{"id":2276,"date":"2022-01-02T13:47:24","date_gmt":"2022-01-02T12:47:24","guid":{"rendered":"http:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=2276"},"modified":"2025-01-01T20:00:43","modified_gmt":"2025-01-01T19:00:43","slug":"stjernehimlen-i-februar-2022","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stjernehimlen.info\/?page_id=2276","title":{"rendered":"Stjernehimlen i februar 2022"},"content":{"rendered":"

Stjernehimlen i februar 2022<\/span><\/strong><\/p>\n

P\u00e5 en af februars m\u00e5nel\u00f8se og m\u00f8rke n\u00e6tter kan man se M\u00e6lkevejens sl\u00f8rede b\u00e5nd str\u00e6kke sig gennem Perseus, Kusken og Tvillingernes f\u00f8dder. Herfra forts\u00e6tter den videre mellem Lille Hund og Orion og derfra gennem Enhj\u00f8rningen og Store Hund. I mods\u00e6t-ning til om sommeren, hvor vi ser ind mod M\u00e6lkevejens centrum i Skytten, ser vi her den modsatte vej, dvs. ud mod en af de ydre arme.<\/span><\/p>\n

\"\"M\u00e6lkevejen.<\/span><\/strong><\/h5>\n

De omtalte stjernebilleder har derfor mange klare stjerner, fordi de ses i retning mod M\u00e6lkevejens plan. Udenfor planet er antallet af klare stjerner noget mindre, og et eksempel p\u00e5 et s\u00e5dant tilsyneladende stjernetomt omr\u00e5de ligger mellem Store Bj\u00f8rn, Kusken og Tvillingerne. Omr\u00e5det udg\u00f8res af stjernebilledet Lossen, som den polske astronom Johannes Hevelius \u201dopfandt\u201d, da han fremstillede et nyt stjernekort i 1687.<\/span><\/p>\n

\"\"Lossen.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Lossens klareste stjerne, \u03b1 Lyncis, har en st\u00f8rrelsesklasse p\u00e5 mag. 3,2 og det er den eneste stjerne i Lossen, som har et gr\u00e6sk bogstav. Resten blev tildelt Flamsteednumre.<\/span><\/p>\n

Den n\u00e6stklareste stjerne i Lossen har katalognummeret 38 Lyncis. Den har en lysstyrke p\u00e5 mag. 3.8, og ingen af de \u00f8vrige er klarere end mag. 4. Adskillige af Lossens nummererede stjerner kom til at ligge i Store Bj\u00f8rn og fik derfor nye betegnelser, da man p\u00e5 et m\u00f8de i Den Internationale Astronomiske Union i 1928 blev enig om at tegne nye gr\u00e6nser mellem stjernebillederne. P\u00e5 disse moderne kort er Lossen trods indskr\u00e6nkningen overraskende stort – st\u00f8rre i areal end f.eks. Tvillingerne.<\/span><\/p>\n

Hevelius fortsatte med at observere med det blotte \u00f8je l\u00e6nge efter, at andre astronomer havde taget teleskopet i brug. Hevelius var kendt for at havde et us\u00e6dvanligt godt syn. Nogle sagde, at han s\u00e5 som en los, og hans brug af dette navn p\u00e5 sit stjernekort skal m\u00e5ske ses som et ubeskedent fors\u00f8g p\u00e5 at bekr\u00e6fte sit ry.<\/span><\/p>\n

P\u00e5 sit stjernekort Firmamentum Sobiescianum<\/em> kaldte Hevelius stjernebilledet for Lynx, og han tilf\u00f8jede, at enhver, der kunne se stjernebilledet, m\u00e5tte have lige s\u00e5 gode \u00f8jne som ham selv. I det ledsagende katalog er stjernebilledet angivet som Lynx sive Tigris<\/em> (Lynx eller Tiger), men det billede han pr\u00e6senterede havde ikke megen lighed med nogen af dyrene. M\u00e5ske havde Hevelius den mytologiske Lynceus i tankerne. Lynceus havde det skarpeste syn i verden, og han havde endda ogs\u00e5 evnen til at se tingene under jorden.<\/span><\/p>\n

\"\"Det dyr, som Hevelius tegnede i sit stjerneatlas Firmamentum Sobiescianum, lignede ikke s\u00e6rlig meget det mellemstore medlem med de spidse \u00f8rer af kattefamilien, vi kender som en los. Som med alle Hevelius\u2019 figurer er den vist spejlvendt, som den ville se ud p\u00e5 en himmelglobus.<\/span><\/strong><\/h5>\n


\nFebruar er if\u00f8lge kalenderen den sidste vinterm\u00e5ned. Herefter f\u00f8lger som bekendt de tre for\u00e5rsm\u00e5neder, men allerede nu kan man f\u00e5 den f\u00f8rste fornemmelse af sommer. I timerne f\u00f8r daggry kan man nemlig se et af sommerhimlens kendte stjernebilleder, og faktisk er det nemmere at se her sidst p\u00e5 vinteren og i begyndelsen af for\u00e5ret, fordi n\u00e6tterne jo ikke bliver m\u00f8rke i sommerm\u00e5nederne. Stjernebilledet kan kun ses i sin fulde udstr\u00e6kning, n\u00e5r man er p\u00e5 sommerferie i Middelhavsomr\u00e5det. Det drejer sig om Skorpionen, hvis karakteristiske svungne hale ikke kan ses fra vore breddegrader. Det kan til geng\u00e6ld stjernebilledets klareste stjerne, den r\u00f8de k\u00e6mpe Antares, som st\u00e5r lavt p\u00e5 himlen mod syd f\u00f8r daggry.<\/span><\/p>\n

Et andet tegn p\u00e5 den varme \u00e5rstids komme er Sommertrekanten. To af Sommertrekantens stjerner, Vega i Lyren og Deneb i Svanen, er cirkumpolare og kan ses hele \u00e5ret. I februar st\u00e5r de lavt over horisonten mod nord om aftenen. I l\u00f8bet af natten kommer de h\u00f8jere p\u00e5 himlen, og inden daggry viser Sommertrekantens tredje stjerne, Altair i \u00d8rnen, sig over horisonten mod \u00f8st og fuldender trekanten.<\/span><\/p>\n

\"\"Morgenhimlen 28. februar 2022 \u00e9n time f\u00f8r solopgang. Sommertrekanten er fremh\u00e6vet, og Antares ses mod syd. Den klare \u00b4stjerne\u00b4 mod syd\u00f8st er Venus, og lige under den kan Mars netop skimtes.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Som det ses p\u00e5 ovenst\u00e5ende billede, er Venus morgenstjerne i denne m\u00e5ned \u2013 og det bliver den ved med at v\u00e6re indtil efter\u00e5ret. Den meget opm\u00e6rksomme iagttager vil i begyndelsen af februar m\u00e5ske bem\u00e6rke, at den normalt klare planet er en lille smule klarere end s\u00e6dvanlig. Den st\u00f8rste lysstyrke forekommer den 12. februar, hvilket som altid er fem uger efter nedre konjunktion. Den lidt st\u00f8rre lysstyrke skyldes, at Venus og Jorden er s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 hinanden, som de n\u00e6sten kan komme. Venus bane om Solen er svagt elliptisk, og det samme er Jordens. Jorden var t\u00e6ttest p\u00e5 Solen i begyndelsen af januar, og afstanden i februar er kun blevet lidt st\u00f8rre. Til geng\u00e6ld er Venus l\u00e6ngst v\u00e6k fra Solen i sin elliptiske bane, hvilket tilsammen g\u00f8r, at afstanden mellem de to planeter er mindre end normalt. Den typiske afstand under t\u00e6tteste m\u00f8de ligger mellem 0,44 og 0,47 astronomiske enheder (AU). I februar er den helt nede p\u00e5 0,41 AU. S\u00e5fremt Jordens atmosf\u00e6re ikke absorberer en del af Venus\u00b4 lys, ville lysstyrken ligge p\u00e5 mag. \u00f74,9. Den lave h\u00f8jde over horisonten reducerer det lidt, men ikke mere end Venus vil tiltr\u00e6kke sig opm\u00e6rksomhed i morgengryet.<\/span><\/p>\n

Med det blotte \u00f8je ser Venus ud som en meget kraftig stjerne, men gennem et teleskop kan man f\u00f8lge, hvordan dens udseende hurtigt \u00e6ndres i l\u00f8bet af februar. Den 1. har den en udstr\u00e6kning p\u00e5 49\u201d. Dette er svundet til 41\u201d den 12. og yderligere til 32\u201d den 28.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus\u2019 udseende den 1., 12. og 28. februar.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Mars befinder sig som tidligere n\u00e6vnt ogs\u00e5 p\u00e5 morgenhimlen, men den r\u00f8de planet er langt vanskeligere at se, for lysstyrken ligger kun p\u00e5 mag. 1.4, og da Mars f\u00f8rst st\u00e5r op, n\u00e5r morgengryet s\u00e5 sm\u00e5t er begyndt, vil det v\u00e6re en god ide at finde en prismekikkert for at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 den. I begyndelsen af februar er afstanden mellem Venus og Mars knap 10\u00b0 med Mars l\u00e6ngst til h\u00f8jre. N\u00e5r Venus n\u00e5r sin h\u00f8jeste lysstyrke den 12., er afstanden svundet til knap 7\u00b0, og denne afstand bibeholdes stort set resten af m\u00e5neden, idet de to planeter f\u00f8lges ad, medens de bev\u00e6ger sig gennem Skytten.<\/span><\/p>\n

Det vil v\u00e6re oplagt ogs\u00e5 at rette teleskopet mod Mars, og her venter m\u00e5ske en lille skuffelse. Afstanden mellem Jorden og Mars er s\u00e5 stor, at Mars kun har en udstr\u00e6kning p\u00e5 4\u201d \u2013 omkring 1\/10 af Venus\u2019 udstr\u00e6kning. Det varer det meste af for\u00e5ret og sommeren, f\u00f8r Mars kommer s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 Jorden, at det bliver muligt at se mere end blot en rund skive, og samtidig bliver den ved med at opholde sig p\u00e5 morgenhimlen.<\/span><\/p>\n

\"\"Venus og Mars set med samme forst\u00f8rrelse sidst i februar.<\/span><\/strong><\/h5>\n

P\u00e5 grund af Mars\u2019 meget excentriske bane varierer dens hastighed om Solen temmelig meget. Den g\u00e5r fra en minimumshastighed p\u00e5 79099 km\/t til en maksimumshastighed p\u00e5 95396 km\/t. Den gennemsnitlige hastighed er 86677 km\/t. Til sammenligning er de tilsvarende hastigheder for Jorden: minimum 105448 km\/t, maksimum 109033 km\/t, gennemsnit 105448 km\/t. Der er s\u00e5ledes ikke den helt store forskel, is\u00e6r n\u00e5r Mars er omkring perihel (t\u00e6ttest p\u00e5 Solen), hvor hastigheden er st\u00f8rst, hvilket bliver tilf\u00e6ldet i l\u00f8bet af for\u00e5ret og sommeren. Samtidig n\u00e6rmer Jorden sig aphel (l\u00e6ngst fra Solen), hvor dens hastighed er mindst. De to planeter f\u00f8lges derfor nogenlunde ad, s\u00e5 Mars bliver ved med at have den samme vinkelafstand til Solen. Dette fremg\u00e5r tydeligt, n\u00e5r man ser p\u00e5 Mars\u2019 og Solens bev\u00e6gelse i l\u00f8bet af februar.<\/span><\/p>\n

\"\"Mars befinder sig i Skytten og Solen i Stenbukken og Vandmanden. Solens daglige bev\u00e6gelse er jo egentlig en afspejling af Jordens bev\u00e6gelse, og det ses, at vinkelafstanden kun bliver 7\u00b0 st\u00f8rre i l\u00f8bet af februar. Bem\u00e6rk at Solen er tegnet for stor. Den sp\u00e6nder kun over \u00bd\u00b0, medens dens daglige bev\u00e6gelse i forhold til stjernehimlen set fra Jordens perspektiv er knap 1\u00b0.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Solsystemet set \u201dfra oven\u201d med Mars\u2019 og Jordens position i forhold til hinanden i februar. Ogs\u00e5 her ses, at vinklen Jorden-Mars-Solen kun \u00e6ndrer sig lidt.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Det er ogs\u00e5 muligt at se Merkur p\u00e5 morgenhimlen. Den 16. februar har den sin st\u00f8rste elongation (vinkelafstand) fra Solen p\u00e5 26\u00b0. Lysstyrken er mag. 0, men n\u00e5r Merkur er p\u00e5 morgenhimlen i for\u00e5rsm\u00e5nederne, n\u00e5r den aldrig at komme s\u00e6rlig h\u00f8jt p\u00e5 himlen p\u00e5 vore breddegrader, medens det er tilstr\u00e6kkelig m\u00f8rkt, s\u00e5 selv om den st\u00e5r langt fra Solen, er observationsforholdene temmelig begr\u00e6nsede.<\/span><\/p>\n

\"\"Merkur p\u00e5 morgenhimlen den 16. februar tre kvarter f\u00f8r solopgang. Bem\u00e6rk ogs\u00e5 Venus og Mars.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Neptun g\u00e5r ned lidt mere end tre timer efter Solen f\u00f8rst p\u00e5 m\u00e5neden, og sidst p\u00e5 m\u00e5neden er dette svundet til godt \u00e9n time. Med en lysstyrke p\u00e5 mag. 7,9 kan den ikke ses med det blotte \u00f8je, og hvis man vil fors\u00f8ge sig med en kikkert eller et teleskop, skal det s\u00e5ledes v\u00e6re i den f\u00f8rste halvdel af februar. En god mulighed kommer den 3. februar, hvor det tynde segl p\u00e5 den tiltagende m\u00e5ne st\u00e5r 6\u00b0 syd for Neptun. M\u00e5nen og Neptun kan s\u00e5ledes lige netop v\u00e6re indenfor synsfeltet i en prismekikkert.<\/span><\/p>\n

\"\"Neptun og M\u00e5nen den 3. februar kl.18:30. De markerede stjerner har lysstyrker mellem mag. 4 og 5. Synsfeltet er 7\u00b0.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Jupiter er synlig lavt p\u00e5 aftenhimlen umiddelbart efter solnedgang. I begyndelsen af februar g\u00e5r den ned 2 timer efter Solen, og selv om den har en lysstyrke p\u00e5 mag. \u00f72, forsvinder den ud af syne inden midten af m\u00e5neden, fordi den kommer for t\u00e6t p\u00e5 Solen.<\/span><\/p>\n

Saturn er i konjunktion med Solen den 4. februar og bliver f\u00f8rst synlig p\u00e5 morgenhimlen i begyndelsen af marts.<\/span><\/p>\n

Uranus er s\u00e5ledes den eneste planet, som st\u00e5r nogenlunde h\u00f8jt p\u00e5 himlen. Den befinder sig i V\u00e6dderen og g\u00e5r ned omkring kl. 01:30 f\u00f8rst p\u00e5 m\u00e5neden og et par timer tidligere ved m\u00e5nedens udgang. Med en lysstyrke p\u00e5 mag. 5,8 er Uranus imidlertid ikke umiddelbart synlig for det blotte \u00f8je, s\u00e5 det kr\u00e6ver som minimum en prismekikkert og lidt omhu for at finde den. Planeten befinder sig 11\u00b0 syd for V\u00e6dderens klareste stjerne Hamal eller \u03b1 Arietis p\u00e5 mag. 2. Det er et omr\u00e5de uden ret mange klare stjerner, og den n\u00e6stklareste er \u03bc (Mu) Ceti, som med en lysstyrke p\u00e5 mag. 4,3 ligger godt 5\u00b0 syd for Uranus. Uranus har netop afsluttet sin oppositionssl\u00f8jfe og bev\u00e6ger sig derfor progradt, hvorved den i l\u00f8bet af februar passerer mindre end \u00bd\u00b0 syd for 29 Arietis p\u00e5 mag. 6, dvs. en stjerne med samme lysstyrke som Uranus selv.<\/span><\/p>\n

\"\"Uranus\u2019 position i den lille cirkel den 1. februar. Plejaderne genkendes \u00f8verst til venstre, og den pentagon-formede figur er Hvalens hoved.<\/span><\/strong><\/h5>\n
\"\"Detaljeret kort med et synsfelt p\u00e5 7\u00b0. Uranus position er vist med et kryds for hver 4. dag. Decimaltallene henviser til de p\u00e5g\u00e6ldende stjerners lysstyrke.<\/span><\/strong><\/h5>\n

Det er i \u00e5r 241 \u00e5r siden, William Herschel den 13. marts 1781 bem\u00e6rkede en stjerne i Tvillingerne, som s\u00e5 lidt anderledes ud end de \u00f8vrige stjerner. Han antog, at det var en komet, fordi han kunne konstatere, at den bev\u00e6gede sig i forhold til baggrundsstjernerne. Efter adskillige observationer i den f\u00f8lgende tid, kunne det imidlertid beregnes, at dens bane var cirkul\u00e6r, og at det derfor m\u00e5tte v\u00e6re en planet. Siden oldtiden kendte man kun de fem synlige planeter Merkur, Venus, Mars, Jupiter og Saturn, men nu kendte man en mere. Det viste sig senere, at Uranus havde v\u00e6ret iagttaget flere gange tidligere, men at man blot havde anset den for en stjerne.<\/span><\/p>\n

\"\"M\u00e5nens fase lige nu kan ses p\u00e5\u00a0denne side fra NASA: <\/a><\/strong><\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stjernehimlen i februar 2022 P\u00e5 en af februars m\u00e5nel\u00f8se og m\u00f8rke n\u00e6tter kan man se M\u00e6lkevejens sl\u00f8rede b\u00e5nd str\u00e6kke sig gennem Perseus, Kusken og Tvillingernes f\u00f8dder. Herfra forts\u00e6tter den videre mellem Lille Hund og Orion og derfra gennem Enhj\u00f8rningen og … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":2921,"menu_order":2202,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-2276","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2276","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2276"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2276\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2291,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2276\/revisions\/2291"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stjernehimlen.info\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2276"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}