{"id":1758,"date":"2020-03-31T08:52:00","date_gmt":"2020-03-31T07:52:00","guid":{"rendered":"http:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=1758"},"modified":"2025-01-01T19:33:07","modified_gmt":"2025-01-01T18:33:07","slug":"stjernehimlen-i-maj-2020","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=1758","title":{"rendered":"Stjernehimlen i maj 2020"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i maj 2020<\/strong><\/span><\/p>\n

\"\"Les Tr\u00e8s Riches Heures du duc de Berry, Mai.<\/strong><\/span><\/h5>\n

P\u00e5 danske breddegrader har vi lyse n\u00e6tter fra begyndelsen af maj. Normalt angiver kalen-deren, at de lyse n\u00e6tter varer fra 5. maj til 8. august. Denne angivelse g\u00e6lder imidlertid for K\u00f8benhavns breddegrad, idet astronomiske tidspunkter traditionelt angives med udgangspunkt i K\u00f8benhavns Observatoriums koordinater. Danmark d\u00e6kker trods sin lidenhed over mere end 3 breddegrader, og jo l\u00e6ngere man bor mod nord, jo l\u00e6ngere tid varer de lyse n\u00e6tter. I Skagen varer de ca. mellem 28. april og 14. august, medens de i Gedser kun varer fra ca. 9. maj til 3. august – alts\u00e5 mere end 3 ugers forskel fra de geografiske yderpunkter.<\/span><\/p>\n

\"\"P.S. Kr\u00f8yer. Sommeraften ved Skagen Strand 1899.<\/span><\/strong><\/h5>\n

De lyse n\u00e6tter opst\u00e5r, n\u00e5r Solen ved midnat kommer mindre end 18\u00b0 under horisonten. Efter solnedgang er der som bekendt en vis overgang, inden det bliver helt m\u00f8rkt. Denne overgang kaldes tusm\u00f8rke<\/a><\/strong> eller skumring. Tusm\u00f8rkets varighed afh\u00e6nger af den geografiske bredde, idet det er kortest ved \u00c6kvator, hvor Solen st\u00e5r op og g\u00e5r lodret ned, medens den p\u00e5 vore breddegrader st\u00e5r op og g\u00e5r med under en vinkel p\u00e5 omkring 35\u00b0.<\/span><\/p>\n

Rent matematisk kan tidspunktet for de lyse n\u00e6tters begyndelse fasts\u00e6ttes helt pr\u00e6cis. For at beregne, hvor langt Solen kommer under horisonten ved midnat for et bestemt sted, skal man benytte ligningen 90\u00b0\u2212\u03c6\u2212\u03b4, hvor \u03c6 er stedets breddegrad, og \u03b4 er Solens deklination. Med afrundede v\u00e6rdier ligger Fyn p\u00e5 55\u00b030\u2019 N, s\u00e5 f\u00f8rst n\u00e5r Solen opn\u00e5r en deklination p\u00e5 16\u00b030\u2019, begynder de lyse n\u00e6tter her (90\u00b0 – 55\u00bd\u00b0 – 16\u00bd\u00b0 = 18\u00b0). I 2020 passerer Solen denne deklination om eftermiddagen den 5. maj, s\u00e5 astronomisk og matematisk set har vi den f\u00f8rste lyse nat p\u00e5 Fyn natten mellem den 5. og 6. maj, men i praksis er der naturligvis en vis overgangsperiode, hvor der gradvist bliver lysere og lysere om natten, indtil det kulminerer ved midsommer.<\/span><\/p>\n

De lyse n\u00e6tter har naturligvis betydning for, hvor mange stjerner man kan se. I \u00e5r er der fuldm\u00e5ne den 7. maj, s\u00e5 M\u00e5nen er p\u00e5 himlen det meste af natten p\u00e5 det tidspunkt, hvor de lyse n\u00e6tter begynder. Den vil derfor have en vis indflydelse p\u00e5, hvor m\u00f8rk nattehimlen er, og i takt med at dens fase aftager, bliver varigheden af tusm\u00f8rket gradvist forl\u00e6nget. M\u00e5nen st\u00e5r dog forholdsvist lavt p\u00e5 himlen, og omkring nym\u00e5ne midt p\u00e5 m\u00e5neden vil de fleste anse det for m\u00f8rkt omkring midnat. Bem\u00e6rk at vi har sommertid<\/a><\/strong>, s\u00e5 midnat er i denne forbindelse astronomisk midnat, som falder \u00e9n time senere end borgerlig midnat.<\/span><\/p>\n

Stjernebilledernes udseende har mere eller mindre v\u00e6ret uforandret, siden de blev navngivet for tusinder af \u00e5r siden, hvilket betyder, at \u00e5rsagen til de mange restriktioner, som myndighederne indf\u00f8rte i begyndelsen af marts i lige s\u00e5 lang tid har haft en navnef\u00e6lle blandt de 48 antikke stjernebilleder. Denne navnef\u00e6lle h\u00f8rer til for\u00e5rsstjerne-billederne og best\u00e5r af en halvcirkel af stjerner mellem Bootes og Herkules. Den st\u00e5r p\u00e5 \u00f8sthimlen tidligt p\u00e5 aftenen og bev\u00e6ger sig h\u00f8jt op p\u00e5 himlen mod syd i l\u00f8bet af natten. Stjernebilledet hedder Nordlige Krone, medens det i international astronomisk sammenh\u00e6ng kendes under sit latinske navn Corona<\/em> Borealis.<\/span><\/p>\n

\"\"Stjernehimlen omkring midnat i begyndelsen af maj.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I de gr\u00e6ske myter repr\u00e6senterer dette lille stjernebillede Ariadnes krone eller krans. Ariadne var datter af Kong Minos p\u00e5 Kreta. Hvert \u00e5r beordrede Kong Minos, at syv unge piger og syv unge m\u00e6nd skulle ofres til Minotaurus, et uhyre som var halvt menneske og halvt tyr, og som blev holdt fanget i en labyrint, hvorfra ingen kunne finde ud.<\/span><\/p>\n

Helten Theseus, som var arving til Athens trone havde ligesom de fleste \u00f8vrige gr\u00e6ske sagnhelte allerede udf\u00f8rt mange heltegerninger. Han meldte sig et \u00e5r frivilligt som en af de syv unge m\u00e6nd og tog til Kreta for at tilbyde sin hj\u00e6lp. Det gik ikke v\u00e6rre eller bedre, end at han og Ariadne blev forelskede, og for at hj\u00e6lpe Theseus med at undslippe uhyret gav Ariadne ham et gyldent garnn\u00f8gle, som han skulle rulle ud p\u00e5 vej ind gennem labyrinten. Theseus dr\u00e6bte uhyret og fandt ud igen ved at f\u00f8lge den gyldne tr\u00e5d, men han tog tilbage til Athen uden at holde sit l\u00f8fte om \u00e6gteskab til Ariadne, som efterf\u00f8lgende d\u00f8de af sorg. Hendes krone blev derefter placeret p\u00e5 himlen. Andre versioner af sagnet siger, at stjernebilledet i stedet repr\u00e6senterer det gyldne garnn\u00f8gle, og udtrykket \u2019den gyldne tr\u00e5d\u2019 og \u2019ariadnetr\u00e5d\u2019 stammer fra denne myte.<\/span><\/p>\n

\"\"Corona Borealis, Uranias Mirror 1824.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I begyndelsen af maj har Venus en vinkelafstand fra Solen p\u00e5 37\u00b0, og eftersom Ekliptika st\u00e5r stejlt mod horisonten p\u00e5 denne \u00e5rstid, kan Venus ses h\u00f8jt p\u00e5 himlen kort tid efter solnedgang. Det er dog kun en stakket frist, for Venus n\u00e6rmer sig hurtig Solen, og allerede midt p\u00e5 m\u00e5neden er vinkelafstanden svundet til 25\u00b0, s\u00e5 Venus st\u00e5r t\u00e6ttere og t\u00e6ttere p\u00e5 horisonten, n\u00e5r den bliver synlig i tusm\u00f8rket.<\/span><\/p>\n

Det g\u00e5r endnu hurtigere i m\u00e5nedens sidste halvdel, og da konjunktionen med Solen finder sted den 3. juni, kan Venus ikke ses den sidste uges tid af maj. Medens Venus fortsat er synlig, underg\u00e5r dens udseende en meget dramatisk \u00e6ndring. Den 1. maj har den en udstr\u00e6kning p\u00e5 39\u201d, og dens skive er kun \u00bc belyst. Den er s\u00e5ledes seglformet, og ligner M\u00e5nen 3-4 dage efter nym\u00e5ne. Midt p\u00e5 m\u00e5neden er st\u00f8rrelsen vokset til 50\u201d med en belysningsgrad p\u00e5 kun 10%.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus 1. og 31. maj.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Dette faseskifte er en gentagelse af det tilsvarende faseskifte i 2012. Venus og Jorden kredser nemlig om Solen i indbyrdes baneforhold, som gentages med en regelm\u00e6ssig cyklus p\u00e5 8 \u00e5r. Mere herom f\u00f8lger i omtalen af stjernehimlen i juni 2020<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus, januar-maj 2012.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Venus\u2019 faser kan ikke ses med det blote \u00f8je. Den f\u00f8rste som s\u00e5 Venus\u2019 faser var Galilei kort tid efter, at han havde konstrueret et teleskop, som han havde bragt i erfaring, at en hollandsk optiker havde opfundet i 1608. Galilei havde i mange \u00e5r v\u00e6ret tilh\u00e6nger af det Copernicanske heliocentriske system med Solen i centrum i stedet for Aristoteles\u2019 geocentriske med Jorden i centrum, idet det forklarede mange ting, som var uforst\u00e5elig efter den g\u00e6ngse aristoteliske opfattelse. Der var s\u00e5ledes fornuft i det nye verdensbillede, men dets tilh\u00e6ngere kunne ikke skaffe afg\u00f8rende beviser. Det lykkedes f\u00f8rst, da kikkerten blev opfundet.<\/span><\/p>\n

Galileis f\u00f8rste observationer modbeviste ganske enkelt nogle af Aristoteles’ og de \u00f8vrige gamle filosoffers l\u00e6re. M\u00e5nen var f.eks. fuldst\u00e6ndig rund, glat og konturl\u00f8s, og selv Solen var ikke pletfri. Andre iagttagelser havde en mere dybtg\u00e5ende betydning. Galilei kunne se m\u00e5ner i oml\u00f8b om Jupiter p\u00e5 pr\u00e6cist samme m\u00e5de, som Copernicus havde sagt, vores egen m\u00e5ne l\u00f8ber omkring Jorden, der igen l\u00f8ber omkring Solen, s\u00e5 der var tydeligvis ikke nogle krystalkugler involveret her. Galileis bog Sidereus Nuncius<\/em> fra 1610 var hans f\u00f8rste offentlige antydning af, at han var tilh\u00e6nger af det Copernicanske verdensbillede. Kort tid herefter var det, at han iagttog Venus’ faser. Det var ikke det endegyldige bevis p\u00e5, at Copernicus havde ret, men for Galilei var det nok til at bekr\u00e6fte p\u00e5standen. Der kunne nemlig kun opst\u00e5 faser, hvis Venus bev\u00e6ger sig rundt om Solen indenfor Jordens bane. N\u00e5r Venus har en s\u00e5dan bane vil den komme til at st\u00e5 mellem Solen og Jorden, og vi kan kun se lidt af dens belyste overflade. I Galileis kikkert s\u00e5 den derfor ud som en halvm\u00e5ne.<\/span><\/p>\n

Aristoteles og de, der senere fulgte ham, havde indr\u00f8mmet, at dette ville v\u00e6re tilf\u00e6ldet, hvis Venus bev\u00e6gede sig rundt om Solen, men Venus har ikke faser, h\u00e6vdede de. Derfor kan Venus ikke bev\u00e6ge sig rundt om Solen. De kunne ikke se Venus’ faser, og det var argument nok, men gennem Galileis kikkert blev det tydeligt, at Aristoteles og hans tilh\u00e6ngere havde uret, og deres egen indr\u00f8mmelse underst\u00f8ttede nu Copernicus’ teori.<\/span><\/p>\n

\"\"Galileis skitse af Venus\u2019 faser.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Venus\u2019 faser som de vil se ud i henholdsvis det geocentriske og det heliocentriske verdensbillede.<\/span><\/strong><\/h5>\n

En af de sidste muligheder for at se Venus p\u00e5 aftenhimlen p\u00e5 denne side af konjunktionen med Solen falder tilf\u00e6ldigvis sammen med muligheden for ogs\u00e5 at se Merkur. Merkur er i \u00f8vre konjunktion med Solen den 4. maj. Under konjunktionen kan den naturligvis ikke ses og i s\u00e6rdeleshed ikke denne gang, fordi den set fra Jorden passerer direkte bag solskiven. Herefter bev\u00e6ger Merkur sig over p\u00e5 aftenhimlen, hvor Venus jo ogs\u00e5 befinder sig. De to planeter passerer t\u00e6ttest forbi hinanden den 22. maj, hvor afstanden mellem dem er godt 1\u00b0. Venus har p\u00e5 dette tidspunkt en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f74.4, medens Merkurs ligger p\u00e5 mag. \u00f70,6. De f\u00f8lgende aftener bev\u00e6ger Merkur sig h\u00f8jere op p\u00e5 himlen. Den 31. st\u00e5r Merkur i en h\u00f8jde af 6\u00bd\u00b0 \u00e9n time efter solnedgang, medens Venus til geng\u00e6ld g\u00e5r ned kun \u00bd time efter Solen.<\/span><\/p>\n

\"\"Merkur og Venus p\u00e5 aftenhimlen den 22. maj. L\u00e6g m\u00e6rke til C\/2019 Y4 (Atlas). Mere herom f\u00f8lger.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I begyndelsen af maj g\u00e5r Venus f\u00f8rst ned efter kl. 01, og det varer indtil den 20., f\u00f8r den g\u00e5r ned f\u00f8r midnat. Herefter g\u00e5r den som n\u00e6vnt tidligere og tidligere ned. For hver efterf\u00f8lgende aften sker nedgangen n\u00e6sten 10 minutter tidligere end aftenen i forvejen.<\/span><\/p>\n

P\u00e5 morgenhimlen st\u00e5r Jupiter op umiddelbart f\u00f8r kl. 03 i begyndelsen af m\u00e5neden, og den bliver kort tid efter fulgt af Saturn. De to planeter st\u00e5r kun 5\u00b0 fra hinanden, og denne afstand bibeholder de stort set gennem hele m\u00e5neden, idet de kun bev\u00e6ger sig meget lidt blandt baggrundsstjernerne, og de n\u00e5r begge deres station\u00e6re punkt og p\u00e5begynder deres oppositionssl\u00f8jfe p\u00e5 n\u00e6sten samme tidspunkt. Saturn den 11. og Jupiter den 14.<\/span><\/p>\n

\"\"Jupiters og Saturns baner i maj. De to stjerner i \u00f8verste venstre hj\u00f8rne er \u03b1 og \u03b2 Capricorni. Bem\u00e6rk at \u03b2 er den klareste, og at \u03b1 er en optisk dobbeltstjerne, dvs. de to stjerner er ikke fysisk forbundne.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Jupiter indleder m\u00e5neden med en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f72,3. Eftersom den n\u00e6rmer sig oppositionen stiger lysstyrken gradvist og ender p\u00e5 mag. \u00f72,6 ved m\u00e5nedens udgang.<\/span>
\nTilsvarende n\u00e6rmer Saturn sig ogs\u00e5 sin opposition og stiger i m\u00e5nedens l\u00f8b fra mag. 0,6 til mag 0,4. Ingen af dem kommer s\u00e6rlig h\u00f8jt over horisonten. De befinder sig i omr\u00e5det mellem Skytten og Stenbukken, men takket v\u00e6re Jupiters store diameter er det trods negativ indflydelse<\/a><\/strong> fra Jordens atmosf\u00e6re alligevel muligt at skelne enkelte detaljer i gasplanetens globale skyd\u00e6kke, og manglen af detaljer hos Saturn bliver i h\u00f8j grad opvejet af dens ringsystem.<\/span><\/p>\n

Jupiters tilsyneladende diameter vokser fra 41\u201d til 45\u201d, medens det for Saturns vedkommende kun drejer sig om en minimal for\u00f8gelse, hvilket skyldes, at afstanden mellem Jorden og Saturn er dobbelt s\u00e5 stor som afstanden til Jupiter. Saturns skive sp\u00e6nder over 18\u201d, men til geng\u00e6ld syner dens ringsystem n\u00e6sten lige s\u00e5 stor i diameter som Jupiter, idet ringene sp\u00e6nder over 40\u201d.<\/span><\/p>\n

\"\"Den indbyrdes st\u00f8rrelsesforskel mellem Jupiter og Saturn midt i maj.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Ved m\u00e5nedens udgang st\u00e5r Jupiter op f\u00f8r kl. 01, hvilket giver nogle timer inden daggry til at f\u00f8lge, hvordan dens fire store m\u00e5ner uoph\u00f8rligt kredser omkring planeten og skifter indbyrdes position. De fire store m\u00e5ner<\/a><\/strong> kan ses gennem stort set ethvert teleskop, og de blev da ogs\u00e5 opdaget af Galilei, hvilket han brugte som en yderligere bekr\u00e6ftelse p\u00e5, at Jorden ikke er centrum for al bev\u00e6gelse i Solsystemet.<\/span><\/p>\n

Gennem sit teleskop kunne Galilei kun se fire af Jupiters 79 m\u00e5ner, men han opdagede aldrig nogle af Saturns 82. Selv Titan, som er den klareste, undgik hans opm\u00e6rksomhed, og han fandt heller aldrig den rigtige forklaring p\u00e5 ringenes sande natur.<\/span><\/p>\n

I dag er det noget nemmere. Der skal ganske vist anvendes et stort teleskop for at se mere end Jupiters fire st\u00f8rste, medens det for Saturns vedkommende er muligt at se 5-6 stykker<\/a><\/strong> med et forholdsvist beskedens teleskop, n\u00e5r observationsforholdene ellers er optimale.<\/span><\/p>\n

N\u00e5r Jupiter og Saturn har v\u00e6ret synlige en times tid, dukker endnu en planet op p\u00e5 morgenhimlen. Denne gang er det Mars, som st\u00e5r op nogle minutter f\u00f8r kl. 04 den 1. maj og omkring 1\u00bd time tidligere sidst p\u00e5 m\u00e5neden.<\/span><\/p>\n

\"\"Morgenhimlen 1 time f\u00f8r solopgang den 1. maj. I r\u00e6kkef\u00f8lge fra h\u00f8jre ses Jupiter, Saturn og Mars.<\/span><\/strong><\/h5>\n

De tre planeter p\u00e5 ovenst\u00e5ende skitse st\u00e5r mere eller mindre p\u00e5 r\u00e6kke. Det skyldes, at alle planeterne kredser omkring Solen i samme plan \u2013 eller n\u00e6sten samme plan. Solsystemet blev dannet i en relativ flad roterende skive best\u00e5ende af st\u00f8v og gas. Solen blev dannet i midten af skiven, og det resterende materiale i skiven samlede sig til planeterne, som derfor b\u00e5de kom til at kredse i samme retning og i samme plan. Astronomerne bruger Jordens baneplan som reference, hvorfor den har en baneh\u00e6ldning p\u00e5 0\u00b0. Det er dette plan, som kaldes Ekliptikas plan, og nedenst\u00e5ende skitse viser, hvor meget de \u00f8vrige planeter afviger herfra.<\/span><\/p>\n

\"\"Planeternes baneh\u00e6ldning i forhold til Ekliptikas plan.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I begyndelsen af maj n\u00e5r Mars kun at komme godt 5\u00b0 over horisonten en time f\u00f8r sol-opgang, dvs. n\u00e5r daggryet begynder at oplyse himlen. Det bliver lidt bedre efterh\u00e5nden som m\u00e5neden g\u00e5r, s\u00e5 h\u00f8jden en time f\u00f8r solopgang den 31. er fordoblet til 10\u00b0. Det har dog meget begr\u00e6nset betydning for, hvordan Mars ser ud gennem et teleskop. Mars har en beskeden udstr\u00e6kning p\u00e5 8\u201d den 1. maj, og inden m\u00e5nedens udgang er udstr\u00e6kningen kun for\u00f8get med et enkelt buesekund. Lysstyrken stiger til geng\u00e6ld m\u00e6rkbart, idet den for\u00f8ges fra mag. 0,4 til mag 0,0. Den for\u00f8gede lysstyrke bliver dog opvejet af de tiltagende lyse n\u00e6tter, som g\u00f8r himmelbaggrunden lysere og lysere i l\u00f8bet af maj, men efterh\u00e5nden som Mars\u2019 lysstyrke stiger, bliver dens karakteristiske r\u00f8de farve mere og mere tydelig.<\/span><\/p>\n

Mars\u2019 prograde bev\u00e6gelse f\u00f8rer den fra Stenbukken ind i Vandmanden. Gr\u00e6nsen mellem disse to stjernebilleder passeres den 9. maj, og det er nogenlunde sammenfaldende med tidspunktet for meteorsv\u00e6rmen Eta Aquaridernes maksimum. Eta Aquariderne er en af \u00e5rets mindre meteorsv\u00e6rme, og fra danske breddegrader er den ikke s\u00e6rlig kendt, fordi den optr\u00e6der p\u00e5 samme tidspunkt, som de lyse n\u00e6tter begynder, og fordi radianten – som navnet antyder – ligger i Vandmanden, som p\u00e5 denne \u00e5rstid ikke n\u00e5r at komme s\u00e6rlig h\u00f8jt op p\u00e5 himlen inden daggry.<\/span><\/p>\n

\u00c5rsagen til at Eta Aquariderne i det hele taget fortjener omtale er, at de stammer fra Halleys komet, hvis bane krydser Jordens to gange i l\u00f8bet af \u00e5ret, nemlig i begyndelsen af maj og i slutningen af oktober. Meteorerne i maj er naturligvis Eta Aquariderne, medens oktobermeteorerne er Orioniderne, som er langt mere kendte i Danmark, fordi forholdene for at iagttage dem er v\u00e6sentligt bedre.<\/span><\/p>\n

Eta Aquaridernes maksimum i 2020 forventes at falde om morgenen den 5. maj, hvor radianten stiger op over horisonten omkring kl. 03. Det er derfor begr\u00e6nset, hvor l\u00e6nge det er muligt at observere, inden det bliver for lyst. Samtidig er det t\u00e6t p\u00e5 fuldm\u00e5ne. M\u00e5nen st\u00e5r ganske vist mod vest, men den vil alligevel oplyse atmosf\u00e6ren og genere i det korte tidsrum indtil daggry.<\/span><\/p>\n

Medens Orioniderne ses bedst fra den nordlige halvkugle, ses Eta Aquariderne bedst fra den sydlige. Her kan ZHR<\/a><\/strong> komme op p\u00e5 50, medens der under de mest gunstige forhold kun kan forventes en ZHR p\u00e5 omkring 10 fra vore breddegrader. Det reelle antal iagttagne meteorer er som altid mindre, og i \u00e5r m\u00e5 der som n\u00e6vnt forventes et endnu mindre antal. I ventetiden kan man jo i stedet se p\u00e5 Mars, Jupiter og Saturn.<\/span><\/p>\n

\"\"Eta Aquaridernes radiant kort tid f\u00f8r daggry. Radianten ligger t\u00e6t p\u00e5 Eta Aqr, som er den \u00f8stligste af de fire stjerner, som udg\u00f8r den velkendte asterisme Vandkrukken.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Som det fremg\u00e5r af omtalen af Eta Aquariderne, er meteorsv\u00e6rme og kometer to sider af samme sag. Meteorsv\u00e6rme afviger fra de sporadiske meteorer p\u00e5 \u00e9t afg\u00f8rende punkt: Det er muligt at forudsige, hvorn\u00e5r de optr\u00e6der. Meteorsv\u00e6rme forekommer, n\u00e5r Jorden passerer gennem en str\u00f8m af partikler, som bev\u00e6ger sig sammen i en f\u00e6lles bane om Solen. Disse partikler deler bane med kendte eller ukendte periodiske kometer, hvis perihelion ligger indenfor Jordens bane, og hvis bane samtidig sk\u00e6rer Jordens bane.<\/span><\/p>\n

En komet udkaster ikke st\u00f8v j\u00e6vnt langs hele banen. Den befinder sig det meste af tiden i det ydre Solsystems dybfrosne dom\u00e6ne og kommer kun i n\u00e6rheden af Solen i ganske f\u00e5 m\u00e5neder i l\u00f8bet af sin lange oml\u00f8bsperiode. En komet indeholder frossen vand, kuldioxid, kulmonoxid samt andre flygtige stoffer blandet med faste partikler. N\u00e5r kometen kommer i n\u00e6rheden af Solen, bliver dens overflade opvarmet, og det frosne vand og gasserne sublimerer – dvs. g\u00e5r direkte fra is til gasform. Herved bliver st\u00f8v og andre indefrosne partikler frigivet.<\/span><\/p>\n

Dette sker dog ikke j\u00e6vnt, for en komet er kendt for at danne jets i form af gejsere, der udkaster store skyer af gas og st\u00f8v. Resultatet bliver, at der skabes klumper af gas, st\u00f8v og st\u00f8rre partikler, som bliver presset bagud af solvinden og f\u00f8lger kometen som en lang hale. Hvis der er tale om en gammel komet, der har passeret Jorden hundredvis af gange, er st\u00f8vet efterh\u00e5nden blevet fordelt langs hele banen, og da denne ligger fast i rummet (n\u00e5r der ses bort fra perturbationer fra planeterne), vil Jorden passere st\u00f8vsporet p\u00e5 samme tidspunkt hvert \u00e5r. Ved et m\u00f8de mellem Jorden og en s\u00e5dan st\u00f8v- og partikelansamling sker der en for\u00f8gelse af antal meteorer, og da de alle kommer fra samme retning, ser det ud, som om de udstr\u00e5ler fra samme punkt p\u00e5 himlen. Det er dette punkt, som kaldes radianten.<\/span><\/p>\n

\"\"Kometbaner og meteorsv\u00e6rme.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Ophavskometen beh\u00f8ver s\u00e5ledes ikke n\u00f8dvendigvis at v\u00e6re i n\u00e6rheden af Jorden. Halleys komet var senest i perihel i 1986, og den vender ikke tilbage f\u00f8r i 2061. Der er imidlertid mange andre kometer, og i forudsigelserne for 2020 blev C\/2017 T2 PanSTARRS anset for at blive \u00e5rets bedste komet. Den p\u00e5g\u00e6ldende komet blev opdaget i oktober 2017, da den befandt sig i en afstand fra Solen p\u00e5 8\u00bd AU, hvilket vil sige lige uden for Saturns bane. AU (astronomiske enheder) = afstanden mellem Jorden og Solen. Ved opdagelsen havde kometen en lysstyrke p\u00e5 mag. 19.<\/span><\/p>\n

Kometen kommer i perihel den 4. maj i en afstand fra Solen p\u00e5 242 millioner km, og da den har en baneh\u00e6ldning p\u00e5 57\u00b0 i forhold til Ekliptika betyder det, at den p\u00e5 det tidspunkt st\u00e5r meget h\u00f8jt p\u00e5 himlen i n\u00e6rheden af Nordstjernen. Lysstyrken forventes at ligge et sted mellem mag. 8 og mag. 9, hvilket er for svagt til at kunne ses med det blotte \u00f8je, men dog inden for r\u00e6kkevidde af en god prismekikkert.<\/span><\/p>\n

\"\"C\/2017 T2 PanSTARRS den 4. maj.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Virkeligheden overhalede imidlertid forudsigelsen, for den 28. december 2019 blev der opdaget en hidtil ukendt komet. Den blev opdaget med et 50 cm teleskop p\u00e5 Mauna Loa p\u00e5 Hawaii som et led i The Asteroid Terrestrial-Impact Last Alert System (ATLAS) og fik betegnelsen C\/2019 Y4 (ATLAS). Ved opdagelsen havde den en lysstyrke p\u00e5 mag. 19, men allerede i l\u00f8bet af februar og marts 2020 steg lysstyrken gradvist til mag. 8.<\/span><\/p>\n

\"\"C\/2019 Y4 (ATLAS) p\u00e5 aftenhimlen i april og maj 2020.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Forventningen er, at lysstyrken forts\u00e6tter med at stige, og der er mulighed for, at kometen bliver synlig for det blotte \u00f8je i l\u00f8bet af april eller maj 2020. Den er t\u00e6ttest p\u00e5 Jorden den 23. maj. P\u00e5 dette tidspunkt befinder den sig p\u00e5 vesthimlen efter solnedgang med en vinkelafstand til Solen p\u00e5 17\u00b0. C\/2019 Y4 (ATLAS) kommer i perihel den 31. maj.<\/span><\/p>\n

Se daglige opdateringer om position, lysstyrke og lignende for C\/2017 T2 PanSTARRS p\u00e5 Heavens-above<\/a><\/strong> eller p\u00e5 The Sky Live<\/a><\/strong>. Ligeledes er der daglige opdateringer for C\/2019 Y4 (ATLAS) p\u00e5 Heavens-above<\/a><\/strong> eller p\u00e5 The Sky Live<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

Herunder f\u00f8lger en oversigt over M\u00e5nens fase i maj 2020. Dens aktuelle fase p\u00e5 et givet tidspunkt kan ses via dette link<\/a><\/strong> til NASA.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i maj 2020 Les Tr\u00e8s Riches Heures du duc de Berry, Mai. P\u00e5 danske breddegrader har vi lyse n\u00e6tter fra begyndelsen af maj. Normalt angiver kalen-deren, at de lyse n\u00e6tter varer fra 5. maj til 8. august. Denne angivelse … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":2005,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-1758","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1758","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1758"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1758\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1779,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1758\/revisions\/1779"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1758"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}