{"id":1876,"date":"2020-08-26T08:19:10","date_gmt":"2020-08-26T07:19:10","guid":{"rendered":"http:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=1876"},"modified":"2025-01-01T19:36:05","modified_gmt":"2025-01-01T18:36:05","slug":"stjernehimlen-i-oktober-2020","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=1876","title":{"rendered":"Stjernehimlen i oktober 2020"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i oktober 2020<\/span><\/strong><\/p>\n

\"\"Les Tr\u00e8s Riches Heures du duc de Berry, Octobre.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Den mest bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige forudsigelige astronomiske begivenhed<\/em> i denne m\u00e5ned er marsoppositionen midt p\u00e5 m\u00e5neden. Med forudsigelig<\/em> tages der h\u00f8jde for, at der kan ske en uforudsigelig<\/em> begivenhed. F.eks. fik den r\u00f8de k\u00e6mpe Betelgeuze i stjernebilledet Orion stor opm\u00e6rksomhed i pressen i begyndelsen af indev\u00e6rende \u00e5r, fordi dens lysstyrke helt uventet faldt s\u00e5 meget, at det kunne ses med det blotte \u00f8je af enhver, der blot havde et minimalt kendskab til, hvordan Orion normalt ser ud. Det er ganske vist ikke unormalt, at Betelgeuze til tider er lidt svagere, for det er en uregelm\u00e6ssig variabel stjerne, som varierer mellem mag. \u22480,3 og mag. \u22481. P\u00e5 sit h\u00f8jeste ligger lysstyrken p\u00e5 samme niveau som den bl\u00e5 k\u00e6mpe Rigel p\u00e5 mag. 0,2 i Orions nederste h\u00f8jre hj\u00f8rne og p\u00e5 sit mindste som den r\u00f8de k\u00e6mpe i Aldebaran p\u00e5 mag. 0,9 i det n\u00e6rliggende stjernebillede Tyren.<\/span><\/p>\n

Denne gang var lysstyrkefaldet imidlertid v\u00e6sentligt mere markant end tidligere set. Midt i januar 2020 var Betelgeuzes lysstyrke faldet til mag. 1,5. Det satte gang i spekulationer over, om den r\u00f8de k\u00e6mpestjerne snart ville kollapse under sin egen v\u00e6gt og eksplodere som en supernova. En nedgang i lysstyrken er nemlig et af de f\u00f8rste tegn p\u00e5, at en supernova kan v\u00e6re p\u00e5 vej. I den fase vil stjernen blive koldere og udsende mindre lys.<\/span><\/p>\n

Supernovaen er dog forel\u00f8big blevet aflyst, fordi Betelgeuze i l\u00f8bet af for\u00e5ret vendte tilbage til sin normale lystyrke, og der blev ikke registreret \u00e6ndringer i temperaturen. Midt i februar blev Betelgeuzes overfladetemperatur m\u00e5lt til 3325\u00b0C, hvilket, svarer til en tilsvarende m\u00e5ling fra 2004. Temperaturen kan kun m\u00e5les med en usikkerhed p\u00e5 \u00b150\u00b0-100\u00b0, og hvis Betelgeuze havde v\u00e6ret p\u00e5 vej til at eksplodere, ville der v\u00e6re en v\u00e6sentligt st\u00f8rre \u00e6ndring. I stedet konkluderede astronomerne, at Betelgeuze har udkastet en st\u00f8vsky, som har d\u00e6kket for lyset.<\/span><\/p>\n

Det er ikke us\u00e6dvanligt, at r\u00f8de k\u00e6mper som Betelgeuse udsender s\u00e5danne st\u00f8vskyer. Det er en normal del af deres livscyklus, at materiale fra deres overflade udkastes og samler sig rundt om stjernen som udbredte st\u00f8vringe. N\u00e5r Betelgeuze p\u00e5 et tidspunkt inden for formodentlig en million \u00e5r bliver til en supernova, indg\u00e5r st\u00f8vet sammen med det alt det udkastede materiale fra eksplosionen i det store kosmiske kredsl\u00f8b, og p\u00e5 et tidspunkt er det med til at danne nye stjerner og planeter.<\/span><\/p>\n

\"\"Orion. Normal udseende til venstre, og til h\u00f8jre som stjernebilledet s\u00e5 ud i begyndelsen af 2020.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Betelgeuze er ikke synlig i sommerm\u00e5nederne, fordi Solen befinder sig i samme omr\u00e5de. Nu er efter\u00e5ret s\u00e5 langt fremskreden, at Orion kan ses i sin fulde udstr\u00e6kning ved 2-tiden om morgenen i begyndelsen af oktober.<\/span><\/p>\n

\"\"Stjernekortet herover viser himlen kl. 02. den 1. oktober. P\u00e5 dette tidspunkt kan man direkte mod syd se en meget klar r\u00f8d \u2019stjerne\u2019, som overg\u00e5r alle de \u00f8vrige i lysstyrke. Som det fremg\u00e5r, er der tale om planeten Mars, der som n\u00e6vnt i indledningen kommer i opposition i denne m\u00e5ned.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Bortset fra Jorden er Mars formodentlig den mest ber\u00f8mte planet i Solsystemet. Ganske vist er den ikke n\u00e6r s\u00e5 bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdig som Jupiter med sine fire store m\u00e5ner og Saturn med sit udbredte ringsystem. Enhver kan gennem selv et beskedent teleskop ikke undg\u00e5 at bem\u00e6rke disse to planeters i\u00f8jnefaldende udseende, medens Mars for det meste blot ses som en lille skive uden s\u00e6rlige kendetegn.<\/span><\/p>\n

Det er is\u00e6r indenfor de seneste omkring 150 \u00e5r, at opm\u00e6rksomheden er blevet henledt p\u00e5 Mars. I 1877 rapporterede den italienske astronom Giovanni Schiaparelli, at han havde opdaget, at planetens overflade var gennemkrydset af m\u00f8rke aftegninger, som lignede et netv\u00e6rk af forbundne linjer. Schiaparelli kaldte linjerne canali<\/em>, hvilket p\u00e5 italiensk betyder kanaler eller riller. Schiaparelli benyttede ogs\u00e5 et andet italiensk ord, fiume<\/em> (flod), s\u00e5 det er tydeligt, at han mente naturlige formationer. Schiaparelli blev imidlertid misforst\u00e5et, og canali blev fejloversat til det engelske canal<\/em>, og sj\u00e6ldent har en fejlovers\u00e6ttelse skabt st\u00f8rre postyr, for straks troede nogle, at det m\u00e5tte v\u00e6re ensbetydende med kunstige vandveje frembragt af intelligente marsbeboere.<\/span><\/p>\n

\"\"Typisk kort med marskanaler tegnet af Schiaparelli<\/strong>.<\/span><\/h5>\n

Schiaparelli gav p\u00e5 intet tidspunkt udtryk for, at kanalerne skulle v\u00e6re kunstige, men alligevel bredte ideen om intelligensv\u00e6sener p\u00e5 Mars sig som en steppebrand. Ideen blev is\u00e6r vedligeholdt af den amerikanske rigmand Percival Lowell, som besluttede at dedikere sit liv og sine penge til udforskning af Mars. I 1894 opf\u00f8rte han et privat observatorium p\u00e5 en bjergtop ved Flagstaff i Arizona og ansatte en r\u00e6kke dygtige astronomer og assistenter. Sammen med Lowell kortlagde de under marsoppositionen i 1894 langt flere kanaler, end nogen observat\u00f8r tidligere havde iagttaget.<\/span><\/p>\n

Var marskanalerne naturlige vandl\u00f8b omgivet af vegetation, eller var der tale om kunstige kanaler bygget af en avanceret civilisation for at lede vand fra polaromr\u00e5derne til de udt\u00f8rrede \u00f8rkener langs \u00e6kvator? Debatten fortsatte i mange \u00e5r, og science-fiction forfatterne havde kronede dage. En af de f\u00f8rste, som beskrev marsboerne som ondsindede monstre, var H.G. Wells, som i 1897 skrev bogen Klodernes Kamp. I romanen blev der en nat omkring \u00e5r 1900 observeres et stort stjerneskud over London. Astronomerne var overbeviste om, at der var faldet et meteor, men snart viste det sig at v\u00e6re en metalcylin-der med levende v\u00e6sener indeni. V\u00e6senerne spredte d\u00f8d og \u00f8del\u00e6ggelse omkring sig, og intet kunne stoppe dem. I 1938 blev Klodernes Kamp sendt som et h\u00f8respil i radioen<\/a><\/strong>. Det var skuespilleren Orson Welles, som stod for produktionen, og udsendelsen var lavet s\u00e5 realistisk, at tusindvis af lyttere over hele USA gik i panik, fordi de troede, at der var tale om en nyhedsudsendelse.<\/span><\/p>\n

Debatten om marskanalerne blev faktisk f\u00f8rst endegyldigt afsluttet i 1965. I sommeren dette \u00e5r passerede NASAs Mariner 4 t\u00e6t forbi Mars og optog 22 billeder, som blev transmitteret tilbage til Jorden. Billederne viste en st\u00e6rkt kraterd\u00e6kket overflade, meget lig M\u00e5nen, og da Mariner 4 samtidig sendte data tilbage, som viste, at marsatmosf\u00e6ren er meget koldere og tyndere end forventet, syntes alle forh\u00e5bninger om liv p\u00e5 Mars at v\u00e6re bristet.<\/span><\/p>\n

\"\"Et af de 22 billeder optaget af Mariner 4 i juli 1965.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Mariner 4 var den f\u00f8rste vellykkede marsmission. Forud for den havde der v\u00e6ret seks mislykkede, og indtil videre<\/a><\/strong> har der v\u00e6ret i alt 57, hvoraf knap halvdelen er lykkedes. For nuv\u00e6rende er der fem nye p\u00e5 vej med forventet ankomst til Mars i begyndelsen af 2021. De mange vellykkede, b\u00e5de omkredsende sonder og landinger p\u00e5 marsoverfladen, har vist, at der ikke er nogen vegetation og ingen marsboere. Mars er en d\u00f8d klode, og kanalerne var optiske bedrag. De ubemandede missioner har imidlertid ogs\u00e5 vist, at der tidligere har v\u00e6ret vand p\u00e5 Mars, og at det stadig findes i frossen tilstand under overfladen. I dag er interessen for Mars derfor st\u00f8rre end nogensinde, og storstilede planer om bemandede missioner har vind i sejlene. Hvis Elon Musk skal bestemme, g\u00e5r der kun f\u00e5 \u00e5r, f\u00f8r de f\u00f8rste astronauter g\u00e5r p\u00e5 Mars, medens NASA er noget mere forsigtige og s\u00e6tter en tidshorisont p\u00e5 adskillige \u00e5rtier.<\/span><\/p>\n

Det tidligere viste stjernekort g\u00e6lder for 1. oktober. Denne nat st\u00e5r fuldm\u00e5nen ligesom Mars i Fiskene, men den r\u00f8de planet kan til trods herfor tydeligt ses, fordi den p\u00e5 dette tidspunkt har en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f72,5. Mars st\u00e5r op kort tid efter solnedgang, dvs. inden tusm\u00f8rket<\/a><\/strong> er helt slut. Et par timer senere er den kommet s\u00e5 h\u00f8jt op p\u00e5 himlen, at man kan drage nytte af den meget gunstige opposition. Ganske vist var Mars t\u00e6ttere p\u00e5 Jorden under forrige opposition i 2018, hvor afstanden var 58 millioner kilometer. Under denne opposition er afstanden 5 millioner kilometer mere, men til geng\u00e6ld stod Mars i 2018 kun 9\u00b0 over horisonten, medens den denne gang vil st\u00e5 i en h\u00f8jde af 40\u00b0. Det betyder, at lyset skal passere gennem en kortere del af Jordens atmosf\u00e6re<\/a><\/strong>, s\u00e5 set fra danske breddegrader er dette \u00e5rs opposition langt mere gunstig end den i 2018.<\/span><\/p>\n

Under en opposition befinder Jorden og Mars sig p\u00e5 samme side i deres baner omkring Solen, og de to planeter opn\u00e5r den korteste afstand til hinanden. Da marsbanen imidlertid er meget elliptisk, er det ikke alle oppositioner, som er lige gunstige. Den elliptiske bane, i hvilken Mars bev\u00e6ger sig, medf\u00f8rer at Mars i perihel (soln\u00e6re punkt) kommer s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 Solen som 206,5 millioner kilometer, medens det fjerneste punkt, aphel, ligger i en afstand af 249,1 millioner kilometer. Jordens bane er ogs\u00e5 elliptisk, men er dog langt mere cirkelformet end Mars\u2019 idet forskellen mellem perihel og aphel kun udg\u00f8r 5 millioner kilometer. N\u00e5r oppositionerne falder p\u00e5 samme tidspunkt som Mars\u2019 perihel, kan afstanden mellem Jorden og Mars komme helt ned p\u00e5 ca. 56 millioner kilometer, medens en opposition n\u00e6r aphel vil medf\u00f8re en afstand p\u00e5 lidt over 100 millioner kilometer. Da oppositionerne indtr\u00e6ffer med et st\u00f8rre interval end et mars\u00e5r, vil de blive forskudt rundt langs marsbanen, s\u00e5ledes at de gunstige oppositioner n\u00e6r perihel indtr\u00e6ffer med 15 eller 17 \u00e5rs mellemrum. De kommende seks oppositioner bliver alle med st\u00f8rre afstand til Mars end her i 2020. N\u00e6ste gang Mars kommer t\u00e6ttere p\u00e5, bliver f\u00f8rst i september 2035.<\/span><\/p>\n

\"\"Marsoppositioner 2012-2025. De indsatte billeder af Mars i \u00f8verste venstre hj\u00f8rne viser, hvor stor forskel der er p\u00e5 Mars\u2019 tilsyneladende diameter under en gunstig og en ugunstig opposition.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Det ligger s\u00e5dan, at marsbanens orientering i Solsystemet medf\u00f8rer, at dens position ved perihel i \u00f8jeblikket ligger ved 336\u00b0 p\u00e5 Ekliptika, hvilket man p\u00e5 stjernekortet ser, befinder sig i Vandmanden. Jorden passerer dette punkt sidst i august, og som man hurtigt kan regne ud, vil disse gunstige oppositioner, hvor marsskiven opn\u00e5r en tilsyneladende maximumdiameter i n\u00e6rheden af 25″, finde sted n\u00e5r planeten befinder sig et godt stykke syd for himlens \u00e6kvator og derfor ikke kommer s\u00e6rlig h\u00f8jt over horizonten set fra nordlige breddegrader.<\/span><\/p>\n

Det modsatte er tilf\u00e6ldet ved apheloppositionerne, som finder sted i februar. P\u00e5 dette tidspunkt befinder Mars sig i L\u00f8ven, alts\u00e5 h\u00f8jt over horizonten og dermed under langt bedre observationsbetingelser. Til geng\u00e6ld er afstanden mellem Jorden og Mars meget st\u00f8rre, s\u00e5 Mars\u2019 tilsyneladende diameter bliver ikke mere end ca. 14″. Under konjunktionen, dvs. n\u00e5r Mars st\u00e5r p\u00e5 den modsatte side af Solen, kan afstanden mellem den og Jorden komme helt op p\u00e5 401 millioner kilometer. I en s\u00e5dan afstand ses Mars\u2019 skive kun under en vinkel p\u00e5 ca. 3\u00bd\u201d.<\/span><\/p>\n

\"\"Mars\u2019 varierende st\u00f8rrelse set fra Jorden.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Selv om oppositionen f\u00f8rst finder sted den 13. oktober, er afstanden mellem Mars og Jorden p\u00e5 grund af marsbanens ellipseform mindst den 6. oktober. Afstanden er p\u00e5 dette tidspunkt 62.069.571 kilometer, og Mars\u2019 lysstyrke er steget til mag. \u00f72,6. Marsskiven ses under en vinkel p\u00e5 22,6\u201d, og n\u00e5r oppositionen finder sted en uge senere, er afstanden kun blevet en anelse st\u00f8rre, s\u00e5 man skal se meget godt efter for at bem\u00e6rke, at marsskivens tilsyneladende diameter er svundet til 22,4\u201d. Lysstyrken vil ligge p\u00e5 mag. \u00f72,6 mellem 5. og 16. oktober, og det er kun 0,2 st\u00f8rrelsesklasse mindre end i 2018.<\/span><\/p>\n

Faktisk har Mars v\u00e6ret klarere end himlens klareste stjerne, Sirius i Store Hund, siden midt i august, og f\u00f8rst den 20. november overstr\u00e5ler Sirius med sin mag. \u00f71,46 igen Mars. Mars overstr\u00e5ler endda Jupiter, hvis lystyrke i l\u00f8bet af oktober aftager fra mag. \u00f72,4 til mag. \u00f72,2. Jupiter g\u00e5r dog tidligt ned i oktober og kan kun ses lavt p\u00e5 himlen mod sydvest indtil et par timer efter solnedgang. Derudover befinder Mars sig i Fiskene, som er et relativt stjernefattigt omr\u00e5de uden klare stjerner. Den n\u00e6rmeste stjerne af 1. st\u00f8rrelsesklasse er den r\u00f8de k\u00e6mpe Aldebaran i Tyren, som ligger 50\u00b0 fra Mars, s\u00e5 b\u00e5de lysstyrken og is\u00e6r den udpr\u00e6gede r\u00f8de farve vil tiltr\u00e6kke opm\u00e6rksomheden for enhver, som blot kaster et tilf\u00e6ldigt blik p\u00e5 himlen.<\/span><\/p>\n

Marsoppositioner indtr\u00e6ffer gennemsnitlig med 2 \u00e5r og 2 m\u00e5neders mellemrum. Det meste af denne tid er Mars for langt v\u00e6k og for lille til at man kan se de skiftevis m\u00f8rke og lyse overfladetr\u00e6k, medmindre man r\u00e5der over avanceret udstyr. Normalt er betingelserne kun gode par m\u00e5neder omkring oppositionerne og naturligvis specielt i forbindelse med de gunstige oppositioner. Da Schiaparelli \u201dopdagede\u201d marskanalerne i 1877, var det netop under en s\u00e6rlig gunstig opposition, og det var ligeledes under samme opposition i august 1877, at Asaph Hall opdagede Mars\u2019 to sm\u00e5 m\u00e5ner ved hj\u00e6lp af 26 tommers refraktoren p\u00e5 US Naval Observatory. Til sammenligning var Schiaparellis teleskop 8,05 tommer.<\/span><\/p>\n

Jorden roterer som bekendt omkring sin akse p\u00e5 24 timer. I virkelighedens tager det kun 23 timer og 56 minutter i forhold til retningen mod stjernerne, men vi indretter jo vores tid efter Solen, og da Jorden i l\u00f8bet af et d\u00f8gn bev\u00e6ger sig 1\u00b0 l\u00e6ngere frem i sin bane, mangler denne ene grad, f\u00f8r et bestemt sted p\u00e5 jordoverfladen igen vender mod Solen, og det tager 4 minutter at dreje en grad. Bem\u00e6rk at v\u00e6rdierne 1\u00b0 og 4 minutter er afrundede v\u00e6rdier. Sammenspillet mellem Jordens rotation omkring sin akse og dens kredsl\u00f8b om Solen er langt mere kompliceret, bl.a. fordi Jorden ikke bev\u00e6ger sig med samme hastighed hele tiden pga. den ellipseformede bane. Desuden tager det ikke n\u00f8jagtigt et \u00e5r, dvs. 365 d\u00f8gn, for en omkredsning af Solen, men derimod 365,2422 d\u00f8gn. Ligeledes kommer den ikke 1\u00b0 l\u00e6ngere frem i sin bane pr. d\u00f8gn, idet det gennemsnitligt drejer sig om 0,9856\u00b0.<\/span><\/p>\n

Mars bruger 24 timer og 36 minutter til en rotation om sin akse. Det er s\u00e5ledes n\u00e6sten samme hastighed som Jorden, og det indeb\u00e6rer da ogs\u00e5, at s\u00e5fremt man iagttager Mars gennem et teleskop p\u00e5 samme tidspunkt hver nat, vil Mars vende n\u00e6sten samme side ned mod Jorden. Men dog kun n\u00e6sten, for Mars synes at have roteret bagl\u00e6ns i forhold til aftenen i forvejen.<\/span><\/p>\n

\"\"Mars p\u00e5 samme tidspunkt tre aftener i tr\u00e6k. Den r\u00f8de cirkel er det omr\u00e5de af Mars, som vender direkte ned mod Jorden det p\u00e5g\u00e6ldende tidspunkt.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I l\u00f8bet af natten bringer rotationen nye omr\u00e5der af Mars frem p\u00e5 den side, som vender ned mod Jorden. Et par af de lettest genkendelige er den m\u00f8rke Syrtis Major og det lyse Hellas, og dette nyttige interaktive kort<\/a><\/strong> viser, hvilken side af Mars man kan se p\u00e5 et givet tidspunkt. De m\u00f8rke og lyse omr\u00e5der samt polarkappen kan ses i et godt teleskop med en forst\u00f8rrelse p\u00e5 100\u00d7 – medmindre Mars bliver indhyllet i en global st\u00f8vstorm, som det var tilf\u00e6ldet op til og under oppositionen i 2018. Det var denne storm<\/a><\/strong>, som bet\u00f8d endeligt farvel til marsroveren Opportunity, hvis solpaneler blev d\u00e6kket af s\u00e5 meget st\u00f8v, at de ikke l\u00e6ngere kunne forsyne roverens instrumenter med tilstr\u00e6kkelig energi.<\/span><\/p>\n

Udover Mars har Solsystemet 7 andre store planeter, heri inkluderet Jorden. Bortset fra en enkelt kan de alle ses i oktober. Undtagelsen er Merkur, som opn\u00e5r st\u00f8rst \u00f8stlig elongation den 1. oktober. Vinkelafstanden til Solen p\u00e5 25,8\u00b0 er \u00e5rets st\u00f8rste, s\u00e5 umiddelbart skulle man tro, at Merkur vil v\u00e6re nem at finde i tusm\u00f8rket p\u00e5 aftenhimlen. Det ligger imidlertid s\u00e5dan, at Ekliptika ligger meget fladt mod horisonten om aftenen i efter\u00e5rsm\u00e5nederne, og da Merkur den 1. oktober yderligere befinder sig 3\u00b0 under Ekliptika, st\u00e5r den kun 1\u00bd\u00b0 over horisonten ved solnedgang og g\u00e5r ned mindre end et kvarter efter Solen. Den kan s\u00e5ledes ikke ses fra danske breddegrader, medens det syd for \u00c6kvator vil v\u00e6re \u00e5rets bedste mulighed.<\/span><\/p>\n

\"\"Merkur den 1. oktober ved solnedgang. Den skr\u00e5 linje er Ekliptika. Bem\u00e6rk at Solens st\u00f8rrelse er overdrevet.<\/span><\/strong><\/h5>\n

N\u00e6ste planet i r\u00e6kkef\u00f8lge regnet fra Solen er Venus. I begyndelsen af oktober st\u00e5r den op 4 timer f\u00f8r Solen, dvs. ved 03:20 tiden. Hvis man har en fri horisont i \u00f8stlig retning, bliver Venus med sin lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f74,1 synlig allerede f\u00e5 minutter efter opgangen. Det kniber lidt mere med at se L\u00f8vens klareste stjerne Regulus, som med en lysstyrke p\u00e5 mag. 1,5 befinder sig godt 2\u00b0 under Venus. Venus bev\u00e6ger sig hurtigt blandt baggrundsstjer-nerne, s\u00e5 de f\u00f8lgende to morgener bliver afstanden mindre, og den er mindst den 3., hvor Venus har passeret Regulus og st\u00e5r 10\u2019 lavere. Det svarer til \u2153 af M\u00e5nens diameter, og apropos M\u00e5nen st\u00e5r det tynde segl p\u00e5 den aftagende m\u00e5ne 3\u00b0 til venstre for Venus om morgenen den 14. oktober.<\/span><\/p>\n

Jorden er den n\u00e6ste i r\u00e6kken. Den og Venus kaldes nogle gange s\u00f8sterplaneter, fordi de begge er klippeplaneter med en fast overflade, og desuden er de n\u00e6sten lige store. Det er dog ogs\u00e5 den eneste lighed, for temperaturen p\u00e5 Venus\u2019 overflade ligger i gennemsnit p\u00e5 omkring 460\u00b0C, og atmosf\u00e6retrykket er 92 gange h\u00f8jere end p\u00e5 Jorden. Det svarer til det tryk, man finder 900 meter under havets overflade. Atmosf\u00e6ren best\u00e5r af 96% kuldioxid, og i den \u00f8verste del ligger et lag af svovlsyreskyer, som fuldst\u00e6ndig indhyller planeten og g\u00f8r det umuligt at se dens overflade udefra. Vi kan ikke umiddelbart se Jorden p\u00e5 lang afstand som et astronomisk objekt, men som nedenst\u00e5ende billede viser, kan det alligevel lade sig g\u00f8re. Billedet er optaget af The High Resolution Imaging Science Experiment (HiRISE) kamera p\u00e5 NASA’s Mars Reconnaissance Orbiter den 20. november 2016. Afstanden til Jorden og M\u00e5nen var p\u00e5 optagelsestidspunktet 205 millioner kilometer.<\/span><\/p>\n

\"\"Den r\u00f8dlige aftegning i midten ved terminatoren er Australien.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Jupiter bliver synlig en times tid efter solnedgang. Dens lysstyrke bliver normalt kun overg\u00e5et af Venus og M\u00e5nen, men som n\u00e6vnt under omtalen af Mars, indtager den kun 4. pladsen i denne m\u00e5ned. Set gennem et teleskop overg\u00e5r den dog Mars, for med en tilsyneladende st\u00f8rrelse p\u00e5 40\u201d, sp\u00e6nder den over n\u00e6sten den dobbelte diameter.<\/span><\/p>\n

\"\"Sammenligning mellem den tilsyneladende st\u00f8rrelse p\u00e5 Mars, Jupiter og Saturn midt i oktober.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Jupiters st\u00f8rrelse svinder ganske lidt i l\u00f8bet af m\u00e5neden p\u00e5 grund af den for\u00f8gede afstand til Jorden, men ikke mere end at de to m\u00f8rke skyb\u00e6lter langs planetens \u00e6kvator tydeligt kan ses i selv et beskedent teleskop. N\u00e5r Jupiter st\u00e5r h\u00f8jest p\u00e5 himlen mod syd, kan nogle af de svagere skyb\u00e6lter og den store r\u00f8de plet ogs\u00e5 ses, n\u00e5r der er gode observations-forhold. Det samme er naturligvis g\u00e6ldende for de fire store m\u00e5ner, som endda kun kr\u00e6ver et instrument med beskeden forst\u00f8rrelse. Desv\u00e6rre g\u00e5r Jupiter tidligt ned, s\u00e5 der er kun f\u00e5 timer til r\u00e5dighed, n\u00e5r man vil f\u00f8lge, hvordan m\u00e5nerne i l\u00f8bet af kort tid<\/a><\/strong> skifter indbyrdes position i forhold til hinanden, medens de kredser om planeten. Ved m\u00e5nedens udgang kulminerer Jupiter allerede omkring kl. 17 og g\u00e5r ned godt 3\u00bd time senere.<\/span><\/p>\n

Saturn st\u00e5r t\u00e6t p\u00e5 Jupiter. Kun 7\u00b0 skiller de to planeter og afstanden bliver tilmed formindsket med 2\u00b0 i l\u00f8bet af m\u00e5neden. Det skyldes, at begge planeter har overst\u00e5et deres oppositionssl\u00f8jfe og bev\u00e6ger sig mod \u00f8st, men da Jupiter har mest fart p\u00e5, indhenter den gradvist den langsommere Saturn.<\/span><\/p>\n

\"\"Jupiters og Saturns bev\u00e6gelse i oktober. Som det ses, st\u00e5r de lavt p\u00e5 himlen i Skytten, men den \u00f8stg\u00e5ende bev\u00e6gelse f\u00f8rer dem i de kommende \u00e5r op p\u00e5 h\u00f8jere deklinationer, s\u00e5 observationsforholdene fra danske breddegrader bliver v\u00e6sentligt forbedret.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Uranus n\u00e5r lige netop at komme i opposition i denne m\u00e5ned, idet den st\u00e5r modsat Solen den 31. oktober. Uheldigvis er der fuldm\u00e5ne netop denne dag, og da den st\u00e6rktlysende m\u00e5ne befinder sig kun 5\u00b0 fra Uranus, kan det v\u00e6re sv\u00e6rt at se planeten p\u00e5 mag. 5,7. Uranus kan naturligvis ses hele m\u00e5neden, blot ikke med det blotte \u00f8je, men en almindelig prismekikkert er tilstr\u00e6kkelig. Det er dog ikke muligt at se den lille skive, som kun sp\u00e6nder over 4\u201d. Hertil kr\u00e6ves en v\u00e6sentligt h\u00f8jere forst\u00f8rrelse. Uranus befinder sig i et forholdsvist stjernefattigt omr\u00e5de i V\u00e6dderen. Den n\u00e6rmeste klare stjerne er 29 Ari p\u00e5 mag. 6. Uranus befinder sig 1,2\u00b0 vest for 29 Ari, og da den bev\u00e6ger sig retrogradt, er afstanden for\u00f8get til 2,3\u00b0 under oppositionen. Et detaljeret kort over omr\u00e5det kan ses under omtalen af stjernehimlen i september<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

Fuldm\u00e5nen den 31. er for \u00f8vrigt 2. gang, der er fuldm\u00e5ne i oktober, idet der ogs\u00e5 var fuldm\u00e5ne den 1. oktober. Dette er dog ikke us\u00e6dvanligt, idet der gennemsnitlig er 29\u00bd d\u00f8gn mellem hver fuldm\u00e5ne, og da oktober har 31 dage, er der rigeligt med dage til r\u00e5dighed for en hel cyklus. Senest der var to fuldm\u00e5ner i samme m\u00e5ned var i marts 2018. I USA kaldes den 2. fuldm\u00e5ne i en m\u00e5ned for Blue Moon. Samme tradition har vi ikke i Danmark med at navngive de forskellige fuldm\u00e5ner. N\u00e5r amerikanerne bruger udtrykket Once in blue moon som betegnelse for noget, som sker meget sj\u00e6ldent, er det en mild overdrivelse. Der er to fuldm\u00e5ner i samme m\u00e5ned med ca. 30 m\u00e5neders mellemrum.<\/span><\/p>\n

Et forhold som formodentlig undg\u00e5r den popul\u00e6re presse er, at fuldm\u00e5nen den 31. oktober falder samtidig med, at afstanden mellem Jorden og M\u00e5nen er st\u00f8rst mulig. Fuldm\u00e5nen vil derfor se mindre ud end normalt, men dette er ikke n\u00e6r s\u00e5 interessant for den sensations-hungrende presse, som opfandt udtrykket Superm\u00e5ne, hvilket if\u00f8lge pressen forekommer, n\u00e5r M\u00e5nen er t\u00e6ttest p\u00e5 Jorden og derfor ser st\u00f8rre ud end normalt. F\u00f8rste gang den undrende l\u00e6serskare h\u00f8rte om Superm\u00e5nen var i 1979. Pressen havde f\u00e5et nys om, at M\u00e5nen ville komme s\u00e6rlig t\u00e6t p\u00e5 Jorden og derfor se meget stor ud, ja den blev endda betegnet som k\u00e6mpestor.<\/span><\/p>\n

Afstanden mellem M\u00e5nen og Jorden varierer mellem 406700 kilometer og 356400 kilometer, og M\u00e5nens tilsyneladende st\u00f8rrelse varierer naturligvis i takt med at, afstanden bliver st\u00f8rre eller mindre. Det drejer sig imidlertid kun om ganske f\u00e5 bueminutter, hvilket er s\u00e5 lidt, at man ikke bem\u00e6rker nogen forskel. Derudover lyser den lidt mindre m\u00e5ne knap s\u00e5 meget, som n\u00e5r den er st\u00f8rst, men det drejer sig kun om \u00bc st\u00f8rrelsesklasse, s\u00e5 ogs\u00e5 dette forbig\u00e5r opm\u00e6rksomheden, is\u00e6r fordi der jo g\u00e5r en m\u00e5ned mellem hver fuldm\u00e5ne, og der g\u00e5r \u00bd \u00e5r mellem superm\u00e5ne og mikrom\u00e5ne. Da man naturligvis ikke kan se b\u00e5de den store og den lille m\u00e5ne samtidig, har man intet sammenligningsgrundlag.<\/span><\/p>\n

Det pr\u00e6cise tidspunkt for fuldm\u00e5nen er den 31. oktober kl. 15:51:29, og M\u00e5nen befinder sig p\u00e5 dette tidspunkt i en afstand 405290 kilometer. M\u00e5nen st\u00e5r op nogle minutter efter kl. 17, s\u00e5 pr\u00f8v at se, om der er nogen forskel at spore. Faktisk vil man bem\u00e6rke, at M\u00e5nen ser st\u00f8rre ud end normalt, men det skyldes en helt anden \u00e5rsag, nemlig m\u00e5neillusionen<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

\"\"Superm\u00e5ne vs. mikrom\u00e5ne.<\/span><\/strong><\/h5>\n

M\u00e5nen burde v\u00e6re omtalt sammen med Jorden og ikke mellem Uranus og Solsystemets yderste planet, som vi er n\u00e5et til nu. Ligesom Uranus kan Neptun ikke ses med det blotte \u00f8je. Med en lysstyrke p\u00e5 mag. 5,7 ligger Uranus dog indenfor den teoretiske gr\u00e6nsev\u00e6rdi, men det kr\u00e6ver et godt syn, et godt kendskab til stjernehimlen og et helt m\u00f8rkt observa-tionssted. For Neptuns vedkommende er det blotte \u00f8je helt udelukket, da den har en lysstyrke p\u00e5 mag. 7,8. Til geng\u00e6ld er den godt placeret i forhold til baggrundsstjernerne, idet den i begyndelsen af oktober befinder sig midt mellem to stjerner af 6. st\u00f8rrelses-klasse i Vandmanden. Disse to stjerner ligger 1\u00bd\u00b0 \u00f8st for \u03c6 Aqr p\u00e5 mag. 4. Et s\u00f8gekort til omr\u00e5det kan findes under omtalen af stjernehimlen i september<\/a><\/strong>, og nedenst\u00e5ende kort zoomer yderligere ind p\u00e5 omr\u00e5det. De to pile viser Neptuns position den 1. og den 31. oktober, og da Neptun bev\u00e6ger sig retrogradt, dvs. mod h\u00f8jre, kommer den godt \u00bd\u00b0 t\u00e6ttere p\u00e5 \u03c6 Aqr i l\u00f8bet af m\u00e5neden. Lysstyrken p\u00e5 mag. 7,8 ligger inden for gr\u00e6nsen for en god prismekikkert, men kun et teleskop med en forst\u00f8rrelse p\u00e5 150\u00d7-200\u00d7 afsl\u00f8rer den stjernelignende prik som en svagt bl\u00e5lig planet med en udstr\u00e6kning p\u00e5 blot 2\u201d.<\/span><\/p>\n

\"\"Neptun i oktober 2020. Den svage stjerne p\u00e5 mag. 8,7 passeres den 19. oktober i en afstand p\u00e5 et par bueminutter.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Der blev tidligere kort omtalt to r\u00f8de k\u00e6mper: Betelgeuze i Orion og Aldebaran i Tyren. De er begge s\u00e5 lysst\u00e6rke, at de tilh\u00f8rer nattehimlens klareste stjerner, medens en tredje r\u00f8d k\u00e6mpe i samme omr\u00e5de af himlen ikke g\u00f8r sig bem\u00e6rket ved sin lysstyrke men af en helt anden grund. Denne r\u00f8de k\u00e6mpe befinder sig i et stjernebillede, som ligeledes ikke g\u00f8r sig s\u00e6rlig bem\u00e6rket, og det til trods for, at det som himlens fjerdest\u00f8rste stjernebillede spiller en vigtig rolle i det gr\u00e6ske sagn om Andromeda og Perseus. Det drejer sig om s\u00f8uhyret Cetus, som p\u00e5 dansk kendes under det mere fredelige navn Hvalen. Cetus blev visualiseret af gr\u00e6kerne som et hybridt v\u00e6sen med store k\u00e6ber, forben fra et landdyr og en sk\u00e6llet krop, der snoede sig som en s\u00f8slange. Derfor er Cetus gengivet p\u00e5 de gamle stjernekort som et h\u00f8jst besynderligt v\u00e6sen.<\/span><\/p>\n

\"\"Cetus, Uranias Mirror 1824.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"De seks mytologiske figurer i Andromedasagnet.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Selv om Hvalen s\u00e5ledes stammer helt tilbage fra de originale antikke 48 stjernebilleder, forblev en enkelt stjerne ubem\u00e6rket. \u00c5rsagen hertil er, at den ikke altid er synlig for det blotte \u00f8je. Den blev f\u00f8rst bem\u00e6rket i 1596 af en elev af Tycho Brahe, den hollandske astronom David Fabricius, som troede, at der var tale om en nova. I 1603 kom den med i Beyers stjernekatalog, hvor den fik det gr\u00e6ske bogstav \u03bf (Omicron). Den f\u00f8rste sikre iagttagelse af, at det var den samme stjerne, der varierede i lysstyrke, tilskrives friseren Johann Holwarda, der i 1638 bestemte pulsationens periode til 11 m\u00e5neder. I 1662 gav den polske astronom Johannes Hevelius den det navn, den kendes under i dag, nemlig Mira \u2013 den vidunderlige.<\/span><\/p>\n

Mira er prototypen<\/a><\/strong> p\u00e5 en gruppe langperiodiske r\u00f8de k\u00e6mper, hvis periode varer omkring et \u00e5r. I Miras tilf\u00e6lde er perioden 332 dage, hvorunder den kan variere mellem mag. 2 og mag. 10. En lyskurve viser, at lysstyrken stiger hurtigt, medens det g\u00e5r langsommere mod minimum.<\/span><\/p>\n

\"\"Miras lyskurve. De manglende data skyldes, at Solen p\u00e5 dette tidspunkt stod for t\u00e6t p\u00e5 omr\u00e5det.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Mira-stjerner er r\u00f8de k\u00e6mpestjerner, og variationen i lysstyrke skyldes pulsationer i stjernen, hvorved dens fysiske egenskaber s\u00e5som temperatur, farve, radius og lysstyrke \u00e6ndrer sig. Mira-stjerner er typisk meget gamle; Mira selv angives til at v\u00e6re 9 milliarder \u00e5r gammel. Den er s\u00e5ledes n\u00e6r det tidspunkt, hvor brinten i dens centrum er opbrugt, og forbr\u00e6ndingen af helium skal til at starte. Mira vejer ca. det samme som Solen, men er 400 gange st\u00f8rre, s\u00e5 den har en meget lav massefylde. Massen kan bestemmes, fordi Mira har en ledsagerstjerne \u2013 en hvid dv\u00e6rg \u2013 om end usikkerheden p\u00e5 massebestemmelsen er stor, fordi oml\u00f8bstiden er meget lang og dermed usikker at bestemme. Temperaturen varierer mellem 2200 og 2800 grader celsius, s\u00e5 det er en meget kold stjerne. Farven er orange, og det p\u00e5st\u00e5s, at man kan se visuelt, at den bliver r\u00f8dere omkring lysstyrkens minimum. Afstanden er lidt usikker. Nogle kilder siger ca. 300 lys\u00e5r, medens andre siger omkring 420 lys\u00e5r. S\u00e5fremt sidstn\u00e6vnte er korrekt, ser vi lige nu det lys, stjernen udsendte omkring den tid, hvor David Fabricius for f\u00f8rste gang observerede Mira i 1596.<\/span><\/p>\n

Miras seneste maksimum var i december 2019, og det forventes, at n\u00e6ste maksimum forekommer omkring slutningen af september\/begyndelsen af oktober 2020. I begyndelsen af oktober st\u00e5r Mira op omkring kl. 21. Den st\u00e5r t\u00e6t p\u00e5 himlens \u00e6kvator og st\u00e5r derfor op mod \u00f8st, men det er n\u00f8dvendigt at vente nogle timer, indtil omr\u00e5det er kommet h\u00f8jere op p\u00e5 himlen.<\/span><\/p>\n

\"\"Mira er forholdsvis nem at finde med udgangspunkt i Fiskene. Fiskene ligger under Pegasusfirkanten og best\u00e5r af en lang r\u00e6kke svage stjerner, som danner en trekant, hvis spids er \u03b1 Psc, dvs. stjerne-billedets klareste stjerne. Mira befinder sig 7\u00b0 syd for \u03b1 Psc. Derudover kan Mars bruges som udgangspunkt, idet den st\u00e5r t\u00e6t p\u00e5 \u03b1 Psc i oktober.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Lysstyrken kan bestemmes ved sammenligning med nogle af de omkringliggende stjerner. En prismekikkert er en stor hj\u00e6lp, specielt n\u00e5r lysstyrken er lav. Hvor klar Mira bliver i 2020 er usikkert, idet maksimumslysstyrken varierer fra gang til gang. Der er registreret lysstyrker helt op til mag. 2, medens den andre gange har v\u00e6ret s\u00e5 lav som mag. 5. Minimumslysstyrken varierer knap s\u00e5 meget og har historisk typisk ligget mellem mag. 8,6 og mag. 10. Under alle omst\u00e6ndigheder er Mira ikke synlig for det blotte \u00f8je i perioden omkring minimum.<\/span><\/p>\n

\"\"Mira med omkringliggende sammenligningsstjerner. Numrene refererer til stjernernes lysstyrke uden decimalkomma.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Meteorsv\u00e6rmen Orioniderne har maksimum natten mellem den 20. og 21. oktober. Den tiltagende m\u00e5ne g\u00e5r ned inden radianten i den \u00f8verste del af Orion st\u00e5r op, hvilket betyder, at der er gode observationsbetingelser her i 2020. ZHR<\/a><\/strong> ligger normalt p\u00e5 omkring 20, men i lighed med alle andre meteorsv\u00e6rme g\u00e6lder, at denne v\u00e6rdi kun forekommer under helt ideelle betingelser. Man m\u00e5 derfor altid forvente et v\u00e6sentligt lavere antal meteorer. Orioniderne bev\u00e6ger sig meget hurtigt. St\u00f8vpartiklerne rammer Jordens atmosf\u00e6re med en hastighed p\u00e5 omkring 66 kilometer i sekundet, hvilket betyder, at de br\u00e6nder op og fordamper fuldst\u00e6ndig i l\u00f8bet af ganske f\u00e5 sekunder. En s\u00e6rlig karakteristisk egenskab ved Orioniderne er, at der ofte forekommer en eftergl\u00f8d, som bliver st\u00e5ende p\u00e5 himlen i et stykke tid efter, at selve meteoret er forsvundet.<\/span><\/p>\n

Orionidernes ophavskomet er Halleys komet, som desuden ogs\u00e5 er ophavskomet til Eta Aquariderne i maj. Orionidernes radiant ligger i den nordlige del af Orion over den r\u00f8de Betelgeuze og kommer s\u00e5ledes til syne omkring midnat, men det er bedst at vente endnu et par timer, til den er kommet h\u00f8jere op p\u00e5 himlen. Meteorerne forekommer over hele himlen, og de iagttages bedst, s\u00e5fremt man ikke ser direkte mod radianten, fordi de da bev\u00e6ger sig et l\u00e6ngere stykke hen over himlen og dermed tr\u00e6kker et l\u00e6ngere spor, end n\u00e5r de har retning direkte fra radianten til iagttageren. S\u00e5fremt der skulle v\u00e6re overskyet p\u00e5 maksimumsnatten, er der ikke grund til at fortvivle. I n\u00e6tterne f\u00f8r og efter maksimum er raten ofte n\u00e6sten lige s\u00e5 h\u00f8j som under selve maksimum, idet Orioniderne er en bred sv\u00e6rm, som har for\u00f8get aktivitet i en uges tid omkring maksimum.<\/span><\/p>\n

\"\"Orion kulminerer kl. 05 om morgenen midt i oktober. Orionidernes radiant st\u00e5r s\u00e5ledes h\u00f8jest p\u00e5 himlen p\u00e5 dette tidspunkt, hvilket dermed er det mest optimale tidspunkt til at iagttage meteorerne.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Husk at sommertiden<\/a><\/strong> slutter natten mellem l\u00f8rdag den 24. og s\u00f8ndag den 25. Kl. 03 skal uret s\u00e6ttes \u00e9n time tilbage til kl. 02.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/span><\/p>\n

M\u00e5nens aktuelle fase fra time til time kan ses via dette link<\/a><\/strong>:<\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i oktober 2020 Les Tr\u00e8s Riches Heures du duc de Berry, Octobre. Den mest bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige forudsigelige astronomiske begivenhed i denne m\u00e5ned er marsoppositionen midt p\u00e5 m\u00e5neden. Med forudsigelig tages der h\u00f8jde for, at der kan ske en uforudsigelig begivenhed. … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":2010,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-1876","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1876","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1876"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1876\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2912,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1876\/revisions\/2912"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1876"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}