{"id":1852,"date":"2020-07-28T19:05:37","date_gmt":"2020-07-28T18:05:37","guid":{"rendered":"http:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=1852"},"modified":"2025-01-01T19:35:12","modified_gmt":"2025-01-01T18:35:12","slug":"stjernehimlen-i-september-2020","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=1852","title":{"rendered":"Stjernehimlen i september 2020"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i september 2020<\/span><\/strong><\/p>\n

\"\"Les Tr\u00e8s Riches Heures du duc de Berry, Septembre.<\/span><\/strong><\/h5>\n

P\u00e5 ovenst\u00e5ende billede er b\u00f8nderne godt i gang med at indsamle markens afgr\u00f8der. Ved indgangen til september er sommeren nemlig ved at g\u00e5 p\u00e5 h\u00e6ld, og rent kalenderm\u00e6ssigt regnes september da ogs\u00e5 for den f\u00f8rste efter\u00e5rsm\u00e5ned. I begyndelsen af september er dagen dog fortsat l\u00e6ngere end natten, men ved udgangen af m\u00e5neden er det modsat. Vendepunktet kommer ved efter\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn, som i \u00e5r er den 22. september.<\/span><\/p>\n

Den astronomiske overgang fra sommer til efter\u00e5r falder netop ved efter\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn, hvor Solen st\u00e5r lodret over \u00c6kvator. Helt pr\u00e6cist er det kl. 15:31, og herefter varer efter\u00e5ret indtil vintersolhverv den 21. december.<\/span><\/p>\n

J\u00e6vnd\u00f8gn er ogs\u00e5 kendt for, at dag og nat er lige lange, hvilket imidlertid ikke er helt rigtigt. Finder man Solens op- og nedgangstidspunkt i en almanak, kan man se, at den 22. september er dagen adskillige minutter l\u00e6ngere end natten. Det skyldes, at astronomerne beregner Solens opgang som det tidspunkt, hvor centrum af solskiven kommer op over horisonten, og nedgangstidspunktet er ligeledes, n\u00e5r centrum st\u00e5r lige i horisonten.<\/span><\/p>\n

I almindelighed betragter de fleste derimod solopgang som det \u00f8jeblik, hvor Solens overkant viser sig over horisonten, mens solnedgang betragtes som det tidspunkt, hvor den synker ned under horisonten. Dette g\u00f8r dagen et par minutter l\u00e6ngere i forhold til den astronomiske beregning, og da afb\u00f8jning af lyset i Jordens atmosf\u00e6re samtidig f\u00e5r Solen til at se ud, som om den st\u00e5r en smule h\u00f8jere p\u00e5 himlen, end den g\u00f8r i virkeligheden, betyder det, at dagen bliver forl\u00e6nget med cirka fire minutter b\u00e5de om morgenen og om aftenen p\u00e5 vores breddegrader.<\/span><\/p>\n

\"\"Lysets afb\u00f8jning (refraktion) ved horisonten.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Nogle har m\u00e5ske lagt m\u00e6rke til, at dagens l\u00e6ngde \u00e6ndres hurtigst omkring j\u00e6vnd\u00f8gn, medens \u00e6ndringen er minimal ved solhverv. Omkring de to j\u00e6vnd\u00f8gn tiltager – henholdsvis aftager – dagens l\u00e6ngde med 4-5 minutter dagligt, medens \u00e6ndringen omkring solhverv er p\u00e5 under \u00e9t minut.<\/span><\/p>\n

Forklaringen findes i den m\u00e5de, hvorp\u00e5 stjernerne og Solen bev\u00e6ger sig hen over himlen. Bortset fra de stjerner, som st\u00e5r s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 himlens nordpol, at de altid er p\u00e5 himlen, st\u00e5r himmellegemerne op i \u00f8stlig retning og bev\u00e6ger sig i en bue over himlen, indtil de g\u00e5r ned mod vest. Deres bane er en cirkelbue, som ligger parallelt med himlens \u00c6kvator.<\/span><\/p>\n

Himlens \u00c6kvator er en storcirkel, som ligger i lige stor afstand fra himlens poler. Den sk\u00e6rer horisontplanet pr\u00e6cist i \u00f8st og vest og har sit toppunkt pr\u00e6cist mod syd. P\u00e5 Fyn har den en vinkel p\u00e5 35\u00b0 i forhold til horisonten. En stjerne, som st\u00e5r p\u00e5 himlens \u00c6kvator, er over horisonten i 12 timer og ligeledes under horisonten i 12 timer (der ses her bort fra refraktionen). Astronomerne siger, at stjernens dagbue er 12 timer. En s\u00e5dan stjerne har en deklination p\u00e5 0\u00b0, og den st\u00e5r altid i samme stilling i forhold til \u00c6kvator. En stjerne, som befinder nord for himlens \u00c6kvator, st\u00e5r op l\u00e6ngere mod nord\u00f8st og g\u00e5r ned mod nordvest. Dens dagbue er dermed l\u00e6ngere, og den er s\u00e5ledes p\u00e5 himlen i mere end 12 timer. Modsat st\u00e5r en stjerne syd for himlens \u00c6kvator op mod syd\u00f8st og g\u00e5r ned mod sydvest. Den har en kortere dagbue og er p\u00e5 himlen i mindre end 12 timer.<\/span><\/p>\n

Solen opf\u00f8rer sig ikke lige som stjernerne, idet dens position hele tiden \u00e6ndres. Halvdelen af \u00e5ret befinder den sig nord for himlens \u00c6kvator og den anden halvdel af \u00e5ret syd for. Dens deklination \u00e6ndres, hvilket alle har bem\u00e6rket, for om sommeren st\u00e5r Solen op mod nord\u00f8st og g\u00e5r efter en lang dag p\u00e5 himlen ned mod nordvest, medens den om vinteren st\u00e5r op mod syd\u00f8st og g\u00e5r efter f\u00e5 timers dagslys ned mod sydvest. Dens tilsyneladende bane kaldes Ekliptika, og den har en h\u00e6ldning p\u00e5 23\u00bd\u00b0 i forhold til himlens \u00c6kvator.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/span><\/strong><\/h5>\n

 <\/p>\n

<\/h5>\n
<\/h5>\n
<\/h5>\n
Solens varierende deklination gennem \u00e5ret.<\/span><\/strong><\/h5>\n

P\u00e5 billedet er himlens koordinatsystem indtegnet i Mercatorprojektion. Ekliptika er den r\u00f8de sinuskurve og himlens \u00c6kvator den kraftige vandrette linje ved 0\u00b0. Bem\u00e6rk at Ekliptika har en stejl vinkel i forhold til himlens \u00c6kvator ved j\u00e6vnd\u00f8gn, medens de to linjer ligger mere eller mindre parallelt i ugerne omkring solhvervene.<\/span><\/p>\n

Solen bev\u00e6ger sig godt 1\u00b0 pr. d\u00f8gn. Den bev\u00e6ger sig mod \u00f8st (modsat uret) dvs. mod venstre p\u00e5 tegningen. Ved j\u00e6vnd\u00f8gn \u00e6ndres dens nord-syd g\u00e5ende bev\u00e6gelse derfor relativt meget i forhold til den \u00f8stg\u00e5ende bev\u00e6gelse. Dens dagbue og dermed tiden over horisonten \u00e6ndres derfor hurtigt. Modsat bibeholder Solen stort set sin deklination i flere uger omkring solhvervene. Dens dagbue og tiden over horisonten forbliver derfor n\u00e6sten u\u00e6ndret omkring Sankt Hans og omkring juletid.<\/span><\/p>\n

Et interessant forhold ved aftenhimlen i september er, at den ser n\u00e6sten ens ud fra den ene aften til den n\u00e6ste. Hvis man g\u00e5r ud hver aften pr\u00e6cis tre kvarter efter solnedgang, dvs. n\u00e5r tusm\u00f8rket<\/a><\/strong> nogenlunde er overst\u00e5et, og stjernerne er dukket frem, vil man bem\u00e6rke, at stjernerne stort set st\u00e5r i samme kompasretning og h\u00f8jde, som de gjorde aftenen i forvejen.<\/span><\/p>\n

\"\"Aftenhimlen tre kvarter efter solnedgang henholdsvis den 1.og den 30. september.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Rent astronomisk og matematisk bev\u00e6ger stjernerne sig omkring 1\u00b0 l\u00e6ngere mod vest og g\u00e5r ned 4 minutter tidligere for hvert d\u00f8gn, der g\u00e5r. Nu er det naturligvis ikke stjernerne, som bev\u00e6ger sig, idet \u00e5rsagen er Jordens kredsl\u00f8b omkring Solen. I l\u00f8bet af \u00e9t \u00e5r tager Jorden en omgang p\u00e5 360\u00b0, svarende til ~1\u00b0 pr. d\u00f8gn. Det er derfor det som netop omtalt ser ud for os her p\u00e5 Jorden, som om Solen bev\u00e6ger sig 1\u00b0 mod \u00f8st i forhold til stjernerne. Det forklarer ogs\u00e5, hvorfor hver \u00e5rstid har sine s\u00e6rlige stjernebilleder.<\/span><\/p>\n

Her i den f\u00f8rste efter\u00e5rsm\u00e5ned g\u00e5r Solen ned omkring 2\u00bd minut tidligere hver aften. Den tidligere nedgang udligner s\u00e5ledes n\u00e6sten stjernernes bev\u00e6gelse mod vest, hvilket forklarer aftenhimlens uforanderlighed fra aften til aften.<\/span><\/p>\n

Et andet interessant f\u00e6nomen i september den s\u00e5kaldte H\u00f8stm\u00e5ne<\/a><\/strong>. I Danmark har vi ikke tradition for at navngive de forskellige m\u00e5neders fuldm\u00e5ne \u2013 med fuldm\u00e5nen i september som en undtagelse. Fuldm\u00e5nen ser dog ikke anderledes ud i september end i andre m\u00e5neder, men dens optr\u00e6den p\u00e5 aftenhimlen er anderledes. F\u00f8r i tiden faldt h\u00f8sten noget senere end i dag, og da bonden kun havde sin le, kunne han knap nok n\u00e5 at blive f\u00e6rdig, f\u00f8r det tidlige efter\u00e5rsm\u00f8rke faldt p\u00e5. Han kunne derfor drage fordel af M\u00e5nens lys, og et ganske s\u00e6rligt forhold om efter\u00e5ret g\u00f8r, at den i dagene omkring fuldm\u00e5ne st\u00e5r op p\u00e5 n\u00e6sten samme tidspunkt mange aftener i tr\u00e6k og derfor meget bekvemt tillod den travle bonde at forts\u00e6tte arbejdet lang tid efter solnedgang. H\u00f8stm\u00e5nen er pr. definition den fuldm\u00e5ne, som falder t\u00e6ttest p\u00e5 efter\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn, og det skabte et problem, for M\u00e5nens faser falder jo ikke altid p\u00e5 samme dato. H\u00f8stm\u00e5nen kan s\u00e5ledes falde fra to uger f\u00f8r til to uger efter j\u00e6vnd\u00f8gn. I 2020 er der fuldm\u00e5ne den 2. september og igen den 1. oktober, s\u00e5 faktisk falder H\u00f8stm\u00e5nen f\u00f8rst i oktober i \u00e5r, men i praksis har det jo ingen betydning, fordi bonden ikke l\u00e6ngere er afh\u00e6ngig af denne naturlige lyskilde. I dag tager det kun f\u00e5 timer at f\u00e5 h\u00f8sten i hus, og den er som regel overst\u00e5et allerede i august, medens M\u00e5nen uanf\u00e6gtet forts\u00e6tter sin vante gang og minder om svundne tider.<\/span><\/p>\n

Ofte er der mange stjerneklare n\u00e6tter i september, og stjernehimlen<\/a><\/strong> p\u00e5 denne \u00e5rstid har meget at byde p\u00e5, og det g\u00e6lder b\u00e5de for himlen mod nord og for himlen mod syd.<\/span><\/p>\n

\"\"Stjernehimlen ved astronomisk midnat midt i september.<\/span><\/strong><\/h5>\n

N\u00e5r man vender ansigtet i nordlig retning, fanges blikket f\u00f8rst og fremmest af de syv klare stjerner, som danner den karakteristiske figur, der p\u00e5 vore breddegrader g\u00e5r under navnet Karlsvognen. Karlsvognen er imidlertid ikke et \u2019rigtigt\u2019 stjernebillede, idet den er en del af Store Bj\u00f8rn. Dette navn antyder, at der ogs\u00e5 m\u00e5 v\u00e6re en Lille Bj\u00f8rn, og dette er ganske korrekt, idet Nordstjernen – der som bekendt findes ved at tr\u00e6kke en linje gennem de to bagerste stjerner i Karlsvognen – sidder i halespidsen af Lille Bj\u00f8rn. Lidt vanskeligere er det at finde Dragen, hvis hale begynder midt mellem Store og Lille Bj\u00f8rn. Herfra vrider uhyret sig i en bue omkring Lille Bj\u00f8rn og ender med hovedet i n\u00e6rheden af Herkules. I mytologien blev Herkules Dragens overmand, og p\u00e5 gamle stjernekort er han afbildet med den ene fod p\u00e5 den slagne drages hoved.<\/span><\/p>\n

L\u00e6nge inden midnat bliver vinterstjernebilledet Tyren med hovedstjernen Aldebaran og den \u00e5bne stjernehob Plejaderne (Syvstjernen) synlig p\u00e5 \u00f8sthimlen, og ligeledes kan et andet vinterstjernebillede, Tvillingerne, begynde at kunne ses p\u00e5 denne \u00e5rstid. Den f\u00f8rste stjerne som bliver synlig i Tvillingerne er Castor, som har en s\u00e5 h\u00f8j deklination, at den kun befinder sig under nordhorisonten i nogle f\u00e5 timer. Mod nord\u00f8st ses den cirkumpolare Capella i Kusken, medens Cepheus og Cassiopeia fra sagnet om Andromeda st\u00e5r i Zenith.<\/span><\/p>\n

Sommertrekanten st\u00e5r trods navnet stadig h\u00f8jt p\u00e5 himlen mod sydvest, og dens f\u00e6tter, Pegasusfirkanten, st\u00e5r mod syd. Under Pegasus ses tre af de mindre fremtr\u00e6dende stjernebilleder p\u00e5 Ekliptika. Stenbukken best\u00e5r af forholdsvis svage stjerner, og det samme er tilf\u00e6ldet for Vandmandens vedkommende. Vandmanden er dog letgenkendelig med de fire stjerner, som danner en trekant med en stjerne i midten. Den trekantede asterisme kaldes Vandkrukken, og p\u00e5 gamle stjernekort l\u00f8ber der vand ned i munden p\u00e5 Fomalhaut, som er den klareste stjerne i Piscis Austrinus, p\u00e5 dansk Sydlige Fisk.<\/span><\/p>\n

Det tredie af de n\u00e6vnte stjernebillede p\u00e5 Ekliptika er Fiskene, hvis tydeligst genkendelige m\u00f8nster udg\u00f8res af den vestligste af fiskene umiddelbart under Pegasusfirkanten. Resten af stjernebilledet best\u00e5r af en r\u00e6kke svage stjerner, der symboliserer den snor, som i mytologien er bundet til fiskenes haler og forhindrer, at de bliver v\u00e6k for hinanden. I \u00e5r ser Fiskene lidt anderledes ud end normalt, idet Mars befinder sig midt i stjernebilledet.<\/span><\/p>\n

L\u00e6g is\u00e6r m\u00e6rke til Fomalhaut umiddelbart under Vandmanden. September er en af de f\u00e5 m\u00e5neder, hvor denne klare stjerne kan ses fra Danmark meget t\u00e6t p\u00e5 den sydlige horisont. Man tager ikke fejl af den, for det er den klareste stjerne i omr\u00e5det. Med en lysstyrke p\u00e5 mag. 1,2 er det er samtidig den sydligst beliggende stjerne af 1. st\u00f8rrelsesklasse, som kan ses fra Danmark.<\/span><\/p>\n

Fomalhaut er en af Solens naboer. Dens afstand er omkring 25 lys\u00e5r, og i sammenligning med Solen er det en ung stjerne, som antages at v\u00e6re 440 \u00b140 millioner \u00e5r. Stjernens overfladetemperatur er omkring 8300\u00b0 C, og den har en masse p\u00e5 1,92 gange Solens. Dens lysstyrke er omkring 16,6 gange st\u00f8rre end Solens, og dens diameter er ca. 1,84 gange s\u00e5 stor.<\/span><\/p>\n

Fomalhaut har en s\u00e6rlig betydning i exoplanet-efterforskningen. Den unge stjerne er fortsat omgivet af resterne den st\u00f8v- og gasskive, hvoraf den blev dannet. I denne skive opdagede astronomerne i 2004 en exoplanet, som fik betegnelsen Fomalhaut b. Det var den f\u00f8rste exoplanet, der blev fotograferet direkte i synligt lys af Hubble Space Telescope. I de f\u00f8lgende \u00e5r blev rumteleskopet regelm\u00e6ssigt rettet mod Fomalhaut og dens planet for at holde \u00f8je med udviklingen.<\/span><\/p>\n

\"\"Fomalhaut b fotograferet fra 2004 til 2012. Fomalhaut selv er d\u00e6kket af en sort skive i kameraets br\u00e6ndplan for ikke at overbelyse den svagtlysende st\u00f8vskive.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Det stod hurtigt klart, at Fomalhaut b befandt sig i en bane med en omkredsningsperiode om stjernen p\u00e5 omkring 1700 \u00e5r. Planeten blev opdaget, fordi den var us\u00e6dvanlig klar i sammenligning med \u00f8vrige exoplaneter om andre stjerner, som var kendte p\u00e5 dette tidspunkt. Der kunne imidlertid ikke registreres infrar\u00f8de varmestr\u00e5ler, s\u00e5 debatten om Fomalhaut b\u2019s sande natur fortsatte de kommende \u00e5r, indtil astronomerne i 2012 konklu-derede, at der virkelig var tale om en exo-planet. Allerede to \u00e5r senere kunne Hubble Space Telescope imidlertid ikke l\u00e6ngere se planeten. Allerede to \u00e5r senere kunne Hubble Space Telescope imidlertid ikke l\u00e6ngere se planeten. Astronomerne gik efterf\u00f8lgende i gang med at analysere de gamle data tilbage fra \u00e5rene 2004-2012 for om muligt at finde en forklaring.<\/span><\/p>\n

Analysen er netop blevet offentliggjort, og konklusionen er, at Fomalhaut b aldrig har eksisteret. Der har i stedet v\u00e6ret tale om et sammenst\u00f8d mellem to planetesimaler i Fomalhauts st\u00f8vskive. De to planetisemaler bestod formodentlig af is og st\u00f8v, og har hver is\u00e6r v\u00e6ret omkring 200 kilometer i diameter. Astronomerne gik lige netop glip af selve sammenst\u00f8det, for det har fundet sted ganske kort tid, f\u00f8r Hubble Space Telescope optog det f\u00f8rste billede. S\u00e5danne sammenst\u00f8d fandt ogs\u00e5 sted umiddelbart efter, at Solsystemet blev dannet, men if\u00f8lge astronomernes beregninger er sammenst\u00f8d af denne st\u00f8rrelse meget sj\u00e6ldne, s\u00e5 det var et lykketr\u00e6f, at rumteleskopet blev rettet i den rigtige retning p\u00e5 det rigtige tidspunkt. I \u00e5rene derefter er fragmenterne fra sammenst\u00f8det gradvist blevet spredt s\u00e5 meget, at de ikke l\u00e6ngere reflekterer tilstr\u00e6kkelig lys fra Fomalhaut til at kunne registreres af selv Hubble Space Telescope.<\/span><\/p>\n

\"\"Billedet til h\u00f8jre viser en simulation af den nu forsvundne Fomalhaut b\u2019s sk\u00e6bne.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Sommertrekanten.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Et af de sm\u00e5 stjernebilleder i omr\u00e5det omkring Sommertrekanten er Delfinen. Det h\u00f8rer til blandt de mindste himlen, idet det m\u00e5lt efter areal er nr. 69 ud af de 88, som officielt er anerkendt. P\u00e5 trods af, at de klareste stjerner kun er mag. 4, er Delfinen et letgenkendeligt stjernebillede, idet de fire klareste stjerner danner en lettere fladtrykt rhombeformet figur.<\/span><\/p>\n

De to klareste stjerner, \u03b1 og \u03b2 er nogle af de f\u00e5 4. st\u00f8rrelsesklasse stjerner, som har et egennavn, idet \u03b1 kaldes Sualocin, og \u03b2 g\u00e5r under navnet Rotanev. Disse navne findes ikke p\u00e5 antikke stjernekort, idet de f\u00f8rste gang optr\u00e6der p\u00e5 Palermokataloget i 1814. Det var den italienske astronom Giuseppe Piazzi (opdageren af den f\u00f8rste asteroide), som havde udarbejdet dette katalog indeholdende 7646 stjerner. Der fulgte ingen forklaring med p\u00e5 oprindelsen til to navne, hvilket i de efterf\u00f8lgende mange \u00e5r gav anledning til utallige spekulationer.<\/span><\/p>\n

\"\"Delfinen.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Efter 45 \u00e5rs spekulation fandt den engelske astronom Thomas Webb l\u00f8sningen. Palermo-kataloget udkom f\u00f8rste gang i 1803, og Webb n\u00e5ede frem til, at Piazzi havde en assistent, som havde hjulpet med udarbejdelsen af katalogets 2. udgave i 1814. Assistenten hed Nicol\u00f2 Cacciatore, og som det tidligere havde v\u00e6ret skik indenfor videnskaben, benyttede han af og til sit latiniserede navn Nicolaus Venator. Sualocin og Rotanev er ganske enkelt de latinske navne stavet bagfra. Nicol\u00f2 Cacciatore d\u00f8de i 1841, s\u00e5 han kunne ikke bekr\u00e6fte Webbs konklusion, men den lille practical joke med at opkalde to stjerner efter sig selv har nu varet i mere end 200 \u00e5r, og i 2016 blev de to navne godkendt som officielle<\/a><\/strong> af Den Internationale Astronomiske Union (IAU).<\/span><\/p>\n

\u03b1 (Sualocin) er en bl\u00e5 hovedseriestjerne med en overfladetemperatur p\u00e5 omkring det dobbelte af Solens. Det er en spektroskopisk dobbeltstjerne i en afstand fra Solen p\u00e5 241 lys\u00e5r. Hovedstjernen er spektraltype B, medens ledsagerens ikke kan bestemmes, idet den ligger for t\u00e6t p\u00e5 hovedstjernen. \u03b2 (Rotanev) ligger noget t\u00e6ttere p\u00e5 os, idet afstanden kun er 97 lys\u00e5r. Det er en dobbeltstjerne, som best\u00e5r af to gul-hvide subk\u00e6mper spektraltype F, men de kredser s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 hinanden, at de kun kan adskilles i store teleskoper.<\/span><\/p>\n

Gennem hele september kan Jupiter ses p\u00e5 aftenhimlen, medens det fortsat er tusm\u00f8rke. Den store gask\u00e6mpes lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f72,6 bliver kun um\u00e6rkeligt svagere i m\u00e5nedens l\u00f8b, og der g\u00e5r ikke l\u00e6nge, f\u00f8r Saturn med en lysstyrke p\u00e5 mag. 0,3 bliver synlig p\u00e5 den gradvist m\u00f8rkere himmel kun 8\u00b0 l\u00e6ngere mod \u00f8st end Jupiter.<\/span><\/p>\n

Jupiter afslutter sin oppositionssl\u00f8jfe den 13. september. I de seneste m\u00e5neder har den bev\u00e6get sig retrogradt (dvs. mod vest) i forhold til baggrundsstjernerne, og n\u00e5r den har genoptaget den prograde bev\u00e6gelse, begynder afstanden mellem den og Saturn at blive mindre. \u00c5rsagen er is\u00e6r, at Saturn fortsat bev\u00e6ger sig retrogradt, hvilket den forbliver med indtil den 29. september. Efter denne dato bev\u00e6ger begge planeter sig samme vej, men da Jupiter kredser om Solen i en mindre bane end Saturn, har den mere fart p\u00e5, s\u00e5 resten af \u00e5ret formindskes afstanden yderligere, indtil de to planeter lige f\u00f8r jul passerer meget t\u00e6t forbi hinanden.<\/span><\/p>\n

\"\"I tiden omkring afslutningen p\u00e5 den retrograde bev\u00e6gelse flytter planeterne sig kun ganske lidt i forhold til baggrundsstjernerne. Udsnittene d\u00e6kker over knap 3 bueminutter.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Gennem et teleskop er Jupiter et imponerende syn. Dens skive sp\u00e6nder over 44\u201d, og med et godt \u00f8jem\u00e5l og et godt teleskop kan man se, at den ikke er helt rund. P\u00e5 grund af den hurtige rotation p\u00e5 knap 10 timer er centrifugalkraften s\u00e5 stor, at \u00e6kvatordiameteren er lidt mere end 9000 kilometer st\u00f8rre end poldiameteren.<\/span><\/p>\n

\"\"Liges\u00e5 imponerende er de fire store m\u00e5ner, som kredser omkring Jupiter med forskellige hastigheder. I r\u00e6kkef\u00f8lge fra Jupiter hedder m\u00e5nerne Io, Europa, Ganymede og Callisto.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Billedet viser en ideel situation, hvor alle fire m\u00e5ner befinder sig p\u00e5 samme side og i korrekt r\u00e6kkef\u00f8lge. Dette er et sj\u00e6ldent tilf\u00e6lde, for m\u00e5nernes omkredsning af Jupiter forandrer konstant deres indbyrdes position. Den inderste bruger kun 1,8 d\u00f8gn til en omkredsning, medens de to n\u00e6ste i r\u00e6kkef\u00f8lgen bruger henholdsvis 3,6 og 7,2 d\u00f8gn. Et hurtigt tabelopslag<\/a><\/strong> er det eneste som skal til, for at man kan se, hvor m\u00e5nerne befinder sig i forhold til hinanden p\u00e5 et givet tidspunkt.<\/span><\/p>\n

Den opm\u00e6rksomme vil bem\u00e6rke, at der er en sammenh\u00e6ng mellem de tre inderste m\u00e5ners omkredsningsperioder, nemlig et forhold p\u00e5 4:2:1. Med andre ord kredser den inderste m\u00e5ne 4 gange omkring Jupiter, medens de to \u00f8vrige i samme tidsrum tager henholdsvis 2 og 1 omgang. Det betyder, at de med j\u00e6vne mellemrum returnerer til n\u00e6sten samme indbyrdes position i forhold til hinanden og til Jupiter. Den yderste af de fire store m\u00e5ner deltager ikke i denne resonans, idet den bruger 16,7 d\u00f8gn til en omkredsning.<\/span><\/p>\n

Jupiter har en \u00e6kvatordiameter p\u00e5 142984 kilometer, medens poldiameteren er 133708 kilometer. En endnu st\u00f8rre forskel forekommer hos Saturn, hvor \u00e6kvatordiameteren er 120536 kilometer og poldiameteren 108728 kilometer. Det giver en forskel p\u00e5 n\u00e6sten 12000 kilometer, og det skyldes, at Saturn ligesom Jupiter roterer meget hurtigt omkring sin akse, nemlig 10\u00bd time. Saturns \u00e6kvatorudbuling er lidt vanskeligere at se end Jupiters, for eftersom afstanden til Saturn er n\u00e6sten dobbelt s\u00e5 stor som til Jupiter, ser dens skive naturligvis meget mindre ud.<\/span><\/p>\n

I september ses Saturn under en vinkel p\u00e5 18\u201d, men dertil skal l\u00e6gges ringene, som sp\u00e6n-der over 40\u201d. Saturn har mange m\u00e5ner – indtil videre har astronomerne kendskab til 82. Saturn kommer ikke ret h\u00f8jt over horisonten her i 2020, s\u00e5 Titan er den eneste m\u00e5ne<\/a><\/strong>, som uden st\u00f8rre vanskelighed kan ses. Titans lysstyrke ligger p\u00e5 omkring mag. 8. Tre af de \u00f8vrige, Tethys, Dione og Rhea har lysstyrker p\u00e5 mag. 10.<\/span><\/p>\n

\"\"Dette billede af Saturns ringe er optaget p\u00e5 lidt n\u00e6rmere hold end normalt. Det er optaget i juli 2013 af Cassini rumsonden, som p\u00e5 det tidspunkt var i kredsl\u00f8b om ringplaneten. Afstanden til Jorden i baggrunden er 1,45 milliarder kilometer.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Neptun kommer i opposition den 11. september i den \u00f8stlige del af Vandmanden. Det er som minimum n\u00f8dvendigt at anvende en prismekikkert, for med en lysstyrke p\u00e5 mag. 7,9 er Neptun for svag til at kunne ses med det blotte \u00f8je. Den yderste planet befinder sig knap 2\u00bd\u00b0 \u00f8st for \u03c6 (Phi) Aqr, som har en lysstyrke p\u00e5 mag. 4,2. I samme omr\u00e5de ligger adskillige stjerner af tilsvarende eller lidt svagere lysstyrke. Hele m\u00e5neden danner Neptun sammen med et par stjerner af 6. st\u00f8rrelse en trekantet figur. Neptun bev\u00e6ger sig retrogradt, og i l\u00f8bet af september indsn\u00e6vres afstanden til \u03c6 Aqr til knap 1\u00bd\u00b0, og sidst p\u00e5 m\u00e5neden vil planeten st\u00e5 n\u00e6sten p\u00e5 linje med de to 6. st\u00f8rrelsesklasse stjerner.<\/span><\/p>\n

\"\"Stjernekort til ops\u00f8gning af Neptun. Neptuns position er vist p\u00e5 oppositionsdatoen. Stjernerne i firkanten kan v\u00e6re indenfor synsfeltet af en prismekikkert med en forst\u00f8rrelse p\u00e5 7\u00d7-8\u00d7. Tallene henviser til den p\u00e5g\u00e6ldende stjernes lysstyrke.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Uranus ligger midt i et stjernefattigt omr\u00e5de af V\u00e6dderen omkring 11\u00b0 under stjerne-billedets klareste stjerne, \u03b1 Ari ogs\u00e5 kaldet Hamal. Da der ikke er nogen klare stjerner i umiddelbar n\u00e6rhed af Uranus, kan det v\u00e6re lidt vanskeligt at finde det rigtige omr\u00e5de. Den n\u00e6rmeste stjerne er 29 Ari p\u00e5 mag. 6, hvilket er stort set det samme som Uranus\u2019, hvis lysstyrke er mag. 5,7. I begyndelsen af m\u00e5neden er afstanden mellem de to objekter 0,6\u00b0. Inden m\u00e5nedens udgang er afstanden pga. Uranus\u2019 retrograde bev\u00e6gelse for\u00f8get til 1,1\u00b0.<\/span><\/p>\n

\"\"Uranus midt i september.<\/strong><\/h5>\n

I begyndelsen af september bliver Venus synlig mere end 4 timer f\u00f8r solopgang, dvs. kort tid efter kl. 02. Dette 4 timeres forspring forts\u00e6tter hele m\u00e5neden, hvor Solen jo efter-h\u00e5nden st\u00e5r senere og senere op, s\u00e5 selvom Venus\u2019 opgang sidst p\u00e5 m\u00e5neden f\u00f8rst finder sted kvart over tre, er det fortsat 4 timer f\u00f8r Solen. Selv om afstanden mellem planeterne bliver st\u00f8rre, forbliver vinklen Venus-Jorden-Solen n\u00e6sten den samme hele m\u00e5neden, fordi Jorden og Venus i denne m\u00e5ned har en indbyrdes position, s\u00e5 de n\u00e6sten holder trit med hinanden i deres kredsl\u00f8b om Solen.<\/span><\/p>\n

\"\"De indre planeters indbyrdes position i Solsystemet i september 2020.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Selvom Venus\u2019 fase vokser fra 60% belyst til 71% i l\u00f8bet af m\u00e5neden, forbliver lysstyrken p\u00e5 mag. \u00f74,3 n\u00e6sten u\u00e6ndret, for samtidig med at fasen vokser, svinder st\u00f8rrelsen fra 19\u201d til 16\u201d.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/span><\/strong><\/h5>\n

Venus fase og vinkeludstr\u00e6kning den 1. og 30.<\/p>\n

Det fremg\u00e5r af ovenst\u00e5ende kort over det indre Solsystem, at Merkur sidst i september befinder sig i en gunstig elongation. St\u00f8rst \u00f8stlig elongation er den 1. oktober p\u00e5 25,8\u00b0, og det er faktisk \u00e5rets st\u00f8rste, men desv\u00e6rre forekommer den p\u00e5 aftenhimlen, hvor Ekliptika ligger meget fladt mod horisonten om efter\u00e5ret. Da Merkur p\u00e5 dette tidspunkt samtidig befinder sig 3\u00b0 under Ekliptika, st\u00e5r den kun 1\u00b0 over horisonten ved solnedgang. Den kan med sin lysstyrke p\u00e5 mag. 0,1 s\u00e5ledes ikke ses fra danske breddegrader, medens det syd for \u00c6kvator vil v\u00e6re \u00e5rets bedste mulighed. Se mere om Merkurs elongationer<\/a><\/strong>.\u00a0<\/span><\/p>\n

Det fremg\u00e5r ogs\u00e5 af kortet, at Mars st\u00e5r i n\u00e6sten modsat retning af Solen. Den r\u00f8de planet n\u00e6rmer sig oppositionen, som finder sted midt i oktober. Marsoppositioner finder kun sted med ca. 2 \u00e5r og 2 m\u00e5neders mellemrum, og den kommende bliver en af de gunstige, for p\u00e5 grund af Mars\u2019 ellipseformede bane varierer afstanden under de enkelte oppositioner fra under 60 millioner kilometer for de gunstige til over 100 millioner kilometer for de ugunstige.<\/span><\/p>\n

Den seneste marsopposition var den 27. juli 2018, hvor afstanden til Mars var 58 millioner kilometer. Under den forest\u00e5ende opposition er afstanden 63 millioner kilometer, alts\u00e5 5 millioner kilometer mere, men til geng\u00e6ld stod Mars kun 9\u00b0 over horisonten, medens den denne gang vil st\u00e5 i en h\u00f8jde af 40\u00b0. Set fra danske breddegrader er dette \u00e5rs opposition s\u00e5ledes langt mere gunstig end den i 2018.<\/span><\/p>\n

Mars p\u00e5begynder sin oppositionssl\u00f8jfe den 9. september. Den bev\u00e6ger sig herefter retrogradt indtil midt i november, og hele opsitionssl\u00f8jfen ligger i Fiskene, ligesom selve oppositionen naturligvis ogs\u00e5 forekommer i Fiskene.<\/span><\/p>\n

Den 1. september ses Mars\u2019 skive under en vinkel p\u00e5 19\u201d. St\u00f8rrelsen er for\u00f8get til 22\u201d den 30. september, og det er kun 1\u201d mindre end den bliver under oppositionen to uger senere. I l\u00f8bet af m\u00e5neden for\u00f8ges lysstyrken fra mag. \u00f71,9 til mag. \u00f72,4. Dette er sammenligneligt med Jupiters lysstyrke, og for at blive ved sammenligningen er Mars\u2019 skive hele m\u00e5neden st\u00f8rre end Saturns.<\/span><\/p>\n

\"\"Saturn sammenlignet med Mars henholdsvis den 1. og den 30. september.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Bem\u00e6rk p\u00e5 ovenst\u00e5ende billede, at Mars kun er 92% belyst den 1. september, medens belysningsgraden er helt oppe p\u00e5 99% ved m\u00e5nedens udgang. Mars er en lille planet, og det er kun i m\u00e5nederne omkring oppositionen, at det normalt kan lade sig g\u00f8re at skelne de forskellige overfladetr\u00e6k p\u00e5 planeten.<\/span><\/p>\n

\"\"Mars st\u00f8rrelse n\u00e5r den er t\u00e6ttest p\u00e5 Jorden og n\u00e5r den er l\u00e6ngst v\u00e6k.<\/strong><\/h5>\n

I perioder p\u00e5 n\u00e6sten 2 \u00e5r er Mars s\u00e5ledes for langt v\u00e6k og for lille til at kunne ses med godt udbytte, s\u00e5 efter\u00e5ret 2020 byder p\u00e5 en god lejlighed til at rette teleskopet mod den r\u00f8de planet. Et par af de markante omr\u00e5der er den m\u00f8rke Syrtis Major og det lyse Hellas Bassin. Mars roterer omkring sin egen akse med n\u00e6sten samme hastighed som Jorden. I l\u00f8bet af natten er det s\u00e5ledes muligt at iagttage, hvordan rotationen bringer nye omr\u00e5der af Mars frem i lyset, og dette interaktive kort viser, hvilken side af Mars man kan se p\u00e5 et givet tidspunkt.<\/span><\/p>\n

Den 5. september st\u00e5r M\u00e5nen 4\u00b0 vest for Mars tidligt om aftenen. Da M\u00e5nen bev\u00e6ger sig mod \u00f8st med omkring sin egen diameter i timen, bliver afstanden mellem den og Mars mindre i l\u00f8bet af natten, og umiddelbart inden daggry er den formindsket til 1\u00b0. Det giver en god mulighed for at f\u00f8lge, hvor hurtigt M\u00e5nen \u00e6ndrer sin position i forhold til baggrundsstjernerne (og baggrundsplaneterne).<\/span><\/p>\n

\"\"M\u00e5nen og Mars 5.-6. september.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Nedenst\u00e5ende ses M\u00e5nens fase, for hver dag i m\u00e5neden.\u00a0 Den helt aktuelle fase kan ses via dette link<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i september 2020 Les Tr\u00e8s Riches Heures du duc de Berry, Septembre. P\u00e5 ovenst\u00e5ende billede er b\u00f8nderne godt i gang med at indsamle markens afgr\u00f8der. Ved indgangen til september er sommeren nemlig ved at g\u00e5 p\u00e5 h\u00e6ld, og rent … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":2009,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-1852","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1852","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1852"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1852\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2911,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1852\/revisions\/2911"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1852"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}