{"id":1946,"date":"2020-10-27T07:25:54","date_gmt":"2020-10-27T06:25:54","guid":{"rendered":"http:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=1946"},"modified":"2025-01-01T19:37:13","modified_gmt":"2025-01-01T18:37:13","slug":"stjernehimlen-i-december-2020","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=1946","title":{"rendered":"Stjernehimlen i december 2020"},"content":{"rendered":"
\n
\n
\n
\n
\n

Stjernehimlen i december 2020<\/strong><\/h1>\n
\n
\"\"Les Tr\u00e8s Riches Heures du duc de Berry, D\u00e9cembre.<\/strong><\/h5>\n

Med december tager vi hul p\u00e5 \u00e5rets sidste m\u00e5ned. De sidste blade er faldet af tr\u00e6erne, efter\u00e5ret er slut, og den f\u00f8rste vinterm\u00e5ned st\u00e5r for d\u00f8ren. Selv om vi har vidst det et helt \u00e5r, er december traditionelt ensbetydende med stress og jag for at n\u00e5 det hele inden Jul. I \u00e5r s\u00e6tter en vis virus en d\u00e6mper p\u00e5 gl\u00e6den, men det b\u00f8r ikke forhindre nogen i at\u00a0l\u00f8fte blikket<\/a><\/strong>, for i de lange n\u00e6tter omkring vintersolhverv skulle man gerne have et par timer til overs under\u00a0stjernehimlen<\/a><\/strong>.<\/p>\n

Selv om december regnes for den f\u00f8rste vinterm\u00e5ned, vil mange af sommerens stjerne-billeder fortsat st\u00e5 p\u00e5 himlen umiddelbart efter solnedgang. S\u00e6rligt vil man l\u00e6gge m\u00e6rke til Sommertrekanten, hvor stjernebilledet Svanen i denne m\u00e5ned spiller en s\u00e6rlig rolle for den kommende h\u00f8jtid.<\/p>\n

N\u00e5r julen n\u00e6rmer sig, kan man g\u00e5 udenfor omkring kl. 20 og se efter et stort i\u00f8jnefaldende\u00a0krucifiks<\/a><\/strong>\u00a0af stjerner lige over den vest-nordvestlige horisont. Det er en tilf\u00e6ldig gruppe-ring af stjerner, hvor det omkring 20\u00b0 lange kors i er virkeligheden et af stjernehimlens lettest genkendelige stjernebilleder, for det best\u00e5r af de klareste stjerner i stjernebilledet Svanen: Deneb (\u03b1 Cygni) markerer spidsen af korset. Albireo (\u03b2 Cygni) udg\u00f8r foden, og Epsilon (\u03b5), Gamma (\u03b3) og Delta (\u03b4) Cygni danner tv\u00e6rbj\u00e6lken.<\/p>\n

\"\"Omkring juletid st\u00e5r Nordkorset lige over den vest-nordvestlige horisont omkring kl. 20 lokal tid.<\/strong><\/h5>\n

Nordkorset er ikke en af oldtidens klassiske stjernebilleder, selv om dets form velsagtens er mere genkendeligt og passer bedre til navnet end det officielle Svanen. Det stammer fra det 17. \u00e5rhundrede, da visse himmeliagttagere tillagde de forskellige stjernem\u00f8nstre religi\u00f8s betydning. Mens mange andre s\u00e5 disse stjerner danne omridset af en himmelsk fugl, bl.a. en hornugle, en ibis og naturligvis en svane, s\u00e5 andre dem som Kristi kors. Den tyske advokat Julius Schiller (1560-1627) omd\u00f8bte Svanen til\u00a0St. Helena med korset p\u00e5 Golgata<\/em>\u00a0og fremstillede figuren som s\u00e5dan i sit stjerneatlas Coelum Stellatum Christianum (Den kristne stjernehimmel) fra 1627. Den nutidige ben\u00e6vnelse Nordkorset, som af til bruges om Svanen, stammer fra disse fromme skildringer.<\/p>\n

\"\"Julius Schillers Coelum Stellatum Christianum. Schiller tegnede sit atlas i den gamle stil med spejl-vendte billeder, s\u00e5 himlen ser ud, som om man betragter den udefra, p\u00e5 samme m\u00e5de som Gud og englene.<\/strong><\/h5>\n

Dagene er korte i december. Den 1. st\u00e5r Solen op kl. 08:22 og g\u00e5r ned kl. 15:53. Det giver en dagsl\u00e6ngde p\u00e5 7 timer og 31 minutter, og den 31. er de tilsvarende tider henholdsvis kl. 08:46 og kl. 15:58, hvilket vil sige 7 timer og 12 minutters dagslys, s\u00e5 selv n\u00e5r\u00a0tusm\u00f8rket<\/a><\/strong>\u00a0tr\u00e6kkes fra, bliver det til mange m\u00f8rke timer. Ind imellem har vi passeret \u00e5rets korteste dag, som i 2020 falder den 21. december. N\u00e5r Solen kulminerer, dvs. st\u00e5r h\u00f8jest p\u00e5 himlen mod syd, befinder den sig kun godt 11\u00b0 over horisonten. Skyggerne er derfor ekstra lange selv ved middagstid. I mods\u00e6tning hertil st\u00e5r Solen 58\u00b0 over horisonten ved midsommer. Bem\u00e6rk at dette g\u00e6lder for Odense. Andre steder i Danmark vil der forekomme en mindre afvigelse pga. en anden geografisk placering.<\/p>\n

\"\"Lange skygger ved vintersolhverv.<\/strong><\/h5>\n

En forholdsvis sj\u00e6lden astronomisk begivenhed finder sted i denne m\u00e5ned lige f\u00f8r jul. Den 21. december er Jupiter og Saturn i konjunktion, hvilket n\u00e6rmere bestemt vil sige, at de set fra Jorden befinder sig i samme retning og har samme rektascension.<\/p>\n

\"\"Jupiter og Saturn og nogle af deres mange m\u00e5ner i konjunktion. Den yderste m\u00e5ne til venstre ud for Saturn er dog en baggrundsstjerne, og det samme er tilf\u00e6ldet for den yderste til h\u00f8jre ud for Jupiter. P\u00e5 grund af den lave h\u00f8jde over horisonten er Saturns m\u00e5ner, bortset fra den klareste (Titan), meget vanskelige at se.<\/strong><\/h5>\n

T\u00e6tteste m\u00f8de i en afstand af 0,1\u00b0 finder sted kl. 14:22, og n\u00e5r Solen g\u00e5r ned godt 1\u00bd time senere, og de to planeter efter yderligere en halv times tid bliver synlige, har afstanden mellem dem stort set ikke \u00e6ndret sig. Dette er den t\u00e6tteste konjunktion mellem Jupiter og Saturn siden 16. juli 1623, hvor afstanden var 0,09\u00b0, men den p\u00e5g\u00e6ldende konjunktion kunne ikke ses fra vore breddegrader, idet planeterne kun stod 12\u00b0 fra Solen og gik ned en halv time efter Solen midt i de lyse n\u00e6tter om sommeren.<\/p>\n

I \u00e5r er vi bedre stillet, for de to planeter st\u00e5r 30\u00b0 fra Solen og g\u00e5r ned 2\u00bd time efter sol-nedgang. De st\u00e5r ganske vist meget lavt p\u00e5 himlen, men dog ikke lavere end at Jupiter med sin lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f72 bliver synlig for det blotte \u00f8je omkring \u00bd time efter solnedgang. Saturn p\u00e5 mag 0,6 kan p\u00e5 dette tidspunkt vanskeligt ses med det blotte \u00f8je, men tr\u00e6der tydeligt frem gennem en prismekikkert.<\/p>\n

En afstand p\u00e5 0,1\u00b0 svarer til 1\/5 af M\u00e5nens diameter og til det halve af afstanden mellem Mizar og Alcor, den kendte dobbeltstjerne i kn\u00e6kket af Karlsvognens stang. Med det blotte \u00f8je kan Jupiter og Saturn ses som to adskilte objekter, men det er dog et syn noget ud over det s\u00e6dvanlige, man normalt ser p\u00e5 himlen.<\/p>\n

\"\"Mizar\/Alcor og Jupiter og Saturn set med samme forst\u00f8rrelse den 21. december gennem et teleskop med en forst\u00f8rrelse p\u00e5 ca. 100\u00d7. Bem\u00e6rk at Mizar er en dobbeltstjerne, hvor hver komponent igen er dobblet. Alcor er ligeledes en dobbeltstjerne, men adskillelsen mellem dens to komponenter er kun 1\u201d. Den svage stjerne p\u00e5 mag. 8 \u00f8verst til venstre er en baggrundsstjerne, som er blevet navngivet Sidus Ludoviciana.<\/strong><\/h5>\n

De to store planeter har tiltrukket sig opm\u00e6rksomheden p\u00e5 aftenhimlen hele efter\u00e5ret, og de seneste par m\u00e5neder har de fleste lagt m\u00e6rke til, at afstanden mellem dem gradvist er blevet mindre. Begge planeters oppositionssl\u00f8jfe er overst\u00e5et, s\u00e5 de bev\u00e6ger sig progradt, dvs. mod \u00f8st i forhold til baggrundsstjernerne, men da Jupiter kredser t\u00e6ttere p\u00e5 Solen end Saturn, bev\u00e6ger den sig hurtigst og indhenter derfor den langsommere Saturn. Afstanden mellem dem p\u00e5 2,1\u00b0 den 1. december bliver s\u00e5ledes mindre og mindre, indtil den kun er \u00bd\u00b0 den 17. december. Det svarer til M\u00e5nens diameter, og da det smalle m\u00e5nesegl netop denne aften st\u00e5r 6\u00b0 til venstre for parret, er det let at sammenligne, is\u00e6r fordi det kun er 3 dage efter nym\u00e5ne, hvor jordskinnet oplyser den ellers ubelyste del af M\u00e5nen.<\/p>\n

\"\"Jupiter, Saturn og M\u00e5nen umiddelbart efter solnedgang den 17. december.<\/strong><\/h5>\n

Mellem den 12. og 30. december er afstanden mellem planeterne under 1\u00b0. De kan derfor ses samtidig gennem et teleskop med lav forst\u00f8rrelse. Sidst p\u00e5 m\u00e5neden bliver Saturn vanskeligere at se, fordi h\u00f8jden over horisonten efterh\u00e5nden bliver for lille.<\/p>\n

Konjunktioner mellem Jupiter og Saturn finder sted ca. hvert 20 \u00e5r. Den forrige var i maj 2000, men p\u00e5 samme m\u00e5de som i 1623 var planeterne for t\u00e6t p\u00e5 Solen til at kunne ses. I mods\u00e6tning hertil var konjunktionen i 1981 en s\u00e5kaldt tripplekonjunktion, hvor planeterne passerede hinanden tre gange. F\u00f8rste gang den 31. december 1980 og igen den 4. marts og 24. juli 1981. T\u00e6tteste m\u00f8de var decemberkonjunktionen med en afstand p\u00e5 godt \u00e9n grad, og alle tre konjunktioner kunne tydeligt ses, idet planeterne var i opposition i marts 1981.<\/p>\n

En trippekonjunktion er forholdsvis sj\u00e6lden, fordi planeterne skal st\u00e5 i en ganske bestemt stilling i forhold til hinanden. De forekommer kun, n\u00e5r Jupiter og Saturn er i opposition p\u00e5 omtrent samme tidspunkt, s\u00e5 Jupiters retrograde bev\u00e6gelse f\u00f8rer den forbi Saturn tre gange. Kun omkring hver syvende konjunktion er en tripplekonjunktion, men de fore-kommer ikke regelm\u00e6ssigt. I det 20. \u00e5rhundrede var der to: Den n\u00e6vnte i 1980\/81 og en i 1940\/41. I indev\u00e6rende \u00e5rhundrede og det n\u00e6ste forekommer der ingen. F\u00f8rst i 2239 kan Stjernehimlen.info gl\u00e6de l\u00e6serne med det p\u00e5g\u00e6ldende \u00e5rs store begivenhed.<\/p>\n

\"\"Synsretningen fra Jorden mod Jupiter falder sammen med synsretningen mod Saturn tre gange i l\u00f8bet af deres oppositionssl\u00f8jfe. Bem\u00e6rk at Saturn naturligvis er l\u00e6ngst fra Jorden, men det kan vi ikke umiddelbart se, for vi opfatter stjernehimlen som to-dimensionel.<\/strong><\/h5>\n

En ganske speciel konjunktion mellem Jupiter og Saturn fandt sted i \u00e5r 7. f\u00f8r vores tids-regning. Det var en tripplekonjunktion, som er en af de bedste kandidater til forklaringen p\u00e5\u00a0Betlehemsstjernen<\/a><\/strong>.<\/p>\n

Der er kun f\u00e5 timer til at iagttage Jupiter-Saturn konjunktionen efter solnedgang. F\u00f8r solopgang er der ligeledes kun f\u00e5 timer til at iagttage Venus, for i begyndelsen af december st\u00e5r den op godt 2\u00bd time f\u00f8r Solen, og sidst p\u00e5 m\u00e5neden er det blevet reduceret til 1\u00bd time. Den 12. december st\u00e5r det tynde m\u00e5nesegl 7\u00b0 til h\u00f8jre for Venus, og den 13. st\u00e5r det 6\u00b0 til venstre. I l\u00f8bet af det mellemliggende d\u00f8gn passerer M\u00e5nen foran Venus \u2013 en s\u00e5kaldt okkultation \u2013 hvilket imidlertid foreg\u00e5r i nattetimerne, hvor Venus og M\u00e5nen ikke er over horisonten fra danske breddegrader.<\/p>\n

Gennem et teleskop g\u00f8r den lysst\u00e6rke planet ikke det store v\u00e6sen af sig. Den befinder sig p\u00e5 den modsatte side af Solen i forhold til Jorden og n\u00e6rmer sig \u00f8vre konjunktion, s\u00e5 dens skive er n\u00e6sten fuldt belyst og sp\u00e6nder kun over 11\u201d, hvilket skal ses i kontrast til dens udstr\u00e6kning umiddelbart efter nedre konjunktion i juni. Lysstyrken ligger hele m\u00e5neden p\u00e5 mag. \u00f74, hvilket betyder, at Venus er nem at se p\u00e5 trods af den lave h\u00f8jde over horisonten.<\/p>\n

\"\"Venus den 31. december 2020 og den 15. juni 2020, hvor udstr\u00e6kningen var 54\u201d.<\/strong><\/h5>\n

De vanskeligste planeter at se er Uranus og Neptun, fordi de er s\u00e5 lyssvage, at de ikke kan ses med det blotte \u00f8je. Neptun er den svageste, idet dens lysstyrke ligger p\u00e5 mag. 7,9. Den kan ses gennem en god prismekikkert, og i december befinder den sig i samme omr\u00e5de, som den har gjort hele \u00e5ret, for p\u00e5 grund af dens store afstand fra Solen bruger den 165 \u00e5r til at fuldf\u00f8re et oml\u00f8b, og den bev\u00e6ger sig derfor kun gennemsnitlig 2\u00bc\u00b0 l\u00e6ngere frem i sin bane pr. \u00e5r.<\/p>\n

\"\"Neptun bev\u00e6ger sig mod venstre. Kortets synsfelt er 4\u00b0.<\/strong><\/h5>\n

I begyndelsen af december befinder Neptun sig i Vandmanden \u00be\u00b0 \u00f8st for \u03c6 (Phi) Aqr. p\u00e5 mag. 4,2. Planeten bev\u00e6ger sig progradt, dvs. mod \u00f8st i forhold til baggrundsstjernerne, men det g\u00e5r meget langsomt til at begynde med, fordi den n\u00e5ede det station\u00e6re punkt i oppositionssl\u00f8jfen den 29. november. I l\u00f8bet af december bliver afstanden til \u03c6 for\u00f8get med \u00bc\u00b0.<\/p>\n

Uranus befinder sig i V\u00e6dderen, og med en lysstyrke p\u00e5 mag. 5,7 kan den ikke ses med det blotte \u00f8je, medmindre man observerer fra et fuldst\u00e6ndig m\u00f8rkt sted og ved, hvor den pr\u00e6cist befinder sig. Og netop det er lidt vanskeligt, for den befinder sig i et omr\u00e5de med kun f\u00e5 stjerner.<\/p>\n

\"\"Uranus\u2019 banebev\u00e6gelse i december. Planeten bev\u00e6ger sig retrogradt og befinder sig 10\u00bd\u00b0 syd for Hamal, V\u00e6dderens klareste stjerne. Kortets synsfelt er 15 \u00b0 i bredden.<\/strong><\/h5>\n
\"\"Detailkortet har et synsfelt p\u00e5 4\u00b0.<\/strong><\/h5>\n

Mars afsluttede sin retrograde bev\u00e6gelse midt i november og bev\u00e6ger sig igen mod \u00f8st i forhold til baggrundsstjernerne. Den 2. december krydser den Ekliptika i nordlig retning og f\u00e5r gradvist en h\u00f8jere deklination, hvorved den kommer til at st\u00e5 endnu gunstigere for iagttagere p\u00e5 den nordlige halvkugle.<\/p>\n

\"\"Mars\u2019 bane gennem den sydlige del af Fiskene i december. Den gule linje er Ekliptika.<\/strong><\/h5>\n

Den gunstigere placering kommer desv\u00e6rre lidt for sent, for Jorden og Mars fjerner sig fra hinanden, s\u00e5 Mars\u2019 udstr\u00e6kning svinder fra 14\u00bd\u201d til 10\u00bd\u201d i l\u00f8bet af m\u00e5neden, og samtidig falder dens lysstyrke fra mag. \u00f71,1 til mag. \u00f70,2. Den lille skive er ogs\u00e5 g\u00e5et fra at v\u00e6re 100% belyst under oppositionen til 90% her i december. Dette skyldes, at Jorden er kommet s\u00e5 langt foran i sin bane, at vinklen mellem Jorden, Solen og Mars har \u00e6ndret sig s\u00e5 meget, at lyset fra Solen falder i en skr\u00e5 vinkel i forhold til synsretningen fra Jorden.<\/p>\n

\"\"Jordens og Mars\u2019 position i Solsystemet p\u00e5 den sidste aften i 2020.<\/strong><\/h5>\n

I begyndelsen af 2021 er Mars\u2019 udstr\u00e6kning faldet til under 10\u201d, hvilket g\u00f8r det meget sv\u00e6rt at se alle de overfladestrukturer, som var synlige under oppositionen. N\u00e6ste opposition finder sted den 8. december 2022, og Mars vil da st\u00e5 med en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f71,9 i Tyren og ses under en vinkel p\u00e5 17\u201d.<\/p>\n

Der er naturligvis meget andet at se p\u00e5 nattehimlen end planeterne, og her kan nogle af Galileis banebrydende opdagelser gennem sit teleskop passende omtales. Udover at opdage Jupiters fire store m\u00e5ner og Venus\u2019 faser, var han nemlig ogs\u00e5 den f\u00f8rste, der kunne dokumentere, at M\u00e6lkevejen best\u00e5r af langt flere stjerner end de, som er synlige for det blotte \u00f8je. I\u00a0Sidereus Nuncius<\/em>, Budskabet fra Stjernerne, udgivet i 1610 skrev han: \u201dUdover stjernerne af sjette st\u00f8rrelse kan en m\u00e6ngde andre, som skjuler sig for det blotte \u00f8je, ses gennem teleskopet\u201d.<\/p>\n

Galilei besluttede at bevise dette ved at tegne et kort over stjernebilledet Orion. Stillet overfor den overv\u00e6ldende m\u00e6ngde stjerner indskr\u00e6nkede han hurtigt sin opm\u00e6rksomhed til Orions B\u00e6lte og Sv\u00e6rd, og til de allerede kendte stjerner tilf\u00f8jede han yderligere 80.<\/p>\n

\"\"Orions B\u00e6lte og Sv\u00e6rd gengivet i Sidereus Nuncius. Til h\u00f8jre ses Galileis kort over Plejaderne.<\/strong><\/h5>\n

Galileis kort d\u00e6kker 5\u00bd\u00b0 \u00d7 7\u00b0 og viser stjerner til omkring 9 st\u00f8rrelsesklasse. Sammen-lignet med moderne kort passer positionerne \u2013 bortset fra de tre i B\u00e6ltet \u2013 ikke s\u00e6rlig godt, men det skyldes prim\u00e6rt teleskopets sn\u00e6vre synsfelt p\u00e5 omkring \u00bc\u00b0.<\/p>\n

Udover un\u00f8jagtigheden af Galileis kort bem\u00e6rker den opm\u00e6rksomme l\u00e6ser en v\u00e6sentlig mangel. Oriont\u00e5gen er ikke med! Det er meget t\u00e6nkeligt, at medens han observerede stjernerne i Sv\u00e6rdet, opdagede han slet ikke t\u00e5gen gennem det sn\u00e6vre synsfelt i det primitive teleskop. Hans mission var jo at bevise eksistensen af ukendte stjerner og ikke af deep-sky objekter. Det er ogs\u00e5 t\u00e6nkeligt, at han s\u00e5 t\u00e5gen, men ans\u00e5 den for en fejl i teleskopets optik. Der var b\u00e5de kromatisk og sf\u00e6risk aberration i det usammensatte objektiv, s\u00e5 der forekom et t\u00e5gesl\u00f8r omkring alle stjerner, men uanset hvor un\u00f8jagtig hans kort end var, var det et klart bevis p\u00e5, at det var meget mere, som ventede p\u00e5 at blive opdaget gennem astronomernes nye v\u00e6rkt\u00f8j.<\/p>\n

\"\"Et moderne kort er forskellig fra Galileis, og det inkluderer naturligvis Oriont\u00e5gen, M42.<\/strong><\/h5>\n

Gennem moderne teleskoper, som er Galileis overlegen, kan vi i dag nyde synet af, hvad mange anser for nattehimlens pr\u00e6gtigste deep-sky objekt. Hvad der for det blotte \u00f8je synes at v\u00e6re en lidt ulden stjerne i midten af Orions Sv\u00e6rd, afsl\u00f8rer sig gennem en prismekikkert eller et lille teleskop i stedet som en udbredt t\u00e5ge. Gennem et stort teleskop er synet endnu mere overv\u00e6ldende. Svage buer af gas breder sig som vinger ud og d\u00e6kker et omr\u00e5de adskillige gange st\u00f8rre end fuldm\u00e5nen. Jo m\u00f8rkere himlen er, og jo st\u00f8rre teleskopet er, jo flere detaljer viser der sig i det kaotiske men alligevel enest\u00e5ende himmelske skuespil.<\/p>\n

\"\"Oriont\u00e5gen.<\/strong><\/h5>\n

Midt i det hele overser man n\u00e6sten en lille firkant af stjerner fra 5. til 8. st\u00f8rrelse. Det er Theta, bedre kendt som Trapezet, hvis fire stjerner d\u00e6kker over et omr\u00e5de af samme tilsyneladende st\u00f8rrelse som Saturn. Det er disse fire unge stjerner, som oplyser den omgivende t\u00e5ge, de er skabt af, og de tre klareste blev set af Galilei i 1617, s\u00e5 selv om han ikke s\u00e5 selve t\u00e5gen, s\u00e5 han dens hjerte.<\/p>\n

\"\"Theta Orionis, sv\u00e6rdets midterste stjerne, har en lysstyrke p\u00e5 mag. 4,2. N\u00e5r man ser p\u00e5 den gennem et teleskop, opl\u00f8ses den imidlertid i fire stjerner, kaldet Trapezet. A har en lysstyrke p\u00e5 mag. 6,7. B lyser med mag. 8,0. C er den klareste af de fire med en mag. p\u00e5 5.1, medens D har samme magnitude som A, nemlig 6,7. De noget svagere E og F med lysstyrker p\u00e5 mag. 11 kr\u00e6ver et 6-8 tommers teleskop. H, G og I er endnu svagere, idet de har lysstyrker p\u00e5 mag. 15.<\/strong><\/h5>\n

Galilei blev forbavset over det store antal stjerner, han kunne se gennem sit teleskop. Hidtil havde astronomerne udelukkende kendt til dem, som kan ses med det blotte \u00f8je, og selv om man ofte h\u00f8rer folk udbryde, n\u00e5r de st\u00e5r under stjernehimlen p\u00e5 en klar aften\/nat, at \u201dder er millioner af stjerner\u201d, drejer det sig i virkeligheden om langt f\u00e6rre.<\/p>\n

Det n\u00e6rmeste himmellegeme, som er synlig for det blotte \u00f8je, er M\u00e5nen. Derudover omfatter de synlige objekter i Solsystemet de fem klassiske planeter og en gang i mellem en komet. Udenfor Solsystemet er der et stort antal individuelle stjerner, nogle f\u00e5 stjernehobe, samt M\u00e6lkevejens sl\u00f8rede b\u00e5nd tv\u00e6rs over himlen, men selv om M\u00e6lkevejen indeholder flere hundrede milliarder stjerner, er antallet af synlige stjerner for det blotte \u00f8je langt mindre. Fordelt over hele himlen drejer det sig om ca. 9000, og her er medregnet de allersvageste, som lige netop kan skelnes, n\u00e5r ens \u00f8jne er blevet fuldt m\u00f8rkeadapteret under en helt m\u00f8rk himmel. Det er sj\u00e6ldent, at man befinder sig under s\u00e5danne ideelle forhold, s\u00e5 for det meste kan man normalt h\u00f8jst se et par tusinde, og desuden kan man kun kan se halvdelen af himlen af gangen, idet den anden halvdel befinder sig under horisonten, og stjernerne bliver naturligvis f\u00f8rst synlige, efterh\u00e5nden som de st\u00e5r op. Til geng\u00e6ld g\u00e5r der hele tiden lige s\u00e5 mange ned.<\/p>\n

Det er s\u00e5ledes ret begr\u00e6nset hvor meget af Universet, man kan se med det blotte \u00f8je. Den n\u00e6rmeste synlige stjerne er Alfa Centauri p\u00e5 den sydlige himmelhalvdel, og som ikke kan ses fra danske breddegrader. Afstanden til Alfa Centauri er omkring 4,3 lys\u00e5r, og den h\u00f8rer til blandt de 25 klareste stjerner p\u00e5 himlen. Den fjerneste af disse 25 er Deneb, som er den klareste stjerne i Svanen. Denebs afstand er lidt usikker og angives til et sted mellem 1600 og 2600 lys\u00e5r. Kun et meget lille antal af de synlige stjerner for det blotte \u00f8je ligger l\u00e6ngere v\u00e6k, og det drejer sig i alle tilf\u00e6ldene om superk\u00e6mper, som lyser flere hundrede-tusinde gange mere end Solen men alligevel fremst\u00e5r som meget svage p\u00e5 grund af den store afstand.<\/p>\n

\"\"Langt hovedparten af de synlige stjerner ligger inden for en afstand af nogle f\u00e5 hundrede lys\u00e5r, hvilket kun udg\u00f8r et meget lille omr\u00e5de i forhold til M\u00e6lkevejens udstr\u00e6kning p\u00e5 100000 lys\u00e5r.\u00a0<\/strong>Hvis vi fore-stiller os, at dette er M\u00e6lkevejen, vil de stjerner som kan ses med det blotte \u00f8je fra Jorden ligge indenfor den bl\u00e5 cirkel.<\/strong><\/h5>\n

Hvis vi ser bort fra enkeltstjerner, kan Oriont\u00e5gen i en afstand af 1350 lys\u00e5r skimtes som et lidt t\u00e5get stjernelignende objekt. Den Store Magellanske Sky ligger i en afstand af 165000 lys\u00e5r; her kunne der i 1987 i et kort periode ses en supernova med en lysstyrke p\u00e5 mag. 3, og det fjerneste objekt synligt for det blotte \u00f8je er Andromedagalaksen i en afstand af 2\u00bd million lys\u00e5r.<\/p>\n

\u00c5rets sidste store meteorsv\u00e6rm er Geminiderne, der udstr\u00e5ler i Tvillingernes nordlige del ikke langt fra de to klare stjerner Castor og Pollux. Geminiderne bev\u00e6ger sig normalt for-holdsvist hurtigt i forhold til mange andre meteorsv\u00e6rme og er normalt ogs\u00e5 ret lysst\u00e6rke. P\u00e5 den nordlige halvkugle kan Geminidernes radiant ses fra tidligt om aftenen, idet den st\u00e5r op f\u00f8r kl. 19:00. Omkring kl. 02:00 st\u00e5r radianten lige i syd.<\/p>\n

Geminiderne er aktive mellem omkring 4. til 17. december, og maksimum falder i \u00e5r den 13. Det er t\u00e6t p\u00e5 nym\u00e5ne, som er den 14. december, s\u00e5 der er m\u00f8rkt hele natten. ZHR angives til 100-150, men som s\u00e6dvanlig m\u00e5 man forvente et reelt v\u00e6sentligt lavere antal, fordi\u00a0ZHR<\/a><\/strong>\u00a0er en teoretisk v\u00e6rdi, som kun forekommer under helt ideelle betingelser.<\/p>\n

Tvillingerne befinder sig et godt stykke nord for himlens \u00c6kvator. Geminidernes radiant kommer derfor ikke s\u00e6rlig h\u00f8jt op p\u00e5 himlen fra Jordens sydlige halvklode, men her er der til geng\u00e6ld sommer i mods\u00e6tning til hos os nordboere, s\u00e5 alt det varme t\u00f8j vil skal if\u00f8re os, slipper de til for.<\/p>\n

Fra danske breddegrader er Geminidernes radiant som n\u00e6vnt over horisonten i stort set alle de m\u00f8rke timer, og den optimale observationsretning skifter derfor i l\u00f8bet af natten, efterh\u00e5nden som himlen synes at dreje sig mod vest. Geminiderne kan ses hele natten, men der ses som regel flere meteorer efter midnat. Det bedste er ikke at se direkte mod radianten, da meteorerne her ikke tr\u00e6kker s\u00e6rlig lange streger. Ellers forekommer de over hele himlen og kendes ved, at en t\u00e6nkt linie bagl\u00e6ns i deres bev\u00e6gelsesretning vil pege p\u00e5 Tvillingernes stjernebillede.<\/p>\n

\"\"Geminidernes radiant.<\/strong><\/h5>\n

Geminiderne syntes pludselig at v\u00e6re dukket op i l\u00f8bet af 1860\u2019erne. Meteorsv\u00e6rmen blev f\u00f8rste gang bem\u00e6rket i 1862, da engelske observat\u00f8rer fandt en hidtil ukendt radiant for en r\u00e6kke meteorer, der blev observeret i perioden 10.-12. december. Samme \u00e5r opdagede observat\u00f8rer fra USA uafh\u00e6ngigt samme aktivitet, og \u00e5ret efter var m\u00f8nstret det samme. I l\u00f8bet af 1870\u2019erne blev observationerne af Geminiderne mere talrige og organiserede, efterh\u00e5nden som astronomerne inds\u00e5, at en ny \u00e5rlig meteorsv\u00e6rm var blevet opdaget.<\/p>\n

Et stort sp\u00f8rgsm\u00e5l forblev dog ubesvaret: Geminidernes oprindelse. Det havde l\u00e6nge v\u00e6ret klart, at mange meteorsv\u00e6rme kunne forbindes med kendte kometer, men ingen syntes at kunne forbindes med Geminiderne. Eftersom str\u00f8mmens n\u00f8jagtige st\u00f8rrelse og form ikke var helt fastsl\u00e5et, blev der i begyndelsen ikke gjort ret meget for at l\u00f8se sp\u00f8rgsm\u00e5let, men i 1950\u2019erne begyndte man igen at spekulere, og de fleste var enige om, at eksistensen af en ukendt kortperiodisk komet i en s\u00e5dan bane ikke l\u00f8d s\u00e6rlig sandsynlig. I stedet mente man, at Geminiderne med st\u00f8rre sandsynlighed var l\u00f8srevet fra en langperiodisk komets perihelpassage for l\u00e6nge siden. En mulig kandidat kunne v\u00e6re den store komet fra 1680.<\/p>\n

I 1983 kom l\u00f8sningen uventet. Den 11. oktober dette \u00e5r fandt\u00a0The Infrared Astronomical Satellite<\/em>\u00a0(IRAS) et objekt, som bev\u00e6gede sig hurtigt gennem Dragen. N\u00e6ste nat blev opdagelsen bekr\u00e6ftet med Palomar Observatoriets 48 tommers Schmidt teleskop. Det var en asteroide, og dens forel\u00f8bige navn blev 1983 TB.<\/p>\n

Hurtigt blev en banebestemmelse foretaget. Oml\u00f8bstiden om Solen blev bestemt til 524 d\u00f8gn, og banebestemmelsen viste tydelige tegn p\u00e5 et sammenfald med Geminiderne. Yderligere observationer bekr\u00e6ftede denne forbindelse, og asteroiden fik det blivende navn 3200 Phaethon.<\/p>\n

\"\"3200 Phaethons bane i det indre solsystem.<\/strong><\/h5>\n

Gl\u00e6den over at have fundet Geminidernes oprindelseskilde var stor, men forbavselsen var lige s\u00e5 stor, da det gik op for astronomerne, at det var f\u00f8rste gang, en meteorsv\u00e6rm ikke kunne forbindes med en komet men derimod med en asteroide. Astronomerne mener, at 3200 Phaethon er en udbr\u00e6ndt komet, som har samlet en skorpe af interplanetariske st\u00f8vkorn. Den tykke skorpe og kappe giver den en ydre lighed med en asteroide, men under denne ligger kometens kerne. Med fundet af 3200 Phaethon kom et nyt vigtigt led til forst\u00e5elsen af de mange \u00e5rlige meteorsv\u00e6rmes oprindelse.<\/p>\n

J\u00e6vnligt h\u00f8rer man p\u00e5standen om, at 3200 Phaethon st\u00f8der sammen med Jorden inden for f\u00e5 \u00e5r. P\u00e5standen er kun delvist korrekt, for et sammenst\u00f8d vil sandsynligvis finde sted men ikke inden for en overskuelig \u00e5rr\u00e6kke. P\u00e5standen frems\u00e6ttes is\u00e6r p\u00e5 de sociale medier i december i forbindelse med den \u00e5rlige tilbagekomst af Geminiderne.<\/p>\n

Jordens og 3200 Phaethons baner er ret stabile og vil f\u00f8rst krydse hinanden en gang langt ude i fremtiden, for det er langt fra altid, at 3200 Phaethon befinder sig pr\u00e6cist i den del af sin bane, som ligger t\u00e6ttest p\u00e5 Jorden i midten af december. Beregninger over baneforl\u00f8-bet gennem en 900-\u00e5rig periode, startende i 1600, viser at 3200 Phaethon ikke vil ramme Jorden i hvert fald indenfor de n\u00e6ste 500 \u00e5r. Efter den tid bliver den pr\u00e6cise bane sv\u00e6rere at beregne, for udover at passere Jorden, passerer 3200 Phaethon ogs\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 Venus, Merkur og asteroiden 15 Eunomia, og sm\u00e5 fejl i beregningen kan opsummere sig til en v\u00e6sentlig \u00e6ndring.<\/p>\n

3200 Phaethon formodes at v\u00e6re en kometkerne, som ikke l\u00e6ngere er aktiv, fordi den har mistet de letfordampelige stoffer under de mange t\u00e6tte passager af Solen. Men hvis der alligevel er nogle af de flygtige stoffer tilbage, kan Solens varme f\u00e5 dem til at fordampe og udsende jetstr\u00f8mme p\u00e5 uforudsigelig m\u00e5de, hvilket kan \u00e6ndre kredsl\u00f8bet.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Skemaet viser M\u00e5nens fase dag for dag. Fasen \u00e6ndrer sig time for time, og M\u00e5nens\u00a0 udseende i dette \u00f8jeblik\u00a0kan ses\u00a0 her<\/a>.<\/strong><\/h5>\n<\/div>\n

Rediger<\/a><\/span><\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n

<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n
\n
<\/div>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i december 2020 Les Tr\u00e8s Riches Heures du duc de Berry, D\u00e9cembre. Med december tager vi hul p\u00e5 \u00e5rets sidste m\u00e5ned. De sidste blade er faldet af tr\u00e6erne, efter\u00e5ret er slut, og den f\u00f8rste vinterm\u00e5ned st\u00e5r for d\u00f8ren. Selv … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":2012,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-1946","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1946","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1946"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1946\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2913,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1946\/revisions\/2913"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1946"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}