{"id":2153,"date":"2021-08-29T20:17:23","date_gmt":"2021-08-29T19:17:23","guid":{"rendered":"http:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=2153"},"modified":"2025-01-01T19:57:57","modified_gmt":"2025-01-01T18:57:57","slug":"stjernehimlen-i-oktober-2021","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=2153","title":{"rendered":"Stjernehimlen i oktober 2021"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i oktober 2021<\/span><\/strong><\/p>\n

De fleste af havens og markens afgr\u00f8der er kommet i hus, s\u00e5 lader og frugtk\u00e6ldre bugner af \u00e5rets afgr\u00f8der, og det skorter heller ikke p\u00e5 udbytte, n\u00e5r man retter blikket mod himlen. Adskillige planeter, to meteorsv\u00e6rme og et v\u00e6ld af stjerner pryder nattehimlen. Efter\u00e5rsn\u00e6tterne i oktober kan v\u00e6re k\u00f8lige, s\u00e5 det er p\u00e5 tide at begynde at t\u00e6nke p\u00e5 at finde hue og handsker frem, inden de mange storsl\u00e5ede sev\u00e6rdigheder tages i \u00f8jesyn.<\/span><\/p>\n

If\u00f8lge den traditionelle kalender inddeles \u00e5ret i fire \u00e5rstider med tre m\u00e5neder i hver. Efter\u00e5rsm\u00e5nederne er efter denne opdeling september, oktober og november. Der er ingen officiel meteorologisk definition, men for Danmark er foresl\u00e5et perioden, hvor minimumstemperaturen ligger mellem 0\u00b0C og 10\u00b0C, og gennemsnitstemperaturen langsomt aftager, hvilket vil sige ca. 20. september til ca. 30. november. I astronomisk henseende begynder efter\u00e5ret ved efter\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn, n\u00e5r Solen st\u00e5r lodret over \u00c6kvator. I \u00e5r var det den 22. september kl. 21:21, men det bet\u00f8d dog ikke, at sommeren var helt overst\u00e5et, for sommertiden slutter f\u00f8rst s\u00f8ndag den 31. oktober kl. 03, hvor urene skal stilles tilbage til kl. 02.<\/span><\/p>\n

Da den nuv\u00e6rende sommertidsordning blev indf\u00f8rt i EU i 1980, varede sommertiden i de f\u00f8rste 15 \u00e5r fra sidste s\u00f8ndag i marts til sidste s\u00f8ndag i september, men fra og med 1996 blev den forl\u00e6nget med en m\u00e5ned, s\u00e5 den overalt i EU-landene f\u00f8rst slutter sidste s\u00f8ndag i oktober. Sommertid begynder altid kl. 01:00 UTC og oph\u00f8rer ligeledes kl. 01:00 UTC. Bem\u00e6rk at normaltid ofte fejlagtigt bliver omtalt som vintertid p\u00e5 trods af, at den danske normaltid har v\u00e6ret en del af det internationale zonetidssystem siden 1894. I international sammenh\u00e6ng anvendes betegnelsen centraleurop\u00e6isk tid (CET) for den danske tidszone.<\/span><\/p>\n

\"\"Sommertid og normaltid.<\/span><\/strong><\/h5>\n

EU-parlamentet havde i for\u00e5ret 2019 afstemning om, hvorvidt det \u00e5rlige skift mellem sommer- og normaltid skal bibeholde. Der var flertal for at droppe skiftet fra 2021 og samtidig lade det v\u00e6re op til de enkelte lande selv, om de vil lade sommertid eller normaltid g\u00e6lde hele \u00e5ret. If\u00f8lge dette burde det derfor v\u00e6re sidste gang, urene skal stilles tilbage, men forslaget blev ikke endelig vedtaget. Det kr\u00e6ver, at der ogs\u00e5 opn\u00e5s flertal i EU-r\u00e5det, men p\u00e5 grund langt mere presserende forhold at tage sig af, er det ikke sket endnu, s\u00e5 forslaget er indtil videre uafklaret.<\/span><\/p>\n

Vi har som n\u00e6vnt passeret efter\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn, s\u00e5 i oktober er n\u00e6tterne l\u00e6ngere end dagene. Efter m\u00f8rkets frembrud kan man fortsat se mange af sommerens stjernebilleder, og efter midnat og i de tidlige morgentimer er vinterstjernebillederne kommet p\u00e5 himlen. F.eks. st\u00e5r sommertrekanten best\u00e5ende af Vega, Altair og Deneb stadig h\u00f8jt p\u00e5 aftenhimlen. Af de tre stjerner er Deneb den svageste. Med en st\u00f8rrelsesklasse p\u00e5 mag. 1,3 synes den at v\u00e6re mindre end de v\u00e6sentligt klarere Altair og Vega.<\/span><\/p>\n

\"\"Stjernehimlen med Sommertrekanten den 16. oktober kl. 00. Kortet vender, s\u00e5 man ser mod vest. Bem\u00e6rk Jupiter, Saturn og M\u00e5nen t\u00e6t p\u00e5 horisonten mod sydvest og Karlsvognen direkte mod nord.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Det er dog kun tilsyneladende, for Deneb er i virkeligheden en af de st\u00f8rste kendte stjerner i hele M\u00e6lkevejen. Mens Altair og Vega har en afstand p\u00e5 henholdsvis 17 og 25 lys\u00e5r, er der omkring 2500 lys\u00e5r til Deneb. Det er en bl\u00e5hvid supergigant, der lyser 200000 gange s\u00e5 meget som Solen. S\u00e5fremt den befandt sig i samme afstand som Vega, ville den have en lysstyrke p\u00e5 n\u00e6sten mag. \u00f710 og ville v\u00e6re synlig i dagtimerne.<\/span><\/p>\n

Den store afstand til Deneb er dog kun en fordel for os her p\u00e5 Jorden. Som alle andre supergiganter er Deneb bestemt til et pludseligt og voldsomt endeligt som en type II supernova. Eksplosionen kan muligvis forekomme inden for de n\u00e6ste par millioner \u00e5r, hvilket kun er et \u00f8jeblik p\u00e5 kosmisk skala. I Altairs afstand ville en s\u00e5dan supernova v\u00e6re n\u00e6sten 1000 gange mere lysst\u00e6rk end fuldm\u00e5nen og ville v\u00e6re katastrofal for livet p\u00e5 Jorden. Den voldsomme gammastr\u00e5ling ville nedbryde atmosf\u00e6rens beskyttende ozonlag. Ozonlaget beskytter Jorden mod farlig str\u00e5ling fra Solen og mod kosmisk str\u00e5ling, s\u00e5 vi er heldige, at Deneb befinder sig i en sikker afstand.<\/span><\/p>\n

Deneb kendes ogs\u00e5 under betegnelsen \u03b1 Cygni, da det er den klareste stjerne i Svanen. Den n\u00e6stklareste er Albireo, \u03b2 Cygni, der betragtes som en af himlens smukkeste dobbel-tstjerner. Dens gule og bl\u00e5 nuancer er bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige, fordi kontrasten er s\u00e5 tydelig. Albireo er is\u00e6r popul\u00e6r hos ejere af mindre teleskoper. Den er let at opl\u00f8se med forst\u00f8rrelser s\u00e5 lave som 20\u00d7 – 30\u00d7, og farverne fremst\u00e5r ogs\u00e5 tydeligere, n\u00e5r den ses med sm\u00e5 teleskoper end med st\u00f8rre instrumenter, fordi sidstn\u00e6vnte samler s\u00e5 meget lys, at stjernerne overstr\u00e5ler hinanden. Adskillelsen mellem de to komponenter p\u00e5 mag. 3,1 og mag. 5,1 er 34\u201d.<\/span><\/p>\n

\"\"Albireo, \u03b2 Cygni.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I oktober begynder vinterstjernebillederne som tidligere n\u00e6vnt at vise sig efter midnat. Et af de bedst kendte af disse er Orion, og netop i denne m\u00e5ned spiller dette smukke stjerne-billede hovedrollen i en af \u00e5rets meteorsv\u00e6rme. Orioniderne har maksimum omkring 21.\/22. oktober. Meteorerne stammer fra komet 1P\/Halley, og normalt ligger ZHR p\u00e5 omkring 20 meteorer i timen. Radianten ligger mellem Tyrens nederste horn og den \u00f8verste del af Orion. Det bedste tidspunkt for observation af Orioniderne er fra Orions opgang ved midnat og indtil daggry. Desv\u00e6rre er det f\u00e5 dage efter fuldm\u00e5ne og med M\u00e5nen t\u00e6t p\u00e5 Orion i V\u00e6dderen. M\u00e5nen vil derfor v\u00e6re p\u00e5 himlen hele natten, s\u00e5 dens lys betyder, at kun de klareste Orionider kan ses.<\/span><\/p>\n

\"\"Stjernehimlen med Orion p\u00e5 vej op over horisonten mod \u00f8st umiddelbart f\u00f8r midnat den 22. oktober. Bem\u00e6rk at vinterstjernebilledet Tvillingerne er kommet helt fri af horisonten.<\/span><\/strong><\/h5>\n

En mindre kendt meteorsv\u00e6rm er Draconiderne, og som navnet antyder, udstr\u00e5ler den fra Dragen. Hvert \u00e5r omkring den 8. oktober passerer Jorden gennem de st\u00f8vede rester fra Komet Giacobini-Zinner, s\u00e5 der kortvarigt optr\u00e6der flere meteorer p\u00e5 den nordlige himmel.<\/span><\/p>\n

\"\"Draconidernes radiant.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Med hensyn til m\u00e5nelys er Draconiderne i 2021 bedre stillet end Orioniderne, for maksimum falder t\u00e6t p\u00e5 nym\u00e5ne, s\u00e5 det meget tynde m\u00e5nesegl g\u00e5r ned omkring kl. 19:30. Draconiderne afviger fra de fleste \u00f8vrige meteorsv\u00e6rme, idet radianten st\u00e5r h\u00f8jest p\u00e5 himlen ved m\u00f8rkets frembrud. Efterh\u00e5nden som natten g\u00e5r, bliver radiantens h\u00f8jde over horisonten mindre og mindre, hvilket betyder, at der er st\u00f8rst chance for at se meteorerne om aftenen end om morgenen.<\/span><\/p>\n

Draconidernes ophavskomet er 21P\/Giacobini-Zinner, og normalt er det en meget beskeden sv\u00e6rm med en ZHR p\u00e5 typisk omkring fem forholdsvis svage meteorer i timen. Kun i de \u00e5r, hvor 21P\/Giacobini-Zinner er i perihel (n\u00e6rmest Solen), forekommer der et st\u00f8rre antal. Kometen har en oml\u00f8bstid p\u00e5 6,6 \u00e5r, og ved aphel (l\u00e6ngst fra Solen) er den l\u00e6ngere ude end Jupiter, medens perihel ligger i Jordens afstand fra Solen. I sj\u00e6ldne tilf\u00e6lde – n\u00e5r Draconidernes maksimum falder p\u00e5 samme tidspunkt som kometens perihel \u2013 er der blevet observeret hundredvis eller endda tusindvis af meteorer p\u00e5 en time.<\/span><\/p>\n

Den sidste perihelpassage var 10. september 2018, dvs. en m\u00e5ned f\u00f8r meteorsv\u00e6rmens maksimum. Draconiderne havde derfor et mindre og kortvarigt udbrud p\u00e5 et par hundrede meteorer i 2018, og det samme var tilf\u00e6ldet i 2011. N\u00e6ste perihelpassage bliver f\u00f8rst den 25. marts 2025, s\u00e5 der forventes ikke noget udbrud i \u00e5r og heller ikke i 2025. Men meteorsv\u00e6rme er uforudsigelige, s\u00e5 ingen ved det med sikkerhed.<\/span><\/p>\n

De fleste meteorsv\u00e6rme er opkaldt efter det stjernebillede, hvori radianten ligger. Draconiderne kaldes dog undertiden ogs\u00e5 for Giacobiniderne, hvilket er til \u00e6re for den rolle, kometen spillede i historien om astronomernes forst\u00e5else af meteorsv\u00e6me. Kometen blev opdaget af den franske astronom Michel Giacobini den 20. december 1900 og fik efter normal kutyme navn efter opdageren. Kometen gik imidlertid tabt, men blev genopdaget af tyskeren Ernst Zinner den 23. oktober 1913 og fik derfor tilf\u00f8jet Zinner til sit navn. <\/span><\/p>\n

Astronomerne var efterh\u00e5nden blevet klare over, at meteorsv\u00e6rme og kometer h\u00f8rer sammen, og fors\u00f8gte derfor at knytte nyopdagede kometer til de kendte meteorsv\u00e6rme. Komet 21P\/Giacobini-Zinner var et oplagt objekt, fordi den vender tilbage hvert 6,6 \u00e5r, og dets perihel ligger i omtrent samme som Jordens afstand fra Solen. Det viste sig da ogs\u00e5, at Draconiderne havde udbrud p\u00e5 tusinder af meteorer i 1933 og 1946, hvor perihel faldt i begyndelsen af oktober.<\/span><\/p>\n

Venus bliver synlig p\u00e5 aftenhimlen umiddelbart efter solnedgang, men som det er blevet n\u00e6vnt flere gange under omtale af stjernehimlen i l\u00f8bet af sommeren, befinder Venus sig p\u00e5 en lavere del af Ekliptika end Solen og vil derfor ikke st\u00e5 ret h\u00f8jt over horisonten, s\u00e5 den g\u00e5r ned kort tid efter solnedgang.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus\u2019 h\u00f8jde over horisonten kort tid efter solnedgang i 2021. Som det ses, bev\u00e6ger den sig ganske langsomt h\u00f8jere op p\u00e5 himlen i l\u00f8bet af oktober og november og is\u00e6r i december, hvor den optr\u00e6der som \u201djulestjerne\u201d p\u00e5 sydvesthimlen.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Her i oktober forbedres forholdene en smule, fordi Venus\u2019 lysstyrke stiger fra mag. \u00f74,2 til mag. \u00f74,5 og derfor bliver lidt nemmere at se. Venus begynder m\u00e5neden i V\u00e6gten og krydser gr\u00e6nsen til Skorpionen den 7. oktober. Den 15. oktober bev\u00e6ger Venus sig ganske kortvarigt gennem Ophiuchus for derefter at vende tilbage til Skorpionen igen. Opholdet i Ophiuchus varer under 20 timer, og n\u00e5r Venus den 16. oktober igen befinder sig i Skorpionen, passerer den 1\u00bd\u00b0 nord for stjernebilledets klareste stjerne, den r\u00f8de k\u00e6mpe Antares. Herefter g\u00e5r der indtil 21. oktober, hvor Venus igen bev\u00e6ger sig ind i Ophiuchus for at opholde sig her resten af m\u00e5neden.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus\u2019 bane gennem V\u00e6gten, Skorpionen og Ophiuchus i l\u00f8bet af oktober.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Astrologerne kalder Ekliptikas stjernebilleder for stjernetegn, og de anerkender kun 12. Astronomerne kan derimod ganske tydeligt se, at der er 13. If\u00f8lge astrologien er man f\u00f8dt i det stjernetegn, hvori Solen stod i f\u00f8dsels\u00f8jeblikket, og her er astronomien og astrologien ikke enige, for astrologerne udregner deres horoskoper p\u00e5 grundlag af Solens position, som den var for et par tusinde \u00e5r siden. I den mellemliggende tid er Solens position blandt stjernebillederne rykket omkring 30\u00b0 p\u00e5 grund af pr\u00e6cessionen.<\/span><\/p>\n

Desuden er astrologerne ogs\u00e5 galt afmarcheret med hensyn til stjernebilledernes st\u00f8rrelse. Astrologerne deler Ekliptika i tolv lige store dele, s\u00e5 hvert af deres stjernetegn sp\u00e6nder over 30\u00b0, og Solen vil befinde sig ca. \u00e9n m\u00e5ned i hvert. Dette er imidlertid en meget stor afvigelse fra, hvad astronomerne kan se.<\/span><\/p>\n

Stjernebillederne er nemlig ikke lige store, s\u00e5 Solens tilsyneladende bane gennem hvert enkelt stjernebillede langs Ekliptika varer langt fra \u00e9n m\u00e5ned. Tidspunktet varierer lige fra 8 dage i Skorpionen til 45 dage i Jomfruen. I 18 dage befinder Solen sig endda i Ophiuchus, som slet ikke figurerer i astrologernes Dyrekreds. Skemaet herunder viser, hvor p\u00e5 Ekliptika Solen befinder sig p\u00e5 et givet tidspunkt if\u00f8lge astrologerne, og hvor den i virkeligheden befinder sig.<\/span><\/p>\n

\"\"De n\u00f8jagtige tidspunkter varierer lidt \u00e5r for \u00e5r, fordi \u00e9t \u00e5r ikke er pr\u00e6cist 365 d\u00f8gn, men 365\u00bc. Det betyder, at for\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn \u2013 som er udgangspunkt for Solens position – kan falde enten 20. eller 21. marts.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Der bliver endnu st\u00f8rre uoverensstemmelse, n\u00e5r vi ogs\u00e5 ser p\u00e5 planeterne. Solen bev\u00e6ger sig som bekendt langs Ekliptika, der som det fremg\u00e5r af tabellen g\u00e5r gennem 13 stjerne-billeder. M\u00e5nens bane h\u00e6lder 5,1\u00b0 i forhold til Ekliptika, s\u00e5 den kan bev\u00e6ge sig gennem de stjernebilleder, som ligger t\u00e6ttest p\u00e5 Ekliptika, f.eks. Orion og Hvalen, og det samme er tilf\u00e6ldet for planeterne, idet deres baner ogs\u00e5 afviger mere eller mindre fra Ekliptikas plan. At Venus, Solen og de \u00f8vrige planeter bev\u00e6ger sig gennem Ophiuchus er derfor slet ikke us\u00e6dvanligt, netop fordi Ekliptika g\u00e5r gennem dette lidt oversete stjernebillede.<\/span><\/p>\n

\"\"Ekliptika (den stiplede linje) g\u00e5r gennem de 12 stjernebilleder, som stjernetegnene er opkaldt efter. Ekliptika g\u00e5r ogs\u00e5 igennem stjernebilledet Ophiuchus (Slangeb\u00e6reren), men det anerkendes ikke af astrologerne.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Planetbanernes h\u00e6ldning i forhold til Ekliptikas plan.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Venus n\u00e5r sin st\u00f8rste \u00f8stlige elongation den 29. oktober, hvor vinkelafstanden til Solen er 47\u00b0. P\u00e5 grund af den lave h\u00f8jde over horisonten f\u00e5r vi p\u00e5 vore breddegrader dog ikke s\u00e6rlig meget ud af denne store afstand. Normalt vil det v\u00e6re forholdsvis nemt at finde Venus p\u00e5 daghimlen, n\u00e5r vinkelafstanden er stor, men n\u00e5r planeten kulminerer, dvs. st\u00e5r h\u00f8jest p\u00e5 himlen mod syd omkring kl. 16:15 de sidste 14 dage af oktober, sker det i en h\u00f8jde af under 9\u00b0. Hvis det alligevel lykkes at finde den, vil man kunne se, at Venus\u2019 udstr\u00e6kning p\u00e5 19\u201d den 1. oktober i l\u00f8bet af m\u00e5neden vokser til 26\u201d. I samme tidsrum svinder fasen fra 62% til 48%, dvs. Venus sidst p\u00e5 m\u00e5neden har samme udseende som halvm\u00e5nen. Denne for\u00f8gelse af den tilsyneladende st\u00f8rrelse skyldes, at afstanden mellem Jorden og Venus hurtigt bliver mindre, idet den i begyndelsen af oktober er 132 millioner kilometer og ender p\u00e5 98 millioner kilometer p\u00e5 m\u00e5nedens sidste dag, og fase\u00e6ndringen skyldes \u00e6ndring af vinklen mellem Jorden, Venus og Solen.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/a>Venus\u2019 udseende l. og 31. oktober 2021.<\/span><\/strong><\/h5>\n

N\u00e5r tusm\u00f8rket er ved at v\u00e6re overst\u00e5et, og man m\u00e5ske har v\u00e6ret s\u00e5 heldig at f\u00e5 et glimt af Venus, dukker yderligere to planeter op i sydlig retning i stjernebilledet Stenbukken. Den klareste af disse er Jupiter, som st\u00e5r omkring 16\u00b0 l\u00e6ngere mod \u00f8st end den noget svagere Saturn.<\/span><\/p>\n

\"\"Himlen i sydlig retning midt i oktober \u00bd times tid efter solnedgang.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Det svage stjernebillede Stenbukken ser noget anderledes ud i 2021 end normalt.<\/strong><\/h5>\n

B\u00e5de Jupiter og Saturn var i opposition i begyndelsen af august. Omkring oppositionen bev\u00e6ger en ydre planet sig retrogradt, dvs. mod vest i forhold til baggrundsstjernerne. Den 10. oktober slutter Saturns retrograde bev\u00e6gelse, s\u00e5 planeten igen begynder at bev\u00e6ge sig progradt, dvs. mod \u00f8st i forhold til baggrundsstjernerne. Planeternes tilsyneladende indviklede bev\u00e6gelse skyldes, at b\u00e5de planeterne og Jorden kredser om Solen, hvorfor synsretningen hele tiden \u00e6ndres. Jorden kredser imidlertid hurtigere omkring Solen end de ydre planeter og overhaler dem s\u00e5 at sige indenom. Under overhalingen ser ud, som om den ydre planet bev\u00e6ger sig bagl\u00e6ns. Det svarer til, at man overhaler en bil p\u00e5 motorvejen \u2013 den p\u00e5g\u00e6ldende bil synes at k\u00f8re bagl\u00e6ns i forhold til \u00e9n selv. I Solsystemet er forholdene lidt anderledes, og efter kortere eller l\u00e6ngere tid genoptager den ydre planet igen sin normale prograde bev\u00e6gelse.<\/span><\/p>\n

\"\"Mellem position 2 og 4 bliver den ydre planet (r\u00f8d) overhalet af Jorden (bl\u00e5) og synes derfor at bev\u00e6ge sig bagl\u00e6ns i forhold til de fjerne baggrundsstjerner.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Eftersom planeterne som n\u00e6vnt ovenfor ikke kredser n\u00f8jagtig i Ekliptikas plan, f\u00e5r banen et sl\u00f8jfeformet forl\u00f8b. Oppositionssl\u00f8jfen finder sted omkring de tidspunkter, hvor afstanden mellem Jorden og den p\u00e5g\u00e6ldende planet er mindst. For de ydre planeter med andre ord omkring oppositionen og for de indre planeter i forbindelse med nedre konjunktion, idet Venus og Merkur jo ikke kan komme i opposition til Solen.<\/span><\/p>\n

Saturn befinder sig s\u00e5 lagt fra Solen (og Jorden), at den synes at bev\u00e6ge sig meget langsomt, idet den bruger 29\u00bd \u00e5r om et kredsl\u00f8b omkring Solen. P\u00e5 de tidspunkter hvor den retrograde bev\u00e6gelse enten begynder eller oph\u00f8rer, synes den at bev\u00e6ge sig endnu langsommere, s\u00e5 i hele oktober vil den praktisk talt befinde sig p\u00e5 samme sted i den vestlige del af Stenbukken. Bortset fra Jupiter i Stenbukkens \u00f8stlige del, er Saturn det klareste objekt i omr\u00e5det, og selv om lysstyrken falder um\u00e6rkbart fra mag. 0,4 til mag. 0,5 i l\u00f8bet af m\u00e5neden overser man ikke uden videre ringplaneten.<\/span><\/p>\n

Ringene kan dog kun ses gennem et teleskop, men det er ogs\u00e5 et syn, som overrasker de fleste. I \u00f8jeblikket h\u00e6lder ringsystemet 19\u00b0 i forhold til synsretningen fra Jorden, s\u00e5 med en passende forst\u00f8rrelse og gode observationsforhold er det muligt at se, hvordan den m\u00f8rke Cassinideling adskiller den ydre B-ring fra den lidt svagere A-ring, medens det er noget vanskeligere at se den meget svage C-ring.<\/span><\/p>\n

\"\"Saturns ringe.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Eftersom Saturn og Jorden ikke kredser omkring Solen i pr\u00e6cis samme plan, betyder det, at vi under Saturns 29\u00bd lange tur omkring Solen i knap 15 \u00e5r ser ringene \u201dovenfra\u201d og ligeledes i knap 15 \u00e5r ser dem \u201dnedefra\u201d. To gange i l\u00f8bet af et Saturn\u00e5r passerer vi ringplanet og ser derfor ringene lige fra kanten, og da ringene er meget tynde, kan de enten slet ikke eller kun meget vanskeligt ses p\u00e5 disse tidspunker. Midtvejs mellem passa-gen af ringplanet ses ringene under st\u00f8rst mulig vinkel og er derfor meget nemme at se.<\/span><\/p>\n

Da Galilei rettede sit teleskop mod Saturn i 1610, var der to \u00e5r til en passage af ringplanet. Ringene var derfor allerede p\u00e5 dette tidspunkt sv\u00e6re at se, is\u00e6r gennem Galileis primitive teleskop, og da han rettede det mod Saturn igen i 1612, kunne han naturligvis slet ikke se de to “vedh\u00e6ng”, hvilket frustrerede ham s\u00e5 meget, at han stort set opgav at besk\u00e6ftige sig mere med Saturn.<\/span><\/p>\n

Da Hyugens observerede Saturn i 1655, var det uheldigvis ligeledes omkring samme tid, som ringene vendte kanten mod Jorden. Selv om hans teleskop var bedre end Galileis, var han derfor ikke helt sikker p\u00e5 sin formodning om, at Saturn er omgivet af en ring, som ikke r\u00f8rer planeten. Han skrev derfor sin opdagelse som et anagram, s\u00e5 han senere kunne bevise, at det var ham, som havde opdaget ringenes sande natur. Til geng\u00e6ld opdagede han under sine observationer samme \u00e5r Saturns st\u00f8rste m\u00e5ne Titan, og her var han ikke i tvivl. F\u00f8rst nogle \u00e5r senere var ringene blevet tydelige igen, og nu var Hyugens s\u00e5 sikker, at han offentliggjorde opdagelsen i en bog, Systema Saturnium<\/em>, hvori han forklarer om ringenes udseende og om, hvordan Jorden hvert 14-15 \u00e5r passerer gennem ringplanet.<\/span><\/p>\n

Saturns 17\u201d store skive er mere eller mindre blottet for detaljer, og vil for de meste fremst\u00e5 konturl\u00f8s. Af Saturns mange m\u00e5ner er den st\u00f8rste, Titan med en lysstyrke p\u00e5 mag. 8\u00bd, n\u00e6sten altid let at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5. Derudover er Tethys, Dione og Rhea p\u00e5 mag. 10 ogs\u00e5 inden for r\u00e6kkevidde af et mindre teleskop.<\/span><\/p>\n

Jupiters retrograde bev\u00e6gelse oph\u00f8rer ligeledes i oktober. Det sker den 18. oktober, og eftersom afstanden til Jupiter er halvt s\u00e5 stor som afstanden til Saturn, bev\u00e6ger den sig ogs\u00e5 hurtigere i forhold til baggrundsstjernerne. Selv om det ligesom hos de \u00f8vrige ydre planeter g\u00e5r langsomst, n\u00e5r den retrograde bev\u00e6gelse enten begynder eller oph\u00f8rer, vil den opm\u00e6rksomme iagttager alligevel kunne f\u00f8lge, hvordan Jupiters position ganske langsomt \u00e6ndres i l\u00f8bet af m\u00e5neden.<\/span><\/p>\n

\"\"Jupiters bane i oktober. Positions\u00e6ndringen er nemmest at se ved at sammenligne med de tre stjerner p\u00e5 mag. 5, som ligger p\u00e5 r\u00e6kke. Synsfeltets bredde er 4\u00b0.\u00a0<\/strong><\/h5>\n

Jupiter har en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f72,6 og kan derfor ses, selv n\u00e5r den st\u00e5r t\u00e6t p\u00e5 horisonten. Det bedste tidspunkt er dog n\u00e5r den st\u00e5r h\u00f8jest p\u00e5 himlen mod syd. I begyndelsen af m\u00e5neden er det kort efter kl. 22, og sidst p\u00e5 m\u00e5neden to timer tidligere.<\/span><\/p>\n

Udover de to m\u00f8rke \u00e6kvatoriale skyb\u00e6lter, nogle f\u00e5 af de \u00f8vrige b\u00e6lter og den store r\u00f8de plet, kan man ogs\u00e5 se de fire store m\u00e5ner, som uoph\u00f8rligt kredser omkring planeten og indtager forskellige indbyrdes positioner fra nat til nat, ja endda fra time til time, hvilket is\u00e6r g\u00e6lder for de tre inderste, Io, Europa og Ganymede, som kredser omkring Jupiter i henholdsvis 1,8 d\u00f8gn, 3,6 d\u00f8gn og 7,2 d\u00f8gn, dvs. i et resonansforhold p\u00e5 1:2:4. Den yderste, Callisto afviger lidt herfra, idet den bruger 16,7 d\u00f8gn til en omkredsning.<\/span><\/p>\n

Hvis man f.eks. holder \u00f8je med Jupiter den 4. oktober, kan man til at begynde med kun se tre m\u00e5ner, idet Ganymede befinder sig foran Jupiter. En s\u00e5dan passage foran planeten kaldes en transit, og kun under helt optimale forhold kan man se m\u00e5nen, idet kontrasten mellem den og Jupiter er ret lille. Til geng\u00e6ld kan man se Callistos skygge, som falder p\u00e5 Jupiters skytoppe. Kort tid efter kl. 20 er Ganymedes transit slut, s\u00e5 m\u00e5nen igen bliver synlig. En lille times tid senere rammer skyggen af Ganymede Jupiter og g\u00f8r Callistos skygge selskab. Callistos skygge forlader Jupiter kort tid f\u00f8r midnat, og omkring tre kvarter senere forsvinder ogs\u00e5 Ganymedes skygge. Jupiter g\u00e5r ned omkring kl. 02:30.<\/span><\/p>\n

\"\"Jupiter og dens 4 m\u00e5ner den 4. oktober for hver time mellem kl. 19:30 og 22:30.<\/span><\/strong><\/h5>\n

En lignende oversigt for andre datoer kan findes p\u00e5 https:\/\/shallowsky.com\/galilean\/<\/a>. P\u00e5 samme side kan man ogs\u00e5 se, hvorn\u00e5r m\u00e5nerne bliver okkulteret, dvs. forsvinder bag Jupiter, og man kan se, hvorn\u00e5r de tr\u00e6der ind og ud af dens skygge \u2013 svarende til en m\u00e5neform\u00f8rkelse p\u00e5 Jorden. Siden viser ogs\u00e5, hvilke tidspunkter Jupiters r\u00f8de plet er synlig.\u00a0<\/span><\/p>\n

I den anden ende af st\u00f8rrelsesklasseskalaen finder vi Solsystemets yderste planet. Neptun er ganske vist 4 gange st\u00f8rre i diameter end Jorden, men den befinder sig 4\u00bd milliarder fra kilometer fra Solen og er derfor meget lyssvag. I \u00e5rene 1979-1999 var det endda endnu l\u00e6ngere v\u00e6k end Pluto, hvilket skyldes, at sidstn\u00e6vnte har en meget elliptisk bane, som lige netop f\u00f8rer den indenfor Neptuns bane, n\u00e5r den er t\u00e6ttest p\u00e5 Solen.<\/span><\/p>\n

\"\"P\u00e5 grunds af Plutos baneh\u00e6ldning p\u00e5 17\u00b0 er der ikke risiko for at den st\u00f8der sammen med Neptun. Desuden kredser Neptun og Pluto omkring Solen i et resonansforhold, der bevirker, at de aldrig passerer baneplanernes knudepunkter p\u00e5 samme tidspunkt.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Neptun var i opposition i september. Den befinder sig i Vandmandens \u00f8stlige del, og det er n\u00f8dvendigt som minimum at anvende en prismekikkert for at kunne se den 7,7 st\u00f8rrelses-klasse planet. Neptun skal findes knap 4\u00b0 \u00f8st for \u03c6 (Phi) Aqr, som har en lysstyrke p\u00e5 mag. 4. \u03c6 Aqr ligger knap 8\u00b0 under den nederste stjerne i den cirkelformede asterisme, som udg\u00f8r den vestlige af Fiskene.<\/span><\/p>\n

\"\"Neptun befinder sig vest for de tre markerede stjerner, som ogs\u00e5 kan findes p\u00e5 detailkortet herunder.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Neptun bev\u00e6ger sig retrogradt og kommer omkring \u00be\u00b0 n\u00e6rmere \u03c6 i l\u00f8bet af oktober.<\/span><\/strong> Positionen er vist for den 1. oktober. <\/span><\/strong>Synsfeltet p\u00e5 dette udsnit er 6\u00b0.<\/span><\/strong><\/h5>\n

De fleste asteroider er endnu l\u00e6ngere nede p\u00e5 st\u00f8rrelsesklasseskalaen end Neptun. En af dem er 2 Pallas, hvis lysstyrke afh\u00e6ngig af afstanden til Jorden varierer mellem mag. 6,4 og mag. 10,6. 2 Pallas var i opposition midt i september med en lysstyrke p\u00e5 mag. 8,6. I oktober falder den til under mag. 9, men da den i netop denne m\u00e5ned tilf\u00e6ldigvis passerer n\u00e6sten gennem det omr\u00e5de i Vandmanden, hvor Neptun befinder sig, kan man jo fors\u00f8ge at finde Solsystemets 3. st\u00f8rste asteroide. Egentlig er det den 2. st\u00f8rste, kun overg\u00e5et af 4 Vesta, for den f\u00f8rste fundne asteroide, 1 Ceres, er i dag klassificeret som dv\u00e6rgplanet. <\/span><\/p>\n

2 Pallas har en meget stor baneh\u00e6ldning i forhold til Ekliptika. Den er p\u00e5 33\u00b0, og her i oktober bev\u00e6ger den sig n\u00e6sten lodret ned gennem Vandmanden og passerer undervejs 5\u00b0-6\u00b0 vest for \u03c6 Aqr, der blev brugt som referencestjerne til ops\u00f8gning af Neptun.<\/span><\/p>\n

Det karakteristiske ved asteroider er, at de er s\u00e5 sm\u00e5, at de blot ser ud som svage stjerner uden udstr\u00e6kning, men de kan genkendes ved, at de flytter sig i forhold til de fastsiddende stjerner. N\u00e5r man mener at have fundet det rigtige sted, kan man lave en skitse af omr\u00e5det og herefter vende tilbage til det samme omr\u00e5de en dag eller to senere, s\u00e5 man kan konsta-tere, hvilken af stjernerne, der har flyttet sig.<\/span><\/p>\n

\"\"Pallas\u2019 bane i oktober. Synsfeltet er 10\u00b0.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Uranus befinder sig i V\u00e6dderen og kommer i opposition i n\u00e6ste m\u00e5ned. I mods\u00e6tning til Neptun og 2 Pallas kan Uranus (teoretisk) ses med det blotte \u00f8je, idet den har en lysstyrke p\u00e5 mag. 5,7. En prismekikkert vil dog v\u00e6re en meget stor hj\u00e6lp, men uheldigvis befinder Uranus sig et forholdsvist stjernefattigt omr\u00e5de i V\u00e6dderens nederste del. Den n\u00e6rmeste nogenlunde klare stjerne er Omikron Ari p\u00e5 mag. 5,7 \u2013 dvs. samme lysstyrke som Uranus. Den 1. oktober st\u00e5r Uranus godt 20\u2019 \u00f8st for Omikron, og da den bev\u00e6ger sig retrogradt, passerer den 10\u2019 nord for Omikron den 10., og ved oktobers udgang har den bev\u00e6get sig yderligere 40\u2019 mod vest.<\/span><\/p>\n

\"\"Uranus\u2019 retrograde bev\u00e6gelse i oktober. Omikron Arietis p\u00e5 mag. 5,7 er stjernen umiddelbart under Uranus bane, hvor positionen er angivet for hver 2. dag. Cirklen d\u00e6kker over et synsfelt p\u00e5 7\u00b0.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Oversigtskort over omr\u00e5det. Plejaderne genkendes til venstre, og cirklen ligger mellem V\u00e6dderen og Hvalens hoved. Til h\u00f8jre ses en lille del af Fiskene.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Merkur er i nedre konjunktion med Solen den 9. oktober, dvs. den passerer mellem Jorden og Solen. P\u00e5 grund af dens baneh\u00e6ldning passerer den 2\u00b0 under Solen, ligesom den ogs\u00e5 \u201drammer forbi\u201d under de allerfleste \u00f8vrige nedre konjunktioner. F\u00f8rst i november 2032 vil den passere ind foran, s\u00e5 vi den 13. november dette \u00e5r kan se en merkurpassage.<\/span><\/p>\n

Merkur bev\u00e6ger sig hurtigt om p\u00e5 morgenhimlen og n\u00e5r st\u00f8rste vestlige elongation p\u00e5 18\u00b0 den 25. oktober. Denne morgen st\u00e5r den op n\u00e6sten 2 timer f\u00f8r Solen, og en time f\u00f8r solopgang er den med en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f70,5 kommet op i en h\u00f8jde af 7\u00b0 over horisonten. De f\u00f8lgende morgener stiger lysstyrken, og den 31. oktober er den steget til mag. \u00f70,8. Samtidig er h\u00f8jden over horisonten dog blevet mindre, men dette bliver kompenseret af den st\u00f8rre lysstyrke, s\u00e5 Merkur er fortsat synlig i morgend\u00e6mringen \u2013 s\u00e5fremt man ellers husker p\u00e5, at der bliver lyst en time tidligere end morgenen i forvejen, fordi man jo stillede sit ur om til normaltid kl. 03 om natten.<\/span><\/p>\n

\"\"Merkur p\u00e5 morgenhimlen den 25. oktober. Stjernen \u00f8verst til venstre er Arcturus.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Ved et tilf\u00e6lde er Mars i konjunktion med Solen p\u00e5 n\u00e6sten samme tidspunkt som Merkur, nemlig den 8. oktober. Mars kan derfor ikke ses i denne m\u00e5ned, og fordi den st\u00e5r p\u00e5 den modsatte side af Solen, er afstanden mellem den og Jorden 393 millioner kilometer.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i oktober 2021 De fleste af havens og markens afgr\u00f8der er kommet i hus, s\u00e5 lader og frugtk\u00e6ldre bugner af \u00e5rets afgr\u00f8der, og det skorter heller ikke p\u00e5 udbytte, n\u00e5r man retter blikket mod himlen. Adskillige planeter, to meteorsv\u00e6rme … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":2110,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-2153","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2153","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2153"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2153\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2179,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2153\/revisions\/2179"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2153"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}