{"id":2102,"date":"2021-07-02T16:36:40","date_gmt":"2021-07-02T15:36:40","guid":{"rendered":"http:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=2102"},"modified":"2025-01-01T19:56:45","modified_gmt":"2025-01-01T18:56:45","slug":"stjernehimlen-i-august-2021","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=2102","title":{"rendered":"Stjernehimlen i august 2021"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i august 2021<\/span><\/p>\n

\"\"Dagslysets og tusm\u00f8rkets varighed den 7. og 31. august.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Efter tre m\u00e5neder med lyse n\u00e6tter f\u00e5r vi igen nattem\u00f8rke i begyndelsen af august. Den officielle dato er den 8., men der er betydelig forskel p\u00e5 begyndelses- og sluttidspunktet afh\u00e6ngigt af, hvor i landet man bor. I Odense slutter de i \u00e5r den 7. august, hvor Solen i 49 minutter er mere end 18\u00b0 under horisonten<\/a><\/strong> mod nord. Herefter g\u00e5r det st\u00e6rkt. Natten f\u00f8r var der pr. definition ikke nattem\u00f8rke, og allerede den f\u00f8lgende nat varer det 1 time og 18 minutter, og ved udgangen af m\u00e5neden varer det n\u00e6sten 5\u00bd time. Midnat<\/em> i denne forbindelse skal forst\u00e5s som astronomisk midnat, som afh\u00e6ngig af den geografiske position falder omkring \u00e9n time senere end borgerlig midnat p\u00e5 grund af sommertiden<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

\"\"Himlen mod nord ved astronomisk midnat (i Odense kl. 01:23) midt i august. Store Bj\u00f8rns kontur er fremh\u00e6vet med gule forbindelseslinjer mellem de svagere stjerner.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Karlsvognen st\u00e5r lavt p\u00e5 himlen mod nordvest. Som det er de fleste bekendt, er Karls-vognen ikke et officielt stjernebillede, idet de syv stjerner er en del af Store Bj\u00f8rn. Bortset fra Karlsvognens syv stjerner er Store Bj\u00f8rns \u00f8vrige stjerner forholdsvis lyssvage, og det kan derfor v\u00e6re vanskeligt at overskue det store stjernebillede, som for \u00f8vrigt er himlens 3. st\u00f8rste og kun er overg\u00e5et af S\u00f8slangen og Jomfruen. Netop her i sensommeren og i de f\u00f8rste efter\u00e5rsm\u00e5neder vender Store Bj\u00f8rn \u201drigtigt\u201d, og p\u00e5 en m\u00f8rk nat kan man se, hvordan bj\u00f8rnen synes at g\u00e5 langs nordhorisonten. Det er formodentlig netop dette, som gjorde, at ogs\u00e5 indianerne i Nordamerika opfattede stjernerne som en bj\u00f8rn. I deres myter blev bj\u00f8rnen forfulgt af syv j\u00e6gere gennem hele sommeren, indtil det lykkedes dem at fange den om efter\u00e5ret.<\/span><\/p>\n

Den orange Arcturus i Bootes st\u00e5r lavt over horisonten mod vest, medens Capella i Kusken st\u00e5r p\u00e5 \u00f8sthimlen p\u00e5 den modsatte side af Karlsvognen. Arcturus findes ved at forl\u00e6nge \u2019vognstangens bue\u2019 og Capella findes ved at forl\u00e6nge linjen mellem de to \u00f8verste stjerner i \u2019vognkasssen\u2019. L\u00e6ngere mod \u00f8st er Tyren med den \u00e5bne stjernehob Plejaderne p\u00e5 vej op over horisonten.<\/span><\/p>\n

\"\"Himlen mod syd ved astronomisk midnat midt i august 2021.<\/span><\/strong><\/h5>\n

M\u00e6lkevejen er tydeligst fra vore breddegrader p\u00e5 denne \u00e5rstid. Det svagt lysende b\u00e5nd, som stammer fra det samlede lys fra millionvis af svage stjerner, str\u00e6kker sig fra den sydlige til den nordlige horisont og passerer undervejs n\u00e6sten gennem Zenith. M\u00e6lke-vejen bliver f\u00f8rst tydelig 10\u00b0-15\u00b0 over horisonten i omr\u00e5det omkring \u00d8rnen, hvorfra den forts\u00e6tter gennem Svanen med den klareste del p\u00e5 den nordlige halvkugle langs Svanens l\u00e6ngdeakse. M\u00e6lkevejen forts\u00e6tter gennem Cassiopeia og Perseus og forsvinder efterh\u00e5nden ud af syne i Kusken, som ligger t\u00e6t p\u00e5 den nord\u00f8stlige horisont.<\/span><\/p>\n

Det er ogs\u00e5 p\u00e5 denne \u00e5rstid, de sm\u00e5 stjernebilleder omkring Sommertrekanten er nemmest at se. Her har is\u00e6r Delfinen og Pilen et tydeligt omrids, medens R\u00e6ven og F\u00f8llet er mere diffuse. Under Vandmanden stikker stjernebilledet Sydlige Fisk lige netop op over horisonten. Med undtagelse af Fomalhaut best\u00e5r det af svage stjerner. Fomalhaut er himlens 18. klareste stjerne og den sydligst beliggende stjerne af 1. st\u00f8rrelse synlig fra vore breddegrader, og man tager ikke fejl af den, for der er som n\u00e6vnt ingen andre klare stjerner i omr\u00e5det, men eftersom stjernens lys passerer en meget stor del af Jordens atmosf\u00e6re<\/a><\/strong>, bliver det sv\u00e6kket s\u00e5 meget, at Fomalhaut ser v\u00e6sentligt svagere ud end dens st\u00f8rrelsesklasse umiddelbart indikerer.<\/span><\/p>\n

Hele \u00f8sthimlen er domineret af de stjernebilleder, som er kendt fra myten om Andromeda. Cassioipeia er med sin W-form det lettest genkendelige. Den mytologiske dronning er omgivet af kong Cepheus, datteren Andromeda og helten Perseus med sin hest Pegasus. Det onde s\u00f8uhyre er vanskeligt at se, medens det sv\u00f8mmer helt nede ved horisonten. P\u00e5 dansk er det kendt under det mere fredelige navn Hvalen. Den bedst kendte stjerne i Hvalen er Omikron Ceti (efter hvalens latinske navn Cetus). Omikron Ceti er en r\u00f8d k\u00e6mpe, som har tilnavnet Mira, hvilket ligeledes kommer fra latin, Stella Mira, “den forunderlige stjerne”. Mira er en langperiodisk variabel stjerne, der varierer s\u00e5 meget, at lysstyrken g\u00e5r fra mag. 3 til at v\u00e6re s\u00e5 lav, at Mira bliver usynlig for det blotte \u00f8je. B\u00e5de perioden og lysstyrkevariationen er uregelm\u00e6ssig. Den ligger p\u00e5 omkring 331 d\u00f8gn, dvs. n\u00e6sten et \u00e5r. Dette \u00e5rs maksimum forventes i august.<\/span><\/p>\n

De m\u00f8rke n\u00e6tters tilbagevenden falder sammen med \u00e5rets bedste og mest kendte meteorsv\u00e6rm. Der er sommer med lune n\u00e6tter p\u00e5 den nordlige halvkugle, hvilket betyder, at Perseiderne f\u00e5r mere opm\u00e6rksomhed end de sv\u00e6rme, som forekommer i vinterhalv\u00e5ret.<\/span><\/p>\n

Selv de, som kun kaster et sporadisk blik p\u00e5 nattehimlen, har formodentlig p\u00e5 et eller andet tidspunkt set et pludseligt glimt af et stjerneskud, som med stor hastighed tr\u00e6kker en lang lysende streg hen over himlen. Den astronomiske betegnelse for et stjerneskud er meteor, og et s\u00e5dant f\u00e6nomen er faktisk langt mere hyppigt, end man umiddelbart tror, idet der forekommer 5-10 sporadiske meteorer i l\u00f8bet af en time. Man vil langt fra se dem alle sammen, idet sporadiske meteorer dukker uventet op et vilk\u00e5rligt sted p\u00e5 himlen, og mange gange er de s\u00e5 svage, at man ikke l\u00e6gger m\u00e6rke til dem \u2013 og is\u00e6r ikke hvis man vender ryggen til.<\/span><\/p>\n

\"\"Sporadisk meteor gennem den nederste del af Ophiuchus fotograferet p\u00e5 Stige \u00d8.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Chancen for at se et meteor stiger st\u00e6rkt under en meteorsv\u00e6rm, hvilket netop bliver tilf\u00e6ldet under Perseidernes maksimum den 12. august. Perseiderne kan dog ses b\u00e5de f\u00f8r og efter maksimum. Det er en bred sv\u00e6rm, hvis f\u00f8rste meteorer normalt viser sig omkring den 17. juli og med de sidste omkring den 24. august. I ydertidspunkterne er aktiviteten meget lille, og kun i n\u00e6tterne omkring maksimum m\u00e5 man forvente et st\u00f8rre antal.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/a>Perseiderne, relativt antal meteorer.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I lighed med de fleste af \u00e5rets \u00f8vrige meteorsv\u00e6rme stammer Perseiderne fra en komet. I det aktuelle tilf\u00e6lde er det komet 109\/P Swift-Tuttle, som blev opdaget af de to navngivere i 1862. N\u00e5r en periodisk komet kredser om Solen, bliver der i dens bane efterladt en stor m\u00e6ngde sm\u00e5partikler p\u00e5 st\u00f8rrelse med sandkorn. N\u00e5r og hvis Jorden passerer gennem en s\u00e5dan sky af partikler, vil en del af dem br\u00e6nde op ved m\u00f8det med Jordens atmosf\u00e6re, og eftersom partiklerne kommer fra samme retning, synes meteorerne at udspringe fra samme sted p\u00e5 himlen. Dette sted kaldes radianten, og i Perseidernes tilf\u00e6lde er det i stjernebilledet Perseus \u2013 deraf navnet, idet meteorsv\u00e6rme er opkaldet efter det stjernebillede, hvori radianten ligger.<\/span><\/p>\n

\"\"Swift-Tuttle f\u00f8lger samme faste bane omkring Solen. Banen ligger ikke i Ekliptikas plan, og Jordens bane krydser kometens hvert \u00e5r omkring den 12. august.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I \u00e5r er forholdene s\u00e6rligt gode, idet den f\u00e5 dage gamle m\u00e5ne g\u00e5r ned omkring kl. 22:30, dvs. inden der n\u00e5r at blive helt m\u00f8rkt. Solen g\u00e5r ned kl. 21, og omkring kl. 22 er der tilstr\u00e6kkelig m\u00f8rkt til, at de klareste meteorer begynder at vise sig. P\u00e5 dette tidspunkt st\u00e5r radianten i Perseus lavt over den nord\u00f8stlige horisont, og efterh\u00e5nden som det bliver m\u00f8rkere, og radianten kommer h\u00f8jere p\u00e5 himlen, stiger antallet af meteorer. Man m\u00e5 dog ikke forvente en sv\u00e6rm af meteorer, som navnet meteorsv\u00e6rm kunne antyde. ZHR<\/a><\/strong> for Perseiderne angives til 80-100, men da dette antal er en teoretisk beregnet v\u00e6rdi, m\u00e5 man altid regne med et v\u00e6sentligt lavere antal. Det vil dog under alle omst\u00e6ndigheder langt overstige antallet af sporadiske meteorer, som ses p\u00e5 en normal nat.<\/span><\/p>\n

\"\"Himlen mod nord\u00f8st et par timer efter solnedgang den 12. august.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Meteoriagttagelse kr\u00e6ver lidt t\u00e5lmodighed, og f\u00f8rst og fremmest m\u00e5 man g\u00f8re sig det klart, at selvom meteorerne synes at udstr\u00e5le fra omr\u00e5det mellem Perseus og Cassiopeia, forekommer de over hele himlen. Hvis man tr\u00e6kker en linje bagl\u00e6ns gennem meteorets bev\u00e6gelsesretning, vil den pege i retning af radianten. Hvis dette ikke er tilf\u00e6ldet, er der tale om et sporadisk meteor, som ikke tilh\u00f8rer Perseiderne.<\/span><\/p>\n

Perseiderne bev\u00e6ger sig hurtigt \u2013 omkring 60 kilometer i sekundet \u2013 s\u00e5 et meteor er normalt kun synlig i \u00e9t eller to sekunder, og de fleste har en lysstyrke som en 2. eller 3. st\u00f8rrelsesklasse stjerne. Der er mange, som er svagere, men dem f\u00e5r man ikke s\u00e5 nemt \u00f8je p\u00e5, fordi de stammer fra s\u00e5 sm\u00e5 partikler, at de br\u00e6nde op p\u00e5 under \u00e9t sekund. Der er altid en god mulighed for at nogle af dem er s\u00e5 klare, at de kan klassificeres som ildkugler, som tilmed ofte f\u00f8lges af en eftergl\u00f8d, som bliver h\u00e6ngende i adskillige sekunder.<\/span><\/p>\n

Find et m\u00f8rkt sted langt fra kunstige lyskilder og benyt gerne en have- eller liggestol for at kunne sidde tilbagel\u00e6net og dermed kunne overskue en s\u00e5 stor del af himlen som muligt, og v\u00e6r ganske rolig: Ingen af partiklerne fra Swift-Tuttle er s\u00e5 store, at de overlever turen gennem Jordens atmosf\u00e6re og risikerer at ramme dig i hovedet. De n\u00e5r alle sammen at br\u00e6nde op i 50-100 kilometers h\u00f8jde.<\/span><\/p>\n

N\u00e5r man den 12. august forventningsfuld forbereder aftenens og nattens meteorobserva-tion, er der en lille planetparade p\u00e5 aftenhimlen umiddelbart efter solnedgang. De tre indre planeter Merkur, Venus og Mars st\u00e5r p\u00e5 r\u00e6kke, og desuden er ogs\u00e5 M\u00e5nen med i paraden.<\/span><\/p>\n

\"\"Aftenhimlen ved solnedgang den 12. august 2021. Den fjerde af de indre planeter, nemlig Jorden, er ogs\u00e5 med p\u00e5 skitsen. Det gr\u00f8nne er Jorden og det bl\u00e5 dens atmosf\u00e6re.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Venus er forholdsvis nem at se, for selv om den som omtalt under stjernehimlen i maj<\/a><\/strong> 2021 det meste af \u00e5ret st\u00e5r lavt over horisonten, har den en s\u00e5 h\u00f8j lysstyrke, at den bliver synlig kort tid efter solnedgang. Den lave h\u00f8jde betyder, at Venus g\u00e5r ned allerede en time efter solnedgang, dvs. kl. 22. Det st\u00e5r langt vanskeligere til med Mars og Merkur, som begge er s\u00e5 lyssvage, at de stort set forsvinder p\u00e5 den lyse aftenhimmel, og is\u00e6r fordi vinkelafstanden til Solen er mindre end for Venus\u2019 vedkommende. Merkur har en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f70,9 og g\u00e5r ned \u00bd time efter solnedgang, medens Mars med en lysstyrke p\u00e5 blot mag. 1,8 g\u00e5r ned ganske f\u00e5 minutter senere end Merkur. Men de er der, hvilket man kan overbevise sig om ved at tage en tur et godt stykke sydp\u00e5 og gerne syd for Jordens \u00e6kvator. Her st\u00e5r Ekliptika stejlere mod horisonten p\u00e5 denne \u00e5rstid, s\u00e5 de omtalte planeter st\u00e5r langt h\u00f8jere p\u00e5 himlen.<\/span><\/p>\n

\"\"Ekliptika ved solnedgang den 12. august 2021 i henholdsvis Danmark og Sydafrika.<\/span><\/strong><\/h5>\n

De tre planeter har forskellige st\u00f8rrelser, og set gennem et teleskop vil der v\u00e6re endnu st\u00f8rre forskel, hvilket skyldes deres forskellige afstande fra Jorden. Den 12. august har Merkur en udstr\u00e6kning p\u00e5 5\u201d, Venus er 14\u201d, og Mars sp\u00e6nder over 3\u00bd\u201d. Merkur og Mars er n\u00e6sten fuldt belyst, idet de befinder sig p\u00e5 den modsatte side af Solen i forhold til Jorden, medens Venus kun er 79% belyst, pga. den st\u00f8rre vinkelafstand til Solen.<\/span><\/p>\n

\"\"De tre planeters tilsyneladende indbyrdes st\u00f8rrelse den 12. august.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Solsystemet set \u201dfra oven\u201d den 12. august med angivelse af afstanden fra Jorden til planeterne.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Gennem hele august forbedres forholdene ikke for Venus synlighed, selv om vinkelafstan-den fra Solen vokser fra 33\u00b0 til 40\u00b0, for samtidig bev\u00e6ger den sig gennem en lavere og lavere del af Ekliptika i L\u00f8ven og Jomfruen, og den krydser himlens \u00c6kvator den 17. august og f\u00e5r dermed negativ deklination. I m\u00e5nedens l\u00f8b falder belysningsgraden fra 82% til 73%, medens udstr\u00e6kningen vokser fra 13\u201d til 15\u201d.<\/span><\/p>\n

Mars forbliver mere eller mindre ude af syne resten af \u00e5ret. Den n\u00e6rmer sig s\u00e5 sm\u00e5t konjunktionen med Solen, hvilket finder sted i begyndelsen af oktober. F\u00f8rst i l\u00f8bet af det kommende for\u00e5r begynder den at kunne ses p\u00e5 morgenhimlen.<\/span><\/p>\n

Som det fremg\u00e5r af ovenst\u00e5ende, optr\u00e6der Merkur p\u00e5 aftenhimlen, og efter konjunktionen med Solen den 1. august bliver dens elongation (vinkelafstand fra Solen) hurtigt st\u00f8rre. Faktisk er det \u00e5rets bedste mulighed for at se Merkur p\u00e5 aftenhimlen \u2013 s\u00e5fremt man ellers som det ogs\u00e5 fremg\u00e5r<\/a><\/strong> bor p\u00e5 den sydlige halvkugle. P\u00e5 den nordlige halvkugle, og is\u00e6r p\u00e5 vore breddegrader, er det derimod \u00e5rets d\u00e5rligste mulighed, idet den soln\u00e6re planet hele tiden st\u00e5r s\u00e5 lavt, og g\u00e5r s\u00e5 tidligt ned efter solnedgang, at den holder sig ude af syne.<\/span><\/p>\n

Saturn kommer i opposition den 2. august og er dermed oppe hele natten. Planeten er nem at finde i syd\u00f8stlig retning efter m\u00f8rkets frembrud, idet den befinder sig i det forholdsvis svage stjernebillede Stenbukken, og dermed er det klareste objekt p\u00e5 den del af himlen. Under oppositionen har Saturn en lysstyrke p\u00e5 mag. 0, og i m\u00e5nedens l\u00f8b falder det kun um\u00e6rkbart til mag. 0,2. Set med det blotte \u00f8je ligner Saturn en stjerne, men selv et mindre teleskop afsl\u00f8rer straks det helt specielle udseende p\u00e5 ringplaneten. Planetens skive sp\u00e6n-der under oppositionen over 19\u201d, og dertil skal l\u00e6gges ringene, som har en udstr\u00e6kning p\u00e5 42\u201d. Ringenes h\u00e6ldningsgrad i forhold til retningen mod Jorden bliver mindre de kommende \u00e5r og er i \u00f8jeblikket 18\u00b0.<\/span><\/p>\n

Saturn har mange m\u00e5ner, hvoraf den klareste er Titan p\u00e5 mag. 8. Ligesom for Jupiter-m\u00e5nernes vedkommende kredser de med forskellig hastighed om planeten og skifter derfor hurtigt indbyrdes position. Deres position til et givet tidspunkt er forudsigelig<\/a><\/strong> og kan derfor beregnes p\u00e5 forh\u00e5nd.<\/span><\/p>\n

\"\"Saturn med dens st\u00f8rste m\u00e5ner natten mellem den 12. og 13. august.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Jupiter kommer ogs\u00e5 i opposition i august. Den st\u00e5r modsat Solen den 19. august og har p\u00e5 dette tidspunkt en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f72,9. Selv om Jupiter indleder m\u00e5neden i Vandmanden, finder oppositionen sted i Stenbukken. En ydre planet bev\u00e6ger sig retrogradt under oppositionen, og Jupiter krydser gr\u00e6nsen mellem Vandmanden og Stenbukken dagen f\u00f8r oppositionen, dvs. den 18. august. Det ellers forholdsvist svage stjernebillede Stenbukken ser derfor noget anderledes ud end normalt. Solsystemets to store gasplaneter st\u00e5r 18\u00b0 fra hinanden og overstr\u00e5ler fuldst\u00e6ndig alle stjernerne i omr\u00e5det.<\/span><\/p>\n

\"\"Jupiters og Saturns retrograde bev\u00e6gelse i l\u00f8bet af august.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Jupiters skive har en udstr\u00e6kning p\u00e5 49\u201d under oppositionen, hvilket giver gode betingelser for at n\u00e6rstudere mange af detaljerne i dens atmosf\u00e6re, hvor is\u00e6r de to m\u00f8rke \u00e6kvatoriale b\u00e6lter er s\u00e6rligt tydelige. Selv om den store r\u00f8de plet gennem l\u00e6ngere tid gradvist er svundet i b\u00e5de st\u00f8rrelse og farve, burde ogs\u00e5 den v\u00e6re nem at se, n\u00e5r den befinder sig p\u00e5 den side af Jupiter, som vender ned mod Jorden. En anden ting man bem\u00e6rker er, at Jupiter ikke er helt rund, idet den hurtige rotation p\u00e5 10 timer bevirker en tydelig fladtrykning. Poldiameteren p\u00e5 133709 kilometer er n\u00e6sten 10000 kilometer mindre end \u00e6kvatordiameteren.<\/span><\/p>\n

\"\"Jupiter sammenlignet med Jorden.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Det mest fascinerende er dog de fire store m\u00e5ner. De g\u00e5r ogs\u00e5 under navnet de galil\u00e6iske m\u00e5ner<\/em>, fordi Galilei som den f\u00f8rste blev opm\u00e6rksom p\u00e5 deres eksistens, da han rettede verdens f\u00f8rste astronomiske teleskop mod Jupiter i vinteren 1609\/10. M\u00e5nernes officielle navne stammer fra den gr\u00e6ske mytologi, og eftersom de befinder sig i forskellig afstand fra Jupiter, har de ogs\u00e5 forskellige oml\u00f8bstider. Den inderste og hurtigste er Io, som blot bruger 1 d\u00f8gn og 18 timer til en omkredsning, medens den yderste af de fire, Callisto, bruger 16 d\u00f8gn og 16 timer. De fire m\u00e5ner skifter s\u00e5ledes hele tiden position i forhold til hinanden, hvilket bevirker, at man altid bliver m\u00f8dt af et nyt syn, hver gang teleskopet rettes mod Jupiter.<\/span><\/p>\n

\"\"Galilei var sparsommelig og skrev ofte sine notater p\u00e5 tilf\u00e6ldige stykker papir, f\u00f8r han overf\u00f8rte dem til sin journal. Her har han i januar 1610 skrevet en kladde til et brev til ogen af Venedig og lavet en skitse af jupierm\u00e5nernes position.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I \u00e5r ligger m\u00e5nernes baneplan omkring Jupiter p\u00e5 en s\u00e5dan m\u00e5de, at m\u00e5nerne under deres omkredsning af planeten ser ud til at passerer meget t\u00e6t forbi hinanden eller endda vil v\u00e6re i stand til at form\u00f8rke eller okkultere hinanden. S\u00e5danne indbyrdes begivenheder mellem de fire m\u00e5ner forekommer hvert 6. \u00e5r, n\u00e5r synsretningen fra Jorden falder sammen med deres baneplan. Ved hj\u00e6lp af et lille planetarieprogram<\/a><\/strong> kan man bestemme de fire store m\u00e5ners stilling p\u00e5 et givet tidspunkt. Samme program viser ogs\u00e5 den store r\u00f8de plets position.<\/span><\/p>\n

\"\"Europa og Ganymede den 2. august ved midnat. De to \u00f8vrige m\u00e5ner er Io til h\u00f8jre og Callisto til venstre.<\/span><\/strong><\/h5>\n

De to yderste planeter, Uranus og Neptun, kan ikke ses med det blotte \u00f8je og er derfor vanskelige objekter i sommerperiodens lyse n\u00e6tter. I august vender nattem\u00f8rket tilbage, og den f\u00f8rste af de to planeter som viser sig, er Neptun. Med en lysstyrke p\u00e5 mag. 7,7 befinder den sig i den \u00f8stlige del af Vandmanden 5\u00b0 \u00f8st for \u03c6 (Phi) Aqr p\u00e5 mag. 4. og direkte under den cirkelformede asterisme, som udg\u00f8r den vestlige af Fiskene. Neptun kommer i opposition i september og bev\u00e6ger sig i \u00f8jeblikket retrogradt. I l\u00f8bet af august f\u00f8rer denne bev\u00e6gelse Neptun ind mellem en lille trekantet figur af tre stjerner p\u00e5 mag. 6.<\/span><\/p>\n

\"\"Fiskene og Vandmanden med markering af de tre stjerner, som Neptun passerer forbi i m\u00e5nedens l\u00f8b. Kortets synsfelt er 25\u00b0.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Detaljeret kort med et synsfelt p\u00e5 10\u00b0. Neptun kan findes med en prismekikkert, og kan genkendes som den \u201dstjerne\u201d, der ikke er med p\u00e5 kortet indenfor cirklen, og som flytter sig en lille smule til h\u00f8jre fra nat til nat.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Uranus st\u00e5r op omkring midnat i begyndelsen af august. Den befinder sig i et forholdsvist stjernefattigt omr\u00e5de mellem V\u00e6dderen og Hvalen. Dens daglige bev\u00e6gelse er minimal, idet den p\u00e5begynder den retrograde bev\u00e6gelse midt p\u00e5 m\u00e5neden. Med en lysstyrke p\u00e5 mag. 5,8 er Uranus v\u00e6sentligt nemmere at se end Neptun, n\u00e5r man f\u00f8rst har fundet det aktuelle omr\u00e5de p\u00e5 himlen.<\/span><\/p>\n

\"\"Uranus\u2019 position mellem V\u00e6dderen og Hvalen. Kortets synsfelt er 35\u00b0.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Detaljeret kort med et synsfelt p\u00e5 4\u00b0. Uranus har nogenlunde samme lysstyrke som de markerede stjerner og befinder sig i august indenfor den ovale figur.<\/span><\/strong><\/h5>\n

\"\"M\u00e5nens aktuelle fase:\u00a0https:\/\/svs.gsfc.nasa.gov\/4874<\/a><\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i august 2021 Dagslysets og tusm\u00f8rkets varighed den 7. og 31. august. Efter tre m\u00e5neder med lyse n\u00e6tter f\u00e5r vi igen nattem\u00f8rke i begyndelsen af august. Den officielle dato er den 8., men der er betydelig forskel p\u00e5 begyndelses- … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":2108,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-2102","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2102","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2102"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2102\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2124,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2102\/revisions\/2124"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2102"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}