{"id":1756,"date":"2020-03-31T08:06:53","date_gmt":"2020-03-31T07:06:53","guid":{"rendered":"http:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=1756"},"modified":"2025-01-01T19:33:45","modified_gmt":"2025-01-01T18:33:45","slug":"stjernehimlen-i-juni-2020","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=1756","title":{"rendered":"Stjernehimlen i juni 2020"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i juni 2020<\/span><\/strong><\/p>\n

\"\"Les Tr\u00e8s Riches Heures du duc de Berry, Juin.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Juni er den m\u00e5ned p\u00e5 \u00e5ret, hvor dagene er l\u00e6ngst og n\u00e6tterne tilsvarende korte. Omkring midsommer er Solen p\u00e5 himlen i n\u00e6sten 17\u00bd time p\u00e5 danske breddegrader, og i den korte nat n\u00e5r der ikke at blive m\u00f8rkt p\u00e5 grund af de lyse n\u00e6tter<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

\u00c5rets l\u00e6ngste dag i 2020 er den 20. juni, og astronomisk set begynder sommeren p\u00e5 denne dato. Det n\u00f8jagtige tidspunkt for sommerens begyndelser er defineret som det \u00f8jeblik, hvor Solens midtpunkt n\u00e5r sin h\u00f8jeste stilling p\u00e5 Ekliptika. Solen n\u00e5r lige netop denne position, inden datoen skifter, for det sker efter solnedgang i Danmark, nemlig kl. 23:44. Fra det \u00f8jeblik begynder Solen igen at st\u00e5 lavere og lavere, n\u00e5r den kulminerer mod syd, men det g\u00e5r heldigvis langsomt i begyndelsen, og inden m\u00e5nedens udgang er dagl\u00e6ngden kun aftaget med 5 minutter.<\/span><\/p>\n

\"\"De lyse n\u00e6tter.<\/span><\/strong><\/h5>\n

De lyse n\u00e6tter betyder, at der ikke er s\u00e6rlig mange stjerner at se p\u00e5 himlen<\/a><\/strong>, og tilmed varer det l\u00e6nge, f\u00f8r det bliver s\u00e5 m\u00f8rkt, at de f\u00f8rste begynder at vise sig. Hovedparten af de stjerner, som normalt er synlige for det blotte \u00f8je en m\u00f8rk nat, kan ikke ses, idet det kun er de klareste, som form\u00e5r at overvinde den lyse himmelbaggrund. Selv Karlsvognens og Cassiopeias letgenkendelige figurer kan v\u00e6re vanskelige at finde, og mod nord er det i praksis kun Capella i Kusken, som g\u00f8r sig bem\u00e6rket.<\/span><\/p>\n

Til geng\u00e6ld er \u00e5rstiden h\u00f8js\u00e6son for lysende natskyer<\/a><\/strong>, hvis tilsynekomst topper et par uger f\u00f8r og efter sommersolhverv dvs. fra midten af juni til midten af juli. Lysende natskyer er et s\u00e6rpr\u00e6g p\u00e5 nordhimlen p\u00e5 netop vore breddegrader. Skyerne lyser med et bl\u00e5ligt sk\u00e6r og kan normalt kun ses i nogle uger p\u00e5 hver side af midsommer. Da de ses p\u00e5 nordhimlen og oftest lavt over horisonten, er det n\u00f8dvendigt at finde et observationssted med frit udsyn mod nord. Lysende natskyer kan ikke ses hver nat og er kun synlige, n\u00e5r der er blevet m\u00f8rkt nok til, at de klareste stjerner kan ses. De kan v\u00e6re synlige adskillige timer og blegner og forsvinder gradvist igen nogle timer f\u00f8r solopgang.<\/span><\/p>\n

En af de hidtil st\u00f8rste forekomster af lysende natskyer i de seneste mange \u00e5r fandt sted sidste \u00e5r, nemlig p\u00e5 selve midsommernatten mellem fredag den 21. og l\u00f8rdag den 22. juni 2019. Tilf\u00e6ldigvis havde Munkebjergskolens Observatorium<\/a><\/strong> netop denne aften planlagt en s\u00e6rforevisning, hvor de fremm\u00f8dte i et par timer kunne iagttage dette s\u00e6rsyn. Den helt us\u00e6dvanligt store forekomst blev ikke blot set fra nordlige breddegrader, for fra hele Europa kom der meldinger om f\u00e6nomenet, som kunne ses s\u00e5 langt mod syd som Italien. Alle iagttagere var enige om, at det var de kraftigste og mest lysst\u00e6rke natskyer, de nogensinde havde set.<\/span><\/p>\n

Mange havde kameraerne fremme, og nedenst\u00e5ende kollage er sammensat af nogle af de optagelser, som efterf\u00f8lgende blev sendt til Munkebjergskolens Observatorium.<\/span><\/p>\n

\"\"Lysende natskyer set fra Odense den 21.\/22. juni 2019.<\/span><\/strong><\/h5>\n

\u201dDen hidtil st\u00f8rste\u201d er imidlertid ikke helt korrekt. For 112 \u00e5r siden var der en endnu st\u00f8rre forekomst. Natten mellem den 30. juni og 1. juli 1908 blev store dele af Skandinavien vidne til en nat, som aldrig blev m\u00f8rk. De lyse n\u00e6tter var ganske vist p\u00e5 sit h\u00f8jeste, men netop denne nat var ekstrem. Dagbladene bragte dagene efter beretninger om, hvordan folk ved midnat kunne sidde udend\u00f8rs og l\u00e6se avisen: \u201dAldrig tilforn har vi oplevet en Aften og Nat s\u00e5 skj\u00f8n som den forgangne. P\u00e5 Nordhimlen observeredes et Lyssk\u00e6r s\u00e5 st\u00e6rkt, at Natten blev som den klareste Dag, og i Lyssk\u00e6ret s\u00e5s en vidunderlig dejlig Blanding af alle Regnbuens Farver<\/em>\u201d.<\/span><\/p>\n

I 1908 var der langt mellem fotografiapparater i almindelighed og smartphones i s\u00e6rdeleshed. Det lykkedes dog en fotograf fra Aalborg at tage et sort\/hvid billede hen over Limfjorden.<\/span><\/p>\n

\"\"Limfjorden, 30. juni 1908 kl. 23:55.<\/span><\/strong><\/h5>\n

\"\"Der blev bragt den ene mere fantasifulde forklaring efter den anden: Der havde v\u00e6ret mange solpletter, der var sket et vulkanudbrud, den engelske fl\u00e5de afpr\u00f8vede hemmelige v\u00e5ben. F\u00f8rst nogle dage senere stod det klart, at f\u00e6nomenet skyldtes et asteroide- eller kometnedslag over Sibirien. Den 30. juni tidligt om morgenen lokal tid skete der en voldsom eksplosion over det \u00f8de og stort set ubeboede Tunguskaomr\u00e5de<\/a><\/strong> i Sibirien. Et areal p\u00e5 st\u00f8rrelse med Fyn blev totalt raseret, og millioner af tr\u00e6er v\u00e6ltede. Sibirien er et \u00f8de sted, og Tunguska ligger s\u00e5 langt inde i det ufatteligt store skovomr\u00e5de, at det varede 19 \u00e5r, f\u00f8r en videnskabelig ekspedition n\u00e5ede frem til stedet.<\/span><\/p>\n

<\/h5>\n
<\/h5>\n
<\/h5>\n
<\/h5>\n
<\/h5>\n
<\/h5>\n
<\/h5>\n
<\/h5>\n
<\/h5>\n
<\/h5>\n
<\/h5>\n
Fyens Stiftstidende 2. juli 1908<\/strong>.<\/span><\/h5>\n

 <\/p>\n

I \u00e5r dominerede den st\u00e6rktlysende Venus aftenhimlen gennem det meste af vinteren og for\u00e5ret, og som det flere gange fremgik af omtalen af stjernehimlens udseende, var det en gentagelse af en tilsvarende optr\u00e6den i 2012, 2004, 1996 osv. Venus og Jorden kredser nemlig omkring Solen i et s\u00e6rligt indbyrdes forhold efter en 8-\u00e5rig cyklus, hvilket betyder, at Venus med 8 \u00e5rs mellemrum befinder sig det samme sted blandt baggrundsstjernerne. <\/span><\/p>\n

Venus forsvandt ud af syne i slutningen af maj, hvor den kom for t\u00e6t p\u00e5 Solen til at kunne ses. Den er i nedre konjunktion med Solen den 3. juni, og herefter f\u00f8rer dens banebev\u00e6gelse den om p\u00e5 morgenhimlen, hvor den bliver synlig i l\u00f8bet af juni.<\/span><\/p>\n

Venus i nedre konjunktion i begyndelsen af juni! M\u00e5ske d\u00e6mrer det for nogle. Venus var ogs\u00e5 i nedre konjunktion i juni 2012 og i juni 2004, og ved disse tilf\u00e6lde passerede den ind foran solskiven, hvorved der forekom en venuspassage. Begge passager kunne ses fra Danmark.<\/span><\/p>\n

\"\"Venuspassagerne i henholdsvis 2004 og 2012.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Hvorfor forekommer der s\u00e5 ikke en venuspassage i \u00e5r, n\u00e5r det hele gentages hvert 8. \u00e5r? Allerede oldtidens astronomer i b\u00e5de Den Gamle og Den Nye Verden kendte denne 8-\u00e5rs cyklus og havde bem\u00e6rket, at Venus med regelm\u00e6ssige mellemrum gentog sin optr\u00e6den blandt stjernerne. De bem\u00e6rkede, at Venus gennemsnitlig var synlig i 263 dage som aftenstjerne. Herefter var den usynlig i 8 dage, kunne ses som morgenstjerne i 263 dage, hvorefter der gik 50 dage, f\u00f8r den atter kunne iagttages om aftenen. P\u00e5 trods af, at den specielle synlighedsperiode som b\u00e5de morgen- og aftenstjerne var kendt, antog de fleste kulturer dog, at der var tale om to forskellige objekter.<\/span><\/p>\n

Selv om de rent matematiske og fysiske forhold f\u00f8rst blev klarlagt af Galilei og Kepler og deres efterf\u00f8lgere, har de grundl\u00e6ggende forhold v\u00e6ret kendt i \u00e5rtusinder. Venus’ bane ligger n\u00e6rmere Solen end Jordens. Den bev\u00e6ger sig derfor hurtigst, og et venus\u00e5r, dvs. den tid det tager for planeten at foretage en hel omgang om Solen, er kun 224,7 dage sammenlignet med Jordens \u00e5r p\u00e5 365,256 dage. Disse tal f\u00f8rer til et m\u00e6rkeligt sammentr\u00e6f: 13 venus\u00e5r svarer n\u00e6sten n\u00f8jagtigt til 8 jordiske, idet 13 \u00d7 224,7 = 2921,1 og 8 \u00d7 365,256 = 2922,05. Dette sammentr\u00e6f har stor betydning for hyppigheden af venuspassager.<\/span><\/p>\n

Vi forestiller os, at Jorden og Venus p\u00e5 et givet tidspunkt st\u00e5r p\u00e5 linie med Solen, og at Venus befinder mellem Jorden og Solen. Denne stilling kaldes nedre konjunktion. I mods\u00e6tning hertil er \u00f8vre konjunktion, n\u00e5r Venus st\u00e5r p\u00e5 den modsatte side af Solen, s\u00e5 Solen ligger mellem de to planeter. Venus bev\u00e6ger sig hurtigere end Jorden, og vil derfor hurtigt komme foran, s\u00e5 efter \u00e9t \u00e5r, dvs. n\u00e5r Jorden har foretaget et helt oml\u00f8b om Solen, vil Venus v\u00e6re et godt stykke foran. Men “foran” bliver hurtigt “bagud”. Efter et vist tidsrum vil Venus overhale Jorden indenom, og de to planeter vil igen st\u00e5 p\u00e5 linie med Solen.<\/span><\/p>\n

Tidsrummet mellem to efterf\u00f8lgende nedre konjunktioner kaldes den synodiske periode, og den varer 583,9169 dage eller meget t\u00e6t p\u00e5 584 dage, hvilket igen svarer til omtrent 19 m\u00e5neder. Denne periode var ogs\u00e5 velkendt i oldtiden, og man har fundet optegnelser herom b\u00e5de p\u00e5 babyloniske indskrifter og p\u00e5 indskrifter fra Mayakulturen. Det menes endda, at Maya’erne indrettede deres kalender efter Venus’ cyklus.<\/span><\/p>\n

Det blev n\u00e6vnt, at 13 venus\u00e5r svarer n\u00e6sten n\u00f8jagtigt til 8 jordiske. Ved at foretage en simpel beregning findes, at ogs\u00e5 5 synodiske venusperioder svarer n\u00e6sten n\u00f8jagtigt til 8 \u00e5r, idet 5 \u00d7 583,9169 = 2919,5845 og 8 \u00d7 365,256 = 2922,048. <\/span>Efter 8 \u00e5r vil Solen, Venus og Jorden derfor indtage n\u00e6sten n\u00f8jagtig samme position i rummet i forhold til stjerner-ne. Det er vigtigt ikke at sammenligne denne periode p\u00e5 8 \u00e5r med Venus synodiske periode, efter hvilken de tre legemer kun vender tilbage til den samme position i forhold til hinanden og ikke til stjernerne.<\/span><\/p>\n

Nu kommer sp\u00f8rgsm\u00e5let: Hvorfor forekommer der ikke en venuspassage\u00a0 hver 19. m\u00e5ned, n\u00e5r Venus n\u00e5r nedre konjunktion? Det samme sp\u00f8rgsm\u00e5l rejses ofte i forbindelse med sol- og m\u00e5neform\u00f8rkelser. Hvorfor er der ikke solform\u00f8rkelse hver m\u00e5ned, n\u00e5r M\u00e5nen st\u00e5r mellem Solen og Jorden? Svaret p\u00e5 begge sp\u00f8rgsm\u00e5l er det samme: M\u00e5nens baneplan omkring Jorden og Venus baneplan omkring Solen h\u00e6lder en smule i forhold til Jordens baneplan.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus\u2019 og Jordens baneplaner. Vinklen mellem baneplanerne er overdrevet.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Lad os forestille os, at Jordens baneplan er som et cykeld\u00e6k med Solen inde midt i centrum. Dette baneplan kaldes Ekliptika, og er det plan, hvorefter alle de \u00f8vrige planeters baneplan bliver defineret. Jorden foretager \u00e9n omgang i dette baneplan hvert \u00e5r med en bev\u00e6gelse fra vest mod \u00f8st. Men set fra Jorden er Ekliptika en imagin\u00e6r linie, som er tegnet p\u00e5 himlen, og langs hvilken Solen synes at bev\u00e6ge sig langsomt mod \u00f8st fra dag til dag, hvorved den synes at foretage et fuldt oml\u00f8b i l\u00f8bet af et \u00e5r. Denne linie er en projektion af Jordens baneplan i forhold til himmelbaggrunden.<\/span><\/p>\n

Vi tager nu et mindre cykeld\u00e6k og placerer det inden i det andet p\u00e5 en s\u00e5dan m\u00e5de, at det st\u00e5r en smule skr\u00e5t i forhold til det f\u00f8rste. Dette mindre d\u00e6k repr\u00e6senterer Venus’ bane. Den ene halvdel af det lille d\u00e6k ligger ovenover det st\u00f8rre, og den anden halvdel stikker nedenunder. I rummet er der ikke op og ned, men der er brug for et eller andet udtryk for at skelne mellem de to dele. Vi kalder den \u00f8verste del for Venus’ nordlige banehalvdel, og den nederste for den sydlige banehalvdel. Venus’ h\u00e6ldning i forhold til Ekliptika er lille, omkring 3\u00b023′, men det er nok til at s\u00e6tte en begr\u00e6nsning p\u00e5, hvorn\u00e5r der kan forekomme en venuspassage.<\/span><\/p>\n

Som det fremg\u00e5r af skitsen, sk\u00e6rer Venus’ baneplan Jordens baneplan to gange for hvert oml\u00f8b: \u00e9n gang n\u00e5r den bev\u00e6ger sig fra syd mod nord, og \u00e9n gang fra nord mod syd. Disse punkter kaldes henholdsvis den opstigende og den nedstigende knude, og en linje mellem knudepunkterne kaldes knudelinjen, og da den g\u00e5r gennem Solen, kan en venuspassage naturligvis kun finde sted, n\u00e5r Jorden passerer knudelinien p\u00e5 samme tidspunkt som Venus, for kun da st\u00e5r de tre legemer pr\u00e6cis p\u00e5 linje.<\/span><\/p>\n

Som forholdene mellem de to baners relative positioner er i \u00f8jeblikket, passerer Venus den opstigende knude omkring 8. december og den nedstigende omkring 7. juni, s\u00e5 en venuspassage kan kun forekomme omkring disse datoer. Men for at den skal kunne finde sted, skal Jorden ogs\u00e5 krydse knudelinien p\u00e5 disse dage.<\/span><\/p>\n

S\u00e5fremt en s\u00e5dan stilling netop har v\u00e6ret til stede, og der har v\u00e6ret en venuspassage, hvordan er da chancen for, at en ny passage vil forekomme 8 \u00e5r senere, n\u00e5r Solen, Venus og Jorden igen indtager de samme positioner i rummet? S\u00e5fremt Solens tilsyneladende st\u00f8rrelse ikke havde v\u00e6ret mere end en stjernes – alts\u00e5 et lyspunkt – ville chancerne for en ny passage v\u00e6re uendelig lille. Imidlertid har Solens skive en betragtelig st\u00f8rrelse p\u00e5 omkring 32′, eller omtrent \u00bd\u00b0. Der er der derfor et vist spillerum, og en passage kan stadig forekomme, selvom de tre legemer ikke st\u00e5r helt pr\u00e6cist p\u00e5 linie i rummet. S\u00e5 der er i det mindste en mulighed for, at en passage kan forekomme efter de 8 \u00e5r, men vil den ogs\u00e5 indtr\u00e6ffe i virkeligheden? For at besvare dette sp\u00f8rgsm\u00e5l husker vi p\u00e5, at 5 synodiske venusperioder svarer n\u00e6sten n\u00f8jagtigt til 8 \u00e5r: 5 \u00d7 583,9169 = 2919,5845 og 8 \u00d7 365,256 = 2922,048. S\u00e5fremt vi havde afrundet til hele dage ville sammenfaldet have v\u00e6ret pr\u00e6cist: 5 \u00d7 584 = 2920 og 8 \u00d7 365 = 2920. Men den lille forskel betyder, at Jorden kommer lidt bagud i forhold til Venus. N\u00e6rmere bestemt er det: 2922,048 – 2919,5845 = 2,4635 dage for hver femte nedre konjunktion, dvs. i l\u00f8bet af 8 \u00e5r.<\/span><\/p>\n

Det synes ikke at v\u00e6re meget, men i l\u00f8bet af disse ca. 2\u00bd dag har Venus bev\u00e6get sig en smule h\u00f8jere eller lavere i sin bane i forhold til Ekliptika. I l\u00f8bet af disse 2\u00bd dag vil Venus i n\u00e6rheden af den op- eller nedstigende knude st\u00e5 omkring 22′ h\u00f8jere eller lavere.<\/span><\/p>\n

Solens tilsyneladende diameter er som n\u00e6vnt p\u00e5 32′, s\u00e5 dens radius er p\u00e5 16′. S\u00e5fremt Venus i den f\u00f8rste passage krydser hen over solskiven t\u00e6t p\u00e5 dens centrum, vil den n\u00e6ste passage lige netop f\u00f8re udenfor solskiven, og en passage vil ikke forekomme. Men s\u00e5fremt den f\u00f8rste passage ikke var central, men n\u00e6rmere mod Solens \u00f8verste eller nederste rand, er der tilstr\u00e6kkelig plads til, at en efterf\u00f8lgende passage kan finde sted. Vi kan derfor konkludere, at Venuspassager vil kunne forekomme to gange med otte \u00e5rs mellemrum, hvilket netop er tilf\u00e6ldet, som de indbyrdes baner ligger i \u00f8jeblikket.<\/span><\/p>\n

Kan der s\u00e5 forekomme en tredje passage efter endnu 8 \u00e5r? Passagen i 2004 forekom i n\u00e6rheden af kanten af Solens nederste rand, og den efterf\u00f8lgende passage i 2012 fandt sted 22′ h\u00f8jere oppe p\u00e5 solskiven, dvs. i n\u00e6rheden af Solens \u00f8verste rand. Men her i 2020 vil Venus ligeledes passere 22′ h\u00f8jere end den foreg\u00e5ende, s\u00e5 den vil passere 0,2\u00b0 over Solen. Alts\u00e5 kan tre passager ikke forekomme med 8 \u00e5rs mellemrum. Det var ogs\u00e5 derfor, at der ikke forekom en venuspassage i 1996. Her passerede Venus under Solen.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus\u2019 bane forbi Solen under nedre konjunktion i 1996, 2004, 2012 og 2020.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Jordens og Venus\u2019 bev\u00e6gelse om Solen indeb\u00e6rer, at passager forekommer parvis med otte \u00e5rs mellemrum, men til geng\u00e6ld g\u00e5r der enten 105\u00bd eller 121\u00bd \u00e5r mellem parrene. Fremtidige generationer er ikke s\u00e5 heldige, for dette vil kun forts\u00e6tte i godt 1000 \u00e5r, f\u00f8r en serie med enkelte passager adskilt af skiftevis 129\u00bd og 105\u00bd \u00e5r begynder.<\/span><\/p>\n

N\u00e6ste venuspassage i indev\u00e6rende serie bliver l\u00f8rdag den 11. december 2117. Den kan desv\u00e6rre ikke ses fra Danmark, idet den begynder kl. 01:57:27 UT og varer indtil kl. 07:45:44 UT. P\u00e5 det tidspunkt er det nat p\u00e5 vore breddegrader. Hvis man ikke vil rejse efter det, bliver det derfor n\u00f8dvendigt at vente til n\u00e6ste passage i den p\u00e5g\u00e6ldende 8-\u00e5rige cyklus, dvs. indtil den 8. december 2125. Det er ogs\u00e5 en l\u00f8rdag, og denne dag begynder venuspassagen kl. 14:21:57 dansk normaltid. Venuspassagen i 2125 kan derefter iagttages indtil solnedgang, som finder sted ved halv fire tiden om eftermiddagen lidt afh\u00e6ngigt af, hvor i landet man befinder sig.<\/span><\/p>\n

Danmark ligger h\u00f8jt mod nord i forhold til oldtidsrigerne, s\u00e5 der g\u00e5r som regel noget mere end 8 dage, hvor Venus ikke er synlig i forbindelse med nedre konjunktion, fordi den st\u00e5r for t\u00e6t p\u00e5 Solen. Eneste undtagelse er under s\u00e6rlige omst\u00e6ndigheder (igen hvert 8. \u00e5r), hvor den passerer langt nord for Solen. Dette forhold blev n\u00e6rmere beskrevet under Stjernehimlen i marts 2017<\/a><\/strong>. Efter konjunktionen den 3. juni g\u00e5r der derfor indtil midt p\u00e5 m\u00e5neden eller m\u00e5ske senere, indtil Venus igen kan ses p\u00e5 morgenhimlen f\u00f8r solopgang.<\/span><\/p>\n

En mulighed er den 19., hvor Venus med en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f74,3 st\u00e5r nogle f\u00e5 grader over horisonten \u00bd time f\u00f8r solopgang. P\u00e5 samme tidspunkt st\u00e5r det tynde segl p\u00e5 den aftagende m\u00e5ne 3\u00b0 til h\u00f8jre for Venus. Man skal have en helt fri horisont mod nord\u00f8st, og p\u00e5 grund af den meget lyse sommermorgenhimmel vil en prismekikkert g\u00f8re stor nytte. Nogle timer senere okkulterer M\u00e5nen Venus, dvs. den glider ind foran og d\u00e6kker for planeten i en timestid. Dette sker dog efter solopgang og kun 22\u00b0 fra Solen.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus og M\u00e5nen p\u00e5 morgenhimlen den 19. juni.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Venus\u2019 faseskifte foreg\u00e5r nu modsat faseskiftet i for\u00e5ret, og samtidig vender den belyste del den modsatte vej, idet planeten nu st\u00e5r vest for Solen. Den 19. har Venus\u2019 segl en udstr\u00e6k-ning p\u00e5 52\u201d og dens skive er 8% belyst. Allerede den 30. er udstr\u00e6kningen svundet til 44\u201d og belysningsgraden steget til 18%.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus den 19. og 30. juni.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Morgenhimlen en times tid f\u00f8r solopgang omkring midsommer<\/strong>.<\/span><\/h5>\n

Foruden Venus er der tre andre planeter p\u00e5 himlen i morgentimerne: Jupiter, Saturn og Mars, og faktisk er der endnu to, nemlig Uranus og Neptun. For de sidstn\u00e6vntes vedkommende vil det dog volde vanskeligheder at se dem her midt i de lyse n\u00e6tter p\u00e5 grund af deres lave lystyrke. Neptun er den svageste med en lysstyrke p\u00e5 mag. 8, dvs. den er ikke synlig for det blotte \u00f8je. Neptun befinder sig i Vandmanden, og n\u00e6rmeste nogenlunde klare stjerne er \u03c6 (Phi) Aqr p\u00e5 mag. 4,2 knap 4\u00b0 vest for Neptun. Uranus st\u00e5r i V\u00e6dderen og har en lystyrke p\u00e5 mag. 5,9. Til geng\u00e6ld st\u00e5r den t\u00e6ttere p\u00e5 Solen og st\u00e5r dermed f\u00f8rst op, n\u00e5r morgenhimlen er blevet endnu lysere.<\/span><\/p>\n

\"\"Uranus og Neptun i juni 2020.\u00a0 <\/strong><\/h5>\n

Jupiter og Saturn st\u00e5r op med godt et kvarters mellemrum. I begyndelsen af m\u00e5neden er det omkring kl. 01 og sidst p\u00e5 m\u00e5neden umiddelbart f\u00f8r kl. 23. De kommer begge to i opposition i juli og bev\u00e6ger sig derfor retrogradt, og da Jupiter kredser t\u00e6ttere p\u00e5 Solen end Saturn, bev\u00e6ger den sig ogs\u00e5 hurtigst. Den 1. juni er afstanden mellem de to planeter knap 5\u00b0, og det bliver for\u00f8get til 6\u00b0 inden m\u00e5nedens udgang. Den 9. juni passerer den aftagende m\u00e5ne forbi omr\u00e5det.<\/span><\/p>\n

Jupiters lysstyrke stiger ganske lidt i l\u00f8bet af juni \u2013 fra mag. \u00f72,6 til mag. \u00f72,7. P\u00e5 samme tidspunkt vokser dens tilsyneladende diameter fra 45\u201d til 46\u00bd\u201d. Dette kan dog kun ses gennem et teleskop, som samtidig kan bringe de fire st\u00f8rste m\u00e5ner<\/a><\/strong> inden for r\u00e6kke-vidde. De fire m\u00e5ners lysstyrke ligger omkring mag. 6, s\u00e5 de er derfor lysst\u00e6rke nok til at kunne ses p\u00e5 trods af den lyse nattehimmel. Som et lille kuriosum passerer Jupiter \u00be\u00b0 nord for Pluto i m\u00e5nedens sidste dage. Med en lysstyrke p\u00e5 mag. 15 er Pluto dog uden for r\u00e6kkevidde fra vore breddegrader p\u00e5 denne \u00e5rstid.<\/span><\/p>\n

Saturn st\u00e5r som n\u00e6vnt kun nogle f\u00e5 grader l\u00e6ngere mod \u00f8st end Jupiter. Ogs\u00e5 Saturns lysstyrke stiger i m\u00e5nedens l\u00f8b; fra mag. 0,4 til mag. 0,2. Ligesom Jupiter st\u00e5r den forholdsvist lavt over horisonten i omr\u00e5det mellem Skytten og Stenbukken, s\u00e5 for begge planeters vedkommende er det bedste tidspunkt at observere dem, n\u00e5r de st\u00e5r h\u00f8jest p\u00e5 himlen mod syd, hvilket er nogle timer efter midnat. Saturns skive sp\u00e6nder over 18\u201d og dens ringe over mere end det dobbelte heraf.<\/span><\/p>\n

Mars st\u00e5r op kl. 02:30 f\u00f8rst p\u00e5 m\u00e5neden og kort tid efter kl. 01 sidst p\u00e5 m\u00e5neden. Mars befinder sig i den \u00f8stlige del af Vandmanden og bev\u00e6ger sig knap 20\u00b0 l\u00e6ngere mod \u00f8st i l\u00f8bet af m\u00e5neden, s\u00e5 den n\u00e5r lige netop at passere gr\u00e6nsen til Fiskene inden m\u00e5nedens udgang. Under sin tur gennem Vandmanden passerer den 2\u00b0 syd for Neptun den 12. juni. Der er kun forholdsvis svage stjerner i omr\u00e5det, s\u00e5 Mars er langt det klareste objekt, og da lysstyrken tilmed stiger fra mag. 0 til mag \u00f70,5 samtidig med, at den r\u00f8de farve bliver mere og mere udpr\u00e6get, er der ikke noget at tage fejl af. Mars n\u00e5r ikke at kulminere mod syd inden solopgang, og da der er fire m\u00e5neder til oppositionen, er afstanden mellem Mars og Jorden fortsat s\u00e5 stor, at Mars\u2019 skive kun har en diameter p\u00e5 10\u201d.<\/span><\/p>\n

\"\"Mars, Jupiter og Saturn. Indbyrdes st\u00f8rrelse i juni 2020.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Alle Solsystemets planeter har v\u00e6ret n\u00e6vnt indtil nu \u2013 undtagen Merkur, men ogs\u00e5 den skal omtales, idet den opn\u00e5r st\u00f8rste \u00f8stlige elongation p\u00e5 24\u00b0 den 4. juni. Den kan s\u00e5ledes ses p\u00e5 aftenhimlen, hvor den st\u00e5r i en h\u00f8jde af 5\u00bd\u00b0 en time efter solnedgang. Lysstyrken er mag 0, men den falder desv\u00e6rre hurtigt for hver efterf\u00f8lgende aften, samtidig med at vinkelafstanden til Solen bliver mindre. Det er dog fortsat muligt at f\u00f8lge Solsystemets inderste planet en uges tid, inden den forsvinder ud af syne.<\/span><\/p>\n

\"\"Merkur 4. juni kl. 23. De to stjerner til venstre er Castor og Pollux i Tvillingerne, og stjernen til h\u00f8jre er Capella i Kusken.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Den 5. juni er der m\u00e5neform\u00f8rkelse. Der er dog kun tale om en penumbral form\u00f8rkelse, hvor ingen dele af M\u00e5nen kommer til at ligge i Jordens helskygge. Den passerer kun gennem halvskyggen og f\u00e5r derfor p\u00e5 intet tidspunkt den karakteristiske r\u00f8de farve, og da den maksimale form\u00f8rkelse allerede er overst\u00e5et, n\u00e5r M\u00e5nen st\u00e5r op kl. 21:40, er det stort set umuligt at se den minimale sv\u00e6kkelse af lyset p\u00e5 M\u00e5nens sydlige halvdel, som er t\u00e6ttest p\u00e5 helskyggen. Samtidig st\u00e5r M\u00e5nen s\u00e5 lavt, at dens lys i forvejen er sv\u00e6kket p\u00e5 grund af absorption<\/a><\/strong> i Jordens atmosf\u00e6re.<\/span><\/p>\n

Den 21. er der solform\u00f8rkelse. Der er tale om en ringformet form\u00f8rkelse, s\u00e5 i mods\u00e6tning til m\u00e5neform\u00f8rkelsen 2 uger tidligere er den synlig for alle, der befinder sig det rette sted p\u00e5 Jorden. Som det fremg\u00e5r af nedenst\u00e5ende kort, er det rette sted et smalt b\u00e6lte, som str\u00e6kker sig fra Afrika til Stillehavet. Maksimal varighed er 38 sekunder, og 99% af solskiven bliver d\u00e6kket, s\u00e5 der bliver tale om en meget tynd lysende ring. I et omr\u00e5de udenfor denne zone – og heri er ikke inkluderet Danmark – opleves form\u00f8rkelsen som en partiel form\u00f8rkelse. <\/span><\/p>\n

\"\"Ringformet solform\u00f8rkelse 21. juni 2020.<\/strong><\/span><\/h5>\n

\"\"<\/p>\n

M\u00e5nens aktuelle fase: https:\/\/svs.gsfc.nasa.gov\/4768<\/a><\/strong><\/span><\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i juni 2020 Les Tr\u00e8s Riches Heures du duc de Berry, Juin. Juni er den m\u00e5ned p\u00e5 \u00e5ret, hvor dagene er l\u00e6ngst og n\u00e6tterne tilsvarende korte. Omkring midsommer er Solen p\u00e5 himlen i n\u00e6sten 17\u00bd time p\u00e5 danske breddegrader, … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":2006,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-1756","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1756","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1756"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1756\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1799,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1756\/revisions\/1799"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1756"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}