{"id":2001,"date":"2021-01-29T10:38:10","date_gmt":"2021-01-29T09:38:10","guid":{"rendered":"http:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=2001"},"modified":"2025-01-01T19:51:05","modified_gmt":"2025-01-01T18:51:05","slug":"stjernehimlen-i-marts-2021","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=2001","title":{"rendered":"Stjernehimlen i marts 2021"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i marts 2021<\/span><\/strong><\/p>\n

Det er ikke en trykfejl, at der i teksten til m\u00e5nedens stjernekort st\u00e5r, at det svarer til kl. 01 f\u00f8rst p\u00e5 m\u00e5neden, ved midnat midt p\u00e5 m\u00e5neden og ved midnat<\/em> sidst p\u00e5 m\u00e5neden. Vi g\u00e5r nemlig over til sommertid<\/a><\/strong> den 28. marts, hvor urene s\u00f8ndag morgen skal stilles \u00e9n time frem fra kl. 02 til kl. 03. Stjernehimlen kan ikke stilles en time frem eller tilbage efter behag, s\u00e5 hvis der ikke var sommertid, ville kortet ligesom kortene fra januar<\/a><\/strong> og februar<\/a><\/strong> svare til himlens udseende kl. 23 sidst p\u00e5 m\u00e5neden.<\/span><\/p>\n

Et aktuelt stjernekort er en kompliceret sag og er meget forskelligt fra et atlas over Jorden, for det kan kun vise himlens udseende til et bestemt tidspunkt og fra en bestemt geogra-fisk position. Da himlen synes at dreje i takt med Jordens rotation omkring sin akse, bev\u00e6ger stjernerne sig 1\u00b0 mod h\u00f8jre i l\u00f8bet af 4 minutter – svarende til 15\u00b0 pr. time, og samtidig synes de gennem \u00e5ret at st\u00e5 1\u00b0 l\u00e6ngere mod h\u00f8jre pr. aften og dermed 30\u00b0 pr. m\u00e5ned, s\u00e5fremt man ser p\u00e5 himlen p\u00e5 samme klokkesl\u00e6t. \u00c5rsagen til sidstn\u00e6vnte er, at Jorden kredser om Solen, hvilket som bekendt tager et \u00e5r. Et fuldt kredsl\u00f8b svarer til 360\u00b0, dvs. Jorden flytter sig ~1\u00b0 pr. d\u00f8gn i forhold til retningen mod stjernerne.<\/span><\/p>\n

Da den nuv\u00e6rende sommertidsordning blev indf\u00f8rt i EU i 1980, varede sommertiden i de f\u00f8rste 15 \u00e5r fra sidste s\u00f8ndag i marts til sidste s\u00f8ndag i september, men fra og med 1996 blev den forl\u00e6nget med en m\u00e5ned, s\u00e5 den overalt i EU-landene f\u00f8rst slutter sidste s\u00f8ndag i oktober. Sommertid begynder altid kl. 01:00 UTC og oph\u00f8rer ligeledes kl. 01:00 UTC. Bem\u00e6rk at normaltid ofte fejlagtigt bliver omtalt som vintertid p\u00e5 trods af, at den danske normaltid har v\u00e6ret en del af det internationale zonetidssystem siden 1894. I international sammenh\u00e6ng anvendes betegnelsen centraleurop\u00e6isk tid (CET) for den danske tidszone.<\/span><\/p>\n

\"\"Sommertid og normaltid.<\/span><\/strong><\/h5>\n

EU-parlamentet havde i for\u00e5ret 2019 afstemning om, hvorvidt det \u00e5rlige skift mellem sommer- og normaltid skal bibeholde. Der var flertal for at droppe skiftet fra 2021 og samtidig lade det v\u00e6re op til de enkelte lande selv, om de vil lade sommertid eller normal-tid g\u00e6lde hele \u00e5ret. Men det betyder ikke, at forslaget blev vedtaget. Det kr\u00e6ver, at der ogs\u00e5 opn\u00e5s flertal i EU-r\u00e5det, og da der siden da har v\u00e6ret langt mere presserende forhold at tage sig af, er forslaget indtil videre st\u00e6rkt nedprioriteret.<\/span><\/p>\n

\"\"Himlen kl. 01 den 1. marts, midnat midt p\u00e5 m\u00e5neden og midnat den 31. marts.<\/span><\/strong><\/h5>\n

P\u00e5 denne tid af \u00e5ret og natten st\u00e5r de to stjernebilleder Cepheus og Cassiopeia fra sagnet om Andromeda lige mod nord. M\u00e6lkevejen passerer midt gennem Cassiopeia, medens Cepheus lige netop ligger udenfor den t\u00e6tteste stjernerige del. M\u00e6lkevejen kan v\u00e6re vanskelig at se p\u00e5 dette tidspunkt, fordi den ligger langs vest- og nordhorisonten, men i l\u00f8bet af natten og frem til morgengry kommer is\u00e6r omr\u00e5det omkring Svanen h\u00f8jere op p\u00e5 \u00f8sthimlen og bliver nemmere at se. Stjernehimlens udseende p\u00e5 et bestemt tidspunkt kan ses p\u00e5 Heavens Above<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

Cepheus best\u00e5r af forholdsvis svage stjerner, og dets udseende beskrives oftest som gavlen p\u00e5 et hus med h\u00f8jt tag. Cepheus st\u00e5r med f\u00f8dderne p\u00e5 M\u00e6lkevejen, s\u00e5 gennem en prismekikkert ser det ud som om den mytologiske konge g\u00e5r p\u00e5 et stjernebesat t\u00e6ppe. En af dem skiller sig ud blandt de \u00f8vrige, idet den har en meget tydelig r\u00f8d farve, og derfor har f\u00e5et tilnavnet Granatstjernen. Det er \u03bc (Mu) Cephei, som har en lysstyrke p\u00e5 mag. 4. I virkelighedens verden har denne r\u00f8de k\u00e6mpe en lysstyrke p\u00e5 mere end 100000 gange Solens, og hvis den befandt sig p\u00e5 Solens plads, ville dens overflade n\u00e5 ud over Jupiters bane. Det er en af de st\u00f8rste kendte stjerner, og selv Betelgeuze i Orion er en dv\u00e6rg i sammenligning. Afstanden til den kendes ikke pr\u00e6cist og ansl\u00e5s til omkring 3000 lys\u00e5r.<\/span><\/p>\n

Det var William Herschel, som i 1783 observerede stjernen gennem sit teleskop og sammenlignede dens farve med et granat\u00e6ble. \u03bc Cephei kan ses med det blotte \u00f8je, og betegnelsen \u03bc stammer da ogs\u00e5 fra f\u00f8r kikkertens opfindelse. I 1603 udgav den tyske astronom Johannes Bayer det revolutionerende stjernekort Uranometria, hvor stjernerne blev tildelt gr\u00e6ske bogstaver. Han kaldte den klareste stjerne i en konstellation \u03b1, den n\u00e6stklareste \u03b2 og s\u00e5 fremdeles. Det gr\u00e6ske bogstav efterf\u00f8lges af den p\u00e5g\u00e6ldende konstellations latinske genitivform, s\u00e5ledes at f.eks. Sirius hedder \u03b1 Canis Majoris, Vega hedder \u03b1 Lyrae osv. Ofte benyttes den latinske forkortelse, s\u00e5 de to n\u00e6vnte stjerner ses for det meste omtalt som \u03b1 CMa og \u03b1 Lyr. Johannes Bayer kunne kun observere med det blotte \u00f8je og vurderede den r\u00f8de stjerne i Cepheus som den 12. klareste, hvorfor den fik tildelt det 12. gr\u00e6ske bogstav. Den r\u00f8de farve er dog meget vanskelig at se med det blotte \u00f8je. Gennem en prismekikkert er der imidlertid ingen tvivl. \u03bc Cephei er den r\u00f8deste stjerne p\u00e5 hele himlen.<\/span><\/p>\n

En anden bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdig stjerne i Cepheus er Delta Cephei, som er prototypen p\u00e5 en s\u00e6rlig type variable stjerner. Disse s\u00e5kaldte Cepheiders lysstyrke varierer med en meget regelm\u00e6ssig periode, som er i direkte sammenh\u00e6ng med stjernens absolutte lysstyrke, og dette faktum tillader astronomerne at benytte cepheidevariable til afstandsbestemmelse.<\/span><\/p>\n

\"\"Cepheus med angivelse af positionen af \u03bc og \u03b4. Den klare stjerne yderst til venstre er Deneb i Svanen. Cassoipeia ses i \u00f8verste h\u00f8jre hj\u00f8rne, og Lille Bj\u00f8rn med Nordstjernen i halespidsen ses nederst i midten.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Den f\u00f8rste af denne s\u00e6rlige type blev fundet i 1784, og det var netop Delta Cepheus, som derved gav navn til hele gruppen. Sammenh\u00e6ngen mellem perioden og lysstyrken blev opdaget i 1912 af Henrietta Leavitt, og der skulle naturligvis mange observationer til, f\u00f8r de matematiske formler var fastlagt og fuldt forst\u00e5et. I store tr\u00e6k g\u00e5r det ud p\u00e5, at jo st\u00f8rre en cepheide er \u2013 og dermed mere lysst\u00e6rk – jo l\u00e6ngere varer svingningsperioden.<\/span><\/p>\n

Svingningsperioden er meget stabil og er nem at m\u00e5le. Det samme er den tilsyneladende lysstyrke, som er den lysstyrke, stjernen har set fra Jorden. Den tilsyneladende lysstyrke aftager med kvadratet p\u00e5 afstanden, s\u00e5 hvis Henrietta Leavitt fandt to cepheider med samme periode og samme lysstyrke, vidste hun, at de m\u00e5tte v\u00e6re lige langt v\u00e6k. Hvis to cepheider derimod har samme periode, men den ene ser 100 gange s\u00e5 svag ud som den anden, er det fordi den er 10 gange s\u00e5 langt v\u00e6k.<\/span><\/p>\n

Problemet er at bestemme den lysstyrke, stjernen har i virkeligheden, for set fra Jorden er den afh\u00e6ngig af afstanden til stjernen og stjernens type, og hvis astronomen ikke kender afstanden, er man jo lige vidt, men der fandt Henrietta Leavitt jo en n\u00f8je sammenh\u00e6ng mellem en cepheides lysstyrke og dens svingningsperiode. Hun kunne m\u00e5le den tilsyneladende lysstyrke og svingningsperioden, hvor sidstn\u00e6vnte er et indirekte m\u00e5l for dens virkelige lysstyrke. Afstanden kunne derefter bestemmes med afstandskvadratloven ved at sammenligne den m\u00e5lte tilsyneladende og den udledte virkelige lysstyrke og s\u00e6tte tallene ind i en simpel ligning.<\/span><\/p>\n

Desuden fik astronomerne en ekstra bonus oven i handelen. Cepheider er mange tusinde gange lysst\u00e6rkere end Solen og kan derfor ses p\u00e5 meget store afstande. Det var observatio-ner af Cepheider i Andromedagalaksen, M33 og NGC 6822, som i begyndelsen af 1920\u2019erne gav Edwin Hubble mulighed for at opdage, at der eksisterer et univers uden for M\u00e6lkevejen. Han beviste, at der ikke var tale om stjernet\u00e5ger i M\u00e6lkevejen, som man hidtil havde troet, men at de i stedet er selvst\u00e6ndige galakser best\u00e5ende af milliarder af stjerner og i afstande p\u00e5 millioner af lys\u00e5r.<\/span><\/p>\n

I marts g\u00e5r Orion, det mest i\u00f8jnefaldende vinterstjernebillede, ned i timerne omkring midnat. Det kan dog stadig ses det meste af aftenen, idet det st\u00e5r mod syd umiddelbart efter solnedgang. Ogs\u00e5 Tvillingerne er ved at n\u00e6rme sig horisonten, men p\u00e5 grund af deres meget nordlige position i forhold til Ekliptika, forbliver de to klareste stjerner, Castor og Pollux p\u00e5 himlen n\u00e6sten til daggry.<\/span><\/p>\n

For\u00e5rets banken p\u00e5 d\u00f8ren fremg\u00e5r tydeligt af stjernehimlen, idet for\u00e5rsstjernebilledet L\u00f8ven indtager h\u00e6derspladsen mod syd allerede midt p\u00e5 natten. L\u00f8vens klareste stjerne, Regulus, ligger s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 Ekliptika, at den sammen med Aldebaran i Tyren, Spica i Jomfruen og Antares i Skorpionen er de klareste stjerner, som kan blive okkulteret af M\u00e5nen. Der forekommer dog ingen okkultationer af Regulus i 2021, idet den n\u00e6ste bliver i 2025.<\/span><\/p>\n

Midt mellem L\u00f8ven og Tvillingerne ligger et tilsyneladende tomt omr\u00e5de. Det udg\u00f8res af Krebsen, som i den gr\u00e6ske mytologi er en biperson i et af de arbejder, Herkules skulle udf\u00f8re. Mens han k\u00e6mpede mod det mangehovede uhyre Hydra i sumpen n\u00e6r Lerna, dukkede Krebsen op af sumpen og bed Herkules i foden. Herkules tr\u00e5dte p\u00e5 Krebsen og knuste den. For dette beskedne bidrag til historien fort\u00e6ller mytologien, at en af Herkules\u2019 fjender, gudinden Hera, satte Krebsen som et stjernetegn p\u00e5 himlen.<\/span><\/p>\n

Meget passende til en s\u00e5dan mindre karakter er Krebsen det svageste af Dyrekredsens billeder, idet ingen af stjernerne er klarere end fjerde st\u00f8rrelse. Stjernen Alpha Cancri kaldes Acubens fra det arabiske ord for klo. Den ligger p\u00e5 spidsen af Krebsens sydlige klo, og den nordlige klo udg\u00f8res af Iota Cancri, medens Beta og Chi Cancri ligger henholdsvis p\u00e5 de sydlige og nordlige bagben.<\/span><\/p>\n

\"\"Krebsen ligger midt mellem Tvillingerne og L\u00f8ven.\u00a0<\/strong><\/h5>\n
\"\"Krebsen i Johann Bodes Uranographia. I centrum ligger stjernehoben Praesepe, flankeret mod nord og syd af Asellus Borealis og Asellus Australis.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Asellus Borealis\u2019 og Asellus Australis\u2019 latinske navne betyder ‘nordlige \u00e6sel’ og ‘sydlige \u00e6sel’, og de har deres egen legende. If\u00f8lge Eratosthenes kom guderne Dionysos, Hefaistos og nogle af deres venner ridende p\u00e5 \u00e6sler for at deltage i striden mellem guderne og giganterne. Giganterne havde aldrig h\u00f8rt \u00e6sler skryde f\u00f8r og tog flugten, idet de troede, at nogle frygtelige uhyrer var ved at blive sluppet l\u00f8s p\u00e5 dem. Dionysos satte \u00e6slerne p\u00e5 himlen, et p\u00e5 hver side af den klynge af stjerner, som gr\u00e6kerne kaldte Phatne, dvs. krybben, hvori \u00e6slerne blev fodret. Vi kender i dag denne \u00e5bne stjernehob ved dens latinske navn Praesepe, men ogs\u00e5 det popul\u00e6re Bistadet benyttes, idet Praesepe kan betyde b\u00e5de krybbe og bistade. I katalogerne kaldes stjernehoben for M44, og da den samlede lysstyrke er mag. 4, kan den under gode observationsforhold ses som en svag t\u00e5get plet med det blotte \u00f8je.<\/span><\/p>\n

Krebsens Vendekreds er den breddegrad p\u00e5 Jorden, hvor Solen st\u00e5r lodret over hovedet ved middagstid p\u00e5 sommersolhverv den 21. juni. P\u00e5 de gamle gr\u00e6keres tid befandt Solen sig blandt Krebsens stjerner p\u00e5 denne dato, men pr\u00e6cessionen af Jordens akse har siden flyttet sommersolhverv fra Krebsen gennem Tvillingerne og ind i Tyren.<\/span><\/p>\n

Stjernebilledet Tyren kendes is\u00e6r p\u00e5 grund af de to \u00e5bne stjernehobe Plejaderne og Hyaderne, og for den r\u00f8de k\u00e6mpe Aldebaran, som ofte omtales som Tyrens r\u00f8de \u00f8je. <\/span>
\nI denne m\u00e5ned har Tyren to \u00f8jne, idet den r\u00f8de planet Mars passerer gennem den \u00f8verste del af stjernebilledet. Mars\u2019 lysstyrke falder i l\u00f8bet af m\u00e5neden fra mag. 0,9 til mag. 1.3, og den matcher s\u00e5ledes Aldebaran p\u00e5 mag. 0,8 i b\u00e5de lysstyrke og farve. I den f\u00f8rste uges tid af m\u00e5neden befinder Mars sig nogle f\u00e5 grader syd for Plejaderne, og dens \u00f8stg\u00e5ende bev\u00e6gelse f\u00f8rer den forbi Hyaderne og Aldebaran i den sidste halvdel af m\u00e5neden. Afstanden til Mars er siden oppositionen i oktober blevet s\u00e5 stor, at dens skive kun ses under en vinkel p\u00e5 6\u201d, og st\u00f8rrelsen svinder yderligere 1\u201d inden m\u00e5nedens udgang, hvilket stort set g\u00f8r det umuligt at se detaljer p\u00e5 planetens overflade.<\/span><\/p>\n

\"\"Mars\u2019 bane gennem Tyren i marts 2021.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Medens dette skrives i slutningen af januar, er en r\u00e6kke rumsonder p\u00e5 vej mod Mars med forventet ankomst i l\u00f8bet af februar. Inden marts begynder, skulle det s\u00e5ledes meget gerne st\u00e5 klart, om de alle bliver en succes.<\/span><\/p>\n

Den f\u00f8rste, kaldet Hope<\/em>, blev opsendt af De Forenede Arabiske Emirater den 19. juli 2020, og hvis alt g\u00e5r vel, n\u00e5r den frem til Mars den 9. februar, hvor den g\u00e5r i kredsl\u00f8b om planeten.<\/p>\n

Kinas nationale rumagentur opsendte deres Marssonde Tianwen-1<\/em> den 23. juli 2020 og med forventet ankomst til Mars den 10. februar. Tianwen-1 skal ligeledes i kredsl\u00f8b, men medbringer desuden en lille rover, som bliver sendt ned p\u00e5 Mars\u2019 overflade i l\u00f8bet af maj. <\/span><\/p>\n

NASA\u2019s Perseverance Rover<\/em> blev opsendt fra Cape Canaveral den 30. juli 2020 med planlagt ankomst til Mars den 18. februar. Perseverance skal k\u00f8re rundt i Jezero krateret, hvor de syv videnskabelige instrumenter skal unders\u00f8ge Mars overflade p\u00e5 n\u00e6rt hold. Som noget nyt medbringes en lille helikopter kaldet Ingenuity<\/em>. Hensigten er, at dronen skal flyve rundt og finde interessante steder, som Ingenuity kan unders\u00f8ge n\u00e6rmere.<\/span><\/p>\n

Uranus befinder sig med en lysstyrke p\u00e5 mag. 5,9 i Tyrens nabostjernebillede V\u00e6dderen, hvor den kan ses i den f\u00f8rste halvdel af natten. Det kr\u00e6ver dog som minimum en prisme-kikkert og et godt s\u00f8gekort over omr\u00e5det. Kortet herunder d\u00e6kker 7\u00b0 i bredden og viser Uranus\u2019 \u00f8stg\u00e5ende bev\u00e6gelse i l\u00f8bet af marts. Omr\u00e5det ligger 10\u00b0 syd for V\u00e6dderens klareste stjerne, og de tre navngivne stjerner har alle samme lysstyrke som Uranus, som kan kendes p\u00e5, at den skifter position fra aften til aften. Et overordnet s\u00f8gekort til omr\u00e5det kan ses p\u00e5 Stjernehimlen i januar<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

\"\"Uranus i marts 2021.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Mars og Uranus g\u00e5r ned inden midnat, og herefter viser de n\u00e6ste planeter sig f\u00f8rst p\u00e5 himlen umiddelbart f\u00f8r solopgang. Der er dog en lille undtagelse, idet dv\u00e6rgplaneten 4 Vesta kommer i opposition den 4. marts og derfor er oppe hele natten. 4 Vesta er et af de st\u00f8rste legemer i asteroideb\u00e6ltet, og da den blev opdaget for et par hundrede \u00e5r siden, blev den betragtet som planet p\u00e5 lige fod med de \u00f8vrige kendte planeter. 4-tallet foran navnet henviser til den r\u00e6kkef\u00f8lge, hvori asteroiderne blev fundet.<\/span><\/p>\n

Den f\u00f8rste blev fundet den 1. januar 1801 af den italienske astronom Giuseppe Piazzi, som arbejdede p\u00e5 et observatorium p\u00e5 Sicilien, s\u00e5 den blev opkaldt efter Siciliens skytsgudinde Ceres. De f\u00f8lgende par \u00e5r blev der fundet yderligere tre, nemlig 2 Pallas, 3 Juno og 4 Vesta. Da det efterh\u00e5nden stod klart, at der befandt sig mange s\u00e5danne sm\u00e5 planeter mellem Mars og Jupiter, foreslog William Herschel, at de skulle kaldes asteroider, hvilket betyder \u2019stjernelignende\u2019, fordi de gennem teleskop kun kunne ses som lysprikker. I 1845 blev 5 Astrea indlemmet i familien, og siden da er der fundet s\u00e5 mange, at indeksnummeret i dag er 6-cifret.<\/span><\/p>\n

De allerfleste asteroider er for sm\u00e5 til at kunne ses med et almindeligt teleskop endsige med en prismekikkert, men adskillige af de st\u00f8rre kan med gode s\u00f8gekort rimelig nemt findes som en lille prik blandt stjernerne. Heriblandt er 4 Vesta, som er den klareste af dem alle, og under meget gunstige forhold kan den endda ses med det blotte \u00f8je.<\/span><\/p>\n

4 Vesta bev\u00e6ger i l\u00f8bet af marts gennem den bagerste del af L\u00f8ven. En prismekikkert er tilstr\u00e6kkelig, for under oppositionen kommer lysstyrken op p\u00e5 mag. 5,8. I n\u00e6tterne omkring oppositionen passerer asteroiden mindre end 1\u00bd\u00b0 nord for L\u00f8vens 6. klareste stjerne, (\u03b8) Theta) p\u00e5 mag. 3,3. Vesta er det klareste objekt i umiddelbar n\u00e6rhed af Theta, og desuden \u00e6ndrer den position fra nat til nat, s\u00e5 der er intet at tage fejl af.<\/span><\/p>\n

\"\"4 Vestas bane gennem L\u00f8vens bagkrop i marts 2021.<\/span><\/strong><\/h5>\n

En anden oplagt mulighed for at iagttage Vestas daglige bev\u00e6gelse er mellem den 13. og 19., hvor asteroiden passerer mellem to baggrundsstjerner p\u00e5 mag. 6\u00bd, dvs. stort set samme lysstyrke som Vesta selv. Et detaljeret og dagligt opdateret s\u00f8gekort kan findes p\u00e5 Heavens-above<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

\"\"Vestas passage mellem de to stjerner. Positionen er vist kl. 00:00 begyndende med den 13. marts.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Vesta er den st\u00f8rste asteroide i asteroideb\u00e6ltet. Den er kun overg\u00e5et af Ceres, som ganske vist ogs\u00e5 befinder sig i asteroideb\u00e6ltet, men som p\u00e5 grund af sin st\u00f8rrelse klassificeres som dv\u00e6rgplanet. Definitionen p\u00e5 en dv\u00e6rgplanet er bl.a., at den skal v\u00e6re s\u00e5 stor og massiv, at den bliver kugleformet under indflydelse af sin egen tyngdekraft. Vesta afviger fra dette kriterium, for afh\u00e6ngig af p\u00e5 hvilken led den m\u00e5les, er dens diameter et sted mellem 458 og 578 kilometer. Dens gennemsnitlige diameter angives normalt som 525 kilometer.<\/span><\/p>\n

\"\"De fire st\u00f8rste medlemmer af asteroideb\u00e6ltet.<\/span><\/strong><\/h5>\n

P\u00e5 ovenst\u00e5ende billede er Ceres og Vesta gengivet meget mere detaljeret end Pallas og Hygiea. \u00c5rsagen hertil er, at de begge er blevet fotograferet af rumsonden Dawn, medens billederne af de to \u00f8vrige er jordbaserede fra VLT-teleskopet. Rumsonden Dawn blev opsendt i 2007 og ankom til Vesta i juli 2011. Dawn var ikke designet til at lande p\u00e5 Vesta men gik i kredsl\u00f8b og gennemfotograferede i l\u00f8bet af det f\u00f8lgende \u00e5r hele overfladen samt foretog andre unders\u00f8gelser, s\u00e5 astronomerne har i dag et meget detaljeret kendskab til asteroiden. Efter endt mission forlod Dawn kredsl\u00f8bet om Vesta i september 2012 og satte kursen mod Ceres, hvortil den ankom og gik i kredsl\u00f8b i marts 2015.<\/span><\/p>\n

\"\"Vesta. Mosaik sammensat af optagelser fra DAWN.\u00a0<\/strong><\/span><\/h5>\n

Vestas kugleform brydes markant af et meget stort krater p\u00e5 460 kilometer omkring asteroidens sydpol. Her har en anden asteroide med stor kraft ramt Vesta indenfor den seneste milliard \u00e5r, og ved den lejlighed blev omkring 1\/100 af Vestas masse slynget ud i rummet. Disse brudstykker kredser rundt i asteroideb\u00e6ltet, og nogle af dem er n\u00e5et s\u00e5 langt omkring i Solsystemet, at de er kommet s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 Jorden, at de er faldet ned og har kunnet samles op som meteoritter.<\/span><\/p>\n

Meteoritter fra Vestas overflade kaldes Howarditter. Hvis de stammer fra skorpen, kaldes de Eucritter, og meteoritter fra kappen kaldes Diogenitter. Under et kaldes meteoritter fra Vesta for HED-meteoritter. Omkring hver tyvende meteorit opsamlet p\u00e5 Jorden menes at komme fra Vesta, og herigennem er der opn\u00e5et en ret detaljeret viden om Vestas geologi.<\/span><\/p>\n

Billedet herunder af tynde skiver fra tre forskellige meteoritter fra Vesta er optaget i polariseret lys gennem mikroskop, hvorved mineralsammens\u00e6tningen og strukturen fremh\u00e6ves. De afbildede skiver befinder sig p\u00e5 University of Tennessee i USA.<\/span><\/p>\n

\"\"Tynde skiver af Meteoritter fra Vesta. De to f\u00f8rste er Eucritter og den sidste en Diogenit.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Solsystemets \u00f8vrige planeter befinder sig p\u00e5 morgenhimlen i n\u00e6rheden af Solen. Merkur, Jupiter og Saturn st\u00e5r s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 den, at de ikke kan ses i begyndelsen af m\u00e5neden, og for Neptuns og Venus\u2019 vedkommende kan det ikke lade sig g\u00f8re hele m\u00e5neden. Neptun er i konjunktion med Solen den 10. marts, og det samme er Venus den 26. marts.<\/span><\/p>\n

\"\"Planeternes position ved solopgang den 1. marts 2021.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Sidst p\u00e5 m\u00e5neden st\u00e5r Jupiter og Saturn tidligere op og bliver nemmere at se. Den 31. st\u00e5r Saturn op 1\u00bd time f\u00f8r Solen og Jupiter \u00e9n time f\u00f8r. De befinder sig begge i Stenbukken og n\u00e5r ikke at komme s\u00e6rlig h\u00f8jt p\u00e5 himlen, inden borgerligt tusm\u00f8rke<\/a><\/strong>. Jupiter vil v\u00e6re nemmest at finde p\u00e5 grund af sin lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f72, for selv om Saturn st\u00e5r h\u00f8jest, er dens lysstyrke kun mag. 0,8. Merkur st\u00e5r hele m\u00e5neden for t\u00e6t p\u00e5 horisonten til at g\u00f8re sig bem\u00e6rket. N\u00e5r Merkur er p\u00e5 morgenhimlen om for\u00e5ret, er den altid vanskelig at se fra vore breddegrader, fordi Ekliptika p\u00e5 dette tidspunkt ligger fladt mod horisonten.<\/span><\/p>\n

Ved indgangen til marts er vinteren slut, og vi tager hul p\u00e5 for\u00e5ret. I astronomisk forstand begynder for\u00e5ret dog f\u00f8rst, n\u00e5r Solen passerer himlens \u00c6kvator i nordg\u00e5ende retning ved for\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn. I 2021 sker det den 20. marts kl. 10:37. Hvis man denne dag st\u00e5r pr\u00e6cist p\u00e5 Jordens \u00c6kvator kl. 10:37 dansk tid (kl. 12:37 lokal tid East Africa Time<\/a><\/strong>) og vel at m\u00e6rke befinder sig 37\u00b0 37\u2019 \u00f8st for 0-meridianen, vil man have Solen lodret over hovedet. Dette sted ligger 6 kilometer syd for Meru<\/a><\/strong> i den \u00f8stlige del af Kenya.<\/span><\/p>\n

\"\"Solen lodret over \u00c6kvator den 20. marts 2021 kl. 10.37.<\/span><\/strong><\/h5>\n

\"\"Bem\u00e6rk fuldm\u00e5nen s\u00f8ndag den 28. marts Det er f\u00f8rste fuldm\u00e5ne efter for\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn og dermed afg\u00f8rende for, hvorn\u00e5r det er P\u00e5ske if\u00f8lge huskereglen: P\u00e5skedag er f\u00f8rste s\u00f8ndag efter f\u00f8rste fuldm\u00e5ne efter for\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn. P\u00e5skedag i 2021 er den 4. april. M\u00e5nens aktuelle fase og udseende kan ses p\u00e5: https:\/\/svs.gsfc.nasa.gov\/4874<\/a><\/strong><\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i marts 2021 Det er ikke en trykfejl, at der i teksten til m\u00e5nedens stjernekort st\u00e5r, at det svarer til kl. 01 f\u00f8rst p\u00e5 m\u00e5neden, ved midnat midt p\u00e5 m\u00e5neden og ved midnat sidst p\u00e5 m\u00e5neden. Vi g\u00e5r nemlig … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":2103,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-2001","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2001","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2001"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2001\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2914,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2001\/revisions\/2914"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2001"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}