{"id":2255,"date":"2021-12-22T13:53:51","date_gmt":"2021-12-22T12:53:51","guid":{"rendered":"http:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=2255"},"modified":"2025-01-01T19:59:46","modified_gmt":"2025-01-01T18:59:46","slug":"stjernehimlen-i-januar-2022-og-resten-af-aaret","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=2255","title":{"rendered":"Stjernehimlen i januar 2022 – og resten af \u00e5ret"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i januar 2022 \u2013 og resten af \u00e5ret<\/span><\/strong><\/p>\n

Inden januaroversigten kommer f\u00f8rst en kort oversigt over astronomiske begivenheder i resten af 2022:<\/span><\/em><\/p>\n

Hvis man kun kaster et overfladisk blik p\u00e5 stjernehimlen, f\u00e5r man det indtryk, at den altid ser ens ud. Det er ogs\u00e5 delvist korrekt, for den har i store tr\u00e6k set ud p\u00e5 samme m\u00e5de i de seneste mange tusinde \u00e5r. Selv om Solen og alle de \u00f8vrige stjerner bev\u00e6ger sig rundt om M\u00e6lkevejens centrum og derved bev\u00e6ger sig i forhold til hinanden, befinder de sig s\u00e5 langt fra hinanden, at bev\u00e6gelsen kun kan registreres med meget n\u00f8jagtige m\u00e5leinstrumenter p\u00e5 astronomernes teleskoper.<\/span><\/p>\n

Trods det er det ikke muligt at tegne et stjernekort, som kan bruges til alle \u00e5rstider og til alle nattens m\u00f8rke timer, for der sker b\u00e5de en daglig og en \u00e5rlig \u00e6ndring, idet Jorden som bekendt drejer om sin egen akse \u00e9n gang i d\u00f8gnet, og den bruger \u00e9t \u00e5r til en tur om Solen. I l\u00f8bet af natten dukker nye stjerner op mod \u00f8st, medens andre forsvinder under horisonten mod vest, hvilket skyldes Jordens daglige rotation.<\/span><\/p>\n

Under Jordens \u00e5rlige omkredsning af Solen ser det for os her p\u00e5 Jorden ud, som om det er Solen, der bev\u00e6ger sig. Solen ser ud til at bev\u00e6ge sig mod venstre i forhold til stjerne-billederne, dvs. modsat uret, og vi kan naturligvis ikke se de stjernebilleder, som p\u00e5 et givet tidspunkt ses i samme retning som Solen, men allerede for tusinder af \u00e5r siden, gjorde datidens stjernetydere en vigtig opdagelse, medens de fulgte nattehimlen fra solnedgang til n\u00e6ste dags solopgang. Medens morgenhimlen blev lysere, bem\u00e6rkede de hvilket stjernebillede, de kunne se mod \u00f8st, umiddelbart inden det forsvandt i Solens str\u00e5ler. Som et eksempel kan vi tage Skytten. De r\u00e6sonnerede korrekt, at Solen m\u00e5tte befinde sig i det f\u00f8lgende stjernebillede, Stenbukken. Og eftersom stjernebilledet umiddelbart f\u00f8r solopgang var forskelligt gennem \u00e5ret, m\u00e5tte Solen naturligvis foretage den samme rejse gennem stjernebillederne som M\u00e5nen og planeterne.<\/span><\/p>\n

\"\"Synsretningen til Solen og stjernehimlen i \u00e5rets l\u00f8b.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Derimod kan vi se de stjernebilleder, som st\u00e5r modsat Solen, for de er jo oppe om natten, og den \u00e5rlige forandring betyder, at man ved \u00e5rets begyndelse kan nikke genkendende til vinterstjernebillederne og is\u00e6r til Orion, hvis syv klareste stjerner danner et letgenken-deligt m\u00f8nster. Orions b\u00e6lte peger p\u00e5 himlens klareste stjerne, Sirius i Store Hund, og derudover bliver Orion p\u00e5 den ene side flankeret af Tyren med den velkende stjernehob Syvstjernen og p\u00e5 den anden side af de to Tvillinger Castor og Pollux.<\/span><\/p>\n

\"\"Stjernehimlen ved midnat 1. januar.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Ved for\u00e5rets begyndelse st\u00e5r Karlsvognen n\u00e6sten lodret over hovedet efter m\u00f8rkets frembrud. Karlsvognen viser vej til himlens eneste stjerne, som st\u00e5r det samme sted hele \u00e5ret, nemlig Nordstjernen. Under Karlsvognen ses L\u00f8ven med den klare stjerne Regulus som prikken under et spejlvendt sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn, og til venstre for L\u00f8ven ses den r\u00f8de stjerne Arcturus i Bootes og den bl\u00e5 Spica i Jomfruen.<\/span><\/p>\n

\"\"Stjernehimlen ved midnat 1. april.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Den lyse sommerhimmel er domineret af stjernerne Vega i Lyren, Deneb i Svanen og Altair i \u00d8rnen, som tilsammen udg\u00f8r Sommertrekanten. M\u00e6lkevejen kan v\u00e6re sv\u00e6r at se p\u00e5 denne \u00e5rstid, men den har sit klareste omr\u00e5de i netop Svanen, og i de m\u00f8rke august-n\u00e6tter st\u00e5r dette omr\u00e5de h\u00f8jt p\u00e5 himlen.<\/span><\/p>\n

\"\"Stjernehimlen ved midnat 1. juli.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Karlsvognen er ogs\u00e5 markant om efter\u00e5ret. Nu st\u00e5r den blot p\u00e5 nordvesthimlen efter m\u00f8rkets frembrud og lige mod nord ved midnat, hvilket er et tydeligt bevis p\u00e5, at stjerne-himlen ser forskellig ud p\u00e5 de forskellige \u00e5rstider. Udover Karlsvognen er efter\u00e5rshimlen prydet af Andromeda og alle de \u00f8vrige stjernebilleder, som h\u00f8rer med til en af bedst kendte af de gamle gr\u00e6ske fort\u00e6llinger om stjernebillederne \u2026 og s\u00e5 er det vinter igen.<\/span><\/p>\n

\"\"Stjernehimlen ved midnat 1. oktober.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Himlen skifter s\u00e5ledes konstant udseende i l\u00f8bet af natten og i l\u00f8bet af \u00e5ret, s\u00e5 der er nok at holde \u00f8je med. Selve stjernebillederne ser som n\u00e6vnt ens ud fra \u00e5r til \u00e5r, men M\u00e5nen og planeterne bev\u00e6ger sig i forhold til baggrundsstjernerne, og deres position kan beregnes mange \u00e5r frem i tiden og dermed ogs\u00e5 hvor og hvorn\u00e5r, de kan ses i 2022.<\/span><\/p>\n

\"\"M\u00e5nen i 2022.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Merkur kan kun ses umiddelbart f\u00f8r solopgang eller umiddelbart efter solnedgang og ses bedst under st\u00f8rste elongation, dvs. n\u00e5r vinkelafstanden til Solen er st\u00f8rst. Eftersom Merkur bev\u00e6ger sig meget hurtigt omkring Solen, vil den opn\u00e5 st\u00f8rste elongation 7 gange i 2022:<\/span><\/p>\n

7. januar p\u00e5 aftenhimlen.<\/span>
\n16. februar p\u00e5 morgenhimlen. <\/span>
\n29. april p\u00e5 aftenhimlen.<\/span>
\n16. juni p\u00e5 morgenhimlen.<\/span>
\n27. august p\u00e5 aftenhimlen.<\/span>
\n8. oktober p\u00e5 morgenhimlen. <\/span>
\n21. december p\u00e5 aftenhimlen.<\/span><\/h4>\n

Det er dog langt fra alle elongationer, som er lige gunstige, og de bedste tidspunkter for at se den soln\u00e6re planet fra vore breddegrader er, n\u00e5r den st\u00e5r p\u00e5 aftenhimlen i for\u00e5rs-m\u00e5nederne og p\u00e5 morgenhimlen i efter\u00e5rsm\u00e5nederne.<\/span><\/p>\n

Venus er det klareste objekt ud over Solen og M\u00e5nen. Den st\u00e5r p\u00e5 morgenhimlen en stor del af 2022, og kan fra midten af januar ses t\u00e6t p\u00e5 horisonten i syd\u00f8stlig retning umiddel-bart f\u00f8r solopgang. Desv\u00e6rre vil den p\u00e5 intet tidspunkt i l\u00f8bet af \u00e5ret n\u00e5 at komme s\u00e6rlig h\u00f8jt op p\u00e5 himlen, f\u00f8r det bliver s\u00e5 lyst, at den ikke l\u00e6ngere kan ses. I l\u00f8bet af for\u00e5ret og sommeren st\u00e5r Venus tidligere og tidligere op, men det samme g\u00f8r Solen, s\u00e5 i de lyse n\u00e6tter i maj, juni og juli skal man ud meget tidligt om morgenen, for at kunne se den lysst\u00e6rke planet, og da den altid st\u00e5r op i nogenlunde samme retning som Solen, vil opgangen finde sted i nord\u00f8stlig retning. Venus forsvinder ud af syne omkring midten af september og dukker op p\u00e5 aftenhimlen lige f\u00f8r jul.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus p\u00e5 morgenhimlen i 2022.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Mars befinder sig ligeledes p\u00e5 morgenhimlen ved \u00e5rets begyndelse. Mars er meget svagere end Venus og er derfor vanskeligere at se. F\u00f8rst i l\u00f8bet af efter\u00e5ret forbedres forholdene, og det hele kulminerer midt i december, hvor Mars kommer i opposition, dvs. den st\u00e5r i modsatte retning af Solen og er oppe hele natten. Samtidig er lysstyrken steget s\u00e5 meget, at Mars ser ud som en meget klar r\u00f8d \u201dstjerne\u201d. P\u00e5 selve oppositionsnatten, dvs. natten mellem 7. og 8. december, forsvinder Mars fra himlen en times tid. Mellem kl. 06 og kl. 07 om morgenen den 8. december glider M\u00e5nen nemlig hen forbi Mars og d\u00e6kker for udsynet til den.<\/span><\/p>\n

\"\"Mars\u2019 bane i 2022. Bem\u00e6rk den retrograde bev\u00e6gelse i forbindelse med oppositionen sidst p\u00e5 \u00e5ret.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Jupiter, Solsystemets st\u00f8rste planet og den klareste efter Venus, kan ses p\u00e5 aftenhimlen mod sydvest kort tid efter solnedgang i januar. Herefter er den for t\u00e6t p\u00e5 Solen de n\u00e6ste par m\u00e5neder, inden den bliver synlig p\u00e5 morgenhimlen omkring p\u00e5sketid. Den 30. april og den 1. maj passerer Venus og Jupiter t\u00e6t forbi hinanden i en afstand svarende til 2\/3 af M\u00e5nens tilsyneladende diameter. Jupiter st\u00e5r modsat Solen i slutningen af september, og samtidig er den en lille smule klarere end \u00f8vrige \u00e5r. Det skyldes, at Jupiters bane om Solen er svagt ellipseformet, og netop i 2022 er den t\u00e6ttest p\u00e5 Solen og dermed ogs\u00e5 p\u00e5 Jorden.<\/span><\/p>\n

Saturn befinder sig hele \u00e5ret i Stenbukken. Den er i konjunktion med Solen i begyndelsen af februar og bliver derefter synlig p\u00e5 morgenhimlen i l\u00f8bet af marts. I for\u00e5rs- og sommerm\u00e5nederne kan den v\u00e6re lidt vanskelig at se, fordi lysstyrken er v\u00e6sentlig lavere en for Jupiters vedkommende, og desuden kommer den ikke s\u00e6rlig h\u00f8jt op over horisonten. Omkring oppositionen, som er den 14. august, bliver det lidt bedre, for lysstyrken kommer op p\u00e5 mag. 0, og resten af \u00e5ret kan Saturn ses p\u00e5 aftenhimlen.<\/span><\/p>\n

Den 16. maj kan man netop lige n\u00e5 at se begyndelsen til en m\u00e5neform\u00f8rkelse med M\u00e5nen meget lavt p\u00e5 himlen mod sydvest, s\u00e5 find et sted med en fri horisont i den retning. Form\u00f8rkelsen begynder kl. 04:27, og halvdelen af M\u00e5nen n\u00e5r at blive form\u00f8rket, inden den g\u00e5r ned nogle f\u00e5 minutter efter kl. 05.<\/span><\/p>\n

\"\"M\u00e5nen den 16. maj umiddelbart f\u00f8r den g\u00e5r ned.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Den 25. oktober forekommer der en partiel solform\u00f8rkelse. Den er ikke total noget sted p\u00e5 Jorden, og der kan v\u00e6re nogle minutters forskel p\u00e5 dens begyndelse og slutning afh\u00e6ngigt af, hvorfra i Danmark man iagttager den. I Odense begynder den kl. 11:07. Kl 12:09 er Solen maksimalt form\u00f8rket, hvor M\u00e5nen d\u00e6kker 1\/3 af dens diameter. Form\u00f8rkelsen slutter kl. 13:13.<\/span><\/p>\n

\"\"Solen ved maksimal form\u00f8rkelse.<\/span><\/strong><\/h5>\n

\u00c5rets st\u00f8rste meteorsv\u00e6rme, Perseiderne i august og Geminiderne i december har maksimum p\u00e5 et tidspunkt, hvor M\u00e5nen er p\u00e5 himlen. Under Perseidernes maksimum er der endda fuldm\u00e5ne, s\u00e5 det kan ikke betale sig at k\u00f8re langt for at finde et m\u00f8rkt sted, idet forholdene vil v\u00e6re stort set lige s\u00e5 gode fra byn\u00e6re omr\u00e5der. Det samme er tilf\u00e6ldet for Geminiderne, s\u00e5 man m\u00e5 kun forvente at kunne se de klareste meteorer, men dem plejer der ogs\u00e5 at v\u00e6re en del af. Under alle omst\u00e6ndigheder ser man jo ingenting, hvis man ikke g\u00e5r udenfor, s\u00e5 det kan altid betale sig at holde \u00f8je med himlen de p\u00e5g\u00e6ldende tidspunkter. Orioniderne i oktober er mere lovende, for her er M\u00e5nen kun et meget smalt segl, som st\u00e5r op en times tid f\u00f8r daggry.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

Stjernehimlen i januar 2022<\/span><\/strong><\/p>\n

\u00c5rets f\u00f8rste m\u00e5ned har navn efter den romerske gud Janus, som havde to ansigter. Det ene s\u00e5 fremad mod det nye \u00e5r, og det andet s\u00e5 tilbage mod det forgangne. I det antikke Rom blev januar gjort til \u00e5rets f\u00f8rste m\u00e5ned fra \u00e5r 153 f.Kr. Indtil da havde marts m\u00e5ned indledt \u00e5ret til \u00e6re for krigsguden Mars. I Danmark blev januar fra begyndelsen af det 14. \u00e5rhund-rede gjort til \u00e5rets f\u00f8rste m\u00e5ned, men i mange europ\u00e6iske lande begyndte \u00e5ret indtil det 17. eller 18. \u00e5rhundrede fortsat i marts m\u00e5ned. Derfor kan \u00e6ldre \u00e5rstalsangivelser afvige med et \u00e5r. Januars gamle danske navn, glugm\u00e5ned, stammer fra glug, som betyder kikhul. Det, der kikkes ind i, er naturligvis det nye \u00e5r.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/span><\/strong><\/h5>\n

Janus. Romersk m\u00f8nt fra ca. \u00e5r 200 f.Kr.<\/p>\n

I sin \u00e5rlige ellipseformede bane er Jorden t\u00e6ttest p\u00e5 Solen den 4. januar 2022 kl. 07:52 dansk normaltid. Afstanden er p\u00e5 dette tidspunkt 147.105.052 kilometer, medens den i det fjerneste punkt, som n\u00e5s den 4. juli 2022 kl. 09:10 er 152.098.455 kilometer. Afstanden er s\u00e5ledes 5 millioner kilometer mindre end om sommeren, hvilket m\u00e5ske umiddelbart lyder paradoksalt, for det burde jo v\u00e6re varmest, n\u00e5r Jorden er t\u00e6ttest p\u00e5 Solen.<\/span><\/p>\n

Grunden til \u00e5rstidernes skiften er imidlertid, at Jordens akse h\u00e6lder 23,5\u00b0 i forhold til baneplanet omkring Solen, og da h\u00e6ldningen er fast i forhold til rummet, er det skiftevis den nordlige og den sydlige halvkugle, som vender ind mod Solen i l\u00f8bet af \u00e5ret. N\u00e5r Jorden befinder sig i den del af sin bane, hvor den nordlige halvkugle vender mod Solen, falder solstr\u00e5lerne mere lodrette p\u00e5 vore breddegrader, og den ekstra solenergi varmer havet, landjorden og luften op. Dette er tilf\u00e6ldet i sommerm\u00e5nederne, og n\u00e5r Jorden et halvt \u00e5r senere er n\u00e5et om p\u00e5 den anden side af Solen, er det den sydlige halvkugle, som vender mod den livgivende varmekilde. Derfor er det for\u00e5r og sommer i Australien, mens vi har efter\u00e5r og vinter i Danmark.<\/span><\/p>\n

\"\"Jordaksens h\u00e6ldning i forhold til retningen mod Solen p\u00e5 de forskellige \u00e5rstider.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Forh\u00e5bentlig bliver man m\u00f8dt af en klar og skyfri aftenhimmel p\u00e5 \u00e5rets f\u00f8rste dag, for umiddelbart efter solnedgang \u2013 som finder sted f\u00e5 minutter f\u00f8r kl. 16 \u2013 vil man kunne se fire planeter p\u00e5 r\u00e6kke t\u00e6t p\u00e5 horisonten.<\/span><\/p>\n

\"\"Aftenhimlen den 1. januar 2022 tre kvarter efter solnedgang.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Venus er den klareste, men da den st\u00e5r t\u00e6t p\u00e5 horisonten, bliver en del af dens lys absorberet af Jordens atmosf\u00e6re<\/a><\/strong>. Uden absorptionen ville lysstyrken ligge p\u00e5 mag. \u00f74, men i den aktuelle h\u00f8jde p\u00e5 3\u00b0, som den befinder sig i tre kvarter efter solnedgang, bliver lysstyrken reduceret til omkring mag. \u00f72. Det er samme lysstyrke som Jupiter, som st\u00e5r i en h\u00f8jde p\u00e5 21\u00b0. L\u00e6s mere om denne s\u00e5kaldte extinction p\u00e5 Stjernehimlen i maj 2021<\/a><\/strong>. Merkur st\u00e5r nogle grader til venstre for Venus og i samme h\u00f8jde over horisonten, s\u00e5 ogs\u00e5 i dette tilf\u00e6lde bliver lysstyrken reduceret p\u00e5 samme m\u00e5de som hos Venus. Afh\u00e6ngig af atmosf\u00e6rens gennemsigtighed vil lysstyrken v\u00e6re omkring mag. 1,2. Uden absorption ville den v\u00e6re p\u00e5 mag. \u00f70,7. Midt mellem Venus\/Merkur og Jupiter st\u00e5r Saturn med en lysstyrke p\u00e5 mag. 1. Den 4., 5. og 6. januar passerer det smalle segl p\u00e5 den tiltagende m\u00e5ne gennem omr\u00e5det.<\/span><\/p>\n

Det er en af de sidste muligheder for at se Venus p\u00e5 aftenhimlen i denne omgang, for den n\u00e6rmer sig konjunktionen med Solen, s\u00e5 allerede n\u00e6ste aften st\u00e5r den endnu lavere over horisonten, og forsvinder s\u00e5ledes hurtigt ud af syne. Konjunktionen finder sted den 8. januar, hvorefter der g\u00e5r et par uger, f\u00f8r den klare planet bliver synlig p\u00e5 morgenhimlen f\u00f8r solopgang. Herefter kan man gennem teleskop f\u00f8lge, hvordan faseskifter sker i modsat r\u00e6kkef\u00f8lge af faseskiftet i december.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus’ faseskifte efter nedre konjunktion. Sammenlign med skitsen p\u00e5 Stjernehimlen i december 2021<\/a>.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Medens Venus s\u00e5ledes kun er synlig p\u00e5 \u00e5rets f\u00f8rste aftener \u2013 og s\u00e5 skal man endda v\u00e6re heldig med vejret \u2013 er det modsatte tilf\u00e6ldet for Merkur. Den fjerner sig nemlig fra Solen og kommer til at st\u00e5 h\u00f8jere over horisonten. Selv om Merkurs lysstyrke gradvist bliver svagere, betyder den st\u00f8rre h\u00f8jde alligevel, at den bliver lidt nemmere at se. Merkur n\u00e6rmer sig Saturn, men n\u00e5r ikke helt frem, f\u00f8r den passerer st\u00f8rste elongation og igen n\u00e6rmer sig Solen. De to planeter er t\u00e6ttest p\u00e5 hinanden den 13. januar, og selv om de begge to n\u00e6rmer sig konjunktionen med Solen, bev\u00e6ger Merkur sig hurtigst og kommer i konjunktion den 23. januar, medens det for Saturns vedkommende f\u00f8rst bliver den 4. februar.<\/span><\/p>\n

Merkur, Venus og Saturn kan s\u00e5ledes kun ses i begyndelsen af januar, medens Jupiter kan ses hele m\u00e5neden, men ogs\u00e5 for Solsystemets st\u00f8rste planet er det ved at v\u00e6re sidst udkald i denne omgang. Den 1. januar g\u00e5r Jupiter ned kl. 20:30, dvs. 4\u00bd time efter Solen. P\u00e5 m\u00e5nedens sidste dag finder Jupiters nedgang sted mindre end 2\u00bd time efter Solen.<\/span><\/p>\n

Det er ligeledes ved at v\u00e6re slut med at lede efter Neptun. At \u201dlede efter\u201d skal tages bogstaveligt, for med en lysstyrke p\u00e5 mag. 7,8 er det som minimum n\u00f8dvendigt at bruge en god prismekikkert. Neptun befinder sig i Vandmanden knap 3\u00bd\u00b0 \u00f8st for \u03c6 (Phi) Aqr p\u00e5 mag. 4. Omr\u00e5det st\u00e5r mod sydvest efter m\u00f8rkets frembrud, og efter nogle timer kommer det s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 horisonten, at det bliver meget vanskeligt at se s\u00e5 svage objekter.<\/span><\/p>\n

\"\"Himlen mod sydvest kl. 18:30 midt i januar. Se stjernehimlen i december 2021<\/a> for flere informationer om Neptun samt et mere detaljeret kort.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Det st\u00e5r lidt bedre til med Uranus, for den befinder sig i V\u00e6dderen og er p\u00e5 himlen det meste af natten, men ogs\u00e5 i dette tilf\u00e6lde er en prismekikkert n\u00f8dvendig, for Uranus’ lysstyrke ligger p\u00e5 mag. 5,8. Uranus bev\u00e6ger sig retrogradt, indtil den er station\u00e6r den 18. januar, hvorefter den bev\u00e6ger sig progradt resten af m\u00e5neden. Banebev\u00e6gelsen omkring det station\u00e6re punkt er meget langsom, s\u00e5 Uranus st\u00e5r mere eller mindre det samme sted hele m\u00e5neden. Se et kort over omr\u00e5det p\u00e5 stjernehimlen i december 2021<\/a>.<\/span><\/p>\n

Tidligt om morgenen bliver der mulighed for at se endnu en planet, nemlig Mars. Gennem hele m\u00e5neden st\u00e5r den ganske vist ikke op f\u00f8r omkring kl. 06:45, og da den befinder sig lavt p\u00e5 himlen i Ophiuchus, vil den med en lysstyrke p\u00e5 mag. 1,5 ikke v\u00e6re s\u00e6rlig fremtr\u00e6dende. Den 29. januar st\u00e5r det tynde segl p\u00e5 den aftagende m\u00e5ne 5\u00bd\u00b0 til h\u00f8jre for Mars, medens Venus st\u00e5r h\u00f8jere p\u00e5 himlen 10\u00b0 til venstre for Merkur<\/span><\/p>\n

\"\"Morgenhimlen 29. januar 2022 kl. 07.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Kvadrantiderne, \u00e5rets f\u00f8rste meteorsv\u00e6rm, har maksimum natten mellem 2. og 3. januar samtidig med, at der er nym\u00e5ne. ZHR angives til 50-100, og Kvadrantiderne er kendt for, at der ofte er mange ildkugler. Ulempen er, at maksimum er meget smalt og kun varer et par timer, s\u00e5 for at se Kvadrantiderne er det n\u00f8dvendigt, at man befinder sig p\u00e5 den rigtige del af Jorden \u2013 samt at der naturligvis samtidig skal v\u00e6re skyfrit.<\/span><\/p>\n

Forudsigelsen af maksimum for en meteorsv\u00e6rm er et kvalificeret g\u00e6t og er s\u00e5ledes ikke en garanti. If\u00f8lge Den Internationale Meteororganisation skulle maksimum i 2022 falde den 3. januar kl. 20:40 UTC, svarende til kl. 21:40 dansk normaltid. Normalt ser man fleste meteorer, n\u00e5r radianten st\u00e5r h\u00f8jest, og for Kvadrantiderne er det i timerne f\u00f8r daggry \u2013 dvs. desv\u00e6rre l\u00e6nge efter det forudsagte maksimum, men prognosen er som n\u00e6vnt med stor usikkerhed, s\u00e5 det bedste er naturligvis selv at holde \u00f8je med himlen.<\/span><\/p>\n

Kvadrantidernes radiant ligger mellem Bootes og Dragen ud for Karlsvognens vognstang. Dette omr\u00e5de ligger t\u00e6t p\u00e5 den nordlige horisont indtil sidst p\u00e5 aftenen, hvorefter det stiger h\u00f8jere p\u00e5 himlen. Ved 3-tiden er det kommet mere end \u2153 af vejen op mod zenith og st\u00e5r i \u00f8stlig retning. Bem\u00e6rk dog, at selv om meteorerne ser ud til at udstr\u00e5le fra radianten, vil de kunne ses over hele himlen.<\/span><\/p>\n

Meteorsv\u00e6rme har deres navne fra det stjernebillede, hvori radianten ligger. S\u00e5dan er det ikke for Kvadrantiderne, for de er opkaldt efter et stjernebillede, der ikke l\u00e6ngere eksiste-rer. Den franske astronom Jerome Lalande \u2019opfandt\u2019 Quadrans Muralis (Murkvadranten) i 1795, men da Den Internationale Astronomiske Union i 1920\u2019erne blev enige om at reducere antallet af stjernebilleder til 88, udgik Quadrans Muralis. Meteorsv\u00e6rmen beholdt dog sit navn.<\/span><\/p>\n

\"\"Himlen mod \u00f8st ved 03 tiden den 3. januar.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Kvadrantiderne ophavskomet var ukendt indtil 2003, hvor asteroiden 2003 EH1blev fundet, og dens bane viste sig at have sammenfald med Kvadrantiderne. Det st\u00e5r dog ikke helt klart, om det virkelig er ophavskometen, som blev fundet, og hvis det er korrekt er det i virkeligheden en asteroide p\u00e5 samme m\u00e5de som kilden til Geminiderne i december. Til geng\u00e6ld er det muligt, at 2003 EH1 er det samme objekt som den komet, der blev observeret af kinesiske, japanske og koreanske astronomer i 1490, og som senere har f\u00e5et ben\u00e6vnelsen C\/1490 Y1.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

M\u00e5nens fase lige nu kan ses p\u00e5 denne side fra NASA<\/a><\/strong>.\u00a0<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i januar 2022 \u2013 og resten af \u00e5ret Inden januaroversigten kommer f\u00f8rst en kort oversigt over astronomiske begivenheder i resten af 2022: Hvis man kun kaster et overfladisk blik p\u00e5 stjernehimlen, f\u00e5r man det indtryk, at den altid ser … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":2201,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-2255","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2255","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2255"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2255\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2918,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2255\/revisions\/2918"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2255"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}