{"id":2019,"date":"2021-02-26T06:08:48","date_gmt":"2021-02-26T05:08:48","guid":{"rendered":"http:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=2019"},"modified":"2025-01-01T19:52:04","modified_gmt":"2025-01-01T18:52:04","slug":"stjernehimlen-i-april-2021","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=2019","title":{"rendered":"Stjernehimlen i april 2021"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i april 2021<\/span><\/strong><\/p>\n

I april har vi passeret for\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn, s\u00e5 dagene er l\u00e6ngere end n\u00e6tterne, men himlen er fortsat m\u00f8rk midt p\u00e5 natten. Det er dog den sidste m\u00e5ned p\u00e5 denne side af sommer med nattem\u00f8rke, for i begyndelsen af maj begynder de lyse n\u00e6tter, og de slutter ikke f\u00f8r i begyndelsen af august. Samtidig er urene stillet \u00e9n time frem pga. sommertiden<\/a><\/strong>, s\u00e5 Solen g\u00e5r f\u00f8rst ned kort f\u00f8r kl. 20 ved m\u00e5nedens begyndelse, og i l\u00f8bet af m\u00e5neden bliver solnedgangen yderligere forskudt med en time. Efter solnedgang f\u00f8lger skumringen<\/a><\/strong>, s\u00e5 der g\u00e5r et p\u00e6nt stykke tid, inden der bliver helt m\u00f8rkt. F.eks. er der natten mellem den 1. og 2. april pr. definition astronomisk tusm\u00f8rke – dvs. egentlig nattem\u00f8rke – mellem kl. 22:10 og kl. 04:36. Natten mellem 30. april og 1. maj er de tilsvarende tidspunkter kl. 00:05 og kl. 02:32.<\/span><\/p>\n

\"\"Urskiverne viser, hvor l\u00e6nge der pr. definition er nattem\u00f8rke henholdsvis den 1. og 30. april. Bem\u00e6rk at nattem\u00f8rket ikke er symmetrisk omkring borgerlig midnat, men en time senere omkring astronomisk midnat, fordi uret er stillet \u00e9n time frem.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I april kan vi s\u00e5ledes for alvor se for\u00e5ret og sommeren lige om hj\u00f8rnet. April kommer af det latinske ord aperire, som betyder at \u00e5bne, dvs. naturen \u00e5bner til en ny begyndelse. Det gamle nordiske navn var gr\u00e6sm\u00e5ned eller f\u00e5rem\u00e5ned, for i denne m\u00e5ned kom f\u00e5rene og kreaturerne p\u00e5 gr\u00e6s efter den lange vintertid, og markerne kunne tils\u00e5s.<\/span><\/p>\n

\"\"Vejret i april er meget omskifteligt, og det har da ogs\u00e5 givet grobund til mange gamle\u00a0 vejrvarsler.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Aprilvejr og unge piger er ikke til at stole p\u00e5.<\/span><\/strong><\/em>
\nHvis april begynder mildt, vil den ende vredt.<\/span><\/strong><\/em>
\nSmuk april varsler en skidt maj.<\/span><\/strong><\/em>
\nSom f\u00f8rste halvdel af m\u00e5neden er, s\u00e5ledes vil sommeren blive.<\/span><\/strong><\/em>
\nHvis vinden i april g\u00e5r i nord\u00f8st, m\u00e5 vi belave os p\u00e5 eftervinter.<\/span><\/strong><\/em>
\nSvaler i april varsler en lun sommer.<\/span><\/strong><\/em>
\nOm april g\u00e5r aldrig s\u00e5 b\u00f8s ind, g\u00e5r den dog ud med gr\u00f8nt \u00e6rme.<\/span><\/strong><\/em><\/h4>\n

Sommertiden betyder, at borgerlig midnat<\/em> og astronomisk midnat<\/em> ikke falder samtidig. Borgerlig midnat ligger fast. Det er det tidspunkt, hvor et nyt d\u00f8gn begynder, dvs. kl. 00:00:00. Astronomisk midnat er derimod det tidspunkt, hvor Solen passerer meridianen under horisonten mod nord. N\u00e5r vi har normaltid om vinteren, falder dette tidspunkt nogenlunde samtidig med borgerlig midnat, men under sommertid er det en time senere. Derudover er astronomisk midnat lokalt bestemt, idet der skal tages hensyn til stedets l\u00e6ngdegrad. Selv om Danmarks udstr\u00e6kning i \u00f8st-vestlig retning ikke er s\u00e6rlig stor, er der alligevel en tidsforskel mellem yderpunkterne Christians\u00f8 og Bl\u00e5vands Huk p\u00e5 28 minutter og 30 sekunder. N\u00e5r der er astronomisk midnat p\u00e5 Christians\u00f8, varer det med andre ord n\u00e6sten \u00bd time, f\u00f8r det samme er tilf\u00e6ldet i Bl\u00e5vands Huk. Det bliver jo noget roderi, s\u00e5fremt den borgerlige tidsregning fasts\u00e6ttes lokalt efter, hvordan Solen st\u00e5r p\u00e5 himlen, s\u00e5 hele kloden er inddelt i faste tidszoner. I Danmark er den fastlagt efter 15. \u00f8stlige l\u00e6ngdegrad, som g\u00e5r gennem Bornholm.<\/span><\/p>\n

\"\"Stjernehimlen ved astronomisk midnat den 15. april.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I overensstemmelse med sommertidens forskydning af astronomisk midnat med \u00e9n time viser stjernekortet himlens udseende kl. 01. Som det fremg\u00e5r, er vinterstjernebillederne forsvundet under horisonten mod vest. Tvillingerne holder dog fortsat stand p\u00e5 grund af den h\u00f8je deklination, s\u00e5 Castor og Pollux g\u00e5r ikke ned f\u00f8r efter kl. 04 midt i april.<\/span><\/p>\n

Til geng\u00e6ld kan Sommertrekanten ses i sin helhed. De to \u00f8verste stjerner, Deneb i Svanen og Vega i Lyren, er cirkumpolare og er derfor altid p\u00e5 himlen. Altair i \u00d8rnen st\u00e5r s\u00e5 langt fra himlens nordpol, at den er under horisonten 10\u00bd af d\u00f8gnets 24 timer. Her i april st\u00e5r den som det ses op omkring midnat, og da en stjernes opgang finder sted ca. 4 minutter tidligere for hver dag, g\u00e5r der ikke l\u00e6nge, f\u00f8r Sommertrekanten kan ses umiddelbart efter solnedgang.<\/span><\/p>\n

At Svanen i l\u00f8bet af natten gradvist kommer h\u00f8jere op p\u00e5 himlen betyder, at den tydeligste del af M\u00e6lkevejen p\u00e5 den nordlige himmelhalvkugle ogs\u00e5 bliver synlig. Omr\u00e5det langs Svanen og ned gennem \u00d8rnen befinder sig, hvor en r\u00e6kke m\u00f8rke st\u00f8vskyer ligger mellem Solsystemet og den m\u00e6lkevejsarm, som kaldes Skyttens arm. Under en m\u00f8rk himmel kan man med det blotte \u00f8je fornemme, hvordan M\u00e6lkevejen er splittet i to dele af st\u00f8vskyerne.<\/span><\/p>\n

\"\"M\u00e6lkevejen mellem Svanen og \u00d8rnen. Herfra forts\u00e6tter den ned gennem Skjoldet, Skytten og Skorpionen.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Skytten og den n\u00e6rtliggende Skorpionen er sv\u00e6rt tilg\u00e6ngelig fra danske breddegrader. Omr\u00e5det ses bedst mellem midnat og daggry i de tidlige for\u00e5rsm\u00e5neder, inden de lyse n\u00e6tter tager over i begyndelsen af maj. Midt p\u00e5 sommeren kulminerer omr\u00e5det ved midnat, men p\u00e5 dette tidspunkt bliver der aldrig helt m\u00f8rkt, og efter de lyse n\u00e6tters afslutning i begyndelsen af august st\u00e5r omr\u00e5det lavt p\u00e5 himlen mod sydvest og forsvinder hurtigt under horisonten. Da Skytten tilmed fortrinsvis best\u00e5r af svage stjerner, er dette stjernebillede p\u00e5 det n\u00e6rmeste ikke-eksisterende her i Danmark. Det samme g\u00f8r sig g\u00e6ldende for Skorpionen, hvor den klare stjerne Antares dog er en undtagelse, og ligeledes er M\u00e6lkevejens centrum, som ligger mellem Skytten og Skorpionen meget lidet fremtr\u00e6dende.<\/span><\/p>\n

Lyren med den klare stjerne Vega er til geng\u00e6ld nem at se, og som n\u00e6vnt er den altid synlig, idet den er cirkumpolar fra danske breddegrader. Om vinteren st\u00e5r den ganske vist lavt mod nord, men her i april begynder den at g\u00f8re sig bem\u00e6rket, hvilket er godt timet, for den lille meteorsv\u00e6rm Lyriderne har maksimum natten mellem den 21. og 22. april.<\/span><\/p>\n

Det er desv\u00e6rre 4 dage f\u00f8r fuldm\u00e5ne, men da en meteorsv\u00e6rm som regel er mest aktiv i de tidlige morgentimer, n\u00e5r M\u00e5nen at g\u00e5 ned og efterlader en m\u00f8rk himmel sidst p\u00e5 natten. Lyriderne er en af de mindre meteorsv\u00e6rme med en ZHR<\/a><\/strong> p\u00e5 omkring 15-20.<\/span><\/p>\n

Lyridernes ophavskomet er C\/1861 G1 (Thatcher), som er en langperiodisk komet med en oml\u00f8bsperiode p\u00e5 cirka 415 \u00e5r. Astronomerne kender ikke s\u00e6rlig meget til den, for den er kun blevet set \u00e9n gang, idet den blev opdaget den 5. april 1861 af A.E. Thatcher og uafh\u00e6ngigt af Carl Wilhelm Baeker et par dage senere, og den forventes f\u00f8rst at vende tilbage til det indre solsystem omkring \u00e5r 2283. Kometen passerede 0,335 AU fra Jorden den 5. maj 1861 og passerede t\u00e6ttest p\u00e5 Solen den 3. juni samme \u00e5r. Normalt angives periodiske kometer med betegnelsen P, men da Thatchers komet endnu ikke er blevet observeret ved to perihelpassager, b\u00e6rer den betegnelsen C. N\u00e5r og hvis det bekr\u00e6ftes, at den vender tilbage, bliver betegnelsen \u00e6ndret til P.<\/span><\/p>\n

\"\"Himlen mod \u00f8st sidst p\u00e5 natten den 22. april. Lyridernes radiant ligger mellem Lyren og Herkules.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Efter solnedgang er der \u00e9n planet synlig p\u00e5 aftenhimlen. Det er Mars, som befinder sig i Tyren og i l\u00f8bet af m\u00e5neden bev\u00e6ger sig ind i Tvillingerne. Den karakteristiske r\u00f8de farve bliver vanskeligere at se, for lysstyrken falder gradvist fra mag. 1,3 til mag. 1,6. Midt p\u00e5 m\u00e5neden passerer Mars midt mellem Tyrens to horn, hvis spidser udg\u00f8res af \u03b6 (Zeta Tauri) og \u03b2 (Beta Tauri). Den 24. krydses gr\u00e6nsen til Tvillingerne, og tre dage senere passerer Mars \u00bd\u00b0 nord for den \u00e5bne stjernehob M35. Den t\u00e6tte passage betyder, at stjernehoben og Mars kan ses i samme synsfelt gennem et astronomisk teleskop. Forvent dog ikke at kunne se detaljer p\u00e5 Mars. Afstanden til den r\u00f8de planet er s\u00e5 stor, at den kun sp\u00e6nder over 5\u201d.<\/span><\/p>\n

\"\"Mars i april 2021.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"M 35 og NGC 2158.<\/span><\/strong><\/h5>\n

M 35 har en samlet lysstyrke p\u00e5 mag. 5,3 og best\u00e5r af adskillige hundrede stjerner, hvoraf de klareste kan adskilles gennem en god prismekikkert. Under en helt m\u00f8rk himmel kan den lige netop skimtes som en diffus t\u00e5get plet, og med en udstr\u00e6kning p\u00e5 28 bueminutter fylder den omtrent det samme som M\u00e5nen. Afstanden til den er knap 4000 lys\u00e5r, og dens virkelige st\u00f8rrelse er omkring 24 lys\u00e5r. Selv om hoben er inkluderet i Messiers katalog, blev den ikke opdaget af Messier. Den optr\u00e6der i et stjernekatalog udgivet i 1750 af den engelske astronom John Bevis, og selv om den kan skimtes med det blotte \u00f8je, tilfalder opdagelsen af den en schweizisk astronom Jean-Philippe Loys de Ch\u00e9seaux nogle \u00e5r forinden. Charles Messier fandt den uafh\u00e6ngigt og inkluderede den i sit katalog i august 1764. Omkring 15 bueminutter syd for M 35 ligger en anden \u00e5ben hob, NGC 2158, som indeholder flere stjerner end M 35, men da den ligger mere end 5 gange s\u00e5 langt v\u00e6k, har den kun en lysstyrke p\u00e5 mag. 8,6 og sp\u00e6nder over knap 5 bueminutter.<\/span><\/p>\n

Allersidst p\u00e5 m\u00e5neden er der en teoretisk mulighed for at se to planeter mere p\u00e5 aftenhimlen. Merkur er i \u00f8vre konjunktion med Solen den 18. april og dukker op p\u00e5 aftenhimlen sammen med Venus, som var i \u00f8vre konjunktion sidst i marts. Den 30. st\u00e5r Venus kun nogle f\u00e5 grader over horisonten med Merkur 4\u00bd grader ovenover. Venus har en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f73,9 og Merkur er mag. \u00f71,2. Det kr\u00e6ver derfor en helt fri horisont<\/a><\/strong> og en fuldst\u00e6ndig klar himmel for at kunne f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 de to planeter.<\/span><\/p>\n

\"\"Aftenhimlen 30. april tre kvarter efter solnedgang. Venus st\u00e5r t\u00e6ttest p\u00e5 horisonten med Merkur umiddelbart ovenover. De to stjerner til venstre er Aldebaran i Tyren og Betelgeuze i Orion.<\/span><\/strong><\/h5>\n

P\u00e5 morgenhimlen er der ogs\u00e5 to planeter \u2013 en lysst\u00e6rk og en noget svagere. Det er Jupiter og Saturn, og i mods\u00e6tning til Merkur og Venus p\u00e5 aftenhimlen kan de ses hele m\u00e5neden. Det er vanskeligt i begyndelsen, men efterh\u00e5nden som m\u00e5neden g\u00e5r, st\u00e5r de tidligere og tidligere op og kommer derfor h\u00f8jere op p\u00e5 himlen inden daggry.<\/span><\/p>\n

Siden den meget t\u00e6tte konjunktion i december 2020 har de to gasplaneter fjernet sig fra hinanden, og eftersom Jupiter bev\u00e6ger sig hurtigere end Saturn, er den nu kommet l\u00e6ngst mod \u00f8st p\u00e5 Ekliptika. Der var desv\u00e6rre overskyet i Danmark p\u00e5 konjunktionsdatoen, men heldigvis var der bedre forhold andre steder, og et af de bedste billeder af konjunktionen blev optaget med Nordic Optical Telescope<\/a><\/strong> p\u00e5 La Palma lige efter solnedgang den 21. december, hvor afstanden mellem Jupiter og Saturn var 6 bueminutter.<\/span><\/p>\n

\"\"Jupiter og Saturn fotograferet med ALFOSC<\/a>, The Alhambra Faint Object Spectrograph and Camera monteret p\u00e5 The Nordic Optical Telescope p\u00e5 La Palma.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Morgenhimlen den 1. april tre kvarter f\u00f8r solopgang.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Morgenhimlen den 30. april tre kvarter f\u00f8r solopgang.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Saturn st\u00e5r op ved 05:20-tiden f\u00f8rst p\u00e5 m\u00e5neden og omkring kl. 03:30 sidst p\u00e5 m\u00e5neden. Den lave h\u00f8jde over horisonten betyder, at man skal have en fri horisont mod syd\u00f8st, og s\u00e5fremt det er tilf\u00e6ldet, er der forh\u00e5bninger om at kunne f\u00e5 et nogenlunde tilfredsstillende udbytte af at rette et teleskop mod planeten, hvor det naturligvis er mest interessant at se dens unikke ringsystem. Jordens og Saturns baneplaner omkring Solen er ikke sammen-faldende, idet Saturns baneplan har en h\u00e6ldning p\u00e5 2\u00bd\u00b0 i forhold til Ekliptika. Det betyder, at vi i l\u00f8bet af Saturns 29\u00bd \u00e5rs omkredsning af Solen ser ringene under varie-rende h\u00e6ldningsgrad. To gange i perioden ser vi dem under\u00a0 maksimal h\u00e6ldningsgrad p\u00e5 27\u00b0, og to gange ser vi dem lige fra kanten. I sidstn\u00e6vnte tilf\u00e6lde forsvinder de ud af syne, fordi de er meget smalle i forhold til deres diameter. H\u00e6ldningen var p\u00e5 sit maksimale i 2017, og i 2025 ser vi ringene fra kanten. I \u00e5r er vi s\u00e5ledes midtvejs mellem ekstremerne.<\/span><\/p>\n

\"\"Saturns udseende gennem en \u00e5rr\u00e6kke.<\/span><\/strong><\/h5>\n

P\u00e5 trods af den lave h\u00f8jde burde det ikke volde st\u00f8rre vanskeligheder at se den klareste af Saturns mange m\u00e5ner. Titan har en lysstyrke p\u00e5 mag. 8\u00bd, og den bruger 16 jordiske d\u00f8gn til \u00e9n omkredsning af planeten. Dens daglige position i forhold til Saturn kan f\u00f8lges med dette interaktive program<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

I begyndelsen af april st\u00e5r Jupiter op en halvtimes tid senere end Saturn, og selv om den st\u00e5r senere op og dermed ogs\u00e5 lavere p\u00e5 himlen, vil den med sin lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f72,2 alligevel g\u00f8re sig mere bem\u00e6rket end Saturn p\u00e5 mag. 0,7. I l\u00f8bet af de to-tre m\u00e5neder Jupiter har v\u00e6ret ude af syne, har den bev\u00e6get sig tv\u00e6rs gennem Stenbukken og st\u00e5r nu i den \u00f8stlige del af stjernebilledet.<\/span><\/p>\n

Resten af april forts\u00e6tter den \u00f8stg\u00e5ende bev\u00e6gelse, og den 25. april krydses gr\u00e6nsen til Vandmanden. Inden oppositionen den 19. august p\u00e5begyndes oppositionssl\u00f8jfen og den retrograde bev\u00e6gelse i begyndelsen af juli, s\u00e5 Jupiter vender tilbage til Stenbukken i slutningen af august og opholder sig her, indtil gr\u00e6nsen til Vandmanden igen krydses midt i december.<\/span><\/p>\n

\"\"Jupiters bane gennem Stenbukken i de fire f\u00f8rste m\u00e5neder af 2021.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I april passerer Jupiter t\u00e6t forbi et par stjerner med samme lysstyrke som dens fire store m\u00e5ner. Den f\u00f8rste er en udfordring, idet det sker allerede den 2. april, hvor Jupiter st\u00e5r meget lavt over horisonten. Denne morgen vil 44 Cap p\u00e5 mag. 5,8 st\u00e5 midt mellem Jupiters m\u00e5ner og endda passere s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 Europa som nogle f\u00e5 buesekunder.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/h5>\n

2 uger senere er det \u03bc (Mu) Capricorn, som blander sig med Jupiter og dens fire m\u00e5ner. \u03bc har en lysstyrke p\u00e5 mag. 5, og samtidig er Jupiter kommet h\u00f8jere p\u00e5 himlen. Den 16. st\u00e5r \u03bc mellem Europa og Callisto p\u00e5 venstre side af Jupiter, og n\u00e6ste morgen har Jupiter bev\u00e6get sig s\u00e5 meget i forhold til baggrundsstjernerne, at \u03bc nu st\u00e5r til h\u00f8jre for planeten umiddelbart over Ganymede. Samme morgen st\u00e5r Io og Europa t\u00e6t ved siden af hinanden \u2013 ligeledes til h\u00f8jre for Jupiter. Resten af m\u00e5neden bliver det noget nemmere at f\u00f8lge, hvordan de fire m\u00e5ner indtager forskellige positioner<\/a><\/strong> fra den ene morgen til den n\u00e6ste, fordi Jupiter efterh\u00e5nden st\u00e5r tidligere op.<\/span><\/p>\n

Midt p\u00e5 natten er der s\u00e5ledes ingen planeter p\u00e5 himlen \u2013 og dog, for den klareste af asteroiderne, 4 Vesta, befinder sig i L\u00f8ven, hvor den var i opposition i begyndelsen af marts. Lysstyrken er derfor faldet lidt og ligger i denne m\u00e5ned p\u00e5 omkring mag. 6\u00bd, hvilket dog er uproblematisk for en prismekikkert. Her i april kr\u00e6ver det lidt mere omhu at se Vestas bev\u00e6gelse, end det gjorde i marts, for Vesta bev\u00e6ger sig kun lidt fra nat til nat, fordi den midt p\u00e5 m\u00e5neden igen begynder at bev\u00e6ge sig progradt, dvs. til venstre i forhold til baggrundsstjernerne.<\/span><\/p>\n

\"\"L\u00f8ven med Vestas bane i april.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Detailkort over Vestas bane i april. Synsfeltet d\u00e6kker vandret over 6\u00b0.<\/span><\/strong><\/h5>\n

M\u00e5nen passerer t\u00e6t forbi omr\u00e5det den 22. og 23., og selv om punktformede objekter som Vesta normalt ikke bliver s\u00e5 p\u00e5virket af dens lys som udbredte t\u00e5ger o.l., er det alligevel lidt vanskeligere at se s\u00e5 svage objekter, som det er tilf\u00e6ldet for Vesta. Et detaljeret s\u00f8gekort med dens position p\u00e5 en bestemt dato kan findes p\u00e5 Heavens-above<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

\"\"M\u00e5nens faser i april 2021.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Som bekendt vender M\u00e5nen altid samme side mod Jorden, og man siger, at M\u00e5nen har bunden rotation. I forhold til stjernerne tager \u00e9n rotation af M\u00e5nen derfor samme tid som \u00e9t oml\u00f8b om Jorden, nemlig 27 d\u00f8gn, 7 timer, 43 minutter og 12 sekunder. I forhold til retningen mod Solen bliver oml\u00f8bstiden lidt l\u00e6ngere, nemlig 29 d, 12 t, 44 min og 3 sek. Det skyldes, at Jorden ogs\u00e5 bev\u00e6ger sig omkring Solen.<\/span><\/p>\n

M\u00e5nens baneplan om Jorden h\u00e6lder lidt i forhold til Jordens baneplan om Solen og danner en vinkel p\u00e5 5\u00b0,1 med dette plan (Ekliptika). Jordens baneplan om Solen h\u00e6lder 23\u00bd\u00b0 i forhold til \u00e6kvatorplanet, og sammen med m\u00e5nebanens excentriske form og dens rotationsakses h\u00e6ldning p\u00e5 6\u00b0,7 mod baneplanet bevirker det de s\u00e5kaldte librationer, dvs. tilsyneladende vipninger og drejninger af M\u00e5nen i forhold til retningen mod Jorden. Der er tale om ca. 8\u00b0 til siderne og ca. 7\u00b0 i det lodrette plan. P\u00e5 grund af den excentriske bane om Jorden kommer den ellers bundne rotation ud af trit, fordi M\u00e5nen bev\u00e6ger sig hurtigst, n\u00e5r den er t\u00e6ttest p\u00e5 Jorden og langsomst, n\u00e5r den er l\u00e6ngst v\u00e6k. Vi kan derfor fra Jorden se lidt rundt om “hj\u00f8rnet” p\u00e5 henholdsvis den \u00f8stlige og vestlige rand. Faktisk kan vi se op til 59% af M\u00e5nens overflade, selvom vi naturligvis kun kan se halvdelen af gangen. 41% forbliver s\u00e5ledes permanent ude af syne.<\/span><\/p>\n

Alle strukturer, bortset fra de, som ligger i centrum af m\u00e5neskiven, udviser mere eller mindre fortegning. F.eks. ses det kendte krater Plato med den m\u00f8rke bund ved foden af M\u00e5nelaperne som ovalt, sk\u00f8nt det i virkeligheden er n\u00e6sten perfekt cirkelformet. Det mest fremtr\u00e6dende krater, opkaldt efter Tycho Brahe, ligger ogs\u00e5 s\u00e5 langt fra M\u00e5nens midte, at det synes at v\u00e6re ovalt. Et andet eksempel er m\u00e5nehavet Mare Crisium. Det synes at v\u00e6re aflangt i nord-syd retning, medens det faktisk er aflangt i \u00f8st-vest retningen.<\/span><\/p>\n

\"\"Mare Crisium fotograferet af NASA\u2019s Lunar Reconnaissance Orbiter.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I den del af banen, der er n\u00e6rmest Jorden (perig\u00e6um), bev\u00e6ger M\u00e5nen sig hurtigst og kommer derfor lidt \u201dforan\u201d sin egen rotation. Derved bliver det muligt at observere strukturer p\u00e5 den yderste \u00f8stlige rand, dvs. den h\u00f8jre side set fra Jorden.<\/span><\/p>\n

Derimod vil M\u00e5nen en halv m\u00e5ned senere, hvor den en l\u00e6ngst borte fra Jorden (apog\u00e6um), bev\u00e6ge sig langsomst. I dette tilf\u00e6lde vil den komme \u201dbagefter\u201d sin egen rotation, og denne gang bliver nogle strukturer p\u00e5 den yderste vestlige rand synlige.<\/span><\/p>\n

\"\"M\u00e5nens libration.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Librationen betyder, at de samme kratere og strukturer ikke ligger p\u00e5 terminator under ens m\u00e5nefaser. Her er det ber\u00f8mte Lunar-X et godt eksempel. Lunar-X opst\u00e5r, n\u00e5r den opg\u00e5ende sol belyser kraterranden p\u00e5 de tre kratere Blanchinus, La Caille og Purback. Disse tre kratere bliver synlige omkring 1. kvarter, og eftersom Lunar-X\u2019et kun kan ses under optimale betingelser i de f\u00e5 timer, hvor belysningen er helt korrekt, skal observation af dem times meget n\u00f8je<\/a><\/strong>. Is\u00e6r er det jo vigtigt, at M\u00e5nen i det hele taget er oppe p\u00e5 det kritiske tidspunkt.<\/span><\/p>\n

\"\"Lunar-X under to foreskellige m\u00e5nefaser. Bem\u00e6rk ogs\u00e5 Lunar-V, som befinder sig p\u00e5 terminator midt p\u00e5 m\u00e5neskiven p\u00e5 samme tidspunkt som Lunar- X. Lunar-V er for\u00e5rsaget af belysningen p\u00e5 randen af krateret Ukert samt nogle mindre n\u00e6rliggende kratere.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Ved n\u00f8je eftersyn kan man finde endnu et Lunar-V og et Lunar L.<\/span><\/strong><\/h5>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i april 2021 I april har vi passeret for\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn, s\u00e5 dagene er l\u00e6ngere end n\u00e6tterne, men himlen er fortsat m\u00f8rk midt p\u00e5 natten. Det er dog den sidste m\u00e5ned p\u00e5 denne side af sommer med nattem\u00f8rke, for i begyndelsen … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":2104,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-2019","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2019","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2019"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2019\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2043,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2019\/revisions\/2043"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2019"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}