop denne stjerne om aftenen den 11. februar. Mindsteafstanden bliver 2\u201d, hvilket er s\u00e5 lille, at de to objekter kun kan ses adskilt gennem et teleskop.<\/span><\/p>\n

\"\"Vesta, februar 2020.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"M\u00e5nens faser i februar 2020.<\/span><\/strong><\/h5>\n

M\u00e5nens aktuelle fase<\/a><\/strong>.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i februar 2020 Les Tr\u00e8s Riches Heures du duc de Berry, F\u00e9vrier. Februar er if\u00f8lge kalenderen den sidste vinterm\u00e5ned. Vinteren er s\u00e5ledes \u2154 overst\u00e5et, men alligevel er Kyndelmisse eller Kj\u00f8rmes-Knud den 2. februar traditionelt omtalt som vinterens vendepunkt og … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":2002,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-1679","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1679","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1679"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1679\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2907,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1679\/revisions\/2907"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1679"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}