{"id":1955,"date":"2020-11-28T17:26:23","date_gmt":"2020-11-28T16:26:23","guid":{"rendered":"http:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=1955"},"modified":"2025-01-01T19:48:05","modified_gmt":"2025-01-01T18:48:05","slug":"stjernehimlen-i-januar-2021","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=1955","title":{"rendered":"Stjernehimlen i januar 2021"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i januar 2021<\/span><\/strong><\/p>\n

Januar er opkaldt efter den romerske gud Janus, som havde to ansigter. Det ene s\u00e5 fremad mod det nye \u00e5r, og det andet s\u00e5 tilbage mod det forgangne. Der er dog lidt tvivl herom, idet gamle romerske almanakker viser, at m\u00e5neden m\u00e5ske oprindeligt var opkaldt efter gudernes dronning Juno. Tidligere blev marts, krigsguden Mars\u2019 m\u00e5ned, anset for \u00e5rets f\u00f8rste, og samtidig havde den romerske kalender kun 10 m\u00e5neder, men i det antikke Rom blev kalenderen i 153 f.Kr. reformeret, s\u00e5 \u00e5ret fik 12 m\u00e5neder og startede med januar. Den gamle kalender kan stadig ses i m\u00e5nedernes navne. September var f\u00f8r reformen \u00e5rets syvende m\u00e5ned, og navnet stammer ganske enkelt fra det latinske ord for syv = septem. Tilsvarende stammer oktober, november og december fra octo = otte, novem = ni og decem = ti.<\/span><\/p>\n

\"\"Janus.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I resten af Europa gik det noget langsommere. F\u00f8rst fra begyndelsen af det 14. \u00e5rhundrede blev januar gjort til \u00e5rets f\u00f8rste m\u00e5ned i Danmark, medens mange af de \u00f8vrige europ\u00e6iske lande fastholdt marts indtil det 17. eller 18. \u00e5rhundrede. Derfor kan \u00e6ldre \u00e5rstalsangivelser afvige med \u00e9t \u00e5r. Januars gamle danske navn, glugm\u00e5ned, stammer fra glug, som betyder kikhul. Det, der kikkes ind i, er naturligvis det nye \u00e5r.<\/span><\/p>\n

I den m\u00f8rke vintertid med korte dage l\u00e6nges mange efter Solen. At rejse sydp\u00e5 er en af m\u00e5derne til at opfylde denne l\u00e6ngsel, men af velkendte \u00e5rsager m\u00e5 det her i begyndelsen af 2021 blive ved dr\u00f8mmen. Heldigvis betyder et s\u00e6rligt forhold ved Jordens bane, at vi i begyndelsen af januar faktisk er t\u00e6ttere p\u00e5 Solen end resten af \u00e5ret.<\/span><\/p>\n

Jorden kredser ikke omkring Solen i en perfekt cirkelformet bane, men derimod i en svagt elliptisk bane med en excentricitet p\u00e5 0,0167. Som resultat heraf varierer Jordens afstand fra Solen med en middelv\u00e6rdi p\u00e5 147.098.074 kilometer, n\u00e5r afstanden er mindst (perihel) til en middelv\u00e6rdi p\u00e5 152.097.701 kilometer, n\u00e5r den er st\u00f8rst (aphel).<\/span><\/p>\n

\"\"Jordens \u00e5rlige bane omkring Solen. Som det ses, passer st\u00f8rrelsesforholdet ikke, ligesom banens excentricitet er st\u00e6rkt overdrevet.<\/span><\/strong><\/h5>\n

P\u00e5 grund af tyngdekraftp\u00e5virkningen fra M\u00e5nen og i meget mindre grad p\u00e5virkningen fra planeterne, varierer Jordens afstand ved perihel over en \u00e5rr\u00e6kke mellem 147.083.346 kilometer og 147.112.452 km. Tilsvarende varierer afstanden ved aphel mellem 152.083.061 kilometer og 152.112.126 kilometer. Ligeledes varierer det eksakte tidspunkt for perihel og aphel ogs\u00e5, og gennem en lang \u00e5rr\u00e6kke p\u00e5 op til 100.000 \u00e5r varierer b\u00e5de jordbanens excentricitet og dens akseh\u00e6ldning if\u00f8lge de s\u00e5kaldte Milankovi\u0107-cykler. \u00c6ndringerne er s\u00e5 langsomme, at der ikke sker m\u00e6rkbare forandringer i et menneskes levetid, og som forholdene er i \u00f8jeblikket, er Jorden t\u00e6ttest p\u00e5 Solen i begyndelsen af januar og l\u00e6ngst v\u00e6k i begyndelsen af juli.<\/span><\/p>\n

I 2021 er perihel den 2. januar kl. 13:51 UT med en afstand p\u00e5 147.093.163 kilometer og aphel den 5. juli kl. 22:47 UT i en afstand p\u00e5 152.100.527 kilometer. Som det er normalt ved angivelse af astronomiske afstande, er de angivne afstande mellem Jordens og Solens centre. Afstandsvariationen er omkring 3%, hvilket er s\u00e5 lidt, at man ikke l\u00e6gger m\u00e6rke til, at Solen ser lidt st\u00f8rre ud om vinteren end om sommeren, men det kan naturligvis konstateres ved n\u00f8je udm\u00e5ling.<\/span><\/p>\n

\"\"Billedet her viser Solens tilsyneladende st\u00f8rrelse henholdsvis den 2. januar og den 5. juli 2021.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Himlen kl. 01 den 1. januar, midnat midt p\u00e5 m\u00e5neden og kl. 23 den 31. januar.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Stjerner, som ligger omkring himlens nordpol, kan ses hele \u00e5ret fra vore breddegrader. De kaldes cirkumpolare stjerner, og et af de bedst kendte er Karlsvognen \u2013 eller rettere sagt Store Bj\u00f8rn, idet Karlsvognen er en asterisme, som udg\u00f8res af Store Bj\u00f8rns syv klareste stjerner. P\u00e5 denne \u00e5rstid st\u00e5r Karlsvognen ved midnat lodret over den nord\u00f8stlige horisont med vognstangen pegende nedefter. Buen p\u00e5 \u2019vognstangen\u2019 peger mod nordhimlens klareste stjerne, den r\u00f8d\/orange k\u00e6mpe Arcturus i Bootes (Bj\u00f8rnevogteren) p\u00e5 mag. \u00f70,05. Arcturus st\u00e5r op inden midnat og bev\u00e6ger sig h\u00f8jt op p\u00e5 himlen inden daggry. L\u00e6g m\u00e6rke til, hvor p\u00e5 horisonten den st\u00e5r op, og hvor h\u00f8jt p\u00e5 himlen, den kommer. Pr\u00e6cist i denne h\u00f8jde st\u00e5r Solen midt i maj og i slutningen af juli.<\/span><\/p>\n

Arcturus er et godt eksempel p\u00e5 en r\u00f8d k\u00e6mpestjerne. Dens masse er kun lidt st\u00f8rre end Solens, og som alle andre r\u00f8de k\u00e6mper er den ved at n\u00e5 de sidste stadier i sin udviklings-fase og har udvidet sig, s\u00e5 dens diameter er 25 gange st\u00f8rre end Solens.<\/span><\/p>\n

I M\u00e6lkevejens perspektiv ligger Arcturus t\u00e6t p\u00e5 Jorden. Dens afstand er kun omkring 37 lys\u00e5r, hvilket ganske vist er betydeligt l\u00e6ngere v\u00e6k end f.eks. Alpha Centauri eller Sirius, men den er meget n\u00e6rmere end de hundredvis af lys\u00e5r, der adskiller os fra andre kendte r\u00f8de k\u00e6mper som f.eks. Betelgeuse og Antares. Det er denne korte afstand, som er en medvirkende faktor til Arcturus\u2019 h\u00f8je lysstyrke. Faktisk er Arcturus den fjerde klareste stjerne p\u00e5 hele himlen, og bliver kun overg\u00e5et af Sirius, Canopus og Alpha Centauri.<\/span><\/p>\n

Arcturus har en stor egenbev\u00e6gelse. Den bev\u00e6ger sig med en relativ hastighed i forhold Solen p\u00e5 omkring 122 kilometer i sekundet, og eftersom den er s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 os, er dens bev\u00e6gelse forholdsvis nem at m\u00e5le. Egenbev\u00e6gelsen udg\u00f8r 2,3″ om \u00e5ret, s\u00e5 med omhyggelig observation gennem et teleskop og en god portion t\u00e5lmodighed kan man registrere egenbev\u00e6gelse i l\u00f8bet af et par \u00e5rtier. Arcturus bev\u00e6ger sig ogs\u00e5 mod os, men den bev\u00e6gelse kan ikke observeres uden spektroskop.<\/span><\/p>\n

Tidligere var astronomerne af den opfattelse, at stjernerne er faste og ubev\u00e6gelige. Deraf kommer den \u00e6ldre betegnelse fiksstjerner. Det var en logisk antagelse, for man havde ingen optiske hj\u00e6lpemidler og iagttog kun himlen med det blotte \u00f8je. Den ber\u00f8mte astronom Edmond Halley, som har lagt navn til Halleys komet, sammenlignede imidlertid en r\u00e6kke af de klareste stjerners position med optegnelserne af deres positioner p\u00e5 de gamle gr\u00e6ske stjernekort. Han fandt derved, at der forekom s\u00e5 store afvigelser for adskillige stjerners vedkommende, at det ikke kunne bero p\u00e5 en fejl. Derved blev han i stand til at dokumentere, at stjernerne bev\u00e6ger sig i forhold til hinanden. Ikke mange \u00e5r herefter havde astronomerne f\u00e5et s\u00e5 gode instrumenter, at de kunne m\u00e5le den \u00e5rlige forskydning for en lang r\u00e6kke af de n\u00e6rmeste stjerner.<\/span><\/p>\n

Navnet p\u00e5 b\u00e5de Bo\u00f6tes og Arcturus har oprindelse i den gr\u00e6ske mytologi og kan overs\u00e6ttes til Bj\u00f8rnevogteren, Bj\u00f8rnef\u00f8lgeren eller lignende. Navnet antyder den samme grundl\u00e6ggende kendsgerning, nemlig at Arcturus jager Store Bj\u00f8rn rundt om himlen. En alternativ myte siger, at Karlsvognen var syv okser, som trak en plov. Ogs\u00e5 her er der en forbindelse til Arcturus, idet Bo\u00f6tes var en landmand eller hyrde, som styrede okse-spandet. Hvis vi f\u00f8lger Arcturus\u2019 egenbev\u00e6gelse 20-25000 \u00e5r tilbage, passer denne forestilling endnu bedre, idet Arcturus da befandt sig lige ud for vognstangen.<\/span><\/p>\n

\"\"Arcturus for 20000 \u00e5r siden. Den st\u00e5r \u00f8verst i Bo\u00f6tes, som dengang havde en helt andet udseende. Bem\u00e6rk at Store Bj\u00f8rn for 20000 \u00e5r siden stort set s\u00e5 ud, som vi kender den i dag. Om 75000 \u00e5r vil den v\u00e6re n\u00e6sten uigenkendelig, og til den tid vil Arcturus st\u00e5 meget t\u00e6t p\u00e5 Spica i Jomfruen.<\/span><\/strong><\/h5>\n

En af de andre klare stjerner p\u00e5 den nordlige himmel Capella i Kusken, og med en lysstyrke p\u00e5 mag. 0,08 er det den sjetteklareste p\u00e5 hele himlen. Medens afstanden til den i dag er 43 lys\u00e5r, l\u00e5 den for 200000 \u00e5r siden meget n\u00e6rmere og var p\u00e5 det tidspunkt himlens klareste med en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f71,8. Capella er cirkumpolar, og i januar st\u00e5r den n\u00e6sten lodret over hovedet ved midnat, og selvom den for de fleste forekommer at v\u00e6re hvid, er den svagt gul og har n\u00e6sten samme spektraltype som Solen. Hvad der for det blotte \u00f8je ser ud som en enkelt klar stjerne viser sig ved n\u00e6rmere eftersyn at v\u00e6re en dobbeltstjerne, hvor de to komponenter, Capella Aa og Capella Ab, hver for sig er meget st\u00f8rre end Solen og hver is\u00e6r har en masse p\u00e5 omkring 2\u00bd\u00d7 Solens. De kredser omkring hinanden p\u00e5 104 dage i en afstand svarende til afstanden mellem Solen og Venus, og for at fuldende systemet bliver de omkredset af endnu en dobbeltstjerne, som best\u00e5r af to sm\u00e5 r\u00f8de dv\u00e6rge, Capella H og Capella L. De to r\u00f8de dv\u00e6rge ligger i en afstand af omkring 10000 astronomiske enheder fra hovedstjernerne. (En astronomisk enhed er afstanden mellem Jorden og Solen).<\/span><\/p>\n

\"\"St\u00f8rrelsessammenligning mellem Solen og de fire stjerner i Capella-systemet.<\/span><\/strong><\/h5>\n

M\u00e6lkevejen g\u00e5r midt gennem Kusken, og stjernebilledet indeholder da ogs\u00e5 mange \u00e5bne stjernehobe, hvoraf de tre klareste er M 36, M 37 og M 38. Alle tre kan ses gennem en god prismekikkert eller et mindre teleskop. P\u00e5 kortet herunder er stjernehobene markeret, og den skarpsindige l\u00e6gger m\u00e6rke til, at Kusken har to stjerner, som hedder \u03b2. Den nederste repr\u00e6senterer Kuskens ene fod, men tilh\u00f8rer i virkeligheden et helt andet stjernebillede, idet den er spidsen p\u00e5 Tyrens ene horn. Tidligere blev \u03b2 Tauri delt mellem Tyren og Kusken, men siden Den Internationale Astronomiske Unions indf\u00f8rte en fast opdeling af stjernebilledernes gr\u00e6nser i slutningen af 1920\u2019erne, har den udelukkende tilh\u00f8rt Tyren. Stjernerne \u03b5, \u03b6, og \u03b7 danner en lille trekant under Capella. I mytologien er Capella en ged, og de tre sm\u00e5 stjerner er dens kid.<\/span><\/p>\n

\"\"Kusken.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Mellem Kusken og horisonten ligger vinterhimlens bedst kendte stjernebillede: Orion.<\/span>
\nVore forf\u00e6dre havde en god fantasi, da de mente at kunne genkende deres mytologiske figurer i stjernernes m\u00f8nstre. Orion har dog en vis lighed med en j\u00e6ger med et sv\u00e6rd i sit b\u00e6lte og en k\u00f8lle og et l\u00f8veskindsskjold h\u00f8jt h\u00e6vet i armene.<\/span><\/p>\n

\"\"Orion.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Orion kan ses fra alle beboede egne p\u00e5 Jorden. P\u00e5 den sydlige halvkugle st\u00e5r j\u00e6geren blot p\u00e5 hovedet. Den \u00f8verste af b\u00e6ltestjernerne, Mintaka, \u03b4 Orionis, ligger blot 18\u2019 \u2013 godt halvdelen af M\u00e5nens diameter \u2013 syd for himlens \u00c6kvator.<\/span><\/p>\n

Betelgeuze, \u03b1 Orionis, har en tydelig r\u00f8d farve, hvilket er i kontrast med Rigel,\u03b2 Orionis, som er bl\u00e5-hvid. Ogs\u00e5 de tre b\u00e6ltestjerner er bl\u00e5-hvide, selv om det er sv\u00e6rere at se farverne p\u00e5 grund af den lavere lysstyrke. Den midterste af de tre stjerner i Orions Sv\u00e6rd ser lidt ulden ud. \u00c5rsagen hertil er, at det ikke er en stjerne, men derimod Oriont\u00e5gen, hvor der skjult i st\u00f8vmasserne befinder sig tusindvis af nye stjerner under dannelse. Orion er i det hele taget et meget stjernerigt omr\u00e5de, hvilket is\u00e6r tydeligg\u00f8res, hvis man tager en prismekikkert med ud under nattehimlen. Se under Stjernehimlen i december 2020<\/a><\/strong> mere om hvor meget Galileo Galilei fik \u00f8je p\u00e5 gennem verdens f\u00f8rste astronomiske teleskop i begyndelsen af 1600-tallet.<\/span><\/p>\n

En linje gennem Orions B\u00e6lte peger til h\u00f8jre i retning af Tyren, hvis klareste stjerne er Tyrens r\u00f8de \u00f8je Aldebaran. Aldebaran er omgivet af en V-formet stjernehob, som hedder Hyaderne, og p\u00e5 dens ryg ligger endnu en stjernehob, den velkendte Syvstjernen eller Plejaderne. Med det blotte \u00f8je kan man alt efter ens synsevne se 6-8 stjerner i Plejadene, og gennem en prismekikkert bliver antallet mangedoblet.<\/span><\/p>\n

I den modsatte retning viser Orions B\u00e6lte vej til himlens klareste stjerne, Sirius i Store Hund. At hunden er stor antyder, at der ogs\u00e5 er en Lille Hund, hvilket da ogs\u00e5 er tilf\u00e6ldet. Procyon, den klareste stjerne i Lille Hund, danner sammen med Sirius og Betelgeuze asterismen Vintertrekanten.<\/span><\/p>\n

De gr\u00e6ske sagn fort\u00e6ller, at Orion var den st\u00f8rste og smukkeste j\u00e6ger, men han var samtidig meget overmodig, og han holdt sig heller ikke tilbage for at g\u00f8re tiln\u00e6rmelser til det modsatte k\u00f8n, og ligesom med de \u00f8vrige sagnhelte er der knyttet en lang r\u00e6kke historier til ham. Det berettes, at han forfulgte en skare unge piger, Plejaderne, gennem samfulde syv \u00e5r. Til sidst greb Zeus ind og lod en skorpion bide Orion i foden, s\u00e5 han d\u00f8de af giften. Efter d\u00f8den blev Orion anbragt p\u00e5 himlen, og det samme blev Plejaderne. P\u00e5 den m\u00e5de en Orion til evig tid hensat til at m\u00e5tte beg\u00e6re Plejaderne, uden nogensinde at kunne n\u00e5 dem. Plejaderne blev nemlig anbragt p\u00e5 ryggen af Tyren, som Orion forg\u00e6ves fors\u00f8ger at fange. Stjernebilledernes daglige bev\u00e6gelse mod vest betyder, at Tyren og Plejaderne hele tiden fjerner sig lige s\u00e5 hurtigt, som Orion n\u00e6rmer sig. Ogs\u00e5 Skorpionen blev sat p\u00e5 himlen; dog p\u00e5 den modsatte himmelhalvdel.<\/span><\/p>\n

Et andet markant vinterstjernebillede er Tvillingerne med de to klare stjerner Castor og Pollux. Det er det h\u00f8jest beliggende stjernebillede p\u00e5 Ekliptika, og det st\u00e5r mod syd ved midnat midt i januar. Det er nemt at udpege hver enkelt af de to tvillinger, idet C<\/em>astor er t\u00e6ttest p\u00e5 C<\/em>apella og P<\/em>ollux er t\u00e6ttest p\u00e5 P<\/em>rocyon.<\/span><\/p>\n

Siden den t\u00e6tte konjunktion mellem Jupiter og Saturn lige f\u00f8r jul har de to store planeter igen fjernet sig fra hinanden, og samtidig er de kommet s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 Solen, at de g\u00e5r ned kort tid efter solnedgang. Konjunktionen med Solen finder for Saturns vedkommende sted den 24. januar og for Jupiters den 29. januar. Inden da er der en lille teoretisk mulighed for et sidste kig p\u00e5 planeterne meget lavt p\u00e5 himlen f\u00f8rst p\u00e5 m\u00e5neden. Den 10. januar st\u00e5r de 2\u00b0 fra hinanden med Jupiter \u00f8verst, og p\u00e5 samme tidspunkt st\u00e5r Merkur med nogenlunde samme afstand fra b\u00e5de Jupiter og Saturn, s\u00e5 de tre tilsammen danner en ligebenet trekant.<\/span><\/p>\n

\"\"Jupiter, Saturn og Merkur t\u00e6t p\u00e5 horisonten tre kvarter efter solnedgang den 10. januar set gennem en prismekikkert med 6\u00b0 synsfelt. Jupiter \u00f8verst, Saturn til h\u00f8jre, og Merkur nederst. De tre planeter st\u00e5r meget t\u00e6t p\u00e5 horisonten, s\u00e5 der skal v\u00e6re fuldst\u00e6ndig frit udsyn mod sydvest og naturligvis en helt klar himmel.<\/span><\/strong><\/h5>\n

De f\u00f8lgende aftener kommer Merkur h\u00f8jere op p\u00e5 himlen, men samtidig kommer Jupiter og Saturn n\u00e6rmere horisonten, s\u00e5 den 10. er formodentlig allersidste chance. Denne aften har Jupiter en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f71,9. Merkur lyser med mag. \u00f70,9. Saturn er den vanskeligste, idet dens lysstyrke kun er mag. 0,6.<\/span><\/p>\n

Merkur er p\u00e5 vej mod st\u00f8rste \u00f8stlige elongation, som den n\u00e5r den 23. januar. Denne aften st\u00e5r Merkur med en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f70,6 i en h\u00f8jde p\u00e5 12\u00b0 ved solnedgang, og \u00e9n time senere er dens h\u00f8jde over horisonten 5\u00bd\u00b0. Vinkelafstanden til Solen er 18\u00b0. Merkur bev\u00e6ger sig hurtigt omkring Solen og opn\u00e5r \u00f8stlig elongation to gange mere i 2021: Den 17. maj og den 14. september. Den opn\u00e5r ogs\u00e5 vestlig elongation tre gange, (dvs. den ses p\u00e5 morgenhimlen) den 6. marts, den 4. juli og den 25. oktober. Merkur kan kun ses i nogle uger omkring de tidspunkter, hvor den har sin st\u00f8rste elongation fra Solen, men det ikke alle elongationer, som er lige gunstige; nogle gange st\u00e5r Merkur s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 horisonten i tusm\u00f8rket, at den ikke kan ses. Det skyldes bl.a., at dens afstand fra Solen varierer mellem 46 millioner og 70 millioner kilometer, hvilket indeb\u00e6rer, at elongationerne af samme \u00e5rsag svinger mellem 18\u00b0 og 28\u00b0. Da Merkurs bane samtidig h\u00e6lder 7\u00b0 i forhold til Ekliptika, spiller \u00e5rstiden ogs\u00e5 en stor rolle, idet Ekliptikas h\u00e6ldning har stor betydning for, hvor h\u00f8jt Merkur st\u00e5r over horisonten. Elongationen her i januar 2021 er forholdsvis gunstig fra danske breddegrader, men den i maj er endnu bedre, idet Merkur da vil st\u00e5 i en h\u00f8jde af 8\u00b0 en time efter solnedgang.<\/span><\/p>\n

Merkur er den planet, som kredser t\u00e6ttest p\u00e5 Solen i en gennemsnitsafstand p\u00e5 58 millioner kilometer. Den fjerneste er Neptun, som ligger 77 gange s\u00e5 langt v\u00e6k, nemlig 4\u00bd milliard kilometer. Selv om Neptun med en diameter p\u00e5 49244 kilometer er langt st\u00f8rre end Merkurs beskedne 4879 kilometer, betyder den store afstand, at Neptun er s\u00e5 lyssvag, at den ikke kan ses med det blotte \u00f8je. Med en lysstyrke p\u00e5 mag. 7,8 kan den dog ses med en god prismekikkert, s\u00e5 det kan lyde lidt forbavsende, at den f\u00f8rst blev opdaget i 1846. Neptun befinder sig i Vandmanden omkring 1\u00b0 \u00f8st for \u03c6 (Phi), og i januar skal den findes f\u00f8rst p\u00e5 aftenen, inden Vandmanden g\u00e5r ned mod vest. Neptun bev\u00e6ger sig mod \u00f8st i forhold til baggrundsstjernerne i l\u00f8bet af m\u00e5neden, og vil passere midt mellem to stjerner af 6. st\u00f8rrelsesklasse, s\u00e5 i l\u00f8bet af f\u00e5 dage er den forholdsvis nem at identificere blandt de stillest\u00e5ende stjerner. Gennem en prismekikkert ser den ud som en svag stjerne, og der skal et st\u00f8rre teleskop til, f\u00f8r man kan skelne dens lille skive p\u00e5 2\u201d.<\/span><\/p>\n

\"\"Neptun befinder sig i omr\u00e5det markeret med den lille cirkel omkring Phi. Detailkortet i h\u00f8jre hj\u00f8rne med Neptuns bane i l\u00f8bet af januar d\u00e6kker 4\u00b0 i bredden.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Selv om Mars med en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f70,3 i begyndelsen af januar rangerer blandt de klareste \u201dstjerner\u201d, er den kun en skygge af sig selv, som den fremstod under oppositionen midt i oktober. Dens st\u00f8rrelse er svundet til under 10\u201d, og i l\u00f8bet af januar svinder den yderligere til 8\u201d, og i samme tidsrum falder lysstyrken til mag. 0,4. Mars bev\u00e6ger sig imidlertid gennem et forholdsvist stjernefattigt omr\u00e5de i V\u00e6dderen, og er derfor det klareste objekt i omr\u00e5det. Undervejs passerer den forbi Uranus i en afstand af knap 2\u00b0, hvilket giver en god lejlighed til at se b\u00e5de Mars og Uranus i samme synsfelt. Uranus bev\u00e6ger sig meget lidt i l\u00f8bet af januar. Den bev\u00e6ger sig f\u00f8rst retrogradt og derefter progradt, idet den afslutter sin oppositionssl\u00f8jfe midt p\u00e5 m\u00e5neden.<\/span><\/p>\n

\"\"Mars\u2019 bane gennem den nederste del af V\u00e6dderen i januar 2021. Den nederste lille pil peger p\u00e5 Uranus, som Mars passerer t\u00e6ttest p\u00e5 den 21., og den \u00f8verste pil peger p\u00e5 19 Arietis, som med en lysstyrke p\u00e5 mag. 5,7 har samme lysstyrke som Uranus. 19 Ari er en r\u00f8d k\u00e6mpe med 40 gange s\u00e5 stor diameter som Solen, og den ligger i en afstand p\u00e5 500 lys\u00e5r.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Uranus bev\u00e6ger sig meget lidt i l\u00f8bet af januar. Den bev\u00e6ger sig f\u00f8rst retrogradt og derefter progradt, idet den afslutter sin oppositionssl\u00f8jfe midt p\u00e5 m\u00e5neden.<\/strong><\/h5>\n

Venus er s\u00e5 sm\u00e5t ved at miste sin dominans p\u00e5 morgenhimlen. Den befinder sig lavt p\u00e5 himlen mod syd\u00f8st mellem Skorpionen og Skytten og st\u00e5r op en times tid f\u00f8r Solen i begyndelsen af januar. I l\u00f8bet af m\u00e5neden st\u00e5r den op t\u00e6ttere og t\u00e6ttere p\u00e5 solopgang, og inden udgangen af januar har den kun et forspring p\u00e5 \u00bd time, s\u00e5 selv med en lysstyrke p\u00e5 knap mag. \u00f74 forsvinder den i Solens str\u00e5ler.<\/span><\/p>\n

2021 indledes ligesom \u00f8vrige \u00e5r med en meteorsv\u00e6rm. Vejrforholdene er sj\u00e6ldent s\u00e6rlig gode, og i \u00e5r bliver det yderligere forv\u00e6rret af M\u00e5nen, som vil v\u00e6re p\u00e5 himlen fra tidligt p\u00e5 aftenen. Kvadrantiderne har normalt en ZHR p\u00e5 50-100, men dette forekommer kun under maksimum, som kun varer ganske f\u00e5 timer. Dette skal ses i sammenligning med f.eks. Perseiderne eller Geminiderne, som har rimelig stor aktivitet i flere n\u00e6tter. For Kvadrantidernes vedkommende skal man derfor befinde sig p\u00e5 det rigtige sted p\u00e5 Jorden og p\u00e5 det rigtige tidspunkt.<\/span><\/p>\n

Forudsigelsen af maksimum er kun et kvalificeret g\u00e6t, og Den Internationale Meteor-oganisations forsigtige g\u00e6t lyder i 2021 p\u00e5 den 3. januar kl. 15:30 dansk tid, dvs. et par timer f\u00f8r der bliver m\u00f8rkt i Danmark. Kvadrantiderne synes at udstr\u00e5le fra et punkt umiddelbart nord for Bootes ud for vognstangen i Karlsvognen. Her fandtes tidligere et stjernebillede, som blev kaldt Quadrans Muralis, og meteorsv\u00e6rmen er derfor den eneste, som ikke har navn efter et af de 88 anerkendte stjernebilleder. Radianten ligger t\u00e6t p\u00e5 den nordlige horisont indtil sidst p\u00e5 aftenen, hvorefter den stiger h\u00f8jere p\u00e5 himlen. Ved 2-tiden er den kommet 1\/3 af vejen op mod zenith, og inden daggry st\u00e5r omr\u00e5det n\u00e6sten lodret over hovedet. <\/span><\/p>\n

\"\"Kvadrantidernes radiant.<\/strong><\/h5>\n

\"\"Skemaet viser M\u00e5nens fase dag for dag. Fasen \u00e6ndrer sig time for time, og M\u00e5nens\u00a0 udseende i dette \u00f8jeblik kan ses p\u00e5 dette link fra NASA<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i januar 2021 Januar er opkaldt efter den romerske gud Janus, som havde to ansigter. Det ene s\u00e5 fremad mod det nye \u00e5r, og det andet s\u00e5 tilbage mod det forgangne. Der er dog lidt tvivl herom, idet gamle … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":2101,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-1955","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1955","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1955"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1955\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1970,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1955\/revisions\/1970"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1955"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}