{"id":1977,"date":"2020-12-28T20:04:59","date_gmt":"2020-12-28T19:04:59","guid":{"rendered":"http:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=1977"},"modified":"2025-01-01T19:50:08","modified_gmt":"2025-01-01T18:50:08","slug":"stjernehimlen-i-februar-2021","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=1977","title":{"rendered":"Stjernehimlen i februar 2021"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i februar 2021<\/strong><\/span><\/p>\n

Februar er med sine 28 dage \u00e5rets korteste m\u00e5ned. Den g\u00e6ngse forklaring er, at det skyldes Julius C\u00e6sars kalenderreform i \u00e5r 45 f.v.t. Her fik seks af m\u00e5nederne 31 dage, og fem fik 30 dage. Der var s\u00e5ledes 29 dage tilbage til \u00e5rets sidste m\u00e5ned, som dengang var februar, der fik 29 dage i normale \u00e5r og 30 dage i skud\u00e5r. Julius C\u00e6sar lagde desuden selv navn til en m\u00e5ned. Efter hans d\u00f8d i 44 f.v.t. blev m\u00e5neden quintilis<\/em>, \u00e5rets dengang femte m\u00e5ned, omd\u00f8bt til juli.<\/span><\/p>\n

Da Augustus efterf\u00f8lgende udr\u00e5bte sig selv til kejser, ville han ogs\u00e5 have en m\u00e5ned opkaldt efter sig og omd\u00f8bte den dengang 30 dage lange sjette m\u00e5ned sextillis<\/em> til august. Augustus kunne dog ikke acceptere, at hans m\u00e5ned var kortere end Julius C\u00e6sars, s\u00e5 han tog en dag fra februar, der jo i forvejen var kort. Juli og august blev derved lige lange, mens februar mistede den ene af sine 29 dage.<\/span><\/p>\n

Det er en n\u00e6rliggende forklaring, som dog ikke er helt sand. Den skyldes munken og astronomen Johannes de Sacrobosco i det 13. \u00e5rhundrede, og den er efterh\u00e5nden gentaget s\u00e5 mange gange, at den findes i stort set alle opslagsv\u00e6rker. Grunden til februars 28 henholdsvis 29 dage kan i virkeligheden f\u00f8res omkring 700 \u00e5r l\u00e6ngere tilbage end til Julius C\u00e6sar og Augustus. Dengang var kalenderen baseret p\u00e5 M\u00e5nen og indeholdt kun 355 dage fordelt p\u00e5 12 m\u00e5neder, og den blev reguleret, n\u00e5r m\u00e5nederne kom for meget ud af trit med \u00e5rstiderne p\u00e5 grund af de manglende ti dage.<\/span><\/p>\n

Inden romerne fik denne kalender, benyttede de sig af en endnu \u00e6ldre med ti m\u00e5neder, der kun omfattede de 304 dage, der var relevante for s\u00e5- og h\u00f8sts\u00e6sonen. Derudover have m\u00e5nederne forskellige l\u00e6ngder fra 20 til 35 dage. Da \u00e5ret senere blev fastlagt til 355 dage, svarende til 12 oml\u00f8b af M\u00e5nen, fik det to ekstra m\u00e5neder, januar og februar, men da lige numre bet\u00f8d uheld, blev m\u00e5nedernes l\u00e6ngde fastlagt til fire m\u00e5neder med 31 dage og syv m\u00e5neder med 29 dage. For at f\u00e5 det til at passe, s\u00e5 man bort fra det uheldige lige antal, s\u00e5 \u00e5rets sidste m\u00e5ned, februar, fik de resterende 28 dage. Men der var stor forvirring i kalenderen, fordi skud\u00e5ret f\u00f8rst blev indf\u00f8rt af C\u00e6sar, s\u00e5 det var n\u00f8dvendigt at indskyde en ekstra m\u00e5ned med mellemrum, for at sommerm\u00e5nederne ikke skulle blive til vinterm\u00e5neder. \u00c5rene havde s\u00e5ledes forskellig l\u00e6ngde, hvilket medf\u00f8rte total kaos i kalenderen. For at undg\u00e5 dette indf\u00f8rte Julius C\u00e6sar den julianske kalender med 365 dage, hvori februar forblev kort og beholdt sine 28 dage bortset fra de 29 dage hvert fjerde \u00e5r.<\/span><\/p>\n

Kalenderforvirringen blev imidlertid ikke l\u00f8st med den julianske kalender, og skud\u00e5ret var stadig et stort problem gennem de n\u00e6ste mange \u00e5rhundreder, fordi \u00e5rets l\u00e6ngde ikke er pr\u00e6cis 365\u00bc d\u00f8gn, men 365,2422 d\u00f8gn. Og da \u00e5rets l\u00e6ngde ikke pr\u00e6cis er et kvart d\u00f8gn l\u00e6ngere end 365 d\u00f8gn, er det ikke nok med et skud\u00e5r hvert fjerde \u00e5r. Der skal flere korrektioner til. Det problem blev l\u00f8st, da pave Gregor 13. indf\u00f8rte den gregorianske kalender i 1582. I Danmark blev den dog f\u00f8rst taget i brug i 1700 p\u00e5 foranledning af Ole R\u00f8mers anbefaling. Det er den vi bruger i dag, og den omg\u00e5r problemet ved at justere antallet af skud\u00e5r, s\u00e5 der kun er 97 skud\u00e5r p\u00e5 400 \u00e5r i stedet for 100 efter f\u00f8lgende regel:<\/span><\/p>\n

Det er skud\u00e5r, hver gang et \u00e5rstal er deleligt med 4 (f.eks. 1960, 2012, 2020).<\/span><\/em>
\nDet er ikke skud\u00e5r, n\u00e5r et \u00e5rstal er deleligt med 100 (f.eks. 1700, 1900, 2100).<\/span><\/em>
\nDet er alligevel skud\u00e5r, n\u00e5r et \u00e5rstal kan deles med 400 (f.eks. 1600, 2000, 2400).<\/span><\/em><\/p>\n


\nFebruar i 2021 er en m\u00e5ned n\u00e6sten uden planeter. De er her naturligvis, men p\u00e5 grund af deres placering p\u00e5 stjernehimlen bliver de med et par undtagelser vanskelige at se. Mere herom senere.<\/span><\/p>\n

\"\"Stjernehimlen ved midnat midt p\u00e5 m\u00e5neden. Kl. 01 den 1. februar og kl. 23 den 28. februar.<\/strong><\/span><\/h5>\n

\u00c5rets f\u00f8rste m\u00e5neder er et godt tidspunkt til at se den del af M\u00e6lkevejen, som str\u00e6kker sig fra Svanen ved den nordlige horisont og videre herfra gennem Cassiopeia, Perseus, Kusken, Tvillingerne samt Store og Lille Hund. Vinterhimlens M\u00e6lkevej er ikke s\u00e5 klar og tydelig som den del, der er fremme i sommerm\u00e5nederne, men til geng\u00e6ld har vi jo ikke lyse n\u00e6tter, s\u00e5 himlen er meget m\u00f8rkere.<\/span><\/p>\n

Dragens letgenkendelige hoved med stjernebilledets to klareste stjerner Rastaban (\u03b2) og Eltanin (\u03b3) er p\u00e5 vej op p\u00e5 nord\u00f8sthimlen. Det samme er Vega i Lyren og Deneb i Svanen. De to sidstn\u00e6vnte er cirkumpolare og er s\u00e5 klare, at de kan ses, selv n\u00e5r de st\u00e5r meget lavt p\u00e5 himlen mod nord. Nordhimlens klareste stjerne, Arcturus i Bootes, st\u00e5r mod \u00f8st, og mellem den og L\u00f8ven ses den temmelig svage Berenices H\u00e5r, som p\u00e5 trods af sin lidenhed og svage stjerner indeholder en af himlens st\u00f8rste koncentrationer af galakser. Det er imidlertid ikke galakserne, som er mest i\u00f8jnefaldende, men derimod den \u00e5bne stjernehob Melotte 111, som best\u00e5r af omkring 50 stjerner spredt over et omr\u00e5de p\u00e5 6\u00b0-7\u00b0, hvilket lige netop passer i st\u00f8rrelse til synsfeltet i en 7\u00d750 prismekikkert. Hoben ligger i en afstand af 280 lys\u00e5r og er den n\u00e6rmeste \u00e5bne hob efter Hyaderne i Tyren. P\u00e5 grund af den store spredning mellem de enkelte stjerner blev den f\u00f8rst identificeret som en stjernehob i slutningen af 1930\u2019erne.<\/span><\/p>\n

\"\"Berenices H\u00e5r mellem Bootes og L\u00f8ven.<\/strong><\/span><\/h5>\n

Karlsvognen befinder sig n\u00e6sten lodret over hovedet, og p\u00e5 vesthimlen er Andromeda ved at forsvinde under horisonten. Tyren er ogs\u00e5 p\u00e5 vej mod horisonten, men det er stadig mulig at f\u00e5 et kig p\u00e5 dens klareste stjerne, Aldebaran, som er et klassisk eksempel p\u00e5 en r\u00f8d k\u00e6mpe. Denne type stjerner er interessante af flere \u00e5rsager. I mods\u00e6tning til Solen, hvor det udadrettede str\u00e5lingstryk fra brintfusionen i dens kerne opretholder balance med den indadrettede tyngdekraft, har en r\u00f8d k\u00e6mpe som Aldebaran opbrugt sin brint i kernen. I stedet finder brintfusionen sted i en skal omkring den inaktive heliumkerne. Eftersom denne inaktive kerne forts\u00e6tter med at tr\u00e6kke sig sammen, svulmer den omgivne brintskal op, hvilket bevirker, at stjernens ydre lag ekspanderer. Aldebaran har derved udvidet sig s\u00e5 meget, at dens diameter er over 44 gange st\u00f8rre end Solens, men dens masse er kun 1,16 gange Solens, s\u00e5 Aldebarans yderste lag er ikke n\u00e6r s\u00e5 t\u00e6tte som Solens \u2013 vi ville faktisk kalde det vakuum. En f\u00f8lge af udvidelsen og dermed en langt st\u00f8rre overflade er, at lysstyrken stiger. Aldebaran har en lysstyrke p\u00e5 mindst 450 gange s\u00e5 meget som Solen.<\/span><\/p>\n

\"\"Aldebaran sammenlignet med Solen.<\/strong><\/span><\/h5>\n
\"\"Aldebaran er dog kun en dv\u00e6rg blandt mange andre r\u00f8de k\u00e6mper.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Den m\u00e5ske mest interessante egenskab ved Aldebaran og lignende r\u00f8de k\u00e6mper er deres temperatur, som giver dem den karakteristiske r\u00f8de farve. R\u00f8de k\u00e6mper er forholdsvis kolde, og Aldebaran er ingen undtagelse. Mens Solens overflade er ca. 5500\u00b0 C, er Aldebaran kun 3700\u00b0 C. Den r\u00f8de farve tr\u00e6der tydeligt frem ved sammenligning med andre klare stjerner i n\u00e6rheden, s\u00e5som den bl\u00e5 Rigel i Orion eller den hvidgule Capella i Kusken.<\/span><\/p>\n

Astronomerne har fundet fem svage stjerner t\u00e6t p\u00e5 Aldebaran. Grundige unders\u00f8gelser har vist, at en af dem har omtrent samme egenbev\u00e6gelse og parallakse som Aldebaran og dermed muligvis fysisk bundet til Aldebaran. Konklusionen er imidlertid usikker, da den p\u00e5g\u00e6ldende ledsagerstjerne er s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 den langt klarere prim\u00e6re, at fejlmarginen er for stor til entydigt at bekr\u00e6fte eller udelukke et reelt fysisk forhold. De \u00f8vrige fire stjerner ligger l\u00e6ngere v\u00e6k end Aldebaran og er medlemmer af stjernehoben Hyaderne og er dermed ligesom resten af hyadestjernerne ikke fysisk forbundet med Aldebaran.<\/span><\/p>\n

I 1993 viste m\u00e5ling af Aldebarans radialhastighed (bev\u00e6gelse i synsretningen fra Jorden), at Aldebaran udviste en langperiodisk svingning, som kunne tyde p\u00e5 tilstedev\u00e6relsen af en exoplanet med en minimumsmasse p\u00e5 11,4 gange Jupiters og med en omkredsningsperio-de p\u00e5 643 dage i en afstand fra Aldebaran p\u00e5 2 AU. I 2019 s\u00e5ede grundigere observationer og analyser tvivl om eksistensen af exoplaneten. Unders\u00f8gelserne viser, at Aldebaran enten har 2 exoplaneter eller slet ingen.<\/span><\/p>\n

Som himlens 14. klareste stjerne er Aldebaran let at finde. Dens udpr\u00e6gede r\u00f8d\/orange nuance er et godt udgangspunkt til at lokalisere Tyrens r\u00f8de \u00f8je<\/em> p\u00e5 en linje mellem to let genkendelige m\u00e6rkep\u00e6le: Orions B\u00e6lte og stjernehoben Syvstjernen. Navnet Aldebaran stammer fra arabisk al Dabaran<\/em> og betyder \u201defterf\u00f8lgeren\u201d, formodentlig med henvisning til, at den f\u00f8lger efter Plejaderne over himlen. Aldebaran ser ud til at ligge midt i den \u00e5bne stjernehob Hyaderne, hvilket dog kun er en illusion, eftersom afstanden til den kun er det halve af afstanden til Hyaderne.<\/span><\/p>\n

Aldebaran ligger t\u00e6t p\u00e5 Ekliptika og bliver derfor periodevist okkulteret af M\u00e5nen og ved langt sj\u00e6ldnere lejligheder af planeterne. Den seneste serie med M\u00e5nen gik fra 2015 til 2018, og en ny serie begynder i 2033.<\/span><\/p>\n

P\u00e5 denne tid af natten er Orion ogs\u00e5 s\u00e5 sm\u00e5t ved at n\u00e6rme sig vesthorisonten, og det velkendte vinterstjernebillede g\u00e5r ned inden daggry. Til geng\u00e6ld er for\u00e5rsstjernebillederne L\u00f8ven, Jomfruen og den meget langstrakte S\u00f8slangen st\u00e5et op. S\u00f8slangen Hydra er dog kun kommet delvist op over horisonten. Af himlens 88 stjernebilleder er dette areal-m\u00e6ssigt det st\u00f8rste, medens Jomfruen og Store Bj\u00f8rn indtager de n\u00e6ste to pladser.<\/span><\/p>\n

Som tidligere n\u00e6vnt holder planeterne sig mere eller mindre skjulte i denne m\u00e5ned med Mars som undtagelsen. Merkur havde sin st\u00f8rste \u00f8stlige elongation den 23. januar. De f\u00f8lgende aftener forvandt den i aftend\u00e6mringen, og i begyndelsen af februar er den kommet s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 Solen, at den ikke l\u00e6ngere er synlig. Efter konjunktionen med Solen den 8. februar dukker den op p\u00e5 morgenhimlen, men eftersom Ekliptika ligger fladt mod horisonten om morgenen p\u00e5 denne \u00e5rstid, kommer Merkur kun nogle f\u00e5 grader op over horisonten, inden der bliver for lyst.<\/span><\/p>\n

Det samme forhold g\u00e6lder for Venus, Jupiter og Saturn. Venus st\u00e5r hele m\u00e5neden op s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 solopgang, at den trods sin store lysstyrke ikke kan ses i morgengryet. Den 1. februar st\u00e5r den f.eks. op kun 22 minutter f\u00f8r Solen, og den 28. st\u00e5r den op samtidig med Solen. Venus kommer t\u00e6ttere og t\u00e6ttere p\u00e5 Solen, fordi den n\u00e6rmer sig \u00f8vre konjunktion, som finder sted den 25. marts.<\/span><\/p>\n

For Jupiter og Saturn g\u00e6lder det modsatte. Vinkelafstanden til Solen bliver st\u00f8rre og st\u00f8rre, fordi de var i konjunktion med Solen i januar: Saturn den 24. januar og Jupiter den 29. januar. De betyder, at de i begyndelsen af februar fortsat er s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 Solen, at de ligesom Venus forsvinder i morgengryet. F\u00f8rst allersidst p\u00e5 m\u00e5neden finder deres opgang sted s\u00e5 tidligt, at der er en teoretisk chance for at f\u00e5 et glimt af dem \u2013 forudsat at man har en fri horisont mod syd\u00f8st, og at himlen er fuldst\u00e6ndig klar. Nedenst\u00e5ende tabel viser opgangstidspunkterne for Solen og de omtalte planeter. Bem\u00e6rk at h\u00f8jden over horisonten henviser til solopgangstidspunktet. Under normale omst\u00e6ndigheder er planeterne alt afh\u00e6ngig af deres lysstyrke kun synlige indtil \u00bd-\u00be time f\u00f8r solopgang, og p\u00e5 det tidspunkt st\u00e5r de t\u00e6ttere p\u00e5 horisonten.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n


\nBilledserien herunder viser morgenhimlen ved solopgang i februar 2021. P\u00e5 det tidspunkt kan man naturligvis ikke se hverken planeter eller stjerner, s\u00e5 himlen vil se ud som p\u00e5 f\u00f8rste billede. De tre f\u00f8lgende viser, hvordan planeterne st\u00e5r i forhold til hinanden og til Solen den aktuelle morgen.<\/span><\/p>\n

\"\"Solopgang. Bem\u00e6rk at der er tale om en helt flad horisont uden tr\u00e6er, bakker eller bygninger. Et himmellegemes opgang defineres normalt som det tidspunkt, hvor dets centrum st\u00e5r i horisonten. For punktformede stjerner har det ingen betydning, men for Solens og M\u00e5nens vedkommende dukker den \u00f8verste kant op over horisonten et par minutter tidligere p\u00e5 grund af deres udstr\u00e6kning p\u00e5 \u00bd\u00b0.<\/strong><\/span><\/h5>\n
\"\"Solopgang den 6. februar kl. 08:03. Jupiter er t\u00e6ttest p\u00e5 Solen, og Saturn st\u00e5r lige over Venus<\/strong>.<\/span><\/h5>\n
\"\"Solopgang den 11. februar kl.\u00a0 07:52. Jupiter og Saturn har fjernet sig fra Solen, medens Venus er kommet n\u00e6rmere og passerer under Jupiter. Merkur kan netop skimtes \u00f8verst til venstre.<\/strong><\/span><\/h5>\n
\"\"Solopgang den 28. februar 07:13. Venus st\u00e5r op samtidig med Solen, og Merkur st\u00e5r mellem Jupiter og Saturn. Bem\u00e6rk at Merkurs lysstyrke er blevet st\u00f8rre. Som det altid er tilf\u00e6ldet, indleder Merkur sin optr\u00e6den p\u00e5 morgenhimlen med en svag lysstyrke, der gradvist stiger, indtil planeten igen forsvinder i Solens str\u00e5ler. N\u00e5r den efter konjunktionen atter dukker frem p\u00e5 aftenhimlen, foreg\u00e5r det i modsat r\u00e6kkef\u00f8lge. F\u00f8rst med h\u00f8j lysstyrke som derefter gradvist aftager. Den skr\u00e5 linje er Ekliptika.<\/strong><\/span><\/h5>\n
\"\"Solsystemet set fra \u2019oven\u2019 med planeternes position den 20. februar. De fremg\u00e5r tydeligt, at Merkur, Venus, Jupiter og Saturn st\u00e5r n\u00e6sten p\u00e5 linje, n\u00e5r de betragtes fra Jorden, og at de alle fire befinder sig i det omr\u00e5de, som er synligt ved daggry. Kun Mars kan ses om natten.<\/strong><\/span><\/h5>\n

Uranus og Neptun er ikke med p\u00e5 ovenst\u00e5ende skitse af Solsystemet. De ligger s\u00e5 langt fra Solen, at skitsen skulle v\u00e6re mere end dobbelt s\u00e5 stor for at f\u00e5 dem med, og desuden er begge to for lyssvage til at kunne ses mod det blotte \u00f8je, s\u00e5 der skal anvendes en prisme-kikkert eller et lille teleskop.<\/span><\/p>\n

Neptun befinder sig i Vandmanden og kan kun ses p\u00e5 aftenhimlen i den f\u00f8rste halvdel af februar. Herefter kommer den til at st\u00e5 s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 horisonten, at den med en lysstyrke p\u00e5 mag. 7,8 forsvinder i turbulens og tusm\u00f8rke. Se et kort over omr\u00e5det under stjernehimlen i januar 2021<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

Det st\u00e5r lidt bedre til med Uranus, som befinder sig i V\u00e6dderen. Med en lysstyrke p\u00e5 mag. 5,8 skal der som minimum anvendes en prismekikkert, hvorigennem planeten dog kun kan ses som en lille stjernelignende prik. For at kunne se dens skive kr\u00e6ves et stort teleskop med mindst 100\u00d7-150\u00d7 forst\u00f8rrelse. I begyndelsen af m\u00e5neden kan Mars bruges som ledestjerne, idet Uranus st\u00e5r godt 7\u00b0 l\u00e6ngere mod vest end den r\u00f8de planet. Se et kort over omr\u00e5det under stjernehimlen i januar 2021<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

Det volder ikke de store problemer at finde Mars, selv om den kun har en lysstyrke p\u00e5 mag. 0,5 og endda taber yderligere i glans i l\u00f8bet af februar, hvor den ender p\u00e5 mag. 0,9. Den r\u00f8de planet befinder sig nemlig i et omr\u00e5de, hvor alle de omgivne stjerner er betydeligt svagere. Kun den f\u00f8romtalte Aldebaran i Tyren kan matche den, idet den har en lysstyrke p\u00e5 mag. 0,8. Selvom Aldebaran har n\u00e6sten samme r\u00f8dlige nuance som Mars, er der dog begr\u00e6nset mulighed for at forveksle de to. Aldebaran st\u00e5r st\u00f8t og roligt midt i Hyaderne, medens Mars i l\u00f8bet af m\u00e5neden bev\u00e6ger sig fra V\u00e6dderen ind i Tyren, hvor den slutter m\u00e5neden omkring 3\u00b0 under Plejaderne og 14\u00b0 fra Aldebaran.<\/span><\/p>\n

\"\"Mars i februar 2021.<\/strong><\/span><\/h5>\n

Siden oppositionen midt i oktober, hvor afstanden mellem Jorden og Mars var 62 millioner kilometer, har de to planeter nu fjernet sig s\u00e5 meget fra hinanden, at afstanden den 1. februar er mere end 180 millioner kilometer, og den vokser yderligere med 40 millioner kilometer i l\u00f8bet af m\u00e5neden. Det betyder, at Mars’ skive set gennem et teleskop er svundet s\u00e5 meget, at det er yderst vanskeligt at se detaljer p\u00e5 dens overflade.<\/span><\/p>\n

\"\"Mars\u2019 st\u00f8rrelse under henholdsvis oppositionen og den 28. februar.<\/strong><\/span><\/h5>\n
\"\"Skemaet viser M\u00e5nens fase dag for dag. Fasen \u00e6ndrer sig time for time, og M\u00e5nens udseende i dette \u00f8jeblik kan ses p\u00e5 dette link fra NASA: https:\/\/svs.gsfc.nasa.gov\/4875<\/a><\/strong><\/h5>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i februar 2021 Februar er med sine 28 dage \u00e5rets korteste m\u00e5ned. Den g\u00e6ngse forklaring er, at det skyldes Julius C\u00e6sars kalenderreform i \u00e5r 45 f.v.t. Her fik seks af m\u00e5nederne 31 dage, og fem fik 30 dage. Der … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":2102,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-1977","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1977","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1977"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1977\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1991,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1977\/revisions\/1991"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1977"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}