{"id":2135,"date":"2021-07-28T19:05:42","date_gmt":"2021-07-28T18:05:42","guid":{"rendered":"http:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=2135"},"modified":"2025-01-01T19:57:25","modified_gmt":"2025-01-01T18:57:25","slug":"stjernehimlen-i-september-2021","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=2135","title":{"rendered":"Stjernehimlen i september 2021"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i september 2021<\/span><\/strong><\/p>\n

Ofte er der mange stjerneklare n\u00e6tter i september, og stjernehimlen p\u00e5 denne \u00e5rstid har meget at byde p\u00e5, og det g\u00e6lder b\u00e5de for himlen mod nord og for himlen mod syd.<\/span><\/p>\n

\"\"Stjernehimlen mod nord ved midnat midt i september.<\/span><\/strong><\/h5>\n

N\u00e5r man vender ansigtet i nordlig retning, fanges blikket f\u00f8rst og fremmest af de syv klare stjerner, som danner den karakteristiske figur, der p\u00e5 vore breddegrader g\u00e5r under navnet Karlsvognen. Karlsvognen er imidlertid ikke et \u2019rigtigt\u2019 stjernebillede, idet den er en del af Store Bj\u00f8rn. Dette navn antyder, at der ogs\u00e5 m\u00e5 v\u00e6re en Lille Bj\u00f8rn, og dette er ganske korrekt, idet Nordstjernen, der som bekendt findes ved at tr\u00e6kke en linje gennem de to bagerste stjerner i Karlsvognen, sidder i halespidsen af Lille Bj\u00f8rn. Lidt vanskeligere er det at finde Dragen, hvis hale begynder midt mellem Store og Lille Bj\u00f8rn. Herfra vrider uhyret sig i en bue omkring Lille Bj\u00f8rn og ender med hovedet i n\u00e6rheden af Herkules. I mytologien blev Herkules Dragens overmand, og p\u00e5 gamle stjernekort er han afbildet med den ene fod p\u00e5 den slagne drages hoved.<\/span><\/p>\n

En anden klar stjerne i omr\u00e5det er Arcturus i Bootes \u2013 eller Bj\u00f8rnevogteren, som stjernebilledet kaldes p\u00e5 dansk. Arcturus findes ved at f\u00f8lge buen p\u00e5 Karlsvognens vognstang. Arcturus g\u00e5r ned inden midnat, og omkring samme tidspunkt kan man s\u00e5 sm\u00e5t begynde at se vinterstjernebilledet Tvillingerne. Den f\u00f8rste stjerne, som bliver synlig i Tvillingerne, er Castor, som har en s\u00e5 h\u00f8j deklination, at den kun befinder sig under nordhorisonten i nogle f\u00e5 timer. Ligeledes bliver vinterstjernebilledet Tyren med hovedstjernen Aldebaran og den \u00e5bne stjernehob Plejaderne (Syvstjernen) synlig p\u00e5 \u00f8sthimlen l\u00e6nge inden midnat.<\/span><\/p>\n

Mod nord\u00f8st ses den cirkumpolare Capella i Kusken, medens Cepheus og Cassiopeia fra sagnet om Andromeda st\u00e5r i Zenith.<\/span><\/p>\n

\"\"Stjernehimlen mod syd ved midnat midt i september.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Sommertrekanten st\u00e5r trods navnet stadig h\u00f8jt p\u00e5 himlen mod sydvest, og dens f\u00e6tter, Pegasusfirkanten, st\u00e5r mod syd\u00f8st. Under Pegasus ses tre af de mindre fremtr\u00e6dende stjernebilleder p\u00e5 Ekliptika, nemlig Stenbukken, Vandmanden og Fiskene. Stenbukken ser noget anderledes ud end normalt, idet de to store gasplaneter Jupiter og Saturn begge befinder sig i dette stjernebillede, og hver is\u00e6r er de langt klarere end de forholdsvis svage stjerner, som udg\u00f8r Stenbukken.<\/span><\/p>\n

Vandmandens stjerner er ligeledes forholdsvis svage, og stjernebilledet genkendes bedst p\u00e5 fire stjerner, som danner en figur, der minder om Mercedes\u2019 logo. Figuren kaldes Vandkrukken, og p\u00e5 gamle stjernekort l\u00f8ber der vand ned i munden p\u00e5 Fomalhaut, som er den klareste stjerne i Sydlige Fisk. September er en af de f\u00e5 m\u00e5neder, hvor denne klare stjerne kan ses fra Danmark meget t\u00e6t p\u00e5 den sydlige horisont. Man tager ikke fejl af den, for det er den klareste stjerne i omr\u00e5det. Med en lysstyrke p\u00e5 mag. 1,2 er det er samtidig den sydligst beliggende stjerne af 1. st\u00f8rrelsesklasse, som kan ses fra Danmark.<\/span><\/p>\n

Det tredje af de n\u00e6vnte stjernebillede er Fiskene, hvis tydeligst genkendelige m\u00f8nster udg\u00f8res af den vestligste af fiskene umiddelbart under Pegasusfirkanten. Resten af stjernebilledet best\u00e5r af en r\u00e6kke stjerner, der symboliserer den snor, som i mytologien er bundet til fiskenes haler og forhindrer, at de bliver v\u00e6k for hinanden.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Fiskene. Uranias Mirror 1824.<\/p>\n

Sommertrekanten mellem Svanen og \u00d8rnen er hjemsted for en r\u00e6kke sm\u00e5 stjernebilleder og adskillige interessante objekter. En af historiens bedst kendte pile er den, som Wilhelm Tell afsk\u00f8d i 1307 mod et \u00e6ble placeret p\u00e5 sin s\u00f8ns hoved. Der er dog tale om en myte, og den pil, vi kan finde p\u00e5 himlen, stammer ogs\u00e5 fra en myte. If\u00f8lge en af de gr\u00e6ske myter afsk\u00f8d Herakles (Herkules) pilen for at dr\u00e6be \u00d8rnen, som Zeus havde sendt til Jorden for at straffe Prometheus som geng\u00e6ldelse for, at han have stj\u00e5let ilden fra guderne. Andre gr\u00e6ske sagn till\u00e6gger Skytten, Kentauren eller endda Cupido \u00e6ren som afsender af Pilen.<\/span><\/p>\n

\"\"Sommertrekanten med omgivne stjernebilleder.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Pilen er dannet af fem svage stjerner midtvejs mellem Altair og Deneb langs den \u00f8stvendte side af Sommertrekanten. Det lille stjernebillede kan lige netop v\u00e6re indenfor synsfeltet p\u00e5 en prismekikkert, hvilket giver mulighed for at sammenligne stjernernes lysstyrker og farver. To af stjernerne langs Pilens skaft, \u03b3 og \u03b4, er r\u00f8de k\u00e6mper, medens pilespidsen \u03b7 er en orange k\u00e6mpe. De to stjerner, som repr\u00e6senterer fjerene i Pilen, \u03b1 og \u03b2, er gule k\u00e6mper. Hvis man indstiller kikkerten en lille smule ude af focus, bliver lyset spredt ganske let ud, s\u00e5 farverne tydeligere tr\u00e6der frem. Pilen kan ogs\u00e5 byde p\u00e5 en stjernehob mellem \u03b3 og \u03b4. Den \u00e5bne stjernehob M71 kan med en lysstyrke p\u00e5 omkring mag. 9 v\u00e6re vanskelig at se, med mindre himlen er helt m\u00f8rk.<\/span><\/p>\n

Pilen viser vej til to interessante objekter, der befinder sig i det svage nabostjernebillede R\u00e6ven, der blev \u2019opfundet\u2019 i 1687 af den polske astronom Johannes Hevelius, der fremstillede det som en r\u00e6v, Vulpecula, der b\u00e6rer en g\u00e5s i gabet. R\u00e6ven er en lille uanseelig konstellation og best\u00e5r af meget svage stjerner, som ikke danner et tydeligt m\u00f8nster, men stjernebilledet kom dog i astronomernes fokus og n\u00e5ede nyhedsspalterne i 1967, da den unge engelske astronomistuderende Jocelyn Bell opdagede den f\u00f8rst kendte pulsar i netop dette stjernebillede. R\u00e6ven har et areal, der g\u00f8r den til nr. 55 i st\u00f8rrelse af de i alt 88 stjernebilleder, og den har kun \u00e9t Messierobjekt, M27 eller H\u00e5ndv\u00e6gtt\u00e5gen.<\/span><\/p>\n

\"\"Pilen som vejviser.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Omkring et kikkertsynsfelt nord for pilespidsen, \u03b7, ses M27 som en firkantet sl\u00f8ret plet. Det er den f\u00f8rst fundne planetariske t\u00e5ge, og p\u00e5 fotografier minder den netop om en h\u00e5ndv\u00e6gt, eller m\u00e5ske om det afgnavede \u00e6bleskrog fra Wilhelm Tells ber\u00f8mte \u00e6ble. Eftersom R\u00e6ven befinder sig i et af M\u00e6lkevejens stjernerige omr\u00e5der, ses H\u00e5ndv\u00e6gtt\u00e5gen omgivet af s\u00e5 mange stjerner, at den n\u00e6sten forekommer at v\u00e6re tredimensionel.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/span><\/strong><\/h5>\n

H\u00e5ndv\u00e6gtt\u00e5gen.<\/p>\n

Normalt er der ingen problemer med at finde H\u00e5ndv\u00e6gtt\u00e5gen, fordi den har en samlet lysstyrke p\u00e5 mag. 7,4 og samtidig er forholdsvis stor i udstr\u00e6kning. Den m\u00e5ler 8′ \u00d7 6′, hvilket er omkring \u00bc af M\u00e5nens tilsyneladende st\u00f8rrelse.<\/span><\/p>\n

M27 tilh\u00f8rer en s\u00e6rlig gruppe objekter kaldet planetariske t\u00e5ger. Dette navn kan synes misvisende, idet de intet har med planeter eller planetdannelse at g\u00f8re. Navnet stammer fra William Herschel, der som bekendt opdagede Uranus den 13. marts 1781. Denne opdagelse skaffede ham straks ber\u00f8mmelse, og den efterf\u00f8lgende velstand bet\u00f8d, at han kunne bruge al sin tid p\u00e5 at konstruere teleskoper og observere nattehimlen. I sin beskrivelse af M27 noterede han, at dens gr\u00f8nne farve og runde form mindede om Uranus ved den opdagelse. Han indf\u00f8rte derfor ben\u00e6vnelsen planetarisk t\u00e5ge for disse objekter.<\/span><\/p>\n

Ved afslutningen af sin livscyklus vil en stjerne med masse omtrent som Solens svulme op til en r\u00f8d k\u00e6mpe mange gange den oprindelige diameter. Herefter begynder den endelige og afsluttende fase, hvor der dannes kulstof og ilt i stjernens centrum, hvorefter dens energikilde oph\u00f8rer med at tilf\u00f8re nyt br\u00e6ndstof, og stjernen vil falde sammen. Efter kort tid bliver kollapset efterfulgt af et udadrettet tilbageslag, som kaster op mod halvdelen af stjernens oprindelige masse ud i det omgivende rum. Det er denne proces, som danner en planetarisk t\u00e5ge med resterne af stjernen som en hvid dv\u00e6rg i centrum af den udkastede gasskal. Om 5 milliarder \u00e5r vil Solen gennemg\u00e5 samme fase som stjernen, der skabte M27, og den vil p\u00e5 lignende vis ende som en hvid dv\u00e6rg.<\/span><\/p>\n

Det andet interessante objekt i R\u00e6ven er The Coathanger, dvs. B\u00f8jlen, der ogs\u00e5 er kendt som Brocchi’s Cluster og mere formelt som Collinder 399. Fra Pilens fjer, \u03b1 og \u03b2, skal man ca. et kikkertsynsfelt opad og til h\u00f8jre. B\u00f8jlen kan ses med det blotte \u00f8je men g\u00f8r sig bedst gennem en prismekikkert, og det er et overraskende syn, n\u00e5r man f\u00e5r den i synsfeltet. Seks stjerner i en n\u00e6sten lige r\u00e6kke, og under dem fire andre i en halvcirkel, hvor sidstn\u00e6vnte er krogen p\u00e5 b\u00f8jlen. Udseendet svarer ganske godt til navnet p\u00e5 denne lille samling stjerner, som allerede blev omtalt af den persiske astronom Al Sufi i 964, og tre af stjernerne har endda senere f\u00e5et Flamsteed numre. Der er dog ikke tale om en stjernehob men en r\u00e6kke stjerner, som tilf\u00e6ldigvis ses i samme retning.<\/span><\/p>\n

\"\"The Coathanger.<\/span><\/strong><\/h5>\n

De to ovenst\u00e5ende stjernekort viser himlens udseende ved midnat. S\u00e5 l\u00e6nge er det imidlertid ikke n\u00f8dvendigt at vente, for der bliver forholdsvis tidligt m\u00f8rkt i \u00e5rets f\u00f8rste efter\u00e5rsm\u00e5ned. Ganske vist har vi fortsat sommertid<\/a><\/strong>, men efterh\u00e5nden som m\u00e5neden skrider frem, g\u00e5r Solen tidligere og tidligere ned. Den 1. september g\u00e5r den ned kl. 20:11 og den 30. september kl. 18:56. Tre kvarter efter solnedgang er der blevet tilstr\u00e6kkelig m\u00f8rkt til, at man kan begynde at se de klareste stjerner, og den opm\u00e6rksomme iagttager vil da l\u00e6gge m\u00e6rke til, at stjernehimlen ser n\u00e6sten ens ud fra den ene aften til den n\u00e6ste. N\u00e5r tusm\u00f8rket nogenlunde er overst\u00e5et, vil man nemlig bem\u00e6rke, at stjernerne stort set st\u00e5r i samme kompasretning og h\u00f8jde, n\u00e5r de begynder at dukke frem. Under normale omst\u00e6ndigheder st\u00e5r stjernerne omkring 1\u00b0 l\u00e6ngere mod vest og g\u00e5r ned 4 minutter tidligere end aftenen i forvejen. \u00c5rsagen hertil er Jordens kredsl\u00f8b omkring Solen. I l\u00f8bet af \u00e9t \u00e5r tager den en omgang p\u00e5 360\u00b0, svarende til knap 1\u00b0 pr. d\u00f8gn. Synsretningen til stjernerne \u00e6ndres derfor med denne vinkel i vestlig retning i l\u00f8bet af \u00e9t d\u00f8gn.<\/span><\/p>\n

I september g\u00e5r Solen ned omkring 2\u00bd minut tidligere hver aften. Der bliver s\u00e5ledes tidligere m\u00f8rkt end aftenen i forvejen, og dette udligner n\u00e6sten stjernernes bev\u00e6gelse mod vest, hvilket forklarer aftenhimlens uforanderlighed fra aften til aften. Tilmed er der fortsat blade p\u00e5 tr\u00e6erne, hvilket skygger for lyset fra gadelamper og lignende, s\u00e5 en efter\u00e5rsaften virker m\u00f8rkere end en tilsvarende aften om for\u00e5ret. I for\u00e5rsm\u00e5nederne er der ogs\u00e5 modsatte forhold p\u00e5 anden vis. Solen g\u00e5r senere og senere ned, s\u00e5 her forsvinder stjernerne hurtigt fra vesthimlen.<\/span><\/p>\n

\"\"Disse to kort viser himlens udseende tre kvarter efter solnedgang den 1. september og den 30. september. L\u00e6g til Jupiter og Saturn, som st\u00e5r lavt over horisonten mod syd\u00f8st. L\u00e6g ogs\u00e5 m\u00e6rke til det klare objekt i henholdsvis Jomfruen og V\u00e6gten. Det er Venus, som er p\u00e5 vej ned under horisonten.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Det blev n\u00e6vnt, at september er den f\u00f8rste efter\u00e5rsm\u00e5ned. Meteorologisk set regnes hele m\u00e5neden som efter\u00e5rsm\u00e5ned, medens det astronomiske efter\u00e5r f\u00f8rst begynder ved efter\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn – og ikke nok med det, for samtidig begynder vinterhalv\u00e5ret p\u00e5 den nordlige halvkugle. Set fra Jordens perspektiv bev\u00e6ger Solen sig en omgang rundt langs Ekliptika i l\u00f8bet af et \u00e5r og krydser himlens \u00c6kvator to steder. Efter\u00e5ret begynder, n\u00e5r Solen krydser \u00c6kvator for sydg\u00e5ende, hvilket i \u00e5r sker den 22. september kl. 21:21. Det n\u00e6ste halve \u00e5rs tid befinder Solen sig p\u00e5 en lavere deklination end himlens \u00e6kvator og dermed h\u00f8jt p\u00e5 himlen over den sydlige halvkugle, s\u00e5 her er den 22. september i stedet begyndelsen til for\u00e5ret og sommeren.<\/span><\/p>\n

Venus er normalt nem at se, n\u00e5r den st\u00e5r p\u00e5 enten morgen- eller aftenhimlen, for den har s\u00e6dvanligvis en lysstyrke p\u00e5 omkring mag. \u00f74, hvilket ogs\u00e5 er tilf\u00e6ldet her i sepember, hvor den g\u00e5r ned tre kvarter efter Solen. Som det blev omtalt under stjernehimlen i maj<\/a><\/strong>, st\u00e5r Venus det meste af 2021 ugunstigt fra danske breddegrader, fordi den befinder sig p\u00e5 en lavere del af Ekliptika end Solen, og derfor ikke st\u00e5r s\u00e6rlig h\u00f8jt over horizonten, medens det er m\u00f8rkt. Imidlertid har Venus i september en vinkelafstand p\u00e5 25\u00b0 fra Solen, s\u00e5 dens store lysstyrke g\u00f8r, at det er muligt at se den allerede ved solnedgang, eller under gunstige atmosf\u00e6riske forhold endda inden Solen er g\u00e5et ned. Gennem et teleskop vil man da kunne se, at Venus\u2019 udstr\u00e6kning vokser fra 15\u201d til 19\u201d i l\u00f8bet af m\u00e5neden, medens belysningsgraden i samme tidsrum falder fra 73% til 62%.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus. 1. september og 30. september 2021.<\/span><\/strong><\/h5>\n

De samme forhold er g\u00e6ldende for Merkur – og endda i endnu h\u00f8jere grad. Den 14. september opn\u00e5r den inderste planet \u00e5rets st\u00f8rste elongation p\u00e5 27\u00b0, men trods det g\u00e5r den ned kun 15 minutter efter Solen. P\u00e5 grund af den meget elliptiske bane varierer Merkurs elongationer mellem 17,9\u00b0 og 27,8\u00b0, men her spiller \u00e5rstiden en stor rolle. Baneforholdene mellem Jorden og Merkur betyder, at de maksimale elongation kun forekommer, n\u00e5r Merkur st\u00e5r syd for himlens \u00c6kvator. De bedste tidspunkter for at se den soln\u00e6re planet fra vore breddegrader er om aftenen i for\u00e5ret eller om morgenen i efter\u00e5ret, hvor Ekliptika st\u00e5r stejlt i forhold til horisonten. Ligesom for Venus\u2019 vedkommende st\u00e5r Merkur i denne m\u00e5ned p\u00e5 en lavere del af Ekliptika end Solen, og dens lysstyrke den 14. p\u00e5 mag. 0,2 er for lidt til, at den kan ses p\u00e5 den soloplyste himmelbaggrund. I l\u00f8bet af m\u00e5neden falder lysstyrken yderligere, hvilket kun forv\u00e6rrer forholdene.<\/span><\/p>\n

Troperne og den sydlige halvkugle har s\u00e5ledes de bedste forhold for at se Merkur. I troperne st\u00e5r himlens \u00c6kvator og Ekliptika n\u00e6sten lodrette mod horisonten, s\u00e5 under elongationerne, vil vinkelafstanden stort set svare til dens h\u00f8jde over horisonten ved solopgang eller solnedgang.<\/span><\/p>\n

\"\"Merkurs h\u00f8jde over horisonten ved solnedgang i august\/september 2021. Den nederste flade kurve g\u00e6lder for danske breddegrader og den \u00f8verste for 35\u00b0 syd, dvs. som i Buenos Aires, Cape Town eller Sydney. Merkurs fase er ikke indtegnet p\u00e5 diagrammet. Den er n\u00e6sten fuldt belyst i begyndelsen af august og ender som et smalt segl i slutningen af september.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Medens det s\u00e5ledes kniber lidt med Venus og er helt umuligt for Merkurs vedkommende, volder det ikke problemer med Saturn, som efter solnedgang st\u00e5r i syd\u00f8stlig retning i Stenbukkens vestlige del. Senere p\u00e5 aftenen bliver forholdene bedre, n\u00e5r Saturn passerer meridianen mod syd, hvilket sker i en h\u00f8jde af 15\u00b0 over horisonten. Saturn g\u00f8r sig naturligvis bedst gennem et teleskop, for med det blotte \u00f8je ser den blot ud som en klar stjerne. Det i\u00f8jnefaldende ringsystem blev da ogs\u00e5 f\u00f8rste gang set af Galilei i begyndelsen af 1600-tallet, selv om han aldrig blev klar over, hvad det i virkeligheden var, han s\u00e5. Hans teleskop var meget primitivt efter vores standard, s\u00e5 han troede, at der var tale om to m\u00e5ner p\u00e5 hver side af planeten.<\/span><\/p>\n

S\u00e5danne problemer har vi ikke i dag, for selv gennem et mindre teleskop med en forst\u00f8rrelse p\u00e5 30\u00d7-50\u00d7 kan man tydeligt se, hvordan Saturn er omgivet af en flad ring, som fuldst\u00e6ndig omslutter planeten. Selve Saturn har en udstr\u00e6kning p\u00e5 18\u201d, medens ringene sp\u00e6nder over 40\u201d, og i \u00f8jeblikket h\u00e6lder de 19\u00b0 i forhold til synsretningen fra Jorden. I l\u00f8bet af de kommende \u00e5r bliver h\u00e6ldningsgraden mindre, indtil vi i 2025 ser ringene lige fra kanten.<\/span><\/p>\n

\"\"Ringenes h\u00e6ldningsgrad fra 2017 til 2032. \u00c5rsagen til dette \u00e6ndrede perspektiv er, at Jorden og Saturn ikke kredser om Solen i samme plan, s\u00e5 i l\u00f8bet af Saturns 29\u00bd \u00e5rs omkredsning om Solen, ser vi ringene skiftevis \u201doppefra\u201d og \u201dnedefra\u201d.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Udover ringene er ogs\u00e5 Saturns st\u00f8rste m\u00e5ne Titan med en lysstyrke p\u00e5 mag. 8,5 synlig gennem et mindre teleskop. Af Saturns \u00f8vrige 81 m\u00e5ner er en 4-5 stykker<\/a> <\/strong>normalt synlige gennem et moderat st\u00f8rrelse teleskop. Saturns lave h\u00f8jde p\u00e5 15\u00b0 over horisonten g\u00f8r det dog lidt vanskeligt, men i de kommende \u00e5r, bev\u00e6ger Saturns sig h\u00f8jere op p\u00e5 Ekliptika med dertil forbedrede observationsforhold.<\/span><\/p>\n

Jupiter befinder sig i Stenbukkens \u00f8stlige del. Eftersom den store gasplanet var i opposition midt i august, bev\u00e6ger den sig fortsat retrogradt gennem hele september. Som det ses p\u00e5 nedenst\u00e5ende skitse, aftager hastigheden gradvist, idet den retrograde bev\u00e6gelse oph\u00f8rer midt i oktober. Den 12. september passerer Jupiter 1\u00bd\u00b0 nord for Delta Capricorni \u2013 ogs\u00e5 kaldet Deneb Algedi, hvilket er arabisk for gedens hale. Den 19. passerer Jupiter 8\u2019 syd for 45 Cap, som er den nederste af tre stjerner p\u00e5 mag. 5, som ligger n\u00e6sten p\u00e5 linje. N\u00e5r Jupiter vender tilbage til samme omr\u00e5de midt i november under sin prograde bev\u00e6gelse, passeres 45 Cap s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5, at den kan forveksles med en af Jupiters m\u00e5ner.<\/span><\/p>\n

\"\"Jupiters retrograde bev\u00e6gelse i september 2021. Positionen er vist hver 2. dag. Bredden af kortskitsen svarer til synsfeltet i en prismekikkert.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Jupiter kulminerer i en h\u00f8jde p\u00e5 20\u00b0 over horisonten, hvilket er det h\u00f8jeste i de seneste 5 \u00e5r. Den st\u00f8rre h\u00f8jde betyder mindre p\u00e5virkning fra turbulens i Jordens atmosf\u00e6re<\/a><\/strong>, og det bliver kun bedre i de kommende \u00e5r. Detaljerne i Jupiters atmosf\u00e6re, herunder is\u00e6r de to m\u00f8rke \u00e6kvatoriale b\u00e6lter og de noget svagere b\u00e6lter p\u00e5 h\u00f8jere breddegrader samt den store r\u00f8de plet, fremst\u00e5r derfor tydeligere, n\u00e5r teleskopet rettes mod den 48\u201d store skive. Med en rotationstid p\u00e5 blot 10 timer drejer Jupiter sig s\u00e5 hurtigt, at man kan n\u00e5 at se n\u00e6sten hele dens overflade i l\u00f8bet af en nat. Og endelig m\u00e5 man naturligvis ikke glemme de fire store galileiske m\u00e5ner, som er det mest karakteristiske tr\u00e6k ved Solsystemets st\u00f8rste planet. Under deres hurtige bev\u00e6gelse omkring planeten vil der hele tiden opst\u00e5 form\u00f8rkelser, transitter og skyggepassager, som alt sammen kan tidsf\u00e6stes<\/a><\/strong> p\u00e5 forh\u00e5nd, s\u00e5 man kan forberede sig i god tid.<\/span><\/p>\n

\"\"Jupiter et par timer efter midnat den 6. september. Io st\u00e5r til venstre for Jupiter og Europa til h\u00f8jre, medens den store r\u00f8de plet samt Ganymede og Europas skygge ses p\u00e5 selve planeten. Den fjerde m\u00e5ne, Callisto, befinder sig p\u00e5 dette tidspunkt s\u00e5 langt til h\u00f8jre for Jupiter, at den ikke er med p\u00e5 udsnittet.<\/span><\/strong><\/h5>\n

N\u00e5r kikkerten alligevel er fundet frem, kan den passende rettes mod et par andre objekter i Stenbukken. \u03b1 Cap eller Algedi, som betyder Geden, ses som dobbelt med det blotte \u00f8je med 380″ mellem de to komponenter af henholdsvis mag. 3,6 og mag. 4,2. I virkeligheden er det blot en optisk dobbeltstjerne hvor \u03b1\u00b9 er ca. 500 lys\u00e5r borte, og \u03b1\u00b2 er ca. 100 lys\u00e5r borte. Begge er endvidere selv dobbelte, men dette kan kun ses i et teleskop. I samme synsfelt som \u03b1 ses \u03b2 Cap eller Dabih, som p\u00e5 arabisk betyder “slagterens lykkelige offer”, med henvisning til den arabiske tradition, hvor en ged skulle slagtes, n\u00e5r Solen tr\u00e5dte ind i V\u00e6dderen. Adskillelsen mellem \u03b2\u00b9 og \u03b2\u00b2 er 205″, men da \u03b2\u00b2 kun lyser med mag. 6.2, kan denne kun ses i prismekikkert. Til geng\u00e6ld er det en \u00e6gte dobbeltstjerne, hvor de to komponenter er bundet til hinanden af tyngdekraften.<\/span><\/p>\n

\"\"Stenbukken. Svageste viste stjerne er mag. 8. Jupiters og Saturns position er for den 15. september.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Saturn var i opposition den 2. august og Jupiter den 19. august. I september er det Neptuns tur. Solsystemets yderste planet st\u00e5r modsat Solen den 14., og er dermed \u201dsynlig\u201d hele natten. Synlig st\u00e5r i anf\u00f8rselstegn, for med en lysstyrke p\u00e5 mag 7,7 kan den ikke ses med det blotte \u00f8je. En god prismekikkert er dog fuldt ud tilstr\u00e6kkelig til at vise Neptun som en svag stjernelignende prik blandt de mange baggrundsstjerner. For at kunne g\u00f8re sig h\u00e5b om at se Neptun som en planet, er det n\u00f8dvendigt med et stort teleskop, idet dens skive kun sp\u00e6nder over 2\u201d. En prismekikkert kan dog alligevel nemt afsl\u00f8re, at der ikke er tale om en stjerne, for Neptun flytter sig ganske lidt fra nat til nat. Neptun befinder sig 4\u00bd\u00b0 \u00f8st for \u03c6(Phi Aqr) p\u00e5 mag. 4, og da den bev\u00e6ger sig retrogradt, bliver afstanden reduceret til knap 4\u00b0 i m\u00e5nedens l\u00f8b. Neptun bev\u00e6ger sig gennem en lille trekantet figur af tre stjerner p\u00e5 mag. 6., hvilket g\u00f8r dens bev\u00e6gelse nem at f\u00f8lge. Et par s\u00f8gekort til omr\u00e5det kan ses under omtalen af stjernehimlen i august<\/a><\/strong>. Natten mellem den 23. og 24. september passerer Neptun mindre end 2\u2019 fra den vestligste af disse tre stjerner (HD 221148). Netop denne aften og nat er af stor betydning i astronomiens historie. Det var nemlig denne nat, Neptuns eksistens blev bekr\u00e6ftet af Johann Galle i 1846. Desv\u00e6rre st\u00e5r M\u00e5nen forholdsvis t\u00e6t p\u00e5 omr\u00e5det den 23.\/24. men gennem et teleskop vil man trods dette tydeligt kunne se, at HD 221148 p\u00e5 mag. 6,2 og Neptun p\u00e5 mag. 7,7 ligner en dobbeltstjerne.<\/span><\/p>\n

Uranus befinder sig i V\u00e6dderen og kommer f\u00f8rst i opposition den 5. november. I begyndelsen af september st\u00e5r Uranus op kl. 22 og sidst p\u00e5 m\u00e5neden kl. 19:45. Uranus ses bedst senere p\u00e5 natten, n\u00e5r den st\u00e5r h\u00f8jere p\u00e5 himlen, og den er endnu nemmere at finde end Neptun, idet lysstyrken er mag 5,7 dvs. lige netop synlig for det blotte \u00f8je under helt ideelle betingelser, hvis man ellers ved pr\u00e6cist, hvor p\u00e5 himlen, man skal se. Ligseom for Neptuns vedkommende er der et par s\u00f8gekort over omr\u00e5det under stjernehimlen i august<\/a>.<\/span><\/p>\n

\"\"M\u00e5nens faser i september 2021.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Som det fremg\u00e5r af m\u00e5nekalenderen, er der fuldm\u00e5ne den 21. september, og ved sammenligning med de \u00f8vrige m\u00e5neders kalender, kan man se, at der er knap \u00e9n m\u00e5ned mellem hver fuldm\u00e5ne. N\u00e6rmere bestemt er der 29\u00bd d\u00f8gn, hvilket betyder, at der en gang i mellem kan forekomme to fuldm\u00e5ner i samme m\u00e5ned, s\u00e5fremt den f\u00f8rste fuldm\u00e5ne falder p\u00e5 en af m\u00e5nedens f\u00f8rste dage. Gennemsnitlig sker det med omkring 2\u00bd \u00e5rs mellemrum, s\u00e5 der er ikke tale om et sj\u00e6ldent f\u00e6nomen. Af og til h\u00f8rer man den 2. fuldm\u00e5ne i en m\u00e5ned betegnet Bl\u00e5 M\u00e5ne<\/em>. Det har ikke noget med dens farve at g\u00f8re men stammer fra engelsktalende lande, hvor der er tradition for at navngive hver m\u00e5neds fuldm\u00e5ne. I de senere \u00e5r er dette udvidet til ogs\u00e5 at omfatte superm\u00e5nen<\/em>, mikrom\u00e5nen<\/em>, blodm\u00e5nen<\/em> og andre m\u00e6rkv\u00e6rdige p\u00e5fund. Disse p\u00e5fund har ogs\u00e5 fundet vej til den danske presse, selv om det ellers traditionelt kun har v\u00e6ret fuldm\u00e5nen i september, som har et s\u00e6rligt navn, nemlig H\u00f8stm\u00e5nen<\/em>.<\/span><\/p>\n

Er der da noget specielt ved H\u00f8stm\u00e5nen, siden den har f\u00e5et st\u00f8rre opm\u00e6rksomhed end \u00e5rets \u00f8vrige? Er den mere r\u00f8d end ved andre lejligheder? Er den st\u00f8rre, eller st\u00e5r den h\u00f8jere eller lavere p\u00e5 himlen? Eller m\u00e5ske n\u00e6rmere?<\/span><\/p>\n

Ingen af delene. H\u00f8stm\u00e5nen er den fuldm\u00e5ne, som falder t\u00e6ttest p\u00e5 efter\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn. Den falder derfor ikke n\u00f8dvendigvis i september, idet den kan falde p\u00e5 alle tidspunkter fra ca. en uge ind i september til ca. en uge ind i oktober. I \u00e5r er der efter\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn den 22. og fuldm\u00e5ne den 21., s\u00e5 det er n\u00e6sten s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5, som det kan blive.<\/span><\/p>\n

H\u00f8stm\u00e5nen ser ikke anderledes ud end alle andre fuldm\u00e5ner, men dens optr\u00e6den under opgangen p\u00e5 aftenhimlen mod \u00f8st er anderledes. For at forst\u00e5 forskellen, er det n\u00f8dvendigt at vide lidt om, hvordan M\u00e5nen normalt eller gennemsnitligt opf\u00f8rer sig.<\/span><\/p>\n

Gennemsnitlig st\u00e5r M\u00e5nen op 50 minutter senere hver dag. Det skyldes, at M\u00e5nen kredser om Jorden samtidig med, at b\u00e5de den og Jorden kredser om Solen. M\u00e5nen bev\u00e6ger sig mod \u00f8st i forhold til stjernebillederne langs Ekliptika med en hastighed, der nogenlunde svarer til dens egen diameter i l\u00f8bet af en time, og da M\u00e5nen fylder godt \u00bd\u00b0 p\u00e5 himlen, bliver det til 12\u00b0 pr. d\u00f8gn. Under opgangen befinder M\u00e5nen sig et bestemt sted blandt stjernerne, og efter 24 timer (mere pr\u00e6cist 23 timer og 56 minutter) er dette sted igen p\u00e5 vej op over horisonten. Imidlertid har M\u00e5nen i mellemtiden bev\u00e6get sig 12\u00b0 l\u00e6ngere mod \u00f8st, og eftersom Jorden roterer omkring sin akse med 15\u00b0 i timen, g\u00e5r der knap 50 minutter, f\u00f8r den har drejet sig s\u00e5 meget, at M\u00e5nen st\u00e5r op.<\/span><\/p>\n

Der er imidlertid store variationer i \u00e5rets l\u00f8b, og s\u00e6rligt i tiden omkring efter\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn st\u00e5r M\u00e5nen op p\u00e5 n\u00e6sten samme tidspunkt adskillige aftener i tr\u00e6k. Det synes, som om M\u00e5nen har taget fast ophold p\u00e5 \u00f8sthimlen efter solnedgang, og det er der en god forklaring p\u00e5.<\/span><\/p>\n

I Danmark h\u00e6lder himlens \u00c6kvator ca. 35\u00b0 i forhold til horisonten. Ekliptika har en h\u00e6ldning p\u00e5 23\u00bd\u00b0 i forhold til \u00c6kvator, hvilket vil sige, at den afh\u00e6ngig af tidspunkt p\u00e5 d\u00f8gnet og \u00e5ret har en h\u00e6ldning i forhold til horisonten mellem 58\u00bd\u00b0 og 11\u00bd\u00b0. Netop omkring efter\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn har Ekliptika den mindst muligt h\u00e6ldning ved solnedgang. M\u00e5nens bane ligger derfor n\u00e6sten parallelt med horisonten, s\u00e5 Jorden beh\u00f8ver ikke at dreje s\u00e5 meget som p\u00e5 andre tidspunkter.<\/span><\/p>\n

Omkring for\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn er det pr\u00e6cist modsat. P\u00e5 dette tidspunkt har Ekliptika den st\u00f8rst muligt h\u00e6ldning ved solnedgang, s\u00e5 m\u00e5neopgangen kan falde n\u00e6sten 1\u00bd time senere end aftenen i forvejen, og det samme sker den f\u00f8lgende aften. Effekten heraf bliver dramatisk. Ganske f\u00e5 n\u00e6tter efter fuldm\u00e5ne viser den sig ikke f\u00f8r efter midnat, n\u00e5r de fleste allerede er g\u00e5et til ro. S\u00e5 p\u00e5 en m\u00e5de er den forsvundet fra himlen. For\u00e5rsfuldm\u00e5nen har et kort liv.<\/span><\/p>\n

\"\"\"\"Ekliptika p\u00e5 \u00f8sthimlen ved solnedgang omkring henholdsvis efter\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn og for\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn.<\/span><\/strong><\/h5>\n

En yderligere forst\u00e6rkning opst\u00e5r periodevis, fordi M\u00e5nens bane h\u00e6lder 5\u00b0,1 i forhold til Ekliptika, og fordi dens knudepunkter foretager en tur hele vejen rundt p\u00e5 18,6 \u00e5r. To gange i denne periode vil M\u00e5nens bane derfor v\u00e6re endnu mere vandret i forhold til horisonten end p\u00e5 de \u00f8vrige tidspunkter.<\/span><\/p>\n

En anden m\u00e5de at anskue hvad der for\u00e5rsager H\u00f8stm\u00e5nen er ved at finde et stjernekort og se, hvor M\u00e5nen befinder sig p\u00e5 det aktuelle tidspunkt. Omkring efter\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn forekommer fuldm\u00e5nen, medens M\u00e5nen befinder sig i Fiskene. De f\u00f8lgende dage bev\u00e6ger den sig gennem V\u00e6dderen og Tyren, som begge ligger h\u00f8jt over himlens \u00c6kvator, og jo l\u00e6ngere mod nord et objekt befinder sig p\u00e5 himlen, jo l\u00e6ngere tid er det over horisonten. Med andre ord f\u00e5r M\u00e5nen hurtigt en h\u00f8jere deklination og st\u00e5r derfor tidligere op end umiddelbart forventet \u2013 hvilket vil sige n\u00e6sten p\u00e5 samme tidspunkt som aftenen i forvejen.<\/span><\/p>\n

\u2019N\u00e6sten p\u00e5 samme tidspunkt\u2019 afh\u00e6nger imidlertid af, hvilken breddegrad man bor p\u00e5. Jo h\u00f8jere mod nord man befinder sig, jo mindre er Ekliptikas h\u00e6ldning i forhold til horisonten. I indledningen fremgik det, at det prim\u00e6rt er i USA, man navngiver de forskellige m\u00e5neders fuldm\u00e5ne, men netop H\u00f8stm\u00e5nen menes at v\u00e6re opst\u00e5et i Nordeuropa, hvorfra skikken fulgte med emigranterne til USA.<\/span><\/p>\n

\"\"H\u00f8stm\u00e5nen i fem efterf\u00f8lgende aftener efter solnedgang.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I Nordeuropa kan m\u00e5neopgangen finde sted blot 10-20 minutter senere end aftenen i forvejen. Man har derfor en klart lysende m\u00e5ne p\u00e5 \u00f8sthimlen lige efter solnedgang mange aftener i tr\u00e6k. Den er n\u00e6sten ikke til at slippe af med, hvilket netop er begrundelsen for navnet H\u00f8stm\u00e5nen. F\u00f8r i tiden faldt h\u00f8sten v\u00e6sentligt senere end i dag, og den travle bonde, som m\u00e5tte klare h\u00f8sten med en le, kunne knap nok n\u00e5 at blive f\u00e6rdig, f\u00f8r det tidlige efter\u00e5rsm\u00f8rke faldt p\u00e5. H\u00f8stm\u00e5nen lyste derfor meget bekvemt den ene aften efter den anden og tillod at forts\u00e6tte h\u00f8starbejdet lang tid efter solnedgang. I dag er h\u00f8sten som regel overst\u00e5et l\u00e6nge inden efter\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn, og desuden er der lys p\u00e5 mejet\u00e6rskeren, s\u00e5 h\u00f8stm\u00e5nens funktion som lysgiver tilh\u00f8rer fortiden.<\/span><\/p>\n

\"\"H\u00f8stbillede 1910. Peter Hansen (1868-1928). Olie p\u00e5 l\u00e6rred. 103 x 127 cm. Faaborg Museum.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"H\u00f8stbillede 2021.<\/span><\/strong><\/h5>\n

N\u00e5r man ser H\u00f8stm\u00e5nen st\u00e5 op, og den tilmed befinder sig t\u00e6t p\u00e5 horisonten mange aftener i tr\u00e6k, kan man ikke undg\u00e5 at l\u00e6gge m\u00e6rke til, at den synes at v\u00e6re betydeligt st\u00f8rre, end man normalt kender M\u00e5nen. Det kunne foranledige en til at tro, at der alligevel er noget om snakken, og at M\u00e5nen er t\u00e6ttere p\u00e5 Jorden om efter\u00e5ret end p\u00e5 andre \u00e5rstider. Det er imidlertid ikke tilf\u00e6ldet. Det er i stedet det s\u00e6rlige f\u00e6nomen, som kaldes m\u00e5neillusionen. Illusionen har v\u00e6ret kendt i \u00e5rtusinder og er i virkeligheden et synsbedrag.<\/span><\/p>\n

En anden og mere udbredt forestilling om fuldm\u00e5nen er, at den skulle have en vis effekt p\u00e5 sine omgivelser og s\u00e6rligt p\u00e5 mennesket. Det siges, at f\u00f8dselsraten stiger omkring fuldm\u00e5ne, at vejret er bedre, at der forekommer mere kriminalitet, at man ikke kan falde i s\u00f8vn, at de ansatte p\u00e5 psykiatriske klinikker oplever flere patienter omkring denne tid, samt mange andre bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige forhold.<\/span><\/p>\n

Ingen af disse p\u00e5stande kan dog holde vand ved n\u00e6rmere unders\u00f8gelse. Det, som i virkeligheden sker, er at man l\u00e6gger m\u00e6rke til, hvis der er fuldm\u00e5ne. Fuldm\u00e5nen lyser trods alt meget kraftigere end ved alle de \u00f8vrige faser og er oppe hele natten. Hvis der samtidig sker en eller anden begivenhed, forbinder man senere erindringer om denne begivenhed med fuldm\u00e5nen. Misforst\u00e5elsen er opst\u00e5et fordi fuldm\u00e5nen lyser meget st\u00e6rkt; faktisk lyser den mellem 9 og 12 gange s\u00e5 meget, som n\u00e5r den er halv. S\u00e5fremt det er klart vejr i n\u00e6tterne omkring fuldm\u00e5ne, er det derfor umuligt at undg\u00e5 at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 den, og det synsindtryk f\u00e6stner sig langt st\u00e6rkere i bevidstheden end den blegere halvm\u00e5ne.<\/span><\/p>\n

Der er ca. 4 uger mellem hver fuldm\u00e5ne. De fuldm\u00e5nen\u00e6tter, hvor der er overskyet, ser man den naturligvis ikke og t\u00e6nker derfor ikke n\u00e6rmere over, om det er fuldm\u00e5ne eller ej, men husker kun de klare n\u00e6tter og forbinder derfor fuldm\u00e5ne med skyfrit vejr og andre mere eller mindre uforklarlige h\u00e6ndelser.<\/span><\/p>\n

Desuden har de fleste sv\u00e6rt ved at afg\u00f8re, om der er fuldm\u00e5ne eller ej. Pr. definition er der fuldm\u00e5ne p\u00e5 \u00e9t bestemt tidspunkt. Det udvides i kalenderen til \u00e9n bestemt dato, men i et par dage f\u00f8r og efter er M\u00e5nen s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 at v\u00e6re fuldt belyst, at mange betragter den som fuld. Disse 4-5 dage for\u00f8ger muligheden for, at der er klart vejr.<\/span><\/p>\n

\"\"Fuldm\u00e5nen i september 2021 sammenlignet med fasen i dagene f\u00f8r og efter.<\/span><\/strong><\/h5>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i september 2021 Ofte er der mange stjerneklare n\u00e6tter i september, og stjernehimlen p\u00e5 denne \u00e5rstid har meget at byde p\u00e5, og det g\u00e6lder b\u00e5de for himlen mod nord og for himlen mod syd. Stjernehimlen mod nord ved midnat … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":2109,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-2135","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2135","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2135"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2135\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2917,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2135\/revisions\/2917"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2135"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}