{"id":1740,"date":"2020-02-25T09:00:03","date_gmt":"2020-02-25T08:00:03","guid":{"rendered":"http:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=1740"},"modified":"2025-01-01T19:32:13","modified_gmt":"2025-01-01T18:32:13","slug":"stjernehimlen-i-april-2020","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=1740","title":{"rendered":"Stjernehimlen i april 2020"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i april 2020<\/strong><\/span><\/p>\n

\"\"Les Tr\u00e8s Riches Heures du duc de Berry, Avril.<\/strong><\/span><\/h5>\n

Et af de gamle danske vejrvarsler lyder: Om april g\u00e5r aldrig s\u00e5 b\u00f8s ind, g\u00e5r den dog ud med gr\u00f8nt \u00e6rme, og et andet lyder: April er ikke til at stole p\u00e5, hver stund hun tager ny kjole p\u00e5. I det hele taget er april ustabil, men \u00e9n ting er sikkert: April er den sidste m\u00e5ned p\u00e5 denne side af sommer, hvor himlen er m\u00f8rk midt p\u00e5 natten. I maj begynder de lyse n\u00e6tter, og de er f\u00f8rst slut her i Danmark i begyndelsen af august. P\u00e5 grund af sommertiden<\/a><\/strong> g\u00e5r Solen f\u00f8rst ned kl. 19:57 den 1. april, og p\u00e5 m\u00e5nedens sidste dag bliver den p\u00e5 himlen til kl. 20:54.<\/span><\/p>\n

Efter solnedgang varer det som bekendt et stykke tid, inden det bliver helt m\u00f8rkt. Det skyldes tusm\u00f8rket\u00a0eller skumringen, som er betegnelsen for det tidsrum, hvor Solen er g\u00e5et ned, men stadig befinder sig et begr\u00e6nset antal grader under horisonten. Det er is\u00e6r himlen i nordvestlig retning, som kun langsomt bliver m\u00f8rk, fordi den forbliver belyst af Solen. Der er defineret tre former for tusm\u00f8rke<\/a><\/strong>: borgerligt, nautisk og astronomisk tusm\u00f8rke. Det betyder naturligvis, at man m\u00e5 vente til et godt stykke ud p\u00e5 aftenen, f\u00f8r nattem\u00f8rket s\u00e6nker sig.<\/span><\/p>\n

I april er der dog som n\u00e6vnt m\u00f8rkt midt p\u00e5 natten. Bem\u00e6rk i denne forbindelse, at midt p\u00e5 natten<\/em> ikke er midnat, men \u00e9n time senere, fordi det borgerlige ur er stillet \u00e9n time frem. Astronomisk midnat er s\u00e5ledes f\u00f8rst omkring kl. 01, og tidspunktet er afh\u00e6ngig af ens geografiske position.<\/span><\/p>\n

Ved astronomisk midnat midt i april st\u00e5r den klare stjerne Vega i sommerstjernebilledet Lyren omkring 35\u00b0 over horisonten i \u00f8stlig retning. Fra danske breddegrader er Vega cirkumpolar, dvs. den kan altid ses uanset \u00e5rstiden og tidspunktet p\u00e5 natten. Vega udg\u00f8r Sommertrekantens \u00f8verste h\u00f8jre hj\u00f8rne. Det andet hj\u00f8rne, Deneb i Svanen, er ligeledes cirkumpolar og st\u00e5r lidt lavere p\u00e5 himlen mod nord\u00f8st. Spidsen af trekanten udg\u00f8res af Altair i \u00d8rnen, og den viser sig netop over horisonten omkring astronomisk midnat midt p\u00e5 m\u00e5neden.<\/span><\/p>\n

Vega og Lyren er aktuel i denne m\u00e5ned, fordi meteorsv\u00e6rmen Lyriderne er aktiv mellem ca. 14. og 30. april. Aktiviteten er dog meget begr\u00e6nset uden for maksimum, som falder natten mellem den 21. og 22. april. Det er et godt tidspunkt, idet det er meget t\u00e6t p\u00e5 nym\u00e5ne. ZHR<\/a><\/strong> ligger normalt p\u00e5 15-20, hvilket vil forekomme kort tid f\u00f8r daggry, hvor radianten har bev\u00e6get sig h\u00f8jt op p\u00e5 himlen. Lyriderne bev\u00e6ger sig typisk forholdsvis hurtigt, og de f\u00f8rste begynder at vise sig ved m\u00f8rkets frembrud, dvs. ved 22 tiden om aftenen. P\u00e5 det tidspunkt st\u00e5r radianten imidlertid lavt p\u00e5 \u00f8sthimlen, og som n\u00e6vnt er der bedre muligheder i de tidlige morgentimer, n\u00e5r man har fundet et m\u00f8rkt sted s\u00e5 langt v\u00e6k fra lyskilder som muligt. Det er nemt at skelne Lyriderne fra sporadiske meteorer ved at l\u00e6gge m\u00e6rke til, hvordan deres spor peger tilbage i n\u00e6rheden af Vega. Lyridernes ophavskomet er Komet Thatcher 1861 (C\/1861 G1), hvis oml\u00f8bstid er omkring 415 \u00e5r.<\/span><\/p>\n

\"\"Himlen mod \u00f8st 22. april kl. 03. Lyridernes radiant ligger mellem Lyren og Herkules. De tre klareste stjerner i henholdsvis Lyren, Svanen og \u00d8rnen udg\u00f8r Sommertrekanten.<\/strong><\/span><\/h5>\n

L\u00e6nge inden midnat og et godt stykke tid f\u00f8r de f\u00f8rste stjerner bliver synlige i tusm\u00f8rket, f\u00e5r man \u00f8je p\u00e5 et klart lyspunkt p\u00e5 vesthimlen. Det er Venus, som med en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f74,6 allerede bliver synlig f\u00e5 minutter efter solnedgang. Den begynder m\u00e5neden i Tyren, hvor den passerer n\u00e6sten midt gennem Plejaderne, hvis klareste stjerne er Alcyone p\u00e5 mag. 2,9. Venus vil s\u00e5ledes overstr\u00e5le b\u00e5de Alcyone og resten af den \u00e5bne stjernehobs stjerner mangefold.<\/span><\/p>\n

Den 1. april st\u00e5r Venus knap 2\u00b0 fra Plejaderne, men den bev\u00e6ger sig hurtigt mod \u00f8st i forhold til baggrundsstjernerne og passerer t\u00e6ttest p\u00e5 Plejaderne om aftenen den 3. april. P\u00e5 grund af sommertiden g\u00e5r Venus f\u00f8rst ned efter midnat, og den er t\u00e6ttest p\u00e5 Alcyone med en afstand p\u00e5 kun 16\u2019 (det halve af M\u00e5nens tilsyneladende diameter), lige f\u00f8r den forsvinder under horisonten.<\/span><\/p>\n

En tilsvarende t\u00e6t konjunktion fandt sted i april 2012 og vil forekomme igen p\u00e5 samme tidspunkt i 2028. Denne gentagelse skyldes, at Venus’ position og banebev\u00e6gelse i forhold til stjernebaggrunden foreg\u00e5r efter en meget regelm\u00e6ssig 8 \u00e5rs cyklus. Se mere herom under omtalen af stjernehimlen i marts 2017<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus\u2019 banebev\u00e6gelse gennem Plejaderne i begyndelsen af april.<\/strong><\/span><\/h5>\n
\"\"Venus forts\u00e6tter sin prograde bev\u00e6gelse og passerer nord for Aldebaran og den \u00e5bne stjernehob Hyaderne midt i april.<\/strong><\/span><\/h5>\n

Venus kan uden problemer ses med det blotte \u00f8je, idet den har en meget h\u00f8j lysstyrke hele m\u00e5neden, s\u00e5 det kan v\u00e6re sv\u00e6rt at se, at den faktisk er klarest den 27. april. Under passagen af Plejaderne kan det v\u00e6re en fordel at benytte en prismekikkert for at kunne se de svagere stjerner. Med det blotte \u00f8je eller prismekikkerten kan dog ikke lade sig g\u00f8re at se Venus\u2019 fase. Hertil skal der anvendes et teleskop, hvorigennem man i givet fald kan se en markant \u00e6ndring af Venus\u2019 udseende. Vinkeludstr\u00e6kningen p\u00e5 26\u201d den 1. april vokser i l\u00f8bet af m\u00e5neden til 39\u201d. Det skyldes, at afstanden mellem Jorden og Venus bliver mindre i takt med, at Venus n\u00e6rmer sig nedre konjunktion med Solen, hvilket dog f\u00f8rst er i begyndelsen af juni. Samtidig svinder den belyste del fra 46% til 25%, hvilket sker i takt med, at vinklen mellem Jorden, Venus og Solen bliver mindre.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus\u2019 fase henholdsvis 1. og 30. april.<\/strong><\/span><\/h5>\n

N\u00e5r Venus er g\u00e5et ned, varer det et godt stykke tid, f\u00f8r der igen kan ses planeter p\u00e5 himlen. Den f\u00f8rste er dog ikke hvilken som helst planet \u2013 det er nemlig Jupiter, som er det tredje-klareste objekt p\u00e5 nattehimlen efter M\u00e5nen og Venus. Jupiter st\u00e5r op mod syd\u00f8st lidt efter 04:30 den 1. april og godt 1\u00bd time tidligere i slutningen af m\u00e5neden.<\/span><\/p>\n

Solsystemets st\u00f8rste planet har en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f72.1, og den stiger tilmed til mag. \u00f72,3 i m\u00e5nedens l\u00f8b, og samtidig for\u00f8ges vinkeldiameteren fra 37\u201d til 41\u201d. St\u00f8rste hindring for at kunne se detaljer som f.eks. de \u00e6kvatoriale b\u00e6lter og den store r\u00f8de plet er, at Jupiter st\u00e5r lavt p\u00e5 himlen og kun n\u00e5r at komme 10\u00b0 over horisonten, inden det bliver lyst. Den sene opgang betyder ogs\u00e5, at der kun er kort tid til at f\u00f8lge de fire store m\u00e5ners<\/a><\/strong> uoph\u00f8rlige runddans omkring planeten og deres derved indbyrdes skiftende positioner. Til geng\u00e6ld er det nemt at se \u00e6ndringen fra den ene morgen til den n\u00e6ste. Den inderste af planeterne, Io, bruger kun 42 timer til en tur omkring Jupiter og den n\u00e6stinderste, Europa, bruger 85 timer.<\/span><\/p>\n

\"\"Jupiter med \u00e6kvatoriale b\u00e6lter og den store r\u00f8de plet.<\/strong><\/span><\/h5>\n
\"\"Jupiter og dens fire store m\u00e5ner om morgenen den 6.-10. april omkring kl. 05:30. L\u00e6g m\u00e6rke til Ganymedes skygge den 8., og at den store r\u00f8de plet ligeledes er synlig den 8., og at den ligeledes er synlig den 10.\u00a0<\/strong><\/span><\/h5>\n

En \u00bd times tid efter at Jupiter er st\u00e5et op, viser ogs\u00e5 Saturn sig p\u00e5 morgenhimlen, og den bliver efter nogle minutter fulgt af Mars. B\u00e5de Saturn og Mars er v\u00e6sentligt svagere end Jupiter, s\u00e5 de kan f\u00f8rst ses, n\u00e5r de er kommet et stykke op over horisonten. De to planeter passerede t\u00e6t forbi hinanden om morgenen den 31. marts, og her \u00e9t d\u00f8gn senere er afstanden mellem dem kun blevet lidt st\u00f8rre. Mars kredser imidlertid t\u00e6ttere p\u00e5 Solen end Saturn, s\u00e5 den har meget mere fart p\u00e5. I l\u00f8bet af april bliver afstanden mellem dem for\u00f8get til 20\u00b0.<\/span><\/p>\n

\"\"Mars og Saturn i Stenbukken. Mars\u2019 position er afm\u00e6rket for hver dag, medens den for Saturns vedkommende kun er markeret i starten og slutningen af m\u00e5neden.<\/strong><\/span><\/h5>\n

Mars n\u00e5r n\u00e6sten at bev\u00e6ge sig tv\u00e6rs gennem Stenbukken i l\u00f8bet af april. Den begynder m\u00e5neden med en lysstyrke p\u00e5 mag. 0,8 og ender p\u00e5 mag. 0,4. Afstanden til den r\u00f8de planet er i \u00f8jeblikket s\u00e5 stor, at den ikke g\u00f8r sig s\u00e6rlig bem\u00e6rket gennem et teleskop. Dens lille skive sp\u00e6nder ikke over mere end 7 buesekunder, men dette \u00e6ndrer sig gradvist hen over sommeren og kulminerer under oppositionen i oktober, hvor den opn\u00e5r en udstr\u00e6kning p\u00e5 22 buesekunder.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/span><\/h5>\n

 <\/p>\n

Mars\u2019 diameter og lysstyrke i 2020.<\/p>\n

Saturn indleder april med en lysstyrke p\u00e5 mag 0,7. Den stiger n\u00e6sten um\u00e6rkeligt til mag. 0,6 inden m\u00e5nedens udgang, og p\u00e5 trods af den lave h\u00f8jde over horisonten er det store ringsystem omkring planeten tydelig synlig gennem et teleskop med en forst\u00f8rrelse p\u00e5 blot 30\u00d7-50\u00d7. Saturns skive sp\u00e6nder over 16\u201d, og ringene sp\u00e6nder over mere end det dobbelte heraf, nemlig 37\u201d. Med et st\u00f8rre teleskop og en st\u00f8rre forst\u00f8rrelse er det derudover muligt at se nogle f\u00e5 af Saturns mange m\u00e5ner<\/a><\/strong>. Den nemmeste er Titan p\u00e5 mag. 8, medens de klareste af de \u00f8vrige kun n\u00e5r op p\u00e5 mag. 10, hvilket er en udfordring, eftersom Saturn maksimalt n\u00e5r en h\u00f8jde over horisonten p\u00e5 14\u00b0.<\/span><\/p>\n

Som det fremg\u00e5r af ovenst\u00e5ende kort, har Saturn netop bev\u00e6get sig ind i Stenbukken. Det skete midt i marts, men n\u00e5r Saturn p\u00e5begynder sin oppositionssl\u00f8jfe midt i maj, begynder den at bev\u00e6ge sig retrogradt og krydser igen gr\u00e6nsen mellem Stenbukken og Skytten i begyndelsen af juli. Den opholder sig herefter i Skytten indtil midt i december.<\/span><\/p>\n

Saturn bruger 29\u00bd \u00e5r til et oml\u00f8b omkring Solen, og da der er 12 stjernebilleder langs Ekliptika, vil man formodentlig konkludere, at den befinder sig i hvert stjernebillede i 1\/12 af disse 29\u00bd \u00e5r, dvs. knap 2\u00bd \u00e5r i hvert. S\u00e5dan foreg\u00e5r det dog ikke i virkeligheden, for i mods\u00e6tning til astrologernes<\/a><\/strong> forestilling om, at stjernebillederne d\u00e6kker pr\u00e6cist 30\u00b0, er de langt fra lige store. F.eks. d\u00e6kker Jomfruen et s\u00e5 stort omr\u00e5de p\u00e5 Ekliptika, at Saturn gennemsnitligt opholder sig her i n\u00e6sten 4 \u00e5r. I mods\u00e6tning hertil opholder den sig kun i Skorpionen i \u00bd \u00e5r. Stenbukken er faktisk det eneste, som opfylder betingelserne, idet det er det eneste, som har en udstr\u00e6kning p\u00e5 30\u00b0 langs Ekliptika. Da Saturns bane h\u00e6lder 2\u00bd\u00b0 i forhold til Ekliptika, betyder det tilmed, at den ogs\u00e5 bev\u00e6ger sig gennem b\u00e5de Hvalen og Orion og befinder sig her i henholdsvis ca. 7 og 2 m\u00e5neder. Og for ikke at forglemme Ophiuchus, som l\u00e6gger baggrundsstjerner til Saturn i n\u00e6sten 2 \u00e5r.<\/span><\/p>\n

\"\"Saturn bev\u00e6ger sig gennem Hvalen i 2026. F\u00f8rst et par m\u00e5neder i for\u00e5ret under den prograde bev\u00e6gel-se, og derefter n\u00e6sten 6 m\u00e5neder sidst p\u00e5 \u00e5ret i forbindelse med den retrograde bev\u00e6gelse. Bem\u00e6rk at Saturn kortvarigt har selskab af b\u00e5de Mars og Merkur, som ogs\u00e5 kan bev\u00e6ge sig gennem Hvalen. Oven-st\u00e5ende situation forekommer den 20. april 2026, men desv\u00e6rre for t\u00e6t p\u00e5 Solen til at kunne ses fra vore breddegrader. Saturn bev\u00e6ger sig gennem den aller\u00f8verste nordlige del af Orion i 2032.<\/strong><\/span><\/h5>\n

Der er fuldm\u00e5ne den 8. april, og da det er f\u00f8rste fuldm\u00e5ne efter for\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn, er den bestemmende for, hvorn\u00e5r der er P\u00e5ske. De fleste kan huske reglen, at P\u00e5skedag falder f\u00f8rste s\u00f8ndag efter f\u00f8rste fuldm\u00e5ne efter for\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn<\/em>. Den 8. april er en onsdag, hvilket vil sige, at P\u00e5skedag i 2020 er s\u00f8ndag den 12. april.<\/span><\/p>\n

Nogle medier vil formodentlig annoncere fuldm\u00e5nen i april som superm\u00e5ne<\/em>. Det er et udtryk, som optr\u00e5dte f\u00f8rste gang i 1979. Udtrykket blev brugt, fordi pressen havde f\u00e5et nys om, at M\u00e5nen ville komme s\u00e6rlig t\u00e6t p\u00e5 Jorden og derfor se langt st\u00f8rre ud end normalt. Nu ligger det imidlertid s\u00e5dan, at M\u00e5nens bane om Jorden er elliptisk, s\u00e5 \u00e9n gang under hvert oml\u00f8b passerer den naturligvis det punkt, hvor afstanden er mindst, og hvor M\u00e5nen derfor vil se st\u00f8rst ud. Dette kaldes M\u00e5nens perig\u00e6um, medens den st\u00f8rste afstand kaldes M\u00e5nens apog\u00e6um.<\/span><\/p>\n

M\u00e5nen bruger 27 d\u00f8gn, 7 timer, 43 minutter og 6 sekunder til \u00e9t oml\u00f8b om Jorden. Dette er tiden, der g\u00e5r for M\u00e5nen at bev\u00e6ge sig 360\u00b0 i forhold til stjernerne, medens tiden i forhold til retningen mod Solen, dvs. fra den ene fuld- eller nym\u00e5ne til den n\u00e6ste er lidt mere end 2 d\u00f8gn l\u00e6ngere, nemlig 29 d\u00f8gn, 12 timer, 44 minutter og 3 sekunder. Det skyldes, at Jorden og M\u00e5nen kredser omkring Solen, og derfor bev\u00e6ger sig omkring 30\u00b0 frem i banen i l\u00f8bet af disse knap fire uger. Denne afstand skal indhentes, inden de tre legemer igen st\u00e5r p\u00e5 linje, og det tager de f\u00f8rn\u00e6vnte godt 2 d\u00f8gn.<\/span><\/p>\n

M\u00e5nens perig\u00e6um finder derfor ikke sted under samme m\u00e5nefase, fordi den bliver for-skudt de godt 2 d\u00f8gn for hvert m\u00e5neoml\u00f8b. \u00c8n gang om \u00e5ret falder den t\u00e6t p\u00e5 fuldm\u00e5ne, og \u00e9n gang t\u00e6t p\u00e5 nym\u00e5ne. N\u00e5r det er nym\u00e5ne, kan vi ikke se den, og under de \u00f8vrige faser kan vi kun se en del af dens belyste skive. Kun under fuldm\u00e5ne vender hele dens belyste skive mod Jorden, s\u00e5 superm\u00e5nen er af sensationspressen oph\u00f8jet til den fuldm\u00e5ne, som falder t\u00e6ttest p\u00e5 perig\u00e6um.<\/span><\/p>\n

Afstanden til M\u00e5nen varierer mellem 406700 kilometer og 356400 kilometer. M\u00e5nens elliptiske bane bliver p\u00e5virket p\u00e5 grund af tiltr\u00e6kningen fra Solen og planeterne, s\u00e5 v\u00e6rdierne varierer lidt. Det skal her bem\u00e6rkes, at astronomerne angiver afstanden mellem to himmellegemer som afstanden mellem deres centre. Afstanden mellem Jordens og M\u00e5nens overflade bliver derfor omkring 8000 kilometer mindre.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/span><\/h5>\n

M\u00e5nens varierende afstand i l\u00f8bet af en tilf\u00e6ldigt valgt periode p\u00e5 700 dage.<\/strong><\/p>\n

Den 8. april er der fuldm\u00e5ne kl. 04:35. Det er 8 timer efter M\u00e5nen var i perig\u00e6um i en afstand af 356908 kilometer. Betyder det s\u00e5, at den virkelig vil se st\u00f8rre ud og lyse st\u00e6rkere end normalt? Svaret er, at hvis man ikke ved det i forvejen, vil man ikke bem\u00e6rke nogen forskel.<\/span><\/p>\n

Den kortere afstand betyder naturligvis, at M\u00e5nen ser st\u00f8rre ud og derfor vil lyse st\u00e6rkere. \u00d8jet opfatter imidlertid forskelle i lysets intensitet efter en logaritmisk skala, s\u00e5 selv om den st\u00f8rre m\u00e5neskive lyser 26% mere, end n\u00e5r den er mindst, svarer det kun til en for\u00f8gelse p\u00e5 \u00bc st\u00f8rrelsesklasse. Under en gennemsnitlig fuldm\u00e5ne er den tilsyneladende st\u00f8rrelsesklasse p\u00e5 omkring mag. \u00f712,6. Man skal derfor se meget n\u00f8je efter for at opdage en lysstyrke\u00e6ndring p\u00e5 mag. 0,25. St\u00f8rrelsesforskellen varierer mellem 29\u203220\u2033 og 34\u20326\u2033. Ogs\u00e5 i dette tilf\u00e6lde er det stort set umuligt at se med det blotte \u00f8je, om M\u00e5nen er st\u00f8rre eller mindre end normalt, is\u00e6r fordi der jo g\u00e5r \u00bd \u00e5r mellem ekstremerne, og man kan naturligvis ikke se b\u00e5de den store og den lille m\u00e5ne samtidig, s\u00e5 man har intet sammenlig-ningsgrundlag. Det eneste man vil bem\u00e6rke er, at M\u00e5nen ser st\u00f8rre ud, n\u00e5r den st\u00e5r op eller g\u00e5r ned, men det har en helt anden \u00e5rsag<\/a><\/strong>. <\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

Se M\u00e5nens aktuelle fase p\u00e5 denne side:\u00a0https:\/\/svs.gsfc.nasa.gov\/4768<\/a><\/strong><\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i april 2020 Les Tr\u00e8s Riches Heures du duc de Berry, Avril. Et af de gamle danske vejrvarsler lyder: Om april g\u00e5r aldrig s\u00e5 b\u00f8s ind, g\u00e5r den dog ud med gr\u00f8nt \u00e6rme, og et andet lyder: April er … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":2004,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-1740","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1740","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1740"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1740\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2909,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1740\/revisions\/2909"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1740"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}