{"id":2181,"date":"2021-09-28T16:52:23","date_gmt":"2021-09-28T15:52:23","guid":{"rendered":"http:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=2181"},"modified":"2025-01-01T19:58:29","modified_gmt":"2025-01-01T18:58:29","slug":"stjernehimlen-i-november-2021","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=2181","title":{"rendered":"Stjernehimlen i november 2021"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i november 2021<\/span><\/strong><\/p>\n

November er if\u00f8lge kalenderen \u00e5rets sidste efter\u00e5rsm\u00e5ned. Det kan da ogs\u00e5 tydeligt ses, at de tre vinterm\u00e5neder st\u00e5r for d\u00f8ren, for efter at have stillet urene om fra sommertid til normaltid<\/a><\/strong> den sidste s\u00f8ndag i oktober, kan vi konstatere, at nattem\u00f8rket allerede s\u00e6nker sig sidst p\u00e5 eftermiddagen. Den l. november g\u00e5r Solen ned kl. 16:40, og den st\u00e5r f\u00f8rst op igen kl. 07:26 den f\u00f8lgende morgen. Nattem\u00f8rket varer derfor mange timer, s\u00e5 der er god tid til at l\u00e6re stjernehimlen at kende<\/a><\/strong>. Om aftenen st\u00e5r sommerens stjernebilleder fortsat h\u00f8jt p\u00e5 himlen, i l\u00f8bet af natten kommer vinterstjernebillederne op over horisonten, og inden daggry begynder for\u00e5rets stjernebilleder s\u00e5 sm\u00e5t at melde deres ankomst.<\/span><\/p>\n

En foruds\u00e6tning er naturligvis, at der er klart vejr, og november har notorisk ry for at v\u00e6re gr\u00e5 og trist. Digteren Henrik Nordbrandt skrev i 1986 et digt med titlen \u00c5ret har 16 m\u00e5neder:
\n\"\"
\n<\/span><\/p>\n

November optr\u00e6der fem gange. Henrik Nordbrandt f\u00f8lte sig deprimeret i november, fordi den m\u00f8rke, kolde, regn- og stormfulde m\u00e5ned aldrig synes at f\u00e5 en ende. Helt s\u00e5 galt er det dog ikke. November har kun 30 dage, og der forekommer b\u00e5de klare dage og n\u00e6tter, s\u00e5 der skal nok blive lejlighed til at rette blikket mod himlen.<\/span><\/p>\n

\"\"Himlen mod nord ved midnat midt i november. Gr\u00e6nsen for R\u00e6vens svage stjerner er markeret.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Hvis man ser mod nord ved midnat, vil man m\u00e5ske synes, at himlen ser lidt tom ud. En stor del udg\u00f8res af det store men forholdsvist svage Dragen, og langt mere tomt er der i det omr\u00e5de, hvor de endnu svagere Lossen og Giraffen ligger. Det tydeligste stjernem\u00f8nster er Karlsvognen, hvis syv stjerner st\u00e5r mod NN\u00d8 med vognstangen pegende ned mod horisonten. Karlsvognen er som bekendt en del af Store Bj\u00f8rn, og vognstangen er i virkeligheden bj\u00f8rnens hale. Store Bj\u00f8rns mindre navnef\u00e6lle, Lille Bj\u00f8rn, st\u00e5r mod nord, og p\u00e5 denne tid af natten og \u00e5ret synes den at h\u00e6nge i halespidsen med hovedet ned mod horisonten. Selve halespidsen flytter sig ikke i l\u00f8bet af natten, idet den udg\u00f8res af Nordstjernen, som altid st\u00e5r pr\u00e6cist mod nord p\u00e5 det samme sted af himlen.<\/span><\/p>\n

Mod \u00f8st er L\u00f8ven p\u00e5 vej op over horisonten, medens Sommertrekantens nederste stjerne, Altair i \u00d8rnen, til geng\u00e6ld er forsvundet under horisonten mod vest. De sm\u00e5 stjerne-billeder, som findes i omr\u00e5det omkring Sommertrekanten, er ligeledes enten g\u00e5et ned eller er p\u00e5 vej ned. Det st\u00f8rste af dem, R\u00e6ven, er dog fortsat over horisonten, men dets stjerner er alle meget svage, og ingen af dem kan ses s\u00e5 lavt p\u00e5 himlen.<\/span><\/p>\n

\"\"Himlen mod syd ved midnat midt i november. Bem\u00e6rk Vintertrekanten og Vintersekskanten.<\/span><\/strong><\/h5>\n

N\u00e5r man vender sig 180\u00b0 og i stedet kigger i sydlig retning, befinder vinterstjernebilledet Tyren med den r\u00f8de k\u00e6mpe Aldebaran og de to stjernehobe Plejaderne og Hyaderne sig h\u00f8jt p\u00e5 himlen mod syd\u00f8st. Andre bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige stjernebilleder p\u00e5 denne del af himlen er Perseus lodret over hovedet samt Kusken ovenover Tyren og til venstre for Perseus. Is\u00e6r l\u00e6gger man m\u00e6rke til himlens sjetteklareste stjerne Capella og tre svagere, som danner en trekant lige under Capella. I mytologien repr\u00e6senterer Capella en ged, medens de tre stjerner er gedens kid. Inden der i 1930 blev enighed om en n\u00f8jagtig afgr\u00e6nsning af stjernebillederne, var en stjerne delt mellem Kusken og Tyren. Den vises p\u00e5 gamle stjernekort som b\u00e5de Kuskens h\u00f8jre fod og spidsen af Tyrens venstre horn. Da Johann Bayer i 1603 som den f\u00f8rste benyttede latinske bogstaver til at identificere stjernerne indenfor hvert enkelt stjernebillede, fik den p\u00e5g\u00e6ldende stjerne to ben\u00e6vnelser: \u03b2 Tauri og \u03b3 Aurigae. I dag katalogiserer den udelukkende som tilh\u00f8rende Tyren.<\/span><\/p>\n

Til venstre for Kusken ses de to klare stjerner, Castor og Pollux i Tvillingerne. Andromeda og Pegasus (som i lighed med Tyren og Kusken er f\u00e6lles om en stjerne) st\u00e5r h\u00f8jt p\u00e5 himlen mod vest, og umiddelbart herunder ses de mindre stjernebilleder Trekanten og V\u00e6dderen samt Fiskene med sine fortrinsvist svage stjerner. Helt nede ved sydvesthorisonten sv\u00f8mmer s\u00f8uhyret fra sagnet om Andromeda. P\u00e5 dansk har det dog et mere fredeligt navn, nemlig Hvalen.<\/span><\/p>\n

Orion er kommet helt fri af horisonten, og det samme er himlens klareste stjerne, Sirius. Sammen med den r\u00f8de Betelgeuze i Orion og Procyon i Lille Hund danner Sirius en n\u00e6sten ligesidet trekant, som g\u00e5r under navnet Vintertrekanten. Geometrilektionen kan udvides yderligere, idet Castor\/Pollux, Capella, Aldebaran, Rigel, Sirius og Procyon tilsammen danner en meget stor sekskant, Vintersekskanten.<\/span><\/p>\n

I overensstemmelse med indledningen, som fortalte, at for\u00e5rets stjernebilleder s\u00e5 sm\u00e5t begynder at melde deres ankomst allerede i november, bliver Jomfruens klareste stjerne Spica synlig umiddelbart f\u00f8r solopgang. Udover at v\u00e6re Jomfruens klareste stjerne er Spica samtidig himlens 16. klareste. Den kan nemt findes ved at f\u00f8lge kurven p\u00e5 Karlsvognens vognstang (Store Bj\u00f8rns hale) ned til Arcturus og forts\u00e6tte et lige s\u00e5 stort stykke som afstanden mellem vognstangen og Arcturus.<\/span><\/p>\n

\"\"Morgenhimlen midt i november kl. 06.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Som n\u00e6vnt i omtalerne af stjernehimlen gennem de seneste m\u00e5neder har Venus ikke gjort s\u00e6rlig megen v\u00e6sen af sig p\u00e5 aftenhimlen p\u00e5 trods af dens store lysstyrke. Venus befinder sig i \u00f8jeblikket i de stjernebilleder, som ligger lavt p\u00e5 Ekliptika, og desuden befinder den sig under Ekliptika, hvilket alt i alt betyder, at den st\u00e5r meget lavt over horisonten efter solnedgang. Den 1. november bev\u00e6ger Venus sig fra Skorpionen ind i Skytten, og i l\u00f8bet af november forbedres forholdene en smule, idet den f\u00e5r en h\u00f8jere deklination og derfor kommer mere fri af horisonten. Endnu bedre bliver det i begyndelsen og midten af december, hvor banesl\u00f8jfen i forbindelse med nedre konjunktion f\u00f8rer Venus op over Ekliptika. Mere herom i n\u00e6ste m\u00e5ned.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus\u2019 bane gennem Skytten i november og december 2021.<\/span><\/strong><\/h5>\n

En god mulighed for at finde Venus kommer den 8. november, hvor det tynde segl p\u00e5 den tiltagende m\u00e5ne st\u00e5r 6\u00b0 til venstre for planeten.<\/span><\/p>\n

\"\"Aftenhimlen den 8. november kl. 17:30. L\u00e6g is\u00e6r m\u00e6rke til jordskinnet p\u00e5 M\u00e5nen.<\/span><\/strong><\/h5>\n

I l\u00f8bet af november kan man gennem et teleskop se, hvordan Venus\u2019 fase svinder fra 48% belyst til 30%, og samtidig vokser dens udstr\u00e6kning fra 26\u201d til 39\u201d.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus\u2019 udseende den 1. og 30. november.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Denne hurtige transformation skyldes, at Jorden og Venus i deres respektive baner omkring Solen n\u00e6rmer sig hinanden, og samtidig bliver vinklen mellem Jorden, Solen og Venus mindre. Venus havde sin st\u00f8rste elongation p\u00e5 47\u00b0 den 29. oktober. Den 1. november er den stort set den samme, medens den kun er 41\u00b0 den 30. november. Vi ser derfor mere og mere af den ubelyste side af Venus og mindre og mindre af den belyste. Lige s\u00e5 tydeligt er det, at Venus\u2019 udstr\u00e6kning bliver st\u00f8rre pga. den mindre afstand mellem planeterne. 1. november er afstanden 100 millioner kilometer, og den 30. november der den kun 65 millioner kilometer.<\/span><\/p>\n

\"\"Solsystemet set \u201dovenfra\u201d med Jordens og Venus\u2019 indbyrdes stilling den 1. og den 30. november.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Som det fremg\u00e5r af ovenst\u00e5ende skitse af det indre solsystem, befinder Mars sig p\u00e5 den modsatte side af Solen. Den kan derfor ikke ses, og med sin svage lysstyrke p\u00e5 mag. 1,6 bliver den f\u00f8rst synlig p\u00e5 morgenhimlen i begyndelsen af det nye \u00e5r.<\/span><\/p>\n

P\u00e5 billedet af aftenhimlen den 8. november er der foruden M\u00e5nen og Venus yderligere et par synlige himmellegemer. Det er Jupiter og Saturn, som begge befinder sig i Stenbukken. Efter har have passeret Venus bev\u00e6ger M\u00e5nen sig videre og st\u00e5r 5\u00b0 under Saturn den 10. november og ligeledes 5\u00b0 under Jupiter den 11.<\/span><\/p>\n

Saturn har overst\u00e5et sin oppositionssl\u00f8jfe og bev\u00e6ger sig langsomt mod \u00f8st blandt stjernerne i den vestlige del af Stenbukken. I begyndelsen af m\u00e5neden st\u00e5r Saturn mod syd kl. 18 og g\u00e5r ned 4 timer senere. Sidst p\u00e5 m\u00e5neden passerer den meridianen allerede kl. 16:30 og g\u00e5r ned kl. 20:30, og i l\u00f8bet af m\u00e5neden falder lysstyrken um\u00e6rkbart fra mag. 0,5 til mag. 0,6. Under kulminationen st\u00e5r Saturn 15\u00b0 over horisonten, og da denne h\u00f8jde hurtigt bliver mindre, g\u00e6lder det om at v\u00e6re s\u00e5 tidligt ude som muligt med sit teleskop for at kunne nyde synet af det unikke ringsystem p\u00e5 38\u201d, som omkranser selve planetskiven p\u00e5 17\u201d og h\u00e6lder 19\u00b0 i forhold til synsretningen fra Jorden. Saturns st\u00f8rste m\u00e5ne, Titan, har en lysstyrke p\u00e5 mag. 8,7 og kan forholdsvis nemt ses, medens det volder lidt st\u00f8rre problemer med den lille h\u00e5ndfuld \u00f8vrige m\u00e5ner<\/a><\/strong>, som normalt kan ses gennem et mindre teleskop.<\/span><\/p>\n

Jupiter st\u00e5r lidt mere end 15\u00b0 l\u00e6ngere mod \u00f8st og passerer derfor meridianen en times tid senere end Saturn, og g\u00e5r ligeledes ned omkring en time senere Saturn. Som det blev n\u00e6vnt under omtalen af stjernehimlen i september<\/a><\/strong>, passerede Jupiter i sin retrograde bev\u00e6gelse i den p\u00e5g\u00e6ldende m\u00e5ned 8\u2019 syd for 45 Cap. I november er den retrograde bev\u00e6gelse overst\u00e5et, s\u00e5 Jupiter bev\u00e6ger sig igen progradt og passerer midt i november 45 Cap \u2013 denne gang s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5, at stjernen n\u00e6sten kan forveksles med en af Jupiters m\u00e5ner.<\/span><\/p>\n

\"\"Jupiters bane i november 2021.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Jupiter den 14. november et par timer efter passagen af meridianen. Den inderste m\u00e5ne Io kan ikke ses p\u00e5 denne skitse fordi den befinder sig foran Jupiter \u2013 en s\u00e5kaldt transit. Til geng\u00e6ld kan dens skygge ses midt p\u00e5 Jupiters skive.<\/span><\/strong><\/h5>\n

B\u00e5de aftenen f\u00f8r og efter indtager m\u00e5nerne en helt anden konfiguration, idet de – is\u00e6r for de to inderstes vedkommende – bev\u00e6ger sig s\u00e5 hurtigt, at det kan konstateres i l\u00f8bet af kort tid. Den 13. st\u00e5r 45 Cap til venstre for og p\u00e5 linje med m\u00e5nerne, s\u00e5 her er muligheden for forveksling faktisk st\u00f8rre, men hvis man i forvejen har kontrolleret m\u00e5nernes stilling med dette lille program<\/a><\/strong>, kan b\u00e5de de og stjernen hurtigt identificeres. Det samme program viser ogs\u00e5, hvorn\u00e5r m\u00e5nerne passerer ind foran eller bag Jupiter, hvorn\u00e5r de bliver form\u00f8rket af dens skygge, hvorn\u00e5r de dukker frem fra skyggen igen, og hvorn\u00e5r de selv kaster skygge p\u00e5 Jupiter. Den relativt korte tid man har til r\u00e5dighed fra tusm\u00f8rket og indtil Jupiter st\u00e5r s\u00e5 lavt, at Jordens atmosf\u00e6re f\u00e5r for stor p\u00e5virkning, betyder naturligvis, at man g\u00e5r glip af mange af disse begivenheder.<\/span><\/p>\n

Samme tidsn\u00f8d er ikke et problem, hvis man vil se Uranus. Den kommer nemlig i opposition den 4. november og er oppe hele natten. Problemet er, at Uranus har en lysstyrke p\u00e5 mag. 5,7 og derfor kun lige netop kan skimtes med det blotte \u00f8je. Uranus bev\u00e6ger sig langsomt i forhold til baggrundsstjernerne og befinder sig s\u00e5ledes i samme omr\u00e5de af V\u00e6dderen, som den gjorde i oktober. Et overordnet og et mere detaljeret s\u00f8gekort kan findes under omtalen af stjernehimlen i oktober<\/a><\/strong>. Det detaljerede kort har en h\u00e5ndfuld stjerner med samme lysstyrke som Uranus. Planeten bev\u00e6ger sig retrogradt, og i l\u00f8bet af november bev\u00e6ger den sig godt 1\u00b0 l\u00e6ngere mod vest og kan identificeres som en sjette stjerne af samme lysstyrke som de nummererede stjerner. En prismekikkert med et synsfelt p\u00e5 omkring 7\u00b0 vil v\u00e6re en meget stor hj\u00e6lp, idet det detaljerede kort netop d\u00e6kker over et s\u00e5dant omr\u00e5de.<\/span><\/p>\n

\"\"9 \u00d7 63 prismekikkert med et synsfelt p\u00e5 7,2\u00b0.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Neptun er med en lysstyrke p\u00e5 mag. 7,7 endnu svagere end Uranus, s\u00e5 i dette tilf\u00e6lde er det absolut n\u00f8dvendigt som minimum at anvende en prismekikkert. Neptun befinder sig i Vandmandens \u00f8stligste del og var i opposition den 14. september. I begyndelsen af november st\u00e5r omr\u00e5det med Neptun mod syd kl. 21 og g\u00e5r ned kl. 02:45, og sidst p\u00e5 m\u00e5neden er det i begge tilf\u00e6lde to timer tidligere. Neptun bev\u00e6ger sig fortsat retrogradt, men bev\u00e6gelsen er n\u00e6sten g\u00e5et i st\u00e5, fordi den prograde bev\u00e6gelse genoptages den 1. december. Neptun befinder sig godt 3\u00b0 \u00f8st for Phi Aqr p\u00e5 mag. 4,2.<\/span><\/p>\n

\"\"Vandmanden med omgivne stjernebilleder. Phi\u2019s position i Vandmanden er angivet.<\/span><\/strong><\/h5>\n

\"\"S\u00f8gekort med et synsfelt p\u00e5 7\u00b0. Den klarese stjerne i omr\u00e5det er Phi (\u03c6) p\u00e5 mag. 4,2. Numrene henviser til lysstyrken p\u00e5 stjernerne. Neptuns retrograde banebev\u00e6gelse g\u00e5r mod h\u00f8jre med angivelse af positionen den 1. og den 30. november.<\/span><\/strong><\/p>\n

Kendskabet til Solsystemets planeter er efterh\u00e5nden ret god, is\u00e6r fordi rumsonder har aflagt dem alle et bes\u00f8g af l\u00e6ngere eller kortere varighed. For to af dem drejer det sig kun om et enkelt kortvarigt bes\u00f8g, da rumsonden Voyager 2<\/a><\/strong> fl\u00f8j forbi Uranus i 1986 og Neptun i 1989. Forbiflyvningerne varede kun f\u00e5 timer, s\u00e5 der er fortsat mange ubesvarede sp\u00f8rgsm\u00e5l.<\/span><\/p>\n

Uranus blev opdaget ved en tilf\u00e6ldighed af William Herschel i 1781. Det eneste han kunne se, var en svag stjerne, der langsomt bev\u00e6gede sig blandt de \u00f8vrige stjerner p\u00e5 himlen, s\u00e5 han troede, at han havde fundet en ny komet. Efter flere m\u00e5neder lykkedes det at bestemme banen, som viste sig at v\u00e6re cirkul\u00e6r. Den lille lysprik var i virkeligheden en hidtil ukendt planet langt uden for Saturns bane.<\/span><\/p>\n

I de f\u00f8lgende \u00e5r fulgte astronomerne Uranus n\u00f8je, hvorved man opdagede, at den afveg fra den bane, som var bestemt ved hj\u00e6lp af Newtons tyngdelov. Uafh\u00e6ngigt af hinanden kom to matematikere p\u00e5 den ide, at afvigelsen skyldtes, at Uranus blev p\u00e5virket af tyngdekraften fra en ukendt planet endnu l\u00e6ngere ude i Solsystemet.<\/span><\/p>\n

I begyndensen af 1840\u2019erne beregnede de uafh\u00e6ngigt af hinanden, hvor man skulle lede efter den eventuelle planet for at kunne forklare afvigelserne i Uranus’ bane. Den nye planet blev fundet i september 1846, og dermed var Solsystemet blevet tre gange st\u00f8rre end dengang, den yderste kendte planet var Saturn.<\/span><\/p>\n

Det er meget vanskeligt at observere planeter s\u00e5 langt ude i Solsystemet, og selv da Voyager 2 sendte sine n\u00e6rbilleder tilbage af Uranus, blev det lidt af en skuffelse. Det eneste der kunne ses, var det \u00f8verste af Uranus\u2019 atmosf\u00e6re, og meget bedre blev det ikke med Neptun. Ganske vist var farven mere markant end hos Uranus, og der var ogs\u00e5 nogle enkelte skyer og endda en m\u00f8rk plet men derudover ingen s\u00e6rlige detaljer.<\/span><\/p>\n

\"\"Uranus og Neptun fotograferet i henholdsvis 1986 og 1989 af Voyager 2.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Den f\u00f8rst fundne asteroide, 1 Ceres, er s\u00e5 stor i forhold til de \u00f8vrige asteroider, at den i dag er klassificeret som dv\u00e6rgplanet sammen med Pluto, Eris, Makemake og Haumea, som alle befinder sig i Kuiperb\u00e6ltet og derfor er meget lyssvage.<\/span><\/p>\n

\"\"Dv\u00e6rgplaneter. For Eris, Makemake og Haumea g\u00e6lder, at det drejer sig om tegninger, idet de er s\u00e5 sm\u00e5, at de ikke kan fotograferet i detaljer fra Jorden.\u00a0<\/span><\/strong><\/h5>\n

I mods\u00e6tning hertil kredser Ceres omkring Solen i asteroideb\u00e6ltet mellem Mars og Jupiter, hvilket g\u00f8r den lige s\u00e5 \u201dnem\u201d at finde som Neptun, idet dens lysstyrke her i november er mag. 7,7. 1 Ceres kommer i opposition den 27. november, og med f\u00e5 hj\u00e6lpemidler kan enhver selv finde dette lille himmellegeme, som blev opdaget den 1. januar 1801 af den italienske astronom Giuseppe Piazzi. Piazzi var i f\u00e6rd med at revidere et stjernekatalog, da han i stjernebilledet Tyren opdagede et svagt objekt af 8. st\u00f8rrelse midtvejs mellem Plejaderne og Hyaderne, og som han i f\u00f8rste omgang antog for en halel\u00f8s komet. P\u00e5 grundlag af Piazzi’s f\u00e5 positionsbestemmelser var den tyske matematiker Karl Friederick Gauss i stand til at beregne en bane, og det viste sig, at det fundne objekt ikke var en komet men derimod en hidtil ukendt planet. 1 Ceres bruger 4,6 \u00e5r til en omkredsning af Solen, s\u00e5 den har v\u00e6ret rundt mange gange siden opdagelsen. I \u00e5r skal den tilf\u00e6ldigvis findes i Tyren ikke langt fra det sted, hvor Piazzi fandt den for 220 \u00e5r siden.<\/span><\/p>\n

Der mangler ikke referencestjerne til ops\u00f8gning af 1 Ceres, for i l\u00f8bet af november bev\u00e6ger den sig gennem stjernehoben Hyaderne, som ligger omkring Tyrens klareste stjerne, den r\u00f8de k\u00e6mpe Aldebaran. Der er mange stjerner i Hyaderne; adskillige af dem er s\u00e5 klare, at de har f\u00e5et tildelt gr\u00e6ske bogstaver. Med en prismekikkert bliver endnu flere synlige, s\u00e5 det kan v\u00e6re vanskeligt at identificere 1 Ceres ved f\u00f8rste blik. Gentagne observationer med en eller et par dages mellemrum vil afsl\u00f8re hvilket af objekterne, der har bev\u00e6get sig siden sidst. Lav evt. en skitse af det omr\u00e5de, hvor 1 Ceres if\u00f8lge kortet befinder sig den dato, hvor observationen foretages. Se endvidere p\u00e5 Heavens-above<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

\"\"1 Ceres\u2019 bane gennem Hyaderne i l\u00f8bet af november.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Den \u00e5rligt tilbagevendende meteorsv\u00e6rm Leoniderne har maksimum den 17. november. Det er meget t\u00e6t p\u00e5 fuldm\u00e5ne, hvilket f\u00e5r stor indflydelse p\u00e5, hvor mange meteorer man m\u00e5 forvente at kunne se. ZHR<\/a><\/strong> s\u00e6ttes i normale \u00e5r til 10-15. I \u00e5r bliver der s\u00e5ledes noget f\u00e6rre end dette antal.<\/span><\/p>\n

\"\"Leonidernes radiant ligger midt \u2019Seglet\u2019, den karakteristiske figur i form af et omvendt sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn, som udg\u00f8r L\u00f8vens hoved og manke. L\u00f8ven st\u00e5r op lige efter midnat, s\u00e5 uanset om det er et \u00e5r med m\u00e5neskin eller ej, er observationsforholdene bedst i de tidlige morgentimer.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Leoniderne har tidligere v\u00e6ret meget aktiv, is\u00e6r hvert 33. \u00e5r, som er den tid, ophavskome-ten 55P\/Temple-Tuttle bruger til en omkredsning af Solen. Leoniderne havde store udbrud i 1799, 1833 og 1966. Det var den store meteorstorm i 1833 med mange tusinde meteorer i timen, som fik astronomerne til at interessere sig for meteorsv\u00e6rme og deres ophavskometer. Seneste nogenlunde store aktivitet var i \u00e5rene mellem 1998 og 2002, hvor der i sidstn\u00e6vnte \u00e5r blev observeret op i n\u00e6rheden af 500 meteorer i timen. Siden da er aktiviteten faldet, og computermodeller viser, at Jupiters tyngdep\u00e5virkning f\u00e5r den t\u00e6tteste del af Leonidestr\u00f8mmen til at passere forbi Jordens bane indtil i hvert fald 2098.<\/span><\/p>\n

En af de bedst kendte kometer er en, som blev opdaget af to russiske astronomer i 1969 og derfor b\u00e6rer det mundrette navn 67P\/Churyumov-Garasimenko. 67P kredser om Solen i l\u00f8bet af 6,45 \u00e5r og var sidst i perihel i august 2015. Den kommer i perihel igen den 3. november i \u00e5r i en afstand fra Solen p\u00e5 181 millioner kilometer. Perihel ligger s\u00e5ledes mellem Jordens og Mars\u2019 baner, og n\u00e5r den passerer t\u00e6ttest p\u00e5 Jorden den 12. november, bliver det i en afstand p\u00e5 61 millioner kilometer, hvilket vil v\u00e6re det n\u00e6rmeste den kommer i n\u00e6ste 193 \u00e5r. Det forventes, at lysstyrken vil toppe et sted mellem mag. 8 og 9.<\/span><\/p>\n

67P\/Churyumov-Garasimenko er s\u00e5ledes ikke kendt p\u00e5 grund af dens st\u00f8rrelse, lysstyrke eller t\u00e6tte passage af Jorden, men fordi den var m\u00e5let for ESA’s Rosetta-mission<\/a><\/strong>, der begyndte med opsendelsen af rumsonden den 2. marts 2004. Efter en lang omvej med flere forbiflyvninger af b\u00e5de Jorden og Mars, n\u00e5ede Rosetta frem til kometen i august 2014. Den 12. november samme \u00e5r blev et lille landingsmodul kaldet Philae landsat p\u00e5 kometens overflade. Det var den f\u00f8rste kontrollerede landing med et rumfart\u00f8j p\u00e5 en komet. Rosetta optog en lang r\u00e6kke billeder af 67P\/Tjurjumov-Gerasimenko, medens den kredsede om kometen, og efter endt mission fortsatte Rosetta sammen med kometen videre ud i Solsystemet. Billederne viser, at 67P\/Tjurjumov-Gerasimenko har en dobbeltstruktur, og det menes, at den bin\u00e6re komet i virkeligheden er to forbundne kometkerner med en samlet st\u00f8rrelse p\u00e5 4 km \u00d7 3,5 km \u00d7 3,5 km.<\/span><\/p>\n

\"\"67P\/Tjurjumov-Gerasimenko fotograferet af Rosetta.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Senere analyser af nogle af billederne afsl\u00f8rede i 2019 en lille lysplet som tilsyneladende kredsede om kometen i september 2015. Den lille lysplet kunne genfindes p\u00e5 andre billeder, og n\u00e6rstudier viser, at det er et lille brudstykke, som har l\u00f8srevet sig fra kometen og kredser omkring den som en lille m\u00e5ne.<\/span><\/p>\n

\"\"67P\/Tjurjumov-Gerasimenko og dens m\u00e5ne.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Med kometens beskedne lysstyrke kr\u00e6ver det en god prismekikkert eller et teleskop for at kunne f\u00e5 det bedste glimt af komet 67P\/Tjurjumov-Gerasimenko indtil 2214. Men hvem ved. M\u00e5ske har et driftigt entrepren\u00f8rfirma etableret minedrift deroppe til den tid. Kortet herunder viser banen i november. Et aktuelt dagligt opdateret kort kan findes p\u00e5 Heavens-above<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

\"\"67P\/Tjurjumov-Gerasimenkos bane gennem Tvillingerne og Krebsen i november 2021.<\/span><\/strong><\/h5>\n

\"\"
\nM\u00e5nens aktuelle fase: https:\/\/svs.gsfc.nasa.gov\/4874<\/a><\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i november 2021 November er if\u00f8lge kalenderen \u00e5rets sidste efter\u00e5rsm\u00e5ned. Det kan da ogs\u00e5 tydeligt ses, at de tre vinterm\u00e5neder st\u00e5r for d\u00f8ren, for efter at have stillet urene om fra sommertid til normaltid den sidste s\u00f8ndag i oktober, … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":2111,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-2181","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2181","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2181"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2181\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2204,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2181\/revisions\/2204"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2181"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}