{"id":1825,"date":"2020-05-26T19:17:23","date_gmt":"2020-05-26T18:17:23","guid":{"rendered":"http:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=1825"},"modified":"2025-01-01T19:34:11","modified_gmt":"2025-01-01T18:34:11","slug":"stjernehimlen-i-juli-2020-2","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=1825","title":{"rendered":"Stjernehimlen i juli 2020"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i juli 2020<\/span><\/strong><\/p>\n

\"\"Les Tr\u00e8s Riches Heures du duc de Berry, Juillet.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Juli er den midterste af de tre sommerm\u00e5neder, og det man is\u00e6r l\u00e6gger m\u00e6rke til p\u00e5 nattehimlen er, at de svageste stjerner ikke kan ses. Sommeren p\u00e5 vore breddegrader er nemlig pr\u00e6get af de lyse n\u00e6tter<\/a><\/strong>, og is\u00e6r i begyndelsen af m\u00e5neden, hvor der kun er g\u00e5et godt en uge siden sommersolhverv. Sidst p\u00e5 m\u00e5neden er vi kommet s\u00e5 langt frem p\u00e5 sommeren, at der s\u00e5 sm\u00e5t igen begynder at bliver m\u00f8rkt omkring astronomisk midnat. Afh\u00e6ngig af hvor i Danmark man bor, slutter de lyse n\u00e6tter en uges tid ind i august.<\/span><\/p>\n

De klareste stjerner lyser s\u00e5 meget, at de er synlige p\u00e5 trods af de lyse n\u00e6tter. Tre af disse danner en stor ligebenet trekant h\u00f8jt p\u00e5 himlen i sydlig retning. Der er tale om Vega i Lyren, Deneb i Svanen og Altair i \u00d8rnen, som tilsammen kaldes Sommertrekanten, men eftersom trekanten best\u00e5r af stjerner fra tre forskellige stjernebilleder, er den ikke i sig selv et rigtigt stjernebillede, men derimod en s\u00e5kaldt asterisme.<\/span><\/p>\n

\"\"Himlen ved astronomisk midnat midt i juli med Svanen, Lyren og \u00d8rnen fremh\u00e6vet. De to sm\u00e5 svage stjernebilleder Pilen og Delfinen mellem Svanen og \u00d8rnen er sv\u00e6rere at se p\u00e5 denne \u00e5rstid, men til geng\u00e6ld kan b\u00e5de Karlsvognen og Cassiopeia tydeligt ses. De tre orange \u201dstjerner\u201d mod syd og \u00f8st er i r\u00e6kkef\u00f8lge fra h\u00f8jre planeterne Jupiter, Saturn og Mars.<\/span><\/strong><\/h5>\n

De tre stjerner i Sommertrekanten er meget forskellige. Altair er med en afstand p\u00e5 kun 17 lys\u00e5r en af Solens n\u00e6rmeste naboer, og den har en diameter p\u00e5 omkring to gange Solens. Altair roterer s\u00e5 hurtigt omkring sin egen akse, at \u00e9n rotation kun tager knap 9 timer, hvilket betyder, at overfladen ved \u00e6kvator bev\u00e6ger sig med en hastighed p\u00e5 240 kilometer i sekundet. Det er 66 gange hurtigere end Solen, og er s\u00e5 hurtigt, at stjernen er meget fladtrykt.<\/span><\/p>\n

Vega er ligeledes meget fladtrykt p\u00e5 grund af en meget hurtig rotation, s\u00e5 dens \u00e6kvator-diameter er ligesom Altairs v\u00e6sentlig st\u00f8rre end poldiameteren. Vega var blandt de tre stjerner, som fik afstanden m\u00e5lt, da tre astronomer uafh\u00e6ngigt af hinanden i 1838 foretog nogle meget n\u00f8jagtige positionsm\u00e5linger af stjerner, som de hver is\u00e6r havde udvalgt. Vega ligger i en afstand af 26 lys\u00e5r, og den er ca. tre gange st\u00e5 stor som Solen.<\/span><\/p>\n

Deneb er den som skiller sig mest ud. Dens afstand kendes ikke pr\u00e6cist, men s\u00e6ttes til omkring 2600 lys\u00e5r, og det er den fjerneste stjerne af 1. st\u00f8rrelsesklasse. \u00c5rsagen til den store lystyrke p\u00e5 trods den store afstand er, at Deneb er en supergigant, som er 200 gange st\u00f8rre end Solen. Hvis Deneb befandt sig i samme afstand som de \u00f8vrige to stjerner i Sommertrekanten, ville den have en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f78, dvs. omtrent lige s\u00e5 meget som halvm\u00e5nen.<\/span><\/p>\n

\"\"De tre stjerner i Sommertrekanten sammenlignet med Solen.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I sommerm\u00e5nederne har vi af mangel af stjerner imidlertid et s\u00e6rligt f\u00e6nomen, som er et s\u00e6rkende for Skandinavien og tilsvarende breddegrader som f.eks. Canada, England og Sibirien. Det drejer sig om lysende natskyer<\/a><\/strong>, hvis s\u00e6son normalt starter i slutningen af maj eller i begyndelsen af juni og varer ved i et par m\u00e5neder med h\u00f8js\u00e6son i ugerne omkring midsommer. Der er ikke lysende natskyer hver nat, og n\u00e5r de kan ses, er der ofte stor forskel p\u00e5, hvor tydelige de er. Det bedste er derfor at holde \u00f8je med himlen, n\u00e5r vejrforholdene ser ud til at blive gunstige. NASA har flere satellitter, som er specielt beregnet til at holde \u00f8je med trykforhold, temperatur o.l. i Jordens \u00f8verste atmosf\u00e6re, og disse m\u00e5linger kan f\u00f8lges dagligt p\u00e5 Spaceweather<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

I \u00e5r begyndte s\u00e6sonen us\u00e6dvanlig tidligt. NASA\u2019s AIM<\/a><\/strong> (Aeronomy of Ice in the Mesosphere) satellit registrerede de f\u00f8rste lysende natskyer den 17. maj, hvilket er den n\u00e6sttidligste observation, siden satellitten blev opsendt i 2007.<\/span><\/p>\n

Som tidligere n\u00e6vnt kan man i slutningen af juli tydeligt fornemme, at de lyse n\u00e6tter er ved at n\u00e6rme sig deres afslutning. Himlen er m\u00e6rkbart m\u00f8rkere midt p\u00e5 natten, og det varer l\u00e6ngere, inden der bliver lyst om morgenen. Det giver mulighed for at se efter meteorer – eller stjerneskud som er den mere popul\u00e6re betegnelse. Meteorer kan ses hver klar nat, og de forekommer over hele himlen. Imidlertid er der stor chance for, at nogle f\u00e5 stykker sidst i juli stammer fra en af \u00e5rets mindre meteorsv\u00e6rme, nemlig De Sydlige Delta Aquarider. Denne sv\u00e6rms radiant ligger som navnet antyder i n\u00e6rheden af stjernen Delta i den sydlige del af Vandmanden, som n\u00e5r at komme relativt h\u00f8jt p\u00e5 himlen inden daggry. Delta Aquariderne er en meget spredt meteorsv\u00e6rm, som kan ses fra midt i juli til midt i august. Maksimum forekommer omkring den 30. juli, men ZHR<\/a><\/strong>\u00a0n\u00e5r sj\u00e6ldent op p\u00e5 mere end omkring 10 p\u00e5 vore breddegrader. I slutningen af juli kan man ogs\u00e5 v\u00e6re heldig at se nogle af de f\u00f8rste meteorer fra en af \u00e5rets bedste sv\u00e6rme, nemlig Perseiderne, som har maksimum omkring 12. august.<\/span><\/p>\n

\"\"P\u00e5 kortet ses morgenhimlen den 30. juli kl. 03. Syd er nedad, og radianterne for de to meteorsv\u00e6rme er angivet med r\u00f8de kryds. Radianterne ligger s\u00e5 langt fra hinanden, at man meget nemt kan afg\u00f8re, hvilken sv\u00e6rm et evt. meteor m\u00e5tte tilh\u00f8re \u2013 s\u00e5fremt der da ikke er tale om et sporadisk meteor, dvs. et meteor uden tilknytning til en bestemt sv\u00e6rm. Jupiter og Saturn er ved at g\u00e5 ned mod sydvest, men til geng\u00e6ld er Venus p\u00e5 vej op mod nord\u00f8st, medens Mars st\u00e5r mod syd\u00f8st<\/strong>.<\/span><\/h5>\n

Som det fremg\u00e5r af de to ovenst\u00e5ende stjernekort, er Jupiter, Saturn og Mars synlige p\u00e5 sommernattehimlen \u2013 Jupiter og Saturn kommer endda i opposition i denne m\u00e5ned. Omkring oppositionen bev\u00e6ger en ydre planet sig retrogradt, s\u00e5 begge planeter bev\u00e6ger sig mod vest i forhold til baggrundsstjernerne, men da Jupiter er t\u00e6ttere p\u00e5 Solen end Saturn, bev\u00e6ger den sig hurtigst. Afstanden mellem dem den 1. juli er 6\u00b0, og sidst p\u00e5 m\u00e5neden er den \u00f8get til 8\u00b0. Jupiter afslutter sin oppositionssl\u00f8jfe i begyndelsen af september og Saturn i slutningen af september.<\/span><\/p>\n

\"\"Saturns og Jupiters retrograde bev\u00e6gelse i juli. Bev\u00e6gelsen foreg\u00e5r mod h\u00f8jre og positionen er vist for hver 5. dag.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Ved m\u00e5nedens begyndelse st\u00e5r Jupiter op \u00bd time efter solnedgang, og n\u00e5r den kommer i opposition den 14., st\u00e5r den op ved solnedgang. Den store planet har en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f72,8 og er dermed nem at se p\u00e5 trods af de lyse n\u00e6tter. Da den imidlertid befinder sig i Skytten, kommer den kun knap 13\u00b0 over horisonten, n\u00e5r den st\u00e5r h\u00f8jest mod syd. Denne lave h\u00f8jde har stor indflydelse p\u00e5<\/a><\/strong>, hvor mange detaljer man kan se gennem et teleskop p\u00e5 den 48\u201d store skive. De to m\u00f8rke \u00e6kvatoriale b\u00e6lter burde dog ikke volde vanskelighe-der, og ligeledes burde det v\u00e6re muligt at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 Den store r\u00f8de plet, n\u00e5r den befinder sig p\u00e5 den side, som vender ned mod Jorden. Jupiter bruger kun 10 timer til en rotation omkring sin akse, s\u00e5 chancerne er rimeligt gode, for at Den store r\u00f8de plet<\/a><\/strong> bliver synlig p\u00e5 et tidspunkt i l\u00f8bet af den korte nat. Den store r\u00f8de plet er svundet en del ind i l\u00f8bet af de senere \u00e5r, ligesom den r\u00f8de farve er blegnet, s\u00e5 astronomerne f\u00f8lger den n\u00f8je og ved ikke for nuv\u00e6rende, om pletten p\u00e5 et helt forsvinder.<\/span><\/p>\n

Noget der ikke umiddelbart forsvinder, er de fire store m\u00e5ner<\/a><\/strong>, som sammen med yderligere 75 mindre kredser om gask\u00e6mpen. De fire store m\u00e5ner kan ses i stort set ethvert teleskop, og de bev\u00e6ger sig s\u00e5 regelm\u00e6ssigt, at man kan planl\u00e6gge sine observationer lang tid i forvejen. Man kan beregne m\u00e5nernes position i forhold til hinanden, eller hvorn\u00e5r de passerer enten foran eller bag Jupiter, hvor de i det f\u00f8rste tilf\u00e6lde kaster deres skygge p\u00e5 planetens skytoppe. Med et godt teleskop og under gode observationsforhold kan man se, at inden oppositionen er skyggen foran m\u00e5nen, og efter oppositionen f\u00f8lger den bagefter.<\/span><\/p>\n

\"\"Io og dens skygge. Til venstre den 9\/7 kl. 02, dvs. f\u00f8r oppositionen og til h\u00f8jre den 25\/7 kl. 01, dvs. efter oppositionen. Bem\u00e6rk den 9. at Den at store r\u00f8d plet er ved at forsvinde bag Jupiters rand. Tidligere p\u00e5 aftenen er den synlig midt p\u00e5 skiven.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Saturn kommer i opposition en uge senere end Jupiter. Med en lysstyrke p\u00e5 mag. 0,1 er den v\u00e6sentligt svagere end Jupiter, men da de f\u00e5 synlige stjerner i omr\u00e5det er endnu svagere, er Saturn umulig at overse. Planeten g\u00f8r sig naturligvis bedst gennem et teleskop, for med det blotte \u00f8je ser den blot ud som en stjerne. Saturns skive sp\u00e6nder under oppositionen over 19\u201d og ringene over 42\u201d. Ringene h\u00e6lder 21\u00b0 i forhold til synsretningen fra Jorden, hvilket skal sammenlignes med deres maksimale h\u00e6ldning p\u00e5 27\u00b0.<\/span><\/p>\n

\"\"Ringenes h\u00e6ldning under oppositionerne 2001-2029. H\u00e6ldningen var senest maksimal i 2017, og i 2025 ser vi dem fra kanten.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Ringenes vekslende h\u00e6ldningsgrad skyldes, at Jordens og Saturns baneplaner ikke er sammenfaldende, idet Saturns baneplan har en h\u00e6ldning p\u00e5 2\u00bd\u00b0 i forhold til Ekliptika. Saturn bruger 29\u00bd \u00e5r til en omkredsning af Solen, og det indeb\u00e6rer, at vi i halvdelen af denne periode ser saturnsystemet \u201dovenfra\u201d og den anden halvdel \u201dnedefra\u201d, og to gange ser vi direkte ind p\u00e5 ringplanet, og da ringene er meget smalle, forsvinder de helt ud af syne p\u00e5 disse tidspunkter. I \u00f8jeblikket ser vi ringenes belyste nordside, ligesom vi ogs\u00e5 ser ind p\u00e5 Saturns nordpol.<\/span><\/p>\n

\"\"Ringplanets h\u00e6ldning i l\u00f8bet af Saturns 29\u00bd \u00e5rs omkredsning af Solen.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Under oppositionen den 20. juli vil den meget opm\u00e6rksomme iagttager m\u00e5ske bem\u00e6rke, at ringene synes at v\u00e6re lysere end Saturn, mens de normalt har omkring samme lys-styrke. Dette skyldes oppositionseffekten, dvs. det forhold, at vi har Solen lige i ryggen, s\u00e5 solbelyste flader (is\u00e6r ru eller noprede genstande s\u00e5som f.eks. sand) foran os d\u00e6kker deres egen skygge, og de manglende skygger f\u00e5r lysintensiteten direkte foran os til at stige.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n


\nDette billede fra Apollo 11 er et tydeligt eksempel p\u00e5 oppositionseffekten, hvor m\u00e5neoverfladen umiddelbart omkring skyggen af astronauten lyser kraftigt op p\u00e5 grund af det tilbagereflekterede sollys.<\/strong><\/p>\n

Det samme sker med Saturns ringe under oppositionen. Vi befinder os pr\u00e6cist mellem Solen og Saturn. Solen skinner direkte p\u00e5 ringpartiklerne, s\u00e5 deres skygger bliver skjult, og tilmed best\u00e5r ringpartiklerne prim\u00e6rt af is, der ligesom et katte\u00f8je eller en refleksbrik reflekterer lyset tilbage mod lyskilden.<\/span><\/p>\n

Denne effekt kaldes ogs\u00e5 Seeliger-effekten, fordi den f\u00f8rste gang blev unders\u00f8gt og beskrevet af den tyske astronom Hugo von Seeliger (1849-1924), der foreslog, at den bratte stigning i ringes lystyrke skyldes, at deres skygger bliver d\u00e6kket, hvilket Seeliger ans\u00e5 som en bekr\u00e6ftelse af, at ringene best\u00e5r af individuelle partikler frem for en fast skive.<\/span><\/p>\n

Oppositionseffekten er ogs\u00e5 den prim\u00e6re \u00e5rsag til, at fuldm\u00e5nen lyser v\u00e6sentlig mere end natten f\u00f8r eller efter.<\/span><\/p>\n

Mars er de seneste par m\u00e5neder steget betragteligt i lysstyrke. I denne m\u00e5ned stiger den endnu mere, nemlig fra mag. \u00f70,5 til mag. \u00f71,1. Samtidig vokser dens normalt lille skive fra 12\u201d til 15\u201d. Alt dette skyldes, at den r\u00f8de planet n\u00e6rmer sig sin opposition, som finder sted med omkring 2 \u00e5r og 2 m\u00e5neders mellemrum.<\/span><\/p>\n

\"\"Mars\u2019 bane fra 1. juli til 31. december.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Oppositionen finder sted i oktober, s\u00e5 i hele juli bev\u00e6ger Mars sig fortsat i den normale prograde retning, og oppositionssl\u00f8jfen p\u00e5begyndes f\u00f8rst til september. Mars begynder m\u00e5neden i Fiskene, og efter en afstikker ind i Hvalen mellem den 8. og 26. krydser den igen gr\u00e6nsen til Fiskene. Himlens \u00c6kvator krydses den 11. juli, og resten af \u00e5ret befinder Mars sig p\u00e5 den nordlige himmelhalvkugle, hvilket giver en mere favorabel opposition end den seneste, som fandt sted i juli 2018, for selv om afstanden til Mars p\u00e5 dette tidspunkt var det t\u00e6tteste siden 2003, stod den meget lavt p\u00e5 himlen mellem Skytten og Stenbukken, medens den her i 2020 som n\u00e6vnt befinder sig i Fiskene.<\/span><\/p>\n

Ved et tilf\u00e6lde forekom der en total m\u00e5neform\u00f8rkelse samme aften som marsoppo-sitionen i 2018<\/a><\/strong>. M\u00e5neform\u00f8rkelsen var t\u00e6t p\u00e5 at v\u00e6re central, hvilket bet\u00f8d, at totaliteten varede 1 time og 43 minutter, hvilket er v\u00e6sentligt l\u00e6ngere end en gennemsnitlig form\u00f8rkelse.<\/span><\/p>\n

\"\"Total m\u00e5neform\u00f8rkelse og marsopposition over Odense Fjord 27. juli 2018.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Med den forest\u00e5ende Marsopposition forude, er NASA klar til at p\u00e5begynde n\u00e6ste Marsmission, som kaldes Mars 2020 Perseverance Rover<\/a><\/strong>. Roveren er n\u00e6sten identisk med den igangv\u00e6rende Curiosity, og den er udstyret med en r\u00e6kke videnskabelige instrumenter og kameraer til unders\u00f8gelse af landingsomr\u00e5det i Jezero-krateret. Missionen inkluderer ogs\u00e5 en lille helikopter – eller vel snarere en drone \u2013 p\u00e5 knap 2 kilo og med 4 propeller med en diameter p\u00e5 1,2 meter.<\/span><\/p>\n

Opsendelsen fra Cape Canaveral er planlagt til at finde sted den 17. juli med en Atlas V-541 og med forventet landing p\u00e5 Mars den 18. februar 2021.Opsendelsesvinduet er mellem den 17. juli og 5. august, og netop opsendelsesvinduet er kritisk i forbindelse med opsendelse af rumsonder til Mars.<\/span><\/p>\n

En rumsonde kan sendes fra Jorden til Mars med flere forskellige baneforl\u00f8b. Inden opsendelsen skal mange faktorer tages i betragtning. En af de vigtige faktorer er, hvor kraftig opsendelsesraketten er, medens andre faktorer eks. er, hvorvidt rumsonden skal vende tilbage til Jorden, eller om den skal tage en omvej omkring Venus for at udnytte denne planets tyngdekraft til at slynge rumsonden ud til Mars. Opsendelsen beh\u00f8ver ikke n\u00f8dvendigvis at finde sted, n\u00e5r Jorden og Mars et t\u00e6t p\u00e5 hinanden, men den typiske metode for at sende en rumsonde til Mars p\u00e5 en-vejs mission, finder imidlertid sted i tiden omkring en marsopposition.<\/span><\/p>\n

Opsendelsen finder dog ikke sted p\u00e5 selve oppositionstidspunktet, hvor afstanden mellem de to planeter er mindst. Den finder sted nogle m\u00e5neder forud for oppositionen, og den v\u00e6sentligste \u00e5rsag hertil er, at der p\u00e5 den m\u00e5de spares en stor del br\u00e6ndstof. Rumsonden f\u00f8lger en bane, Hohmann-banen, opkaldt efter tyskeren Walter Hohmann, som beregnede banen i 1925.<\/span><\/p>\n

\"\"Hohmann-bane fra Jorden til Mars. Planeterne og rumsonden bev\u00e6ger sig modsat uret.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Rumsonden opsendes fra Jorden med en s\u00e5dan retning og hastighed, at dens baneforl\u00f8b f\u00f8lger en ellipse omkring Solen. Banens yderpunkt (aphel) n\u00e5r netop ud til Mars\u2019 bane, medens perihel er ved Jordens bane. Rumsonden n\u00e5r s\u00e5ledes ud til Mars\u2019 bane efter at have fuldf\u00f8rt halvdelen af sin tur om Solen, eller med andre ord 180\u00b0 fra det punkt, hvorfra den blev opsendt. Det g\u00e6lder derfor om at opsende rumsonden p\u00e5 et s\u00e5dant tidspunkt, at den n\u00e5r frem til marsbanen samtidig med, at Mars selv befinder sig samme sted. Det er dette tidspunkt, som kaldes opsendelsesvinduet. Eftersom Mars kredser om Solen i st\u00f8rre afstand end Jorden, tager det l\u00e6ngere tid for den at bev\u00e6ge sig samme vinkelafstand som Jorden, hvilket betyder, at Mars skal v\u00e6re foran Jorden, n\u00e5r rumsonden bliver opsendt.<\/span><\/p>\n

En beregning viser, at det tager rumsonden omkring 520 dage at fuldf\u00f8re et helt oml\u00f8b i den aktuelle Hohmann-bane, og eftersom den kun skal tilbagel\u00e6gge halvdelen af denne bane for at n\u00e5 ud til Mars, vil turen tage omkring 260 dage. Mars\u2019 oml\u00f8bsperiode for at fuldf\u00f8re et 360\u00b0 baneforl\u00f8b om Solen er 687 dage, s\u00e5 i l\u00f8bet af 260 dage bev\u00e6ger den sig 136\u00b0. Det betyder, at det optimale tidspunkt for at opsende en rumsonde til Mars er, n\u00e5r den er 44\u00b0 foran Jorden. Det hele kompliceres af, at Mars\u2019 bane er meget elliptisk. Det har den konsekvens, at afstanden mellem den og Jorden varierer temmelig meget under oppositionerne, og at Mars af samme \u00e5rsag bev\u00e6ger sig med forskellig hastighed i sin bane.<\/span><\/p>\n

Umiddelbart f\u00f8r solopgang er himlen i \u00f8stlig retning domineret af Venus. Den 1. juli st\u00e5r den klare planet op 1\u00bd time f\u00f8r Solen, og p\u00e5 m\u00e5nedens sidste morgen er dette fordoblet til 3 timer. Venus bev\u00e6ger sig gennem den \u00e5bne stjernehob Hyaderne og passerer 1\u00b0 nord for Aldebaran den 12. juli. Aldebaran har en lysstyrke p\u00e5 mag. 0.8, hvorimod Hyaderne er for svage til umiddelbart at kunne ses. P\u00e5 samme tidspunkt har Venus sin st\u00f8rste lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f74.7, for selv om det kan v\u00e6re vanskeligt at se forskel, er der tidspunkter, hvor den er klarere end normalt. Venus er nemlig klarest, n\u00e5r den er t\u00e6t p\u00e5 Jorden, hvilket jo egentligt er logisk, idet dens skive da ser st\u00f8rst ud. N\u00e5r Venus er t\u00e6ttest p\u00e5 Jorden, befinder den sig imidlertid mellem Jorden og Solen, og vi kan derfor ikke se hele dens belyste skive. For Venus\u2019 vedkommende er lysstyrken en kombination af dens vinkeludstr\u00e6kning og dens fase, dvs. stor den ser ud set fra Jorden, og hvor meget af dens belyste del, vi kan se. Den st\u00f8rste lysstyrke forekommer, n\u00e5r dens skive er 26% belyst. Denne stilling indtr\u00e6ffer ca. 35 dage f\u00f8r og efter nedre konjunktion, og Venus befinder sig da i en afstand fra Jorden, hvor skiven ses under en diameter p\u00e5 ca. 40\u201d.<\/span><\/p>\n

I l\u00f8bet af juli \u00e6ndres Venus\u2019 udseende gennem et teleskop sig dramatisk. Den 1. er den 19% belyst og med en udstr\u00e6kning p\u00e5 43\u201d. Ved m\u00e5nedens udgang er belysningsgraden vokset til 43%, medens udstr\u00e6kningen er svundet til 27\u201d. Dette svarer pr\u00e6cis til det faseskifte, som forekom i for\u00e5rsm\u00e5nederne \u2013 blot i modsat r\u00e6kkef\u00f8lge.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus\u2019 fase gennem en synodisk periode (den tid Venus bruger til en omkredsning af Solen i forhold til Jorden – svarende til 584 dage).<\/span><\/strong><\/h5>\n

Under omtalen af Mars blev det n\u00e6vnt, at den bev\u00e6ger sig retrogradt i m\u00e5nederne omkring oppositionen. Dette g\u00e6lder for alle ydre planeter, og en n\u00e6rmere beskrivelse kan ses under omtalen af Stjernehimlen i juli 2018<\/a><\/strong>. Den retrograde bev\u00e6gelse g\u00e6lder ogs\u00e5 for de indre planeter, men eftersom de ikke kan komme i opposition, forekommer deres retrograde bev\u00e6gelse omkring deres nedre konjunktion. Den retrograde bev\u00e6gelse for en indre planet sker, fordi den kredser om Solen meget hurtigere end Jorden, og derfor \u201doverhaler\u201d Jorden medens den passerer Solen. Ligesom de ydre planeter standser de indre f\u00f8rst deres \u00f8stg\u00e5ende bev\u00e6gelse, inden de bev\u00e6ger sig mod vest i forhold til baggrundsstjernerne. Herefter stopper de igen og genoptager den s\u00e6dvanlige prograde bev\u00e6gelse mod \u00f8st. For en indre planet er den retrograde bev\u00e6gelse ikke n\u00e6r s\u00e5 nem at f\u00f8lge, fordi den forekommer, medens den st\u00e5r s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 Solen, at baggrundsstjernerne ikke kan ses.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus\u2019 retrograde bev\u00e6gelse under nedre konjunktion i 2020. Den gule streg er Ekliptika (Solens bane) og som det fremg\u00e5r, passerede Venus forbi i begyndelsen af juni. Her befandt Solen sig ogs\u00e5 p\u00e5 samme tidspunkt, hvilket vil sige, at Venus var i nedre konjunktion.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Merkur dukker op p\u00e5 morgenhimlen i m\u00e5nedens sidste halvdel. Den opn\u00e5r st\u00f8rste vinkelafstand fra Solen p\u00e5 20\u00b0 den 22. og har da en lysstyrke p\u00e5 mag. 0,4. Eftersom den st\u00e5r meget lavt i det borgerlige tusm\u00f8rke, er det ikke en s\u00e6rlig gunstig elongation fra vore breddegrader. I l\u00f8bet af de n\u00e6ste morgener stiger lysstyrken imidlertid, og den n\u00e5r en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f70,7 den 31. juli.<\/span><\/p>\n

\"\"Morgenhimlen den 22. juli kl. 04.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Denne for\u00f8gelse af lysstyrken sker, fordi afstanden mellem Jorden og Merkur bliver st\u00f8rre, og det lyder jo umiddelbart paradoksalt, for det blev jo lige n\u00e6vnt, at Venus er klarest, n\u00e5r den er t\u00e6t p\u00e5 Jorden. For Merkur er det imidlertid modsat, for den er klarest, n\u00e5r den fuldt belyste side vender mod Jorden, og selv om den p\u00e5 dette tidspunkt er l\u00e6ngst fra Jorden, kompenserer den st\u00f8rre belysningsgrad for afstanden. Under den fuldt belyste fase er Merkur dog stort set umulig at se, fordi vinkelafstanden til Solen er meget lille, s\u00e5 det er tiden umiddelbart f\u00f8r og efter \u00f8vre konjunktion, at planeten er klarest set fra Jorden. Med andre ord er Merkur klarest, lige f\u00f8r den forsvinder i Solens str\u00e5ler om morgenen, og n\u00e5r den efter konjunktionen for f\u00f8rste gang dukker frem p\u00e5 aftenhimlen igen. Modsat er den svagest i forbindelse med nedre konjunktion, hvor det er den ubelyste halvdel, som vender ind mod Jorden. Oppositionseffekten, som blev ber\u00f8rt under omtalen af Saturns ringe, spiller ogs\u00e5 en rolle. Merkur er kraterd\u00e6kket ligesom M\u00e5nen, og n\u00e5r vi ser den fuldt belyst, kaster kraterne og bjergene kun korte skygger. I de \u00f8vrige belysningsfaser falder Solens lys skr\u00e5t, hvorved en st\u00f8rre eller mindre del af Merkurs overflade ligger i skygge og derfor ikke bidrager med tilbagekastet lys.<\/span><\/p>\n

\"\"Merkurs faser.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Ved sj\u00e6ldne lejligheder kan Merkur ses, n\u00e5r den er i nedre konjunktion, nemlig under en merkurpassage, hvor den passerer direkte foran solskiven. Billedet herunder er optaget gennem teleskopet p\u00e5 Munkebjergskolens Observatorium under merkurpassagen den 11. november 2019<\/a><\/strong>, og man bliver forbavset over, hvor lille planeten er. Afstanden mellem Jorden og Merkur var 10l millioner kilometer, og Merkur ses under en synvinkel p\u00e5 10\u201d. Solen befinder sig yderligere 47 millioner kilometer l\u00e6ngere fra Jorden, dvs. i en afstand p\u00e5 148 millioner kilometer.<\/span><\/p>\n

\"\"Merkurpassagen 11. november 2019.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Uranus og Neptun befinder sig ogs\u00e5 p\u00e5 natte- eller morgenhimlen, men det volder dog vanskeligheder at se dem her midt i de lyse n\u00e6tter p\u00e5 grund af deres lave lystyrke. Med en lysstyrke p\u00e5 mag. 8. er Neptun er den svageste, og den er slet ikke synlig for det blotte \u00f8je. Den befinder sig i Vandmanden og st\u00e5r op kort tid efter midnat. Uranus st\u00e5r i V\u00e6dderen og har en lystyrke p\u00e5 mag. 5,9. Til geng\u00e6ld st\u00e5r den f\u00f8rst op et par timer f\u00f8r Solen og dermed p\u00e5 et tidspunkt, hvor himlen er blevet endnu lysere.<\/span><\/p>\n

\"\"
\n<\/strong><\/p>\n

 <\/p>\n


\nM\u00e5nens aktuelle fase.<\/a><\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i juli 2020 Les Tr\u00e8s Riches Heures du duc de Berry, Juillet. Juli er den midterste af de tre sommerm\u00e5neder, og det man is\u00e6r l\u00e6gger m\u00e6rke til p\u00e5 nattehimlen er, at de svageste stjerner ikke kan ses. Sommeren p\u00e5 … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":2007,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-1825","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1825","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1825"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1825\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2910,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1825\/revisions\/2910"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1825"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}