{"id":2047,"date":"2021-03-31T17:35:03","date_gmt":"2021-03-31T16:35:03","guid":{"rendered":"http:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=2047"},"modified":"2025-01-01T19:54:51","modified_gmt":"2025-01-01T18:54:51","slug":"stjernehimlen-i-maj-2021","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=2047","title":{"rendered":"Stjernehimlen i maj 2021"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i maj 2021<\/span><\/strong><\/p>\n

I maj begynder de lyse n\u00e6tter, hvilket har stor betydning for, hvor svage stjerner, man kan se. P\u00e5 en kalender st\u00e5r der som regel, at de lyse n\u00e6tter begynder den 5. maj og varer indtil 8. august, men denne angivelse g\u00e6lder for K\u00f8benhavn, idet beregningerne er med udgangspunkt i koordinaterne for det gamle observatorium p\u00e5 \u00d8stervold. For de omr\u00e5der af Danmark, som ligger p\u00e5 samme breddegrad som K\u00f8benhavn, g\u00e6lder det ogs\u00e5, men selv i et lille land som vores er der ret stor forskel p\u00e5, hvilken dato det pr\u00e6cist drejer sig om. I Gedser varer de lyser n\u00e6tter fra ca. 9. maj til 3. august, medens de i Skagen varer mellem ca. 28. april og 14. august – alts\u00e5 mere end 3 ugers forskel fra de geografiske yderpunkter.<\/span><\/p>\n

\"\"P.S. Kr\u00f8yer. Sommeraften ved Skagen Strand 1899.<\/span><\/strong><\/h5>\n

De lyse n\u00e6tter opst\u00e5r, n\u00e5r Solen ved midnat er mindre end 18\u00b0 under horisonten. Efter solnedgang er der som bekendt en vis overgang, inden det bliver helt m\u00f8rkt. Denne overgang kaldes tusm\u00f8rke<\/a><\/strong>, og dets varighed afh\u00e6nger af den geografiske bredde, idet det er kortest ved \u00c6kvator, hvor Solen st\u00e5r op og g\u00e5r lodret ned, medens den p\u00e5 vore breddegrader st\u00e5r op og g\u00e5r med under en vinkel p\u00e5 omkring 35\u00b0.<\/span><\/p>\n

De lyse n\u00e6tter begynder dog ikke pludselig fra den ene nat til den n\u00e6ste. I praksis er der naturligvis en vis overgangsperiode, hvor n\u00e6tterne gradvist bliver lysere og lysere, indtil det kulminerer ved midsommer. I begyndelsen af maj er nattehimlen derfor fortsat m\u00f8rk ved midnat, dvs. astronomisk midnat, som er en time senere end borgerlig midnat pga. sommertiden<\/a><\/strong>. Desuden er astronomisk midnat afh\u00e6ngig af, hvor langt mod vest man bor i forhold til den 15. breddegrad.<\/span><\/p>\n

\"\"Stjernehimlen ved astronomisk midnat midt i maj.<\/strong><\/span><\/h5>\n

Cassiopeia st\u00e5r et godt stykke over horisonten mod nord, og i netop denne position har stjernebilledet det karakteristiske udseende som et W. Ganske vist ligner det et fladtrykt M p\u00e5 ovenst\u00e5ende kort, men et stjernekort skal drejes, s\u00e5 de p\u00e5trykte verdenshj\u00f8rner vender ned mod horisonten i overensstemmelse den retning, hvori man ser. Kortet skal derfor vendes p\u00e5 hovedet, n\u00e5r man ser mod nord.<\/span><\/p>\n

Som det eneste af Ekliptikas vinterstjernebilleder kan Tvillingerne fortsat ses p\u00e5 denne \u00e5rstid. Tvillingerne er det h\u00f8jest beliggende stjernebillede p\u00e5 Ekliptika, hvilket betyder, at den \u00f8verste af de to Tvillinger, Castor, kulminerer i en h\u00f8jde af 65\u00b0 over horisonten. Det er n\u00e6sten 10\u00b0 h\u00f8jere end Solen st\u00e5r ved midsommer. Den h\u00f8je deklination betyder, at Castors nedgang finder sted langt mod nordvest, og sidst p\u00e5 m\u00e5neden g\u00e5r den ikke ned f\u00f8r omkring kl. 02:30, og den st\u00e5r op igen allerede 3\u00bd time efter, dvs. ved 06-tiden. P\u00e5 det tidspunkt er Solen dog for l\u00e6ngst kommet p\u00e5 himlen.<\/span><\/p>\n

\"\"Solens position p\u00e5 Ekliptika den 1. og 31. maj. Den 1. st\u00e5r den i V\u00e6dderen og den 31. i Tyren.<\/span><\/strong><\/h5>\n

N\u00e5r Solen er p\u00e5 himlen, kan man af gode grunde ikke se stjernerne. De er der naturligvis alligevel, og ovenst\u00e5ende kort viser, blandt hvilke baggrundsstjerner Solen befinder sig i maj m\u00e5ned. Det giver forklaringen p\u00e5, hvorfor man kan skimte Perseus og Andromeda lige over<\/em> nordhorisonten omkring midnat. P\u00e5 dette tidspunkt befinder Solen sig nemlig lige under<\/em> horisonten i samme retning. Det giver samtidig ogs\u00e5 forklaringen p\u00e5, hvorfor et typisk vinterstjernebillede som Tyren ikke kan ses p\u00e5 denne \u00e5rstid. B\u00e5de Plejaderne, Hyaderne og Aldebaran kan dog ses i tusm\u00f8rket lige efter solnedgang i den f\u00f8rste uges tid af m\u00e5neden. Herefter kommer Solen for t\u00e6t p\u00e5 omr\u00e5det, og i de sidste dage af maj st\u00e5r den n\u00e6sten midt i Hyaderne.<\/span><\/p>\n

Sommertrekanten, repr\u00e6senteret af Vega i Lyren, Deneb i Svanen og Altair i \u00d8rnen, er kommet fri af horisonten mod \u00f8st, medens for\u00e5rsstjernebilledet L\u00f8ven er p\u00e5 vej ned mod vest. Jomfruen, det andet af de store for\u00e5rsstjernebilleder – faktisk er det Ekliptikas st\u00f8rste, og himlens n\u00e6stst\u00f8rste \u2013 st\u00e5r lige mod syd. P\u00e5 trods af den store udstr\u00e6kning er Jomfruen ikke s\u00e6rlig fremtr\u00e6dende, idet stjernerne med undtagelse af Spica er forholds-vis svage og samtidig ligger temmelig spredte. Spica findes nemmest med udgangspunkt i Karlsvognen. En forl\u00e6ngelse af vognstangens bue passerer f\u00f8rst den r\u00f8de k\u00e6mpe Arcturus i Bootes og g\u00e5r derfra videre til Spica.<\/span><\/p>\n

En anden af himlens r\u00f8de k\u00e6mper, Antares i Skorpionen, st\u00e5r lavt over horisonten mod syd. Antares er s\u00e5 stor, at dens diameter er mere end 700 gange st\u00f8rre end Solens. Hvis Solen var p\u00e5 st\u00f8rrelse med en fodbold, ville Antares svare nogenlunde til hele fodbold-banen inklusive bannerreklamerne, udskiftningsb\u00e6nken og de forreste tilskuerpladser.<\/span><\/p>\n

Alle fem antikke planeter – dvs. de som er synlige for det blotte \u00f8je – kan ses i denne m\u00e5ned. Merkur, Venus og Mars p\u00e5 aftenhimlen og Jupiter og Saturn p\u00e5 morgenhimlen.<\/span><\/p>\n

For Merkurs vedkommende er det \u00e5rets bedste mulighed for at se den lille planet. Merkur var i \u00f8vre konjunktion med Solen den 18. april, og som det altid er tilf\u00e6ldet<\/a><\/strong>\u00a0efter \u00f8vre konjunktion, bliver den herefter synlig som \u201daftenstjerne\u201d, og som det ligeledes altid er tilf\u00e6ldet, har den sin st\u00f8rste lysstyrke umiddelbart f\u00f8r og efter \u00f8vre konjunktion. Den 1. maj st\u00e5r Merkur med en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f71,2 i en h\u00f8jde af 5\u00b0 over horisonten tre kvarter efter solnedgang. P\u00e5 samme tidspunkt st\u00e5r Venus med en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f73,9 under Merkur knap 1\u00b0 over horisonten. (Se omtale af Venus senere). 5\u00b0 h\u00f8jere p\u00e5 himlen end Merkur kan man skimte Plejaderne (brug evt. en prismekikkert). Merkur bev\u00e6ger sig hurtigt, og i l\u00f8bet af de f\u00f8lgende aftener passerer den forbi Plejaderne.<\/span><\/p>\n

\"\"Merkur og Plejaderne 1. \u2013 7. maj 2021.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I takt med at Merkur passerer Plejaderne, bliver den nemmere at se, idet den kommer h\u00f8jere p\u00e5 himlen. Samtidig falder lysstyrken ganske vist gradvist, og n\u00e5r den tiltagende m\u00e5ne passerer forbi den 13., er den faldet til mag. 0,1. Den st\u00f8rre h\u00f8jde over horisonten kompenserer dog for den svagere lysstyrke, idet det jo betyder, at himlen n\u00e5r at blive m\u00f8rkere, medens Merkur er oppe. Den 13. g\u00e5r Merkur ned kl. 23:40, hvilket er 2 timer og 20 minutter efter Solen. M\u00e5nen er 2 d\u00f8gn efter nym\u00e5ne, s\u00e5 dens segl er meget smalt. Det vil v\u00e6re en fordel at benytte en prismekikkert, s\u00e5 man samtidig kan iagttage det meget tydelige jordskin p\u00e5 M\u00e5nen.<\/span><\/p>\n

\"\"Merkur og M\u00e5nen om aftenen den 13. maj. L\u00e6g is\u00e6r m\u00e6rke til jordskinnet p\u00e5 M\u00e5nen.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Merkurs st\u00f8rste \u00f8stlige elongation er den 17. maj, hvor vinkelafstanden til Solen er 22\u00b0. S\u00e5 h\u00f8jt vil Merkur dog ikke st\u00e5 over horisonten, for der skal tages hensyn til Ekliptikas h\u00e6ldningsgrad. Ved solnedgang vil Merkur dog st\u00e5 15\u00bd\u00b0 over horisonten, og tre kvarter senere vil h\u00f8jden v\u00e6re 9\u00be\u00b0. Som f\u00f8r n\u00e6vnt er dette den bedste mulighed for at se Merkur p\u00e5 aftenhimlen i 2021, og \u00e5rsagen skal findes hos Ekliptika. Om aftenen i for\u00e5rsm\u00e5nederne st\u00e5r Ekliptika stejlt i forhold til horisonten, og som det fremg\u00e5r af nedenst\u00e5ende skitse, st\u00e5r Merkur under elongationen over Ekliptika, hvilket yderligere l\u00e6gger nogle grader til dens h\u00f8jde.<\/span><\/p>\n

\"\"Ekliptikas h\u00e6ldning den 17. maj ved solnedgang. Merkur ses \u00f8verst, medens den st\u00f8rre planet midt i billedet er Venus.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"En anden m\u00e5de at anskueligg\u00f8re Merkurs hurtige og kortvarige optr\u00e6den p\u00e5 aftenhimlen i maj. Datoerne viser h\u00f8jden over horisonten den p\u00e5g\u00e6ldende aften tre kvarter efter solnedgang.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Efter st\u00f8rste elongation forts\u00e6tter Merkur sin \u00f8stg\u00e5ende banebev\u00e6gelse gennem Tyren. Den meget hurtige bev\u00e6gelse i begyndelsen af m\u00e5neden aftager markant, og det samme g\u00f8r lysstyrken. Sidst i maj er den faldet til mag. 2, og da vinkelafstanden til Solen ligeledes er svundet, kan Merkur ikke l\u00e6ngere ses med det blotte \u00f8je.<\/span><\/p>\n

I slutningen af maj begynder Merkur at bev\u00e6ge sig retrogradt, fordi den set fra Jorden foretager et sving rundt om Solen. Den er p\u00e5 vej mod nedre konjunktion, som finder sted den 11. juni. Herefter bev\u00e6ger den sig om p\u00e5 morgenhimlen og p\u00e5begynder igen den prograde banebev\u00e6gelse.<\/span><\/p>\n

\"\"Merkurs bane i maj og juni 2021.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Venus kan til geng\u00e6ld ses med det blotte \u00f8je hele m\u00e5neden. Den kan endda ses resten af \u00e5ret, for i mods\u00e6tning til Merkurs kortvarige optr\u00e6den er Venus\u2019 synlighedsperiode meget l\u00e6ngere. Venus\u2019 synodiske oml\u00f8bstid, dvs. den tid den bruger til et kredsl\u00f8b om Solen set fra Jorden er 584 dage, eller n\u00e6rmere bestemt g\u00e5r der 584 dage fra Venus er i f.eks. nedre konjunktion, til den igen er i nedre konjunktion. For Merkurs vedkommende er den synodiske oml\u00f8bstid 116 dage. I l\u00f8bet af disse 584 dage er Venus gennemsnitlig synlig i 263 dage p\u00e5 aftenhimlen og ligeledes gennemsnitlig synlig i 263 dage p\u00e5 morgenhimlen. Den resterende tid er den for t\u00e6t p\u00e5 Solen til at kunne ses. Der er dog store variationer, idet synlighedsperioderne p\u00e5 263 dage er gennemsnitstal, for et stort problem fra danske breddegrader er, at Venus under nogle af sine tilsynekomster aldrig kommer s\u00e6rlig h\u00f8jt over horizonten, medens det stadig er m\u00f8rkt og derfor kan v\u00e6re vanskelig at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 trods den store lysstyrke. 2021 er et af disse tilf\u00e6lde, pr\u00e6cist som det ogs\u00e5 var tilf\u00e6ldet i 2013.<\/span><\/p>\n

Med ganske f\u00e5 dages afvigelse svarer 5 synodiske venusoml\u00f8b til 8 \u00e5r. Mere pr\u00e6cist er Venus\u2019 synodiske periode 583,9169 dage, medens Jordens oml\u00f8bsperiode om Solen er 365,256 dage. Ved at foretage en simpel beregning uden decimaler f\u00e5s at 5 \u00d7 584 = 2920 og 8 \u00d7 365 = 2920. Efter 8 \u00e5r vil Venus derfor atter indtage n\u00e6sten samme position i forhold til stjernehimlen. 2021 bliver \u201d\u00e5ret uden Venus\u201d, fordi den ikke p\u00e5 noget tidspunkt er ret meget mere end 15\u00b0 over horisonten, n\u00e5r himlen bliver m\u00f8rk efter solnedgang.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus\u2019 h\u00f8jde over horisonten p\u00e5 aftenhimlen i 2021. Som det ses, kommer den bedste udsigt til Venus i maj\/juni og igen til december, hvor den kan ses som \u201djulestjerne\u201d umiddelbart efter solnedgang.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Venus kan dog sagtens ses, selv om den det meste af m\u00e5neden st\u00e5r lavere end Merkur. Begge planeter bev\u00e6ger sig mod \u00f8st i forhold til baggrundsstjernerne i Tyren, men efter st\u00f8rste \u00f8stlige elongation den 17. maj s\u00e6tter Merkur farten ned, medens Venus forts\u00e6tter med samme hastighed. Den 17. maj er afstanden mellem Venus og Merkur 8\u00bd\u00b0, og allerede tre aftener senere er den svundet til 7\u00b0 og efter endnu tre aftener til 5\u00b0. Den 28. maj passerer de to planeter hinanden i en afstand p\u00e5 \u00bd\u00b0, og herefter st\u00e5r Venus h\u00f8jest, medens Merkur stort set forsvinder i tusm\u00f8rket.<\/span><\/p>\n

Gennem et teleskop vil Venus og Merkur under den t\u00e6tteste passage se meget forskellig ud. Venus er n\u00e6sten fuldt belyst, og dens skive sp\u00e6nder over 10\u201d, medens Merkur kun er 12% belyst og sp\u00e6nder over 11\u201d.\u00a0<\/span>\u00c5rsagen hertil er, at Merkur og Venus set fra Jorden befinder sig p\u00e5 hver side af Solen. Merkur vender det meste af den ubelyste side mod Jorden, medens det modsatte er tilf\u00e6ldet for Venus. Desuden er Merkur meget t\u00e6ttere p\u00e5 Jorden, s\u00e5 den ser lige s\u00e5 stor ud som Venus p\u00e5 trods af, at den har en diameter mindre end halvdelen af Venus.<\/span><\/p>\n

\"\"Merkur og Venus 28. maj 2021. Bem\u00e6rk at planeterne ikke vil st\u00e5 t\u00e5 t\u00e6t sammen som p\u00e5 skitsen.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Indre Solsystem den 28. maj 2021.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Merkur og Venus befinder sig i Tyren, medens den tredje planet p\u00e5 aftenhimlen skal ops\u00f8ges i Tvillingerne, som den bev\u00e6ger sig gennem i l\u00f8bet af m\u00e5neden. N\u00e5r der st\u00e5r \u201dops\u00f8ges\u201d er det ikke helt ved siden af, for som det fremg\u00e5r af ovenst\u00e5ende skitse af det indre solsystem, er afstanden mellem Mars og Jorden s\u00e5 stor, at lysstyrken er faldet til mag. 1,6. Den l. maj er afstanden 303 millioner kilometer, og ved m\u00e5nedens udgang er den er for\u00f8get til 337 millioner kilometer. Mars er derfor ikke s\u00e5 i\u00f8jnefaldende, som i m\u00e5nederne omkring oppositionen, men den er p\u00e5 trods heraf blandt de klareste objekter i Tvillingerne. Den store afstand betyder, at Mars kun ses under en vinkel p\u00e5 5\u201d, hvilket g\u00f8r det umuligt at se detaljer p\u00e5 dens overflade.<\/span><\/p>\n

\"\"Mars i maj 2021.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Mars kan til geng\u00e6ld ses i detaljer fra de mange rumsonder og rovere, som i tidens l\u00f8b er sendt til vores naboplanet. Antallet har passeret 50, hvoraf en stor del mislykkedes, men 11 af dem fungerer fortsat – inklusive de tre, som ankom til den r\u00f8de planet i februar i \u00e5r. Derudover er der er planlagt tre til opsendelse i 2022 og to i 2024.<\/span><\/p>\n

Listen over missioner til Merkur og Venus er v\u00e6sentligt kortere. Til Merkur drejer det sig om to, medens \u00e9n er p\u00e5 vej. Venus er lidt mere omsv\u00e6rmet, men hvorfor ofres der s\u00e5 lidt p\u00e5 Merkur og Venus i forhold til Mars?<\/span><\/p>\n

Mars f\u00e5r det meste af opm\u00e6rksomheden, fordi det er den planet, som har st\u00f8rst lighed med Jorden. Forholdene p\u00e5 de to inderste planeter afviger langt mere fra forholdene p\u00e5 Jorden, og det er for \u00f8vrigt meget nemmere at sende en rumsonde til Mars end til Merkur og Venus. N\u00e5r en rumsonde sendes indad i Solsystemet, f\u00e5r den s\u00e5 megen fart p\u00e5, at den ikke kan g\u00e5 i kredsl\u00f8b, medmindre den bremses kraftigt op, og dertil kr\u00e6ves s\u00e5 store m\u00e6ngder medbragt br\u00e6ndstof, at det ikke umiddelbart kan lade sig g\u00f8re. Rumsonderne tager derfor en stor omvej<\/a><\/strong>, hvorunder de passerer planeterne adskillige gange for at neds\u00e6tte hastigheden. BepiColombo, som er p\u00e5 vej til Merkur, blev opsendt i oktober 2018, og den tog f\u00f8rst en tur rundt om Solen, inden den igen vendte tilbage og passerede Jorden i april 2020. Herefter passerede den forbi Venus to gange, og den skal foretage 6 forbiflyvninger af Merkur mellem oktober 2021 og januar 2025, inden den kan g\u00e5 i kredsl\u00f8b i december 2025.<\/span><\/p>\n

\"\"BepiColombos lange vej fra Jorden til Merkur.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Merkur, den mindste planet i Solsystemet, kredser i en elliptisk bane om Solen med en afstand varierende mellem 69 millioner og 46 millioner kilometer. Planeten roterer omkring sin akse s\u00e5 langsomt, at et d\u00f8gn varer 59 jordiske, hvilket betyder, at overflade-temperaturen svinger mellem \u00f7173\u00b0 C og +427\u00b0 C i l\u00f8bet af to m\u00e5neder. Det skyldes prim\u00e6rt, at atmosf\u00e6ren er s\u00e5 tynd, at det i praksis er vakuum, hvilket igen betyder, at varmen fra Solen uhindret n\u00e5r ned til overfladen. Samtidig er intensiteten af sollyset p\u00e5 grund af den korte afstand til Solen og den elliptiske bane mellem 4,6 og 10,6 gange h\u00f8jere end intensiteten p\u00e5 Jorden.<\/span><\/p>\n

Merkur er s\u00e5ledes ikke s\u00e6rlig im\u00f8dekommende, men for Venus\u2019 vedkommende st\u00e5r det endnu v\u00e6rre til. Venus har nogenlunde samme st\u00f8rrelse som Jorden, s\u00e5 tyngdekraften p\u00e5 overflade ligner Jordens, men det er stort set alt, hvad de to har til f\u00e6lles. F.eks. roterer Venus omkring sin akse i den modsatte retning af de \u00f8vrige planeter, og det g\u00e5r s\u00e5 langsomt, at \u00e9n venusdag er l\u00e6ngere end et venus\u00e5r.<\/span><\/p>\n

Den st\u00f8rste forskel er imidlertid, at Venus er indhyllet i en massiv CO2-atmosf\u00e6re, som har medf\u00f8rt en l\u00f8bsk drivhuseffekt. Overfladetemperaturen er endnu h\u00f8jere end p\u00e5 Merkur, idet den ligger p\u00e5 omkring 462\u00b0 C, og p\u00e5 trods af den langsomme rotation er der n\u00e6sten ingen forskel p\u00e5 dag- og natsiden, fordi den t\u00e6tte atmosf\u00e6re fordeler varmen ligeligt over hele planeten. Atmosf\u00e6retrykket er for \u00f8vrigt ogs\u00e5 ekstremt, idet det er 92 gange h\u00f8jere end her p\u00e5 Jorden.<\/span><\/p>\n

P\u00e5 morgenhimlen st\u00e5r Saturn op omkring kl. 03:30 i begyndelsen af maj og to timer tidligere i slutningen af m\u00e5neden. Den befinder sig i Stenbukken, som best\u00e5r af forholdsvis svage stjerner, og ingen af den er klarere end Saturn. Ringplaneten st\u00e5r knap 1\u00b0 vest for \u03b8 (Theta) p\u00e5 mag. 4, og afstanden svinder til \u00bd\u00b0, inden Saturn bliver station\u00e6r og p\u00e5begynder sin oppositionssl\u00f8jfe den 23. maj, hvor den begynder at bev\u00e6ge sig retrogradt. Inden da passerer Saturn meget t\u00e6t over stjernen HD 200329 p\u00e5 mag 7,5 den 16. maj og igen meget t\u00e6t under den samme stjerne 14 dage senere. I l\u00f8bet af disse 14 dage vil HD 200329 st\u00e5 s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 Saturn, at den kan forveksles med en af planetens mange m\u00e5ner. Is\u00e6r er den en st\u00e6rk konkurrent til Titan p\u00e5 mag 8,5. Saturns \u00f8vrige m\u00e5ner<\/a><\/strong> er dog v\u00e6sentligt svagere og kan v\u00e6re vanskelig at se s\u00e5 lavt p\u00e5 himlen i morgengryet.<\/span><\/p>\n

\"\"Saturns passage af HD 200329 omkring tidspunktet for oppositionssl\u00f8jfens p\u00e5begyndelse.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Det er derimod ikke vanskeligt at se Saturns ring gennem selv et beskedent teleskop med en forst\u00f8rrelse p\u00e5 50\u00d7. Saturns skive sp\u00e6nder over 17\u201d og ringene over 40\u201d. Ringene h\u00e6lder i \u00f8jeblikket omkring 18\u00b0 i forhold til synsretningen fra Jorden. Vi ser altid ringene under varierende h\u00e6ldningsgrad i l\u00f8bet af Saturns 29\u00bd \u00e5rs omkredsning af Solen. Den maksimale h\u00e6ldning p\u00e5 27\u00b0 var senest i 2017, og den bliver mindre de kommende \u00e5r, indtil ringene i 2025 ses fra kanten.<\/span><\/p>\n

N\u00e5r opgangen for Saturn angives som kl. 03:30, m\u00e5 man ikke forvente at kunne se den fra dette tidspunkt. Selv ved en fuldst\u00e6ndig klar himmel absorberer og spreder Jordens atmosf\u00e6re en stor del af lyset. Lyset fra stjernerne eller i dette tilf\u00e6lde fra Saturn skal bev\u00e6ge sig gennem Jordens atmosf\u00e6re, f\u00f8r det n\u00e5r frem til sit m\u00e5l. Undervejs kolliderer nogle af fotoner med atomer, molekyler, vanddr\u00e5ber, st\u00f8vkorn eller andre sm\u00e5partikler i atmosf\u00e6ren. Fotonerne kan enten blive absorberet, hvorved de oph\u00f8rer med at eksistere, eller de kan spredes i en anden retning. I begge tilf\u00e6lde n\u00e5r de ikke l\u00e6ngere frem til observat\u00f8ren, og som et resultat registreres f\u00e6rre fotoner og dermed svagere lys, end der ville have v\u00e6ret, hvis Jorden ikke havde haft en atmosf\u00e6re.<\/span><\/p>\n

Denne d\u00e6mpning af lyset kaldes for extinction, og graden afh\u00e6nger af, hvor stor en luftmasse, lyset skal passere. Astronomerne benytter udtrykket airmass (\u0254: luftmasse), hvor 1 airmass er m\u00e6ngden af atmosf\u00e6risk luft direkte over hovedet, dvs. n\u00e5r man ser mod zenit. N\u00e5r objektet befinder sig i en vis vinkelafstand fra zenit, bev\u00e6ger lyset sig en l\u00e6ngere afstand gennem atmosf\u00e6ren, og airmass for denne afstand kan nemt beregnes ved hj\u00e6lp af ligningen: X = 1\/cos(z), hvor z = zenitvinklen og X = airmass. Ved en zenitvinkel p\u00e5 45\u00b0 beregnes airmass s\u00e5ledes til 1,4 og ved 60\u00b0 til 2.<\/span><\/p>\n

\"\"Airmass.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Extinctionen angives normalt i st\u00f8rrelsesklasse (magnitude), og den ligger omkring 0,16 mag. pr. airmass. Derfor ser en stjerne i zenit ud til at v\u00e6re 0,16 mag. svagere end i virkeligheden. En stjerne 30\u00b0 over horisonten (zenitvinkel p\u00e5 60\u00b0 med 2 airmass), ser ud til at v\u00e6re 0,32 mag. svagere, og for en stjerne 5\u00b0 horisonten med en airmass p\u00e5 10 bliver den sv\u00e6kket med 1,6 st\u00f8rrelsesklasser. Disse angivelser er dog vejledende og g\u00e6lder ved havets overflade. Desuden spiller andre faktorer ind s\u00e5som m\u00e6ngden af st\u00f8v i luften, temperatur, lufttryk, refraktionen o.l.<\/span><\/p>\n

Jupiter st\u00e5r op en halvtimes tid efter Saturn, og da Jupiters lysstyrke er v\u00e6sentligt h\u00f8jere end Saturns, kan den ses allerede kort tid efter opgangen. I 2\u00b0 h\u00f8jde vil extinctionen sv\u00e6kke Saturns mag. 0,7 s\u00e5 meget, at den kun lyser som en stjerne med mag. 3. Jupiter har en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f72,2 og vil i samme h\u00f8jde have en lysstyrke p\u00e5 mag. 0,25.<\/span><\/p>\n

Den 1. maj st\u00e5r Jupiter op kl. 04. P\u00e5 det tidspunkt er morgengryet s\u00e5 sm\u00e5t begyndt, og selv om Jupiter og Saturn st\u00e5r op et par timer tidligere, n\u00e5r vi n\u00e5r m\u00e5nedens sidste morgener, er vi kommet s\u00e5 langt ind i de lyse n\u00e6tter, at der ikke bliver nattem\u00f8rke. Trods det kan de klareste stjerner uden problemer ses, og det samme g\u00e6lder for Saturn og is\u00e6r for Jupiter.<\/span><\/p>\n

For det blotte \u00f8je ser Jupiter ud som en meget klar stjerne. Gennem et teleskop fremg\u00e5r det tydeligt, at det drejer sig om Solsystemets st\u00f8rste planet. Jupiters skive sp\u00e6nder i maj over 40\u201d, og den er omgivet af fire store m\u00e5ner<\/a><\/strong>, Io, Europa, Ganymede og Callisto, som konstant skifter indbyrdes position, medens de kredser om planeten. I de f\u00e5 timer Jupiter er tilg\u00e6ngelig her i maj, n\u00e5r m\u00e5nerne ikke at bev\u00e6ge sig s\u00e6rlig meget. Der bliver v\u00e6sentlig mere tid, n\u00e5r Jupiter kommer i opposition den 19. august og er oppe i mere end 9 timer. <\/span><\/p>\n

Jupiter befinder sig i Vandmanden. Det samme g\u00f8r Eta Aquaridernes radiant. Eta Aquariderne optr\u00e6der i oversigten over \u00e5rets store meteorsv\u00e6rme. Den har maksimum natten mellem den 5. og 6. maj, og p\u00e5 denne tid af \u00e5ret st\u00e5r Vandmanden ikke op f\u00f8r omkring kl. 03. Det er 2\u00bd time f\u00f8r solopgang, s\u00e5 det er meget begr\u00e6nset, hvor l\u00e6nge det er muligt at observere, inden det bliver for lyst. Samtidig falder maksimum p\u00e5 samme tidspunkt, som de lyse n\u00e6tter begynder. Det er alligevel v\u00e6rd at ofre lidt opm\u00e6rksomhed p\u00e5 denne meteorsv\u00e6rm, for det s\u00e6rlige ved Eta Aquariderne er, at de stammer fra Halleys komet, hvis bane krydser Jordens to gange i l\u00f8bet af \u00e5ret. Den ene gang her i begyndelsen af maj og den anden gang midt i oktober.<\/span><\/p>\n

Oktobermeteorerne er de velkendte Orionider, som har maksimum den 21. oktober. Medens Orioniderne ses bedst fra den nordlige halvkugle, ses Eta Aquariderne bedst fra den sydlige, hvor ZHR<\/a><\/strong> kan komme op p\u00e5 50, medens der selv under de mest gunstige forhold kun kan forventes nogle ganske f\u00e5 meteorer p\u00e5 vore breddegrader. I \u00e5r er forholdene nogenlunde, idet der er nym\u00e5ne den 11. maj, og det smalle segl p\u00e5 den opstigende m\u00e5ne viser sig en times tid f\u00f8r solopgang, hvor morgengryet allerede er langt fremskredent.<\/span><\/p>\n

\"\"Morgenhimlen den 6. maj 2021 kl. 04. Jupiter og Saturn er de to klareste objekter over horisonten mod syd\u00f8st. Eta Aquaridernes radiant ligger i omr\u00e5det omkring de fire stjerner, som danner den karakteristiske asterisme \u201dVandkrukken\u201d.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Neptun befinder sig ogs\u00e5 i Vandmanden t\u00e6t p\u00e5 gr\u00e6nsen til Fiskene. Solsystemets yderste planet st\u00e5r op en times tid efter Jupiter, hvilket er s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 solopgang, at det vil v\u00e6re meget vanskeligt at finde den 7,8 st\u00f8rrelsesklasse planet p\u00e5 den lyse morgenhimmel. Det samme er tilf\u00e6ldet for Uranus, som p\u00e5 trods at sin h\u00f8jere lysstyrke p\u00e5 mag. 5,9 slet ikke kan ses. Den befinder sig i V\u00e6dderen, hvor den er i konjunktion den 1. maj og st\u00e5r mindre end \u00bd\u00b0 fra Solen. Selv p\u00e5 m\u00e5nedens sidste dag st\u00e5r den for t\u00e6t p\u00e5 Solen til at kunne ses.<\/span><\/p>\n

Ved fuldm\u00e5ne den 26. maj passerer M\u00e5nen gennem Jordens skygge. Der er med andre ord m\u00e5neform\u00f8rkelse, men det sker desv\u00e6rre p\u00e5 et tidspunkt, hvor M\u00e5nen ikke kan ses fra danske breddegrader, idet form\u00f8rkelsen foreg\u00e5r p\u00e5 den anden side af Jorden. Totaliteten vil prim\u00e6rt kunne ses fra Stillehavet og varer kun 14 minutter, idet M\u00e5nen lige netop kommer indenfor den nordlige del af Jordens skygge. Selv om iagttagerne kan se, at M\u00e5nen f\u00e5r den s\u00e6dvanlige r\u00f8de farve, vil der v\u00e6re en tydelig forskel i nuancen, for den sydligste del vil v\u00e6re langt m\u00f8rkere end den nordlige, som vil have et orange sk\u00e6r. Udseendet vil minde lidt om den totale m\u00e5neform\u00f8rkelse 21. januar 2019, hvor M\u00e5nen ganske vist var l\u00e6ngere inde i Jordens skygge. Form\u00f8rkelsen i 2019 kunne ses fra Danmark<\/a><\/strong>, og n\u00e6ste gang der er mulighed for at se en total m\u00e5neform\u00f8rkelse uden at rejse ud af landet, bliver den 31. december 2028<\/a><\/strong> mellem kl. 17:16 og 18:27.<\/span><\/p>\n

\"\"Den totale m\u00e5neform\u00f8rkelse 21. januar 2019.<\/strong><\/h5>\n

\"\"<\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

M\u00e5nens aktuelle fase: https:\/\/svs.gsfc.nasa.gov\/4874<\/a><\/strong><\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i maj 2021 I maj begynder de lyse n\u00e6tter, hvilket har stor betydning for, hvor svage stjerner, man kan se. P\u00e5 en kalender st\u00e5r der som regel, at de lyse n\u00e6tter begynder den 5. maj og varer indtil 8. … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":2105,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-2047","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2047","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2047"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2047\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2066,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2047\/revisions\/2066"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2047"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}