{"id":1830,"date":"2020-06-30T10:45:36","date_gmt":"2020-06-30T09:45:36","guid":{"rendered":"http:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=1830"},"modified":"2025-01-01T19:34:42","modified_gmt":"2025-01-01T18:34:42","slug":"stjernehimlen-i-august-2020","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=1830","title":{"rendered":"Stjernehimlen i august 2020"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i august 2020
\n<\/span><\/strong>\u00a0\"\"
\n<\/span><\/strong><\/p>\n

Les Tr\u00e8s Riches Heures du duc de Berry, Aout.<\/span><\/strong><\/h5>\n

De lyse n\u00e6tter slutter i begyndelsen af august. Den officielle dato er den 8., men der er forskel p\u00e5 begyndelses- og sluttidspunktet afh\u00e6ngigt af, hvor i landet man bor. Jo h\u00f8jere mod nord i Danmark, man befinder sig, jo l\u00e6ngere varer de lyse n\u00e6tter. Uanset hvad bem\u00e6rker man, at der igen bliver m\u00f8rkt om natten, selv om der i praksis naturligvis ligesom ved de lyse n\u00e6tters begyndelse en vis overgangsperiode, hvor der kun er m\u00f8rkt omkring midnat. Bem\u00e6rk at midnat i denne forbindelse skal forst\u00e5s som astronomisk midnat, som falder \u00e9n time senere end borgerlig midnat p\u00e5 grund af sommertiden<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

\"\"Den danske nattehimmel ved astronomisk midnat midt i august.<\/span><\/strong><\/h5>\n

M\u00e6lkevejen er tydeligst fra vore breddegrader p\u00e5 denne \u00e5rstid. Det svagt lysende b\u00e5nd, som stammer fra det samlede lys fra millionvis af svage stjerner, str\u00e6kker sig ved midnat fra den sydvestlige til den nord\u00f8stlige horisont og passerer undervejs n\u00e6sten gennem Zenith. Medmindre man bor i meget m\u00f8rke omgivelser langt fra beboede omr\u00e5der, bliver M\u00e6lkevejen f\u00f8rst tydelig 10\u00b0-15\u00b0 over horisonten i omr\u00e5det omkring \u00d8rnen, hvorfra den forts\u00e6tter gennem Sommertrekanten med den klareste del p\u00e5 den nordlige halvkugle langs Svanens l\u00e6ngdeakse. M\u00e6lkevejen forts\u00e6tter gennem Cassiopeia og Perseus og forsvinder efterh\u00e5nden ud af syne i Kusken, som ligger t\u00e6t p\u00e5 den nord\u00f8stlige horisont.<\/span><\/p>\n

\"\"Det er ogs\u00e5 p\u00e5 denne \u00e5rstid, de sm\u00e5 stjernebilleder omkring Sommertrekanten er nemmest at se. Her har is\u00e6r Delfinen og Pilen et tydeligt omrids, medens R\u00e6ven og F\u00f8llet er mere diffuse.<\/span><\/strong><\/h5>\n

De m\u00f8rke n\u00e6tter omkring nym\u00e5ne giver god mulighed for at finde en forholdsvis svag og up\u00e5agtet stjerne i Svanen. I historisk perspektiv er den ganske vist ikke up\u00e5agtet, for den spillede hovedrollen i bestemmelse af afstanden til stjernerne. Det drejer sig om 61 Cygni, som er en dobbeltstjerne, hvor den ene komponent har mag. 5,2 og den anden mag. 6. Adskillelsen mellem komponenterne p\u00e5 31\u201d er s\u00e5 stor, at den kan opl\u00f8ses selv med et lille teleskop. I 1792 bem\u00e6rkede den italienske astronom Giuseppe Piazzi, at 61 Cygni har en meget stor egenbev\u00e6gelse. I forhold til baggrundsstjernerne flytter 61 Cygni sig over 5″ om \u00e5ret, og man konkluderede derfor, at afstanden til den m\u00e5tte v\u00e6re forholdsvis lille.<\/span><\/p>\n

P\u00e5 dette tidspunkt havde astronomerne for l\u00e6ngst forkastet Ptolem\u00e6us’ verdenssystem med Jorden i midten af Universet. Det var afl\u00f8st af det Copernikanske verdenssystem med Solen i midten af Solsystemet og med planeterne i kredsl\u00f8b om Solen. Jordens bev\u00e6gelse omkring Solen forsynede dem derfor med en meget lang basislinie til m\u00e5ling af afstanden til stjernerne.<\/span><\/p>\n

Selvom Tycho Brahe havde udf\u00f8rt et omfattende arbejde i slutningen af 1500-tallet, lykkedes det aldrig for ham at opn\u00e5 den forn\u00f8dne pr\u00e6cision. Det var f\u00f8rst efter kikkertens opfindelse i 1608, astronomerne fik de n\u00f8dvendige instrumenter til r\u00e5dighed. Det blev til mange fors\u00f8g, men den f\u00f8rste, der virkelig gav sig i kast med opgaven, var James Bradley i 1728.<\/span><\/p>\n

Pr\u00f8v at se p\u00e5 en finger i arml\u00e6ngdes afstand med det ene \u00f8je og l\u00e6g m\u00e6rke til, hvor den synes at v\u00e6re i forhold til baggrunden. Brug nu det andet \u00f8je, og fingeren synes at flytte sig i forhold til baggrunden. Den vinkel, fingeren synes at flytte sig, er et m\u00e5l for parallaksen. Kendes vinklen og afstanden mellem \u00f8jnene, kan afstanden beregnes.<\/span><\/p>\n

\"\"Triangulering.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Det er denne metode, landm\u00e5lerne bruger i noget st\u00f8rre m\u00e5lestok, og som blev benyttet i endnu st\u00f8rre m\u00e5lestok til bestemmelse af de f\u00f8rste planetafstande, hvor man brugte Jordens diameter som basislinje. I 1700-tallet kendte astronomerne s\u00e5ledes Solsystemets dimensioner og kunne benytte Jordbanens diameter p\u00e5 300 millioner kilometer som basislinie til m\u00e5ling af afstanden til stjernerne.<\/span><\/p>\n

\"\"Princippet i afstandsm\u00e5ling til stjernerne. Den orange stjerne er t\u00e6ttere p\u00e5 Jorden end de fjerne baggrundsstjerner, hvilket betyder, at den synes at flytte sig i forhold hertil i \u00e5rets l\u00f8b.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Bradley anvendte et s\u00e6rligt instrument, et zenithteleskop, som kun pegede lodret opad. Han m\u00e5lte positionen for stjernen g Draconis, som fra London netop passerer zenith. Bradley fandt da ogs\u00e5, at stjernen i l\u00f8bet af et \u00e5r tilsyneladende flyttede sig, men bev\u00e6gelsen var for stor til at kunne v\u00e6re dens parallakse, og da kontrolm\u00e5ling p\u00e5 andre stjerner viste den samme bev\u00e6gelse, m\u00e5tte der v\u00e6re andre \u00e5rsager. Det, Bradley havde fundet, var aberrationen, som skyldes, at Jorden i sin bev\u00e6gelse omkring Solen hele tiden skifter bev\u00e6gelsesretning i forhold til det indkomne lys.<\/span><\/p>\n

De f\u00f8lgende hundrede \u00e5r forbedredes instrumenterne efterh\u00e5nden, og i 1830’erne var tre astronomer uafh\u00e6ngigt af hinanden i gang med sp\u00f8rgsm\u00e5let. Det var Friedrich Bessel, som var direkt\u00f8r for observatoriet i K\u00f6nigsberg, F.G.W. Struve, der arbejdede i Dorpat, og Thomas Henderson fra Kap Det Gode H\u00e5b i Sydafrika.<\/span><\/p>\n

Besssel bestemte sig for 61 Cygni p\u00e5 grund af den store egenbev\u00e6gelse. Han begyndte at m\u00e5le i 1837, og allerede et \u00e5r senere kunne han meddele, at 61 Cygni havde en parallakse p\u00e5 0,3″, hvilket gav en afstand p\u00e5 lidt under 11 lys\u00e5r.<\/span><\/p>\n

Strengt taget blev Bessels m\u00e5linger udf\u00f8rt senere end Hendersons fra Sydafrika. Henderson havde valgt a Centauri og udf\u00f8rte sine m\u00e5linger, medens han var udstationeret p\u00e5 Kap Det Gode H\u00e5b. Henderson blev syg og fik ikke sine beregninger udf\u00f8rt, f\u00f8r han var vendt tilbage til England. a Centauri viste sig at v\u00e6re n\u00e6rmere en 61 Cygni, ja faktisk er det (bortset fra Proxima Centauri) den n\u00e6rmeste stjerne med en afstand p\u00e5 kun 4,3 lys\u00e5r.<\/span><\/p>\n

Struve havde haft det h\u00e5rdeste arbejde, idet han havde valgt Vega i Lyren. Vega er 26 lys\u00e5r borte, s\u00e5 parallaksen er meget mindre. Det er da heller ikke overraskende, at Struves resultater var mindre n\u00f8jagtige.<\/span><\/p>\n

\"\"61 Cygni.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Solen er 4,6 milliarder \u00e5r gammel. Som de \u00f8vrige stjerner i Universet blev den skabt i en stor sky af gas og st\u00f8v, men den var ikke alene. Mange andre stjerner opstod ud af den samme sky. L\u00e6nge var disse stjerner samlet i en \u00e5ben stjernehob, men efterh\u00e5nden bliver en s\u00e5dan hob spredt, s\u00e5 de enkelte stjerner bliver fordelt i M\u00e6lkevejen. Hobens stjerner er kun l\u00f8st bundet til hinanden af deres gensidige tyngdekraft og bliver derfor p\u00e5virket af t\u00e6tte m\u00f8der med andre hobe og gasskyer, medens de kredser om M\u00e6lkevejens centrum.<\/span><\/p>\n

\u00c5bne stjernehobe overlever generelt i et par hundrede millioner \u00e5r, men efter hobens opl\u00f8sning vil stjernerne stadig bev\u00e6ge sig gennem rummet i ensartede baner og kaldes en bev\u00e6gelig hob. F.eks. er flere af de klareste stjerner i Karlsvognen tidligere medlemmer af en \u00e5ben stjernehob.<\/span><\/p>\n

I 2014 fandt astronomerne for f\u00f8rste gang frem til en af Solens \u201ds\u00f8skende\u201d. Stjernen hedder HD 162826, og den befinder sig i en afstand fra Solen p\u00e5 110 lys\u00e5r i retning af stjernebilledet Herkules ved siden af Lyren, dvs. i samme omr\u00e5de som Sommertrekanten. Den har samme alder som Solen og er omkring 15% tungere, og p\u00e5 trods af den store afstand er den klar nok til at kunne ses i en prismekikkert, idet den har en lysstyrke p\u00e5 mag. 6,5.<\/span><\/p>\n

Astronomerne unders\u00f8gte den kemiske sammens\u00e6tning af i alt 30 stjerner, der kandidere-de til at stamme fra samme stjernehob som Solen. Kun \u00e9n af dem, HD 162826, bestod testen, idet den indeholder de samme grundstoffer i de helt rigtige m\u00e6ngder. Ud over spektroskopi brugte astronomerne m\u00e5linger af stjernernes egenbev\u00e6gelse til at beregne deres baner rundt om M\u00e6lkevejens centrum. P\u00e5 den m\u00e5de kunne de finde frem til dem, der kunne v\u00e6re opst\u00e5et i samme omr\u00e5de af M\u00e6lkevejen som Solen. I 2018 blev der fundet endnu en kandidat, HD 186302, denne gang i stjernebilledet P\u00e5fuglen p\u00e5 sydhimlen. Den ligger i en afstand p\u00e5 omkring 184 lys\u00e5r fra Jorden og har en lysstyrke p\u00e5 mag. 9.<\/span><\/p>\n

\"\"HD 162826, oversigtskort.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"HD 162826, detailkort. De to \u00f8vrige stjerner i den lille trio har henholdsvis mag. 5,1 og mag. 6,0. De tre stjerner er dog ikke fysisk forbundne, men befinder sig i vidt forskellige afstande fra Jorden.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Meteorsv\u00e6rmen Perseiderne vender trofast tilbage hver august. I 2020 har den maksimum natten mellem den 11. og 12. M\u00e5nen er i sidste kvarter, og den aftagende halvm\u00e5ne st\u00e5r op kort tid f\u00f8r midnat. M\u00e5nen befinder sig i Tyren, som ligger umiddelbart under Perseus. Der g\u00e5r dog nogen tid, f\u00f8r dens lys begynder at genere, is\u00e6r fordi den aftagende m\u00e5ne kun lyser med omkring 10% af fuldm\u00e5nen.<\/span><\/p>\n

\"\"Himlen mod \u00f8st den 12. august kl. 00. Perseidernes radinat ligger mellem Perseus og Cassiopeia.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Perseiderne har som n\u00e6vnt maksimum natten mellem den 11. og 12. august. Der er imidlertid tale om en gammel sv\u00e6rm, som er spredt s\u00e5 meget, at de f\u00f8rste Perseider begynder at vise sig midt i juli, og sv\u00e6rmen varer ved indtil en uges tid f\u00f8r udgangen af august. I yderpunkterne er der dog kun meget f\u00e5 meteorer, og aktiviteten stiger betydeligt i dagene omkring maksimum. ZHR<\/a><\/strong> under maksimum angives oftest til mellem 60 og 120, men da ZHR er et teoretisk beregnet antal, m\u00e5 man altid forvente at se v\u00e6sentligt f\u00e6rre end angivet \u2013 is\u00e6r hvis man begynder at observere umiddelbart efter tusm\u00f8rkets begyndelse. P\u00e5 dette tidspunkt st\u00e5r radianten lavt over horisonten, og if\u00f8lge ZHRs foruds\u00e6tninger stiger antal meteorer, jo h\u00f8jere radianten kommer op p\u00e5 himlen, hvilket den g\u00f8r i l\u00f8bet af natten. Desuden ser man generelt flere meteorer efter midnat, fordi Jorden da har drejet sig, s\u00e5 nattesiden vender i samme retning, som meteorerne kommer fra, medens den f\u00f8r midnat vender v\u00e6k fra meteorstr\u00f8mmens retning.<\/span><\/p>\n

\"\"Perseiderne kan ogs\u00e5 ses fra rummet, s\u00e5fremt man ellers befinder sig der. Billedet her er fra ISS i august 2011.<\/span><\/strong><\/h5>\n

P\u00e5 ovenst\u00e5ende stjernekort ses Mars mod \u00f8st omkring midnatstid. P\u00e5 samme tidspunkt st\u00e5r de to store planeter Jupiter og Saturn mod syd. De var begge i opposition midt i juli og befinder sig omkring 8\u00b0 fra hinanden med Jupiter l\u00e6ngst mod vest. Jupiter er samtidig langt den klareste, idet lysstyrken ligger p\u00e5 mag. \u00f72,7. Lysstyrken bliver um\u00e6rkbart svagere i l\u00f8bet af m\u00e5neden, idet den falder med 0,1 st\u00f8rrelsesklasse. Det samme er tilf\u00e6ldet for Saturn, hvis lysstyrke i samme tidsrum falder fra mag. 0,1 til mag. 0,3.<\/span><\/p>\n

Begge planeter befinder sig i Skytten, hvor de bev\u00e6ger sig retrogradt. De kommer ikke s\u00e6rlig h\u00f8jt op over horisonten, s\u00e5 jordatmosf\u00e6rens tilstand har stor indflydelse p\u00e5, hvor tydeligt man kan se detaljer p\u00e5 deres overflade gennem et teleskop. \u201dOverflade\u201d er naturligvis ikke helt korrekt, for de to planeter er gasplaneter, s\u00e5 vi kan kun se det \u00f8verste af det t\u00e6tte skylag, som omgiver dem.<\/span><\/p>\n

Jupiters skive sp\u00e6nder over 47\u201d i det meste af m\u00e5neden, s\u00e5 p\u00e5 trods af de forringede forhold pga. indflydelsen fra Jordens atmosf\u00e6re kan man uden st\u00f8rre problemer tydeligt se de to m\u00f8rke \u00e6kvatoriale b\u00e6lter, og i flygtige perioder med god seeing er det muligt at se nogle af de \u00f8vrige svagere b\u00e6lter og zoner. Det samme g\u00f8r sig g\u00e6ldende for den store r\u00f8de plet, som dukker op med regelm\u00e6ssige mellemrum p\u00e5 grund af Jupiters hurtige rotation p\u00e5 kun 10 timer omkring sin akse.<\/span><\/p>\n

\"\"Jupiters b\u00e6lter og zoner. Bem\u00e6rk at nord vender nedad som set gennem et astronomisk teleskop.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Langt det nemmeste at se er de fire store m\u00e5ner. Nogle gange omtales de som de galileiske m\u00e5ner, fordi det var Galileo Galilei, som opdagede dem i begyndelsen af 1600-tallet. Normalt bruges de officielle navne: Io, Europa, Ganymede og Callisto. De kredser s\u00e5 hurtigt omkring Jupiter, at de uoph\u00f8rligt skifter position i forhold til hinanden, og j\u00e6vnligt passerer de ind foran Jupiter, hvorved de kaster en skygge p\u00e5 planetens skytoppe. Jupiter kaster naturligvis ogs\u00e5 selv en skygge, og lige s\u00e5 j\u00e6vnligt forsvinder en af m\u00e5nerne ud af syne, n\u00e5r den glider ind gennem skyggen eller ind bag Jupiters skive. Nogle gange passerer to eller flere af m\u00e5nerne enten foran eller bag Juipter p\u00e5 samme tid. S\u00e5danne begivenhe-der foreg\u00e5r p\u00e5 en forudsigelig m\u00e5de, og ved hj\u00e6lp af et simpelt planetarieprogram<\/a><\/strong> er det muligt at finde tidspunkterne p\u00e5 forh\u00e5nd.<\/span><\/p>\n

Saturn st\u00e5r 8\u00b0 l\u00e6ngere mod \u00f8st end Jupiter og i nogenlunde samme h\u00f8jde over horisonten. Saturn befinder sig dobbelt s\u00e5 langt fra Solen som Jupiter, s\u00e5 selv om de to gasplaneter har sammenlignelige st\u00f8rrelser, sp\u00e6nder Saturn \u201dkun\u201d over 18\u201d, men hertil skal l\u00e6gges ringene, som for\u00f8ger st\u00f8rrelsen til 41\u201d, dvs. n\u00e6sten det samme som Jupiter. I \u00f8jeblikket h\u00e6lder ringene 22\u00b0 i forhold til synsretningen fra Jorden, hvilket betyder, at de er nemme at se p\u00e5 trods af den lave h\u00f8jde over horisonten. N\u00e6sten lige s\u00e5 nemt er det at se Saturns st\u00f8rste m\u00e5ne, Titan<\/a><\/strong>, som har en lysstyrke p\u00e5 mag. 8. Titan bruger 16 d\u00f8gn til \u00e9n omkreds-ning af Saturn, s\u00e5 den n\u00e5r knap to omgange i l\u00f8bet af en m\u00e5ned. Den \u00f8vrige h\u00e5ndfuld af Saturns st\u00f8rre m\u00e5ner har lysstyrker p\u00e5 mellem mag. 10 og mag. 12 og er derfor sv\u00e6rere at se, medmindre man anvender et stort teleskop.<\/span><\/p>\n

I de senere mange \u00e5r har det kun v\u00e6ret n\u00f8dvendigt at bruge \u00e9t oversigtskort for at angive Uranus\u2019 og Neptuns position langs Ekliptika, idet de to ydre planeter har befundet sig i nogenlunde samme himmelegn, men nu begynder det efterh\u00e5nden at knibe, hvis kortet skal v\u00e6re rimelig detaljeret. De to planeter var i opposition p\u00e5 samme dato i 1993 i Skytten, og da Uranus bruger 84 \u00e5r til en omkredsning af Solen, og Neptun bruger 165 \u00e5r, har Uranus i den mellemliggende tid tilbagelagt omkring \u2153 af sin bane, medens Neptun kun har tilbagelagt omkring 1\/6. Uranus er derfor efterh\u00e5nden kommet mere end 50\u00b0 l\u00e6ngere frem p\u00e5 Ekliptika end Neptun og befinder sig i \u00f8jeblikket i V\u00e6dderen, medens Neptun befinder sig i Vandmanden.<\/span><\/p>\n

\"\"Uranus og Neptun. Oversigtskort 2020.<\/span><\/strong><\/h6>\n

Eftersom Neptun befinder sig l\u00e6ngst mod vest, st\u00e5r den op f\u00f8r Uranus. I begyndelsen af august st\u00e5r den op omkring kl. 22:30 og sidst p\u00e5 m\u00e5neden umiddelbart efter solnedgang. P\u00e5 grund af den lave lysstyrke p\u00e5 mag. 7,8 er den nemmest at se efter midnat, hvor den er kommet h\u00f8jere op p\u00e5 himlen. Neptun befinder \u00f8st for \u03c6 (Phi) Aqr p\u00e5 mag. 4, og da den bev\u00e6ger sig retrogradt forud for oppositionen i n\u00e6ste m\u00e5ned, bliver afstanden i l\u00f8bet af august formindsket fra 3\u00b0 til 2\u00bd\u00b0.<\/span><\/p>\n

\"\"Neptuns position midt i august. Synsfeltet gennem prismekikkerten er 6\u00b0, og tallene ud for stjernerne angiver deres lystyrker.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Dv\u00e6rgplaneten 1 Ceres kommer i opposition den 28. august, og den befinder sig ligesom Neptun i Vandmanden. Umiddelbart burde den v\u00e6re lige s\u00e5 nem at finde som Neptun, for lysstyrken under oppositionen er mag. 7,7 sammenlignet med Neptuns mag. 7,8. Desv\u00e6rre befinder Ceres i Vandmandens nederste del, og kommer derfor kun omkring 10\u00b0 over horisonten under kulminationen mod syd. Se et dagligt opdateret s\u00f8gekort p\u00e5 Heavens-above<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

\"\"1 Ceres\u2019 bane i august 2020. De tre stjerner 86, 89 og 86 Aqr er markeret p\u00e5 <\/span><\/strong>ovenst\u00e5ende oversigtskort over Uranus\u2019 og Neptuns position.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Uranus st\u00e5r op kort tid f\u00f8r midnat i begyndelsen af m\u00e5neden og et par timer tidligere ved m\u00e5nedens afslutning. Ligesom for Neptuns vedkommende g\u00e6lder det om at vente nogle timer, indtil omr\u00e5det er kommet h\u00f8jere op p\u00e5 himlen. Ganske vist er Uranus betydeligt klarere end Neptun, idet dens lysstyrke er mag. 5,8. Det er lige p\u00e5 gr\u00e6nsen for det blotte \u00f8jes form\u00e5en, men en almindelig prismekikkert er fuld tilstr\u00e6kkelig til at indfange den fjerne planet. Uranus p\u00e5begynder sin oppositionssl\u00f8jfe midt p\u00e5 m\u00e5neden og bev\u00e6ger sig derfor kun lidt blandt baggrundsstjernerne. Der er ingen klare stjerner i umiddelbar n\u00e6rhed, s\u00e5 det kan v\u00e6re lidt vanskeligt at finde det rigtige omr\u00e5de. De n\u00e6rmeste er 29 Ari p\u00e5 mag. 6, \u03c3 (Sigma) Ari p\u00e5 mag. 5,5 og \u03c0 (Pi) Ari p\u00e5 mag. 5,3.<\/span><\/p>\n

\"\"Uranus i august 2020. Den pentagonformede figur er Hvalens hoved, og i \u00f8verste venstre hj\u00f8rne genkendes Plejaderne. Svageste stjerner p\u00e5 kortet har mag. 9.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Venus st\u00e5r op mere end tre timer f\u00f8r Solen \u2013 sidst i august endda mere end fire timer f\u00f8r. Med en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f74,5 er den klare planet umulig at overse p\u00e5 morgenhimlen. I l\u00f8bet af m\u00e5neden bev\u00e6ger den sig fra Tyren ind Tvillingerne, og undervejs passerer den gennem den nordlige del af Orion. St\u00f8rste vestlige elongation er den 13. august, og hvis man retter sit teleskop mod Venus p\u00e5 denne morgen, ses den halv belyst, og den sp\u00e6nder over 24\u201d.<\/span><\/p>\n

Merkur kan ses i de f\u00f8rste par morgener af august under foruds\u00e6tning af, at himlen er helt klar f\u00f8r solopgang, og at man har en fri horisont mod nord\u00f8st. Med en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f70,9 st\u00e5r Merkur i en h\u00f8jde af 3\u00bd\u00b0 en time f\u00f8r solopgang. De f\u00f8lgende par morgener kommer den t\u00e6ttere og t\u00e6ttere p\u00e5 horisonten, idet den n\u00e6rmer sig konjunktionen med Solen, hvilket indtr\u00e6ffer den 17. august, men samtidig stiger lysstyrken, s\u00e5 under gunstige forhold kan Merkur fortsat ses p\u00e5 trods af det tiltagende daggry. Se mere om Merkurs lidt paradoksale lysstyrkeforandringer i omtalen af stjernehimlen i juli 2020<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

\"\"Morgenhimlen den 1. august \u00e9n time f\u00f8r solopgang.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Mars skal naturligvis ogs\u00e5 omtales, for her i august er der kun to m\u00e5neder til oppositionen, hvilket betyder, at den r\u00f8de planets lysstyrke stiger fra mag. \u00f71,1 til mag. \u00f71,8. Da den tilmed befinder sig i Fiskene, hvis klareste stjerne er \u03b7 (Eta) Psc p\u00e5 mag. 3.6, er Mars uden sammenligning det klareste objekt i omr\u00e5det, og specielt den tydeligt r\u00f8de farve skiller den ud fra de \u00f8vrige \u2019stjerner\u2019. Faktisk overg\u00e5s den kun af Jupiter og Venus, og indtil midten af november blegner selv himlens klareste stjerne, Sirius i Store Hund, i sammenligning.<\/span><\/p>\n

Den 1. august st\u00e5r Mars op omkring 23:30 og sidst p\u00e5 m\u00e5neden omkring kl. 21:45. Mars’ skive vokser i m\u00e5nedens l\u00f8b fra 15\u201d til 19\u201d. Vi n\u00e6rmer os med andre ord en gunstig mulighed for at se Mars p\u00e5 n\u00e6rt hold. S\u00e5danne muligheder forekommer kun i nogle m\u00e5neder med omkring 2 \u00e5r og 2 m\u00e5neders mellemrum, n\u00e5r Mars er i opposition og dermed t\u00e6t p\u00e5 Jorden. I august bev\u00e6ger Mars sig progradt, dvs. mod \u00f8st blandt baggrundsstjernerne. Den bev\u00e6ger sig omkring 9\u00b0 l\u00e6ngere mod \u00f8st, men i l\u00f8bet af m\u00e5neden s\u00e6tter den gradvist farten ned, indtil oppositionssl\u00f8jfen p\u00e5begyndes den 10. september, hvorefter den i et par m\u00e5neder bev\u00e6ger sig den modsatte vej.<\/span><\/p>\n

\"\"Mars\u2019 relative st\u00f8rrelsesfor\u00f8gelse fra 1. til 31. august<\/strong>.<\/span><\/h5>\n

\"\"<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i august 2020 \u00a0 Les Tr\u00e8s Riches Heures du duc de Berry, Aout. De lyse n\u00e6tter slutter i begyndelsen af august. Den officielle dato er den 8., men der er forskel p\u00e5 begyndelses- og sluttidspunktet afh\u00e6ngigt af, hvor i … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":2008,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-1830","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1830","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1830"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1830\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1850,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1830\/revisions\/1850"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1830"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}