{"id":2068,"date":"2021-05-02T14:54:58","date_gmt":"2021-05-02T13:54:58","guid":{"rendered":"http:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=2068"},"modified":"2025-01-01T19:55:33","modified_gmt":"2025-01-01T18:55:33","slug":"stjernehimlen-i-juni-2021","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=2068","title":{"rendered":"Stjernehimlen i juni 2021"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i juni 2021<\/span><\/strong><\/p>\n

En spektakul\u00e6r astronomisk begivenhed finder sted i denne m\u00e5ned: en ringformet solform\u00f8rkelse over Kongeriget Danmark. Desv\u00e6rre drejer det sig om den del af Rigsf\u00e6llesskabet, som ligger temmelig afsides helt oppe i n\u00e6rheden af Nordpolen, nemlig den nordvestlige del af Gr\u00f8nland. Fra vores breddegrader kan vi se form\u00f8rkelsen som partiel ved middagstid torsdag den 10. juni. Flere detaljer herom f\u00f8lger nederst p\u00e5 denne side.<\/span><\/p>\n

\"\"Stjernehimlen ved astronomisk midnat midt i juni 2021.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Bortset fra hj\u00e6lpelinjerne og navnene p\u00e5 stjernebillederne svarer stjernekortet nogenlunde til, hvordan man kan forvente, at himlen ser ud ved astronomisk midnat midt p\u00e5 m\u00e5neden. Det samme g\u00e6lder naturligvis ogs\u00e5 for stjernekortene, som findes under omtalen af \u00e5rets \u00f8vrige m\u00e5neder, men forskellen i denne m\u00e5ned er, at det kun gengiver de klareste stjerner, som danner konturerne af stjernebillederne. De svagere stjerner er fjernet, fordi de lyse n\u00e6tter er p\u00e5 h\u00f8jdepunktet i juni, hvilket betyder, at hovedparten af de stjerner, som normalt er synlige for det blotte \u00f8je en m\u00f8rk nat, er svagere end den lyse himmelbaggrund og derfor ikke kan ses.<\/span><\/p>\n

Lidt afh\u00e6ngig af hvor p\u00e5 himlen man ser, vil der dog v\u00e6re mange svagere stjerner synlige mellem stjernebillederne. En god rettesnor er Alcor p\u00e5 mag. 4 ved siden af Mizar i kn\u00e6kket af vognstangen p\u00e5 Karlsvognen. Den befinder sig p\u00e5 denne tid af natten s\u00e5 h\u00f8jt p\u00e5 himlen, at omr\u00e5det er tydeligt m\u00f8rkere end mod nord, hvor gensk\u00e6ret fra Solen umiddelbart under horisonten er s\u00e5 kraftigt, s\u00e5 det i praksis kun er Capella i Kusken, som er lysst\u00e6rk nok til at kunne ses uden besv\u00e6r.<\/span><\/p>\n

De lyse n\u00e6tter betyder ogs\u00e5, at man ikke m\u00e5 forvente at se s\u00e6rlig mange meteorer i denne m\u00e5ned, idet de svageste p\u00e5 samme m\u00e5de som de svageste stjerner naturligvis ikke kan ses. En anden \u00e5rsag er, at der ikke er nogen st\u00f8rre meteorsv\u00e6rme, s\u00e5 de f\u00e5 meteorer man p\u00e5 trods heraf alligevel kan v\u00e6re heldig at se, er enten sporadiske eller stammer fra s\u00e5 sm\u00e5 sv\u00e6rme, at deres tilh\u00f8rsforhold er vanskelig at bestemme.<\/span><\/p>\n

I sommerm\u00e5nederne forekommer der dog alligevel et s\u00e6rligt astronomisk\/atmosf\u00e6risk f\u00e6nomen, som delvist stammer fra meteorer. Det er lysende natskyer<\/a><\/strong>, som i mods\u00e6tning til almindelige skyer dannes i s\u00e5 stor h\u00f8jde, at det n\u00e6sten er p\u00e5 gr\u00e6nsen til det ydre rum. Lysende natskyer er et s\u00e6rpr\u00e6g p\u00e5 netop vore breddegrader, idet de typisk forekommer mellem ~50\u00b0-~65\u00b0N. Lysende natskyer har et udpr\u00e6get bl\u00e5ligt sk\u00e6r og kan normalt kun ses i nogle uger p\u00e5 hver side af midsommer. Da de ses p\u00e5 nordhimlen og oftest lavt over horisonten, er det n\u00f8dvendigt med frit udsyn mod nord. Lysende natskyer kan ikke ses hver nat og er kun synlige, n\u00e5r der er blevet m\u00f8rkt nok til, at de klareste stjerner kan ses. N\u00e5r de forekommer, er de ofte synlige adskillige timer og blegner og forsvinder gradvist igen nogle timer f\u00f8r solopgang.<\/span><\/p>\n

\"\"Lysende natskyer.<\/span><\/strong><\/h5>\n

De lyse n\u00e6tter er egentlig blot tusm\u00f8rket<\/a><\/strong>, n\u00e6rmere bestemt det astronomiske tusm\u00f8rke, som varer hele natten. Det astronomiske tusm\u00f8rke er defineret ved, at Solens centrum er mindre end 18\u00b0 grader under horisonten mod nord. Den 1. juni drejer det sig om 12\u00b031′, og den 30. juni om 11\u00b024′. Den mindste vinkelafstand er den 21. juni, hvor Solen kun kommer 10\u00b008′ under horisonten ved astronomisk midnat. N\u00e5r den kulminerer samme dag kl. 13:20, st\u00e5r den i en h\u00f8jde af 58\u00b001\u2019 over horisonten. Bem\u00e6rk at angivelserne g\u00e6lder for Odense.<\/span><\/p>\n

\u00c5rets l\u00e6ngste dag i 2021 er den 21. juni, hvor Solen st\u00e5r op kl. 04:36, st\u00e5r h\u00f8jest p\u00e5 himlen kl. 13:20 og g\u00e5r ned kl. 22:05. Den 21. juni er samtidig den astronomiske begyndelse p\u00e5 sommeren, idet sommerens begyndelse er defineret som det \u00f8jeblik, hvor Solens midtpunkt n\u00e5r sin h\u00f8jeste stilling p\u00e5 Ekliptika. Helt pr\u00e6cist sker det kl. 05:32, dvs. kort tid efter solopgang i Danmark.<\/span><\/p>\n

Efter solnedgang \u2013 medens man venter p\u00e5, at der bliver s\u00e5 m\u00f8rkt, som der nu engang kan blive \u2013 dukker der en meget klar stjerne op p\u00e5 vesthimlen. De fleste genkender den hurtigt som planeten Venus, der med en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f73,9 bliver synlig kort tid efter Solen er forsvundet under horisonten. Det er nemlig n\u00f8dvendigt at v\u00e6re tidligt ude, for som omtalt under stjernehimlen i maj 2021<\/a><\/strong> st\u00e5r Venus lavt p\u00e5 himlen. En time efter solnedgang den 1. juni st\u00e5r den i en h\u00f8jde af kun 3\u00b0 over horisonten, og den 30. juni er h\u00f8jden kun 2\u00bd\u00b0, s\u00e5 der skal helst ikke v\u00e6re for mange bakker eller tr\u00e6er i vestlig retning. Venus befinder sig p\u00e5 den modsatte side af Solen, s\u00e5 afstanden til den er 240 millioner kilometer. Afstanden formindskes med 16 millioner kilometer i l\u00f8bet af m\u00e5neden, og den beskedne formindskelse betyder, at den n\u00e6sten fuldt belyste skive vokser fra 10\u201d til 11\u201d.<\/span><\/p>\n

Venus befinder sig i Tvillingerne, som den krydser tv\u00e6rs gennem i l\u00f8bet af m\u00e5neden. Den passerer t\u00e6ttest forbi Pollux omkring St. Hans og bev\u00e6ger sig derefter gennem Krebsen resten af m\u00e5neden.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus\u2019 og Mars\u2019 banebev\u00e6gelse gennem Tvillingerne og Krebsen i l\u00f8bet af juni.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Som det fremg\u00e5r, befinder den langt mere beskedne Mars sig ogs\u00e5 i Krebsen det meste af juni. Lysstyrken ligger p\u00e5 mag. 1.8, hvilket dog er langt mere end nogle af stjernerne i Krebsen, hvor den klareste har en lysstyrke p\u00e5 mag. 3,5. Krebsens stjerner er derfor meget vanskelige at se med det blotte \u00f8je i denne m\u00e5ned, hvilket g\u00f8r Mars mere i\u00f8jnefaldende, idet det stort set er det eneste synlige objekt i omr\u00e5det. En undtagelse er den 13. juni, hvor et smalt m\u00e5nesegl p\u00e5 den tre dage gamle nym\u00e5ne passerer 2\u00b0 nord for Mars. Brug gerne en prismekikkert for at f\u00e5 fuldt udbytte af m\u00e5ne-planetkonjunktionen og for tydeligere at kunne se den gamle m\u00e5ne i den nyes arme<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

\"\"M\u00e5nen og Mars den 13. juni.<\/span><\/strong><\/h5>\n

En lidt st\u00f8rre udfordring kommer den 23. juni, hvor Mars passerer direkte foran den \u00e5bne stjernehob M44, som ogs\u00e5 kendes under navnet Pr\u00e6sepe.<\/span><\/p>\n

Venus bev\u00e6ger sig hurtigere end Mars, men n\u00e5r ikke helt at fange den inden m\u00e5nedens udgang, idet der mangler omkring 7\u00b0. Dette indhentes midt i juli, hvor de to planeter passerer hinanden i en afstand p\u00e5 \u00bd\u00b0.<\/span><\/p>\n

Saturn st\u00e5r op kort tid efter kl. 01:30 i begyndelsen af m\u00e5neden og kort tid f\u00f8r kl. 23:30 ved m\u00e5nedens udgang. Ringplaneten befinder sig med en lysstyrke p\u00e5 mag. 0,4 midt i den \u00f8verste del af Stenbukken knap \u00e9n grad vest for \u03b8 (Theta) Cap p\u00e5 mag. 4. Eftersom Stenbukken best\u00e5r af forholdsvis svage stjerner \u2013 den klareste er \u03b4 Cap p\u00e5 mag. 2,8 \u2013 er Saturn lagt det klareste objekt p\u00e5 denne del af himlen.<\/span><\/p>\n

Stenbukken er et mytologisk fabelv\u00e6sen med hovedet og forbenene fra en ged og halen fra en fisk. Den stammer oprindeligt fra Sumererne og Babylonierne, som kaldte den Suhur-mash-ha, gedefisken. Gr\u00e6kerne, der kaldte den Aegoceros (den gedehornede), identificerede stjernebilledet med Pan, skovguden der havde horn og ben som en ged.<\/span><\/p>\n

Saturn p\u00e5begyndte den retrograde bev\u00e6gelse i maj og fjerner sig derfor langsomt i vestlig retning i forhold til Theta. Midt p\u00e5 m\u00e5neden sp\u00e6nder Saturns skive over 18\u201d og dens ringsystem over mere end det dobbelte, idet det har en udstr\u00e6kning p\u00e5 42\u201d. Ringplanet h\u00e6lder i \u00f8jeblikket 17\u00b0 i forhold til synsretningen fra Jorden, hvilket betyder, at det ligger indenfor Saturns skive og derfor giver frit udsyn til Saturns sydpol. Af Saturns mange m\u00e5ner<\/a><\/strong> er Titan p\u00e5 mag. 8,6 den nemmeste at se. Den bruger 16 d\u00f8gn til \u00e9n omkredsning af Saturn og vil derfor \u00e6ndre sin position fra nat til nat. Den \u00f8vrige h\u00e5ndfuld m\u00e5ner, som normalt er synlige gennem et mindre teleskop, er sv\u00e6re at se i her i h\u00f8jsommerm\u00e5neden med de lyse n\u00e6tter.<\/span><\/p>\n

\"\"Saturn, ringplanets h\u00e6ldning i juni 2021.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Jupiter st\u00e5r op en times tid efter Saturn, og ligesom Saturn er Jupiter det klareste objekt i sit stjernebillede, som i dette tilf\u00e6lde er Vandmanden. Jupiter er endda langt klarere end Saturn, idet lysstyrken stiger fra mag. \u00f72,4 til mag. \u00f72,6 i l\u00f8bet af juni. I mods\u00e6tning til Saturn bev\u00e6ger Jupiter sig mod venstre i forhold til baggrundsstjernerne. Dette varer dog kun indtil den 21., hvor den n\u00e5r sit station\u00e6re punkt, hvorefter oppositionssl\u00f8jfen begyndes, og den prograde bev\u00e6gelse afl\u00f8ses af retrograd bev\u00e6gelse. Det meste af m\u00e5neden bev\u00e6ger de to planeter sig derfor i modsatte retninger af hinanden, og afstanden mellem dem p\u00e5 18\u00b0 bliver for\u00f8get med n\u00e6sten 2\u00b0 i l\u00f8bet af m\u00e5neden.<\/span><\/p>\n

Jupiter er Solsystemets st\u00f8rste planet, og selv om der er et par m\u00e5neder til oppositionen, ses dens skive under en vinkel p\u00e5 41\u201d, og dette for\u00f8ges endda til 45\u201d inden udgangen af juni.<\/span><\/p>\n

\"\"St\u00f8rrelsessammenligning mellem Jupiter og Saturn midt i juni 2021.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Den store skive giver gode muligheder for at studere Jupiters skiftevis m\u00f8rke og lyse skyb\u00e6lter, hvor is\u00e6r de to m\u00f8rke \u00e6kvatoriale b\u00e6lter er s\u00e6rlig tydelige. Jupiter bruger kun knap 10 timer til en rotation omkring sin akse, s\u00e5 der skulle ogs\u00e5 v\u00e6re gode muligheder for, at Den store r\u00f8de plet p\u00e5 et tidspunkt i l\u00f8bet af natten befinder sig p\u00e5 den side, der vender ned mod Jorden. Den store r\u00f8de plet er en anticyklon omkring 20\u00b0 syd for Jupiters \u00e6kvator, og der har gennem l\u00e6ngere tid v\u00e6ret tegn p\u00e5, at den er i fare for at forsvinde, idet dens st\u00f8rrelse er aftaget fra 40000 kilometer i slutningen af 1800-tallet til de nuv\u00e6rende 15000 kilometer. Disse dystre udsigter er p\u00e5 det seneste blevet afl\u00f8st af mere positive forh\u00e5bninger, for selvom formindskelsen af st\u00f8rrelsen skyldes p\u00e5virkninger fra andre mindre storme i n\u00e6rheden, viser nye data og analyser, at de mindre storme samtidig for\u00f8ger Den store r\u00f8de plets energi, hvilket g\u00f8r det sandsynligt, at den overlever.<\/span><\/p>\n

\"\"\"\"Gamle tegninger af Jupiters r\u00f8de plet sammenlignet med nyere fotos fra Hubble Space Telescope.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Med blot et overfladisk blik gennem et teleskop kan man ikke undg\u00e5 at se, at Jupiter er omgivet af fire store m\u00e5ner. M\u00e5nen Io er t\u00e6ttest p\u00e5 Jupiter, og herefter kommer i r\u00e6kkef\u00f8lge Europa, Ganymede og Callisto. Det er ikke altid, at alle fire er synlige p\u00e5 samme tid, for en gang imellem passerer de bagved eller foran Jupiters skive, medens de kredser om planeten og konstant skifter position i forhold til hinanden. I de f\u00e5 timer Jupiter er synlig inden daggry, n\u00e5r m\u00e5nerne ikke at bev\u00e6ge sig s\u00e6rlig meget, medens bev\u00e6gelsen er tydeligt fra den ene morgen til den n\u00e6ste. Ved hj\u00e6lp af et lille program<\/a><\/strong> kan man se, hvordan m\u00e5nerne st\u00e5r p\u00e5 et givet tidspunkt, ligesom samme program ogs\u00e5 viser, hvorn\u00e5r den store r\u00f8de plet er synlig.<\/span><\/p>\n

Det blev n\u00e6vnt, at Saturn bev\u00e6ger sig retrogradt hele m\u00e5neden, og at Jupiter p\u00e5begynder sin retrograde bev\u00e6gelse den 21. Den retrograde bev\u00e6gelse skyldes, at planeterne ikke st\u00e5r stille. Inklusive Jorden kredser de om Solen, s\u00e5 synsretningen til en given planet hele tiden \u00e6ndres i forhold til stjernerne. Planeterne kredser om Solen i samme retning; n\u00e6rmere bestemt mod uret, hvis vi ser Solsystemet fra oven lodret over Solens nordpol, og det betyder, at de synes at bev\u00e6ge sig mod venstre (mod \u00f8st) gennem stjernebillederne. Jorden kredser imidlertid hurtigere omkring Solen end de ydre planeter og overhaler dem s\u00e5 at sige indenom, og under overhalingen ser ud, som om en ydre planet bev\u00e6ger sig bagl\u00e6ns. Det svarer til, at man overhaler en bil p\u00e5 motorvejen \u2013 den p\u00e5g\u00e6ldende bil synes at bev\u00e6ge sig bagl\u00e6ns i forhold til \u00e9n selv.<\/span><\/p>\n

\"\"Retrograd bev\u00e6gelse.<\/span><\/strong><\/h5>\n

P\u00e5 skitsen herover er den bl\u00e5 planet Jorden, og den r\u00f8de er en ydre planet. Medens de to planeter befinder sig p\u00e5 samme side af Solen, bliver den ydre planet overhalet af Jorden og synes derfor at bev\u00e6ge sig mod h\u00f8jre (mod vest) i forhold til de stillest\u00e5ende baggrunds-stjerner. P\u00e5 et tidspunkt kommer Jorden s\u00e5 meget foran, at den kommer over p\u00e5 den modsatte banehalvdel, og den ydre planet synes igen at genoptage sin normale \u00f8stg\u00e5ende bev\u00e6gelse. Det astronomiske fagudtryk er i dette tilf\u00e6lde prograd bev\u00e6gelse.<\/span><\/p>\n

Planeternes skiftevis prograde og retrograde bev\u00e6gelser var en stor g\u00e5de for oldtidens astronomer. De var overbeviste om, at Jorden ikke bev\u00e6ger sig, og denne fejlopfattelse var \u00e5rsagen til de mange (forg\u00e6ves) fors\u00f8g p\u00e5 at konstruere et trov\u00e6rdigt Verdensbillede for at redeg\u00f8re for planeternes tilsyneladende m\u00e6rkelige banebev\u00e6gelser.<\/span><\/p>\n

De to indre planeter, Merkur og Venus, udviser ikke retrograd bev\u00e6gelse af samme grund, fordi de bev\u00e6ger sig hurtigere end Jorden. Jorden overhaler s\u00e5ledes aldrig nogen af dem, men de bev\u00e6ger sig alligevel retrogradt. Retrograd bev\u00e6gelse er jo defineret som en bev\u00e6gelse mod vest i forhold til baggrundsstjernerne, og det sker, n\u00e5r Merkur og Venus i forbindelse med nedre konjunktion passerer mellem Solen og Jorden, hvorved de n\u00e6rmer sig Solen p\u00e5 aftenhimlen og efterf\u00f8lgende bev\u00e6ger sig l\u00e6ngere v\u00e6k fra Solen p\u00e5 morgenhimlen. Det er imidlertid ikke n\u00e6r s\u00e5 \u00e5benlyst, fordi planeterne p\u00e5 dette tidspunkt er s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 Solen, at baggrundsstjernerne ikke er synlige p\u00e5 den soloplyste himmel.<\/span><\/p>\n

I denne m\u00e5ned er Merkur i nedre konjunktion den 10. juni og er s\u00e5ledes et godt eksempel herp\u00e5. Hverken den eller baggrundsstjernerne kan ses, men hvis det havde v\u00e6ret tilf\u00e6ldet, ville vi have kunnet se, hvordan Merkur gennem hele m\u00e5neden n\u00e6rmer sig Aldebaran fra \u00f8st indtil den sidst p\u00e5 m\u00e5neden igen fjerner sig mod \u00f8st. Merkur bev\u00e6ger sig s\u00e5 hurtigt om Solen, at den er retrograd tre gang i l\u00f8bet af 2021. F\u00f8rste gang var mellem 30. januar og 20. februar, anden gang mellem 29. maj og 22. juni og sidste gang mellem 27. september og 17. oktober.<\/span><\/p>\n

\"\"Merkurs retrograde bev\u00e6gelse i juni 2021. Solens position p\u00e5 Ekliptika (den gr\u00f8nne linje) er markeret for den 10. juni. Solens position \u00e6ndrer sig 1\u00b0 mod \u00f8st pr. d\u00f8gn.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Neptun befinder sig ligesom Jupiter i Vandmanden, men dog i den \u00f8stligste del t\u00e6t p\u00e5 gr\u00e6nsen til Fiskene. Med en lysstyrke p\u00e5 mag. 7,8 er Neptun vanskelig at finde her midt i de lyse n\u00e6tters tid, is\u00e6r fordi den befinder sig i et forholdsvist stjernefattigt omr\u00e5de uden klare referencestjerner. Den n\u00e6rmeste klare er \u03c6 (Phi) Aqr p\u00e5 mag. 4,2 omkring 6\u00b0 mod vest i forhold til Neptun. Neptun bev\u00e6ger sig meget langsomt og p\u00e5begynder sin retrograde bev\u00e6gelse den 26. juni.<\/span><\/p>\n

Samme vanskeligheder er tilf\u00e6ldet for Uranus, som ligeledes befinder sig i et stjernefattigt omr\u00e5de i V\u00e6dderen, og omr\u00e5det st\u00e5r tilmed t\u00e6ttere p\u00e5 Solen og bliver derfor f\u00f8rst synligt kort tid f\u00f8r solopgang.<\/span><\/p>\n

\"\"Uranus og Neptun i sommeren 2021.<\/span><\/strong><\/h5>\n

\"\"<\/p>\n

Efter mere end seks \u00e5rs ventetid bliver det endelig muligt igen at se en solform\u00f8rkelse fra Danmark. Sidste gang var den 20. marts 2015; dog med en lille undtagelse herfra med en solform\u00f8rkelse den 21. august 2017, hvor totalitetszonen gik tv\u00e6rs gennem USA. Af samme \u00e5rsag fik den massiv presseomtale, og man fik n\u00e6sten det indtryk, at USA var det eneste sted i hele verden. Den partielle del af form\u00f8rkelsen i 2017 var synlig i et meget st\u00f8rre omr\u00e5de, inklusive den nordvestlige del af Jylland langs vesterhavskysten. F.eks. fra ydermolen i Hanstholm, hvor M\u00e5nen n\u00e5ede at tage en meget lille bid p\u00e5 0,82% af solskivens nederste del ganske f\u00e5 minutter f\u00f8r solnedgang. I resten af Danmark var Solen g\u00e5et ned, inden form\u00f8rkelsen begyndte. Ligesom i 2015 bliver der i \u00e5r tale om en partiel form\u00f8rkelse, som finder sted ved middagstid torsdag den 10. juni.<\/span><\/p>\n

M\u00e5nen lyser ikke af sig selv, men bliver oplyst af Solen, og den kaster derfor en lang kegleformet skygge bagud i retning v\u00e6k fra Solen. Lidt afh\u00e6ngig af den aktuelle afstand til Solen er skyggen omkring 371000 kilometer lang, og da gennemsnitsafstanden mellem Jordens og M\u00e5nens overflader er 378000 kilometer, ses det umiddelbart, at M\u00e5nens skygge ikke er lang nok til at n\u00e5 ned til Jorden. Som det fremg\u00e5r, er der imidlertid tale om en gennemsnitsafstand, idet den varierer i l\u00f8bet af en m\u00e5ned p\u00e5 grund af m\u00e5nebanens ellipseform.<\/span><\/p>\n

\"\"M\u00e5nens afstand. Bem\u00e6rk at ellipseformen er overdrevet.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Under M\u00e5nens bev\u00e6gelse om Jorden, hvor hvert oml\u00f8b i forhold til Solen varer 29\u00bd d\u00f8gn, kan det ved nym\u00e5ne ske, at M\u00e5nens skygge rammer Jorden, s\u00e5 en iagttager, der befinder sig i skyggen, ser M\u00e5nen d\u00e6kke helt eller delvis for Solen. Dette sker ikke ved hver nym\u00e5ne, fordi M\u00e5nens bane h\u00e6lder lidt mere end 5\u00b0 i forhold til Ekliptika, og derfor passerer M\u00e5nen i de fleste tilf\u00e6lde enten over eller under Solen.<\/span><\/p>\n

Totale, ringformige og partielle solform\u00f8rkelser er omtrent lige hyppige. I l\u00f8bet af et \u00e5rhundrede er antallet omkring 230, og heri er alle tre typer medregnet. I \u00e5rene 1901-2000 var der i alt 228 form\u00f8rkelser, hvoraf 145 enten var totale eller ringformede. I dette \u00e5rhundrede (2001-2100) er der 224 med 144 totale\/ringformede, og i \u00e5rene 2101-2200 er tallene 235 med 151 totale\/ringformede. I et og samme omr\u00e5de p\u00e5 Jorden, f.eks. af st\u00f8rrelse som Danmark, er partielle form\u00f8rkelser langt hyppigere end totale og ringformige form\u00f8rkelser. Det skyldes, at disse to typer af form\u00f8rkelser som n\u00e6vnt optr\u00e6der i ganske smalle b\u00e6lter, mens partielle form\u00f8rkelser d\u00e6kker langt st\u00f8rre omr\u00e5der ad gangen.<\/span><\/p>\n

\"\"Form\u00f8rkelsestyper. Total, ringformet og partiel<\/strong>.<\/span><\/h5>\n

Den forel\u00f8big senest indtrufne totale solform\u00f8rkelse, der kunne ses i Danmark, fandt sted 28. juli 1851. En total solform\u00f8rkelse den 25. maj 2142 strejfer netop det syd\u00f8stlige hj\u00f8rne af Bornholm, og f\u00f8rst den 2. september 2426 kommer det meste af Danmark til at opleve en total solform\u00f8rkelse, idet en totalitetszone af ca. 270 km’s bredde komme til at omfatte Jylland syd for Viborg, samt Fyn, Sj\u00e6lland, Lolland, Falster og Bornholm. Den n\u00e6ste ringformede form\u00f8rkelse bliver den 5. november 2431, og det bliver igen kun Bornholm, som f\u00e5r gl\u00e6den deraf.<\/span><\/p>\n

Idet Jorden drejer sig om sin akse samtidig med, at M\u00e5nen bev\u00e6ger sig i sin bane, begynder de fleste solform\u00f8rkelser med, at m\u00e5neskyggen f\u00f8rst rammer mod vest p\u00e5 den solbelyste halvdel af Jorden, hvor Solen kort forinden er st\u00e5et op. Derfra bev\u00e6ger skyggen sig mod \u00f8st med en hastighed p\u00e5 ca. 4000 km\/t, og den n\u00e5r efter nogle timers forl\u00f8b over til den \u00f8stlige udkant af Jordens belyste halvdel, inden der er solnedgang her.<\/span><\/p>\n

\"\"Dette kort viser alle totale og ringformede solform\u00f8rkelser mellem 2011 og 2060.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Under b\u00e5de totale og ringformige solform\u00f8rkelse er der store omr\u00e5der af jordoverfladen p\u00e5 begge sider af form\u00f8rkelseszonen, hvor M\u00e5nen kun delvis d\u00e6kker Solen. I disse omr\u00e5der er form\u00f8rkelsen partiel. Partielle form\u00f8rkelser forekommer endvidere, n\u00e5r M\u00e5nens kerneskygge ikke p\u00e5 noget tidspunkt er rettet direkte mod Jorden, men lidt ved siden af. S\u00e5danne partielle solform\u00f8rkelser forekommer i Jordens nordligste eller sydligste egne.<\/span><\/p>\n

I det aktuelle tilf\u00e6lde den 10. juni er M\u00e5nen t\u00e6t p\u00e5 det yderste punkt (apog\u00e6um) af den ellipseformede bane. Den 8. var den i apog\u00e6um i en afstand p\u00e5 406228 kilometer, og der bliver derfor tale om en ringformig form\u00f8rkelse, fordi skyggen er for kort til at n\u00e5 ned til jordoverfladen. Solens diameter er 31\u201930,4\u201d og M\u00e5nens 29\u201933,6\u201d.<\/span><\/p>\n

Hvis man \u00f8nsker at v\u00e6re blandt de f\u00f8rste, som kommer til at opleve denne ringformede form\u00f8rkelse, skal man befinde sig nord for Thunder Bay i Ontarioprovinsen i Canada ved solopgang. Herfra bev\u00e6ger form\u00f8rkelsesomr\u00e5det sig over Baffin Bugten og langs kysten i Nordvestgr\u00f8nland, hvorefter det kortvarigt vender tilbage til Canadisk territorium, hvor maksimal form\u00f8rkelse med en varighed p\u00e5 3 minutter og 51 sekunder finder sted. Herefter forts\u00e6tter form\u00f8rkelsen ud over Ishavet og krydser \u00f8en Novaya Sibir, inden den efter en i alt 7775 kilometer lang tur ender i Sibirien ved solnedgang nord for Det Okhotske Hav mellem halv\u00f8en Kamtjatka og \u00f8en Sakhalin. Det hele finder s\u00e5ledes sted i et lidet turistvenligt omr\u00e5de domineret af tundra og is, og hvor det gennemsnitlige skyd\u00e6kke i juni ligger mellem 65% og 90%.<\/span><\/p>\n

\"\"Solform\u00f8rkelsen den 10. juni 2021. P1 og P4 er stederne for henholdsvis f\u00f8rste og sidste kontakt med M\u00e5nens penumbra (halvskyggen). Angivelserne ved de stiplede linjer viser hvor stor procentdel af Solens diameter, der bliver d\u00e6kket.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Det gr\u00f8nlandske og dermed danske isl\u00e6t har en s\u00e6rlig forbindelse til astronomiens historie. Form\u00f8rkelsens centerlinje f\u00e5r nemlig kontakt med Gr\u00f8nland ved Cape York i n\u00e6rheden af bygden Savissivik, som ligger p\u00e5 en lille \u00f8 kaldet Meteor\u00f8en. P\u00e5 gr\u00f8nlandsk betyder Savissivik “stedet hvor du finder jern” med henvisning til de mange meteoritter, der er fundet i omr\u00e5det.<\/span><\/p>\n

Gennem mange generationer blev jernet ved Cape York brugt af de lokale fangere til fremstilling spydspidser, knive og andre redskaber, og der gik rygter om meteoritterne blandt forskere og hvalfangere, der fandt vej til Baffin Bugten i 1800-tallet. I 1894 h\u00f8rte polarforskeren Robert E. Peary om meteoritterne, da hans polareskimoiske hj\u00e6lpere fortalte, at de kendte til tre store meteoritter, som l\u00e5 50 km \u00f8st for Cape York. Peary fandt frem til de tre meteoritter i 1897 og tog dem med sig tilbage til USA. De fik navnene Ahnighito (31 tons), Woman (3 tons) og Dog (407 kg), og de er i dag udstillet p\u00e5 American Museum of Natural History i New York.<\/span><\/p>\n

Da Knud Rasmussen og Peter Freuchen i 1913 rejste rundt i de samme omr\u00e5der, fik de at vide af en af de lokale fangere, at han kendte til endnu en meteorit. Den fik navnet Savik og er p\u00e5 3,4 tons. Savik blev efter 1. Verdenskrig bjerget og bragt til K\u00f8benhavn, ligesom ogs\u00e5 en mindre meteorit p\u00e5 49 kg, der blev fundet i 1955, blev fragtet til K\u00f8benhavn og navngivet Thule.<\/span><\/p>\n

I 1963 fandt Vagn Buchwald en 20 tons stor jernmeteorit, som l\u00e5 n\u00e6sten d\u00e6kket af store gnejsblokke. Meteoritten var ukendt af de lokale gr\u00f8nl\u00e6ndere, og Buchwald var s\u00e5ledes formodentlig den f\u00f8rste, som s\u00e5 den. Meteoritten fik navnet Agpalilik og blev fragtet til K\u00f8benhavn fire \u00e5r senere. Her er den udstillet i Geologisk Museums g\u00e5rd. I 1970 blev Agpalilik transporteret til et stenhuggeri i Gr\u00e5sten, hvor man med en snorsav skar en skive ud af meteoritten. Den frigjorte skive p\u00e5 560 kg blev efterf\u00f8lgende poleret og \u00e6tset med fortyndet salpetersyre, for at fremh\u00e6ve den karakteristiske Widmanst\u00e4tten-struktur. Skiven er verdens st\u00f8rste og er udstillet inde i selve museumsbygningen.<\/span><\/p>\n

\"\"Bjergningen af Agpalilik.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I 2018 blev der fundet spor af et 31 kilometer stort meteorkrater begravet under isen i omr\u00e5det nord for Thule. Agpalilik og de \u00f8vrige fund kan muligvis v\u00e6re brudstykker fra dette nedslag.<\/span><\/p>\n

Vi vender tilbage til den ringformede solform\u00f8rkelse den 10. juni, der som n\u00e6vnt kan ses som en partiel form\u00f8rkelse fra vore breddegrader. I Odense begynder form\u00f8rkelsen med f\u00f8rste kontakt kl. 11:29:03. F\u00f8rste kontakt kan i sagens natur ikke ses, idet det er det tidspunkt, hvor m\u00e5neskiven og solskiven lige netop ber\u00f8rer hinanden. F\u00f8rst efter nogle sekunder viser det f\u00f8rste lille indhak i solskiven sig, og i l\u00f8bet af de n\u00e6ste knap 68 minutter bliver en st\u00f8rre og st\u00f8rre del af Solen d\u00e6kket. Kl. 12:36:56 er form\u00f8rkelsen p\u00e5 sit h\u00f8jeste, og herefter g\u00e5r der igen lidt mere end en time, f\u00f8r form\u00f8rkelsen er slut med sidste kontakt kl. 13:47:20. Hele forl\u00f8bet varer 2 timer 18 minutter og 17 sekunder, og under maksimal form\u00f8rkeles bliver 21% af solskivens diameter d\u00e6kket. Det er v\u00e6sentligt mindre end i 2015, og det er s\u00e5 lidt, at man ikke bem\u00e6rker en sv\u00e6kkelse af sollyset, s\u00e5 husk endelig at forsyne kikkerterne og teleskoperne med beh\u00f8rige solfiltre, og de som bruger det blotte \u00f8je skal huske solform\u00f8rkelsesbrillerne.<\/span><\/p>\n

\"\"Form\u00f8rkelsens forl\u00f8b i Odense.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Der kommer ikke til at g\u00e5 6 \u00e5r, f\u00f8r n\u00e6ste solform\u00f8rkelse bliver synlig fra danske breddegrader. Allerede n\u00e6ste \u00e5r, n\u00e6rmere bestemt tirsdag den 25. oktober 2022, vil vi igen kunne se M\u00e5nen tage en lille bid af Solen. Det bliver ligesom i \u00e5r ved middagstid, og til den tid vil 33% af solskivens diameter blive d\u00e6kket. Den p\u00e5g\u00e6ldende form\u00f8rkelse bliver ikke total noget sted p\u00e5 Jorden, idet det er et af de tilf\u00e6lde, hvor kerneskyggen rammer forbi Jordens nordpol.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

M\u00e5nens aktuelle fase og libration.<\/a><\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i juni 2021 En spektakul\u00e6r astronomisk begivenhed finder sted i denne m\u00e5ned: en ringformet solform\u00f8rkelse over Kongeriget Danmark. Desv\u00e6rre drejer det sig om den del af Rigsf\u00e6llesskabet, som ligger temmelig afsides helt oppe i n\u00e6rheden af Nordpolen, nemlig den … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":2106,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-2068","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2068","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2068"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2068\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2915,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2068\/revisions\/2915"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2068"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}