{"id":2206,"date":"2021-10-28T08:59:03","date_gmt":"2021-10-28T07:59:03","guid":{"rendered":"http:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=2206"},"modified":"2025-01-01T19:59:03","modified_gmt":"2025-01-01T18:59:03","slug":"stjernehimlen-i-december-2021","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=2206","title":{"rendered":"Stjernehimlen i december 2021"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i december 2021<\/span><\/strong><\/p>\n

Selv om december regnes for den f\u00f8rste vinterm\u00e5ned, vil mange af sommerens stjerne-billeder fortsat st\u00e5 p\u00e5 himlen umiddelbart efter solnedgang. Is\u00e6r vil man l\u00e6gge m\u00e6rke til Svanen, hvis klareste stjerne, Deneb, udg\u00f8r det ene hj\u00f8rne af Sommertrekanten. Omkring juletid st\u00e5r Svanen som et stort kors p\u00e5 vesthimlen efter m\u00f8rkets frembrud, og netop denne placering og de seks klareste stjerners indbyrdes position har givet anledning til det alternative navn Nordkorset<\/a><\/strong>.<\/span><\/p>\n

\"\"Svanen p\u00e5 aftenhimlen omkring juletid.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Dagene er korte i december. Den 1. viser Solen sig f\u00f8rst kl. 08:22, og den g\u00e5r ned igen kl. 15:53. Det giver en dagsl\u00e6ngde p\u00e5 7 timer og 31 minutter, og den 31. er de tilsvarende tider henholdsvis kl. 08:46 og kl. 15:57, hvilket vil sige 7 timer og 11 minutters dagslys, s\u00e5 selv n\u00e5r tusm\u00f8rket<\/a><\/strong> tr\u00e6kkes fra, bliver det til mange m\u00f8rke timer. Ind imellem har vi passeret \u00e5rets korteste dag, som i 2021 falder den 21. december. Helt pr\u00e6cis n\u00e5r Solen sin sydligste position p\u00e5 Ekliptika kl. 16:59. P\u00e5 dette tidspunkt er det en times tid siden, den gik ned, idet solnedgang denne dag er kl. 15:49. N\u00e5r Solen kulminerer, dvs. st\u00e5r h\u00f8jest p\u00e5 himlen mod syd kl. 12:17, befinder den sig kun godt 11\u00b0 over horisonten. Skyggerne er derfor ekstra lange selv ved middagstid. I mods\u00e6tning hertil kulminerer Solen i en h\u00f8jde af 58\u00b0 ved midsommer. Bem\u00e6rk at de n\u00e6vnte tidspunkter for solop- og nedgang g\u00e6lder for Odense. Andre steder i Danmark vil der forekomme en mindre afvigelse pga. en anden geografisk placering.<\/span><\/p>\n

\"\"Solen den 21. december 2021 kl. 16:59.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Der bliver s\u00e5ledes masser af tid til at rette blikket mod vinterhimlen, og man kan allerede begynde kort tid efter solnedgang, hvor tre af Solsystemets planeter st\u00e5r p\u00e5 r\u00e6kke.<\/span><\/p>\n

\"\"Aftenhimlen den 1. december en time efter solnedgang.<\/span><\/strong><\/h5>\n

De tre planeter er fra venstre Jupiter, Saturn og Venus. P\u00e5 denne tid af aftenen er himlen ikke blevet helt m\u00f8rk, og solnedgangssk\u00e6ret ses tydeligt i sydvestlig retning. Himlen er dog m\u00f8rk nok til at de klareste stjerner kan ses. Is\u00e6r bem\u00e6rkes Sommertrekanten, som best\u00e5r af Vega i Lyren, Altair i \u00d8rnen og f\u00f8rn\u00e6vnte Deneb i Svanen. Lavt over horisonten mod nordvest er Arcturus i Bootes ved at g\u00e5 ned, og mod nord\u00f8st er Capella ved at komme h\u00f8jere op p\u00e5 himlen. Udover Sommertrekantens tre stjernebilleder er de syv stjerner i Karlsvognen ogs\u00e5 forholdsvis nemme at se, ligesom ogs\u00e5 de fem stjerner i Cassiopeias W er s\u00e5 klare, at dette stjernebillede h\u00f8rer til blandt de f\u00f8rste, som bliver synlig, n\u00e5r tusm\u00f8rket er ved at v\u00e6re overst\u00e5et.<\/span><\/p>\n

Senere p\u00e5 aftenen og natten er de tre planeter g\u00e5et ned, og Sommertrekantens sydligste stjerne, Altair, er ligeledes g\u00e5et ned. Deneb og Vega kan fortsat ses, idet de begge er cirkumpolare fra danske breddegrader og derfor aldrig kommer under horisonten.<\/span><\/p>\n

\"\"Himlen mod nord ved midnat midt i december.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Karlsvognen har efterh\u00e5nden bev\u00e6get sig s\u00e5 h\u00f8jt op p\u00e5 himlen mod nord\u00f8st p\u00e5 denne tid af natten, at de svagere stjerner i Store Bj\u00f8rns ben og hoved bliver synlige. P\u00e5 ovenst\u00e5ende kort er der trukket forbindelseslinjer for at fremh\u00e6ve Store Bj\u00f8rns kontur. P\u00e5 mange stjernekort ser man ofte kun forbindelseslinjer mellem de syv klare stjerner i Karlsvognen, og lige s\u00e5 ofte er forbindelseslinjerne mellem stjernerne i b\u00e5de Store Bj\u00f8rn og himlens \u00f8vrige stjernebilleder forskellig fra kort til kort. Selve konturerne er temmelig flydende, medens astronomerne har fastsat langt mere pr\u00e6cise gr\u00e6nser mellem stjernebillederne.<\/span><\/p>\n

P\u00e5 sin f\u00f8rste generalforsamling i 1922 vedtog IAU en liste over 88 stjernebilleder, som d\u00e6kker hele himlen. P\u00e5 vegne af IAU udarbejdede en belgisk astronom, Eug\u00e8ne Delporte, derefter en endelig liste over gr\u00e6nserne for de 88 stjernebilleder. Delportes arbejde blev godkendt af IAU p\u00e5 et m\u00f8de i 1928 og offentliggjort i 1930 i en bog med titlen D\u00e9limitation Scientifique des Constellations (Videnskabelig afgr\u00e6nsning af stjernebillederne). Denne afgr\u00e6nsning har astronomerne i hele verden fulgt lige siden, og stjernebillederne betragtes ikke l\u00e6ngere som figurer, men som pr\u00e6cist definerede omr\u00e5der af himlen. I denne viden-skabelige skildring g\u00e5r gr\u00e6nserne i zigzag langs rektascension- og deklinationslinjerne for at sikre, at alle stjerner holder sig inden for de stjernebilleder, de allerede var tildelt.<\/span><\/p>\n

\"\"Store Bj\u00f8rns gr\u00e6nse p\u00e5 Delportes stjerneatlas.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Himlens anden bj\u00f8rn, Lille Bj\u00f8rn, har naturligvis ogs\u00e5 sin veldefinerede gr\u00e6nse, og derudover har den trods sin lidenhed en s\u00e6rlig vigtig betydning, idet dens hale udg\u00f8res af Nordstjernen, som st\u00e5r s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 himlens nordpol, at den altid st\u00e5r i samme retning og h\u00f8jde over horisonten.<\/span><\/p>\n

Omr\u00e5det mellem Nordstjernen og Capella ser temmelig tomt ud. Det udg\u00f8res af stjerne-billedet Giraffen, som ikke er s\u00e6rlig kendt, idet dets stjerner alle er meget svage. I Giraffen kan man imidlertid finde en meget interessant r\u00e6kke stjerner, som g\u00e5r under navnet Kembles Cascade. Stjernerne i Kembles Cascade har bortset fra beliggenheden ikke noget med hinanden at g\u00f8re men ligger tilf\u00e6ldigvis blot i samme retning. Navnet stammer fra en amerikansk franciskanermunk, Lucian Kemble, som indtil sin d\u00f8d i 1999 brugte megen af sin fritid til at studere stjernehimlen gennem en lille prismekikkert og et lille teleskop.<\/span><\/p>\n

Stjernerne i Kembles Casacade var naturligvis kendte i forvejen, men havde ikke f\u00e5et et egentligt navn p\u00e5 stjernekortene, f\u00f8r Kemble gjorde opm\u00e6rksom p\u00e5 dem.<\/span><\/p>\n

For at finde Kembles Cascade skal prismekikkerten rettet mod et punkt cirka midtvejs mellem Nordstjernen og Capella. Her finder man to stjerner af 4. st\u00f8rrelse, \u03b1 og \u03b2 Camelopardalis. Lige ved siden af \u03b2 befinder der sig en dobbeltstjerne med en adskillelse p\u00e5 3′. Disse to stjerner kaldes 11 og 12 Camelopardalis. Omkring 6\u00b0 vest for \u03b1 og \u03b2 dvs. ca. \u00e9t kikkertsynsfelt, findes Kembles Cascade som 14 svage stjerner mellem 7. og 9. st\u00f8rrelsesklasse, der ligger i en lang r\u00e6kke. Midt i r\u00e6kken ses en enkelt klarere stjerne af 5. st\u00f8rrelse. Kembles Cascade fylder ca. 2\u00bd\u00b0, og under gode observationsforhold er det muligt at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 en \u00e5ben stjernehob, NGC 1502, i den sydlige ende af r\u00e6kken. NGC 1502’s 45 stjerner har en samlet lysstyrke p\u00e5 omkring 6. st\u00f8rrelse.<\/span><\/p>\n

\"\"Giraffen mellem Nordstjernen og Capella. Kembles Cascade er markeret med et x. P\u00e5 detailkortet er det markerede synsfelt 5\u00b0, og mindste stjernest\u00f8rrelse er mag. 9\u00bd.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Himlen mod syd ved midnat midt i december.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Vinterens velkendte stjernebilleder med Orion som den bedst kendte dominerer himlen i sydlig retning. Til h\u00f8jre for Orion og h\u00f8jere p\u00e5 himlen tiltr\u00e6kker Tyren med sit r\u00f8de \u00f8je Aldebaran opm\u00e6rksomheden. Aldebaran ligger midt i den \u00e5bne stjernehob Hyaderne uden dog at tilh\u00f8re hoben. Fra Jorden ses den blot i samme retning, og i virkelighedens univers ligger Hyaderne dobbelt s\u00e5 langt v\u00e6k som Aldebaran, hvis afstand er 65 lys\u00e5r. Tyrens anden \u00e5bne stjernehob, Plejaderne, ligger endnu l\u00e6ngere v\u00e6k, nemlig omkring 450 lys\u00e5r, og som dens danske navn Syvstjernen antyder, kan man under gode observations-forhold se syv stjerner i hoben.<\/span><\/p>\n

Galilei var den f\u00f8rste astronom, som s\u00e5 p\u00e5 Plejaderne gennem teleskop, og han kunne konstatere, at der er mere end syv stjerner. Hans skitse af stjernehoben viser 36, hvilket dog langt fra er det reelle antal, idet det ansl\u00e5s, at Plejaderne i alt indeholder omkring 3000 stjerner. Det h\u00e6vdes, at nogle mennesker med s\u00e6rligt godt syn og under gode observationsforhold kan se op til 12-14 stjerner. De gamle gr\u00e6kere navngav 9 af stjernerne: Sterope, Merope, Electra, Maia, Taygete, Celano og Alcyone samt de syv s\u00f8stres for\u00e6ldre Atlas og Pleione.<\/span><\/p>\n

\"\"Galileis skitse af Plejaderne.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Mod sydsyd\u00f8st ses himlens klareste stjerne Sirius, som sammen med Betelgeuze i Orion og Procyon i Lille Hund danner Vintertrekanten. H\u00f8jere p\u00e5 himlen mod syd\u00f8st st\u00e5r de to Tvillinger Castor og Pollux, og direkte mod \u00f8st er L\u00f8ven st\u00e5et op, og de skarpsynede kan under en m\u00f8rk himmel skelne Krebsen, Ekliptikas svageste stjernebillede mellem Tvillingerne og L\u00f8ven. I den modsatte retning er Pegasusfirkanten p\u00e5 vej ned under horisonten mod vest. Lodret over hovedet ses Capella i Kusken og det tomme omr\u00e5de med Giraffen, som blev omtalt tidligere. Perseus, Andromeda, Trekanten og V\u00e6dderen st\u00e5r fortsat h\u00f8jt p\u00e5 himlen, medens Fiskene og Hvalfisken efterh\u00e5nden forsvinder ud af syne.<\/span><\/p>\n

Som f\u00f8r n\u00e6vnt dominerer vinters\u00e6sonens bedst kendte stjernebillede himlen i sydlig retning. Orion indeholder s\u00e5 mange klare stjerner og stjernet\u00e5ger, at selv et meget beskedent teleskop, eller endda blot en prismekikkert er tilstr\u00e6kkelig til at udforske dette klassiske stjernebillede.<\/span><\/p>\n

\"\"Orion.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Begynd f.eks. med Rigel. Denne bl\u00e5 k\u00e6mpe p\u00e5 mag. 0,1 er et overraskende syn i et lille instrument. Hvis man \u00f8ger forst\u00f8rrelsen, s\u00e5 den n\u00e5r gr\u00e6nsen for teleskopets form\u00e5en, vil Rigel str\u00e5le som en diamant, men dens store lysstyrke bevirker samtidig, at man formo-dentlig m\u00e5 spejde forg\u00e6ves efter Rigels lille ledsagerstjerne p\u00e5 mag. 7. Afstanden mellem de to stjerner er omkring 10″, hvilket er rigeligt til, at selv en 60 mm refraktor er i stand til at adskille dem, men da ledsageren er over 400 gange svagere end end Rigel, er lysstyrke-forskellen s\u00e5 stor, at den svageste \u201ddrukner\u201d i lyset fra hovedstjernen. Faktisk er ledsagestjernen, Rigel B, selv dobbelt og best\u00e5r af to meget t\u00e6tte og n\u00e6sten identiske komponenter p\u00e5 mag. 7,5 og mag. 7,6.<\/span><\/p>\n

Farvekontrasten mellem den bl\u00e5 Rigel i Orions fod og den r\u00f8de k\u00e6mpe Betelgeuse i j\u00e6gerens skulder er sl\u00e5ende. Hvis Rigel er en diamant, er Betelgeuse er rubin. Efter den bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige lysstyrkeformindskelse for et par \u00e5r siden, er Betelgeuse vendt tilbage til sin s\u00e6dvanlige glans, og selvom den er svagere end Rigel, blev den alligevel tildelt ben\u00e6vnelsen \u03b1 Orionis, da Johann Bayer indf\u00f8rte denne klassifikationsmetode i 1603 i sit stjerneatlas Uranometria. Blot 20′ (\u2154 af M\u00e5nens diameter) syd for Betelgeuze kan man se en dobbeltstjerne, Struve 817, hvis komponenter p\u00e5 mag. 8,7 og mag. 8,9 er adskildt af 18,6″.<\/span><\/p>\n

Betelgeuze er ikke en dobbeltstjerne, men der findes mange andre i Orion. F.eks. Mintaka, som er den vestligste af de tre stjerner i Orions B\u00e6lte. Mintaka eller \u03b4 Orionis er en bl\u00e5 k\u00e6mpe af mag 2., medens dens ledsager med en lystyrke p\u00e5 mag. 6,8 er meget svagere, men eftersom de to stjerner er adskildt af 56\u201d, er der ikke de samme problemer med at se dem begge, som det er tilf\u00e6ldet med Rigel og dens ledsager.<\/span><\/p>\n

En grad syd for den \u00f8stligste b\u00e6ltstjerne, Alnitak, ligger et flerdobbelt system, Sigma (\u03c3) Orionis. Den prim\u00e6re stjerne p\u00e5 mag 4. er ledsaget af to stjerner p\u00e5 mag. 6 med en adskillelse p\u00e5 henholdsvis 13″ og 42″. I virkeligheden er Sigma Orionis den klarste stjerne i en lille stjernehob, som er en del af den langt st\u00f8rre Orion OB assosiation. Sigma Orionis-hoben best\u00e5r af mere end 40 medlemmer, hvoraf en stor del er brune dv\u00e6rge.<\/span><\/p>\n

En anden stjernehob ligger omkring Lambda Orionis, eller Meissa, som udg\u00f8r Orions hoved. Hoben kaldes Collinder 69, og er ligesom mange af de \u00f8vrige hobe i Orion kun omkring 5 millioner \u00e5r gammel og ligger (igen ligesom mange af de \u00f8vrige) i en afstand p\u00e5 omkring 1300-1500 lys\u00e5r fra Jorden.<\/span><\/p>\n

\"\"Collinder 69.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Orions sv\u00e6rd med Oriont\u00e5gen M42 er et kapitel helt for sig selv \u2013 se stjernehimlen i december 2020<\/a><\/strong>. For at se hele Sv\u00e6rdet i samme synsfelt skal der bruges lavest mulig forst\u00f8rrelse, og for at se Oriont\u00e5gen mere detaljeret, skal forst\u00f8rrelsen \u00f8ges til 70\u00d7-100\u00d7. Med denne forst\u00f8rrelse kan man fortsat overskue t\u00e5gens udstr\u00e6kning og samtidig opl\u00f8se de fire klareste medlemmer af Trapezet.<\/span><\/p>\n

\"\"Orion p\u00e5 en m\u00f8rk aften med et v\u00e6ld af stjerner.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Som n\u00e6vnt i indledningen st\u00e5r tre af Solsystemets planeter p\u00e5 r\u00e6kke i de tidlige aftentimer. Den f\u00f8rste, som bliver synlig og samtidig den, som st\u00e5r l\u00e6ngst mod vest, er Venus. Den indre planet har sin h\u00f8jeste lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f74,9 den 4. december, og kan derfor relativt nemt ses p\u00e5 trods af den lave h\u00f8jde over horisonten i tusm\u00f8rket. Venus befinder sig i den \u00f8stlige del af Skytten og flytter sig i l\u00f8bet af m\u00e5neden ikke s\u00e6rlig meget i forhold til baggrundsstjernerne, fordi den en del af m\u00e5neden bev\u00e6ger sig retrogradt i sin banesl\u00f8jfe i forbindelse med nedre konjunktion, som finder sted i begyndelsen af januar.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus i december 2021. Bem\u00e6rk at baggrundsstjernerne ikke kan ses i tusm\u00f8rket. Den klareste stjerne p\u00e5 kortet er mag. 5.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Den 1. december har Venus en udstr\u00e6kning p\u00e5 39\u201d, og dens skive er et segl med en belys-ningsgrad p\u00e5 28%. I takt med at planeten n\u00e6rmer sig Solen, bliver den belyste del mindre og mindre og ender p\u00e5 kun 2% den 31. december. P\u00e5 dette tidspunkt er udstr\u00e6kningen vokset til 61\u201d, dvs. godt \u00e9t bueminut, men planeten st\u00e5r meget lavt og g\u00e5r ned kun tre kvarter efter Solen. Allerede i dagene umiddelbart f\u00f8r jul vil Venus v\u00e6re vanskeligt at se, men inden da vil den i den foreg\u00e5ende del af m\u00e5neden st\u00e5 som en str\u00e5lende jule- eller ledestjerne<\/a><\/strong> p\u00e5 sydvesthimlen.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus\u2019 udseende for hver dag i perioden 1.-24. december.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Fra dag til dag er der ikke den store forskel, men sammenligning mellem den 1. og 24. viser straks en markant \u00e6ndring.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"De indre planeters indbyrdes stilling den 15. december.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Som det fremg\u00e5r, befinder Merkur sig ogs\u00e5 p\u00e5 aftenhimlen. Den st\u00e5r imidlertid for t\u00e6t p\u00e5 Solen til at kunne ses, og muligheden kommer f\u00f8rst allersidst p\u00e5 m\u00e5neden, hvor Merkur \u00f8ger vinkelafstanden til Solen. De bedste observationsforhold kommer i den f\u00f8rste uge af det nye \u00e5r. Samme vanskelige observationsforhold g\u00e6lder for Mars. Den r\u00f8de planet st\u00e5r p\u00e5 morgenhimlen, og st\u00e5r op n\u00e6sten to timer f\u00f8r Solen, men da afstanden mellem den og Jorden er meget stor, fordi Mars befinder sig p\u00e5 den modsatte side af Solen, er lysstyrken blot mag. 1,6.<\/span><\/p>\n

Nogle undrer sig m\u00e5ske over, hvorfor man kan se Venus efter solnedgang i december, for p\u00e5 ovenst\u00e5ende skitse over planeternes stilling ser det ud, som om det kun er Jordens dagside, som vender mod Venus. Forklaringen ses, n\u00e5r der zoomes ind p\u00e5 det lille udsnit med Jorden og Venus. Iagttageren befinder sig i tusm\u00f8rke lige efter solnedgang, dvs. Solen er under horisonten fra iagttagelsesstedet, medens Venus fortsat kan ses lavt p\u00e5 himlen. P\u00e5 grund af den lille vinkel Jord-Sol-Venus kan man kun se en lille del af Venus\u2019 belyste side.<\/span><\/p>\n

\"\"Synsretningen fra Jorden til Venus den 15. december.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Saturn dukker f\u00f8rst op, n\u00e5r tusm\u00f8rket er ved at v\u00e6re overst\u00e5et, for med en lysstyrke p\u00e5 mag. 0,6 er ringplanten meget svagere end Venus. Vinkelafstanden mellem Venus og Saturn er 18\u00b0 den 1. december, og de to planeter er t\u00e6ttest p\u00e5 hinanden midt p\u00e5 m\u00e5neden, hvor afstanden pga. Venus\u2019 \u00f8stg\u00e5ende bev\u00e6gelse er formindsket til 14\u00b0.<\/span><\/p>\n

Saturn n\u00e6rmer sig hurtigt horisonten, s\u00e5 de bedste muligheder for at kunne se dens ringsystem er s\u00e5 tidligt p\u00e5 aftenen som muligt i m\u00e5nedens f\u00f8rste halvdel. I december har Saturns skive en udstr\u00e6kning p\u00e5 16\u201d, og ringene sp\u00e6nder over 35\u201d med en h\u00e6ldningsgrad p\u00e5 19\u00b0 i forhold til synsretningen fra Jorden.<\/span><\/p>\n

Jupiter st\u00e5r yderligere 16\u00b0 mod \u00f8st, og i dette tilf\u00e6lde er lysstyrken ikke noget problem, for Solsystemets st\u00f8rste planet lyser med mag. \u00f72,3. Den tiltagende m\u00e5ne passerer forbi de 3 planeter p\u00e5 aftenhimlen i dagene 7.-9. december, hvilket giver en anledning til at rette et teleskop mod de p\u00e5g\u00e6ldende himmellegemer for at sammenligne deres st\u00f8rrelse, n\u00e5r man benytter den samme forst\u00f8rrelse.<\/span><\/p>\n

\"\"St\u00f8rrelsessammenligning. M\u00e5nen, Jupiter, Saturn og Venus den 8. december.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Afstanden mellem Jorden og Jupiter er blevet st\u00f8rre siden oppositionen midt i august, hvilket betyder, at dens skive \u201dkun\u201d ses under en vinkel p\u00e5 37\u201d i mods\u00e6tning under oppositionen, hvor den var 49\u201d. Det er dog tilstr\u00e6kkelig stor til, at man stadig tydeligt kan se is\u00e6r de m\u00f8rke \u00e6kvatoriale b\u00e6lter, og naturligvis ogs\u00e5 de fire store m\u00e5ner<\/a><\/strong>, som konstant \u00e6ndrer deres indbyrdes position, medens de kredser om planeten. De bedste observationsforhold er tidligt p\u00e5 aftenen, n\u00e5r Jupiter st\u00e5r h\u00f8jest p\u00e5 himlen. Den 1. december g\u00e5r den ned kl. 22:06 og sidst p\u00e5 m\u00e5neden kl. 20:39.<\/span><\/p>\n

Den n\u00e6ste planet vi kan rette blikket mod er langt vanskeligere at finde, og her er det naturligvis lysstyrken, som er \u00e5rsagen. Det drejer nemlig sig om Neptun, som befinder sig s\u00e5 langt fra Solen, at den ikke kan ses med det blotte \u00f8je. Det er derfor ikke forbavsende, at denne fjerne planet f\u00f8rst blev opdaget l\u00e6nge efter teleskopets opfindelse.<\/span><\/p>\n

I virkeligheden blev Neptun opdaget samtidig<\/em> med teleskopets opfindelse; der var blot ingen, som p\u00e5 det tidspunkt vidste det. Den 28. december 1612 og igen den 27. januar 1613 observerede Galilei Jupiters m\u00e5ner gennem sit teleskop og nedskrev iagttagelserne i sin journal. Ved begge lejligheder bem\u00e6rkede han en svag baggrundsstjerne, og da han den 28. januar gentog observationen, syntes baggrundsstjernen at have flyttet sig i forhold til natten f\u00f8r. Galilei antog dette for en observationsfejl og forfulgte ikke sagen yderligere. Det han s\u00e5, var i virkeligheden Neptun, som han gennem sit ufuldkomne optiske udstyr antog for at v\u00e6re en stjerne.<\/span><\/p>\n

\"\"Galileis observation 28. december 1612. Den punkterede linje viser Neptuns position som Stella fixa a.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Da Neptuns tilstedev\u00e6relse blev bekr\u00e6ftet i 1846, befandt den sig i Vandmandens vestlige del. I 2021 befinder den sig i Vandmandens \u00f8stlige del, men har dog i den mellemliggende tid v\u00e6ret en omgang rundt langs Ekliptika, hvilket tager 165 \u00e5r.<\/span><\/p>\n

\"\"Himlen mod syd 1. december kl. 19.<\/span><\/strong><\/h5>\n

P\u00e5 grund af den store afstand bev\u00e6ger Neptun sig meget langsomt og flytter sig kun ganske lidt i forhold til baggrundsstjernerne. Neptun har en lysstyrke p\u00e5 mag. 7,9 og kan ses i en god prismekikkert. Det kr\u00e6ver en rolig h\u00e5nd og en klar himmel, og det er en stor fordel at stabilisere kikkerten enten med et stativ eller ved at st\u00f8tte den mod en fast genstand. Gennem en almindelig kikkert ser Neptun ud som en stjerne \u2013 pr\u00e6cist som Galilei opfattede det. Gennem et teleskop med en forst\u00f8rrelse p\u00e5 100\u00d7-150\u00d7 kan man lige netop skelne den lille bl\u00e5lige skive p\u00e5 2,3\u201d.<\/span><\/p>\n

Det nemmeste er naturligvis at benytte et computerstyret teleskop og trykke p\u00e5 Go to Neptune<\/em>. Hvis man derimod vil have det store overblik og finde Neptun manuelt, kan ovenst\u00e5ende kort bruges som udgangspunkt. Det svarer til himlens udseende i sydlig retning kl. 19 den 1. december. P\u00e5 det tidspunkt er tusm\u00f8rket for l\u00e6ngst overst\u00e5et, og Neptun kulminerer mod syd. Pegasusfirkanten st\u00e5r i en h\u00f8jde af mellem 50\u00b0 og 60\u00b0, og helt nede ved horisonten ses Fomalhaut i Sydlige Fisk. Herefter skal prismekikkerten rettes omtrent halvvejs mellem Pegasus og Fomalhaut. Her skal man finde en lille stumpvinklet trekant best\u00e5ende af tre stjerner \u03c8\u00b9, \u03c8\u00b2 og \u03c8\u00b3 (Psi) p\u00e5 mag 4.<\/span><\/p>\n

\"\"Synsfelt p\u00e5 6 grader.<\/span><\/strong><\/h5>\n

N\u00e5r disse tre stjerner ses nederst i kikkertens synsfelt, ses en stjerne af omtrent samme lystyrke 1\u00bd\u00b0 ovenover den lille trio. Det er \u03c7(Chi), hvor man kan skelne dens svagt r\u00f8dlige farve under gode observationsforhold. Yderligere 1\u00bd\u00b0 over \u03c7 ses endnu en svagt r\u00f8dlig stjerne, \u03c6(Phi) p\u00e5 mag. 4,2. I december st\u00e5r Neptun 3\u00b0 \u00f8st for \u03c6.<\/span><\/p>\n

Neptun afslutter sin retrograde bev\u00e6gelse den 1. december og bev\u00e6ger sig derfor igen mod \u00f8st, men lige omkring afslutningen p\u00e5 oppositionssl\u00f8jfen og genoptagelsen af den prograde bev\u00e6gelse er den daglige bev\u00e6gelse endnu langsommere end s\u00e6dvanligt, s\u00e5 positionen \u00e6ndres n\u00e6sten ikke i l\u00f8bet af m\u00e5neden. Der er adskillige stjerner i baggrunden, s\u00e5 hvilken af de mange punkter er Neptun? Detailkortet herover med et synsfelt p\u00e5 6\u00b0 giver svaret p\u00e5, hvor Solsystemets yderste planet befinder sig. Afstanden til den er knap 4\u00bd milliard kilometer, og lyset fra den har v\u00e6ret undervejs i 4 timer \u2013 for ikke at tale om de 4 timer det f\u00f8rst skulle bev\u00e6ge sig fra Solen, inden det blev returneret til Jorden igen.<\/span><\/p>\n

Oversigtskortet kan ogs\u00e5 bruges til at lokalisere Uranus. Afstanden til Uranus er n\u00e6sten 3 milliarder kilometer og lysstyrken er mag. 5,7, s\u00e5 Uranus burde s\u00e5ledes lige netop kunne skimtes med det blotte \u00f8je. Der er dog yderst sj\u00e6ldent s\u00e5 gode observationsforhold fra danske breddegrader, s\u00e5 prismekikkerten og et detailkort m\u00e5 igen i brug.<\/span><\/p>\n

\"\"Uranus den 1. december. Cirklen sp\u00e6nder over et synsfelt p\u00e5 6\u00b0.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Uranus befinder sig i V\u00e6dderen midtvejs mellem dette stjernebilledes tre klareste stjerner og Hvalens hoved 16\u00b0 l\u00e6ngere mod syd. Den \u00f8verste af stjernerne i Hvalens sekskantede hoved er \u03bc Ceti p\u00e5 mag. 4. 2\u00b0 over \u03bc ligger 38 Ari p\u00e5 mag 5, og yderligere 3\u00b0 herover ligger \u03bf (Omicron Ari) p\u00e5 mag 5,7 dvs. samme lysstyrke som Uranus. 29 Ari er p\u00e5 mag. 6, og Uranus ligger med samme lysstyrke som en \u201dtredje stjerne\u201d mellem \u03bf og 29 Ari.<\/span><\/p>\n

Efter at have passeret gennem Hyaderne i l\u00f8bet af november forts\u00e6tter dv\u00e6rgplaneten\u00a0 Ceres gennem Tyren i omr\u00e5det mellem Plejaderne og Hyaderne. Med en lysstyrke p\u00e5 mag. 7 forsvinder Ceres nemt mellem de mange stjerner og kan v\u00e6re sv\u00e6r at finde ved blot et enkelt kig en tilf\u00e6ldig nat. Den bedste metode er at gentage sin observation med en eller et par dages mellemrum for at kunne konstatere, hvordan et af de mange lyspunkter bev\u00e6ger sig i forhold til de \u00f8vrige. Heavens-above<\/a><\/strong> har et par kort, som viser Ceres\u2019 aktuelle position.<\/span><\/p>\n

\"\"Ceres i december 2021.<\/span><\/strong><\/h5>\n

\u00c5rets sidste store meteorsv\u00e6rm er Geminiderne, der udstr\u00e5ler fra Tvillingernes nordlige del ikke langt fra de to klare stjerner Castor og Pollux. De f\u00f8rste Geminider begynder at vise sig omkring den 6. december, men sv\u00e6rmen har ikke maksimum f\u00f8r natten mellem den 13. og 14. december. Geminiderne h\u00f8rer til et af \u00e5rets bedste meteorsv\u00e6rme, for under maksimum kommer ZHR<\/a><\/strong> ofte op p\u00e5 1-2 pr. minut, og i mods\u00e6tning til en del andre meteorsv\u00e6rme varer Geminidernes maksimum n\u00e6sten et helt d\u00f8gn, s\u00e5 kloden rundt har alle en god chance for at se meteorerne. Bem\u00e6rk at ZHR er en teoretisk beregnet v\u00e6rdi, som tager udgangspunkt i en r\u00e6kke forhold, som sj\u00e6ldent er tilstede. Forvent derfor altid et noget mindre antal meteorer end den angivne ZHR.\u00a0<\/span><\/p>\n

Den st\u00f8rste ulempe er \u00e5rstiden, s\u00e5 en fornuftig p\u00e5kl\u00e6dning er p\u00e5kr\u00e6vet. Geminiderne bev\u00e6ger sig normalt forholdsvist hurtigt i forhold til mange andre meteorsv\u00e6rme og er normalt ogs\u00e5 ret lysst\u00e6rke. Radianten befinder naturligvis i Tvillingerne lige over den klare stjerne Castor. P\u00e5 den nordlige halvkugle kan Geminidernes radiant ses fra tidligt om aftenen, idet den st\u00e5r op f\u00f8r kl. 19:00, og efter kl. 22:00 lokal tid st\u00e5r dette stjernebillede h\u00f8jt p\u00e5 himlen. Omkring kl. 02:00 st\u00e5r radianten lige i syd. I 2021 er forholdene mindre gunstige, idet M\u00e5nen er p\u00e5 himlen det meste af natten, og f\u00f8rst g\u00e5r ned omkring kl. 03. For den ih\u00e6rdige har det det dog mindre betydning, for Geminiderne kan ses hele natten, og der ses som regel flere meteorer efter midnat og is\u00e6r i morgentimerne f\u00f8r daggry. Geminiderne forekommer over hele himlen og kendes ved, at en t\u00e6nkt linje bagl\u00e6ns i deres bev\u00e6gelsesretning vil pege p\u00e5 Tvillingernes stjernebillede. Geminiderne er aktive indtil omkring 17. december, men naturligvis med f\u00e6rre meteorer uden for selve maksimumsnatten.<\/span><\/p>\n

\"\"Geminidernes radiant, himlen mod \u00f8st kl. 22.00.<\/span><\/strong><\/h5>\n

De store \u00e5rligt tilbagevendende meteorsv\u00e6rme skyldes st\u00f8v- og ispartikler fra kometer, hvis bane krydser eller passerer t\u00e6t forbi Jordens bane. En undtagelse herfra er Geminiderne. Astronomerne kendte ikke nogen komet, hvis bane falder sammen med Geminidestr\u00f8mmen, f\u00f8r der i 1983 blev fundet et objekt, som senere fik navnet 3200 Phaethon.<\/span><\/p>\n

N\u00e5r en komet passerer gennem det indre solsystem, bliver den opvarmet af Solen og danner sin lange hale. Samtidig bliver der l\u00f8srevet sm\u00e5 is- og st\u00f8vpartikler, som i l\u00f8bet af \u00e5rtusinder bliver fordelt i et bredt b\u00e5nd langs kometens bane. Hvis Jorden krydser et s\u00e5dant is- og st\u00f8vb\u00e5nd, vil mange af partiklerne ramme Jordens atmosf\u00e6re og br\u00e6nde op p\u00e5 grund af gnidningsmodstanden.<\/span><\/p>\n

Phaethon kredser omkring Solen i en ellipseformet bane i l\u00f8bet af 1,43 \u00e5r. Nogenlunde samme baneforl\u00f8b kan findes hos kortperiodiske kometer, s\u00e5 det var der intet us\u00e6dvanligt i, men Phaethon viste sig ved n\u00e6rmere unders\u00f8gelser at v\u00e6re en asteroide. 3200 Phaethon passere meget t\u00e6t p\u00e5 Solen, hvilket varmer den s\u00e5 meget op, at der kan udgasses fast stof direkte fra dens overflade.<\/span><\/p>\n

Der skal hverken benyttes prismekikkerter eller teleskoper for at iagttage meteorer, men udelukkende det blotte \u00f8je. Det optiske udstyrs synsfelt er ganske enkelt for lille til at fange meteorerne, der ofte har l\u00e6ngder p\u00e5 mere end 45\u00b0. En prismekikkert kan dog v\u00e6re nyttig i tilf\u00e6lde af, at der skulle forekomme et meget kraftigt meteor. Et s\u00e5dant meteor efterlader ofte en lysende eftergl\u00f8d, som kan ses i mange sekunder, s\u00e5 man gennem kikkerten kan f\u00f8lge, hvordan det gradvist bliver svagere.<\/span><\/p>\n

For de rejselystne er her et lille tip til en tur sydp\u00e5 \u2013 meget langt sydp\u00e5. Den 4. december er en total solform\u00f8rkelse synlig fra Antarktis. Maksimal varighed af totaliteten er 1 minut og 54 sekunder, og form\u00f8rkelsen begynder ved solopgang i Det Sydlige Atlanterhav, krydser Coronation Island og Weddelhavet, hvorefter totalitetszonen rammer det antarktiske fastland ved Ronne Ice Shelf og Berkner Island. En lille partiel form\u00f8rkelse kan ses fra Sydafrika, Tasmanien og den sydligste del af Australien.<\/span><\/p>\n

\"\"Totalitetszonens forl\u00f8b.<\/span><\/strong><\/h5>\n

\"\"M\u00e5nens aktuelle fase kan ses p\u00e5 dette link<\/a><\/strong>.<\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i december 2021 Selv om december regnes for den f\u00f8rste vinterm\u00e5ned, vil mange af sommerens stjerne-billeder fortsat st\u00e5 p\u00e5 himlen umiddelbart efter solnedgang. Is\u00e6r vil man l\u00e6gge m\u00e6rke til Svanen, hvis klareste stjerne, Deneb, udg\u00f8r det ene hj\u00f8rne af … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":2112,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-2206","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2206","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2206"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2206\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2232,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2206\/revisions\/2232"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2206"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}