{"id":2090,"date":"2021-05-26T10:15:38","date_gmt":"2021-05-26T09:15:38","guid":{"rendered":"http:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=2090"},"modified":"2025-01-01T19:56:09","modified_gmt":"2025-01-01T18:56:09","slug":"stjernehimlen-i-juli-2021","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=2090","title":{"rendered":"Stjernehimlen i juli 2021"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i juli 2021<\/span><\/strong><\/p>\n

\"\"Stjernehimlen ved astronomisk midnat den 16. juli 2021.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I begyndelsen af m\u00e5neden er der kun nogle f\u00e5 stjerner p\u00e5 himlen i nordlig retning. Stjernerne er dog ikke forsvundet; de kan blot ikke ses p\u00e5 grund af de lyse n\u00e6tter<\/a><\/strong>, for det er kun f\u00e5 dage siden midsommer, s\u00e5 nattem\u00f8rket n\u00e5r ikke at s\u00e6nke sig selv midt p\u00e5 natten. \u2019Midt p\u00e5 natten\u2019 skal i denne forbindelse ikke forst\u00e5s som borgerlig midnat, men derimod astronomisk midnat, som p\u00e5 grund af sommertiden<\/a><\/strong> f\u00f8rst falder omkring kl. 01 lidt afh\u00e6ngigt af, hvor i landet man bor. Fra Bornholm til Esbjerg er der n\u00e6sten \u00bd times forskel p\u00e5, hvorn\u00e5r det er astronomisk midnat. Ovenst\u00e5ende kort viser himlens udseende lokal astronomisk midnat p\u00e5 Fyn, som den 16. juli er kl. 01:24.<\/span><\/p>\n

I mangel af stjerner byder den lyse himmel imidlertid p\u00e5 et s\u00e6rligt f\u00e6nomen, som kan ses i nordlig retning. F\u00e6nomenet er et s\u00e6rkende for Skandinavien og tilsvarende breddegrader som f.eks. Canada, England og Sibirien. Det drejer sig om lysende natskyer<\/a><\/strong>, som er Jordens h\u00f8jest beliggende skyer. Skyerne dannes, n\u00e5r vanddamp stiger op og krystalliserer omkring mikroskopiske partikler i en h\u00f8jde af mere end ca. 80 kilometer. Disse partikler stammer fra meteorider, som er br\u00e6ndt op ved m\u00f8det med Jordens atmosf\u00e6re.<\/span><\/p>\n

S\u00e6sonen for lysende natskyer starter normalt s\u00e5 sm\u00e5t i slutningen af maj eller i begyndelsen af juni og varer ved i et par m\u00e5neder med h\u00f8js\u00e6son i ugerne omkring midsommer. Der er ikke lysende natskyer hver nat, og n\u00e5r de kan ses, er der ofte stor forskel p\u00e5, hvor tydelige de er. Det bedste er derfor at holde \u00f8je med himlen, n\u00e5r vejrforholdene ser ud til at blive gunstige. NASA har flere satellitter, som er specielt beregnet til at holde \u00f8je med trykforhold, temperatur o.l. i Jordens \u00f8verste atmosf\u00e6re, og disse m\u00e5linger kan f\u00f8lges dagligt p\u00e5 Spaceweather<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

\"\"Lysende natskyer fotograferet fra ISS den 13. juli 2012.<\/span><\/strong><\/h5>\n

En anden \u00e5rsag til de f\u00e5 stjerner er, at en stor del af nordhimlen p\u00e5 denne \u00e5rstid har et tilsyneladende tomt omr\u00e5de mellem Store Bj\u00f8rn og Kusken. Omr\u00e5det udg\u00f8res af stjernebillederne Giraffen og Lossen, hvis stjerner alle er s\u00e5 lyssvage, at de forsvinder p\u00e5 den lyse himmelbaggrund. Den eneste klare stjerne er Capella i Kusken, men n\u00e5r de lyse n\u00e6tter sidst p\u00e5 m\u00e5neden n\u00e6rmer sig deres afslutning, begynder Perseus, Cassiopeia, Andromeda og Pegasus s\u00e5 sm\u00e5t at vise deres kontur p\u00e5 nord\u00f8sthimlen. I l\u00f8bet af m\u00e5neden kan man nemlig tydeligt se, hvordan der gradvist bliver m\u00f8rkere og m\u00f8rkere omkring astronomisk midnat. Vi skal dog hen til begyndelsen af august, f\u00f8r de lyse n\u00e6tter officielt er slut p\u00e5 vore breddegrader.<\/span><\/p>\n

Hvis man holder \u00f8je med stjernehimlen p\u00e5 samme tidspunkt hver nat, bem\u00e6rker man hurtigt, hvordan dens udseende \u00e6ndrer sig i l\u00f8bet af en m\u00e5ned. Jorden bev\u00e6ger sig en omgang om Solen i l\u00f8bet af et \u00e5r. Jordens bane er elliptisk, men excentriciteten er s\u00e5 lille, at banen n\u00e6sten kan betragtes som cirkelformet. Afstanden mellem Jorden og Solen kaldes en astronomisk enhed og svarer til 149597870 kilometer. Ved at bruge formlen for en cirkels omkreds (2 \u00d7 \u03c0 \u00d7 r) findes, at Jorden hvert \u00e5r tilbagel\u00e6gger en afstand p\u00e5 940 millioner kilometer. Pr. dag bliver det til ca. 2,6 millioner kilometer og pr. time til ca. 107000 kilometer, svarende til 30 kilometer i sekundet. Denne enorme hastighed kan vi ikke m\u00e6rke, men vi kan indirekte se den, for i takt med at vi bev\u00e6ger os rundt om Solen, bliver synsretningen til stjernehimlen \u00e6ndret. En cirkel inddeles i 360\u00b0, hvilket indeb\u00e6rer, at vi hvert d\u00f8gn bev\u00e6ger os ca. 1\u00b0 frem i banen, og at synsretningen til stjernerne derfor \u00e6ndres tilsvarende. I l\u00f8bet af \u00e9n m\u00e5ned bliver det til 30\u00b0, hvilket netop kan ses af f.eks. f\u00f8rn\u00e6vnte Capella, hvis position er forskudt 30\u00b0 mod \u00f8st, n\u00e5r den betragtes p\u00e5 samme tidspunkt af d\u00f8gnet f\u00f8rst og sidst i juli.<\/span><\/p>\n

Jordens bane er som n\u00e6vnt elliptisk, hvilket betyder, at afstanden til Solen varierer gennem \u00e5ret. Den er mindst i begyndelsen af januar og st\u00f8rst i begyndelsen af juli. Datoen er ikke pr\u00e6cis den samme hvert \u00e5r, ligesom st\u00f8rste- og mindsteafstanden ogs\u00e5 varierer p\u00e5 grund af p\u00e5virkningen af tyngdekraften fra Solsystemets \u00f8vrige planeter og is\u00e6r p\u00e5 grund af indflydelsen fra M\u00e5nen. I \u00e5r var Jorden t\u00e6ttest p\u00e5 Solen den 2. januar kl. 14:50, hvor afstanden var 147093163 kilometer, og st\u00f8rste afstand er p\u00e5 152100527 kilometer den 6. juli kl. 00:27.<\/span><\/p>\n

Hundedagene varer fra 23. juli til 23. august – alts\u00e5 30 dage – og hvis man skal tro de mange varsler, der har fulgt dagene lige siden oldtiden, er der i denne periode stor risiko for liv og levned. Hundedagenes navn knytter sig til Sirius, som ikke alene er den klareste stjerne i stjernebilledet Store Hund, men ogs\u00e5 den klareste stjerne p\u00e5 hele himlen. Da Sirius befinder sig i Store Hund, blev den kaldt Hundestjernen, og romerne kaldte dagene caniculares dies. De mente, at den kombinerede varme fra Sirius og Solen fik havene til at koge, vinen til at blive sur, hundene til at blive bidske og mennesker til at blive febersyge og hysteriske. Derfor pr\u00f8vede de at mildne Sirius ved at ofre en hund, n\u00e5r Hundedagene begyndte. Hundedagene begyndte, n\u00e5r Solen gik ind i stjernebilledet L\u00f8ven og derfor stod i n\u00e6rheden af Sirius. Solen st\u00e5r ganske vist fortsat i samme omr\u00e5de som Sirius p\u00e5 denne \u00e5rstid \u2013 ja faktisk t\u00e6ttere p\u00e5 end i romertiden \u2013 fordi pr\u00e6cessionen har bevirket, at den i vore dage befinder sig mellem Tvillingerne og Krebsen den 23. juli.<\/span><\/p>\n

\"\"Solens position den 23. juli.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Medens det s\u00e5ledes is\u00e6r er lysende natskyer, som tiltr\u00e6kker opm\u00e6rksomheden mod nord, har himlen i modsatte retning noget helt andet at byde p\u00e5, nemlig Solsystemets to st\u00f8rste planeter. Jupiter og Saturn st\u00e5r forholdsvis t\u00e6t sammen i henholdsvis Stenbukken og Vandmanden, og eftersom disse to stjernebilleder best\u00e5r af svage stjerner, er planeterne langt de klareste objekter p\u00e5 denne del af himlen. H\u00f8jere p\u00e5 himlen og n\u00e6rmere Zenith ses to klare stjerner, Vega i Lyren og Deneb i Svanen. Sammen med den ligeledes klare Altair i \u00d8rnen danner de Sommertrekanten.<\/span><\/p>\n

Inden Jupiter, Saturn og Sommertrekanten kan ses, er det et andet himmellegeme, som dominerer aftenhimlen umiddelbart efter solnedgang. T\u00e6t p\u00e5 horisonten mod nordvest er planeten Venus synlig som en meget klart lysende \u2019stjerne\u2019 p\u00e5 den lyse aftenhimmel. Langt svagere er planeten Mars, som den 1. juli st\u00e5r 7\u00b0 til venstre for Venus. Venus har en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f73.9, medens Mars\u2019 ligger p\u00e5 mag. 1,8.<\/span><\/p>\n

\"\"Aftenhimlen 1. juli en time efter solnedgang. Mars kan skimtes omtrent midt i billedet til venstre for Venus. Stjernen til venstre er Regulus i L\u00f8ven, og de to stjerner til h\u00f8jre er Castor og Pollux i Tvillingerne.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Afstanden mellem Venus og Mars bliver mindre i de f\u00f8lgende par uger. Den 11. juli er den svundet til 1\u00b0, den 12. er afstanden 40\u2019 og den 13. 35\u2019. Mars passerer under Venus og st\u00e5r derfor lavere og g\u00e5r ned ved 23-tiden, s\u00e5 det g\u00e6lder om at v\u00e6re ude s\u00e5 tidligt som muligt efter solnedgang. P\u00e5 grund af den lave h\u00f8jde kan Mars ikke ses med det blotte \u00f8je. En prismekikkert er derfor n\u00f8dvendigt eller evt. et teleskop med en forst\u00f8rrelse, som giver et synsfelt p\u00e5 mellem \u00be\u00b0 og 1\u00b0. Gennem teleskopet vil man se b\u00e5de Venus og Mars n\u00e6sten fuldt belyst. De befinder sig begge to p\u00e5 den modsatte side af Solen i forhold til Jorden, s\u00e5 afstanden til dem er stor. Venus i en afstand p\u00e5 214 millioner km er 89% belyst, og dens skive sp\u00e6nder over 11\u201d. Til sammenligning er afstanden til Mars 372 millioner km, den sp\u00e6nder over 4\u201d og er 98% belyst.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/span><\/strong><\/h5>\n

 <\/p>\n

<\/h5>\n
<\/h5>\n
<\/h5>\n
<\/h5>\n
<\/h5>\n
<\/h5>\n
<\/h5>\n
<\/h5>\n
<\/h5>\n
<\/h5>\n
<\/h5>\n

Indre Solsystem den 12. juli 2021.<\/p>\n

\"\"Sammenligning mellem Mars og Venus, 12. juli 2021.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Som et ekstra incitament til at se efter de to planeter st\u00e5r det tynde segl p\u00e5 den tiltagende m\u00e5ne i samme omr\u00e5de i aftenerne omkring planetkonjunktionen. N\u00e6ste gang Venus og Mars passerer s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 hinanden, at de kan ses samtidig gennem et teleskop, er om morgenen den 22. februar 2024.<\/span><\/p>\n

Som det fremg\u00e5r af kortet over det indre Solsystem, st\u00e5r Merkur p\u00e5 den modsatte side af Solen i forhold til Venus og Mars. Set fra Jorden befinder den sig p\u00e5 morgenhimlen, hvor den har st\u00f8rste vestlige elongation (vinkelafstand) fra Solen p\u00e5 22\u00b0 den 4. juli. Merkur st\u00e5r op denne morgen kl. 03:40, hvilket er \u00e9n time f\u00f8r solopgang. Med en lysstyrke p\u00e5 mag. 0,5 er den vanskelig at se p\u00e5 den lyse morgenhimmel, s\u00e5 ligesom med Mars om aftenen er det en fordel at bruge en prismekikkert. Merkurs lysstyrke stiger hurtigt, og allerede den 8. er den mag. 0. Denne morgen st\u00e5r den meget tynde aftagende m\u00e5ne 3\u00b0 over Merkur.<\/span><\/p>\n

\"\"Merkur og M\u00e5nen p\u00e5 morgenhimlen 8. juli tre kvarter f\u00f8r solopgang.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Saturn n\u00e6rmer sig oppositionen, som finder sted den 2. august. I juli st\u00e5r den op kort tid f\u00f8r 23:30, og da opgangen finder sted omkring 4 minutter tidligere for hver aften, bliver der l\u00e6ngere og l\u00e6ngere tid til r\u00e5dighed for at n\u00e6rstudere dens imponerende ringsystem gennem et astronomisk teleskop. Ved m\u00e5nedens udgang st\u00e5r Saturn op umiddelbart efter solnedgang. Saturns skive har en diameter p\u00e5 17\u201d, og ringene sp\u00e6nder over 42\u201d. I de lyse sommern\u00e6tter vil det normalt ikke v\u00e6re problemer med at se Saturns st\u00f8rste m\u00e5ne Titan<\/a><\/strong>, som i l\u00f8bet af 16 d\u00f8gn tager en tur rundt om ringplaneten. Titan har en lysstyrke p\u00e5 mag. 8,5. Saturns lysstyrke stiger i l\u00f8bet af juli fra mag. 0,3 til mag 0,1. Den befinder sig i Stenbukken, hvor den klareste stjerne er mag. 2,8. Det betyder, at Saturn er lagt det klareste objekt p\u00e5 denne del af himlen.<\/span><\/p>\n

I n\u00e6sten samme himmelomr\u00e5de er der dog et endnu klarere objekt, idet den store gasplanet Jupiter p\u00e5 mag. \u00f72,8 st\u00e5r 20\u00b0 l\u00e6ngere mod \u00f8st i Vandmanden. Jupiter kommer i opposition den 19. august og har ligesom Saturn p\u00e5begyndt oppositionssl\u00f8jfen og den retrograde bev\u00e6gelse. Den mere \u00f8stlige position betyder, at Jupiter st\u00e5r senere op, n\u00e6rmere bestemt nogle f\u00e5 minutter over midnat den 1. juli og kl. 22 p\u00e5 m\u00e5nedens sidste aften.<\/span><\/p>\n

\"\"Jupiters og Saturns retrograde bev\u00e6gelse i de tre m\u00e5neder juli-september. Bev\u00e6gelsen g\u00e5r mod h\u00f8jre.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Jupiter befinder l\u00e6ngere mod \u00f8st p\u00e5 Ekliptikas opstigende del end Saturn, s\u00e5 den st\u00e5r h\u00f8jere p\u00e5 himlen. N\u00e5r de to planeter kulminerer mod syd, er det for Saturns vedkommende i en h\u00f8jde p\u00e5 16\u00bd\u00b0 over horisonten, og for Jupiter er det 22\u00bd\u00b0. Denne h\u00f8jde har stor betydning for, hvor tydeligt man kan se detaljer<\/a><\/strong> p\u00e5 planeterne gennem et teleskop.<\/span><\/p>\n

Jupiters skive har en diameter p\u00e5 48\u201d, hvilket betyder, at det p\u00e5 grund af den nogenlunde rimelige h\u00f8jde over horisonten er muligt at se i hvert fald de to m\u00f8rke \u00e6kvatoriale skyb\u00e6lter, og sandsynligvis ogs\u00e5 nogle af de mindre tydelige l\u00e6ngere fra planetens \u00e6kvator. Jupiter er over horisonten n\u00e6sten 10 timer, og da den bruger samme antal timer til en rotation omkring sin akse, er der stor sandsynlighed for, at den store r\u00f8de plet p\u00e5 et tidspunkt befinder sig p\u00e5 den side, som vender ned mod Jorden.<\/span><\/p>\n

Et enkelt blik gennem selv et lille teleskop afsl\u00f8rer med al tydelighed, at Jupiter er omgivet af fire store m\u00e5ner. Det er ikke altid, at man kan se alle fire p\u00e5 samme tid, for medens de kredser omkring Jupiter med forskellig hastighed, passerer de af og til bagved eller foran Jupiters skive. M\u00e5nerne bev\u00e6ger sig s\u00e5 regelm\u00e6ssigt, at det p\u00e5 forh\u00e5nd er muligt et beregne, hvordan de st\u00e5r p\u00e5 et givet tidspunkt, ligesom det ogs\u00e5 er muligt at beregne<\/a><\/strong>, hvorn\u00e5r den store r\u00f8de plet er synlig.<\/span><\/p>\n

Solsystemets to \u00f8vrige store planeter, Uranus og Neptun, befinder sig s\u00e5 langt fra Solen, at deres lysstyrker er ret beskedne. Uranus er under ekstremt gode forhold lige netop synlig for det blotte \u00f8je, men s\u00e5danne forhold forekommer ikke p\u00e5 vore breddegrader i sommerm\u00e5nederne. Endnu v\u00e6rre st\u00e5r det til med den mere lyssvage Neptun, der som minimum kr\u00e6ver en prismekikkert og et godt s\u00f8gekort. Se mere herom under omtalen af stjernehimlen i juni 2021<\/a><\/strong>. I slutningen af juli begynder der s\u00e5 sm\u00e5t at blive m\u00f8rkt omkring astronomisk midnat, og i de m\u00f8rke augustn\u00e6tter er forholdene igen vendt tilbage til det \u00f8nskv\u00e6rdige.<\/span><\/p>\n

\"\"Link til M\u00e5nens aktuelle fase.<\/a><\/strong><\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i juli 2021 Stjernehimlen ved astronomisk midnat den 16. juli 2021. I begyndelsen af m\u00e5neden er der kun nogle f\u00e5 stjerner p\u00e5 himlen i nordlig retning. Stjernerne er dog ikke forsvundet; de kan blot ikke ses p\u00e5 grund af … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":2107,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-2090","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2090","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2090"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2090\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2916,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2090\/revisions\/2916"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2090"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}