{"id":1901,"date":"2020-09-26T16:10:35","date_gmt":"2020-09-26T15:10:35","guid":{"rendered":"http:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=1901"},"modified":"2025-01-01T19:36:38","modified_gmt":"2025-01-01T18:36:38","slug":"stjernehimlen-i-november-2020","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=1901","title":{"rendered":"Stjernehimlen i november 2020"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i november 2020<\/span><\/strong><\/p>\n

\"\"Les Tr\u00e8s Riches Heures du duc de Berry, Novembre.<\/span><\/strong><\/h5>\n

November er if\u00f8lge kalenderen \u00e5rets sidste efter\u00e5rsm\u00e5ned. Det kan da ogs\u00e5 tydeligt ses, at de tre vinterm\u00e5neder st\u00e5r for d\u00f8ren, for efter at have stillet urene om fra sommertid til normaltid<\/a><\/strong> den sidste s\u00f8ndag i oktober, kan vi konstatere, at nattem\u00f8rket allerede s\u00e6nker sig sidst p\u00e5 eftermiddagen. Solen g\u00e5r ned kl. 16:40 den 1. november, og den st\u00e5r f\u00f8rst op igen kl. 07:25 den f\u00f8lgende morgen. Den sidste dag i november er de tilsvarende tids-punkter henholdsvis kl. 15:53 og kl. 08:22 (solopgangen den 1. december). Nattem\u00f8rket varer derfor mange timer, og slutningen af efter\u00e5ret er s\u00e5ledes en god s\u00e6son til at l\u00e6re stjernehimlen<\/a><\/strong> at kende. Om aftenen st\u00e5r sommerens stjernebilleder fortsat h\u00f8jt p\u00e5 himlen, i l\u00f8bet af natten kommer vinterstjernebillederne op over horisonten, og inden daggry begynder for\u00e5rets stjernebilleder s\u00e5 sm\u00e5t at melde deres ankomst.<\/span><\/p>\n

Der er 8 store planeter i Solsystemet. I november kan de 7 af dem ses i de m\u00f8rke timer, medens den 8. kan ses hele d\u00f8gnet. Hvis nogen er i tvivl, er sidstn\u00e6vnte naturligvis Jorden, som indtil for blot 4-500 \u00e5r siden blev betragtet som Universets urokkelige midtpunkt.<\/span><\/p>\n

\"\"Solsystemets 8 st\u00f8rste planeter.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Her en m\u00e5nedstid efter oppositionen kan Mars fortsat ses stort set hele natten. Jupiter og Saturn kan i mods\u00e6tning hertil efterh\u00e5nden kun se i nogle f\u00e5 timer p\u00e5 aftenhimlen, medens Merkur og Venus begge skal findes p\u00e5 morgenhimlen. De to sidste, Uranus og Neptun, kan ligeledes ses det meste af natten, hvilket imidlertid kr\u00e6ver lidt mere end et tilf\u00e6ldigt kig p\u00e5 himlen, idet de ikke kan ses med det blotte \u00f8je.<\/span><\/p>\n

Som n\u00e6vnt er Jupiter og Saturn ved at synge p\u00e5 sidste vers. De st\u00e5r nogle f\u00e5 grader fra hinanden i Skytten, og i begyndelsen af m\u00e5neden g\u00e5r de ned inden kl. 21. Afstanden mellem dem er 5\u00b0, og eftersom Jupiter kredser omkring Solen i den halve afstand af Saturn, bev\u00e6ger den sig ogs\u00e5 hurtigst blandt baggrundsstjernerne, s\u00e5 i l\u00f8bet af m\u00e5neden bliver afstanden reduceret til 2\u00bd\u00b0. Ved m\u00e5nedens udgang g\u00e5r de to planeter ned kort tid efter kl. 19, men da Solen sidst i november g\u00e5r ned inden kl. 16, er der alligevel nogle timer til r\u00e5dighed. Det g\u00e6lder om at v\u00e6re ude s\u00e5 snart tusm\u00f8rket<\/a><\/strong> er ved at v\u00e6re overst\u00e5et, for jo l\u00e6ngere tid der g\u00e5r, jo lavere st\u00e5r planeterne med dertil d\u00e5rlige observations-forhold<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

\"\"Jupiter og Saturn kl. 18. den 1. november.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Jupiter og Saturn kl. 18. den 30. november.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Jupiters lysstyrke falder i l\u00f8bet af november um\u00e6rkbart fra mag. \u00f72,2 til mag. \u00f72,1. I samme tidsrum svinder dens udstr\u00e6kning fra 37\u201d til 34\u201d, hvilket alt sammen skyldes, at afstanden mellem den og Jorden bliver st\u00f8rre i m\u00e5nedens l\u00f8b. Det er dog stadig uproblematisk at se dens fire store m\u00e5ner, selv om det er begr\u00e6nset, hvor mange af de forskellige f\u00e6nomener, som f.eks. form\u00f8rkelser og transitter<\/a><\/strong>, der kan n\u00e5 at ske i l\u00f8bet af de f\u00e5 timer, man har til r\u00e5dighed.<\/span><\/p>\n

Med en lysstyrke p\u00e5 mag. 0,6 er Saturn v\u00e6sentligt svagere end Jupiter. Jupiter og Saturn er sammenlignelige i st\u00f8rrelse, idet Jupiter har en diameter p\u00e5 142984 kilometer, medens Saturns er 120536 kilometer, s\u00e5 den svagere lysstyrke skyldes prim\u00e6rt, at ringplanetens afstand fra Solen er dobbelt s\u00e5 stor som Jupiters, og gennem et teleskop sp\u00e6nder dens skive da ogs\u00e5 kun over 16\u201d. Hertil skal dog l\u00e6gges Saturns ring, som her i 2020 er nem at se, fordi dens h\u00e6ldningsgrad i forhold til synsretningen fra Jorden er 22\u00b0. I l\u00f8bet af de kommende \u00e5r bliver h\u00e6ldningen mindre, indtil vi i 2025 ser ringen lige fra kanten, og da den kun er nogle f\u00e5 kilometer tyk, forsvinder den i en kort periode ud af syne.<\/span><\/p>\n

\"\"Ringenes h\u00e6ldning i 2018-2025.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I begyndelsen af november har Mars en lystyrke sammenlignelig med Jupiters, idet den r\u00f8de planet lyser med mag. \u00f72,1. Lysstyrken aftager imidlertid hurtigt, idet afstanden mellem Mars og Jorden bliver st\u00f8rre, og inden m\u00e5nedens udgang er den svundet til mag. \u00f71,1. Samtidig svinder dens udstr\u00e6kning fra 20\u201d til 15\u201d. Skiven er i hele november dog fortsat lige s\u00e5 stor som under de mest ugunstigste oppositioner, og det varer indtil 2033, f\u00f8r den igen overstiger 20\u201d.<\/span><\/p>\n

\"\"Mars\u2019 st\u00f8rrelse 1. og 30 november.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Neptun er ikke synlig for det blotte \u00f8je. Dens lystyrke er mag. 8, hvilket dog er indenfor r\u00e6kkevidde af en god prismekikkert, og da Solsystemets yderste planet samtidig befinder sig indenfor 1\u00b0 fra \u03c6 (Phi) Aqr p\u00e5 mag. 4, er det forholdsvis nemt at identificere den fjerne planet, som en svag \u2019stjerne\u2019, der i l\u00f8bet af november bev\u00e6ger sig nogle f\u00e5 buesekunder n\u00e6rmere \u03c6, indtil den retrograde bev\u00e6gelse oph\u00f8rer den 29. november.<\/span><\/p>\n

\"\"Neptuns position midt i november. Stjernerne i firkanten kan v\u00e6re indenfor synsfeltet af en prisme-kikkert med en forst\u00f8rrelse p\u00e5 7\u00d7-8\u00d7. Tallene henviser til den p\u00e5g\u00e6ldende stjernes lysstyrke.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Uranus var i opposition den 31. oktober, og med en lysstyrke p\u00e5 mag. 5,7 burde den v\u00e6re langt nemmere at finde end Neptun. Uranus befinder sig imidlertid i et forholdsvist stjernefattigt omr\u00e5de i V\u00e6dderen, der kr\u00e6ves et godt s\u00f8gekort over omr\u00e5det. Uranus bev\u00e6ger sig retrogradt og flytter sig omkring \u00bd\u00b0 l\u00e6ngere mod vest i l\u00f8bet af m\u00e5neden.<\/span><\/p>\n

Morgenhimlen er domineret af Venus. Den klare planet p\u00e5 mag \u00f74 befinder sig i Jomfruen og st\u00e5r op n\u00e6sten tre timer f\u00f8r Solen. Den 1. november ser det gennem en prismekikkert ud, som om Venus har f\u00e5et en lille m\u00e5ne. Denne morgen passerer den 16\u2019 fra \u03b7 (Eta) Virginis p\u00e5 mag. 4. Venus fjerner sig hurtigt fra \u03b7, for den bev\u00e6ger sig i \u00f8jeblikket mere end 1\u00b0 pr. d\u00f8gn i forhold til baggrundsstjernerne. Den 5. november er den n\u00e5et frem til \u03b3 (Gamma) Virginis p\u00e5 mag. 2,7. Vinkelafstanden fra Venus til denne kendte dobbeltstjerne er lidt mere end 1\u00b0. En endnu t\u00e6ttere passage af en anden dobbeltstjerne finder sted en uge senere, idet afstanden mellem Venus og \u03b8 (Theta) Virginis p\u00e5 mag. 4 kommer helt ned p\u00e5 5\u2019 den 12. november. Tre dage senere passerer Venus 4\u00b0 nord for Jomfruens klareste stjerne, Spica. Turen gennem Ekliptikas st\u00f8rste stjernebillede forts\u00e6tter, indtil Venus den 28. november forlader Jomfruen og bev\u00e6ger sig ind i V\u00e6gten.<\/span><\/p>\n

Merkur dukker op p\u00e5 morgenhimlen i begyndelsen af november. Den 1. st\u00e5r den op i daggryet kort tid efter kl. 06, dvs. en times tid f\u00f8r Solen. Den er vanskelig at se p\u00e5 dette tidspunkt, fordi lysstyrken kun er mag. 1,5. En prismekikkert er derfor n\u00f8dvendig, og en god hj\u00e6lp er, at den lille planet befinder sig i samme h\u00f8jde over horisonten og 4\u00b0 l\u00e6ngere mod venstre end Spica. Merkurs lysstyrke og h\u00f8jde over horisonten stiger for hver f\u00f8lgende morgen, indtil den opn\u00e5r st\u00f8rste vinkelafstand fra Solen p\u00e5 19\u00b0 den 10. Lystyrken er p\u00e5 dette tidspunkt steget til mag. \u00f70,5. Den 13. er morgenhimlen prydet af Venus, Merkur, M\u00e5nen og Spica, og herefter n\u00e6rmer Merkur sig igen Solen, og selvom lysstyrken stiger, forsvinder den ud af syne i l\u00f8bet af den kommende uges tid.<\/span><\/p>\n

\"\"I mods\u00e6tning til Merkurs \u00f8stlige elongation i oktober, som var ugunstig fra den nordlige halvkugle, bliver denne del af Jorden tilgodeset her i november, medens den sydlige halvkugle oplever en af \u00e5rets d\u00e5rligste tilsynekomster.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Meteorsv\u00e6rmen Leoniderne angives at v\u00e6re aktiv i n\u00e6sten hele november. St\u00f8rst chance for at se nogle af meteorerne fra denne ber\u00f8mte sv\u00e6rm er under maksimum om morgenen den 17. november, men man m\u00e5 ikke forvente det helt store show, idet ZHR<\/a><\/strong> kun ligger p\u00e5 15. L\u00f8ven st\u00e5r op kort tid f\u00f8r midnat, men de bedste observationsbetingelser opst\u00e5r f\u00f8rst, n\u00e5r omr\u00e5det er kommet h\u00f8jere op p\u00e5 himlen, s\u00e5 det bedste tidspunkt er fra omkring kl. 03 til daggry. En stor fordel er, at maksimum finder sted under ideelle betingelser t\u00e6t p\u00e5 nym\u00e5ne. Da Jorden rammer meteorstr\u00f8mmens partikler n\u00e6sten direkte forfra, bev\u00e6ger Leoniderne sig hurtigere end nogen anden sv\u00e6rm – 71 km\/sekund, og mange af meteorerne efterlader spor, som kan vare ved i adskillige sekunder.<\/span><\/p>\n

Leoniderne er blevet ber\u00f8mt og spiller en stor rolle i forst\u00e5elsen af sammenh\u00e6ngen mellem kometer og meteorsv\u00e6rme. I l\u00f8bet af natten til den 12. november 1833 blev der observeret et s\u00e5 overv\u00e6ldende antal stjerneskud (i dag kalder astronomerne dem for meteorer), at mange mennesker troede, at verdens undergang var n\u00e6rt forest\u00e5ende. I dag gribes vi ikke af panik ved en s\u00e5dan spektakul\u00e6r begivenhed, tv\u00e6rtimod. Nu ved vi, hvad der for\u00e5rsager de mange meteorer, s\u00e5 det himmelske fyrv\u00e6rkeri betragtes derimod som en af naturens smukkeste oplevelser. I 1833 blev begivenheden dog startskuddet p\u00e5 en ny videnskabsgren indenfor astronomien: meteorvidenskab og forudsigelsen af kommende sv\u00e6rme.<\/span><\/p>\n

Datidens astronomer havde i begyndelsen af 1800-tallet bem\u00e6rket, at mange meteorer syntes at komme fra samme retning. N\u00e5r deres spor blev forl\u00e6nget bagud, skar de alle hinanden i et punkt, og for stjerneskudssv\u00e6rmen i november 1833 var det i n\u00e6rheden af stjernebilledet L\u00f8ven. Dette punkt kaldes for radianten, og meteorsv\u00e6rme er opkaldt efter det stjernebillede, hvori radianten ligger, dvs. i dette tilf\u00e6lde hedder meteorsv\u00e6rmen Leoniderne efter L\u00f8vens latinske navn Leo.<\/span><\/p>\n

\"\"To tr\u00e6snit, som viser Leoniderne i 1833.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Leoniderne fortsatte med at forbl\u00f8ffe folk. I 1866 og igen i 1867 observerede man p\u00e5 ny adskillige tusinde meteorer i timen. P\u00e5 grund af dette \u00e6refrygtindgydende skuespil s\u00e5 man frem til et nyt udbrud, n\u00e5r der igen var g\u00e5et 33 \u00e5r.<\/span><\/p>\n

P\u00e5 nogenlunde samme tidspunkt bem\u00e6rkede astronomerne, at meteorsv\u00e6rmenes baner er sammenfaldende med kometbaner. Denne lighed antydede, at meteorer er l\u00f8srevne sm\u00e5fragmenter udkastet fra kometerne, n\u00e5r disse passerer forbi Solen. Leoniderne blev hurtigt identificeret som stammende fra kometen Temple-Tuttle. Denne komet blev opdaget af William Temple i december 1865 og uafh\u00e6ngigt heraf af Horace Tuttle i januar 1866.<\/span><\/p>\n

Med stor sp\u00e6nding ventede man s\u00e5ledes p\u00e5 et udbrud i 1899, men desv\u00e6rre viste der sig kun relativt f\u00e5 meteorer ved sv\u00e6rmens beregnede maximum. Forudsigelsen var omtalt i alle aviser, og den udeblevne begivenhed blev en alvorlig tilbagegang for folks tillid til astronomerne. Skuffelsen fik folk til at miste interessen for Leoniderne, som kun kunne fremvise et antal p\u00e5 15-20 meteorer i timen i de f\u00f8rste par \u00e5rti af 1900-tallet. Et moderat udbrud p\u00e5 omkring 240 pr. time i 1932 blev ikke bem\u00e6rket af s\u00e6rlig mange. En sv\u00e6rm, som tidligere havde skabt frygt for dommedag, var stort set glemt og blev kun observeret af nogle f\u00e5 entusiaster.<\/span><\/p>\n

Da Leoniderne vendte tilbage med et storsl\u00e5et skue i 1966, var der s\u00e5ledes kun meget f\u00e5 mennesker udend\u00f8rs, da begivenheden fandt sted kort f\u00f8r daggry over det sydvestlige USA. Et lille dusin meteorobservat\u00f8rer havde bem\u00e6rket en svag stigning i aktiviteten mellem kl. 02.30 og 03.30. Dette steg til n\u00e6sten 200 meteorer pr. time i den f\u00f8lgende time, og ved 5-tiden om morgenen var aktiviteten kommet op p\u00e5 2 meteorer i sekundet. Aktiviteten fortsatte med at stige, og maximum forekom nogle f\u00e5 minutter f\u00f8r klokken seks, da der blev observeret 40 meteorer pr. sekund – svarende til 144.000 i timen.<\/span><\/p>\n

\"\"Leoniderne i 1966 fra det vestlige USA. Det er f\u00f8r den digitale tidsalder, hvor lignende billeder kan fremstilles ved hj\u00e6lp af en lang r\u00e6kke enkeltoptagelser. Billedet her er en 12-minutters eksponering med en 50 mm f\/1,9 linse p\u00e5 Kodak Tri-X (ISO 400) film, og det viser s\u00e5ledes det store antal meteorer, der rent faktisk forekom i l\u00f8bet af disse 12 minutter.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Leonidesv\u00e6rmen havde igen vist sin fordums storhed, og praktisk talt ingen bem\u00e6rkede det. Da nyheden blev spredt, voksede interessen atter. Ville der komme et lignende udbrud i 1999? Det gjorde der ikke. Der blev set flere meteorer end normalt, men nogen storm blev det ikke. I 2002 forekom et mindre udbrud, hvor der under maksimum tidligt om morgenen blev observeret adskillige hundrede meteorer i l\u00f8bet af \u00bd time. Det kortvarige maksimum forekom omkring kl. 05:30 dansk tid, s\u00e5 for en gangs skyld blev Danmark favoriseret. Siden da er sv\u00e6rmen vendt tilbage til normalt niveau med en ZHR p\u00e5 10-20, og samtidig viser computermodeller, at Jupiters tyngdep\u00e5virkning f\u00e5r den t\u00e6tteste del af Leonidestr\u00f8mmen til at passere forbi Jordens bane indtil i hvert fald indtil 2098.<\/span><\/p>\n

\"\"Leonidernes radiant ligger midt \u2019Seglet\u2019, den karakteristiske figur i form af et omvendt sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn, som udg\u00f8r L\u00f8vens hoved og manke. L\u00f8ven st\u00e5r op lige efter midnat, og de bedste forhold er timerne f\u00f8r daggry.<\/span><\/strong><\/h5>\n

\"\"<\/p>\n

<\/h5>\n

M\u00e5nens aktuelle fase: https:\/\/svs.gsfc.nasa.gov\/4768<\/a><\/strong><\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i november 2020 Les Tr\u00e8s Riches Heures du duc de Berry, Novembre. November er if\u00f8lge kalenderen \u00e5rets sidste efter\u00e5rsm\u00e5ned. Det kan da ogs\u00e5 tydeligt ses, at de tre vinterm\u00e5neder st\u00e5r for d\u00f8ren, for efter at have stillet urene om … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":2011,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-1901","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1901","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1901"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1901\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1914,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1901\/revisions\/1914"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1901"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}