{"id":1734,"date":"2020-01-26T13:22:39","date_gmt":"2020-01-26T12:22:39","guid":{"rendered":"http:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=1734"},"modified":"2025-01-01T19:38:17","modified_gmt":"2025-01-01T18:38:17","slug":"stjernehimlen-i-marts-2020","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=1734","title":{"rendered":"Stjernehimlen i marts 2020"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i marts 2020<\/span><\/strong><\/p>\n

\"\"Les Tr\u00e8s Riches Heures du duc de Berry, Mars.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Marts er opkaldt efter romernes krigsgud Mars, men i Danmark var det i \u00e6ldre tid guden Thor, som lagde navn til m\u00e5neden, som blev kaldt Thors m\u00e5ned eller tordm\u00e5ned. Sidstn\u00e6vnte, tord, henviser dog ikke til Thor, men derimod til den gamle betegnelse for g\u00f8dning, idet marts er den m\u00e5ned, hvor sneen smelter og markerne bliver t\u00f8rre, s\u00e5 der kan k\u00f8res g\u00f8dning ud.<\/span><\/p>\n

Med indgangen til marts er vinteren overst\u00e5et, for marts anses for den f\u00f8rste for\u00e5rsm\u00e5ned. For\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn falder i \u00e5r den 20. marts, og helt pr\u00e6cist passerer Solen himlens \u00e6kvator kl. 04:50. P\u00e5 dette tidspunkt er den ikke st\u00e5et op endnu, idet solopgangen finder sted kl. 06:20, og da den f\u00f8rst g\u00e5r ned kl. 18:33, er det hurtigt at regne ud, at dagens l\u00e6ngde er 12 timer og 13 minutter. Det svarer jo ikke helt overnes med, at dag og nat er lige lange ved j\u00e6vnd\u00f8gn. Der er dog en god forklaring p\u00e5, at der ikke netop er 12 timers dag og 12 timers nat. Vi kan nemlig se Solen st\u00e5 op ca. fire minutter, f\u00f8r den rent faktisk kommer op over horisonten. Det lyder kryptisk, men det skyldes, at lyset bliver afb\u00f8jet en halv grad ved horisonten, og en halv grad er netop den vinkel, hvorunder vi ser Solens diameter. N\u00e5r Solen lige netop synes at st\u00e5 p\u00e5 horisonten, befinder den sig i virkeligheden lige netop under horisonten.<\/span><\/p>\n

\"\"Brydningen (refraktionen) af lyset ved horisonten.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Denne brydning af lyset giver s\u00e5ledes fire minutter ekstra sollys om morgenen, og da det samme forhold naturligvis ogs\u00e5 forekommer ved solnedgang, giver det ogs\u00e5 fire minutter ekstra om aftenen. Desuden beregner astronomerne Solens op- og nedgang med udgangspunkt i dens centrum, s\u00e5 astronomisk set st\u00e5r den f\u00f8rst op, n\u00e5r den er kommet halv op over horisonten. Det taget to minutter, og de skal l\u00e6gges til b\u00e5de morgen og aften, s\u00e5 regnestykket giver i alt 12 minutter ekstra.<\/span><\/p>\n

Siden 1980 har vi haft sommertid<\/a><\/strong> i Danmark. Inden da var der dog kortvarigt sommertid i 1916 og igen i \u00e5rene 1940-48. Da ordningen blev genindf\u00f8rt i 1980, varede den i de f\u00f8rste 15 \u00e5r fra sidste s\u00f8ndag i marts til sidste s\u00f8ndag i september, men fra og med 1996 blev sommertiden forl\u00e6nget med \u00e9n m\u00e5ned, s\u00e5 den overalt i EU-landene f\u00f8rst slutter sidste s\u00f8ndag i oktober. Sommertid begynder altid kl. 01:00 UTC og oph\u00f8rer ligeledes kl. 01:00 UTC. I 2020 er perioden fra 29. marts til 25. oktober. Bem\u00e6rk at normaltid ofte fejlagtigt bliver omtalt som vintertid p\u00e5 trods af, at den danske normaltid har v\u00e6ret en del af det internationale zonetidssystem<\/a><\/strong> siden 1894. I international sammenh\u00e6ng anvendes betegnelsen centraleurop\u00e6isk tid (CET) for den danske tidszone.<\/span><\/p>\n

Imidlertid havde EU-parlamentet i for\u00e5ret 2019 afstemning om, hvorvidt medlemslandene skal afskaffe skiftet mellem sommer- og normaltid. Der var flertal for at droppe skiftet fra 2021 og samtidig lade det v\u00e6re op til de enkelte lande selv, om de vil lade sommertid eller normaltid g\u00e6lde hele \u00e5ret. Men det betyder ikke, at forslaget er endeligt vedtaget. Det kr\u00e6ver, at forslaget ogs\u00e5 opn\u00e5r et flertal i EU-r\u00e5det, og det er for nuv\u00e6rende uvist, hvorn\u00e5r medlemslandenes ministre p\u00e5 omr\u00e5det skal stemme.<\/span><\/p>\n

\"\"Himlen ved midnat ved for\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn den 20. marts.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Som det fremg\u00e5r af stjernekortet, er vinterstjernebilledet Orion ved at g\u00e5 ned mod vest inden midnat. Til geng\u00e6ld st\u00e5r for\u00e5rsstjernebilledet L\u00f8ven lige i syd, og Jomfruen er st\u00e5et op mod syd\u00f8st. V\u00e6gtens to klareste stjerner, Zubenelgenubi og Zubeneschamali, er netop kommet fri af horisonten til venstre for Jomfruen, og langs horisonten mod syd skimtes S\u00f8slangen Hydra, som str\u00e6kker sig fra Krebsen, forbi L\u00f8ven og Jomfruen og ender ved V\u00e6gten.<\/span><\/p>\n

Tidligere p\u00e5 aften st\u00e5r Orion h\u00f8jere p\u00e5 himlen, s\u00e5 der er stadig mulighed for at se n\u00e6rmere p\u00e5 det bedst kendte af vinterstjernebillederne, og alle som er fortrolige med Orions udseende har ikke kunnet undg\u00e5 at bem\u00e6rke, at den store j\u00e6ger siden slutningen af 2019 har set lidt anderledes ud end normalt. Stjernen \u00f8verst til venstre, den r\u00f8de k\u00e6mpe Betelgeuze, er p\u00e5 det seneste faldet i lysstyrke. Det er ganske vist ikke unormalt, for Betelgeuze er en uregelm\u00e6ssig variabel stjerne, som varierer mellem mag. \u22480,3 og mag. \u22481. P\u00e5 sit h\u00f8jeste ligger lysstyrken p\u00e5 samme niveau som Rigel p\u00e5 mag. 0,2 i Orions nederste h\u00f8jre hj\u00f8rne og p\u00e5 sit mindste nogenlunde som den ligeledes r\u00f8de k\u00e6mpe Aldebaran p\u00e5 mag. 0,9 i det n\u00e6rliggende stjernebillede Tyren.<\/span><\/p>\n

\"\"Betelgeuzes varierende lysstyrke mellem 1980 og 2020.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Tidsangivelsen JD i ovenst\u00e5ende tabel er astronomernes s\u00e6rlige kalendersystem, Juliansk Dato (ikke at forveksle med den Julianske kalender). Astronomerne kan med Juliansk Dato foretage astronomiske beregninger frem og tilbage i tiden uden at tage hensyn til skud\u00e5r, idet kalenderen kun regner i d\u00f8gn, og man valgte starttidspunktet til kl. 12:00 UT den 1. januar 4713 f.Kr. Det skyldes ikke, at astronomerne tror, at Jorden blev skabt denne dag, men ganske enkelt fordi der ikke foreligger skriftlige kilder til astronomiske begivenheder, n\u00e5r man g\u00e5r s\u00e5 langt tilbage i tiden. Juliansk Dato kan ogs\u00e5 angives med decimaler, s\u00e5 der kan regnes med sekunder eller br\u00f8kdele af sekunder.<\/span><\/p>\n

De f\u00f8rste kalendere var baseret p\u00e5 M\u00e5nens faser. Landbrugets opst\u00e5en for 5-10000 \u00e5r siden bet\u00f8d et behov for kendskab til \u00e5rstiderne, dvs. et behov for at vide, hvorn\u00e5r de forskellige markarbejder skulle p\u00e5begyndes. D\u00f8gnet kendte man naturligvis: Fra Solen st\u00e5r h\u00f8jest p\u00e5 himlen mod syd den ene dag, til den igen st\u00e5r h\u00f8jest den n\u00e6ste dag. \u00c5ret kendte man ogs\u00e5, nemlig som det tidsinterval, der forl\u00f8ber fra Solen f.eks. st\u00e5r op i sit nordligste horisontpunkt, og indtil den samme begivenhed indtr\u00e6ffer igen.<\/span><\/p>\n

For mere end 5000 \u00e5r siden fandt man ud af, at der gik 29,53 dage mellem \u00e9n fuldm\u00e5ne og den n\u00e6ste. Man opdagede, at der i l\u00f8bet af \u00e9t \u00e5r forekommer 12 eller 13 fuldm\u00e5ner. Man inddelte derfor \u00e5ret i 12 m\u00e5nem\u00e5neder, og en ny m\u00e5ned begyndte, n\u00e5r M\u00e5nens smalle segl for f\u00f8rste gang blev synlig p\u00e5 vesthimlen efter nym\u00e5ne. Da en m\u00e5nem\u00e5ned svarer til 29,5 d\u00f8gn, vil et m\u00e5ne\u00e5r have 12 \u00d7 29,5 d\u00f8gn, dvs. 354 d\u00f8gn. M\u00e5ne\u00e5ret er s\u00e5ledes ca. 11 d\u00f8gn kortere end sol\u00e5ret. For at r\u00e5de bod herp\u00e5 indf\u00f8rte man skudm\u00e5neder med passende mellemrum.<\/span><\/p>\n

Ugen blev f\u00f8rst almindelig benyttet langt senere, og at valget faldt p\u00e5 7 dage skyldes sandsynligvis, at der dengang kun var 7 kendte ‘vandrestjerner’: M\u00e5nen (mandag), Mars (tirsdag), Merkur (onsdag), Jupiter (torsdag), Venus (fredag), Saturn (l\u00f8rdag) og Solen (s\u00f8ndag). Uranus blev f\u00f8rst opdaget i 1781, Neptun i 1846 og Pluto i 1930. Hvis disse planeter havde v\u00e6ret kendt i oldtiden, havde ugen formodentlig haft 9 dage.<\/span><\/p>\n

Uanset hvor mange krumspring der foretages, undg\u00e5r man ikke at indskyde skuddage og skud\u00e5r, fordi hverken sol- eller m\u00e5ne\u00e5ret indeholder et helt antal dage. Det g\u00f8r det besv\u00e6rligt for astronomerne at regne frem og tilbage i tiden. Her er Juliansk Dato med fortl\u00f8bende nummerering af d\u00f8gn langt nemmere at bruge.<\/span><\/p>\n

Det var et lille sidespring. Tilbage til Betelgeuze, hvor en detaljeret kurve over lysstyrken det seneste 1\u00bd \u00e5r tydeligt viser et lysstyrkefald v\u00e6sentligt mere markant end tidligere set. Midt i januar 2020 var Betelgeuzes lysstyrke faldet til mag. 1,5.<\/span><\/p>\n

\"\"Betelgeuses lysstyrke fra august 2018 til januar 2020. Denne lyskurve samt den foreg\u00e5ende er udar-bejdet af the American Association of Variable Star Observers (AAVSO) og viser det markante fald, som is\u00e6r accelererede i l\u00f8bet af december 2019. De manglende data maj, juni og juli skyldes, at Betelgeuze ikke kan ses om sommeren, fordi den st\u00e5r for t\u00e6t p\u00e5 Solen.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Med en lysstyrke p\u00e5 mag. 1,5 er Betelgeuze tydeligt svagere end den tilsvarende r\u00f8de Aldebaran. Lysstyrken svarer n\u00e6sten til den bl\u00e5\/hvide Bellatrix i Orions anden skulder, men det er ikke en optimal sammenligningsstjerne p\u00e5 grund af dens meget anderledes farvenuance. Det er sv\u00e6rt at bed\u00f8mme lysstyrken af en orange\/r\u00f8d stjerne sammenlignet med en bl\u00e5\/hvid stjerne, men under alle omst\u00e6ndigheder har Orion indtil videre i denne vinter et udseende, du aldrig har set f\u00f8r og m\u00e5ske aldrig kommer til at se igen. Betelgeuze er en massiv stjerne t\u00e6t p\u00e5 slutningen af sin levetid, og selv om astronomerne ikke er helt klare over, hvad der for\u00e5rsager den nuv\u00e6rende \u00e6ndring, forventer de ikke, at den er ved at eksplodere som supernova lige nu. Der g\u00e5r m\u00e5ske yderligere 100000 \u00e5r eller endnu mere, men det er kun et \u00f8jeblik i astronomisk m\u00e5lestok; men man ved jo aldrig. Oversigten over himlen i marts er skrevet i slutningen af januar, s\u00e5 der kan v\u00e6re sket \u00e6ndringer siden da.<\/span><\/p>\n

\"\"Orion i to versioner med normal og lyssvag Betelgeuze.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Umiddelbart efter solnedgang kan ingen undg\u00e5 at se en meget klart lysende \u201dstjerne\u201d i vestlig retning. Med en lystyrke p\u00e5 mag. \u00f74,3 bliver Venus kun overg\u00e5et af Solen og M\u00e5nen. Venus bev\u00e6ger sig gennem V\u00e6dderen og krydser gr\u00e6nsen til Tyren sidst p\u00e5 m\u00e5neden. Med det blotte \u00f8je kan man ikke se, at Venus er en planet, og normalt f\u00e5r Skandinavisk Ufo Information<\/a><\/strong> adskillige henvendelser om mystiske lysf\u00e6nomener, n\u00e5r Venus st\u00e5r gunstigt, som tilf\u00e6ldet er i dette for\u00e5r. Lidt sund fornuft og det i\u00f8jnefalden-de objekts bev\u00e6gelse p\u00e5 samme m\u00e5de som baggrundsstjernerne r\u00f8ber den dog, og s\u00e5fremt man anvender et teleskop er al tvivl borte. I l\u00f8bet af marts bliver afstanden mellem Jorden og Venus mindre, hvilket betyder, at planetens tilsyneladende diameter vokser fra 19\u201d til 26\u201d. Samtidig svinder den belyste del fra 62% til 47%. Venus g\u00e5r ned mere end tre timer efter Solen, men observation gennem teleskop er bedst, inden tusm\u00f8rket<\/a><\/strong> er overst\u00e5et, idet der da ikke er s\u00e5 stor kontrast mellem den st\u00e6rkt lysende planet og himmelbaggrun-den.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus henholdsvis den 1. og 31. marts.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Venus passerer forholdsvis t\u00e6t forbi Uranus mellem 5. og 11. marts. Mindste afstand er godt 2\u00b0, hvilket er v\u00e6sentligt mere, end da den passerede Neptun sidst i januar. Til geng\u00e6ld har Uranus en lysstyrke, som er indenfor r\u00e6kkevidde af en prismekikkert, nemlig mag. 6.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus’ passage af Uranus. Omr\u00e5det sp\u00e6nder over knap 10\u00b0 i bredden.<\/span><\/strong><\/h5>\n

De to klareste stjerner er Omicron Psc p\u00e5 mag. 4,3 nederst til h\u00f8jre og Xi\u00b9 Ceti p\u00e5 mag. 4,4 nederst til venstre. De befinder sig s\u00e5ledes i henholdsvis Fiskene og Hvalen, og Uranus har da ogs\u00e5 hele vinteren opholdt sig i den sydligeste stjernefattige del af V\u00e6dderen.<\/span><\/p>\n

I det hele taget er V\u00e6dderen ikke s\u00e6rlig fremtr\u00e6dende, idet den i store tr\u00e6k kun best\u00e5r af en sk\u00e6v linje af tre stjerner, der markerer v\u00e6dderens hoved. De tre stjerner er Alpha Arietis, kaldet Hamal, fra det arabiske ord for lam; Beta Arietis, Sheratan, betyder p\u00e5 arabisk \u00bbto af noget\u00ab (f.eks. to tegn eller to horn, for det var oprindelig anvendt til b\u00e5de denne stjerne og dens nabo, Gamma Arietis). Gamma Arietis, Mesartim, er en afledt form af al-sharatan, den betegnelse som den oprindeligt delte med Beta Arietis.<\/span><\/p>\n

I marts st\u00e5r V\u00e6dderen lavt p\u00e5 vesthimlen umiddelbart efter solnedgang, og i astronomien har dette lidt undseelige stjernebillede en langt st\u00f8rre betydning, end dens svage stjerner antyder, for i antikkens Gr\u00e6kenland markerede det for\u00e5rspunktet, dvs. det punkt hvor Solen ved j\u00e6vnd\u00f8gn krydser himlens \u00e6kvator fra syd til nord. P\u00e5 grund af den langsomme forskydning af Jordens akse, pr\u00e6cessionen, er j\u00e6vnd\u00f8gnspunkterne ikke station\u00e6re. Den gr\u00e6ske astronom Hipparch definerede omkring 130 f.Kr. positionen af dette punkt som syd for stjernen Mesartim (Gamma Arietis). Dyrekredsen blev derefter vedtaget til at starte her, s\u00e5 for\u00e5rspunktet blev almindeligvis omtalt som V\u00e6dderpunktet. P\u00e5 grund af pr\u00e6cessionen har for\u00e5rspunktet flyttet sig omkring 30\u00b0 siden Hipparchs tid, og i \u00f8jeblikket ligger det i det tilst\u00f8dende stjernebillede Fiskene. P\u00e5 trods af dette g\u00e5r for\u00e5rspunktet fortsat under ben\u00e6vnelsen V\u00e6dderpunktet.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/span><\/strong><\/h5>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

Det bl\u00e5 kryds er for\u00e5rspunktets position p\u00e5 Hipparchs tid, og det r\u00f8de markerer den nuv\u00e6rende position.<\/span><\/p>\n

\"\"V\u00e6dderen. Uranias Mirror 1824. Den lille samling stjerner ud for V\u00e6dderens hale er Plejaderne (Syvstjernen).<\/span><\/strong><\/h5>\n

Musca Borealis lige nord for V\u00e6dderen findes ikke som stjernebillede p\u00e5 himlen mere. I dets eksistenstid f\u00f8rte det en noget omtumlet tilv\u00e6relse. Det blev f\u00f8rste gang tegnet p\u00e5 en globus i 1612 af holl\u00e6nderen Petrus Plancius under navnet Apes, dvs. Bien. Den tyske astronom Jacob Bartsch \u00e6ndrede navnet til Vespa, Hvepsen, p\u00e5 sit kort fra 1624. Johan-nes Hevelius omd\u00f8bte det til Musca p\u00e5 sit Firmamentum Sobiescianum fra 1690. Dette navn blev senere udvidet til Musca Borealis for at skelne det fra et tilsvarende insekt, som allerede eksisterede p\u00e5 den sydlige himmelhalvkugle. Til sidst blev Den nordlige Flue klasket af astronomerne, fordi der efterh\u00e5nden fandtes s\u00e5 mange stjernebilleder, at det var sv\u00e6rt at holde rede p\u00e5 dem. For at bidrage til forvirringen blev de samme stjerner brugt i 1674 af franskmanden Ignace-Gaston Pardies til at danne stjernebilledet Lilium fleur-de-lis, dvs. den franske lilje, men ogs\u00e5 den havde en meget kort levetid.<\/span><\/p>\n

Der finder ogs\u00e5 et planetm\u00f8de sted p\u00e5 morgenhimlen \u2013 eller to for at v\u00e6re mere pr\u00e6cis. Et s\u00e5dan planetm\u00f8de kaldes en konjunktion, og i dette tilf\u00e6lde er det Mars, som passerer forbi Jupiter og Saturn med godt en uges mellemrum sidst p\u00e5 m\u00e5neden.<\/span><\/p>\n

\"\"\"\"\"\"Morgenhimlen den 1., 20., og 31. marts \u00e9n time f\u00f8r solopgang.<\/strong><\/span><\/h5>\n

Den 1. marts st\u00e5r alle tre planeter p\u00e5 en r\u00e6kke, som sp\u00e6nder over knap 20\u00b0 p\u00e5 Ekliptika. De bev\u00e6ger sig alle progradt, dvs. mod \u00f8st i forhold til baggrundsstjernerne. Mars st\u00e5r l\u00e6ngst mod vest, men da dens bane er meget t\u00e6ttere p\u00e5 Solen end de to ydre planeters, bev\u00e6ger den sig hurtigst. Den 20. marts har den indhentet Jupiter med en mindste afstand p\u00e5 \u00be\u00b0. Med en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f72,1 er Jupiter langt den klareste, medens Mars har mere beskedne mag. 0,9. Begge planeter kan ses samtidig gennem et teleskop med lav forst\u00f8rrelse, og ogs\u00e5 i dette tilf\u00e6lde er der stor forskel p\u00e5 planeterne. Jupiters skive sp\u00e6nder over 36\u201d i sammenligning med Mars\u2019 6\u201d. Tre af Jupiters store m\u00e5ner<\/a><\/strong>, Io, Ganymedes og Callisto, st\u00e5r p\u00e5 r\u00e6kke p\u00e5 samme side af planeten, medens Europa ikke kan ses, fordi den er skjult bag Jupiter.<\/span><\/p>\n

Mars forts\u00e6tter sin prograde bev\u00e6gelse mod \u00f8st og passerer Saturn den sidste morgen i marts i en afstand af 1\u00b0. P\u00e5 dette tidspunkt er Mars\u2019 lysstyrke steget til mag. 0.8, hvilket stort set svarer til Saturns lystyrke, som er mag. 0,7. Med det blotte \u00f8je er der tydelig forskel p\u00e5 de to planeters farve. Mars er r\u00f8d\/orange, medens Saturn lyser med en gulbrun nuance. Et teleskop viser endnu st\u00f8rre forskel. Med sine beskedne 6\u201d ser Mars 3 gange mindre ud end Saturn p\u00e5 16\u201d, og den se endnu mindre ud, n\u00e5r ringenes tilsyneladende diameter p\u00e5 37\u201d regnes med.<\/span><\/p>\n

Den 20. marts \u2013 morgenen for konjunktionen mellem Mars og Jupiter og dagen for for\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn \u2013 er der udover Saturn endnu en planet p\u00e5 morgenhimlen. Solsystemets inderste planet, Merkur, bev\u00e6ger sig s\u00e5 hurtigt, at den n\u00e5r at optr\u00e6de tre gange p\u00e5 aftenhimlen og tre gange p\u00e5 morgenhimlen i 2020.<\/span><\/p>\n

Imidlertid har Ekliptikas h\u00e6ldning stor betydning, og de bedste tidspunkter for at se den soln\u00e6re planet fra danske breddegrader er om aftenen i for\u00e5ret eller om morgenen i efter\u00e5ret, hvor Ekliptika st\u00e5r stejlt mod horisonten. Desuden er Merkurs bane om Solen meget elliptisk, s\u00e5 elongationerne (st\u00f8rste vinkelafstand fra Solen) er ikke altid lige store, og det ligger desv\u00e6rre s\u00e5dan, at den maksimale elongation p\u00e5 grund af baneforholdene mellem Jorden og Merkur kun finder sted, n\u00e5r Merkur st\u00e5r p\u00e5 aftenhimlen i efter\u00e5ret og p\u00e5 morgenhimlen i for\u00e5ret, og det er jo lige de modsatte tidspunkter af Ekliptikas gunstige h\u00e6ldning. Samtidig h\u00e6lder Merkurs bane 7\u00b0 i forhold til Ekliptika, s\u00e5 i Danmark m\u00e5 vi v\u00e6re tilfredse med mindre elongationer, n\u00e5r Merkur st\u00e5r gunstigt.<\/span><\/p>\n

Elongationerne varierer mellem 18\u00b0 og 28\u00b0, og den 24. marts opn\u00e5r Merkur \u00e5rets st\u00f8rste elongation p\u00e5 27,8\u00b0. Det f\u00e5r vi ikke megen gl\u00e6de af, for p\u00e5 grund af de netop n\u00e6vnte forhold kommer Merkur kun nogle f\u00e5 grader over horisonten inden solopgang. P\u00e5 den sydlige halvkugle er det lige modsat. Her opn\u00e5r Merkur de st\u00f8rste elongationer, samtidig med at Ekliptika st\u00e5r stejlt mod horisonten.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/span><\/strong><\/h5>\n

Merkurs elongationer.<\/p>\n

\"\"Morgenhimlen ved solopgang den 20. marts. L\u00e6g m\u00e6rke til at Solen st\u00e5r op pr\u00e6cist mod \u00f8st. Det g\u00f8r den kun to gange om \u00e5ret. Ved for\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn og ved efter\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn.<\/strong>
\n<\/span><\/h5>\n

\"\"Se M\u00e5nens aktuelle fase p\u00e5 denne side:<\/span> https:\/\/svs.gsfc.nasa.gov\/4768<\/a><\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i marts 2020 Les Tr\u00e8s Riches Heures du duc de Berry, Mars. Marts er opkaldt efter romernes krigsgud Mars, men i Danmark var det i \u00e6ldre tid guden Thor, som lagde navn til m\u00e5neden, som blev kaldt Thors m\u00e5ned … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":2003,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-1734","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1734","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1734"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1734\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2908,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1734\/revisions\/2908"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1734"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}